61994A0380

Dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) den 12. december 1996. - Association internationale des utilisateurs de fils de filaments artificiels et synthétiques et de soie naturelle (AIUFFASS) og Apparel, Knitting & Textiles Alliance (AKT) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Annullationssøgsmål - Statsstøtte - Tekstiler - Brancheorganisation - Formaliteten - Åbenbar fejlvurdering - Overskydende produktionskapacitet. - Sag T-380/94.

Samling af Afgørelser 1996 side II-02169


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1 Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - Kommissionens beslutning om tilladelse til statsstoette - soegsmaal anlagt af faglige sammenslutninger, hvis medlemmer omfatter de vigtigste internationale og nationale producenter paa det paagaeldende omraade, og som har deltaget i den administrative procedure for vedtagelsen af beslutningen og spillet en aktiv rolle ved Kommissionen ved dennes stoette til den omhandlede erhvervssektor - formaliteten

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 173, stk. 4)

2 Statsstoette - forbud - undtagelser - godkendt regional stoette til en tekstilvirksomhed - afvejning mellem hensynet til den frie konkurrence og faellesskabssolidariteten - Kommissionens skoen - domstolsproevelse - graenser

[EF-traktaten, art. 92, stk. 3, litra a) og c)]

3 Annullationssoegsmaal - beslutning vedroerende statsstoette - klagepunkter, der ikke var fremsat under den administrative procedure - formaliteten

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 173)

Sammendrag


4 Et annullationssoegsmaal anlagt af en faglig sammenslutning, som ikke er den anfaegtede retsakts adressat, antages til realitetsbehandling i to situationer. Den foerste foreligger, naar sammenslutningen har en selvstaendig retlig interesse, bl.a. fordi dens stilling som forhandlingsorgan beroeres af den retsakt, som paastaas annulleret. Den anden situation foreligger, naar sammenslutningen handler paa vegne af ét eller flere af de medlemmer, som den repraesenterer, under den forudsaetning, at disse medlemmer selv kunne have anlagt sag.

Selv om en kommissionsbeslutning om godkendelse af national stoette til en virksomhed er rettet til den paagaeldende medlemsstat, beroerer den i henhold til traktatens artikel 173, stk. 4, umiddelbart og individuelt faglige sammenslutninger, hvis medlemmer omfatter de vigtigste internationale og nationale producenter inden for den paagaeldende sektor, og som har deltaget i den administrative procedure, som foerte til vedtagelsen af beslutningen, og desuden i de paagaeldende faglige sammenslutningers interesse eller i deres medlemmers interesse har gennemfoert foranstaltninger vedroerende saavel den generelle politik vedroerende statsstoette som konkrete stoetteforslag inden for den paagaeldende erhvervssektor, naar der ikke bestaar nogen som helst tvivl om, at de nationale myndigheder var fast besluttet paa at efterkomme det godkendte stoetteforslag.

5 For saa vidt angaar regional stoette indfoeres der ved traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), to undtagelser fra princippet om fri konkurrence under henvisning til faellesskabssolidariteten, som er et grundlaeggende maal for traktaten, saaledes som det fremgaar af praeamblen. Det tilkommer Kommissionen ved udoevelsen af sin skoensbefoejelse at foretage den noedvendige afvejning mellem hensynet til den frie konkurrence og behovet for solidaritet under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Den vaegt, der maa tillaegges faellesskabssolidariteten, afhaenger af de konkrete forhold, idet solidariteten i hoejere grad spiller ind i de i stk. 3, litra a), omhandlede krisesituationer end i de tilfaelde, der er naevnt i stk. 3, litra c), og her maa den frie konkurrence vige. I denne forbindelse skal Kommissionen vurdere den paataenkte regionale stoettes sektorbestemte virkninger for saa vidt angaar regioner, der kan vaere omfattet af stk. 3, litra a), for at undgaa, at der paa faellesskabsplan ved en stoetteforanstaltning skabes et sektorproblem, der er alvorligere end det oprindelige regionale problem.

Hvis ikke stk. 3, litra a), skal miste sin betydning, maa det anerkendes, at Kommissionen ved afvejningen af disse hensyn raader over en stoerre skoensbefoejelse med hensyn til stoetteprojekter, der skal fremme udviklingen af en region, der henhoerer under stk. 3, litra a), end med hensyn til identiske stoetteprojekter, som vedroerer en region omfattet af stk. 3, litra c).

Domstolsproevelsen af en beslutning, der er truffet inden for disse rammer, maa begraenses til en kontrol af, om procedure- og begrundelseskravene er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt om der foreligger en aabenbar fejl ved vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning. Navnlig tilkommer det ikke Faellesskabets retsinstanser at saette deres skoen med hensyn til de oekonomiske forhold i stedet for det, der er anlagt af den institution, der har vedtaget beslutningen.

Naar modtageren af den planlagte stoette er en virksomhed i tekstilsektoren, maa Faellesskabets retsinstanser dog ogsaa kontrollere, om Kommissionen har overholdt de retningslinjer, som den selv har fastsat inden for denne sektor.

For at godtgoere, at Kommissionen har begaaet en aabenbar fejl ved vurderingen af omstaendighederne, der berettiger til at kraeve den anfaegtede beslutning annulleret, skal sagsoegernes beviser vaere tilstraekkelig staerke til at bevirke, at de vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, bliver usandsynlige.

6 I forbindelse med statsstoette er ingen bestemmelse til hinder for, at en person, der er umiddelbart og individuelt beroert af en beslutning, rettet til tredjemand, og som vil anlaegge soegsmaal til annullation af denne beslutning, fremsaetter indsigelser vedroerende en vurdering meddelt ved indledningen af proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, selv om han ikke har fremsat bemaerkninger til denne vurdering under den administrative procedure.

Parter


I sag T-380/94,

Association internationale des utilisateurs de fils de filaments artificiels et synthétiques et de soie naturelle (AIUFFASS), Gent (Belgien),

Apparel, Knitting & Textiles Alliance (AKT), London,

ved advokaterne Michel Waelbroeck og Jules Stuyck, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Ernest Arendt, 8-10, rue Mathias Hardt,

sagsoegere,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber foerst ved Jean-Paul Keppenne og Ben Smulders, derefter ved Xavier Lewis og Smulders, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

stoettet af

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved Lindsey Nicoll, Treasury Solicitor's Department, og, i retsmoedet, Richard Plender, QC, Bar of England and Wales, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Det Forenede Kongeriges Ambassade, 14, boulevard Roosevelt,

intervenient,

angaaende en paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 31. maj 1994, gentaget i Kommissionens meddelelse 94/C 271/06 om godkendelse i henhold til EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), af den stoette paa 61 mio. UKL, som Det Forenede Kongerige har besluttet at yde Hualon Corporation til etablering af et produktionsanlaeg i Nordirland (EFT 1994 C 271, s. 5),

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Femte Udvidede Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. García-Valdecasas, og dommerne K. Lenaerts, V. Tiili, J. Azizi og R.M. Moura Ramos,

justitssekretaer: fuldmaegtig J. Palacio González,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 10. juli 1996,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


Relevante retsforskrifter

1 Ifoelge EF-traktatens artikel 92, stk. 3, kan Kommissionen som en undtagelse fra forbuddet mod statsstoette, der paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne og kan fordreje konkurrencevilkaarene, erklaere foelgende former for stoette forenelige med faellesmarkedet:

»a) stoette til fremme af den oekonomiske udvikling i omraader, hvor levestandarden er usaedvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskaeftigelse

...

c) stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller oekonomiske regioner, naar den ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse«.

2 Ifoelge Kommissionens meddelelse 88/C 212/02 vedroerende metoden for anvendelse af artikel 92, stk. 3, litra a) og c), paa regionalstoette (EFT 1988 C 212, s. 2, punkt I 4 og bilag I) er Nordirland en af de regioner, der er omfattet af denne artikels litra a).

3 Nordirland kan endvidere deltage i maal nr. 1-projekter (Raadets forordning (EOEF) nr. 2052/88 af 24.6.1988 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes saavel som med interventionerne fra Den Europaeiske Investeringsbank og de oevrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT L 185, s. 9), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2081/93 af 20.7.1993 (EFT L 193, s. 5)).

4 Kommissionen har fastsat regler for ydelse af statsstoette til virksomheder i tekstilsektoren i sin meddelelse til medlemsstaterne SEK(71) 363 endelig udg. af 30. juli 1971 (Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber: Konkurrenceretten i De Europaeiske Faellesskaber, bind II, 1990, s. 47-50, herefter »meddelelse af 1971«) og i sin skrivelse til medlemsstaterne SG(77) D/1190 af 4. februar 1977, med bilag (dok. SEK(77) 317 af 25.1.1977 (Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber: Konkurrenceretten i De Europaeiske Faellesskaber, bind II, 1990, s. 51-54), herefter »skrivelse af 1977«)).

5 En af de betingelser, der er anfoert i meddelelsen af 1971, er, at stoetten »ikke [maa] foere til kapacitetsudvidelse«. Investeringsstoette »maa ... kun ydes i meget begraenset omfang«, da en saadan stoette har saerlig stor indvirkning paa konkurrenceevnen. Stoetten »boer ... vaere begrundet i saerlig alvorlige sociale problemer« og »maa noeje begraenses til de tekstilaktiviteter, der er ramt af baade saerlig alvorlige sociale problemer og alvorlige justeringsproblemer«. Formaalet med stoetten »skal vaere paa kort sigt at give modtagerne en konkurrenceevne, der er tilstraekkelig til, at de kan klare sig paa det internationale tekstilmarked, under hensyntagen til den underliggende tendens hen imod en gradvis aabning af markederne paa verdensplan«. Ifoelge meddelelsen skal der ligeledes tages hensyn til »kravene om en dynamisk markedsstrukturudvikling inden for EF«.

6 Kommissionen har i sin skrivelse af 1977 naevnt »noedvendigheden af at undgaa en overkapacitet i produktionsleddet i de af industriens virksomheder, hvor den allerede eksisterende overkapacitet er strukturbestemt og vedvarende«. I bilaget til skrivelsen hedder det: »Udtrykket overkapacitet indebaerer ... en hensyntagen til en tilstraekkelig sektordiversifikation« og »maa ogsaa ses i sammenhaeng med den forventede udvikling i konkurrencevilkaarene«. Det tilfoejes, at »der maa undgaas specifik national stoette, der skaber yderligere kapacitet i de sektorer af tekstil- og beklaedningsindustrien, hvor der er strukturel overkapacitet eller vedvarende markedsstagnation«.

Faktiske omstaendigheder

7 Den 21. december 1992 anmeldte Det Forenede Kongeriges regering til Kommissionen et stoetteprojekt til fordel for Hualon Corporation (herefter »Hualon«), en nyoprettet tekstilvirksomhed med hjemsted i Belfast, Nordirland. Dette selskab er en del af den taiwanske Hualon-koncern, som arbejder i sektoren for syntetiske fibre, isaer polyamid.

8 Den planlagte stoette, der havde en intensitet paa 38%, ville andrage 61 mio. UKL, og den samlede investering 157 mio. UKL.

9 Maalet for investeringen, der skulle gennemfoeres i fire faser fordelt paa syv aar, var at producere ca. 23 000 eller 23 500 tons faerdigt stof af polyester, polyamid og bomuldsblandinger, svarende til mellem 140 og 200 mio. m om aaret. Hualon skulle i foerste omgang tage sig af farvning og faerdigforarbejdning af stoffer af polyester og polyamid (foerste fase), vaevning af stoffer af bomuld og polyester/bomuld (anden fase), vaevning af stoffer af polyamid og polyester (tredje fase) og spinding af bomuld (fjerde fase).

10 Kommissionen opfordrede ved meddelelse offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af 5. oktober 1993 medlemsstaterne og andre interesserede parter til at fremsaette deres bemaerkninger til de paagaeldende foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2 (meddelelse 93/C 269/06 fra Kommissionen i henhold til EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, til de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter angaaende den stoette, som Det Forenede Kongerige paataenker at yde virksomheden Hualon Corporation, EFT C 269, s. 8).

