61993J0355

DOMSTOLENS DOM (SJETTE AFDELING) AF 5. OKTOBER 1994. - HAYRIYE EROGLU MOD LAND BADEN-WUERTTEMBERG. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: VERWALTUNGSGERICHT KARLSRUHE - TYSKLAND. - ASSOCIERINGSAFTALEN EOEF-TYRKIET - AFGOERELSE TRUFFET AF ASSOCIERINGSRAADET - ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVAEGELIGHED - OPHOLDSRET. - SAG C-355/93.

Samling af Afgørelser 1994 side I-05113


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

1. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° fri bevaegelighed for personer ° arbejdstagere ° tyrkiske statsborgere, der udoever deres foerste beskaeftigelse i en medlemsstat ° ret til efter lovlig beskaeftigelse i et aar at faa fornyet arbejdstilladelsen hos samme arbejdsgiver ° raekkevidde

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet; afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet)

2. Internationale aftaler ° associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° Associeringsraad oprettet i henhold til associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ° afgoerelse vedroerende arbejdstageres frie bevaegelighed ° direkte virkning ° tyrkisk arbejdstagers barn, der opfylder betingelserne for i vaertsmedlemsstaten at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse ° korrelativ ret til fornyelse af opholdstilladelse

(Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet; afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet)

Sammendrag


1. Artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet skal fortolkes saaledes, at den ikke giver en tyrkisk statsborger ret til fornyelse af arbejdstilladelsen med henblik paa beskaeftigelse hos den foerste arbejdsgiver, naar vedkommende, der er kandidat fra et universitet og har faaet meddelt en betinget opholdstilladelse og tilsvarende arbejdstilladelser i to aar til uddybning af de erhvervede kundskaber ved erhvervsmaessig beskaeftigelse henholdsvis fagrelevant praktik, har vaeret beskaeftiget i over et aar hos denne arbejdsgiver og derefter i ca. ti maaneder hos en anden arbejdsgiver.

Den anfoerte bestemmelse skal nemlig alene sikre fortsat beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver og kan derfor kun finde anvendelse, naar den tyrkiske arbejdstager anmoder om fornyelse af arbejdstilladelsen med henblik paa fortsat beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver ud over den lovlige beskaeftigelses oprindelige varighed paa et aar. En udvidelse af denne bestemmelses anvendelsesomraade til at omfatte en tyrkisk arbejdstager, som efter afslutningen af et aars lovlig beskaeftigelse har aendret arbejdsgiver, og som ansoeger om fornyelse af arbejdstilladelsen for paa ny at arbejde i den foerste arbejdsgivers virksomhed, ville endvidere dels give arbejdstageren mulighed for at aendre arbejdsgiver i henhold til denne bestemmelse foer udloebet af den i andet led indeholdte treaarsperiode, dels fratage arbejdstagere fra medlemsstaterne den fortrinsstilling, som de har i henhold til andet led, naar den tyrkiske arbejdstager aendrer arbejdsgiver.

2. En tyrkisk statsborger, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, og som derfor har ret til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat, kan af denne grund ogsaa paaberaabe sig bestemmelsen til at opnaa fornyelse af sin opholdstilladelse.

For det foerste knaesaetter artikel 7, stk. 2, i klare, praecise og ubetingede vendinger, dvs. med direkte virkning, den ret, som tyrkiske arbejdstageres boern, der har gennemfoert en erhvervsuddannelse i vaertslandet har ° uafhaengigt af varigheden af deres ophold i medlemsstaten ° til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse, naar en af foraeldrene har vaeret lovligt beskaeftiget i medlemsstaten i mindst tre aar. For det andet ° og paa samme maade som retten til adgang til og udoevelse af enhver form for loennet beskaeftigelse ikke kan taenkes uden opholdsret ° indebaerer retten til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse uundgaaeligt, at arbejdstageren har opholdsret.

