61994A0108

++++

1. Faellesskabsret ° analog anvendelse ° anvendelse af de principper, der gaelder med hensyn til ansaettelse af tjenestemaend, paa en konkurrence med henblik paa udvaelgelse af kunstvaerker, der skal integreres i en faellesskabsinstitutions bygning ° udelukket

2. Annullationssoegsmaal ° procedure med henblik paa udvaelgelsen af kunstvaerker, der skal integreres i en faellesskabsinstitutions bygning ° udvaelgelsesudvalgets beslutninger ° Rettens proevelse ° graenser

3. Ansvar uden for kontraktforhold ° betingelser ° en institutions retsstridige handling ° skade ° aarsagssammenhaeng

(EF-traktaten, art. 215, stk. 2)

1. Der er en saadan forskel mellem udvaelgelse af kunstvaerker, der skal placeres i en faellesskabsinstitutions bygning, og ansaettelse af tjenestemaend, saavel med hensyn til indhold som formaal, at de principper, der gaelder med hensyn til ansaettelse af tjenestemaend, ikke kan anvendes analogt paa en kunstnerkonkurrence.

2. Naar et udvalg, der er nedsat med henblik paa udvaelgelse af kunstvaerker, i henhold til den raadsafgoerelse, hvorved udvalget blev nedsat, har vide befoejelser med hensyn til afviklingen af den konkurrence, der skal afholdes med henblik paa udvaelgelsen af de naevnte vaerker og de kunstnere, der skal udfoere dem, skal Faellesskabets retsinstanser i relation til de af udvalget trufne afgoerelser kun efterproeve, at der ikke er begaaet aabenbare fejl ved vurderingen af de faktiske omstaendigheder, at der ikke er sket en aabenbar tilsidesaettelse af reglerne for vedtagelse af de omtvistede afgoerelser, og at der ikke er tale om magtfordrejning.

3. En sagsoeger, som vil have tilkendt erstatning for en skade, som en faellesskabsinstitution haevdes at have paafoert ham, skal godtgoere, at institutionen har handlet retsstridigt, at skaden er sikker og kan opgoeres, samt at der er aarsagssammenhaeng mellem den retsstridige adfaerd og den paastaaede skade.

I sag T-108/94,

Elena Candiotte, selvstaendigt udoevende kunstner, Jambes (Belgien), ved advokat Jean-Noël Louis, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Fiduciaire Myson SARL, 1, rue Glesener,

sagsoeger,

mod

Raadet for Den Europaeiske Union ved juridisk konsulent Yves Crétien og Diego Canga Fano, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos generaldirektoer Bruno Eynard, Den Europaeiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer,

sagsoegt,

hvorunder der er nedlagt paastand om

i) annullation af

° for det foerste den afgoerelse, som udvaelgelsesudvalget for kunstnerkonkurrencen 93/S 21-3373/FR traf paa Raadets vegne, og som meddeltes sagsoegeren ved skrivelse af 14. januar 1994, og hvorefter sagsoegeren ikke fik adgang til anden etape af konkurrencen

° for det andet udvalgets afgoerelse om at overlade det til hver enkelt national arbejdsgruppe at forhaandsudvaelge ansoegninger fra kunstnere med bopael i den paagaeldende medlemsstat

° for det tredje udvalgets afgoerelse om at fastsaette det antal kunstnere, som skulle forhaandsudvaelges, til tre pr. medlemsstat

° for det fjerde udvalgets afgoerelse om uden yderligere undersoegelser at udfaerdige listen over de kunstnere, der fik adgang til anden etape af konkurrencen

ii) at Raadet tilpligtes at betale sagsoegeren en symbolsk erstatning paa 1 ECU for den skade, hun haevder at have lidt som foelge af udvaelgelsesudvalgets afgoerelser, herunder navnlig afgoerelsen om ikke at imoedekomme hendes ansoegning,

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. Schintgen, og dommerne R. García-Valdecasas og J. Azizi,

justitssekretaer: H. Jung,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 9. november 1995,

afsagt foelgende

Dom

Sagens faktiske omstaendigheder

1 Ved afgoerelse af 12. juni 1989 nedsatte Raadet et udvalg med den opgave at udvaelge de kunstvaerker, der skulle anskaffes og integreres i den nye bygning i Bruxelles til Raadet og dets tjenestegrene (artikel 1 og artikel 4, stk. 1). Med henblik herpaa blev det overdraget udvalget "at ivaerksaette den procedure, der skal foelges ved udvaelgelsen af de permanente kunstvaerker", og "at udvaelge disse kunstvaerker og foelgelig de kunstnere, der skal udfoere dem" (artikel 4, stk. 2). udvaelgelsesudvalget blev paalagt "paa Raadets vegne [at udskrive] en konkurrence ... [der] skal vaere aaben for alle kunstnere fra Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater; saafremt der melder sig et stort antal deltagere, vil konkurrencen kunne afholdes i to etaper" (artikel 5, stk. 1). Udvalget bestod af 15 medlemmer, herunder en repraesentant for hver medlemsstat, en repraesentant for arkitekterne, en repraesentant for Generalsekretariatet for Raadet samt en repraesentant for Raadets Personaleudvalg. Medlemmerne skulle udpeges af de stater eller organer, som de repraesenterer (artikel 2). Udvalget traf afgoerelse med simpelt flertal paa grundlag af mindst 11 tilstedevaerende medlemmer (artikel 6, stk. 2).

