61994J0277

++++

1. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° associeringsraad oprettet ved associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° afgoerelse om arbejdstageres sociale sikring ° ikrafttraeden i mangel af udtrykkelig bestemmelse paa datoen for retsaktens udstedelse

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet, art. 6, art. 22, stk. 1, og art. 23; Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 3/80)

2. Internationale aftaler ° Faellesskabets aftaler ° direkte virkning ° betingelser ° afgoerelse nr. 3/80 truffet af associeringsraadet, som er oprettet ved associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet, om vandrende arbejdstageres sociale sikring ° ingen direkte virkning

(Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 3/80, art. 12 og 13)

1. Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 3/80 om anvendelse af De Europaeiske Faellesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger paa tyrkiske arbejdstagere og paa deres familiemedlemmer er i mangel af en udtrykkelig bestemmelse herom traadt i kraft paa datoen for dens udstedelse og er fra dette tidspunkt bindende for de kontraherende parter. Det foelger nemlig af artikel 6, artikel 22, stk. 1, og artikel 23 i associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet, at associeringsraadets afgoerelser er retsakter, der udstedes af et organ oprettet ved aftalen, og som dette organ er blevet bemyndiget til at udstede af de kontraherende parter. Da de paagaeldende afgoerelser gennemfoerer de med aftalen fastsatte formaal, knytter de sig direkte til denne og forpligter derfor de kontraherende parter i henhold til aftalens artikel 22, stk. 1, andet punktum.

2. I lighed med bestemmelser i aftaler indgaaet af Faellesskabet med tredjelande maa bestemmelser fastsat af et associeringsraad, som er oprettet ved en associeringsaftale for at varetage gennemfoerelsen af disse bestemmelser, anses for umiddelbart anvendelige, naar der af deres ordlyd samt deres formaal og karakter kan udledes en klar og praecis forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter.

Disse betingelser er ikke opfyldt af Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 3/80 om anvendelsen af De Europaeiske Faellesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger paa tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer.

Ligesom forordning nr. 1408/71, som afgoerelse nr. 3/80 henviser til, og som ligeledes har til formaal at samordne medlemsstaternes forskellige lovgivninger inden for Faellesskabet, har gjort det noedvendigt at traeffe gennemfoerelsesforanstaltninger, der er genstand for forordning nr. 574/72, skal den naevnte afgoerelse efter sin art suppleres og gennemfoeres i Faellesskabet ved en yderligere retsakt fra Raadet.

Det foelger heraf, at saa laenge Raadet ikke har vedtaget de supplerende regler, der er noedvendige til gennemfoerelse af afgoerelsen, har dennes afgoerelses artikel 12 og 13 ikke direkte virkning paa medlemsstaternes omraade og kan derfor ikke skabe en ret for private til at paaberaabe sig dem for de nationale domstole.

I sag C-277/94,

angaaende en anmodning, som Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Z. Taflan-Met,

S. Altun-Baser,

E. Andal-Bugdayci

mod

Bestuur van de Sociale Verzekeringsbank,

og

O. Akol

mod

Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 12 og 13 i associeringsraadets afgoerelse nr. 3/80 af 19. september 1980 om anvendelsen af De Europaeiske Faellesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger paa tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer (EFT 1983 C 110, s. 60),

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene D.A.O. Edward (refererende dommer), J.-P. Puissochet og G. Hirsch samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann og J.L. Murray,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° Bestuur van de Sociale Verzekeringsbank, Amsterdam, ved advokat E.H. Pijnacker Hordijk, Amsterdam

° Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging ved C.R.J.A.M. Brent, chef for afdelingen for administration og juridiske anliggender i sammenslutningen "Gemeenschappelijk Administratiekantoor", som befuldmaegtiget

° den nederlandske regering ved juridisch adviseur A. Bos, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

° den tyske regering ved Ministerialrat E. Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, og Assessor G. Thiele, samme ministerium, som befuldmaegtigede

° den graeske regering ved saerlig assisterende juridisk konsulent A. Samoni-Radou, Udenrigsministeriets Saerlige Juridiske Kontor for EF-Spoergsmaal, og forskningsmedarbejder L. Pneumatikou, samme tjeneste, som befuldmaegtigede