11 Alle bemaerkningerne fra de interesserede parter og medlemsstaterne bortset fra Det Forenede Kongerige omhandlede hovedsagelig problemerne omkring overkapacitet og en generelt stagnerende efterspoergsel efter tekstiler i Faellesskabet.

12 Apparel, Knitting & Textiles Alliance (AKT), et engelsk selskab (private limited company), som gennem sit eneste medlem, British Apparel & Textile Confederation (BATC), repraesenterer 80% af Det Forenede Kongeriges beklaednings- og tekstilindustri, fremsatte sine bemaerkninger den 3. september 1993. Association internationale des utilisateurs de fils de filaments artificiels et synthétiques et de soie naturelle (AIUFFASS), som gennem sine medlemssammenslutninger repraesenterer 90% af de europaeiske vaeverier, der fremstiller stoffer af kunstgarn og syntetisk garn, fremsatte sine bemaerkninger den 21. oktober 1993.

13 Ved beslutning af 31. maj 1994 (herefter »beslutningen«), som er gengivet i Kommissionens meddelelse 94/C 271/06 i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, til de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter angaaende den stoette, som Det Forenede Kongerige har besluttet at yde Hualon Corporation, Nordirland (EFT C 271, s. 5, herefter »meddelelsen«), godkendte Kommissionen i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), og EOES-aftalens artikel 61, stk. 3, projektet.

14 I beslutningen paapeges det, at stoetteprojektet kan vaere omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), for saa vidt det er til gavn for en meget ugunstigt stillet region i Faellesskabet, som staar over for alvorlige arbejdsloeshedsproblemer (maal nr. 1-region). I den paagaeldende region skulle der direkte skabes 1 800 arbejdspladser, svarende til 10,8% af den arbejdsloese befolkning i det nordlige og vestlige Belfast, hvor en stor del af arbejdskraften vil komme fra, og 1,7% af det samlede antal ledige i Nordirland. Ud over disse direkte arbejdspladser skulle projektet indirekte medfoere oprettelse af 500 yderligere arbejdspladser til gavn for den lokale oekonomi. Endelig vil virksomhedens succes kunne medfoere en »demonstrationsvirkning« i et omraade, der har alvorlige problemer med at tiltraekke investeringer (punkt 28 og 31 i meddelelsen).

15 Kommissionen, som har behandlet projektet med udgangspunkt i traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), har erklaeret, at den har sammenholdt de positive regionale virkninger af den planlagte investering med de potentielle negative virkninger paa den samlede produktionskapacitet og konkurrencen (punkt 64). Den finder, at det stoettede projekts positive regionale virkninger, der er beskrevet i praemis 14, er stoerre end de negative virkninger for produktionskapaciteten og konkurrencen, naar der henses til den sandsynlige udvikling i det oekonomiske grundlag for kapacitetsudvidelsen i Hualon og markedsfoeringen af virksomhedens produkter. Ifoelge beslutningen vil Hualon fremstille masseproducerede stoffer med lav vaerditilvaekst, »en niche, som ellers vil blive daekket af import«. Produktionen vil ikke »faa nogen saerlig indvirkning paa kapacitetsudviklingen« (punkt 59 i meddelelsen).

16 Projektet vil endvidere kunne »vende den tendens, der er til, at den europaeiske tekstilindustri flyttes til lavprislande uden for Den Europaeiske Union« (punkt 64). Selv om stoetten vil kunne paavirke samhandelen inden for Det Europaeiske Faellesskab, forventer Kommissionen ikke, at det vil ske paa en maade, der er i strid med den faelles interesse (punkt 64). Efter at have sammenholdt de forventede foelger af den paataenkte investering for konkurrencen i Faellesskabet med de vaesentlige foelger for den oekonomiske udvikling i den beroerte region har Kommissionen konkluderet, at betingelserne for at vaere omfattet af undtagelserne i traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), og EOES-aftalens artikel 61, stk. 3, er opfyldt (punkt 65).

Retsforhandlinger

17 Sagsoegerne har anlagt sagen ved staevning indgivet den 29. november 1994.

18 Ved processkrift indgivet til Rettens Justitskontor den 1. marts 1995 har Kommissionen rejst formalitetsindsigelse med den begrundelse, at sagsoegerne ikke beroeres individuelt af sagen, og at AKT har anlagt sag for sent.

19 Sagsoegerne har fremsat deres bemaerkninger til formalitetsindsigelsen den 15. maj 1995.

20 Den 14. september 1995 har Retten henskudt formalitetsindsigelsen til afgoerelse ved den endelige dom.

21 Ved kendelse af samme dato har Retten tilladt Det Forenede Kongeriges regering at intervenere til stoette for sagsoegtes paastande.

22 Den 16. februar 1996 har Retten i medfoer af procesreglementets artikel 64, stk. 3, stillet sagsoegerne skriftlige spoergsmaal om formaliteten. Den 13. juni 1996 har den stillet parterne skriftlige spoergsmaal om realiteten.

Parternes paastande

23 Sagsoegerne har nedlagt foelgende paastande:

- Sagen fremmes til realitetsbehandling, og der gives sagsoegerne medhold.

- Beslutningen, hvorved Kommissionen i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), har givet Det Forenede Kongeriges regering tilladelse til at yde Hualon en stoette paa 61 mio. UKL, annulleres.

- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

24 Kommissionen har i sin formalitetsindsigelse nedlagt foelgende paastande:

- Sagen afvises med den begrundelse, at sagsoegerne ikke er individuelt beroert.

- Subsidiaert afvises sagen for saa vidt angaar AKT, der ikke har deltaget aktivt i proceduren.

- Mere subsidiaert afvises sagen for saa vidt angaar AKT, fordi selskabet har anlagt sag for sent.

25 Kommissionen har i svarskriftet nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Sagsoegerne tilpligtes at betale sagens omkostninger. 26 Intervenienten har nedlagt foelgende paastande:

- Sagsoegte frifindes.

- Sagsoegerne tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de af intervenienten afholdte omkostninger.

Formaliteten

Parternes argumenter

27 Kommissionen har paastaaet sagen afvist. Ifoelge Kommissionen vurderes en statsstoettesags antagelse til realitetsbehandling forskelligt, afhaengig af hvilken type beslutning der er tale om. De principper, der er knaesat i Domstolens dom af 19. maj 1993 i sag C-198/91, Cook mod Kommissionen (Sml. I, s. 2487), og af 15. juni 1993 i sag C-225/91, Matra mod Kommissionen (Sml. I, s. 3203), finder anvendelse, naar Kommissionen paa grundlag af traktatens artikel 93, stk. 3, erklaerer en stoette forenelig med faellesmarkedet uden at indlede den procedure, der er fastsat i samme artikels stk. 2. Efter denne retspraksis kan de parter, der er indroemmet visse af de i denne artikel fastsatte processuelle garantier, kun opnaa overholdelse heraf, saafremt de har mulighed for at anfaegte den beslutning, som proceduren har resulteret i. Er derimod proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, blevet indledt som i denne sag, kan sager, der er anlagt af konkurrenter til stoettemodtageren mod den beslutning, hvorved stoetten blev godkendt, kun antages til realitetsbehandling, saafremt sagsoegerne har spillet en afgoerende rolle under den administrative procedure, og saafremt deres stilling paa markedet i vaesentligt omfang paavirkes af den anfaegtede beslutning (Domstolens dom af 28.1.1986, sag 169/84, Cofaz m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 391).

28 Endvidere kan en sammenslutning kun anlaegge sag, saafremt den kan paaberaabe sig en selvstaendig interesse, der ikke maa forveksles med medlemsvirksomhedernes interesse (Domstolens dom af 2.2.1988, forenede sager 67/85, 68/85 og 70/85, Van der Kooy m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 219, og af 24.3.1993, sag C-313/90, CIRFS m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125). Domstolens dom af 4. oktober 1983 i sag 191/82, Fediol mod Kommissionen (Sml. s. 2913), og af 20. marts 1985 i sag 264/82, Timex mod Raadet og Kommissionen (Sml. s. 849), samt Rettens dom af 24. januar 1995 i sag T-114/92, BEMIM mod Kommissionen (Sml. II, s. 147), ved hvilke Faellesskabets retsinstanser har givet repraesentative sammenslutninger tilladelse til at anlaegge sag, kan ikke paaberaabes i denne sag, idet disse vedroerte konkurrence- og antidumpingretten, som i modsaetning til statsstoetteretten fastsaetter en procedure for klagebehandling.

29 Sagsoegernes sag maa afvises, da de ikke kan paaberaabe sig en selvstaendig interesse. De handler alene for at forsvare deres medlemmers saerlige interesser. Endvidere har deres kontakter med Kommissionen vaeret sporadiske og har generelt begraenset sig til en undersoegelse af visse konkrete stoettetilfaelde. Kontakterne har ikke vedroert udarbejdelse eller fortolkning af de statsstoetteregler for tekstilsektoren, som er anvendt i den anfaegtede beslutning. I betragtning af det anfoerte kan sagsoegerne ikke betragtes som forhandlere i den betydning, der er anvendt i dommene i sagerne Van der Kooy m.fl. mod Kommissionen og CIRFS m.fl. mod Kommissionen, der er citeret i praemis 28.

30 Kommissionen har erkendt, at AIUFFASS har deltaget aktivt i den administrative procedure. Derimod har AKT alene fremsendt en kort skrivelse for at dokumentere sin deltagelse i den administrative procedure. AKT opfylder saaledes ikke den betingelse om aktiv deltagelse, som foelger af Domstolens praksis.

31 Da Kommissionen i oevrigt den 15. juni 1994 tilstillede BATC, AKT's eneste medlem, en fuldstaendig kopi af den skrivelse, hvorved den administrative procedure blev afsluttet, er AKT blevet informeret om beslutningen samtidig med BATC. Foelgelig har AKT anlagt sag efter udloebet af den frist, der er fastsat i traktatens artikel 173, stk. 5.

32 Sagsoegerne finder paa grundlag af praemis 21 og 22 i dommen i sagen Van der Kooy m.fl. mod Kommissionen (citeret i praemis 28 ovenfor) og praemis 29 i dommen i sagen CIRFS m.fl. mod Kommissionen (citeret i praemis 28 ovenfor), at en sammenslutning, der repraesenterer sine medlemmer, beroeres individuelt af en kommissionsbeslutning om statsstoette, naar den har deltaget aktivt i den administrative procedure.

33 I modsaetning til, hvad Kommissionen paastaar, har AKT deltaget aktivt i den administrative procedure ved den 3. november 1993 at tilstille Kommissionen en skrivelse indeholdende en konkret redegoerelse for den britiske industris principielle holdning til stoetteprojektet til fordel for Hualon. Da sagsoegerne endvidere i deres medlemmers interesse har forhandlet med Kommissionen om mange sager vedroerende den paagaeldende sektor, maa de anses for Kommissionens samtalepartnere paa samme maade som Comité international de la rayonne et des fibres synthétiques (CIRFS) i den sag, der afsluttedes med den i praemis 28 citerede dom af 24. marts 1993, CIRFS m.fl. mod Kommissionen.

34 AKT's status som samtalepartner bevidnes af foelgende forhold:

- skrivelsen af 26. marts 1991 fra Sir Leon Brittan, kommissionsmedlem med ansvar for konkurrencespoergsmaal, hvori AKT takkes for sin bistand til Kommissionen i forbindelse med dennes statsstoettepolitik i tekstilsektoren

- samtalerne med kommissionsmedlemmerne Sir Leon Brittan og Millan samt med Kommissionens tjenestemaend om Kommissionens statsstoettepolitik

- skrivelsen af 22. maj 1991 til kommissionsmedlem Millan, hvori AKT goer indsigelse mod, at Kommissionens meddelelse 92/C 142/04 til medlemsstaterne om retningslinjer for operationelle programmer, som medlemsstaterne opfordres til at udarbejde inden for rammerne af et faellesskabsinitiativ for omraader, der er staerkt afhaengige af tekstil- og beklaedningssektoren (EFT 1992 C 142, s. 5, herefter »RETEX-programmet«), anvendes med henblik paa at stoette visse graeske, spanske og portugisiske tekstilvirksomheders kapitalinvesteringer

- de fem skrivelser, der blev tilstillet Kommissionen mellem oktober 1991 og december 1993, med en redegoerelse for AKT's holdning til Uruguay-rundens droeftelser vedroerende tekstilsektoren

- de to skrivelser af henholdsvis 26. marts 1993 og 16. juli 1993 om statsstoette eller statsstoetteprojekter.