2 Efter at have konstateret, at medlemsstaterne, arkitekterne paa byggeriet, Generalsekretariatet for Raadet samt Raadets Personaleudvalg alle havde udpeget deres kandidater, udnaevnte Raadet de 15 medlemmer af udvalget.

3 Udvaelgelsesudvalget vedtog senere de naermere regler for udfoerelsen af dets hverv, idet det bestemte, at udvaelgelsen skulle ske i to etaper. Paa moedet den 17. juni 1992 besluttede udvaelgelsesudvalget saaledes enstemmigt, at nationale arbejdsgrupper skulle foretage en forhaandsudvaelgelse blandt kunstnerne paa grundlag af det indsendte materiale, og at udvalget ville udvaelge tre kunstnere pr. medlemsstat til at fortsaette i konkurrencens anden etape. Udvalget besluttede ogsaa, at blandt de forslag til kunstvaerker, det modtog i anden etape, ville det udvaelge mindst én kunstner pr. medlemsstat.

4 De af udvaelgelsesudvalget vedtagne konkurrenceregler blev godkendt af Raadet den 25. januar 1993. Det hedder i konkurrencereglernes punkt 1, at "konkurrencen omfatter alle de bildende kunster og er aaben for alle kunstnere, der er statsborgere i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater og har bopael i en af disse". I punkt 1 praeciseres det ogsaa, at "Raadet [oensker] at faa udfoert 12-18 kunstvaerker, der udtrykker temaet samhoerighed og forstaaelse mellem mennesker i overensstemmelse med tidens tendenser inden for kunsten, som de goer sig gaeldende i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater". I reglernes punkt 2 hedder det: "Der er tale om en konkurrence i to etaper: I foerste etape opfordres kandidater til at melde sig til en foerste udvaelgelse af et begraenset antal kunstnere paa grundlag af indsendt materiale. Anden etape omfatter en projektkonkurrence med det formaal blandt de kunstnere, der er blevet udvalgt i konkurrencens foerste etape, at udvaelge dem, der skal udfoere kunstvaerkerne til bygningen."

5 I henhold til reglernes punkt 4, litra a), bestaar udvaelgelsesudvalget af faste medlemmer og suppleanter; punkt 4, litra c), bestemmer: "Udvaelgelsesudvalget har nedsat nationale arbejdsgrupper. Hver arbejdsgruppe bestaar af et fast medlem og en suppleant som repraesentanter for en medlemsstat samt af bisiddere, der optages i udvalget paa disses foranledning". Reglerne indeholder en liste over udvalgets femten faste medlemmer og femten suppleanter. I punkt 7, litra c), hedder det, at "paa grundlag af det forelagte materiale udarbejder hver medlemsstats arbejdsgruppe en liste over kunstnere opstillet i den raekkefoelge, hvori den foreslog dem til deltagelse i anden etape af konkurrencen. Paa grundlag af de lister, medlemsstaternes arbejdsgrupper har udarbejdet, udpeger udvaelgelsesudvalget hoejst 36 kunstnere, der kan deltage i anden etape".

6 Den 30. januar 1993 offentliggjorde Raadet meddelelsen om kunstnerkonkurrence 93/S 21-3373 FR (EFT S 21, s. 48) med henblik paa at indhente forslag til kunstvaerker, der kunne integreres i Raadets nye bygning i Bruxelles. Meddelelsen indeholdt de vigtigste dele af konkurrencereglerne, der er omtalt i denne doms praemis 4 og 5, og alle, der oenskede det, kunne anmode om at faa tilsendt et eksemplar af konkurrencereglerne.

7 Paa moedet den 28. oktober 1993 besluttede udvaelgelsesudvalget ° efter at have fastslaaet, at der var indkommet ansoegninger fra ca. 1 500 kunstnere ° "at der paa et moede ville blive udarbejdet en liste med tre kunstnere pr. medlemsstat paa grundlag af den forhaandsudvaelgelse, de nationale arbejdsgrupper havde foretaget; ... at listen ville blive forelagt skriftligt for udvalgets medlemmer, som skulle fremkomme med deres bemaerkninger til forhaandsudvaelgelsen inden udgangen af november; ... at udvalgets medlemmer derfor kunne besigtige ansoegningsmaterialet fra de 36 kunstnere, der var udvalgt til anden etape, i Raadets Generalsekretariat". Paa grundlag af det af de nationale arbejdsgrupper udfoerte arbejde meddelte hvert enkelt medlem af udvalget som repraesentant for en medlemsstat derefter tre navne paa kunstnere.

8 Til gennemfoerelse af den afgoerelse, udvaelgelsesudvalget traf paa moedet den 28. oktober 1993, fik udvalgets medlemmer den 23. november 1993 tilsendt et telex med listen over de 36 ansoegere, der blev foreslaaet til anden etape. I telexet hed det, at "medmindre et flertal af udvaelgelsesudvalgets medlemmer goer indsigelse inden den 7. december 1993, betragtes listen som vedtaget paa grundlag af skriftlig forhandling. Opmaerksomheden henledes paa, at ansoegningsmaterialet for de foreslaaede kunstnere kan besigtiges i Raadets Generalsekretariat ...".