° den spanske regering ved Director General de Coordinación Jurídica e Institucional Comunitaria A.J. Navarro González og Abogada del Estado R. Silva de Lapuerta, Statens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede

° den franske regering ved directeur adjoint Edwige Belliard, Udenrigsministeriets Direction des affaires juridiques, og secrétaire des affaires étrangères C. Chavance, samme direktorat, som befuldmaegtigede

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent P.J. Kuyper og ved M. Patakia, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 13. februar 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af Altun-Baser ved advokat T.A.M. Visser, Haag, af Bestuur van de Sociale Verzekeringsbank, Amsterdam, ved E.H. Pijnacker Hordijk, af Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging ved juridisk medarbejder F.W.M. Keunen, sammenslutningen "Gemeenschappelijk Administratiekantoor", af den nederlandske regering ved assistent juridisch adviseur M.A. Fierstra, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, af den tyske regering ved E. Roeder, af den graeske regering ved A. Samoni-Radou og L. Pneumatikou, af den spanske regering ved R. Silva de Lapuerta, af den franske regering ved C. Chavance og directeur adjoint J.-F. Dobelle, Direction des affaires juridiques, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, af Det Forenede Kongeriges regering ved Barrister E. Sharpston og af Kommissionen ved P.J. Kuyper og M. Patakia,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 26. marts 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 23. august 1994, indgaaet til Domstolen den 12. oktober 1994, har Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, i henhold til EF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 12 og 13 i associeringsraadets afgoerelse nr. 3/80 af 19. september 1980 om anvendelsen af De Europaeiske Faellesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger paa tyrkiske arbejdstagere og paa deres familiemedlemmer (EFT 1983 C 110, s. 60, herefter "afgoerelse nr. 3/80"). Associeringsraadet blev nedsat ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara af Republikken Tyrkiet paa den ene side samt af EOEF' s og Faellesskabets medlemsstater paa den anden side, og som blev indgaaet, godkendt og bekraeftet paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23. december 1963 (EFT C 113 af 24.12.1973, s. 2, herefter "aftalen").

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under tvister mellem dels Z. Taflan-Met, s. Altun-Baser og E. Andal-Bugdayci og Bestuur van de Sociale Verzekeringsbank, Amsterdam, og dels mellem O. Akol og Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging vedroerende de kompetente nederlandske institutioners afslag paa at udbetale dem sociale sikringsydelser.

3 Afgoerelse nr. 3/80 har til formaal at samordne medlemsstaternes sociale sikringsordninger med henblik paa at lade tyrkiske arbejdstagere, som er beskaeftiget eller har vaeret beskaeftiget i Faellesskabet, samt disse arbejdstageres familiemedlemmer og efterladte faa adgang til ydelser i de traditionelle sociale sikringsgrene.

4 Bestemmelserne i afgoerelse nr. 3/80 henviser herved i det vaesentlige til en raekke bestemmelser i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet (EFT 1971 II, s. 366), og sjaeldnere i Raadets forordning (EOEF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemfoerelse af forordning (EOEF) nr. 1408/71 (EFT 1972 I, s. 150).

5 Afsnit III i afgoerelse nr. 3/80 indeholder bestemmelser om samordning, som er inspireret af forordning nr. 1408/71, vedroerende ydelser ved sygdom og moderskab, invaliditet, alderdom og doedsfald (pensioner), arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ydelser ved doedsfald samt familieydelser og boernetilskud.

6 Navnlig fastsaetter artikel 12, som udgoer kapitel 2 med titlen "Invaliditet" i dette afsnit foelgende:

"For en arbejdstager, som successivt eller skiftevis har vaeret omfattet af to eller flere medlemsstaters lovgivninger, fastsaettes retten til ydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 37, stk. 1, foerste punktum, og artikel 37, stk. 2, artikel 38-40, artikel 41, stk. 1, litra a), b), c) og e), og artikel 41, stk. 2, samt artikel 42 og 43 i forordning (EOEF) nr. 1408/71.