35 AIUFFASS har henvist til foelgende initiativer:

- fremsendelse af to skrivelser af henholdsvis 16. februar 1993 og 25. marts 1993 om et stoetteprojekt til fordel for Texmaco-koncernen, hvilke skrivelser blev besvaret af Kommissionen den 24. september 1993

- fremsendelse af en skrivelse af 27. oktober 1993, udarbejdet efter samraad med CIRFS og Eurocoton-sammenslutningen, hvori Kommissionen opfordres til at udvide »ordningen for syntetiske fibre« til at omfatte produkter fremstillet af medlemmer af disse sammenslutninger

- afholdelse af moederne den 9. marts 1993, den 14. december 1993 og den 29. april 1994 med de ansvarlige tjenestemaend i Kommissionen om samme emne

- moede den 21. januar 1994 mellem Kommissionen og de sammenslutninger, der er medlemmer af Comitextil, en sammenslutning, der repraesenterer den europaeiske tekstilindustri, hvor gennemsigtigheden af Kommissionens statsstoettepolitik i tekstilsektoren blev droeftet

- fremsendelse af to skrivelser af henholdsvis 12. maj og 18. juni 1993, hvori Van Miert, kommissionsmedlem med ansvar for konkurrencespoergsmaal, og generaldirektoer Ehlermann, Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence (GD IV), blev opfordret til at fremkomme med en redegoerelse for stoetten til tekstilsektoren under sammenslutningens aarlige kongres.

36 I sin besvarelse af Rettens spoergsmaal har AIUFFASS forklaret, at den omfatter tre sektioner, hvis virksomhed henholdsvis bestaar i vaevning af kunstige og syntetiske garner, vaevning og tvinding af silke og endelig teksturering af kemofibre. AIUFFASS repraesenterer 90% af de europaeiske vaeverier, der fremstiller stoffer af kunstige og syntetiske garner. Situationen paa markedet vil blive beroert for samtlige medlemmer i den paagaeldende sektion, da deres aktiviteter for en stor dels vedkommende er identiske med de aktiviteter, Hualon vil udoeve.

37 I besvarelse af Rettens spoergsmaal har AKT udtalt, at medlemmerne af sammenslutningens eneste medlem, BATC, er de stoerste branchesammenslutninger i Det Forenede Kongerige, som er aktive paa beklaednings- og tekstilomraadet, samt vigtige selskaber, der opererer inden for flere af denne industris sektorer, som f.eks. spinding, vaevning, syning osv. AKT mener at repraesentere Det Forenede Kongeriges beklaednings- og tekstilindustri, idet de medlemmer, der er naevnt ovenfor, tegner sig for over 80% af denne industri, og idet AKT er den eneste sammenslutning, der repraesenterer hele industrien. AKT har haevdet, at Hualon vil komme til at konkurrere direkte med BATC's medlemmer, som beskaeftiger sig med spinding, vaevning af garner og filamenter samt farvning og faerdigforarbejdning af stoffer, og den omtvistede investering vil derfor paavirke deres stilling paa markedet.

38 AKT har bestridt, at dens sag er anlagt for sent. AKT er en juridisk enhed, som adskiller sig fra BATC, og hvis rolle og ansvar ikke maa forveksles med BATC's. Det er ikke godtgjort, at BATC har eller noedvendigvis burde have tilstillet AKT en kopi af den beslutning, den modtog ved skrivelse af 15. juni 1994.

39 AKT har ligeledes praeciseret, at da beslutningen blev meddelt BATC, var dennes formand og administrerende direktoer ogsaa henholdsvis formand og direktoer for AKT. Til gengaeld sad der i AKT's bestyrelse ogsaa repraesentanter for arbejdstagernes faglige organisationer, hvilket ikke var tilfaeldet for BATC's bestyrelses vedkommende.

Rettens bemaerkninger

1. Klagefristen i henhold til traktatens artikel 173, stk. 5

40 Ifoelge traktatens artikel 173, stk. 5, skal klager indgives inden to maaneder, efter at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel heraf, senest to maaneder efter, at klageren har faaet kendskab til den.

41 Selv om formanden og direktoeren for AKT paa det tidspunkt, hvor beslutningen blev meddelt BATC, var henholdsvis formand og direktoer for BATC, er det ikke godtgjort, at AKT, som er en selvstaendig juridisk person, faktisk fik kendskab til beslutningens eksistens og indhold, efter at den var blevet meddelt.

42 Da det ikke er godtgjort, at AKT havde kendskab til den anfaegtede beslutnings eksistens og indhold foer dens offentliggoerelse, er der ingen grund til at formode, at den i traktatens artikel 173, stk. 5, fastsatte frist begyndte at loebe foer offentliggoerelsen.

43 Da denne sag er anlagt noejagtig to maaneder efter beslutningens offentliggoerelse, maa Kommissionens formalitetsindsigelse, der er begrundet med, at AKT har anlagt sagen for sent, forkastes.

2. Formalitetsbetingelserne i henhold til traktatens artikel 173, stk. 4

44 Traktatens artikel 173, stk. 4, giver enhver fysisk eller juridisk person ret til at indbringe klage over beslutninger, som, skoent de er udfaerdiget i form af en beslutning rettet til en anden person, dog beroerer ham umiddelbart og individuelt.

45 I denne sag er den anfaegtede beslutning rettet til Det Forenede Kongerige, som er en tredjepart i forhold til sagsoegerne. Det boer saaledes undersoeges, om sagsoegerne umiddelbart og individuelt beroeres af beslutningen.

46 Det fremgaar af retspraksis, at saafremt de nationale myndigheder har vilje til at handle paa en bestemt maade, er muligheden for, at de ikke udnytter den mulighed, Kommissionens beslutning giver dem, rent teoretisk, saaledes at sagsoegeren kan betragtes som umiddelbart beroert (Domstolens dom af 17.1.1985, sag 11/82, Piraiki-Patraiki m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 207, praemis 9; Rettens domme af 27.4.1995, sag T-435/93, ASPEC m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1281, praemis 60 og 61, og sag T-442/93, AAC m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1329, praemis 45 og 46).

47 Da Det Forenede Kongeriges regering i denne sag tilstraekkelig klart har ladet det fremgaa, at den var fast besluttet paa at yde den omtvistede stoette, maa sagsoegerne anses for umiddelbart beroert af den anfaegtede beslutning.

48 For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegerne er individuelt beroert, bemaerker Retten for det foerste, at da stoetten er tiltaenkt en fabrikant af bomuldsstoffer og syntetiske stoffer, er AIUFFASS, en brancheorganisation, der i sin afdeling for vaevning af kunstgarner og syntetiske garner har samlet de stoerste internationale producenter af saadanne stoffer, en interesseret part som omhandlet af artikel 93, stk. 2 (Domstolens dom af 14.11.1984, sag 323/82, Intermills mod Kommissionen, Sml. s. 3809, praemis 16; de i praemis 27 citerede domme i sagerne Cook mod Kommissionen, praemis 24, og Matra mod Kommissionen, praemis 18 og 19). Det samme gaelder AKT, hvis eneste medlem repraesenterer interesserne for 80% af Det Forenede Kongeriges tekstil- og beklaedningsindustri, bl.a. virksomheder, der har deres virke inden for samme sektor som Hualon.

49 Retten fastslaar for det andet, at saavel AIUFFASS som AKT har deltaget i den administrative procedure, som har foert til vedtagelse af den anfaegtede beslutning.

50 Som Retten har anfoert i dom af 13. december 1995 (forenede sager T-481/93 og T-484/93, Exporteurs in Levende Varkens m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2941, praemis 64), skal et annullationssoegsmaal anlagt af en forening, som ikke er retsaktens adressat, endvidere antages til realitetsbehandling i to situationer. Den foerste foreligger, naar foreningen har en selvstaendig retlig interesse, bl.a. fordi dens stilling som forhandlingsorgan beroeres af den retsakt, som paastaas annulleret (jf. de i praemis 28 citerede domme i sagerne Van der Kooy m.fl. mod Kommissionen, praemis 17-25, og CIRFS m.fl. mod Kommissionen, praemis 29 og 30). Den anden situation foreligger, naar foreningen handler paa vegne af et eller flere af de medlemmer, som den repraesenterer, under den forudsaetning, at disse medlemmer selv kunne have anlagt sag (jf. Rettens dom af 6.7.1995, forenede sager T-447/93, T-448/93 og T-449/93, AITEC m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1971, praemis 60).

51 I denne sag har sagsoegerne i deres medlemmers interesse eller i disses medlemmers interesse, hvilke medlemmer har deres virke i den samme sektor som den stoettemodtagende virksomhed, gennemfoert aktioner vedroerende saavel den almindelige statsstoettepolitik som konkrete stoetteprojekter i tekstilsektoren. Derfor er AIUFFASS' og AKT's stilling som Kommissionens samtalepartnere beroert af den anfaegtede beslutning (de i praemis 28 citerede domme i sagerne Van der Kooy m.fl. mod Kommissionen, praemis 21 og 22, og CIRFS m.fl. mod Kommissionen, praemis 29 og 30).

52 I betragtning af det ovenfor anfoerte maa det fastslaas, at sagsoegerne er umiddelbart og individuelt beroert. Sagen maa derfor antages til realitetsbehandling.

Realiteten

Almindelige betragtninger

53 Kommissionen har i sin beslutning behandlet lovligheden af den omtvistede stoette paa grundlag af traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c). I punkt 28-31 (i meddelelsen) har Kommissionen undersoegt, om stoetten kan godkendes i henhold til stk. 3, litra a). I punkt 32-63 har den vurderet stoetten paa grundlag af stk. 3, litra c). I punkt 64 og 65 har Kommissionen sammenholdt maalene i artikel 92, stk. 3, litra a) og c), og i punkt 66 har den godkendt den omtvistede stoette i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a) og c).

54 For saa vidt angaar regional stoette indfoeres der ved traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), to undtagelser fra princippet om fri konkurrence under henvisning til faellesskabssolidariteten, som er et grundlaeggende maal for traktaten, saaledes som det fremgaar af praeamblen. Det tilkommer Kommissionen ved udoevelsen af sine skoensbefoejelser at soerge for den noedvendige afvejning mellem hensynet til den frie konkurrence og behovet for solidaritet under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Den vaegt, der maa tillaegges faellesskabssolidariteten, afhaenger af forholdene, idet solidariteten i hoejere grad spiller ind, saaledes at hensynet til den frie konkurrence maa vige, i de i stk. 3, litra a), omhandlede krisesituationer, end i de tilfaelde, der er naevnt i stk. 3, litra c) (se forslag til afgoerelse fra generaladvokat Darmon vedroerende Domstolens dom af 14.10.1987, sag 248/84, Tyskland mod Kommissionen, Sml. s. 4013, 4025 og 4031). I denne forbindelse skal Kommissionen vurdere den paataenkte regionalstoettes sektorbestemte virkninger for saa vidt angaar regioner, der kan vaere omfattet af stk. 3, litra a), for at undgaa, at der paa faellesskabsplan gennem en stoetteforanstaltning skabes et sektorproblem, der er alvorligere end det oprindelige regionale problem.

55 For ikke at overfloediggoere stk. 3, litra a), raader Kommissionen dog ved afvejningen af disse hensyn over stoerre skoensbefoejelser, naar der er tale om et stoetteprojekt, der skal fremme udviklingen af en region, der henhoerer under stk. 3, litra a), end naar der er tale om et identisk stoetteprojekt, som vedroerer en region omfattet af stk. 3, litra c).

