61991J0126

++++

Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° regler om forbud mod reklame med sammenligninger af prisen for samme vare i forskellige tidsrum ° anvendelse i forbindelse med et salgsfremstoed vedroerende varer indfoert fra en anden medlemsstat ° utilladelighed ° begrundelse ° forbrugerbeskyttelse ° redelig handelsskik ° ingen

(EOEF-traktaten, art. 30)

Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at denne bestemmelse er til hinder for, at der i henhold til lovgivningen i en medlemsstat anvendes en bestemmelse, hvorefter det er forbudt en i denne stat hjemmehoerende virksomhed, der efter katalog eller salgsbrochure pr. postordre saelger varer, som er indfoert fra en anden medlemsstat, at annoncere med priser saaledes, at der sammen med en ioejnefaldende fremhaevelse af den nye pris henvises til en hoejere pris, der har vaeret anfoert i et tidligere katalog eller en tidligere salgsbrochure.

Et saadant forbud kan nemlig, da den erhvervsdrivende derved tvinges til enten at anvende forskellige reklamesystemer eller salgsfremmende metoder, alt efter hvilken medlemsstat det drejer sig om, eller til at opgive et system, som han anser for saerlig effektivt, udgoere en hindring for importen, selv om det gaelder uden forskel for indenlandske og indfoerte varer. Dette forbud kan, for saa vidt som det omfatter al ioejnefaldende reklame, der indeholder prissammenligninger, uanset om disse er rigtige eller forkerte, ikke vaere begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelse, idet det tilstraebte maal kan naas gennem foranstaltninger, der er mindre restriktive for handelen i Faellesskabet, eller af hensyn til redelig handelsskik, idet sande prissammenligninger ikke paa nogen maade kan fordreje konkurrencen.

1 Bundesgerichtshof har ved kendelse af 11. april 1991, indgaaet til Domstolen den 30. april 1991, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 30 og 36 for at kunne afgoere, om nationale regler om kommercielle reklamer er forenelige med disse traktatbestemmelser.

2 Spoergsmaalet herom er blevet rejst i en tvist mellem Schutzverband gegen Unwesen in der Wirtschaft, en forening uden gevinst for oeje med hjemsted i Muenchen (herefter benaevnt "sagsoeger"), og Yves Rocher GmbH, et datterselskab af det franske selskab Laboratoires de biologie végétale Yves Rocher (herefter benaevnt "sagsoegte"), vedroerende en annonce fra sagsoegte, der indeholdt en sammenligning af gamle og nye priser for selskabets produkter.

3 Indtil 1986 var annoncering med sammenligninger af samme virksomheds priser tilladt, for saa vidt den ikke var illoyal eller egnet til at vildlede forbrugerne. Efter pres fra visse kredse inden for detailhandelen indsatte den tyske lovgiver ved Gesetz zur AEnderung wirtschafts-, verbraucher-, arbeits- und sozialrechtlicher Vorschriften (lov om aendring af visse erhvervs-, forbruger-, arbejds- og socialretlige bestemmelser) af 25. juli 1986 i § 6e i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (lov om forbud mod illoyal konkurrence ° herefter benaevnt "UWG") af 7. juni 1909 et forbud mod annoncering med sammenligninger af individuelle priser. Formaalet med dette forbud er at beskytte forbrugere og konkurrenter mod annoncering med prissammenligninger.

4 Forbuddet i henhold til UWG' s § 6e er imidlertid ikke absolut. Der findes saaledes en undtagelse med hensyn til sammenligning af priser, der ikke er ioejnefaldende ("blickfangmaessig") (§ 6e, stk. 2, nr. 1, i UWG), og annoncering i kataloger (§ 6e, stk. 2, nr. 2, i UWG).

5 Sagsoegte saelger i Forbundsrepublikken Tyskland kosmetiske produkter pr. postordre. Varerne leveres af selskabets moderselskab og fremstilles hovedsagelig i Frankrig. Sagsoegte reklamerer for disse varer i kataloger og salgsbrochurer, idet moderselskabet har fastlagt et ensartet reklamekoncept for de forskellige beroerte medlemsstater. Som led i sin salgsvirksomhed har sagsoegte udsendt en brochure, hvori der under overskriften "Sparen Sie bis zu 50% und mehr bei 99 Yves Rocher Favoriten" (spar 50% eller mere paa 99 af Deres foretrukne Yves Rocher-produkter) ved siden af den overstregede tidligere pris var anfoert den nye, lavere pris i tykke, roede typer.

6 Sagsoeger fandt, at denne form for annoncering var i strid med UWG' s § 6e, stk. 2, nr. 1, og anlagde sag mod sagsoegte ved Landgericht Muenchen I. Denne ret nedlagde forbud mod, at sagsoegte reklamerer i den foreliggende form, da den naevnte bestemmelse i UWG efter dens opfattelse forbyder reklamer med sammenligning af tidligere og nye priser, saafremt sammenligningen er ioejnefaldende.

7 Sagsoegte ankede til Oberlandesgericht Muenchen, som ophaevede Landgerichts afgoerelse under henvisning til § 6e, stk. 2, nr. 2, i UWG. Sagsoegeren paaankede denne afgoerelse til Bundesgerichtshof, der naaede til det resultat, at naevnte bestemmelse ikke kunne finde anvendelse. Bundesgerichtshof er derimod af den opfattelse, at anvendelsen af § 6e, stk. 1, i UWG rejser et spoergsmaal om fortolkning af faellesskabsretten, og har derfor udsat sagen, indtil Domstolen har truffet praejudiciel afgoerelse om foelgende spoergsmaal:

Skal EOEF-traktatens artikel 30 fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at der i en medlemsstat A anvendes en retsregel, som forbyder en i denne stat hjemmehoerende virksomhed ° der efter katalog eller salgsbrochure pr. postordre saelger varer, som er indfoert fra medlemsstaten B ° at annoncere med priser saaledes, at der sammen med en ioejnefaldende fremhaevelse af den nye pris henvises til en hoejere pris, der har vaeret anfoert i et tidligere katalog eller en tidligere salgsbrochure?

8 Vedroerende de relevante retsregler og de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb samt de til Domstolen indgivne skriftlige indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

9 Ifoelge EOEF-traktatens artikel 30 er kvantitative indfoerselsrestriktioner saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning forbudt mellem medlemsstaterne. Ifoelge fast retspraksis maa enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, oejeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Faellesskabet, betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner (dom af 11.7.1974, sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837, praemis 5).

10 Som Domstolen endvidere har fastslaaet, kan en national lovgivning, som begraenser eller forbyder visse former for reklame og visse salgsfremmende metoder, selv om den ikke direkte paavirker indfoerslerne, begraense de indfoerte maengder, fordi den paavirker mulighederne for afsaetning af de indfoerte varer. Den omstaendighed, at den paagaeldende erhvervsdrivende er tvunget til enten at anvende forskellige reklamesystemer eller salgsfremmende metoder, alt efter hvilken medlemsstat det drejer sig om, eller til at opgive et system, som han anser for saerlig effektivt, kan udgoere en hindring for importen, selv om en saadan lovgivning gaelder uden forskel for indenlandske og indfoerte varer (dom af 15.12.1982, sag 286/81, Oosthoek' s Uitgeversmaatschappij, Sml. s. 4575, praemis 15, af 16.5.1989, sag 382/87, Buet, Sml. s. 1235, praemis 7, af 7.3.1990, sag C-362/88, GB-INNO-BM, Sml. I, s. 667, praemis 7, og af 25.7.1991, forenede sager C-1/90 og C-176/90, Aragonesa de Publicidad Exterior og Publivía, Sml. I, s. 4151, praemis 10).

11 Et forbud af den type, der er omtvistet i hovedsagen, maa saaledes antages at vaere egnet til at begraense indfoerslen af produkter fra en medlemsstat til en anden og udgoer derfor for saa vidt en foranstaltning med tilsvarende virkning, jf. EOEF-traktatens artikel 30.

12 Der skal dog henvises til Domstolens faste praksis, som gaar ud paa, at naar der ikke findes en faelles ordning vedroerende forhandling, maa hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet, der beror paa forskelle i de nationale lovgivninger, for saa vidt de bestemmelser, der er tale om, gaelder uden forskel for indenlandske og indfoerte varer, accepteres i det omfang, bestemmelserne er uomgaengeligt noedvendige af hensyn til bl.a. forbrugerbeskyttelse og god handelsskik (jf. navnlig ovennaevnte dom i GB-INNO-BM-sagen, praemis 10). Dog maa bestemmelserne, som Domstolen flere gange har fastslaaet (jf. navnlig ovennaevnte dom i Buet-sagen, praemis 11), staa i et rimeligt forhold til de tilstraebte maal.

13 Det staar fast, at et forbud af den i hovedsagen anfaegtede type gaelder saavel indenlandske som indfoerte produkter.

14 Den tyske regering har fremfoert, at det i UWG' s § 6e indeholdte forbud tjener til beskyttelse af forbrugeren mod den saerlige, tiltraekkende virkning af reklamer med prissammenligninger, som ofte er vildledende. For det foerste kan der meget let ske vildledning af forbrugeren, idet denne som regel ikke kan kontrollere sammenligningen mellem de tidligere og de nye priser. For det andet kan reklamer med prissammenligninger give indtryk af, at samtlige priser er gunstige, selv om dette ikke gaelder for hele varesortimentet.

15 Da beskyttelsen af forbrugeren mod vildledende reklamer er et legitimt faellesskabsretligt maal, skal det ifoelge fast retspraksis undersoeges, om de nationale bestemmelser er egnede til at naa det tilstraebte maal og ikke gaar videre end noedvendigt med henblik herpaa.

16 For det foerste bemaerkes det, at et forbud af den i hovedsagen anfaegtede type gaelder, saafremt prissammenligningerne, uanset om de er rigtige eller forkerte, fanger blikket. Saaledes gaelder dette forbud ikke ikke-ioejnefaldende prissammenligninger. I den foreliggende sag er annonceringen ikke forbudt, fordi den ° angiveligt ° er urigtig, men fordi den er ioejnefaldende. Heraf foelger, at enhver ioejnefaldende annoncering med prissammenligninger er forbudt, uanset om den er rigtig eller forkert.

17 I oevrigt gaar det omtvistede forbud ud over, hvad der kraeves for at naa det tilstraebte maal, for saa vidt det vedroerer reklame, der ikke er vildledende, men indeholder sammenligninger af faktisk anvendte priser; saadanne sammenligninger kan vaere meget nyttige og bidrage til at skaffe forbrugeren det bedst mulige grundlag for at traeffe et valg.

18 Endvidere viser en sammenlignende undersoegelse af medlemsstaternes lovgivninger, at oplysningen og beskyttelsen af forbrugeren kan sikres ved foranstaltninger, som er mindre restriktive over for handelen i Faellesskabet end de i hovedsagen omhandlede foranstaltninger (jf. punkt 52 i generaladvokatens forslag til afgoerelse).

19 Det maa saaledes fastslaas, at et forbud af den i hovedsagen anfaegtede type ikke staar i rimeligt forhold til det tilsigtede maal.

20 Den tyske regering har endvidere gjort gaeldende, at det omtvistede forbud ikke kan vaere uforeneligt med EOEF-traktatens artikel 30, idet det kun paavirker samhandelen i ringe grad.

21 I denne forbindelse maa det fastslaas, at EOEF-traktatens artikel 30, bortset fra bestemmelser, der kun hypotetisk paavirker handelen i Faellesskabet, ikke sondrer mellem foranstaltninger, der maa betragtes som foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner, efter hvor meget de paavirker handelen i Faellesskabet.

22 Med hensyn til beskyttelsen af god handelsskik og dermed af konkurrencen maa det fastslaas, at rigtige prissammenligninger, som efter de omtvistede bestemmelser er forbudte, paa ingen maade kan fordreje konkurrencen. Derimod kan bestemmelser, der forbyder saadanne sammenligninger, indskraenke konkurrencen.

23 Herefter maa det forelagte spoergsmaal besvares saaledes, at EOEF-traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at der i henhold til lovgivningen i en medlemsstat A anvendes en bestemmelse, hvorefter det er forbudt en i denne stat hjemmehoerende virksomhed, der efter katalog eller salgsbrochure pr. postordre saelger varer, som er indfoert fra medlemsstaten B, at annoncere med priser saaledes, at der sammen med en ioejnefaldende fremhaevelse af den nye pris henvises til en hoejere pris, der har vaeret anfoert i et tidligere katalog eller en tidligere salgsbrochure.

Sagens omkostninger

24 De udgifter, der er afholdt af Forbundsrepublikken Tysklands og Den Franske Republiks regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Bundesgerichtshof ved kendelse af 11. april 1991, for ret:

EOEF-traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at der i henhold til lovgivningen i en medlemsstat A anvendes en bestemmelse, hvorefter det er forbudt en i denne stat hjemmehoerende virksomhed, der efter katalog eller salgsbrochure pr. postordre saelger varer, som er indfoert fra medlemsstaten B, at annoncere med priser saaledes, at der sammen med en ioejnefaldende fremhaevelse af den nye pris henvises til en hoejere pris, der har vaeret anfoert i et tidligere katalog eller en tidligere salgsbrochure.