9 Elena Candiotte indgav ansoegning om at komme i betragtning ved konkurrencen. Ved skrivelse af 14. januar 1994 meddelte Raadet hende, at hendes ansoegning ikke var imoedekommet. I afslaget hedder det: "Efter sit moede den 28. oktober 1993 har udvaelgelsesudvalget for udvaelgelse af de kunstvaerker, der skal erhverves til Raadets nye bygning, udvalgt 36 kunstnere, som vil faa adgang til anden etape af konkurrencen. Udvalget beklager at maatte meddele Dem, at Deres ansoegning ikke er blandt de udvalgte".

10 Den 18. maj 1994 fandt den endelige udvaelgelse af kunstnerne sted i Bruxelles, og konkurrencen var saaledes afsluttet.

Retsforhandlinger og parternes paastande

11 Herefter anlagde Elena Candiotte ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 16. marts 1994 naervaerende sag.

12 Ved saerskilt processkrift registreret paa Rettens Justitskontor samme dag fremsatte sagsoegeren ogsaa begaering om, at der blev truffet bestemmelse om en udsaettelse af gennemfoerelsen af proceduren efter meddelelsen om kunstnerkonkurrencen, herunder navnlig den virksomhed, der udoeves af udvaelgelsesudvalget.

13 Ved processkrift registreret paa Rettens Justitskontor den 6. april 1994 fremsatte Jacqueline Willems, der er formand for Raadets Personaleudvalg, samt 21 medlemmer af udvalget begaering om at maatte intervenere til stoette for sagsoegerens paastande under sagen om foreloebige forholdsregler samt under hovedsagen.

14 Ved kendelse afsagt af Rettens praesident den 2. maj 1994 (sag T-108/94 R, Candiotte mod Raadet, Sml. II, s. 249) blev begaeringen om foreloebige forholdsregler samt begaeringen om intervention ikke taget til foelge.

15 Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Fjerde Afdeling den 10. oktober 1994 (sag T-108/94, Candiotte mod Raadet, Sml. II, s. 863) blev begaeringen om intervention i hovedsagen ikke taget til foelge.

16 Den refererende dommer er blevet tilknyttet Femte Afdeling, som sagen herefter er blevet henvist til.

17 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Femte Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling og at traeffe visse foranstaltninger med henblik paa sagens tilrettelaeggelse, jf. procesreglementets artikel 64, idet Retten har anmodet Raadet om at fremlaegge naermere angivne dokumenter og opfordret parterne til under den mundtlige forhandling at udtale sig om formaliteten med hensyn til en del af sagsoegerens paastande. Den 25. oktober 1995 imoedekom Raadet Rettens anmodning, idet det fremlagde de to afgoerelser, det havde truffet den 12. juni 1989, samt en kopi af det telex af 23. november 1993, der blev tilstillet udvaelgelsesudvalgets medlemmer.

18 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret Rettens spoergsmaal i det offentlige retsmoede den 9. november 1995.

19 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen fremmes til realitetsbehandling, og der gives sagsoegeren medhold.

° Annullation af:

° den afgoerelse, som udvaelgelsesudvalget for kunstnerkonkurrencen 93/S 21-3373/FR traf paa Raadets vegne, og som meddeltes sagsoegeren ved skrivelse af 14. januar 1994, og hvorefter sagsoegeren ikke fik adgang til anden etape af konkurrencen

° udvalgets afgoerelse om at overlade det til hver enkelt national arbejdsgruppe at forhaandsudvaelge ansoegninger fra kunstnere med bopael i den paagaeldende medlemsstat

° udvalgets afgoerelse om at fastsaette det antal kunstnere, som skulle forhaandsudvaelges, til tre pr. medlemsstat

° udvalgets afgoerelse om uden yderligere undersoegelser at udfaerdige listen over de kunstnere, der fik adgang til anden etape af konkurrencen.

° Raadet tilpligtes at betale en symbolsk erstatning paa 1 ECU for den lidte skade.

° Raadet tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler.

20 Raadet har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Frifindelse for erstatningspaastanden.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Raadet har endvidere nedlagt paastand om, at Retten, saafremt den giver sagsoegeren medhold, traeffer bestemmelse om foranstaltninger, som kan beskytte interesserne for de kunstnere, hvis vaerker er blevet udvalgt, idet vaerkerne sandsynligvis allerede er udfoert og endog integreret i den nye bygning paa det tidspunkt, hvor dommen afsiges.

Tvistens genstand

21 Under den mundtlige forhandling har sagsoegeren praeciseret, at hendes annullationspaastande vedroerer udvaelgelsesudvalgets afgoerelse, meddelt ved skrivelse af 14. januar 1994, om ikke at give hende adgang til anden etape af konkurrencen, og at hun ikke som saadan anfaegter de tre andre afgoerelser, dvs. udvaelgelsesudvalgets afgoerelse om at overlade det til hver enkelt national arbejdsgruppe at forhaandsudvaelge ansoegninger fra kunstnere med bopael i den paagaeldende medlemsstat, afgoerelsen om at fastsaette det antal kunstnere, som skulle forhaandsudvaelges, til tre pr. medlemsstat, og afgoerelsen om uden yderligere undersoegelser at udfaerdige listen over de kunstnere, der fik adgang til anden etape af konkurrencen. Sagsoegeren har forklaret, at paastanden om, at de tre afgoerelser er retsstridige, kun er fremfoert til stoette for hendes paastand om annullation af afgoerelsen om ikke at give hende adgang til anden etape af konkurrencen. Under de omstaendigheder konstaterer Retten, at annullationspaastandene kun vedroerer sidstnaevnte afgoerelse, truffet af udvaelgelsesudvalget, og som blev meddelt sagsoegeren ved skrivelse af 14. januar 1994.

