61993J0341

++++

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser ° specielle kompetenceregler ° modfordringer ° begreb ° modfordring, der af sagsoegte fremsaettes til selvstaendig dom ° modfordring, der af sagsoegte som en indsigelse goeres gaeldende til kompensation ° ikke omfattet

(Konventionen af 27.9.1968, art. 6, nr. 3)

Artikel 6, nr. 3, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse, har til formaal at fastsaette de betingelser, der skal vaere opfyldt, for at en ret har kompetence til at traeffe afgoerelse vedroerende en modfordring, der fremsaettes til selvstaendig dom. Bestemmelsen omfatter saaledes kun modfordringer, der af sagsoegte fremsaettes til selvstaendig dom. Den omfatter ikke den situation, hvor en sagsoegt alene som en indsigelse goer gaeldende, at han har et krav mod sagsoegeren. Hvilke indsigelser der kan goeres gaeldende og betingelserne herfor afgoeres efter reglerne i national ret.

1 Ved beslutning af 30. juni 1993 registreret paa Domstolens Justitskontor den 5. juli 1993 har Vestre Landsret i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og ° den aendrede tekst ° s. 77) og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse (EFT L 388, s. 1, og ° den aendrede tekst ° EFT 1983 C 97, s. 1, herefter benaevnt "konventionen"), forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionens artikel 6, nr. 3, og artikel 22.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Schuhfabriken Otterbeck GmbH & Co., sagsoeger i hovedsagen (herefter benaevnt "Otterbeck"), der har hjemsted i Tyskland, og Danvaern Production A/S, sagsoegte i hovedsagen (herefter benaevnt "Danvaern"), der har hjemsted i Danmark.

3 Ifoelge en agenturaftale indgaaet den 10. august 1979 betroede Otterbeck Danvaern enesalget af fabrikkens sikkerhedssko-program i Danmark.

4 Ved skrivelse af 22. marts 1990 opsagde Otterbeck agenturaftalen med omgaaende virkning under paaberaabelse af, at Danvaern havde gjort sig skyldig i groft tillidsbrud ved at afskedige en bestemt medarbejder.

5 Den 11. september 1990 anlagde Otterbeck sag mod Danvaern ved byretten i Broenderslev med paastand om betaling af 223 173,39 kr. med tillaeg af renter for levering af sikkerhedssko i januar og februar 1990.

6 For byretten anerkendte Danvaern at skylde beloebet, men nedlagde paastand om frifindelse og om selvstaendig dom for 737 018,34 kr., idet Danvaern haevdede at have nogle modfordringer mod Otterbeck, hvoraf en udgjorde det tab, selskabet havde lidt ved Otterbeck' s uberettigede ophaevelse af agenturaftalen.

7 Ved dom af 26. marts 1991 afviste byretten Danvaern' s modkrav saavel til selvstaendig dom som til kompensation, idet der ikke fandtes at vaere den konneksitet mellem Otterbeck' s og Danvaern' s krav, som kraeves i henhold til konventionens artikel 6, nr. 3, der bestemmer foelgende:

"En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan endvidere sagsoeges:

...

3. i sager om modfordringer, der udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold, som hovedfordringen stoettes paa, ved den ret, hvor sagen om hovedfordringen er indbragt."

8 Danvaern ankede byrettens dom til Vestre Landsret. Danvaern frafaldt i landsretten at goere sin modfordring gaeldende til selvstaendig dom og gjorde alene en modfordring paa 223 173,39 kr. med tillaeg af renter ° svarende til Otterbeck' s oprindelige fordring ° gaeldende til kompensation.

9 Vestre Landsret fandt, at sagen rejser spoergsmaal om fortolkningen af konventionen.

10 Landsretten besluttede derfor at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Omfatter artikel 6, nr. 3, modfordringer, der goeres gaeldende til kompensation?

2) Maa udtrykket i artikel 6, nr. 3, '... udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold, som hovedfordringen stoettes paa, ...' anses for snaevrere end udtrykket 'indbyrdes sammenhaengende krav' i konventionens artikel 22, nr. 3?"

