DOM AFSAGT AF RETTEN I FOERSTE INSTANS (TREDJE AFDELING) DEN 12. JANUAR 1995. - EUGENIO BRANCO LDA MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - DEN EUROPAEISKE SOCIALFOND - ANNULLATIONSSOEGSMAAL VEDROERENDE EN BESLUTNING OM NEDSAETTELSE AF ET OPRINDELIGT BEVILGET TILSKUD - BEGRUNDELSE - UDEBLIVELSE. - SAG T-85/94.
Samling af Afgørelser 1995 side II-00045
Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
Institutionernes retsakter ° begrundelse ° forpligtelse ° raekkevidde ° Kommissionens beslutning om at nedsaette stoette fra Den Europaeiske Socialfond til erhvervsuddannelsesforanstaltninger efter forslag fra en medlemsstat
(EOEF-traktaten, art. 190)
Forpligtelsen i medfoer af traktatens artikel 190 til at begrunde en individuel beslutning har til formaal at goere det muligt for Faellesskabets retsinstanser at efterproeve beslutningens lovlighed samt at give den beroerte person de oplysninger, ved hjaelp af hvilke det kan fastslaas, om der er grundlag for beslutningen, eller om der muligvis foreligger en saadan fejl, at den kan anfaegtes. Omfanget af begrundelsespligten afhaenger af arten af den paagaeldende retsakt og den sammenhaeng, hvori den er vedtaget.
Naar det drejer sig om en beslutning om nedsaettelse af et tilskud, der oprindeligt var bevilget af Den Europaeiske Socialfond, skal det ° saerligt under hensyn til de alvorlige konsekvenser for modtageren af tilskuddet ° af beslutningen klart fremgaa, hvilke grunde der berettiger til at nedsaette tilskuddet i forhold til det oprindeligt bevilgede beloeb, eller der skal i mangel heraf og ud fra den betragtning, at stoetten ydes i snaevert samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, tilstraekkeligt tydeligt henvises til en retsakt fra de kompetente nationale myndigheder i den paagaeldende medlemsstat, i hvilken myndighederne klart har redegjort for grundene til at nedsaette tilskuddet.
++++
I sag T-85/94 (122),
Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Francisco De Sousa Fialho, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Horstpeter Kreppel, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,
sagsoeger,
mod
Eugénio Branco Lda, Lissabon, ved advokat Bolota Belchior, Vila Nova de Gaia, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Jacques Schroeder, 6, rue Heine,
sagsoegt,
hvorunder der er fremsat begaering om genoptagelse af sag T-85/94, Branco mod Kommissionen, hvori Retten afsagde udeblivelsesdom den 12. januar 1995 (Sml. II, s. 45),
har
DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS<"A_C1", Font = F3, Tab Origin = Column>
(Tredje Afdeling)
sammensat af C.P. Briët, som fungerende afdelingsformand, og dommerne C.W. Bellamy og J. Azizi,
justitssekretaer: H. Jung,
paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 26. september 1995,
afsagt foelgende
Dom
Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger
1 Ved staevning indgivet til Rettens Justitskontor den 23. februar 1994 anlagde Eugénio Branco Ld.a (herefter Branco) sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 29. marts 1993 om nedsaettelse af et tilskud, der oprindeligt var bevilget Branco af Den Europaeiske Socialfond (herefter fonden).
2 I staevningen havde Branco fremfoert syv anbringender. Det foerste anbringende vedroerte tilsidesaettelse af begrundelsespligten, det andet tilsidesaettelse af retten til kontradiktion, det tredje tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, det fjerde tilsidesaettelse af visse bestemmelser i den relevante lovgivning, det femte tilsidesaettelse af velerhvervede rettigheder, det sjette tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet og endelig det syvende tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet.
3 Da Kommissionen ikke indgav svarskrift inden for den fastsatte frist, afsagde Retten (Tredje Afdeling) den 12. januar 1995 udeblivelsesdom (sag T-85/94, Branco mod Kommissionen, Sml. II, s. 45). Paa grundlag af anbringendet vedroerende tilsidesaettelse af begrundelsespligten annullerede Retten den omtvistede beslutning uden at behandle de oevrige anbringender, som Branco havde fremfoert til stoette for sine paastande.
4 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 22. februar 1995 har Kommissionen fremsat begaering om Rettens genoptagelse af sagen i medfoer af procesreglementets artikel 122, stk. 4.
5 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 6. april 1995 har Branco fremsat sine bemaerkninger til genoptagelsen i medfoer af procesreglementets artikel 122, stk. 5.