Dog:

a) tages der ved anvendelsen af artikel 39, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 hensyn til samtlige familiemedlemmer, herunder boernene, som er bosat i Faellesskabet eller i Tyrkiet

b) erstattes henvisningen i artikel 40, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 til bestemmelserne i afsnit III, kapitel 3, i samme forordning med en henvisning til bestemmelserne i afsnit III, kapitel 3, i denne afgoerelse."

7 Artikel 13, som hoerer til kapitel 3 med titlen "Alderdom og doedsfald (pensioner)" i afsnit III i afgoerelse nr. 3/80, foreskriver dernaest:

"Har en arbejdstager vaeret omfattet af lovgivningen i to eller flere medlemsstater, fastsaettes hans eller hans efterladtes ret til ydelser efter bestemmelserne i artikel 44, stk. 2, foerste punktum, artikel 45, artikel 46, stk. 2, og artikel 47, 48, 49 og 51 i forordning (EOEF) nr. 1408/71.

Dog:

a) finder bestemmelserne i artikel 46, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 anvendelse, selv om de foreskrevne betingelser for erhvervelse af ret til ydelserne er opfyldt, uden at det er noedvendigt at goere brug af bestemmelserne i artikel 45 i samme forordning

b) tages der ved anvendelse af artikel 47, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 1408/71 hensyn til samtlige familiemedlemmer, herunder boernene, som er bosat i Faellesskabet eller Tyrkiet

c) erstattes ved anvendelse af artikel 49, stk. 1, litra a), og artikel 49, stk. 2, samt artikel 51 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 henvisningen til artikel 46 med henvisning til artikel 46, stk. 2."

8 Til forskel fra de to andre afgoerelser, som Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet udstedte samme dato, nemlig afgoerelse nr. 1/80 om udvikling af associeringen og afgoerelse nr. 2/80 om den ekstraordinaere stoette til Tyrkiet (ikke offentliggjorte), praeciseres det ikke i afgoerelse nr. 3/80, paa hvilken dato denne traeder i kraft.

9 Det fremgaar af forelaeggelsesdommen, at sagsoegerne i de tre foerste hovedsager er tyrkiske statsborgere, bosat i Tyrkiet og enker efter tyrkiske arbejdstagere, som har haft loennet beskaeftigelse i forskellige medlemsstater, herunder Nederlandene. Efter deres aegtefaellers doed har de indgivet ansoegninger om enkepension i de medlemsstater, hvor deres aegtefaelle arbejdede. Den tyske og den belgiske kompetente institution imoedekom disse ansoegninger. Derimod blev de afslaaet af de nederlandske myndigheder med den begrundelse, at aegtefaellerne til de tre sagsoegere i hovedsagen var afgaaet ved doeden i Tyrkiet, mens den sikrede eller dennes ydelsesberettigede paaroerende ifoelge nederlandsk lovgivning kun kan goere krav paa en ydelse, hvis den forsikrede risiko indtraeder paa et tidspunkt, hvor den paagaeldende er omfattet af den paagaeldende lovgivning.

10 Sagsoegeren i den fjerde hovedsag er en tyrkisk statsborger, der bor i Tyskland, og som foerst har arbejdet i Nederlandene og dernaest i Tyskland, hvor han er blevet ramt af uarbejdsdygtighed. Han har derpaa ansoegt om invalidepension saavel i Tyskland som i Nederlandene. I modsaetning til den tyske institution har den kompetente nederlandske institution naegtet at efterkomme ansoegningen, fordi O. Akol' s uarbejdsdygtighed indtraadte paa et tidspunkt, da den paagaeldende ikke laengere arbejdede i Nederlandene og derfor ikke var omfattet af nederlandsk lovgivning.

11 Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, som fandt, at sagsoegerne i hovedsagen kun kunne faa den ansoegte ydelse i Nederlandene i henhold til afgoerelse nr. 3/80, navnlig dennes artikel 12 og 13, besluttede at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Finder Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 3/80 om anvendelse af De Europaeiske Faellesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger paa tyrkiske arbejdstagere og paa deres familiemedlemmer anvendelse i Faellesskabet, uden at der er truffet en gennemfoerelsesafgoerelse, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i aftalen om de foranstaltninger, der skal traeffes, og om de fremgangsmaader, der skal foelges, ved gennemfoerelsen af aftalen om en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet?

