61991J0029

DOMSTOLENS DOM AF 19. MAJ 1992. - DR SOPHIE REDMOND STICHTING MOD HENDRIKUS BARTOL M. FL.. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: KANTONRECHTER GRONINGEN - NEDERLANDENE. - VARETAGELSE AF ARBEJDSTAGERNES RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED OVERFOERSEL AF VIRKSOMHEDER. - SAG C-29/91.

Samling af Afgørelser 1992 side I-03189
svensk specialudgave side I-00087
finsk specialudgave side I-00131


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

1. Socialpolitik ° tilnaermelse af lovgivningerne ° overfoersel af virksomheder ° varetagelse af arbejdstagernes rettigheder ° direktiv 77/187 ° anvendelsesomraade ° overdragelse ° begreb ° overfoersel af aktiviteter mellem to organer, der modtager stoette fra offentlige myndigheder, efter en aendring i tildelingen af stoette ° omfattet

(Raadets direktiv 77/187, art. 1, stk. 1)

2. Socialpolitik ° tilnaermelse af lovgivningerne ° overfoersel af virksomheder ° varetagelse af arbejdstagernes rettigheder ° direktiv 77/187 ° overfoersel ° begreb

(Raadets direktiv 77/187, art. 1, stk. 1)

Sammendrag


1. Artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at begrebet "overdragelse" omfatter den situation, hvor en offentlig myndighed beslutter at standse udbetalingen af stoette til en juridisk person, hvorved dennes virksomhed fuldstaendigt og definitivt bringes til ophoer, og overfoerer stoetten til en anden juridisk person med tilsvarende formaal.

2. Begrebet "overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter" i artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 vedroerer det tilfaelde, hvor den paagaeldende enhed har bevaret sin identitet. For at fastslaa, om der er tale om overfoersel i bestemmelsens betydning, skal det paa grundlag af alle de faktiske omstaendigheder, der kendetegner den paagaeldende transaktion, afgoeres, om de udfoerte opgaver reelt fortsaettes eller overtages af den nye juridiske person med samme eller tilsvarende aktiviteter, idet det herved praeciseres, at aktiviteter af saerlig art med selvstaendigt formaal i givet fald kan ligestilles med bedrifter eller dele heraf i direktivets betydning.

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 21. januar 1991, indgaaet til Domstolen den 28. januar s.aa., har Kantongerecht, Groningen, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26, herefter benaevnt "direktivet").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt af fonden Dr. Sophie Redmond Stichting (1) mod Hendrikus Bartol og otte andre personer.

3 Det fremgaar af sagen, at sagsoegeren i hovedsagen er en fond, som navnlig yder hjaelp til forskellige kategorier af misbrugere, der tilhoerer bestemte kredse af det nederlandske samfund. De sagsoegte er arbejdstagere ved fonden i henhold til arbejdskontrakter, som er omfattet af bestemmelserne i Burgerlijk Wetboek (herefter benaevnt "BW").

4 Groningen kommune ° der ydede en stoette til fonden, som udgjorde fondens eneste midler ° indstillede med virkning fra den 1. januar 1991 udbetalingen af denne stoette. Fra dette tidspunkt blev stoetten ydet til en anden fond, Sigma, som ogsaa ydede hjaelp til forskellige kategorier af misbrugere.

5 Dr. Sophie Redmond Stichting, der herefter ikke raadede over nogen indtaegter, anlagde i henhold til BW' s artikel 1639w sag ved Kantongerecht, Groningen, med paastand om ophaevelse af arbejdskontrakterne med de af de ansatte, som ikke blev overtaget af Sigma.