56 Rettens proevelse af en beslutning, der er truffet inden for disse rammer, maa begraenses til en kontrol af, om procedure- og begrundelseskravene er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt om der foreligger en aabenbar fejl ved vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning (Domstolens dom af 29.2.1996, sag C-56/93, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 723, praemis 11, og citerede domme). Navnlig kan Retten ikke saette sit skoen med hensyn til de oekonomiske forhold i stedet for det, der er anlagt af den institution, der har vedtaget beslutningen (den i praemis 27 citerede dom i sagen Matra mod Kommissionen, praemis 23).

57 Da modtageren af den planlagte stoette er en virksomhed i tekstilsektoren, maa Retten dog ogsaa kontrollere, om Kommissionen har overholdt de retningslinjer, den selv har fastsat i sin meddelelse af 1971 og skrivelse af 1977, for saa vidt disse ikke er i strid med traktaten (Domstolens dom af 24.2.1987, sag 310/85, Deufil mod Kommissionen, Sml. s. 901, praemis 22).

58 I denne sag har sagsoegerne gjort gaeldende, at beslutningen er ugyldig, idet Kommissionen har begaaet aabenbare fejl ved vurderingen dels af antallet af arbejdspladser, som den omtvistede investering kan skabe, dels af investeringens indvirkning paa den overkapacitet, der praeger sektoren.

59 For at godtgoere, at Kommissionen har begaaet en aabenbar fejl ved vurderingen af omstaendighederne, der berettiger til at kraeve den anfaegtede beslutning annulleret, skal sagsoegernes beviser vaere tilstraekkelig staerke til at bevirke, at de vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, bliver usandsynlige.

Anbringendet om aabenbare fejl ved vurderingen af de faktiske omstaendigheder

A - Vurderingen af antallet af arbejdspladser

60 Ifoelge sagsoegerne boer beslutningen annulleres, fordi den er baseret paa et raesonnement, der er uholdbart paa grund af en aabenbar fejl ved vurderingen af det antal arbejdspladser, som den omtvistede investering direkte resulterer i.

61 Kommissionen har foer sin stillingtagen til dette klagepunkt paastaaet klagepunktet afvist.

62 Retten finder, at denne formalitetsindsigelse skal behandles foerst.

1. Kan klagepunktet om en fejlagtig vurdering af antallet af arbejdspladser antages til realitetsbehandling?

63 Kommissionen har nedlagt afvisningspaastand med den begrundelse, at sagsoegerne paa intet tidspunkt under den administrative procedure har bestridt dette antal, selv om Kommissionen klart fremdrog det ved paabegyndelsen af proceduren.

64 Retten bemaerker, at der i forbindelse med statsstoette ikke er nogen bestemmelse, der goer en umiddelbart og individuelt beroert persons ret til at anfaegte en retsakt, der er stilet til tredjemand, betinget af, at alle de i staevningen anfoerte klagepunkter har vaeret rejst under den administrative procedure. I mangel af en saadan bestemmelse kan en saadan persons soegsmaalsret ikke begraenses alene med henvisning til, at denne person under den administrative procedure kunne have kommenteret en vurdering, der blev meddelt ved indledningen af proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, men ikke har gjort det.

65 Heraf foelger, at klagepunktet kan antages til realitetsbehandling.

2. Berettigelsen af klagepunktet om en fejlagtig vurdering af antallet af arbejdspladser

Parternes argumenter

66 Ifoelge sagsoegerne fremgaar det af sammenligninger med stoerrelsen af det personale, der kraeves i de moderne og ydedygtige vesteuropaeiske tekstilfabrikker, at den planlagte produktions stoerrelse medfoerer, at det ikke er 1 800 arbejdspladser, der vil blive skabt umiddelbart, men kun 950-1 050.

67 I betragtning af, at Kommissionen, efter at have sammenholdt den af Hualon paataenkte investerings positive regionale virkninger med dens potentielle negative virkninger for den samlede produktionskapacitet og konkurrencen, har givet Det Forenede Kongeriges regering tilladelse til at yde den omtvistede stoette, finder sagsoegerne Kommissionens konklusioner mangelfulde.

68 Antallet af arbejdspladser, der vil blive oprettet som en indirekte foelge af det omtvistede projekt, er vanskeligt at kontrollere. I oevrigt vil mange af stillingerne vaere tidsbegraensede.

69 Endelig forholder det sig saaledes, at selv om Kommissionens tal skulle vise sig at vaere korrekte, vil de arbejdspladser, den omtvistede investering medfoerer, blive skabt paa bekostning af eksisterende arbejdspladser i andre af Faellesskabets regioner.

70 Ifoelge Kommissionen er det paa ingen maade godtgjort, at der foreligger et aabenbart urigtigt skoen.

71 Endvidere har de ansvarlige nationale myndigheder udtrykkeligt gjort stoetten betinget af, at der faktisk skabes 1 800 arbejdspladser.

72 Endelig har Kommissionen med stoette fra intervenienten erklaeret, at argumentet om, at de arbejdspladser, det omtvistede projekt vil skabe, vil blive skabt paa bekostning af eksisterende arbejdspladser i andre af Faellesskabets regioner, er ganske irrelevant, idet en regionalstoette ifoelge sin natur forbedrer den begunstigede regions relative stilling paa bekostning af de oevrige regioner, som saettes tilsvarende tilbage. I oevrigt bygger dette argument paa den fejlagtige forudsaetning, at Hualon's produktion vil erstatte de oevrige faellesskabsproducenters produktion og ikke importen.

73 Intervenienten har bestridt, at man kan vurdere antallet af arbejdspladser paa grundlag af tilsvarende investeringer i virksomheder i Faellesskabet med en hoej produktivitet. Dels findes der ikke i Faellesskabet nogen fabrik af denne stoerrelse, der er fuldstaendig integreret, dels er de paagaeldende produkter og anvendte processer forskellige.

74 Intervenienten har gjort gaeldende, at selv om antallet af arbejdspladser, der oprettes som foelge af projektet, skulle blive mindre end det antal, der er anfoert i den anfaegtede beslutning, gaelder beslutningens konklusioner alligevel med de fornoedne aendringer, for det foerste fordi antallet af indirekte arbejdspladser og byggeriets omfang ikke noedvendigvis reduceres forholdsmaessigt, for det andet fordi antallet af nye arbejdspladser stadig vil ligge paa et hoejt niveau for Nordirland, og for det tredje fordi udbetalingen af stoetten i hver fase af fabrikkens udvikling vil afhaenge af oprettelsen af ekstra arbejdspladser.

Rettens bemaerkninger

75 For at vurdere, om det omtvistede projekt opfyldte betingelserne for at vaere omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), har Kommissionen fastslaaet, at den paagaeldende region havde store arbejdsloeshedsproblemer (24% i det nordlige Belfast, heraf 56%, der havde vaeret ledige i over et aar, dvs. en arbejdsloeshed paa ca. 30% blandt de mandlige arbejdstagere, og 28,5% i det vestlige Belfast, heraf 64%, der havde vaeret ledige i over et aar, dvs. en arbejdsloeshed paa ca. 35% blandt de mandlige arbejdstagere). Kommissionen har derefter bemaerket, at de 1 800 arbejdspladser, der umiddelbart ville blive oprettet som foelge af investeringsprojektet, ville skaffe arbejde til 10,8% af de arbejdsloese i det nordlige og vestlige Belfast (punkt 29 i meddelelsen). Kommissionen har endvidere anfoert, at projektet ligeledes forventedes at medfoere indirekte oprettelse af 500 arbejdspladser i den lokale oekonomi (punkt 30), og skoennet, at projektet ville medfoere en demonstrationsvirkning i et omraade, der har alvorlige problemer med at tiltraekke investeringer (punkt 31).

76 Sagsoegerne har ikke bestridt, at den omtvistede stoette skal fremme den oekonomiske udvikling i den paagaeldende region, eller at regionen er ramt af en alvorlig underbeskaeftigelse. De har alene anfoert, at det omtvistede projekt kun vil medfoere oprettelse af 950-1 050 arbejdspladser og ikke 1 800. De eneste oplysninger, de har fremfoert til stoette herfor, vedroerer dels de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i Det Forenede Kongerige og visse asiatiske lande, dels den aarlige produktion pr. arbejdstager i Hualon og tre europaeiske virksomheder. Disse oplysninger vedroerer imidlertid dels et af de elementer, der indgaar i Hualon's produktionsomkostninger, dels Hualon's produktivitet, men ikke direkte det antal arbejdspladser, som projektet vil skabe. Sagsoegerne har derfor ikke godtgjort, at der foreligger et aabenbart urigtigt skoen over, hvor mange arbejdspladser projektet vil medfoere, eller at en saadan fejl kan undergrave Kommissionens paastande.

77 Den omstaendighed, som i oevrigt ikke er godtgjort i denne sag, at et projekt, som modtager regionalstoette, medvirker til oprettelse af arbejdspladser, men paa bekostning af arbejdspladserne i andre regioner i Faellesskabet, er ikke som saadan egnet til at begrunde en annullation af beslutningen om godkendelse af stoetten.

78 Foelgelig kan klagepunktet om en fejlvurdering af, hvor mange arbejdspladser det omtvistede projekt kan medfoere, ikke tages til foelge.

B - Vurderingen af det omtvistede projekts foelger for overkapaciteten

79 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at Kommissionen har begaaet aabenbare fejl ved vurderingen af de faktiske forhold

- ved at haevde, at Hualon's stoffer ikke vil skulle konkurrere med de stoffer, der fremstilles af de oevrige faellesskabsproducenter, og ikke vil medfoere en foroegelse af overkapaciteten

- ved herudover at have analyseret markedet for de paagaeldende produkter paa en mangelfuld maade

- ved at laegge fejlagtige efterspoergselsprognoser til grund.

1. Konkurrencen mellem Hualon og de oevrige faellesskabsproducenter

80 Sagsoegerne har bestridt, at Hualon's fremtidige produktion vil erstatte importen uden at foroege produktionskapaciteten, har betvivlet, at Hualon alene vil fremstille masseproducerede stoffer, har bebrejdet Kommissionen, at denne ikke omhyggeligt har defineret begreberne »masseproducerede- og kvalitetsstoffer«, og har lagt Kommissionen til last, at den overhovedet ikke har taget hensyn til dels den vigtige position, faellesskabsproducenterne indtager og inden for overskuelig fremtid fortsat vil indtage i sektoren for masseproducerede varer, dels den omstaendighed, at luftstraale- og vandstraalevaeve anvendes til fremstilling af saavel kvalitetsstoffer som masseproducerede stoffer.

81 Retten skal behandle disse forskellige punkter enkeltvis og begynde med Kommissionens definition af begrebet »masseproducerede stoffer«.

Sondringen mellem masseproducerede stoffer og kvalitetsstoffer

- Parternes argumenter

82 Sagsoegerne har foreholdt Kommissionen ikke at have fastlagt kriterierne for, hvornaar varer er masseproducerede varer, og hvornaar de er kvalitetsvarer, selv om dette begreb tillaegges afgoerende betydning i den anfaegtede beslutning.

83 For saa vidt angaar det i punkt 18 i meddelelsen omhandlede kriterium om 200 g/m2 har sagsoegerne anfoert, at et stort antal tekstilprodukter, der traditionelt betragtes som varer med hoej vaerditilvaekst, ligger under denne vaegtgraense. 80% af de produkter, der er beregnet for damekonfektions- eller boernekonfektionsmarkedet, vejer mindre, uden at de derfor kan kaldes »masseproducerede varer«, og de stoffer til for og anorakker, der i punkt 43 i Kommissionens meddelelse henregnes til det produktmarked, som interesserer Hualon, kan klassificeres som produkter med hoej vaerditilvaekst, selv om de vejer mindre end 200 g/m2. Endelig vejer 96% af beklaedningstekstilerne under 200 g/m2.