2) a) Saafremt afgoerelse nr. 3/80 (endnu) ikke finder anvendelse i Faellesskabet, kan der da alligevel under visse omstaendigheder tillaegges denne afgoerelse retsvirkninger, for saa vidt bestemmelserne i afgoerelsen er egnet til umiddelbar anvendelse?

b) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende: Er bestemmelserne i artikel 12 og 13 i afgoerelse nr. 3/80 tilstraekkeligt konkrete og praecise til at egne sig til umiddelbar anvendelse, uden at naermere gennemfoerelsesforanstaltninger, som omhandlet i artikel 32 i afgoerelse nr. 3/80, er noedvendige?

3) a) Saafremt artikel 13 i afgoerelse nr. 3/80 kan anvendes i tilfaelde som det foreliggende, skal de i denne artikel naevnte artikler i forordning (EOEF) nr. 1408/71 da finde anvendelse, saaledes som de var affattet, da associeringsraadet traf afgoerelsen den 19. september 1980, eller skal der ligeledes tages hensyn til de aendringer af de paagaeldende artikler i forordning nr. 1408/71, som senere er sket?

b) Er det herved desuden af betydning, om aendringerne efter den 19. september 1980 har foert til, at dele af de paagaeldende bestemmelser senere er naermere fastsat i andre artikler eller i bilag til forordning nr. 1408/71?"

Det foerste spoergsmaal

12 Det foerste praejudicielle spoergsmaal, som vedroerer anvendeligheden af afgoerelse nr. 3/80 i Faellesskabet, maa forstaas saaledes, at det gaar ud paa, om og i givet fald paa hvilken dato denne afgoerelse er traadt i kraft.

13 Da afgoerelse nr. 3/80 ikke indeholder bestemmelser vedroerende sin ikrafttraeden, maa det undersoeges, om en saadan virkning kan foelge af den aftale, som er afgoerelsens hjemmel.

14 Aftalen fastsaetter for det foerste i artikel 6, der staar i afsnit I med titlen "Principperne", at: "For at sikre gennemfoerelsen og den gradvise udvikling af associeringsordningen moedes de kontraherende parter i et associeringsraad, som handler inden for graenserne af de befoejelser, som er blevet det tillagt ved aftalen."

15 Artikel 22, stk. 1, i afsnit III om aftalens almindelige og afsluttende bestemmelser fastsaetter dernaest foelgende:

"Til virkeliggoerelse af de i aftalen fastlagte maal og i de tilfaelde den opregner, er associeringsraadet beslutningsdygtigt. Hver af de to kontraherende parter er forpligtet til at traeffe saadanne foranstaltninger, som gennemfoerelsen af de trufne aftaler noedvendiggoer [...]"

16 Endelig bestemmer artikel 23, som ligeledes hoerer til aftalens afsnit III, foelgende:

"Associeringsraadet bestaar dels af medlemmer af medlemsstaternes regeringer, af Raadet og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, dels af medlemmer af den tyrkiske regering.

...

Associeringsraadet udtaler sig med enstemmighed."

17 Det fremgaar af samtlige de ovennaevnte bestemmelser, at Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelser er retsakter, der udstedes af et organ oprettet ved aftalen, og som dette organ er blevet bemyndiget til at udstede af de kontraherende parter.

18 Da de paagaeldende afgoerelser gennemfoerer de med aftalen fastsatte formaal, knytter de sig direkte til denne og forpligter derfor de kontraherende parter i henhold til aftalens artikel 22, stk. 1, andet punktum.

19 I henhold til aftalen har de kontraherende parter samtykket i at vaere bundet af afgoerelserne, og hvis parterne unddrager sig denne forpligtelse, foreligger der hermed en tilsidesaettelse af selve aftalen.