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 26. maj 1993, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 14. juli s.aa., har Verwaltungsgericht Karlsruhe i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 6 og 7 i afgoerelse nr. 1/80, som det Associeringsraad, der er nedsat ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. september 1980 om udvikling af associeringen (herefter benaevnt "afgoerelse nr. 1/80").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en retssag mellem Hayriye Eroglu, der er tyrkisk statsborger, og Land Baden-Wuerttemberg vedroerende en afvisning af at forny hendes opholdstilladelse i Forbundsrepublikken Tyskland.

3 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at H. Eroglu, der er foedt i Tyrkiet den 12. maj 1960, indrejste i Forbundsrepublikken Tyskland i april 1980, hvor faderen siden 4. maj 1976 har levet og har haft lovlig beskaeftigelse, for at studere driftsoekonomi ved Hamburgs Universitet. Hun afsluttede disse studier i 1987 med Diplompruefung fuer Kaufleute, hvorefter hun paabegyndte de afsluttende studier. Hun har under studieforloebet og indtil oktober 1989 faaet meddelt flere opholdstilladelser, alle begraenset til et aar og forsynet med klausulen: "Kun gyldig til studieformaal ...".

4 I oktober 1989 flyttede H. Eroglu til Hardheim. Efter ansoegning udstedte Landratsamt Neckar-Odenwald-Kreis den 15. januar 1990 og den 27. juni 1990 opholdstilladelser, i foerste omgang begraenset til 1. marts 1991 og forsynet med klausulen: "Loennet beskaeftigelse ikke tilladt; kun gyldig til gennemfoerelse af et hotelprojekt hos firma B. i Hardheim". Den 7. februar 1991 fik hun en betinget opholdstilladelse indtil den 1. marts 1992 med henblik paa gennemfoerelse af et praktikophold hos samme firma B. Samtidig fik hun meddelelse om, at en fornyelse af denne opholdstilladelse for tiden efter den 1. marts 1992 ikke var mulig. Ved afgoerelse af 9. april 1991 blev klausulen i opholdstilladelsen aendret saaledes, at hun derefter havde tilladelse til: "Beskaeftigelse som praktikant (marketing) hos firma F. GmbH i Tauberbischofsheim".

5 H. Eroglu har for alle disse aktiviteter faaet meddelt tilsvarende arbejdstilladelser. Ifoelge arbejdstilladelserne for perioderne henholdsvis fra den 6. februar 1990 til den 14. januar 1991 og den 25. april 1991 til den 1. marts 1992 kunne hun uden videre og uden andre begraensninger udoeve en bestemt erhvervsmaessig beskaeftigelse, henholdsvis som direktionssekretaer og marketingsassistent i et bestemt firma. Tilladelsen for perioden fra den 15. januar 1991 til den 14. april 1991 var derimod begraenset til: "Erhvervsmaessig beskaeftigelse som praktikant". H. Eroglu har i realiteten vaeret beskaeftiget fra den 1. marts 1990 til den 15. april 1991 i firma B., derefter fra den 15. april 1991 til den 18. maj 1992 i firma F. Hun har af de to arbejdsgivere faaet udbetalt en maanedsloen paa over 3 000 DM brutto.

6 Den 24. februar 1992 ansoegte H. Eroglu hos Landratsamt Neckar-Odenwald-Kreis om en fornyelse af opholdstilladelsen med henblik paa fortsat beskaeftigelse hos den seneste arbejdsgiver, firmaet F. Ansoegningen blev ligesom den senere klage til Regierungspraesidium Karlsruhe afvist, hvorefter H. Eroglu har anlagt sag ved Verwaltungsgericht Karlsruhe. H. Eroglu, som i mellemtiden paa ny havde faaet tilbudt beskaeftigelse hos den foerste arbejdsgiver, firmaet B., har for Verwaltungsgericht gjort gaeldende, at hun har opholdsret ifoelge artikel 6, stk. 1, foerste led og artikel 7, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, hvori bestemmes:

"Artikel 6

1. Med forbehold af artikel 7 vedroerende familiemedlemmers frie adgang til beskaeftigelse har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat:

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder

° efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg.