84 Sagsoegerne finder under henvisning til det kriterium, der er omhandlet i meddelelsens punkt 43, at den omtvistede investering vil faa alvorlige foelger for faellesskabsproduktionen. Punktet er affattet saaledes: »Hualon producerer basisstoffer til farvning, faerdigforarbejdning og trykning, der anvendes i produkter som f.eks. for, kjoler, bluser og anorakker. Faellesskabsproducenterne har bevaeget sig mod bedre, mere taetvaevede stoffer, som falder paenere, har en bedre struktur, og anvendes i produkter som f.eks. skitoej og vandtaette jakker af mikrofibre.« Men inderfor (til dragter, habitter og lign.) samt stoffer til kjoler, bluser og anorakker tegner sig for 80-90% af faellesskabsvirksomhedernes produktion og fremstilles af disse virksomheder paa saavel luftstraale- eller vandstraalevaeve som rapir-/projektilvaeve. Endvidere kan disse produkter i visse tilfaelde vaere produkter med lav vaerditilvaekst og i andre tilfaelde produkter med hoej vaerditilvaekst.

85 Ifoelge sagsoegerne udoever faellesskabsproducenterne virksomhed i samme sektor som Hualon, baade i stofproduktionsstadiet og i foraedlingsstadiet, dvs. de stadier, der svarer til det anfaegtede projekts foerste fase.

86 Ifoelge Kommissionen bygger dens argumentation ikke paa en forudsaetning om, at der kan sondres mellem de forskellige kvaliteter paa grundlag af matematiske kriterier. Det er tilstraekkeligt med kriterier, der tillader at sondre mellem hovedtendenserne. Masseproducerede stoffer kan ikke udsondres fra kvalitetsprodukter paa grundlag af ét enkelt kriterium. Sondringen maa bygge paa en raekke kriterier, der goer det muligt at vurdere nogenlunde, hvilken gruppe en produktion tilhoerer. Man kan f.eks. se paa, om der er tale om masseproducerede varer eller ej, om vaerditilvaeksten er stor eller lille, og navnlig, om de forskellige vaeve er fleksible i brug.

87 Kommissionen har under henvisning til dokumentet »Textiles, habillement, chaussures et cuir« i Panorama de l'industrie communautaire 1994 fra Det Europaeiske Overvaagningscenter for Tekstiler og Beklaedning og Fitzpatrick Associates fremhaevet, at det vigtigste kriterium er fabrikationsprocessens fleksibilitet, idet kvalitetsprodukterne fremstilles i smaa maengder og over en kortere periode end de masseproducerede produkter. Dette er grunden til, at der i den anfaegtede beslutning sondres mellem straalevaeve og rapir-/projektilvaeve ved beregningen af den sandsynlige udvikling af produktionskapaciteten vedroerende stoffer af den type, som vil blive fremstillet af Hualon, idet straalevaevene er mindre fleksible og derfor mindre rentable, naar de bruges til produktion af korte serier.

88 Kommissionen har konkluderet, at den ikke har begaaet noget aabenbart urigtigt skoen, da den vurderede, at det omtvistede projekt ikke ville paavirke den eksisterende kapacitet i Faellesskabet vaesentligt.

89 Ifoelge sagsoegerne er Kommissionens paastand om, at der ikke findes ét enkelt kriterium, der goer det muligt at klassificere produkterne som enten billige, masseproducerede produkter eller kvalitetsprodukter, i strid med den anfaegtede beslutning, hvori det udtrykkeligt hedder, at »produktmarkederne er forskellige«.

90 Ifoelge intervenienten er der fire elementer, der underbygger hinanden, og paa grundlag af hvilke man kan sondre mellem masseproducerede produkter og kvalitetsprodukter: produkttype, udbuddets og efterspoergslens beskaffenhed, leverandoerernes og forbrugernes identitet og konkurrencefaktorerne.

91 Produkter med stor vaerditilvaekst, som produceres i smaa serier, udgoer kvalitetsprodukterne, mens de masseproducerede produkter udgoeres af produkter med lille vaerditilvaekst, som produceres i store serier. I beslutningen henvises der til stoffets vaegt, ikke for at sondre mellem de to produktkategorier, men for at gengive den beskrivelse, som intervenienten har givet af den fremtidige produktion hos Hualon.

92 Efterspoergslen efter masseproducerede stoffer er yderst prisfoelsom, men dog homogen, mens den er mindre elastisk, naar det drejer sig om kvalitetsstoffer, men mere ustabil, idet den er afhaengig af moden.

93 Det fremgaar stiltiende af beslutningen, at kvalitetssegmentet afsaettes naesten direkte hos fabrikanter af beklaedning beregnet til detailhandelen, mens de billige varer afsaettes hos Faellesskabets tekstilproducenter, som i stadig stoerre grad koncentrerer sig om de sidste stofforarbejdningsfaser. Intervenienten har under henvisning til en artikel i faglitteraturen (M. Scheffer: »Internationalisation of Production by EC Textile and Clothing Manufacturers«, Textile Outlook International, Textile Intelligence Limited, januar 1994) paapeget, at stoerstedelen af importen af basisstoffer skyldes indkoeb foretaget af faellesskabsfabrikanter, der oensker at forarbejde disse stoffer og udnytte ordningen med passiv foraedling.

94 Sagsoegerne har anfoert, at den omtvistede beslutning ikke indeholder en saadan markedsanalyse, men er uklar paa dette punkt. Det er netop det, de klager over.

- Rettens bemaerkninger

95 I beslutningen hedder det: »[Hualon's produktion] skal isaer orienteres mod det lavere markedssegment (masseproduceret stof med en lav vaerditilvaekst og med en taethed paa 200 g/m2)« (punkt 21 i meddelelsen). I beslutningen gengives bemaerkningerne fra Det Forenede Kongeriges regering, nemlig at der bliver tale om »masseproducerede billige tekstiler« (punkt 11 og 16 i meddelelsen), paa et marked, »hvor der er en heftig priskonkurrence« (punkt 16).

96 For at sondre mellem denne produktion og faellesskabsfabrikanternes produktion hedder det i beslutningen, at faellesskabsproducenterne konkurrerer paa »hoej kvalitet og inden for mindre prisfoelsomme nicher« (punkt 42 i meddelelsen) og bl.a. har bevaeget sig mod »bedre, mere taetvaevede stoffer, som falder paenere, har en bedre struktur« (punkt 43), dvs. »specialiserede produkter med hoej vaerditilvaekst« (punkt 45).

97 Med henblik paa anvendelsen af traktatens artikel 92, stk. 3, er de af Kommissionen anfoerte kriterier tilstraekkelig relevante til at underbygge dens vurdering. Sondringen mellem masseproducerede stoffer og kvalitetsstoffer synes i oevrigt at vaere anerkendt i denne sektor som vaerende tilstraekkelig relevant til brug i en markedsanalyse (se »Textiles, habillement, chaussures et cuir« i Panorama de l'industrie communautaire 1994, som er citeret i praemis 87, og hvori der er tale om henholdsvis »seriefremstillede produkter«, som udsaettes for intens konkurrence fra producenterne i udviklingslandene (s. 14-1), og »standardartikler« (s. 14-7) og »kvalitetsvarer« (s. 14-7) eller »produkter af hoej kvalitet beregnet til visse afgraensede nicher« (s. 14-1), »artikler af hoej kvalitet« (s. 14-6), som er »mindre prisfoelsomme og ikke kan masseproduceres i samme grad som standardartikler« (s. 14-7); M. Scheffer taler i sin artikel »Internationalisation of Production by EC Textile and Clothing Manufacturers«, der er citeret i praemis 93, s. 105 og 114, om »basic qualities« og »basic products«).

98 Foelgelig kan det ikke bebrejdes Kommissionen, at den ikke har fastsat kriterierne for, hvornaar produkter er masseproducerede, og hvornaar de er af hoej kvalitet.

99 Klagepunktet maa derfor forkastes.

Spoergsmaalet om, hvorvidt Hualon's produktion traeder i stedet for import

- Parternes argumenter

100 Sagsoegerne har bestridt, at Hualon's fremtidige produktion vil traede i stedet for importerede varer uden at produktionskapaciteten oeges, idet produktionen kun vil vedroere ét markedssegment, nemlig de massefremstillede stoffer med lav vaerditilvaekst, et segment, som uden Hualon's produktion vil vaere daekket af importerede varer fra tredjelande.

101 Dels er der, i modsaetning til, hvad Kommissionen haevder, ikke tendens til, at faellesskabsproduktionen gradvis forlader de nedre segmenter og flytter fra Faellesskabet til tredjelande. Sagsoegerne har under henvisning til to artikler offentliggjort af Det Europaeiske Overvaagningscenter for Tekstiler og Beklaedning (M.-J. Prudhommeaux: »L'industrie de l'habillement: entre délocalisation et Sentier«, 1994, bind III, nr. 2, Det Europaeiske Overvaagningscenter for Tekstiler og Beklaedning; M. Scheffer: »The Changing Map of European Textiles«, Production and Sourcing Strategies of Textiles and Clothing Firms, 1994, s. 81 og 82, Det Europaeiske Overvaagningscenter for Tekstiler og Beklaedning) gjort gaeldende, at flytningen af produktionen ikke vedroerer tekstilsektoren som saadan, men konfektionssektoren.

102 Dels vil Hualon vaere saa meget mindre i stand til at erstatte importen, som virksomheden ikke vil kunne overleve, idet den ikke er konkurrencedygtig i forhold til producenterne i tredjelande med lave loenninger. F.eks. vil loenomkostningen pr. meter polyamid- eller polyesterstof vaere 0,31 USD mod 0,013 USD i Indonesien og 0,011 USD i Vietnam.

103 Den anfaegtede stoette burde ikke vaere blevet godkendt, da den omtvistede investering vil medfoere en vaesentlig foroegelse af overkapaciteten, hvilket ikke maa ske ifoelge Kommissionens rammebestemmelser for stoette til tekstilindustrien (meddelelse af juli 1971 og skrivelse af 1977). Endvidere vil den stoettede investering i strid med det maal, der er fastsat i det i praemis 34 omhandlede RETEX-program, oege den paagaeldende regions afhaengighed af tekstilsektoren, selv om regionens tekstil- og beklaedningssektor allerede tegner sig for 25% af beskaeftigelsen i fremstillingsindustrien. Disse forskellige rammebestemmelser forpligter Kommissionen til helt klart at bevise, at det omtvistede projekt ikke vil foroege overkapaciteten.

104 Kommissionen er i hvert fald ikke befoejet til at godkende en stoette alene paa grundlag af en tendens paa markedet eller til at godkende en stoette, som netop vil medfoere, at de antagelser, der ligger til grund for godkendelsen, bliver til virkelighed. Under alle omstaendigheder vil der, saafremt det viser sig at vaere rigtigt, at den paagaeldende faellesskabsproduktion bliver mindre, mens tredjelandenes produktion foroeges, netop vaere grund til at forbyde den omtvistede stoette. Faellesskabsproducenterne af massefremstillede stoffer vil nemlig skulle konkurrere ikke alene med importen fra tredjelande, men ogsaa med Hualon's produkter, hvilket vil forvaerre uligevaegten mellem udbuddet, der allerede er for stort, og efterspoergslen paa det europaeiske marked.

105 Ifoelge Kommissionen er den anfaegtede beslutning i fuld overensstemmelse med de retningslinjer, den har fastlagt i sin meddelelse af 1971 og sin skrivelse af 1977. RETEX-programmet er irrelevant i denne sag, da beskaeftigelsen i den nordirske tekstil- og beklaedningssektor kun udgoer 4,5%. Det er ikke noedvendigt at undersoege levedygtigheden for at vurdere, om en investeringsstoette er forenelig med faellesmarkedet. I oevrigt er der i sagsoegernes statistikker vedroerende loenomkostningerne pr. meter stof i Det Forenede Kongerige tale om gennemsnit, hvori der ogsaa indgaar tal vedroerende foraeldede produktionsanlaeg, og som ikke tager hensyn til Hualon-fabrikkens saerlige stilling i Nordirland. Endelig har sagsoegerne ikke paavist noget aabenbart urigtigt skoen, som har spillet en afgoerende rolle for den anfaegtede beslutning.