20 I modsaetning til, hvad de sagsoegte i hovedsagen og de medlemsstaters regeringer, der har afgivet indlaeg for Domstolen, har anfoert, kan associeringsraadets afgoerelsers bindende virkning derfor ikke afhaenge af, om de kontraherende parter faktisk har truffet gennemfoerelsesforanstaltninger.

21 Under disse omstaendigheder og i mangel af en bestemmelse vedroerende aftalens ikrafttraeden foelger det af den bindende karakter, som aftalen tillaegger Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelser, at afgoerelse nr. 3/80 er traadt i kraft paa datoen for dens udstedelse, nemlig den 19. september 1980, og at de kontraherende parter fra dette tidspunkt er bundet af den naevnte afgoerelse.

22 Foelgelig maa det foerste spoergsmaal besvares saaledes, at afgoerelse nr. 3/80 er traadt i kraft paa datoen for dens udstedelse, dvs. den 19. september 1980, og fra dette tidspunkt har vaeret bindende for de kontraherende parter.

Det andet spoergsmaal

23 Den forelaeggende rets andet spoergsmaal gaar i det vaesentlige ud paa, om bestemmelserne i afgoerelse nr. 3/80, naermere bestemt dens artikel 12 og 13, har direkte virkning paa medlemsstaternes omraader og foelgelig kan skabe ret for private til at paaberaabe sig den for de nationale domstole.

24 Herved skal der henvises til, at ifoelge fast retspraksis (jf. bl.a. dommen af 30.9.1987, sag 12/86, Demirel, Sml. s. 3719, praemis 14), maa en bestemmelse i en aftale indgaaet af Faellesskabet med et tredjeland anses for umiddelbart anvendelig, naar der af dens ordlyd samt aftalens formaal og karakter kan udledes en klar og praecis forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter.

25 I dommen af 20. september 1990, sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461, praemis 14 og 15, har Domstolen praeciseret, at de samme betingelser gaelder, naar det skal fastslaas, om bestemmelserne i en afgoerelse fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet kan have direkte virkning.

26 Som naevnt ovenfor er formaalet med afgoerelse nr. 3/80 at samordne medlemsstaternes sociale sikringsordninger med henblik paa at give tyrkiske arbejdstagere, som er eller har vaeret beskaeftiget i Faellesskabet, samt deres familiemedlemmer og deres efterladte adgang til ydelser i de traditionelle sociale sikringsgrene.

27 Forordning nr. 1408/71, som afgoerelse nr. 3/80 henviser til, har ligeledes til formaal at samordne medlemsstaternes forskellige lovgivninger inden for Faellesskabet.

28 Den konkrete anvendelse af forordning nr. 1408/71 har imidlertid gjort det noedvendigt at traeffe gennemfoerelsesforanstaltninger, der er genstand for den omfangsrige forordning nr. 574/72.

29 Som allerede fremhaevet henviser afgoerelse nr. 3/80 til en raekke bestemmelser i forordning nr. 1408/71 og i forordning nr. 574/72, dog saaledes, at der ved gennemfoerelsen af disse bestemmelser tages hensyn til den saerlige situation for tyrkiske arbejdstagere, som er eller har vaeret omfattet af én eller flere medlemsstaters lovgivning, samt for deres familiemedlemmer, som bor paa en af medlemsstaternes omraade.

30 Det fremgaar imidlertid af en sammenligning mellem forordningerne nr. 1408/71 og nr. 574/72 paa den ene side og afgoerelse nr. 3/80 paa den anden side, at denne ikke indeholder mange praecise og detaljerede bestemmelser, som dog er blevet anset for noedvendige til gennemfoerelse af forordning nr. 1408/71 inden for Faellesskabet.

31 Saaledes gennemfoerer forordning nr. 1408/71, der er udstedt af Raadet i henhold til traktatens artikel 51, det i denne bestemmelse fastslaaede grundlaeggende princip, som bestaar i at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede paaroerende sammenlaegning af alle tidsrum, der i de forskellige medlemsstaters lovgivninger tages i betragtning med henblik paa at indroemme og opretholde retten til ydelser og paa beregning af disse. Den konkrete gennemfoerelse af reglerne om sammenlaegning i forordning nr. 1408/71 har dog gjort det noedvendigt at indfoere artikel 15 i forordning nr. 574/72.

