61991B0084

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FOERSTE INSTANS (FEMTE AFDELING) DEN 12. MARTS 1992. - MIREILLE MESKENS MOD EUROPA-PARLAMENTET. - INTERVENTION. - SAG T-84/91.

Samling af Afgørelser 1992 side II-01565


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse

Nøgleord


++++

Retspleje - intervention - tvist vedroerende ansaettelsen i EF - intervention fra en fagforening - antagelse til realitetsbehandling - betingelser

(Rettens procesreglement, art. 115; Domstolens statut, art. 37, stk. 2)

Sammendrag


En fagforenings begaering om intervention kan realitetspaakendes under en tvist vedroerende ansaettelsen i EF, naar afgoerelsen af tvisten kan beroere en kollektiv interesse.

Spoergsmaalet om, hvilke forpligtelser der paahviler en EF-institution, efter at Retten har annulleret et afslag paa at give nogle af dens ansatte adgang til en udvaelgelsesproeve, henhoerer under de kollektive interesser, som fagforeningerne er forpligtet til at varetage i henhold til deres vedtaegter.

Dommens præmisser


1 Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 5. februar 1992 har Union Syndicale-Bruxelles, Bruxelles, ved advokat Gérard Collin, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Fiduciaire Myson SARL, 1, rue Glesener, anmodet om at indtraede som intervenient i sag T-84/91 til stoette for sagsoegerens paastande.

2 Begaeringen om intervention er indgivet i overensstemmelse med artikel 115 i Rettens procesreglement og i henhold til artikel 37, stk. 2, i Domstolens statut (EOEF), som i medfoer af statuttens artikel 46, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse paa rettergangsmaaden ved Retten.

3 I sin begaering om intervention har fagforeningen Union Syndicale henvist til, at dens medlemmer, som er tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber, har givet den en generel bemyndigelse til, under anvendelse af alle lovlige midler, at forsvare deres faglige interesser i saavel oekonomisk som ikke-oekonomisk henseende i det omfang, disse interesser er faelles. Den finder, at de anbringender, som sagsoegeren har fremfoert til stoette for sine paastande, rejser en raekke principielle spoergsmaal vedroerende tilrettelaeggelsen af tjenesten ved EF-institutionerne, da sagsoegeren oensker fastslaaet, at en institution har tilsidesat sine forpligtelser ved ikke af egen drift i overensstemmelse med EOEF-traktatens artikel 176 at have truffet de noedvendige foranstaltninger til opfyldelsen af en dom.

4 Begaeringen om intervention er blevet forkyndt for parterne i overensstemmelse med artikel 116, stk. 1, i Rettens procesreglement.

5 Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 18. februar 1992 har sagsoegeren erklaeret ikke at have nogen indvendinger mod begaeringen om intervention.

6 I sine bemaerkninger indleveret den 27. februar 1992 har sagsoegte, Europa-Parlamentet, erklaeret at have visse forbehold over for interventionen. Parlamentet anfoerer naermere herom, at det principielt ikke vil modsaette sig en saadan intervention, men at intervenienten ikke i den foreliggende sag har godtgjort at have nogen berettiget interesse i sagen. Parlamentet finder nemlig ikke, at sagen rejser principielle spoergsmaal vedroerende tilrettelaeggelsen af EF-institutionernes tjeneste. Efter Parlamentets opfattelse drejer sagen sig reelt ikke om opfyldelsen af en dom, men er et forsoeg fra sagsoegerens side paa at opnaa tilladelse til at deltage i udvaelgelsesproeve B/164, dvs. at sagen har det samme formaal, som sagsoegeren tilstraebte med den foerste sag, hun anlagde (sag T-56/89), og hvori Retten ikke tog hendes enslydende paastand til foelge i den dom, den afsagde.

7 I henhold til artikel 116, stk. 1, tredje afsnit, i Rettens procesreglement har formanden for Femte Afdeling henvist begaeringen om intervention til afdelingen.

8 Ifoelge artikel 37, stk. 2, i Domstolens statut tilkommer der enhver person, som godtgoer at have en berettiget interesse i afgoerelsen af en for Retten indbragt retstvist, ret til at indtraede i sagen.

9 I den forbindelse bemaerkes, at fagforeninger har en vid adgang til at indtraede i tjenestemandssager, naar afgoerelsen af tvisten kan beroere en kollektiv interesse (jf. herom f.eks. Domstolens dom af 18.3.1975, sag 72/74, Union Syndicale mod Raadet, Sml. s. 401, se s. 410; Domstolens kendelse af 8.12.1983, sag 3/83, Abrias m.fl. mod Kommissionen, af 21.3.1986, sag 233/87, Bonino mod Kommissionen, af 10.2.1988, sag 194/87, Union Syndicale mod Revisionsretten, og af 13.12.1988, sag 148/88, Albani m.fl. mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgoerelser, samt Rettens kendelser af 8.12.1989, sag T-48/89, Beltrante m.fl. mod Raadet, af 13.2.1990, sag T-121/89, N.M.S. mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgoerelser, og af 25.2.1992, sag T-42/90, Bertelli mod Kommissionen, Sml. II, s. 181).

10 Den foreliggende sag drejer sig om, hvorvidt Europa-Parlamentet i forhold til sagsoegeren har truffet de noedvendige foranstaltninger til opfyldelse af Rettens dom af 8. november 1990 i sag T-56/89, Bataille m.fl. mod Parlamentet (Sml. II, s. 597), hvorved Retten annullerede et afslag fra ansaettelsesmyndigheden paa at give sagsoegeren og flere andre ansoegere adgang til at deltage i en udvaelgelsesproeve. Spoergsmaalet i den foreliggende tvist er derimod ikke, som det haevdes af sagsoegte, blevet afgjort ved Rettens naevnte dom.

11 Ganske vist nedlagde sagsoegerne i sag T-56/89 flere paastande, som havde foelgende ordlyd:

"- Sagen admitteres, og der gives sagsoegerne medhold.

- Foelgelig annulleres Europa-Parlamentets generalsekretaers afgoerelse om, at sagsoegerne ikke gives adgang til at deltage i den interne udvaelgelsesproeve B/164; i tilslutning hertil annulleres generalsekretaerens afvisning af sagsoegernes klager."

12 Efter Rettens opfattelse var der imidlertid en saa naer sammenhaeng mellem, paa den ene side, sagsoegernes paastand om at faa adgang til udvaelgelsesproeven og deres paastand om annullation af afslagene paa deres klager - begge paastande blev nedlagt i forbindelse med hovedpaastanden om annullation af afslaget paa deres ansoegninger - og paa den anden side hovedpaastanden om annullation, at paastandene maatte antages at falde sammen, hvorfor de foerstnaevnte paastande ikke havde noget selvstaendigt indhold i forhold til den sidstnaevnte paastand. Sagsoegernes paastand om at faa adgang til at deltage i udvaelgelsesproeve B/164 udtrykte nemlig blot deres opfattelse af, hvilke foelger de mente, at den af dem kraevede annullation af afslaget paa deres ansoegninger burde have. Af denne grund var det ufornoedent, at Retten tog stilling til denne paastand.

13 Det tilfoejes, at en saadan paastand, saafremt den var blevet antaget at have et selvstaendigt indhold i forhold til annullationspaastanden, under alle omstaendigheder maatte have vaeret afvist fra realitetsbehandling. EF' s retsinstanser kan nemlig ikke give en EF-institution noget paalaeg uden at gribe ind i administrationens befoejelser. Den omstaendighed, at Retten ikke udtrykkeligt afviste at realitetspaakende den del af paastandene, som vedroerte sagsoegernes deltagelse i udvaelgelsesproeven, indebaerer saaledes ingenlunde, at Retten har udtalt sig om omfanget af den forpligtelse, som paahviler Parlamentet i medfoer af traktatens artikel 176.

14 Det maa herefter fastslaas, at det mellem parterne omtvistede spoergsmaal har almen interesse. Spoergsmaalet om, hvilke forpligtelser der paahviler en EF-institution, efter at der er truffet en retsafgoerelse om annullation af et afslag paa at give nogle af dens ansatte adgang til en udvaelgelsesproeve, maa nemlig antages at henhoere under de kollektive interesser, som den part, der anmoder om intervention, er forpligtet til at varetage i henhold til sine vedtaegter. Af disse grunde maa begaeringen om intervention fra Union Syndicale tages til foelge.

Afgørelse


Af disse grunde

bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1) Der gives Union Syndicale-Bruxelles adgang til at indtraede i sag T-84/91 til stoette for sagsoegerens paastande.

2) Der fastsaettes en frist for intervenienten til at indgive sine skriftlige bemaerkninger med angivelse af de anbringender, denne fremfoerer til stoette for sine paastande.

3) Justitssekretaeren tilsender intervenienten en kopi af alle sagens akter.

4) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg, den 12. marts 1992.