106 Ifoelge intervenienten vil Faellesskabets fabrikker bukke under for presset fra de asiatiske producenter, ogsaa selv om den paataenkte stoette ikke bliver ydet, og Hualon's fabrik ikke aabner i Nordirland. Det voksende antal arbejdspladser, der nedlaegges i Faellesskabets tekstilindustri, viser, at der er en saadan proces i gang. Importen ligger paa et hoejt niveau for de paagaeldende varer (i 1991 40% for MFA 2-produkter (bomuldsstoffer) og 25% for MFA 35-produkter (stoffer af endeloese syntetiske fibre), svarende til en vaekst paa 68% siden 1985). Tendensen fortsaetter (stigning paa 4,3% mellem 1990 og 1992), selv om tredjelandenes eksportoerer endnu ikke udnytter deres handelskvoter fuldt ud, og selv om disse kvoter vil blive afskaffet som foelge af aftalerne i forbindelse med Uruguay-runden.

107 Intervenienten har med stoette i det i praemis 87 citerede dokument, »Textiles, habillement, chaussures et cuir«, Panorama de l'industrie du textile et de l'habillement 1994, anfoert, at Faellesskabets producenter har reageret paa konkurrencen fra lavprislandene ved at omstille produktionen til artikler af bedre kvalitet.

108 Denne tendens bekraeftes af den lave procentdel nye luftstraale- og vandstraalevaeve, der er installeret i Faellesskabet.

109 Hualon-projektet gaar imod disse tendenser. Hualon har planer om at tage konkurrencen op med importen af lavprisvarer fra Asien og samtidig skabe overskud.

110 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at Hualon's produkter stort set kun vil konkurrere med importerede varer. Derfor vil Hualon's ibrugtagning af nye vaeve ganske vist oege overkapaciteten, men vil ikke paavirke den strukturelle overkapacitet i 1977-skrivelsens forstand. Denne skrivelse vedroerer problemet med vaeve, som arbejder med tab for at daekke en del af de faste omkostninger, idet deres ejere ikke er i stand til at skaffe den fornoedne kapital til at udskifte disse anlaegsaktiver med nye og rentable maskiner. Dette er situationen for mange luftstraale- eller vandstraalevaeve, der er i brug i Faellesskabet, og de fleste af de rapir- og projektilvaeve, der anvendes til fremstilling af billige, masseproducerede stoffer.

111 Intervenienten finder, at selv om det er rigtigt, at den paataenkte stoette vil have en negativ indvirkning for saa vidt angaar de vaeve, som i oejeblikket arbejder med tab, er disse vaeve, som bidrager til den strukturelle overkapacitet, under alle omstaendigheder doemt til at blive kasseret, uafhaengigt af den paataenkte stoettes virkninger. Den eneste loesning paa lang sigt paa det nuvaerende overkapacitetsproblem i Faellesskabet er at erstatte den strukturelle overkapacitet med en kapacitet, som kan modstaa konkurrencen, og som ikke er truet, naar det drejer sig om kvalitetsvarer.

112 Endelig er argumentet om RETEX-programmet irrelevant, da det vedroerer faellesskabsstoetteprogrammer og ikke statsstoette.

- Rettens bemaerkninger

113 Kommissionen har i sin beslutning udtrykkeligt henvist til meddelelsen af 1971 og skrivelsen af 1977. Disse dokumenter forbyder stoette, der forvaerrer den overskydende produktionskapacitet i de sektorer, der er ramt heraf, og fastsaetter kriterierne for anvendelse af dette princip.

114 For det foerste hedder det i bilaget til skrivelsen af 1977, at udtrykket overkapacitet indebaerer en hensyntagen til en tilstraekkelig sektordiversifikation. I denne sag har Kommissionen koncentreret sig om at analysere forholdene for masseproducerede stoffer.

115 For det andet skal der ifoelge bilaget til skrivelsen af 1977 tages hensyn til den forventede udvikling af konkurrencevilkaarene for at vurdere et stoettet projekts foelger for overkapaciteten. Derfor skal det undersoeges, om den anfaegtede beslutning tager hensyn til den forventede udvikling i konkurrencevilkaarene.

116 Kommissionen er ved vurderingen af faellesskabsproducenternes stilling paa markedet gaaet ud fra, at masseproducerede stoffer hovedsagelig fremstilles ved hjaelp af luftstraale- eller vandstraalevaeve. Det fremgaar af beslutningen, at faellesskabsproducenternes praeference for én produktionsteknik frem for en anden paa grund af den kraftige priskonkurrence mellem masseproducerede varer noedvendigvis er udtryk for en markedspositioneringsstrategi (punkt 42 i meddelelsen). Bl.a. paa grundlag af tal fra en konsulent, der viser en vaesentlig forskel mellem andelen af installerede straalevaeve i Asien og Faellesskabet, anfoeres det i beslutningen, at »EU-industrien [udviser] en relativ praeference for rapir-/projektilvaeve ... frem for vandstraale- eller luftstraalevaeve«, en praeference, der »bekraeftes af tendenserne i udskiftningen af vaeve som reaktion paa den kraftige priskonkurrence fra tekstiler fra tredjelande« (punkt 42 og 44 i meddelelsen). Ifoelge beslutningen er faellesskabsproducenterne tilboejelige til at forlade den billige produktion og vende sig mod kvalitetsvarer (punkt 43 i meddelelsen), mens produktionen af masseproducerede stoffer har tendens til at flytte til tredjelande med lavere loenomkostninger (punkt 36, 45 og 47). Afskaffelsen af de kvantitative begraensninger, som er fastsat i GATT-aftalen, vil yderligere oege importen (punkt 47). Endelig beskriver beslutningen tendensen til at reducere produktionskapaciteten i Faellesskabet (punkt 48 og 49 i meddelelsen) og udviklingen i forbruget (punkt 50, 51 og 52). Paa baggrund af denne analyse har Kommissionen konkluderet, at Hualon's produktion vil bidrage til at erstatte importen snarere end til at foroege produktionskapaciteten.

117 Den af sagsoegerne fremlagte faglitteratur modsiger ikke denne analyse. Selv om der i uddraget af M.-J. Prudhommeaux's artikel, der er citeret i praemis 101, redegoeres for konfektionsindustriens flytning til lande med lave loenninger, indeholder den intet, der tyder paa, at dette faenomen ikke gaelder de masseproducerede stoffer. Uddraget af M. Scheffer's artikel, »The Changing Map of European Textiles«, der er citeret i praemis 101, bekraefter heller ikke sagsoegernes synspunkt, tvaertimod. I denne artikel behandles problemet med tekstilproduktionens flytning. Forfatteren peger paa forbindelsen mellem konfektion og stofproduktion og anfoerer, at en beklaedningsfabriks succes afhaenger af, at der i lokalomraadet findes servicevirksomheder og forsyningsmuligheder samt kvalificeret arbejdskraft, der har fulgt den tekniske udvikling. Han paapeger endvidere, at visse fabrikanter faar leveret stof fra tredjelande (dvs. lande uden for Faellesskabet) og supplerer deres faellesskabsproduktion ved at importere billige artikler, som ikke kan fremstilles til konkurrencedygtige priser paa grund af de omkostninger, faellesskabsproducenterne skal betale. Han naevner ogsaa muligheden for, at farvnings- og faerdigforarbejdningsarbejdet i fremtiden flyttes til lande, der er underkastet en mindre restriktiv miljoebeskyttelseslovgivning. Han vurderer fordelene for en toejproducent i Faellesskabet, som overvejer flytte-, underleverance- og forsyningsstrategier, ved at henvende sig til en lokal stoffabrikant (dvs. en producent fra et tredjeland). Han konkluderer, at visse fordele taler for at forsyne sig med stof hos en lokal fabrikant eller installere fabrikker i de stoerste toejproducentlande.

118 De oevrige specialartikler i sagens akter (»Textiles,habillement, chaussures et cuir«, Panorama de l'industrie communautaire 1994, citeret i praemis 87; M. Scheffer: »Internationalisation of Production by EC Textile and Clothing Manufacturers«, citeret i praemis 93; Sri Ram Khanna: »Trends i US and EU Textile and Clothing Imports«, Textile Outlook International, Textile Intelligence Limited, november 1994) er forsigtige og nuancerede, men synes snarere at bekraefte Kommissionens analyse end at afkraefte den.

119 Heraf foelger, at Kommissionen har foretaget en korrekt analyse af den forventede udvikling i konkurrencevilkaarene. Sagsoegerne har ikke tilstraekkeligt sikkert bevist, at der foreligger faktiske fejl, som rejser tvivl om analysen og de konklusioner, der er draget heraf.

120 Med hensyn til projektets levedygtighed har Kommissionen ikke fundet anledning til at bestride Det Forenede Kongeriges paastand om, at det er levedygtigt, da den private stoettemodtager bidrager med 60% af projektomkostningerne og paatager sig risiciene i forbindelse med projektet (punkt 63 i meddelelsen). Kommissionen behoevede ikke at undersoege spoergsmaalet naermere, da det var sandsynligt, at projektet var levedygtigt, og at virksomheden var konkurrencedygtig, idet den koncern, som den stoettemodtagende virksomhed tilhoerte, udoevede virksomhed i Sydoestasien i lande med moderate loenomkostninger. Kommissionen kunne saaledes med rimelighed vedroerende virksomhedens store investeringer i Nordirland forudsige, at projektet oekonomisk ville vaere mere fordelagtigt end en produktion i Asien, eller at det i hvert fald var levedygtigt.

121 Endelig har Kommissionen ikke overskredet sine skoensbefoejelser ved at godkende en stoette, hvis virkninger tilsyneladende skulle vaere i strid med formaalet med RETEX-programmet. Dette program har nemlig ikke til formaal at goere det umuligt for en region, der er dybt afhaengig af tekstilsektoren, men som i oevrigt lider under alvorlige oekonomiske og sociale handicap, at forbedre sin stilling ved at modtage en stoette, heller ikke hvis prisen er en endnu stoerre afhaengighed af en bestemt sektor, og navnlig ikke, naar den stoettede investering skal goere det muligt at tiltraekke andre investeringer. Hvis det er rigtigt, som sagsoegerne angiver, at det fremgaar af RETEX-programmet, at der ikke maa ydes nogen stoette til tekstilsektoren, uanset hvorledes den paagaeldende regions oekonomiske situation ellers er, ville programmet have den absurde virkning at svaekke Nordirland oekonomisk. Programmet har tvaertimod til formaal at styrke den oekonomiske situation for de regioner, som det vedroerer. Foelgelig kan RETEX-programmets eksistens som saadan ikke medfoere, at den omtvistede stoette bliver ulovlig.

122 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at klagepunktet ikke kan tages til foelge.

Hualon's produktion

- Parternes argumenter

123 Sagsoegerne har bestridt, at Hualon alene vil fremstille masseproduceret stof som angivet i meddelelsens punkt 21 og 43. Hualon's bestyrelsesformand har nemlig den 13. november 1994 under en samtale med BBC udtalt, at Hualon's maal er at producere stof med en hoej vaerditilvaekst.

124 Ifoelge Kommissionen, som fik stoette fra intervenienten, er denne erklaering officielt blevet dementeret af Hualon.

125 Intervenienten har bekraeftet, at Hualon alene vil fremstille masseproducerede produkter med lav vaerditilvaekst.

- Rettens bemaerkninger

126 I den anfaegtede beslutning godkendes en stoette til etablering af en fabrik, der skal fremstille masseproduceret stof, saaledes som dette er defineret i beslutningen (se praemis 95 og 96 ovenfor).

127 Klagepunktet bygger paa en formodning om, at Hualon ikke alene vil fremstille masseproduceret stof. Denne formodning bygger navnlig paa en erklaering, som Hualon's formand er fremkommet med efter beslutningens vedtagelse.

128 En paastand om, at en af de betingelser, der ligger til grund for en beslutning om godkendelse af en stoette, ikke er opfyldt, kan ikke rejse tvivl om lovligheden af beslutningen. Hvis den stoettemodtagende virksomhed ikke opfylder betingelserne for godkendelsen, tilkommer det medlemsstaten at soerge for, at beslutningen gennemfoeres korrekt, og Kommissionen at vurdere, om der skal kraeves tilbagebetaling af stoetten (Domstolens dom af 4.2.1992, sag C-294/90, British Aerospace og Rover mod Kommissionen, Sml. I, s. 493, praemis 11).