Realiteten

Annullationspaastandene

22 Retten konstaterer, at som sagsoegeren har indroemmet under den mundtlige forhandling, udgoer de tre anbringender, hun har fremfoert til stoette for soegsmaalet, reelt kun ét anbringende, nemlig at udvaelgelsesproceduren er retsstridig som foelge af, at konkurrencereglerne er tilsidesat, og dette anbringende bestaar af tre led. Det foerste led gaar ud paa, at konkurrencereglerne er tilsidesat derved, at udvaelgelsesudvalget har overladt det til hver enkelt national arbejdsgruppe at forhaandsudvaelge kunstnere med bopael i den paagaeldende medlemsstat, uden at arbejdsgruppen har haft adgang til materialet fra ansoegerne med bopael i de oevrige medlemsstater; med det andet led af anbringendet har sagsoegeren gjort gaeldende, at konkurrencereglerne er tilsidesat derved, at udvaelgelsesudvalget i sin afgoerelse vilkaarligt har fastsat det antal kunstnere, som skulle forhaandsudvaelges, til tre pr. medlemsstat; som det tredje led af anbringendet har sagsoegeren anfoert, at konkurrencereglerne er tilsidesat derved, at udvaelgelsesudvalgets afgoerelse om at udelukke sagsoegeren er truffet, uden at 14 af udvalgets 15 medlemmer har behandlet hendes ansoegning.

Foerste led: Tilsidesaettelse af konkurrencereglerne derved, at udvaelgelsesudvalget har overladt det til hver enkelt national arbejdsgruppe at forhaandsudvaelge kunstnere med bopael i den paagaeldende medlemsstat

° Parternes argumenter

23 Sagsoegeren har anfoert, at proceduren med forhaandsudvaelgelse af kunstnere har vaeret retsstridig derved, at udvaelgelsesudvalget i strid med konkurrencereglerne har overladt det til hver enkelt national arbejdsgruppe at forhaandsudvaelge kunstnere med bopael i den paagaeldende medlemsstat.

24 Sagsoegeren har naermere anfoert, at det fremgaar saavel af Raadets afgoerelse af 12. juni 1989 som af konkurrencereglerne, at kunstvaerkerne skulle udvaelges paa grundlag af kollegiale afgoerelser. Ifoelge sagsoegeren har udvalget besluttet at aendre den udvaelgelsesprocedure, der var fastsat i reglerne, saaledes at hver enkelt national arbejdsgruppe definitivt forhaandsudvalgte tre ansoegere.

25 Sagsoegeren har indroemmet, at denne afgoerelse er truffet paa grund af det betydelige antal ansoegninger, men anfoert, at udvaelgelsen af de 36 kunstnere ikke er foretaget af udvalget, som end ikke har kunnet foretage en egentlig sammenlignende vurdering af det af ansoegerne indsendte materiale, og at det er hver enkelt national arbejdsgruppe, som har forhaandsudvalgt kunstnerne med bopael i den paagaeldende medlemsstat, og at udvalget blot har stadfaestet de lister, hver enkelt af de paagaeldende grupper havde udarbejdet.

26 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at det fremgaar af Domstolens praksis vedroerende udvaelgelsesproever, at en udvaelgelseskomité kan uddelegere opgaver eller lade sig bistaa i sit arbejde, dog paa betingelse af, at den bevarer tilsynet med arbejdets afvikling og forbeholder sig ret til selv at traeffe endelig afgoerelse og til selv at fastsaette vurderingskriterierne (jf. generaladvokat Warner' s forslag til afgoerelse i den sag, hvor Domstolen afsagde dom den 16.10.1975, sag 90/74, Deboeck mod Kommissionen, Sml. s. 1123, og Domstolens dom af 26.10.1978, sag 122/77, Agneessens m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2085, og af 16.6.1987, sag 40/86, Kolivas mod Kommissionen, Sml. s. 2643). Ifoelge sagsoegeren har udvalget givet afkald paa at foere tilsyn med arbejdet med udvaelgelse i de nationale arbejdsgrupper, og det har desuden ikke fastlagt de kriterier, der skulle laegges til grund ved vurderingen af ansoegningerne; det har herved tilsidesat de forpligtelser og det ansvar, der paahvilede det. I og med, at udvalget har fastlagt et kriterium om nationalitet, har det desuden tilsidesat princippet om ligebehandling af de ansoegere, der deltog i konkurrencens foerste etape.

27 Heroverfor har Raadet anfoert, at udvaelgelsesudvalget har handlet i overensstemmelse med Raadets afgoerelse af 12. juni 1989, og at det ikke har overskredet de vide befoejelser, det var tillagt med henblik paa tilrettelaeggelsen af konkurrencen. For saa vidt naermere angaar den omstaendighed, at udvaelgelsesudvalget indfoerte en regel om national forhaandsudvaelgelse af tre ansoegere, hvilket indebar, at det blev overladt til de nationale arbejdsgrupper at gennemgaa det materiale, der indkom fra landets egne statsborgere, var en saadan disposition efter Raadets opfattelse saerdeles hensigtsmaessig, naar det tages i betragtning, at der indkom 1 500 ansoegninger til Raadets Generalsekretariat i perioden 30. januar ° 30. juni 1993.