32 Selv om afgoerelse nr. 3/80 ganske vist henviser til de bestemmelser i forordning nr. 1408/71, som fastslaar princippet om sammenlaegning for de sociale sikringsgrene sygdom og moderskab, invaliditet, alderdom, ydelser ved doedsfald og familieydelser, kraever anvendelsen af dette princip paa samme maade, at der foerst fastsaettes yderligere gennemfoerelsesbestemmelser som dem, der findes i artikel 15 i forordning nr. 574/72.

33 Under disse omstaendigheder maa det fastslaas, at afgoerelse nr. 3/80 efter sin art skal suppleres og gennemfoeres i Faellesskabet ved en yderligere retsakt fra Raadet.

34 Derfor har Kommissionen den 8. februar 1983 fremsat et forslag til Raadets forordning (EOEF) om anvendelse i Faellesskabet af afgoerelse nr. 3/80 (EFT C 110, s. 1).

35 Dette forslag til forordning fremtraeder som en retsakt, der har til formaal at ivaerksaette anvendelsen af afgoerelse nr. 3/80 i Faellesskabet. I artikel 1 bestemmes nemlig: "Afgoerelse nr. 3/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet ... der er vedlagt denne forordning, anvendes i Faellesskabet". Forslaget indeholder med dette formaal for oeje naesten 80 artikler og 7 bilag vedroerende "supplerende regler til gennemfoerelse af afgoerelse nr. 3/80", som fastsaetter detaljerede regler om anvendelsen af afgoerelsens bestemmelser for hver kategori ydelser, der falder inden for dens anvendelsesomraade. De indeholder desuden naermere regler om bl.a. forbud mod sammenlaegning af ydelser, bestemmelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, sammenlaegning af perioder samt finansielle bestemmelser og overgangsbestemmelser. Disse regler til gennemfoerelse af afgoerelse nr. 3/80 er i vidt omfang inspireret af bestemmelserne i forordning nr. 574/72. Med hensyn til princippet om sammenlaegning svarer indholdet af artikel 13 i forslaget til forordningen saaledes noeje til artikel 15 i forordning nr. 574/72.

36 Dette forslag til forordning er imidlertid endnu ikke blevet vedtaget af Raadet.

37 Det fremgaar af samtlige de foregaaende betragtninger, at selv hvis nogle af afgoerelse nr. 3/80' s bestemmelser er klare og praecise, kan den ikke anvendes, saa laenge Raadet ikke har vedtaget supplerende regler til dens gennemfoerelse.

38 Det andet praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at saa laenge Raadet ikke har vedtaget de supplerende regler, der er noedvendige til gennemfoerelse af afgoerelse nr. 3/80, har denne afgoerelses artikel 12 og 13 ikke direkte virkning paa medlemsstaternes omraade og kan derfor ikke skabe en ret for private til at paaberaabe sig dem for de nationale domstole.

Det tredje spoergsmaal

39 I betragtning af svaret paa det foerste og det andet spoergsmaal er det ikke fornoedent at behandle det tredje spoergsmaal.

Sagens omkostninger

40 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske, den tyske, den graeske, den spanske og den franske regering samt af Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, ved dom af 23. august 1994, for ret:

1) Associeringsraadets afgoerelse nr. 3/80 af 19. september 1980 om anvendelsen af De Europaeiske Faellesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger paa tyrkiske arbejdstagere og paa deres familiemedlemmer er traadt i kraft paa datoen for dens udstedelse, nemlig den 19. september 1980, og har siden da vaeret bindende for de kontraherende parter.

2) Saa laenge Raadet ikke har vedtaget de supplerende regler, der er noedvendige til gennemfoerelse af afgoerelse nr. 3/80, har denne afgoerelses artikel 12 og 13 ikke direkte virkning paa medlemsstaternes omraade og kan derfor ikke skabe en ret for private til at paaberaabe sig dem for de nationale domstole.