6 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Tredje Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.
7 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret mundtlige spoergsmaal fra Retten i offentligt retsmoede den 26. september 1995.
8 Ved retsmoedets begyndelse fremlagde Kommissionen fem dokumenter og anmodede om, at de blev inddraget i sagen. Kommissionen oplyste, at der deriblandt var to skrivelser til Branco fra Departamento para os Assuntos do Fundo Social Europeu (Departementet for Anliggender vedroerende Den Europaeiske Socialfond, herefter DAFSE). Ifoelge Kommissionen godtgjorde disse dokumenter, at Branco behoerigt var blevet oplyst om begrundelsen for, at tilskuddet fra fonden var blevet nedsat.
9 Retten skal udtale, at de paagaeldende dokumenter er fremlagt for sent, og at Branco og dennes advokat ikke i tilstraekkeligt omfang var i stand til rettidigt at svare derpaa. Kommissionens anmodning om inddragelse af disse dokumenter kan derfor ikke tages til foelge i medfoer af procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c) og e) - som i henhold til procesreglementets artikel 122, stk. 4, finder anvendelse i genoptagelsessager - og procesreglementets artikel 48, stk. 1 og 2, som finder analog anvendelse i genoptagelsessager.
Parternes paastande
10 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:
- Sag T-85/94, hvori Retten afsagde dom den 12. januar 1995, genoptages, og Kommissionen frifindes for Branco's paastande paa grund af manglende bevis.
- Branco tilpligtes at betale sagens omkostninger.
11 Branco har nedlagt foelgende paastande:
- Kommissionens begaering om genoptagelse af sagen, hvori Retten afsagde dom den 12. januar 1995, afvises, og dommen stadfaestes i sin helhed, idet der gives sagsoegeren medhold i de under annullationssoegsmaalet nedlagte paastande.
- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Den omtvistede beslutnings begrundelse
Sammenfatning af parternes vaesentligste argumenter
12 Kommissionen har anfoert, at den ikke var forpligtet til at begrunde den omtvistede beslutning, og at Retten saaledes har foretaget en urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at beslutningen var i strid med traktatens artikel 190.
13 Kommissionen har til stoette herfor for det foerste anfoert, at der ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2950/83 af 17. oktober 1983 om gennemfoerelse af afgoerelse 83/516/EOEF om Den Europaeiske Socialfonds opgaver (EFT L 289, s. 1, herefter forordningen) er skabt en retlig situation, hvori der indgaar to parallelle retsforhold mellem hver to parter, nemlig dels forholdet mellem Kommissionen og den nationale myndighed i vedkommende medlemsstat, dels forholdet mellem denne nationale myndighed og tilskudsmodtageren (Domstolens dom af 15.3.1984, sag 310/81, EISS mod Kommissionen, Sml. s. 1341, praemis 15).
14 Kommissionen har dernaest anfoert, at den nationale myndighed er dens eneste kontaktled under sagsbehandlingen i forbindelse med ydelse af tilskud til uddannelsesforanstaltninger fra fonden, og at den nationale myndighed selv paatager sig et ansvar, saerligt idet den i medfoer af forordningens artikel 5, stk. 4, attesterer den faktiske og regnskabsmaessig rigtighed af de i anmodningerne om udbetaling af saldobeloeb indeholdte oplysninger (Domstolens dom af 7.5.1991, sag C-304/89, Oliveira mod Kommissionen, Sml. I, s. 2283, praemis 20).
15 Kommissionen har gjort gaeldende, at beslutningen om at nedsaette tilskuddet i et tilfaelde som det foreliggende, hvor Kommissionen uden aendring godkender anmodningen om udbetaling af saldobeloebet i den form, den forelaegges attesteret af den nationale myndighed, henhoerer under forholdet mellem den nationale myndighed, her DAFSE, og modtageren af tilskuddet fra fonden, her Branco. Kommissionen har naermere bestemt anfoert, at det i den omhandlede situation ikke er Kommissionen, men den nationale myndighed, der traeffer afgoerelsen om nedsaettelse af tilskuddet.
16 Kommissionen kan derfor ikke se, at der skulle kunne paahvile den en forpligtelse til at begrunde en saadan beslutning. Den er af den opfattelse, at der kun paahviler den en begrundelsespligt, naar den fraviger den anmodning om udbetaling af saldobeloeb, som den nationale myndighed har indgivet. Kommissionen indtager det synspunkt, at begrundelsespligten i et tilfaelde som det foreliggende ikke gaar videre end til forpligtelsen til at begrunde den i forordningens artikel 4, stk. 2, omhandlede afgoerelse om at tildele tilskud.
17 Kommissionen har understreget, at den anerkender, at stoettemodtagere har kontradiktionsret, og indroemmer, at det i den foreliggende sag er muligt, at Branco paa grund af et sammentraef af omstaendigheder har vaeret forhindret i noejagtigt og klart at faa kendskab til begrundelsen for den omtvistede beslutning. Efter Kommissionens opfattelse synes det imidlertid at fremgaa af sagen, at de nationale myndigheder har foretaget kontrol af regnskaberne hos Branco i forbindelse med den paagaeldende sag. Kommissionen antager derfor, at Branco i forbindelse hermed har haft lejlighed til at faa kendskab til DAFSE's grunde til at foreslaa en nedsaettelse af tilskuddet fra fonden.
18 Kommissionen har endvidere anfoert, at retsbeskyttelsen af en modtager af tilskud fra fonden udelukkende henhoerer under de nationale retsinstanser, ved hvilke modtageren eventuelt kan anfaegte den nationale myndigheds opfattelse.
19 Branco har heroverfor anfoert, at Kommissionens argument om, at Kommissionen ikke kan vaere forpligtet til at begrunde den omtvistede beslutning, naar den kun har godkendt det, som DAFSE har anmodet den om, savner ethvert grundlag.
20 Branco har anfoert, at den nationale myndighed i henhold til forordningens artikel 5, stk. 4, indgiver anmodning om udbetaling af saldobeloeb til Kommissionen, men at Kommissionen traeffer afgoerelse om, hvorvidt der skal ske udbetaling af saldobeloebet, eventuelt efter at have foretaget revision i medfoer af forordningens artikel 7, og under hensyn til de i udbetalingsanmodningerne indeholdte oplysninger, hvis faktiske og regnskabsmaessige rigtighed den nationale myndighed har attesteret. Branco har saerligt anfoert, at befoejelsen til at nedsaette det oprindeligt bevilgede tilskud i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, tilkommer Kommissionen og ikke den nationale myndighed.
21 Ifoelge Branco foelger det deraf, at den omtvistede beslutning hidroerer fra Kommissionen, og at den derfor skal begrundes i medfoer af traktatens artikel 190. Eftersom Kommissionen ikke har foert bevis for, at beslutningen uanset Rettens bedoemmelse var tilstraekkeligt begrundet, er Branco af den opfattelse, at begaeringen om Rettens genoptagelse af sagen ikke skal tages til foelge.
Rettens bemaerkninger
22 Det bemaerkes, at Kommissionen i den vaesentlige har gjort gaeldende, at der ikke paahvilede den en forpligtelse til at begrunde den omtvistede beslutning, fordi den blot fulgte DAFSE's forslag, og at beslutningen om at nedsaette tilskuddet fra fonden derfor ikke blev truffet af Kommissionen, men af den nationale myndighed. Ifoelge Kommissionen ville den kun have vaeret forpligtet til at begrunde beslutningen, saafremt den havde fraveget DAFSE's forslag.
23 Denne argumentation kan ikke tiltraedes. Som Branco med rette har gjort gaeldende, har DAFSE, ligesom alle andre nationale myndigheder med kompetence i forhold vedroerende fondens finansiering af foranstaltninger, mulighed for i en anmodning om udbetaling af saldobeloeb i henhold til forordningens artikel 5, stk. 4, at indstille, at et tilskud fra fonden nedsaettes. Det er imidlertid Kommissionen, der traeffer afgoerelse vedroerende anmodningerne om udbetaling af saldobeloeb, og befoejelsen til at nedsaette et tilskud fra fonden i medfoer af forordningens artikel 6, stk. 1, tilkommer alene Kommissionen.
24 Det foelger heraf, at Kommissionen i forhold til modtageren af tilskud fra fonden ifalder det retlige ansvar for beslutningen om at nedsaette tilskuddet, uanset om den nationale myndighed har indstillet, at der skete en saadan nedsaettelse. Eftersom Kommissionen er ansvarlig for beslutninger om nedsaettelse af tilskud fra fonden, skal beslutningen opfylde de krav, der foelger af begrundelsespligten, saaledes som denne er formuleret i traktatens artikel 190.
25 For at begrundelsespligten er opfyldt, skal det af en beslutning om at nedsaette et oprindeligt bevilget tilskud klart fremgaa, hvilke grunde der berettiger til at nedsaette tilskuddet i forhold til det oprindeligt godkendte beloeb (Domstolens domme af 4.6.1992, sag C-181/90, Consorgan mod Kommissionen, Sml. I, s. 3557, praemis 18, og sag C-189/90, Cipeke mod Kommissionen, Sml. I, s. 3573, praemis 18). Som Retten fastslog i dommen af 12. januar 1995, er den omtvistede beslutning imidlertid ikke begrundet og er derfor i strid med traktatens artikel 190 (jf. den anfaegtede doms praemis 34-39).
26 Det bemaerkes endvidere, at Kommissionen i sin begaering om genoptagelse af sagen kun har fremfoert ét argument for, at den omtvistede beslutning er tilstraekkeligt begrundet, nemlig at DAFSE under den regnskabsmaessige kontrol af uddannelsesforanstaltningen maa have givet Branco lejlighed til at faa kendskab til grundene til, at DAFSE indstillede, at fondens tilskud blev nedsat. Til stoette for dette argument har Kommissionen tillige under det offentlige retsmoede henvist til de dokumenter, som den har fremlagt, og anmodet om, at de blev inddraget i sagen, herunder til DAFSE's skrivelser til Branco (jf. ovenfor i praemis 8).
27 Det bemaerkes hertil, at selv hvis det antages, at DAFSE over for Branco behoerigt havde redegjort for grundene til, at DAFSE indstillede, at fondens tilskud til Branco skulle nedsaettes, ville Kommissionens beslutning om nedsaettelse af tilskuddet i overensstemmelse med DAFSE's forslag, kun selv kunne vaere behoerigt begrundet, hvis der i beslutningen i det mindste tilstraekkeligt tydeligt var henvist til den retsakt, der indeholder DAFSE's redegoerelse (jf. ligeledes praemis 36 i den anfaegtede dom). Det er imidlertid ubestridt, at den omtvistede beslutning end ikke indeholder en saadan henvisning. Argumentet skal derfor forkastes. Det foelger endvidere heraf, at saafremt de supplerende dokumenter, som Kommissionen har fremlagt, kunne vaere inddraget i sagen, ville de ikke have kunnet afhjaelpe den manglende begrundelse, som Retten konstaterede i den anfaegtede dom.
28 Kommissionen har endvidere gjort gaeldende, at retsbeskyttelsen af en modtager af tilskud fra fonden udelukkende henhoerer under de nationale retsinstanser. Det skal hertil blot bemaerkes, at Domstolen ved flere lejligheder har fastslaaet, at modtagere af tilskud fra fonden ved Faellesskabets retsinstanser kan anfaegte en beslutning, som Kommissionen har truffet om at nedsaette det paagaeldende tilskud (jf. f.eks. Domstolens dom af 7.5.1991, sag C-291/89, Interhotel mod Kommissionen, Sml. I, s. 2257, praemis 13, og af 4.6.1992, sag C-157/90, Infortec mod Kommissionen, Sml. I, s. 3525, praemis 17). Dette argument skal derfor ligeledes forkastes.
29 Af ovennaevnte grunde kan Kommissionens begaering om genoptagelse af sagen ikke tages til foelge.
30 Det bemaerkes endvidere, at Retten i dommen af 12. januar 1995 med hensyn til begrundelsespligten udtrykkeligt har taget hensyn til den sammenhaeng, hvori fondens uddannelsesforanstaltninger administreres. Der henvises atter til praemis 36 i den anfaegtede dom, der er affattet saaledes: »I en situation som den foreliggende, hvor Kommissionen blot godkender et forslag fra en medlemsstat om at nedsaette det tilskud, der oprindeligt er bevilget, finder Retten derfor, at Kommissionens beslutning kan anses for at vaere tilstraekkeligt begrundet i henhold til traktatens artikel 190, enten naar begrundelsen for at nedsaette tilskuddet klart fremgaar af beslutningen, eller - hvis dette ikke er tilfaeldet - naar der i beslutningen tilstraekkeligt tydeligt henvises til en retsakt fra de kompetente nationale myndigheder i den paagaeldende medlemsstat, i hvilken myndighederne klart har redegjort for grundene til at nedsaette tilskuddet«.
31 Det foelger af ovenstaaende, at Kommissionens begaering om genoptagelse ikke kan tages til foelge, idet det er ufornoedent at tage stilling til argumenterne for de oevrige anbringender.
Sagens omkostninger
32 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har tabt sagen og boer derfor i overensstemmelse med sagsoegerens paastande tilpligtes at betale sagens omkostninger
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN
(Tredje Afdeling)
1) Kommissionens begaering om genoptagelse tages ikke til foelge.
2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.