...

Artikel 7

Naar tyrkiske arbejdstagere har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, har deres familiemedlemmer, saafremt de har faaet tilladelse til at flytte til den paagaeldende medlemsstat,

° efter at have haft lovlig bopael dér i mindst tre aar, og med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, ret til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse

° efter at have haft lovlig bopael dér i mindst fem aar, fri adgang til enhver form for loennet beskaeftigelse.

Tyrkiske arbejdstageres boern, der har gennemfoert en erhvervsuddannelse i vaertslandet, kan uafhaengigt af varigheden af deres ophold i medlemsstaten, modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat, forudsat at en af foraeldrene har vaeret lovligt beskaeftiget i denne stat i mindst tre aar."

7 Verwaltungsgericht Karlsruhe har konstateret, at naegtelsen af at forny opholdstilladelsen er i overensstemmelse med tysk ret, hvorefter spoergsmaalet opstaar, om en anden afgoerelse til fordel for H. Eroglu kan foelge af de naevnte bestemmelser i afgoerelse nr. 1/80, navnlig under hensyn til dom af 20. september 1990 (sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461) og af 16. december 1992 (sag C-237/91, Kus, Sml. I, s. 6781).

8 Verwaltungsgericht har derfor besluttet at udsaette sagen, indtil Domstolen har truffet en praejudiciel afgoerelse vedroerende foelgende spoergsmaal:

"1) Opfylder en tyrkisk statsborger betingelserne i artikel 6, stk. 1, foerste led, i Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 1/80 om udvikling af associeringen, naar hun som kandidat fra et tysk universitet i henhold til tysk ret har faaet meddelt opholdstilladelse og tilsvarende arbejdstilladelse for to aar til uddybning af de erhvervede kundskaber ved erhvervsmaessig beskaeftigelse hhv. fagrelevant praktik, og naar hun har vaeret beskaeftiget foerst hos en arbejdsgiver i over et aar (med en bruttoloen paa ca. 3 000 DM) og i umiddelbar tilslutning hertil med myndighedernes tilladelse hos en anden arbejdsgiver i ti maaneder, hvorefter hun har faaet tilbudt beskaeftigelse hos den foerste arbejdsgiver?

2) Kan en tyrkisk statsborger, der som kandidat fra et tysk universitet opfylder de faktiske betingelser i artikel 7, stk. 2, i den ovennaevnte afgoerelse, og som derfor kan 'modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse' , ogsaa paa dette grundlag forlange at faa fornyet sin opholdstilladelse, eller regulerer afgoerelsens artikel 7, stk. 2, udelukkende den beskaeftigelsesretlige situation for boern af tyrkiske arbejdstagere, som i mindst tre aar har vaeret lovligt beskaeftiget i vaertslandet?"

Foerste spoergsmaal

9 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret afgjort, om artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen giver en tyrkisk statsborger ret til fornyelse af arbejdstilladelsen med henblik paa beskaeftigelse hos den foerste arbejdsgiver, naar vedkommende, der er kandidat fra et universitet og har faaet meddelt en betinget opholdstilladelse og tilsvarende arbejdstilladelser i to aar til uddybning af de erhvervede kundskaber ved erhvervsmaessig beskaeftigelse henholdsvis fagrelevant praktik, har vaeret beskaeftiget i over et aar hos denne arbejdsgiver og derefter i ca. ti maaneder hos en anden arbejdsgiver.

10 Indledningsvis bemaerkes, at afgoerelse nr. 1/80 ikke beroerer medlemsstaternes kompetence til at udstede forskrifter saavel om tyrkiske statsborgeres indrejse til landet, som om betingelserne for deres foerste beskaeftigelse; afgoerelsen regulerer alene ° navnlig i artikel 6 ° situationen for tyrkiske arbejdstagere, der allerede er lovligt tilknyttet medlemsstaternes arbejdsmarked (ovennaevnte dom i Kus-sagen, praemis 25).