28 Ifoelge Raadet kan det ikke haevdes, at udvalget har aendret udvaelgelsesproceduren, efter at det havde paabegyndt sit arbejde, idet de naermere regler for konkurrencens to etaper, som udvalget vedtog i juni og november 1992, er blevet overholdt fuldt ud. Raadet har fremhaevet, at alle udvalgets medlemmer har godkendt de paagaeldende regler. Efter Raadets opfattelse har valget mellem de 36 vaerker, der skulle indsendes under anden etape, givet udvaelgelsesudvalget en tilstraekkelig vid skoens- og vurderingsmargen.

29 For saa vidt angaar de retsafgoerelser, sagsoegeren har henvist til, har Raadet foerst bemaerket, at det maa anses for tvivlsomt, om afgoerelser vedroerende udvaelgelseskomitéer kan finde anvendelse paa et udvalg, der udvaelger kunstvaerker, og at selv om det i den konkrete sag kan godtgoeres, at der er en vis analogi, har udvalget ogsaa forbeholdt sig ret til som sidste instans at udoeve den skoensbefoejelse, det var tillagt til selv at udarbejde listen over de 18 udvalgte ansoegere, der skulle levere et kunstvaerk. Endelig er der ifoelge Raadet ikke sket tilsidesaettelse af princippet om ligebehandling, idet det i konkurrencereglerne, som fandt anvendelse uden forskel paa alle ansoegerne, var fastsat, at de af ansoegerne foreslaaede kunstvaerker skulle vedroere et enkelt tema.

° Rettens bemaerkninger

30 Indledningsvis bemaerkes, at sagsoegeren, som har paaberaabt sig retspraksis i tjenestemandssager, der vedroerer udvaelgelseskomitéens sammensaetning i forbindelse med udvaelgelsesproever med henblik paa ansaettelse af tjenestemaend, har foreholdt udvaelgelsesudvalget, at det ikke har foert et effektivt tilsyn med den forhaandsudvaelgelse, de nationale arbejdsgrupper har foretaget, men blot stadfaestet de lister, hver enkelt national arbejdsgruppe havde udarbejdet. Retten finder, at disse afgoerelser ikke kan anvendes i den foreliggende sag. Der er en saadan forskel mellem udvaelgelse af kunstvaerker, der skal placeres i en administrationsbygning, og ansaettelse af tjenestemaend, saavel med hensyn til indhold som formaal, at de principper, der gaelder med hensyn til ansaettelse af tjenestemaend, ikke kan anvendes analogt paa kunstnerkonkurrencer.

31 Retten finder, at det afgoerende spoergsmaal i den foreliggende sag er, om de fastsatte regler er blevet overholdt ved afviklingen af udvaelgelsen i foerste etape. Sagsoegeren har ikke bestridt omfanget af de befoejelser, Raadet har tillagt udvaelgelsesudvalget under den omtvistede procedure, og heller ikke, at konkurrencereglerne er lovlige. Imidlertid fremgaar det ifoelge sagsoegeren af alle de vedtagne bestemmelser, at udvaelgelsen af de ansoegere, der fik adgang til anden etape, alene henhoerte under udvaelgelsesudvalgets kompetence. Der maa herefter tages stilling til, om den omstaendighed, at forhaandsudvaelgelsen af kunstnerne til anden etape er foretaget af nationale arbejdsgrupper, er en tilsidesaettelse af de bestemmelser, der var fastsat med hensyn til konkurrencens afvikling.

32 Det maa i den forbindelse for det foerste understreges, at, som Raadet med rette har anfoert, udvaelgelsesudvalget havde vide befoejelser med hensyn til konkurrencens afvikling, hvilket navnlig fremgaar af Raadets afgoerelse af 12. juni 1989, hvorved udvalget blev tillagt befoejelser til at ivaerksaette den procedure, der skulle foelges ved udvaelgelsen af kunstvaerkerne, og at de paagaeldende befoejelser indebar, at proceduren kunne tilpasses de konkrete omstaendigheder. I tilfaelde som det foreliggende, hvor afgoerelser er truffet i medfoer af vide befoejelser, skal Faellesskabets retsinstanser kun efterproeve, at der ikke er begaaet aabenbare fejl ved vurderingen af de faktiske omstaendigheder, at der ikke er sket en aabenbar tilsidesaettelse af reglerne for vedtagelse af de omtvistede afgoerelser, og at der ikke er tale om magtfordrejning (jf. f.eks. Domstolens dom af 25.5.1978, forenede sager 83/76, 94/76, 4/77, 15/77 og 40/77, HNL m.fl. mod Raadet og Kommissionen, Sml. s. 1209, praemis 6, og af 14.7.1988, sag 188/85, Fediol mod Kommissionen, Sml. s. 4193, praemis 6, og Rettens dom af 15.7.1993, forenede sager T-17/90, T-28/91 og T-17/92, Camara Alloisio m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 841, praemis 90).