Faellesskabsproducenternes stilling i sektoren for masseproducerede stoffer

- Parternes argumenter

129 Sagsoegerne har foreholdt Kommissionen, at den ikke har taget hensyn til faellesskabsproducenternes kraftige tilstedevaerelse i sektoren for masseproducerede stoffer. Over 80% af de MFA 35-stoffer, der fremstilles i Faellesskabet, vejer under 200 g/m2, og tallet er langt hoejere end 90%, hvis man alene ser paa de produkttyper, Hualon vil producere.

130 Hvis det forudsaettes, at den anvendte type vaev som skoennet af Kommissionen er en relevant indikator for, hvilken stoftype der fremstilles, maa man tage hensyn til antallet af luftstraale- og vandstraalevaeve, der er i brug i Faellesskabet, samt deres gennemsnitlige levetid, i stedet for at se paa, hvor mange nye vaeve der installeres. Endvidere har Kommissionen ifoelge sagsoegerne med urette medregnet de vaeve, der benyttes til vaevning af uldstoffer. Der er nemlig i Europa en betydelig uldindustri, som paa grund af de anvendte fibres beskaffenhed udelukkende anvender projektilvaeve. Kommissionen burde have begraenset sit skoen til de stoffer, der findes paa det marked, der paavirkes af den omtvistede stoette, dvs. polyester-, polyamid- og bomuldsstoffer samt stoffer af blandinger af polyester og bomuld. Naar man fra det samlede antal nye projektilvaeve, der tages i brug i Faellesskabet, traekker de vaeve, der benyttes til uldprodukter, naar man frem til, at 29,9% af de nye vaeve, der blev taget i brug i 1991, var luftstraale- og vandstraalevaeve, mens tallet i 1992 var 32,5%. Disse andele andrager 38,4% for 1989 og 40,7% for 1991, hvis man tager hensyn til, at der blev investeret store beloeb i luftstraale- og vandstraalevaeve i Faellesskabet i aarene forud for de af Kommissionen naevnte aar (1991 og 1992), navnlig i 1989 og 1990. Denne udvikling viser, at faellesskabsproducenterne goer sig kraftigt gaeldende i sektoren for masseproducerede stoffer. Dette burde Kommissionen have taget hensyn til, da det har stor betydning for vurderingen af den omtvistede investerings indvirkning paa konkurrencen. Sagsoegerne har endvidere fremlagt en tabel, der er resultat af en undersoegelse blandt AIUFFASS' medlemsvirksomheder i de otte stoerste producentlande i Det Europaeiske Faellesskab. Heraf fremgaar det, at 50% af vaevene til fremstilling af stoffer i kategori MFA 35 og MFA 36 var luftstraale- og vandstraalevaeve.

131 Selv om man henholder sig til Kommissionens metode og tal, maa konklusionen blive, at Hualon's investering vil faa maerkbare foelger for faellesskabsindustrien.

132 Endelig har sagsoegerne henvist til meddelelsens punkt 44, hvori det hedder: »ITMF rapporterer, at inden for Det Europaeiske Faellesskab var 24% af vaevene uden skytte luftstraale- eller vandstraalevaeve i 1991 og 29% i 1992, mens de tilsvarende tal for Asien var 74% i 1991 og 69% i 1992.« Disse tal beviser det modsatte af det, der paastaas af Kommissionen, nemlig at der er tendens til en gradvis flytning af faellesskabsproduktionen fra de billige, masseproducerede varer til kvalitetsvarerne.

133 Kommissionen har ikke betvivlet, at Faellesskabets tekstilindustri stadig goer sig kraftigt gaeldende i lavprissektoren, men erindrer om, at den har lagt til grund, at den stoettede investering ikke vil paavirke udviklingen af produktionskapaciteten i Europa vaesentligt. Kommissionen baserer sin holdning paa markedsudviklingen, som er kendetegnet ved, at de oevrige faellesskabsproducenter efterhaanden opgiver produktionen af masseproducerede varer, som vil blive overtaget af producenter i tredjelande, og mere og mere koncentrerer sig om produktion af kvalitetsstoffer, saaledes at den stoettede investering ikke vil paavirke udviklingen af produktionskapaciteten i Europa vaesentligt.

134 Ved afgoerelsen af, hvorledes sektoren sandsynligvis vil udvikle sig, er antallet af nye vaeve, der bliver installeret, et mere relevant kriterium end det, der anbefales af sagsoegerne, nemlig antallet af luftstraale- og vandstraalevaeve, der allerede er i brug i Faellesskabet, og deres gennemsnitlige levetid.

135 Endelig viser de tal, der er naevnt i meddelelsens punkt 44, paa ingen maade, at Faellesskabet oeger produktionen af lavprisvarer, men derimod, at den procentvise andel af nyinstallerede vaeve, der er tilpasset masseproduktion, i Europa er klart mindre end andelen i Asien.

136 Ifoelge intervenienten har Kommissionen med rette medregnet de vaeve, der anvendes til fremstilling af uldstoffer, idet Japan, USA og Kina ogsaa er storproducenter af uldstoffer eller stoffer, der fortrinsvis bestaar af uld.

137 Sagsoegerne har i deres indlaeg vedroerende interventionsdokumentet bestridt, at faellesskabsproducenterne udnytter de foraeldede vaeve med tab. Det fremgaar nemlig af den af intervenienten fremlagte rapport fra Kurt Salmon Associates, at alle de vaeve, der anvendes af disse producenter, er blevet fornyet. Endvidere er det rentabelt at fremstille masseproducerede varer ved hjaelp af rapir- eller projektilvaeve og kvalitetsvarer ved hjaelp af straalevaeve.

- Rettens bemaerkninger

138 Beslutningen bygger paa en vurdering af virkningerne af det stoettede projekt paa den forventede markedsudvikling.

139 Som det fremgaar af praemis 117, 118 og 119, har sagsoegerne ikke bevist, at der er fejl i Kommissionens analyse vedroerende den fremtidige markedsudvikling, lige saa lidt som de har godtgjort, at faellesskabsproducenterne fortsat vil spille en vaesentlig rolle i den niche, Hualon vil skabe sig.

140 I modsaetning til, hvad sagsoegerne har paastaaet, fremgaar det af beslutningen, at Kommissionen har taget hensyn til faellesskabsproducenternes fremtidige stilling paa lavprismarkedet, men har konkluderet, at de vil staa svagt (punkt 53, 55 og 57 i meddelelsen).

141 Endelig har sagsoegerne ikke bevist, at den maade, hvorpaa Kommissionen vurderer faellesskabsproducenternes fremtidige stilling paa lavprismarkedet, er aabenbart forkert. De har nemlig alene haevdet, at det ville have vaeret mere korrekt at afgoere, hvor mange vaeve der allerede er i brug, og deres levetid. Men herved kan man ikke forudse, hvad en producent vil goere, naar han ikke laengere kan bruge de nuvaerende vaeve, hvorfor denne fremgangsmaade ikke vil goere det muligt at skoenne over, hvilken stilling faellesskabsproducenterne vil indtage i det paagaeldende markedssegment.

142 I betragtning af det ovenfor anfoerte maa klagepunktet forkastes.

Anvendelsen af de forskellige typer vaeve

- Parternes argumenter

143 Sagsoegerne har foreholdt Kommissionen, at den ikke har undersoegt, om straalevaevene kan bruges ved fremstilling af kvalitetsprodukter, som ifoelge den anfaegtede beslutning er faellesskabsproducenternes speciale.

PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM: 694A0380.1

144 Det er meget almindeligt og rentabelt at fremstille kvalitetsprodukter ved hjaelp af luftstraale- eller vandstraalevaeve, idet valget af udstyr hovedsagelig afhaenger af virksomhedernes strategi. Der er ingen klar sammenhaeng mellem den type vaev, der anvendes, og de typer stof, som fremstilles. Brancheeksperter anerkender generelt, at vandstraalevaeve egner sig bedre end andre vaeve til fremstilling af polyesterstoffer til brug i damekonfektionen, f.eks. crepestoffer, samt tekniske artikler med hoej vaerditilvaekst, som f.eks. airbags. Sagsoegerne har ligeledes naevnt to selskaber, der fremstiller artikler med hoej vaerditilvaekst paa straalevaeve, som eksempel. Endelig har de paapeget, at i Den Koreanske Republik, hvor tekstilvirksomhederne er ved at diversificere deres produktion i retning af artikler med hoej vaerditilvaekst paa grund af den stadig skarpere konkurrence fra produkter fremstillet i f.eks. Indonesien og Thailand, var ca. 75% af de nye vaeve uden skytte, som blev installeret i 1994, straalevaeve og ikke rapir- eller projektilvaeve.

145 Kommissionen har anfoert, at den ikke har baseret sig paa et rent teknisk kriterium, men har set paa rentabiliteten, da den udtalte, at de masseproducerede stoffer fortrinsvis fremstilles paa straalevaeve, mens kvalitetsstofferne fortrinsvis fremstilles paa rapir- eller projektilvaeve.

146 Kommissionen finder, at det i betragtning af straalevaevenes hoejere produktivitet i forbindelse med masseproduktion og de tekniske kendetegn ved den paataenkte investering er rimeligt at formode, at den stoettede investering foerst og fremmest vil gavne masseproduktionen af billige varer, saaledes som de britiske myndigheder har anfoert i deres anmeldelse.

147 Intervenienten har fremlagt Kurt Salmon Associates' rapport, som beskriver kendetegnene, fordelene og ulemperne ved de forskellige typer vaeve, til stoette for Kommissionens paastand.

- Rettens bemaerkninger

148 Sagsoegernes redegoerelse, som navnlig gaar ud paa at bevise, at det er almindeligt og rentabelt at fremstille kvalitetsprodukter ved hjaelp af straalevaeve, undergraver ikke Kommissionens synspunkt, ifoelge hvilket det er mere rentabelt at fremstille billige, masseproducerede stoffer paa straalevaeve end paa rapir- eller projektilvaeve. Deres argumenter svaekker heller ikke konstateringen af, at faellesskabsproducenterne er tilboejelige til at gaa bort fra de masseproducerede varer.

149 Sagsoegerne har derefter alene gjort gaeldende, at der ikke er nogen klar sammenhaeng mellem den anvendte type vaev og den type stof, der fremstilles, men har ikke bevist paastanden. Navnlig bestrider og modsiger de ikke de teknisk-oekonomiske forklaringer om de forskellige vaeve, som indeholdes i den rapport fra Kurt Salmon Associates, som intervenienten har fremlagt.

150 Sagsoegerne har saaledes ikke godtgjort, at Kommissionen har begaaet et aabenbart urigtigt skoen ved vurderingen af de faktiske omstaendigheder, da den fastslog, at de masseproducerede produkter, der fremstilles paa rapirvaeve, ikke kan konkurrere mod produkter indfoert fra tredjelande og fremstillet paa luftstraale- eller vandstraalevaeve paa grund af disse vaeves kendetegn, og paa grundlag heraf vurderede den sandsynlige udvikling i konkurrencevilkaarene.

151 Heraf foelger, at klagepunktet ikke kan tages til foelge.

2. De oevrige mangler i markedsanalysen

Kommissionens ensidige fokusering paa vaevestadiet

- Parternes argumenter

152 Sagsoegerne har anfoert, at Kommissionen har begaaet et aabenbart urigtigt skoen ved alene at fokusere paa vaevestadiet og herefter fastslaa, at Hualon vil vaere konkurrencedygtig over for importen fra tredjelande, og at dens produktion derfor vil kunne erstatte denne. Den omtvistede investering udgoer nemlig et integreret projekt omfattende farvning, faerdigforarbejdning (foraedling), vaevning og spinding. Selve vaevningen tegner sig i gennemsnit for alle produktioner kun for 30% af de samlede omkostninger ved en faerdigvare, mens spindingen og foraedlingen i gennemsnit og for alle produktioner tegner sig for henholdsvis 30% og 40%.

153 Kommissionen har med stoette fra intervenienten bestridt, at den alene har baseret sig paa vaevestadiet ved paavisningen af, at Hualon er konkurrencedygtig over for produkter fra tredjelande.