11 Det bemaerkes ligeledes, at Domstolen i ovennaevnte dom i Sevince-sagen fastslog, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 har direkte virkning i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater (punkt 2 i konklusionen). Tyrkiske statsborgere, som opfylder betingelserne deri, kan saaledes direkte goere de rettigheder gaeldende, som bestemmelsens forskellige led giver dem.

12 Disse rettigheder er forskellige og er undergivet betingelser, der varierer i forhold til varigheden af den lovlige beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat. En tyrkisk arbejdstager har efter et aars lovlig beskaeftigelse hos den samme arbejdsgiver ret til fornyelse af arbejdstilladelsen (foerste led). Efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar og med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, kan den paagaeldende modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg i samme erhverv (andet led). Efter fire aars lovlig beskaeftigelse har vedkommende fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg (tredje led).

13 Artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal alene sikre fortsat beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver og kan derfor kun finde anvendelse, naar den tyrkiske arbejdstager anmoder om fornyelse af arbejdstilladelsen med henblik paa fortsat beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver ud over den lovlige beskaeftigelses oprindelige varighed paa et aar.

14 En udvidelse af denne bestemmelses anvendelsesomraade til at omfatte en tyrkisk arbejdstager, som efter afslutningen af et aars lovlig beskaeftigelse har aendret arbejdsgiver, og som ansoeger om fornyelse af arbejdstilladelsen for paa ny at arbejde i den foerste arbejdsgivers virksomhed, ville dels give arbejdstageren mulighed for at aendre arbejdsgiver i henhold til denne bestemmelse foer udloebet af den i andet led indeholdte treaarsperiode, dels fratage arbejdstagere fra medlemsstaterne den fortrinsstilling, som de har i henhold til andet led, naar den tyrkiske arbejdstager aendrer arbejdsgiver.

15 Disse betragtninger er tilstraekkelige til at besvare foerste spoergsmaal med, at artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen ikke giver en tyrkisk statsborger ret til fornyelse af arbejdstilladelsen med henblik paa beskaeftigelse hos den foerste arbejdsgiver, naar vedkommende, der er kandidat fra et universitet og har faaet meddelt en betinget opholdstilladelse og tilsvarende arbejdstilladelser i to aar til uddybning af de erhvervede kundskaber ved erhvervsmaessig beskaeftigelse, henholdsvis fagrelevant praktik, har vaeret beskaeftiget i over et aar hos denne arbejdsgiver og derefter i ca. ti maaneder hos en anden arbejdsgiver.

Andet spoergsmaal

16 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret afklaret, om en tyrkisk statsborger, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, og som derfor har ret til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat, af denne grund ogsaa kan paaberaabe sig bestemmelsen til at opnaa fornyelse af sin opholdstilladelse.

17 Indledningsvis bemaerkes, at artikel 7, stk. 2, i lighed med artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 i klare, praecise og ubetingede vendinger knaesaetter den ret, som tyrkiske arbejdstageres boern, der har gennemfoert en erhvervsuddannelse i vaertslandet har ° uafhaengigt af varigheden af deres ophold i medlemsstaten ° til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse, naar en af foraeldrene har vaeret lovligt beskaeftiget i medlemsstaten i mindst tre aar. Artikel 7, stk. 2, har saaledes som artikel 6, stk. 1, direkte virkning i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater.

18 Dernaest skal det anfoeres, at Domstolen i ovennaevnte dom i Sevince-sagen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 fastslog, at selv om bestemmelsen blot regulerer den tyrkiske arbejdstagers situation med hensyn til beskaeftigelse og ikke opholdsret, er disse to aspekter af den tyrkiske arbejdstagers personlige situation naert forbundet, og at de omtvistede bestemmelser ved at give den tyrkiske arbejdstager, der i en vis periode har haft lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat, ret til fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg uundgaaeligt indebaerer, at arbejdstageren i det mindste paa dette tidspunkt har opholdsret, da den ret, bestemmelserne tillaegger den tyrkiske arbejdstager, ellers ville vaere helt illusorisk (praemis 29).

19 I ovennaevnte dom i Kus-sagen har Domstolen anvendt samme tankegang i forbindelse med artikel 6, stk 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80, thi uden opholdsret har det ingen mening at give en tyrkisk arbejdstager ret til fornyelse af arbejdstilladelsen til beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver efter et aars lovlig beskaeftigelse (praemis 30).

20 Da opholdsretten er uomgaengelig noedvendig for adgangen til og udoevelsen af enhver form for loennet beskaeftigelse, uanset om der er tale om beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver, naar der er tale om fornyelse af arbejdstilladelsen, eller hos en anden arbejdsgiver, valgt af arbejdstageren eller med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra medlemsstaterne i Faellesskabet har, maa det paa samme maade erkendes, at retten til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse som anerkendt i artikel 7, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, uundgaaeligt indebaerer, at arbejdstageren har opholdsret.

21 Et argument for det modsatte synspunkt kan ikke udledes af traktatens artikel 48, stk. 3, som for saa vidt angaar arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet udtrykkeligt ° ud over retten til at soege faktisk tilbudte stillinger ° anfoerer retten til at tage ophold i en af medlemsstaterne for dér at have beskaeftigelse. Traktatens artikel 48, stk. 3, indeholder nemlig ikke en udtoemmende opregning af visse rettigheder, som EF-statsborgere har i relation til arbejdskraftens frie bevaegelighed (dom af 26.2.1991, sag C-292/89, Antonissen, Sml. I, s. 745, praemis 13), idet denne frihed omfatter EF-statsborgeres ret til frit at bevaege sig i andre medlemsstater ikke alene med henblik paa at modtage faktisk tilbudte stillinger, men ogsaa for at soege beskaeftigelse dér (ovennaevnte dom i Kus-sagen, praemis 35).

22 I modsaetning til hvad den tyske regering har gjort gaeldende, er retten til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse, som tyrkiske arbejdstageres boern, der har gennemfoert en erhvervsuddannelse i vaertslandet, har ifoelge artikel 7, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, ikke underkastet betingelser vedroerende baggrunden for, at de oprindeligt har faaet meddelt indrejse- og opholdsret. Det forhold, at denne ret ikke er meddelt med henblik paa familiesammenfoering, men f.eks. med henblik paa studier, kan derfor ikke fratage en tyrkisk arbejdstagers barn, som opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 2, adgangen til at udnytte de rettigheder, som bestemmelsen giver barnet.

23 Paa grundlag heraf maa det andet spoergsmaal derfor besvares med, at en tyrkisk statsborger, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, og som derfor har ret til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat, af denne grund ogsaa kan paaberaabe sig bestemmelsen til at opnaa fornyelse af sin opholdstilladelse.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

24 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Verwaltungsgericht Karlsruhe ved kendelse af 26. maj 1993, for ret:

1) Artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80, som det Associeringsraad, der er nedsat ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. september 1980 om udvikling af associeringen, skal fortolkes saaledes, at den ikke giver en tyrkisk statsborger ret til fornyelse af arbejdstilladelsen med henblik paa beskaeftigelse hos den foerste arbejdsgiver, naar vedkommende, der er kandidat fra et universitet og har faaet meddelt en betinget opholdstilladelse og tilsvarende arbejdstilladelser i to aar til uddybning af de erhvervede kundskaber ved erhvervsmaessig beskaeftigelse, henholdsvis fagrelevant praktik, har vaeret beskaeftiget i over et aar hos denne arbejdsgiver og derefter i ca. ti maaneder hos en anden arbejdsgiver.

2) En tyrkisk statsborger, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 2, i afgoerelse nr. 1/80, og som derfor har ret til at modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat, kan af denne grund ogsaa paaberaabe sig bestemmelsen til at opnaa fornyelse af sin opholdstilladelse.