33 For det andet maa det fastslaas, at der i henhold til konkurrencereglerne skulle oprettes nationale arbejdsgrupper, som skulle udarbejde en liste over kunstnere opstillet i den raekkefoelge, hvori hver enkelt gruppe foreslog dem til deltagelse i anden etape af konkurrencen. Denne bestemmelse i konkurrencereglerne er i overensstemmelse med den afgoerelse, udvalget traf paa sit moede den 17. juni 1992, hvor udvalgets medlemmer blev enige om, at de nationale arbejdsgrupper skulle foretage en forhaandsudvaelgelse blandt kunstnerne paa grundlag af det indsendte materiale. En saadan uddelegering til de nationale arbejdsgrupper af hvervet med at foretage en forhaandsudvaelgelse udgoer derfor ikke en tilsidesaettelse af konkurrencereglerne, men er foretaget i fuld overensstemmelse med saavel konkurrencereglerne som udvalgets afgoerelser.

34 For det tredje bemaerkes, at de nationale arbejdsgrupper bestod af faste medlemmer og suppleanter ° som ogsaa indgik i udvaelgelsesudvalget ° og af bisiddere, som de udpegede. Medlemmerne af de nationale arbejdsgrupper var saaledes bekendt med de principper, der gjaldt for konkurrencen, dennes genstand og formaal, som var at udvaelge kunstvaerker, der udtrykker "temaet samhoerighed og forstaaelse mellem mennesker i overensstemmelse med tidens tendenser inden for kunsten, som de goer sig gaeldende i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater". (Jf. punkt 1 i konkurrencereglerne, citeret ovenfor i praemis 4).

35 For det fjerde bemaerkes, at hverken Raadets afgoerelse af 12. juni 1989 eller konkurrencereglerne indeholdt bindende bestemmelser for de nationale arbejdsgrupper om, hvor mange kunstnere der skulle opfoeres paa listen over forhaandsudvalgte kunstnere. Da det i konkurrencereglerne var fastsat, at udvalget paa grundlag af de af de nationale arbejdsgrupper udarbejdede lister skulle udpege hoejst 36 kunstnere til deltagelse i anden etape, var intet til hinder for, at de nationale arbejdsgrupper kunne fremlaegge en liste med tre kunstnere. Dette indebar, at udvalget kunne vaelge hoejst 36 kunstnere, hvilket, som Raadet har anfoert, var en saerdeles rimelig disposition, naar henses til det betydelige antal ansoegninger, udvalget havde modtaget, nemlig 1 500.

36 Det maa desuden fastslaas, at efter at de nationale arbejdsgrupper havde foretaget forhaandsudvaelgelsen var det udvalget, som foretog den naermere gennemgang af de forhaandsudvalgte kunstneres materiale, og som traf afgoerelse om godkendelse af listen over de 36 kunstnere, der fik adgang til anden etape. Paa moedet den 28. oktober 1993 besluttede udvaelgelsesudvalget saaledes, at hver enkelt gruppe paa grundlag af det allerede afsluttede arbejde omkring forhaandsudvaelgelsen definitivt skulle foreslaa tre ansoegere, at listen skriftligt skulle forelaegges udvalgets medlemmer, for at de kunne fremkomme med eventuelle bemaerkninger inden udgangen af november, og at ansoegningsmaterialet vedroerende de 36 kunstnere, der var udvalgt til anden etape, kunne besigtiges i Raadets Generalsekretariat, saaledes at de udvalgsmedlemmer, der maatte oenske det, kunne bedoemme det naermere. Efterfoelgende fik udvaelgelsesudvalgets medlemmer den 23. november 1993 tilstillet et telex, som indeholdt listen over de 36 ansoegere, der blev foreslaaet til anden etape, og hvori det hed, at "medmindre et flertal af udvaelgelsesudvalgets medlemmer goer indsigelse inden den 7. december 1993, betragtes listen som vedtaget paa grundlag af skriftlig forhandling". Retten finder, at udvaelgelsesudvalgets medlemmer paa et hvilket som helst tidspunkt har kunnet se naermere paa materialet om kunstnerne, tage forbehold med hensyn til en hvilken som helst ansoeger og i givet fald goere indsigelse mod de trufne afgoerelser. Da et flertal af udvalgets medlemmer ikke fremkom med bemaerkninger til listen over de 36 foreslaaede kunstnere, blev listen godkendt den 7. december 1993.

37 Det fremgaar af det anfoerte, at det er udvalget selv, som har truffet afgoerelse om udfaerdigelse af listen med de 36 kunstnere paa grundlag af den forhaandsudvaelgelse, de nationale arbejdsgrupper havde foretaget, og at udvaelgelsesudvalget saaledes har handlet i overensstemmelse med konkurrencereglerne og med sine egne afgoerelser.

38 Dette led af anbringendet maa foelgelig forkastes.

Andet led: Tilsidesaettelse af konkurrencereglerne derved, at udvaelgelsesudvalget har fastsat det antal kunstnere, der skulle forhaandsudvaelges, til tre pr. medlemsstat

° Parternes argumenter

39 Sagsoegeren har anfoert, at udvaelgelsesudvalgets afgoerelse om vilkaarligt at fastsaette antallet af kunstnere, som skulle forhaandsudvaelges, til tre pr. medlemsstat, er truffet under tilsidesaettelse af konkurrencereglerne. Sagsoegeren har naermere anfoert, at fordelingen af de udvalgte kunstnere paa grundlag af deres nationalitet ikke var fastsat i konkurrencereglerne, og at et saadant kriterium om geografisk fordeling er i strid med saavel filosofien bag konkurrencen som med bestemmelsen i reglernes punkt 7, litra c), hvorefter hver medlemsstats arbejdsgruppe paa grundlag af det forelagte materiale udarbejder en liste over kunstnere opstillet i den raekkefoelge, hvori den foreslaar dem til deltagelse i anden etape af konkurrencen, og udvaelgelsesudvalget paa grundlag af de lister, medlemsstaternes arbejdsgrupper har udarbejdet, udpeger hoejst 36 kunstnere, der kan deltage i anden etape.