Det foerste spoergsmaal

11 Med det foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, i hvilket omfang konventionens artikel 6, nr. 3, finder anvendelse i den situation, hvor en sagsoegt, mod hvem der er anlagt sag ved en kompetent ret, over for kravet fremsaetter et modkrav, han har mod sagsoegeren.

12 I de kontraherende staters nationale ret sondres der saedvanligvis mellem to situationer. I den foerste paaberaaber sagsoegte sig som en indsigelse et krav mod sagsoegeren, som har til virkning, at sagsoegerens krav ophoerer helt eller delvis. I den anden fremsaetter sagsoegte under samme sag et selvstaendigt krav med det formaal at faa sagsoegeren doemt til at betale et beloeb, han skylder sagsoegte. I sidstnaevnte situation kan det selvstaendige krav vedroere et stoerre beloeb end det, sagsoegeren har gjort krav paa, og det kan fremmes, selv om sagsoegeren ikke faar medhold i sit krav.

13 Processuelt udgoer indsigelsen en integrerende del af den sag, sagsoegeren har anlagt, og det er derfor ikke noedvendigt, at han i konventionens artikel 6, nr. 3' s forstand "sagsoeges" ved den ret, sagen er indbragt for. Hvilke indsigelser der kan goeres gaeldende og betingelserne herfor afgoeres efter reglerne i national ret.

14 Meningen med konventionens artikel 6, nr. 3, er ikke at regulere denne situation.

15 Derimod kan sagsoegte kun fremsaette en modfordring til selvstaendig dom over for sagsoegeren under forudsaetning af, at den ret, ved hvilken modfordringen til selvstaendig dom fremsaettes, har kompetence til at traeffe afgoerelse herom.

16 Formaalet med konventionens artikel 6, nr. 3, er netop at fastsaette de betingelser, der skal vaere opfyldt, for at en ret har kompetence til at traeffe afgoerelse vedroerende en modfordring, der fremsaettes til selvstaendig dom.

17 Selv om den danske version af konventionens artikel 6, nr. 3, anvender ordet "modfordringer" ° et generelt udtryk, som kan omfatte begge de i praemis 12 omhandlede situationer ° tages der i andre kontraherende staters juridiske terminologi udtrykkeligt hensyn til sondringen mellem de to situationer. Saaledes sondres der i fransk ret mellem "demande reconventionnelle" og "moyens de défense au fond", i engelsk ret mellem "counter-claim" og "set-off as a defence", i tysk ret mellem "Widerklage" og "Prozessaufrechnung" og i italiensk ret mellem "domanda riconvenzionale" og "eccezione di compensazione". De paagaeldende sproglige versioner af konventionens artikel 6, nr. 3, anvender udtrykkeligt ordene "demande reconventionnelle", "counter-claim", "Widerklage" og "domanda riconvenzionale".

18 Den forelaeggende rets foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at konventionens artikel 6, nr. 3, kun omfatter modfordringer, der af sagsoegte fremsaettes til selvstaendig dom. Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor en sagsoegt alene som en indsigelse goer gaeldende, at han har et krav mod sagsoegeren. Hvilke indsigelser der kan goeres gaeldende og betingelserne herfor afgoeres efter reglerne i national ret.

Det andet spoergsmaal

19 Det anfoeres i forelaeggelsesbeslutningen, at det andet spoergsmaal kun bliver aktuelt, hvis konventionens artikel 6, nr. 3, finder anvendelse i den situation, hvor en sagsoegt som en indsigelse goer gaeldende, at han har et krav mod sagsoegeren. I lyset af besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det derfor ufornoedent at besvare det andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

20 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Vestre Landsret ved beslutning af 30. juni 1993, for ret:

Artikel 6, nr. 3, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse omfatter kun modfordringer, der af sagsoegte fremsaettes til selvstaendig dom. Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor en sagsoegt alene som en indsigelse goer gaeldende, at han har et krav mod sagsoegeren. Hvilke indsigelser der kan goeres gaeldende og betingelserne herfor afgoeres efter reglerne i national ret.