6 Da nogle af de sagsoegte i hovedsagen har paaberaabt sig artikel 1639aa ff., der er indsat i BW til gennemfoerelse af ovennaevnte direktiv i national ret, besluttede Kantongerecht, som paakender sagen i foerste og sidste instans, at anmode om en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af direktivet. Retten udsatte sagen paa Domstolens besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"a) Omfatter begrebet 'overfoersel af virksomheder ... til en anden indehaver som foelge af overdragelse eller fusion' i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele deraf, ogsaa den situation, hvor den institution, der yder oekonomisk stoette, beslutter at standse stoetteudbetalingen til en juridisk person, hvorved dennes virksomhed fuldstaendigt og definitivt bringes til ophoer, og med virkning fra samme tidspunkt overfoeres til en anden juridisk person med samme eller lignende formaal, idet formaalet hermed samt aftalen mellem de to juridiske personer og den institution, der yder stoette, ikke blot er, at den foerste juridiske persons klienter/patienter saa vidt muligt overfoeres til den anden juridiske person, men ogsaa, at den faste ejendom, den foerste juridiske person har lejet af den institution, der yder stoetten, i tilslutning hertil udlejes til den anden juridiske person, samt at der saa vidt muligt (og oenskeligt) goeres brug af den foerste juridiske persons 'viden og ressourcer (eksempelvis personale)' ?

b) Har det nogen betydning for besvarelsen af spoergsmaal a), at den foerste juridiske persons inventar ikke ogsaa overdrages til den anden juridiske person?

c) Har det nogen betydning for besvarelsen af spoergsmaalet, om det ikke overdragne inventar udelukkende eller naesten udelukkende bestaar af hjaelpemidler til brug for ovennaevnte sociale og rekreative foranstaltninger?

d) Kan (den overdragne del af) virksomheden stadig siges at have bevaret sin identitet, hvis ovennaevnte sociale og rekreative foranstaltninger ikke overdrages, men derimod de direkte hjaelpeforanstaltninger?

e) Har det betydning for besvarelsen af sidstnaevnte spoergsmaal, om de sociale og rekreative aktiviteter maa betragtes som en selvstaendig maalsaetning eller udelukkende som et hjaelpemiddel med henblik paa at sikre den bedst mulige hjaelp?

f) Er det endelig af betydning for besvarelsen af de foregaaende spoergsmaal, om den (planlagte) overfoersel af aktiviteterne fra den foerste juridiske person til den anden ikke umiddelbart sker paa grund af en aftale (eller aftaler) derom mellem den institution, der yder stoette, og de to juridiske personer, men fordi den offentlige myndighed, der yder stoetten, som foelge af en aendring i den fulgte politik har truffet beslutning om at standse stoetteudbetalingen til den foerste juridiske person og overfoere den til den anden juridiske person?"

7 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

8 Direktivets artikel 1, stk. 1, bestemmer:

"Dette direktiv finder anvendelse paa overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som foelge af overdragelse eller fusion."

9 De af Kantongerecht forelagte seks praejudicielle spoergsmaal vedroerer i det vaesentlige to forskellige aspekter af direktivets anvendelsesomraade som fastlagt i artikel 1. En del af det foerste spoergsmaal samt sjette spoergsmaal vedroerer fortolkningen af begrebet "overdragelse", mens de andre vedroerer "overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter". For at kunne besvare Kantongerecht' s spoergsmaal er det noedvendigt at gennemgaa de fortolkningsvanskeligheder, som disse to begreber frembyder, naar henses til de af den nationale ret beskrevne omstaendigheder.

Begrebet "overdragelse"

10 Domstolen har i dom af 7. februar 1985 (sag 135/83, Abels, Sml. s. 469, praemis 11, 12 og 13) fastslaaet, at raekkevidden af den omtvistede bestemmelse i direktivet ikke alene kan bedoemmes paa grundlag af dens ordlyd, naar henses til forskellene mellem de sproglige versioner af denne bestemmelse og forskellene mellem de nationale lovgivninger med hensyn til begrebet overdragelse.

11 Foelgelig anlagde Domstolen en fortolkning af begrebet, der var tilstraekkelig smidig til at tilgodese direktivets formaal, nemlig at beskytte arbejdstagerne ved overfoersel af deres virksomhed, idet den fastslog, at direktivet finder anvendelse i alle de tilfaelde, hvor der som led i et kontraktforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som paatager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden (jf. senest dom af 15.6.1988, sag 101/87, Bork International, Sml. s. 3057, praemis 13).

12 Ifoelge Domstolen finder direktivet blandt andet anvendelse i foelgende tilfaelde: forpagtning af en virksomhed efterfulgt af forpagtningskontraktens ophaevelse og ejerens overtagelse af driften (dom af 17.12.1987, sag 287/86, Ny Moelle Kro, Sml. s. 5465), forpagtning af en restaurant, ophaevelse af kontrakten og indgaaelse af en ny forpagtningskontrakt med en anden forpagter (dom af 10.2.1988, sag 324/86, "Daddy' s Dance Hall", Sml. s. 739) og endelig endog overdragelsen af et diskotek i henhold til en leasingkontrakt og tilbagefoersel af virksomheden til ejeren i henhold til en retsafgoerelse (dom af 5.5.1988, forenede sager 144/87 og 145/87, Berg, Sml. s. 2559).

13 I ovennaevnte dom af 15. juni 1988, Bork International, fastslog Domstolen i praemis 14, at naar lejeren, som har status som indehaver af virksomheden, ved lejekontraktens ophoer mister denne status, og tredjemand senere erhverver den i medfoer af en koebsaftale indgaaet med ejeren, kan denne disposition falde ind under direktivets anvendelsesomraade som fastlagt i artikel 1, stk. 1. Den omstaendighed, at overfoerselen i et saadant tilfaelde finder sted i to omgange, i den forstand, at virksomheden foerst tilbagefoeres fra lejeren til ejeren, som dernaest overfoerer den til den nye ejer, udelukker ikke, at direktivet kan finde anvendelse.

14 Ved den disposition, som de praejudicielle spoergsmaal fra Kantongerecht vedroerer, er situationen ifoelge fremstillingen i forelaeggelseskendelsen sammenlignelig. Det drejer sig nemlig om, at en kommune, som yder oekonomisk stoette til en fond, der hjaelper misbrugere, beslutter at indstille stoetten ° med den foelge, at fonden maa nedlaegge sine aktiviteter ° og overfoere den til en anden fond med samme formaal.

15 Med det sjette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om den omstaendighed, at beslutningen om overfoerslen blev truffet ensidigt af den offentlige myndighed og ikke som et resultat af en aftale indgaaet mellem denne og de subsidierede fonde, indebaerer, at direktivet ikke finder anvendelse i denne sag.

16 Spoergsmaalet boer besvares benaegtende.

17 For det foerste foreligger der lige saa vel en ensidig beslutning, naar en ejer beslutter at indsaette en ny lejer, som naar en offentlig myndighed beslutter at aendre sin stoettepolitik. Arten af den ydede stoette er herved uden betydning, idet en saadan stoette i nogle medlemsstater ydes i henhold til en ensidig afgoerelse under visse betingelser, mens den i andre medlemsstater ydes i henhold til offentlige kontrakter. Under alle omstaendigheder finder udskiftningen af stoettemodtageren sted som led i et kontraktforhold efter direktivet og retspraksis (ovennaevnte dom af 5.5.1988, Berg, praemis 19, og af 15.6.1988, Bork International, praemis 13 og 14). Selv om Redmond Stichting i sine indlaeg for Domstolen har bestridt, at der skulle vaere indgaaet aftaler, har Kantongerecht i kendelsen imidlertid udtrykkeligt udtalt, at "baade fonden og Stichting Sigma har erklaeret sig rede til at medvirke aktivt til 'overfoerslen' af klienterne/patienterne fra fonden til Stichting Sigma, ligesom man ogsaa med dette formaal for oeje har oprettet en arbejdsgruppe under navnet 'insluizing werkzaamheden Redmond Stichting in Stichting Sigma' ".

18 For det andet ° hvilket Kommissionen ogsaa har fremhaevet i sine indlaeg for Domstolen ° udelukker den omstaendighed, at dispositionen i naervaerende sag hviler paa ydelse af stoette til fonde eller foreninger, der erlaegger vederlagsfrie tjenesteydelser, ikke, at dispositionen falder uden for direktivets anvendelsesomraade. Som naevnt har direktivet nemlig til formaal at beskytte arbejdstagernes rettigheder, og det omfatter alle arbejdstagere, som paa en eller anden maade er beskyttet ° selv i begraenset omfang ° mod afskedigelse i henhold til national ret (dom af 11.7.1985, sag 105/84, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, Sml. s. 2639, praemis 27, og af 15.4.1986, sag 237/84, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 1247, praemis 13). Ifoelge forelaeggelseskendelsen er de omhandlede arbejdstagere undergivet Burgerlijk Wetboek.

19 Sagsoegeren i hovedsagen har under retsforhandlingerne fremsat et andet anbringende, nemlig at Redmond Stichting befandt sig i en situation, der kan sammenlignes med konkurs, som ifoelge Domstolens praksis udtrykkeligt er udelukket fra direktivets anvendelsesomraade, fordi der, saafremt direktivet skulle anvendes i tilfaelde af konkurs, kan opstaa en alvorlig risiko for en generel forvaerring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkaar i strid med traktatens sociale formaal (ovennaevnte dom af 7.2.1985, Abels, praemis 23).

20 Dette nye anbringende, som ikke er blevet fremfoert i de for Domstolen indgivne skriftlige indlaeg, og som ikke finder stoette i noget processkrift, kan ikke tiltraedes. Ifoelge dommen i Abels-sagen finder direktivet nemlig ikke anvendelse paa virksomheder under konkursbehandling. Selv om det maa antages ° hvilket paa ingen maade er godtgjort ° at Redmond Stichting havde vanskeligheder ved at opfylde sine forpligtelser paa overfoerselstidspunktet, er denne omstaendighed saaledes ikke i sig selv tilstraekkelig til at udelukke den omhandlede overfoersel fra direktivets anvendelsesomraade (jf. bl.a. ovennaevnte dom af 11.7.1985, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, praemis 9 og 10).

21 De praejudicielle spoergsmaal eller dele af spoergsmaal, som vedroerer fortolkningen af begrebet "overdragelse" i artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187, skal derfor besvares med, at begrebet omfatter den situation, hvor en offentlig myndighed beslutter at standse udbetalingen af stoette til en juridisk person, hvorved dennes virksomhed fuldstaendigt og definitivt bringes til ophoer, og overfoerer stoetten til en anden juridisk person med tilsvarende formaal.

Begrebet overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter

22 I dommen af 18. marts 1986 (sag 24/85, Spijkers, Sml. s. 1119) har Domstolen praeciseret de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det skal afgoeres, om der foreligger overfoersel af virksomheder efter direktivet. Herved er tre punkter af betydning.

23 For det foerste er det afgoerende ved vurderingen af, om der foreligger overfoersel efter direktivet, om den paagaeldende enhed har bevaret sin identitet, hvilket navnlig maa laegges til grund, saafremt driften faktisk fortsaettes eller genoptages (ovennaevnte dom af 18.3.1986, Spijkers, praemis 11 og 12).

24 Ved bedoemmelsen af, om disse betingelser er opfyldt, maa der for det andet tages hensyn til alle de faktiske omstaendigheder omkring overfoerslen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overfoersel af de fysiske aktiver som f.eks. bygninger og loesoere, vaerdien af de immaterielle aktiver paa tidspunktet for overfoerslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget stoerstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overfoeres, samt i hvor hoej grad aktiviteterne foer og efter overfoerselen er de samme, og hvor laenge disse eventuelt har vaeret indstillet. Alle disse omstaendigheder kan dog kun indgaa som enkelte elementer i den samlede bedoemmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret (Domstolens ovennaevnte dom af 18.3.1986, Spijkers, praemis 13).

25 Afgoerelsen af, om der i lyset af de af Domstolen angivne fortolkningsmomenter maa antages at foreligge en overfoersel i naevnte forstand, saavel som den i dette oejemed fornoedne proevelse af faktum, henhoerer endelig under den nationale ret (ovennaevnte dom af 18.3.1986, Spijkers, praemis 14).

26 I naervaerende sag fremgaar det af forelaeggelseskendelsen, at overfoerslen af stoette fra den ene fond til den anden er kendetegnet af foelgende forhold: Redmond Stichting ophoerer med sine aktiviteter, de to fonde har samme eller tilsvarende formaal, Sigma overtager delvis Redmond Stichting, de to fonde har samarbejdet med henblik paa at gennemfoere overfoerslen, det er aftalt, at der fra Redmond Stichting overfoeres viden og midler til Sigma, den ejendom, der tidligere var lejet af Redmond Stichting, er nu udlejet til Sigma, som har tilbudt visse af Redmond Stichting' s tidligere ansatte nye arbejdskontrakter.

27 Disse omstaendigheder er af stor om end ikke afgoerende betydning for konstateringen af, om der foreligger en overfoersel, og de kan laegges til grund ved fortolkningen og anvendelsen af direktivets artikel 1.

28 I andet, tredje, fjerde og femte spoergsmaal har Kantongerecht, Groningen, omtalt en raekke saerlige omstaendigheder vedroerende bestemte goder og aktiviteter, idet retten oensker afgjort, om disse omstaendigheder goer nogen forskel for kvalificeringen af de faktorer, der allerede er anfoert som svar paa spoergsmaalet, om der foreligger en overfoersel eller ej.

29 Med hensyn til loesoere, hvis manglende overfoersel ikke i sig selv synes at kunne vaere til hinder for at anvende direktivet, tilkommer det den nationale ret at bedoemme deres betydning i lyset af den samlede vurdering, der skal anlaegges, saaledes som det er anfoert i praemis 24.

30 Det samme gaelder sociale og rekreative aktiviteter, hvorved bemaerkes, at alene det forhold, at saadanne aktiviteter har haft et selvstaendigt formaal, ikke er tilstraekkeligt til at udelukke anvendelsen af direktivets ovennaevnte bestemmelser, idet disse ikke blot vedroerer overfoersler af virksomheder, men ogsaa overfoersler af bedrifter eller dele af bedrifter, som aktiviteter af saerlig art kan ligestilles med.

31 De praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af begrebet "overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter" efter artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 skal derfor besvares med, at begrebet vedroerer det tilfaelde, hvor den paagaeldende enhed har bevaret sin identitet. For at fastslaa, om der i et tilfaelde som det, der foreligger i hovedsagen, er tale om overfoersel i bestemmelsens betydning, skal det paa grundlag af alle de faktiske omstaendigheder, der kendetegner den paagaeldende transaktion, afgoeres, om de udfoerte opgaver reelt fortsaettes eller overtages af den nye juridiske person med samme eller tilsvarende aktiviteter, idet det herved praeciseres, at aktiviteter af saerlig art med selvstaendigt formaal i givet fald kan ligestilles med bedrifter eller dele heraf i direktivets betydning.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Kantongerecht, Groning, ved kendelse af 21. januar 1991, for ret:

1) Artikel 1, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes saaledes, at begrebet "overdragelse" omfatter den situation, hvor en offentlig myndighed beslutter at standse udbetalingen af stoette til en juridisk person, hvorved dennes virksomhed fuldstaendigt og definitivt bringes til ophoer, og overfoerer stoetten til en anden juridisk person med tilsvarende formaal.

2) Begrebet "overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter" i samme bestemmelse vedroerer det tilfaelde, hvor den paagaeldende enhed har bevaret sin identitet. For at fastslaa, om der i et tilfaelde som det, der foreligger i hovedsagen, er tale om overfoersel i bestemmelsens betydning, skal det paa grundlag af alle de faktiske omstaendigheder, der kendetegner den paagaeldende transaktion, afgoeres, om de udfoerte opgaver reelt fortsaettes eller overtages af den nye juridiske person med samme eller tilsvarende aktiviteter, idet det herved praeciseres, at aktiviteter af saerlig art med selvstaendigt formaal i givet fald kan ligestilles med bedrifter eller dele heraf i direktivets betydning.