40 Raadet har heroverfor fremfoert, at udvalget er tillagt vide befoejelser med hensyn til den naermere tilrettelaeggelse af konkurrencen. Den omstaendighed, at udvalget har oensket at vaelge mindst én kunstner pr. medlemsstat og vedtaget bestemmelser herom, er efter Raadets opfattelse udtryk for et politisk hensigtsmaessighedssynspunkt, der falder i traad med, at kunstvaerker integreres i en bygning, der skal anvendes til Raadets moeder. Naar der blev truffet afgoerelse om at overlade det til nationale arbejdsgrupper at udarbejde en liste over ansoegere, som kunne deltage i anden etape af konkurrencen, maatte det ifoelge Raadet vaere rimeligt, at de paagaeldende nationale grupper kun kunne udpege kunstnere, der var statsborgere i det paagaeldende land, ligesom bestemmelsen i reglerne om, at udvaelgelsesudvalget paa grundlag af de lister, medlemsstaternes grupper har udarbejdet, skal udpege hoejst 36 kunstnere, implicit forudsaetter, at der vaelges tre kunstnere pr. medlemsstat.

° Rettens bemaerkninger

41 For saa vidt foerst angaar den omstaendighed, at antallet af kunstnere, hver enkelt nationale arbejdsgruppe skulle forhaandsudvaelge, var fastsat til tre, bemaerkes, at Retten ovenfor i praemis 32-38 fastslog, at afgoerelsen om at udfaerdige listen over de 36 kunstnere, der fik adgang til anden etape af konkurrencen, paa grundlag af de lister med tre ansoegere, som de nationale arbejdsgrupper havde foreslaaet, var truffet af udvaelgelsesudvalget i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Dette klagepunkt fra sagsoegerens side kan derfor ikke tiltraedes.

42 For saa vidt dernaest angaar fordelingen af de udvalgte kunstnere efter nationalitet bemaerkes, at udvalget havde vide befoejelser med hensyn til den naermere afvikling af de enkelte dele af konkurrencen. Retten kan foelgelig kun proeve, om der er sket tilsidesaettelse af de regler, der var fastsat for udvalgets arbejde.

43 Det maa i den forbindelse foerst fastslaas, at hverken Raadets afgoerelse af 12. juni 1989 eller konkurrencereglerne indeholdt et kriterium om geografisk fordeling under forhaandsudvaelgelsen. Naar der ikke findes en bestemmelse om et saadant kriterium og heller ikke en bestemmelse, som er til hinder for at anvende et saadant kriterium, finder Retten, at de vide befoejelser, udvaelgelsesudvalget var tillagt, bemyndigede det til at vedtage de naermere regler for afviklingen af proceduren, baade under forhaandsudvaelgelsen og under den endelige udvaelgelse, paa den maade, det fandt mest hensigtsmaessig. Det maa i den sammenhaeng fremhaeves, at det var udvalget selv, som paa moedet den 17. juni 1992 traf afgoerelse om at overlade det til de nationale arbejdsgrupper at forhaandsudvaelge kunstnerne, at fastsaette det antal kunstnere, der skulle gives adgang til anden etape, til tre pr. medlemsstat, og blandt de forslag til kunstvaerker, der var modtaget i anden etape, at udvaelge mindst én kunstner pr. medlemsstat.

44 Endvidere bemaerkes, at formaalet med konkurrencen (jf. punkt 1 i konkurrencereglerne, der er omtalt ovenfor i praemis 4) var at "faa udfoert 12-18 kunstvaerker, der udtrykker temaet samhoerighed og forstaaelse mellem mennesker i overensstemmelse med tidens tendenser inden for kunsten, som de goer sig gaeldende i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater". Denne passus maa forstaas som et oenske om, at de kunstneriske tendenser, der goer sig gaeldende i samtlige medlemsstater, skal vaere repraesenteret, navnlig naar henses til, at der i henhold til konkurrencereglernes punkt 8, litra c), som omhandler "bedoemmelsesproceduren" i anden etape, ved afslutningen af konkurrencen skulle udvaelges mindst 12 kunstnere, og det i et faellesskab med 12 medlemsstater.

45 Naar udvaelgelsesudvalget har fastsat det antal kunstnere, der skulle forhaandsudvaelges til anden etape, til tre pr. medlemsstat, har det derfor hverken tilsidesat konkurrencereglernes ordlyd eller deres formaal.

46 Anbringendets andet led maa foelgelig ogsaa forkastes.

Tredje led: Tilsidesaettelse af konkurrencereglerne derved, at afgoerelsen om ikke at imoedekomme sagsoegerens ansoegning ikke er truffet paa forskriftsmaessig maade

° Parternes argumenter

47 Sagsoegeren har anfoert, at hendes ansoegning kun er blevet vurderet af det medlem af udvalget, som er medlem af den paagaeldende nationale arbejdsgruppe. Hun har naermere anfoert, at udvaelgelsen af de 36 kunstnere, der fik adgang til konkurrencens anden etape, ikke er foretaget af udvalget, som end ikke har kunnet foretage en sammenlignende vurdering af det af ansoegerne indsendte materiale, idet dette er blevet fremsendt direkte til de nationale arbejdsgrupper. Udvalget har saaledes ikke bevaret tilsynet med arbejdet, men blot ved en flertalsafgoerelse godkendt den udvaelgelse, der var foretaget paa nationalt plan.