- Rettens bemaerkninger

154 Naar sagsoegerne haevder, at Kommissionen ikke har taget hensyn til andre faser i produktionen end vaevningen ved vurderingen af Hualon's konkurrenceevne i forhold til konkurrenterne fra tredjelande, drager de i virkeligheden Hualon's konkurrenceevne i tvivl.

155 I denne forbindelse finder Retten af de i praemis 120 anfoerte grunde, at klagepunktet ikke kan tages til foelge.

Kommissionens ensidige fokusering paa den periode, hvor Hualon udnytter sin kapacitet fuldt ud

- Parternes argumenter

156 Sagsoegerne har endvidere foreholdt Kommissionen, at den kun har taget hensyn til den situation, der vil foreligge, naar Hualon udnytter sin kapacitet fuldt ud. Det vil ifoelge Kommissionen sige mellem aar 2000 og 2003, hvis man ser paa punkt 40 i meddelelsen, og i 1998-1999, hvis man ser paa punkt 36. Kommissionen har helt set bort fra Hualon's aktiviteter i de kommende syv, otte eller ni aar.

157 At Kommissionen har valgt at vurdere det stoettede projekts virkninger i et dynamisk perspektiv, berettiger ikke til at anvende det tidspunkt, hvor Hualon udnytter sin kapacitet maksimalt, som udgangspunkt for vurderingen af projektets virkninger. Og slet ikke, naar dette tidspunkt ligger langt ude i fremtiden, og den anfaegtede beslutning alene vedroere vaeveprocessen, som Hualon meget hurtigt vil saette i gang.

158 Det er ifoelge sagsoegerne ubestrideligt, at den ydede stoette paa grund af sin stoerrelse og den store maengde stoffer, som investeringen vil goer det muligt at behandle i de kommende syv, otte eller ni aar, vil vaere til vaesentlig skade for de faellesskabsvirksomheder, der udoever samme aktiviteter som dem, Hualon vil udoeve i samme periode.

159 Kommissionen har med stoette fra intervenienten anfoert, at den har taget behoerigt hensyn til investeringens og markedets gradvise udvikling, selv om det er sandt, at den ved vurderingen af de langsigtede virkninger af stoetten har koncentreret sig om det stadium, hvor Hualon naar op paa fuld kapacitetsudnyttelse. Som bevis herfor har Kommissionen henvist til foerste punktum i meddelelsens punkt 56, hvor der drages en parallel mellem den gradvise udvikling af dels investeringen, dels Faellesskabets tekstilsektor (Kommissionen forudser, at Hualon »helt eller delvis [vil] opveje kapacitetsnedskaeringerne, der er foraarsaget af foraeldede anlaeg og flytning«).

160 Intervenienten har tilfoejet, at da tekstilmarkedet er meget ustabilt, maa man for at foretage en dynamisk vurdering af markedet som kraevet i skrivelsen af 1977 undersoege tendenserne paa laengere sigt og hele produktionen paa markedet. Derfor maa der tages hensyn til den situation, Hualon vil befinde sig i, naar virksomheden udnytter kapaciteten fuldt ud, og ikke til situationen i begyndelsen, hvor virksomheden skal daekke sine lanceringsomkostninger.

- Rettens bemaerkninger

161 Det fremgaar af det af Kommissionen naevnte punkt 56 i meddelelsen og af punkt 62, som vedroerer de kommende aendringer, og muligheden af, at faellesskabsvirksomhederne vil vaere tvunget til at forlade markedet som foelge af den omtvistede stoette, at Kommissionen har taget hensyn til den situation, der kan opstaa mellem tidspunktet for det omtvistede projekts ivaerksaettelse og det tidspunkt, hvor Hualon er naaet op paa fuld kapacitetsudnyttelse.

162 Klagepunktet er saaledes uberettiget og maa foelgelig forkastes.

Kommissionens ensidige fokusering paa kategorierne MFA 2 og MFA 35

- Parternes argumenter

163 Sagsoegerne har foreholdt Kommissionen, at den ikke har taget MFA 3-produkter (produkter af korte syntetiske fibre) i betragtning, men alene MFA 2- og MFA 35-produkter, selv om Hualon skal fremstille bomulds- og bomulds-/polyesterstoffer, som, afhaengig af indholdet af bomuld og polyester i blandingen, dels henhoerer under MFA 2-kategorien, dels MFA 3-kategorien.

164 Hvis der tages hensyn til MFA 3-kategorien i markedsanalysen, fremstaar en tendens til faldende efterspoergsel efter de produkter, der skal fremstilles af Hualon, idet efterspoergslen efter MFA 3-stoffer er faldet med 23% mellem 1990 og 1994. Kommissionens analyse af markedet for de af stoetten beroerte produkter er derfor, da den ikke omfatter MFA 3-stoffer, helt utilstraekkelig.

165 Ifoelge Kommissionen er der intet, der lader formode, at udviklingen vil blive anderledes, saafremt MFA 3-kategorien medtages i analysen.

166 Intervenienten, som har henvist til resultaterne af en analyse af 34 stikproever leveret af Hualon, som viser, at ingen af dem hoerer til kategori MFA 3, har anfoert, at Hualon ikke vil producere varer af denne kategori. Intervenienten har under henvisning til rapporten fra Kurt Salmon Associates tilfoejet, at markedet for MFA 3-produkter under alle omstaendigheder har noejagtig de samme karakteristika som markedet for MFA 2- og MFA 35-produkter. Dette marked omfatter produkter af hoej og lav kvalitet og lider under en strukturel overkapacitet, en faldende produktion i Faellesskabet og en voksende importpenetration. Intervenienten har i et dokument, der blev indgivet den 8. juli 1996 foer retsmoedet, og som blev meddelt parterne ved retsmoedets begyndelse, anfoert, at importen af MFA 3-stoffer mellem 1988 og 1993 var steget med 31-54% (35-44% for MFA 2-stoffer og 16-28% for MFA 35-stoffer), mens Faellesskabets produktion var faldet med 24,6% (8,5% for MFA 2-stoffer og 18,7% for MFA 35-stoffer). Importpenetrationen i Faellesskabet var paa 56% i 1995 (46% for MFA 2-stoffer og 38% for MFA 35-stoffer). Foelgelig er sondringen mellem MFA 2- og MFA 35-produkter paa den ene side og MFA 3-produkter paa den anden side ganske irrelevant for vurderingen af den sandsynlige markedsudvikling.

167 Sagsoegerne har hertil anfoert, at Hualon's stikproever paa ingen maade er nogen garanti for Hualon's fremtidige produktion.

- Rettens bemaerkninger

168 Sagsoegerne har under retsmoedet ikke kraevet det dokument, intervenienten har fremlagt umiddelbart foer retsmoedet, afvist, og har ikke bestridt dets indhold. Dokumentet viser, at tendenserne paa markedet for MFA 3-stoffer svarer til tendenserne paa markedet for MFA 2- og MFA 35-stoffer, dvs. faldende produktion i Faellesskabet og stigende import. Laegger man til grund, at Hualon's produktion vil traede i stedet for importen og ikke vil konkurrere med de oevrige faellesskabsproducenters produktion, vil en faldende efterspoergsel snarere styrke de anfaegtede konstateringer end svaekke dem. Et fald i efterspoergslen kan kun fremskynde forvaerringen af faellesskabsproducenternes stilling paa markedet og saaledes fremme importen, som Hualon's produktion jo netop skal erstatte. Derfor kan klagepunktet kun tages til foelge, saafremt det godtgoeres, at analysen, ifoelge hvilken Hualon's produktion vil bidrage til importsubstitutionen, er fejlagtig. Og sagsoegerne har ikke bevist, at denne analyse er fejlagtig (se praemis 117, 118 og 119).

169 I betragtning af det ovenfor anfoerte maa klagepunktet forkastes.

3. Prognoserne for efterspoergslen efter MFA 2- og MFA 35-produkter

Parternes argumenter

170 Sagsoegerne finder ikke, at man kan faeste lid til paa den ene side prognoserne i meddelelsens punkt 52, ifoelge hvilke efterspoergslen efter MFA 2- og MFA 35-produkter vil vokse, og paa den anden side udsagnet i punkt 57 om, at forbrugsstigningen naesten udelukkende kan daekkes af oeget import.

171 Efterspoergslen efter MFA 2- og MFA 35- (samt MFA 3-) produkter vil snarere falde paa grund af flytningen af konfektionsindustrien, som disse produkter er beregnet for, jf. tallene i meddelelsens punkt 50. Under alle omstaendigheder kan disse prognoser ikke retfaerdiggoere de store konkurrencebegraensninger, som vil blive resultatet af den omtvistede investering.

172 Kommissionen finder det helt relevant at tage hensyn til efterspoergslens udvikling som et yderligere vurderingsgrundlag ved behandlingen af den anfaegtede stoettes foelger for konkurrencen. Kommissionen har benaegtet at have vaeret af den opfattelse, at denne faktor alene retfaerdiggjorde den konkurrencebegraensning, der foelger af investeringen.

173 Endvidere viser tallene i bilaget til sagsoegernes replik, at der vil vaere stigende efterspoergsel efter MFA 2- og MFA 35-produkter.

174 Endelig har Kommissionen anfoert, at sagsoegerne alene generelt har bestridt trovaerdigheden af dens prognoser uden at fremdrage forhold, der kan skabe tvivl om dem.

175 Intervenienten har paapeget, at den efterspoergselsstigning paa 0,75% og 2%, som er naevnt i den omtvistede beslutning, vedroerer det samlede forbrug af faerdigvarer i Faellesskabet og ikke efterspoergslen efter MFA 2- og MFA 35-stoffer, som vil falde med henholdsvis 4% og 7%, fordi stadig mere toej vil blive fremstillet af stoffer fra tredjelande. Intervenienten har understreget, at Hualon's indtraengen paa et vigende marked skal vurderes i en bredere sammenhaeng, nemlig paa grundlag af den tendens til stigende import, som Hualon vil bestraebe sig paa at vende.

176 Sagsoegerne har indvendt, at beslutningens tal udtrykkeligt henviser til MFA 2- og MFA 35-stoffer og ikke til faerdigvarer. De har af intervenientens indlaeg udledt, at Hualon's produktion vil forvaerre udviklingen i produktionskapaciteten.

Rettens bemaerkninger

177 Som anfoert i praemis 168, maa foelgerne af et eventuelt fald i efterspoergslen vurderes med udgangspunkt i den hypotese, som ikke er bestridt af sagsoegerne, at importen vil vokse, og at Hualon vil soege at erstatte importen med sin produktion. Et fald i efterspoergslen vil styrke konklusionerne i den anfaegtede beslutning, hvori efterspoergselsproblemet netop behandles i forhold til den stigende import (se praemis 168).

178 Da sagsoegerne ikke har bevist, at Kommissionen tager fejl, naar den konkluderer, at Hualon's produktion vil erstatte importen, kan klagepunktet ikke tages til foelge, heller ikke selv om det viser sig, at efterspoergselstallene i beslutningen ikke er korrekte. Foelgelig boer klagepunktet forkastes.

179 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at sagsoegerne ikke har godtgjort, at der er foretaget et aabenbart urigtigt skoen ved vurderingen af projektets foelger for konkurrencevilkaarene og overkapaciteten, ved markedsanalysen eller ved vurderingen af efterspoergslen.

Konklusion

180 Sagsoegerne har ikke godtgjort, at Kommissionen ikke var berettiget til at godkende den omtvistede stoette i henhold til EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c). Kommissionen boer derfor frifindes.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

181 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da sagsoegerne har tabt sagen, og Kommissionen har paastaaet dem doemt til at betale sagens omkostninger, maa sagsoegerne doemmes til foruden deres egne omkostninger at betale Kommissionens omkostninger. Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 4, skal medlemsstater, der er indtraadt i en sag, baere deres egne omkostninger. Derfor boer Det Forenede Kongerige betale sine egne omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Femte Udvidede Afdeling)

1) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber frifindes.

2) Sagsoegerne baerer deres egne omkostninger og in solidum Kommissionens omkostninger.

3) Det Forenede Kongerige baerer sine egne omkostninger.