48 Raadet har paapeget, at de naermere regler om konkurrencens forloeb, og navnlig om, at det blev overladt til de nationale arbejdsgrupper at forhaandsudvaelge ansoegerne, er vedtaget enstemmigt i udvalget paa moederne i juni og november 1992. De medlemmer, der repraesenterede Generalsekretariatet, og dem, der repraesenterede Personaleudvalget, var derfor fuldt ud bekendt med, at de ikke skulle deltage i de nationale gruppers forhaandsudvaelgelse. Raadet har desuden anfoert, at udvalget under alle omstaendigheder bevarede tilsynet med arbejdet, og at det ganske vist overlod det til nationale grupper, det havde ladet oprette, at forhaandsudvaelge 36 kunstnere blandt de ca. 1 500 modtagne ansoegninger, men at det alene tilkom udvalget at udvaelge de vindende kunstnere.

° Rettens bemaerkninger

49 Indledningsvis bemaerkes, at som Retten fastslog ovenfor i praemis 32-38, var det udvaelgelsesudvalget og ikke de nationale arbejdsgrupper, der traf baade afgoerelsen om at overlade det til de nationale arbejdsgrupper at foretage forhaandsudvaelgelsen og afgoerelsen om udfaerdigelsen af listen over de kunstnere, der fik adgang til konkurrencens anden etape, og at disse afgoerelser er truffet i overensstemmelse med konkurrencereglerne og udvaelgelsesudvalgets afgoerelser.

50 Den omstaendighed, at det af sagsoegeren indsendte materiale er blevet vurderet af den paagaeldende nationale arbejdsgruppe, er saaledes en foelge af afgoerelsen om at overlade det til de nationale arbejdsgrupper at foretage forhaandsudvaelgelsen og kan derfor ikke betragtes som en tilsidesaettelse af konkurrencereglerne. Hertil kommer, at det var udvalget, som paa grundlag af det af alle kunstnerne indsendte materiale, herunder sagsoegerens, udfaerdigede listen over de kunstnere, som fik adgang til konkurrencens anden etape, og at det derfor er udvalget som saadan og ikke enkelte af dets medlemmer, der afviste Elena Candiotte' s ansoegning.

51 Anbringendets tredje led og saaledes ogsaa anbringendet som helhed maa derfor forkastes.

Erstatningspaastandene

Parternes argumenter

52 Sagsoegeren har anfoert, at som foelge af, at hun paa grundlag af en retsstridig procedure ikke fik adgang til konkurrencens anden etape, har hun lidt en vaesentlig skade paa grund af den omtale og offentlighed, der har vaeret omkring konkurrencen, blandt andet i forbindelse med hoejtidelighederne i forbindelse med bygningens indvielse. Sagsoegeren har endvidere anfoert, at de bemaerkninger, Rettens praesident er fremkommet med i ovennaevnte kendelse af 2. maj 1994, kun vedroerer spoergsmaalet om anordning af uopsaettelige og foreloebige forholdsregler.

53 Heroverfor har Raadet anfoert, at den skade, Elena Candiotte eventuelt har lidt, kun er en potentiel skade, idet det ikke er sikkert, at hun ville have vaeret blandt de udvalgte kunstnere, og at skaden under alle omstaendigheder ville svare til skaden for de kunstnere, der ikke var blandt dem, der blev udvalgt efter foerste etape. Ifoelge Raadet er praemis 28 i kendelsen af 2. maj 1994 afsagt af Rettens praesident udtryk for en bekraeftelse af Raadets opfattelse med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren faktisk har lidt en saadan skade.

Rettens bemaerkninger

54 Det bemaerkes, at en betingelse for, at sagsoegere kan faa tilkendt erstatning for en skade, efter fast retspraksis er, at de godtgoer, at institutionen har handlet retsstridigt, at skaden er sikker og kan opgoeres, samt at der er aarsagssammenhaeng mellem den retsstridige adfaerd og den paastaaede skade (jf. Domstolens dom af 27.3.1990, sag C-308/87, Grifoni mod Euratom, Sml. I, s. 1203, praemis 6, af 7.5.1992, forenede sager C-258/90 og C-259/90, Pesquerías De Bermeo og Naviera Laida mod Kommissionen, Sml. I, s. 2901, praemis 42, og af 15.9.1994, sag C-146/91, KYDEP mod Raadet og Kommissionen, Sml. I, s. 4199, praemis 19). Som det fremgaar af ovenstaaende bemaerkninger, findes konkurrencen i den foreliggende sag at vaere forloebet forskriftsmaessigt og efter de herom fastsatte regler, og sagsoegeren findes ikke at have bevist, at Raadet har handlet retsstridigt.

55 Raadet maa saaledes frifindes for paastandene om erstatning for den skade, sagsoegeren haevder at have lidt.

Sagens omkostninger

56 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, foerste afsnit, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da sagsoegeren har tabt sagen, og Raadet har nedlagt paastand om, at sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, boer sagsoegeren betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1) Raadet frifindes.

2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler.