61989J0345

DOMSTOLENS DOM AF 25. JULI 1991. - STRAFFESAG MOD ALFRED STOECKEL. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TRIBUNAL DE POLICE D'ILLKIRCH - FRANKRIG. - LIGEBEHANDLING AF MAEND OG KVINDER - FORBUD VED LOV MOD, AT KVINDER ARBEJDER OM NATTEN. - SAG C-345/89.

Samling af Afgørelser 1991 side I-04047
svensk specialudgave side I-00345
finsk specialudgave side I-00359


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - adgang til beskaeftigelse samt arbejdsvilkaar - ligebehandling - direktiv 76/207 - artikel 5 - direkte virkning - forbud mod natarbejde for kvinder uden et tilsvarende forbud for maend - ulovligt

(Raadets direktiv 76/207, art. 5)

Sammendrag


Artikel 5 i direktiv 76/207 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar er tilstraekkelig praecis til, at en medlemsstat ikke ved lov principielt kan forbyde, at kvinder arbejder om natten - selv om der er fastsat undtagelser - naar det ikke er forbudt, at maend arbejder om natten.

Dommens præmisser


1 Ved dom af 4. oktober 1989, indgaaet til Domstolen den 9. november s.aa., har Tribunal de police d' Illkirch (Frankrig) i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 5 i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9. februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar (EFT L 39, s. 40).

2 Spoergsmaalet er stillet under en straffesag mod direktoer A. Stoeckel, SA Suma, som er tiltalt for den 28. oktober 1988 at have beskaeftiget 77 kvinder om natten, hvilket er en overtraedelse af artikel L 213-1 i den franske Code du travail (lov om arbejdsforhold).

3 Artikel 5 i direktiv 76/207 bestemmer, at anvendelsen af princippet om ligebehandling for saa vidt angaar arbejdsvilkaar indebaerer, at maend og kvinder sikres samme vilkaar uden forskelsbehandling paa grundlag af koen. Med henblik herpaa skal medlemsstaterne traeffe de noedvendige foranstaltninger til, at administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som er i modstrid med princippet om ligebehandling, ophaeves [stk. 2, litra a)], og at de bestemmelser, der er i modstrid med naevnte princip, revideres, naar det beskyttelseshensyn, som oprindelig laa til grund for disse, ikke laengere er begrundet [stk. 2, litra c)]. I henhold til artikel 2, stk. 3, er direktivet imidlertid ikke til hinder for bestemmelser vedroerende beskyttelse af kvinder, saerlig i forbindelse med graviditet og moderskab.

4 I henhold til direktivets artikel 9, stk. 1, skulle medlemsstaterne ivaerksaette de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme direktivet, inden 30 maaneder efter dets meddelelse, og for saa vidt angaar artikel 5, stk. 2, litra c), inden for en frist paa fire aar. Sidstnaevnte frist udloeb den 14. februar 1980.

5 Artikel L 213-1 i den franske Code du travail bestemmer, at kvinder ikke maa beskaeftiges med nogen form for natarbejde i f.eks. fabrikker, vaerker og vaerksteder, uanset art. Artiklen indeholder imidlertid en raekke undtagelser, f.eks. med hensyn til ledende stillinger eller teknisk arbejde, som indebaerer et vist ansvar, og situationer, hvor saerlig tungtvejende hensyn til almenvellet kraever, at forbuddet mod natarbejde for kvindelige skifteholdsarbejdere kan ophaeves; loven indeholder de naermere betingelser herfor og den fremgangsmaade, der i saa fald skal foelges.

6 Det fremgaar af sagen, at som foelge af oekonomiske vanskeligheder paa grund af konkurrencen fra udlandet maatte selskabet Suma forvente at skulle afskedige omkring 200 ansatte paa fabrikken i Obenheim. Selskabet konstaterede imidlertid, at antallet og foelgerne af eventuelle afskedigelser kunne begraenses, hvis man indfoerte en ordning, hvorefter der arbejdedes uafbrudt paa skift, hvilket indebar, at alle ansatte skulle arbejde om natten, og selskabet optog derfor forhandlinger med fagforeningerne om indgaaelse af en virksomhedsaftale.

7 I den aftale, der blev indgaaet den 30. juni 1988, var parterne enige om, at natarbejde skulle vaere en undtagelse, og at der i selskabet Suma paa ny kun skulle arbejdes om dagen, naar de oekonomiske vanskeligheder var overvundet. I betragtning af, at virksomhedens kvindelige ansatte havde de fornoedne kvalifikationer til at beklaede de opretholdte stillinger, og ud fra et oenske om at give dem de samme muligheder som de mandlige ansatte, aftalte parterne, at alle stillinger skulle tilbydes baade maend og kvinder, idet et flertal af de kvindelige ansatte dog ved afstemning selv skulle gaa ind for ordningen. Et flertal af de kvindelige ansatte stemte for denne ordning om arbejde paa skift, som blev indfoert allerede den 1. oktober 1988.

8 For Tribunal de police gjorde Stoeckel gaeldende, at artikel L 213 i den franske Code du travail er i strid med artikel 5 i direktiv 76/207 og med dom af 25. oktober 1988 (sag 312/86, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 6315), hvori Domstolen fastslog, at Den Franske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser, idet den ikke havde truffet alle de foranstaltninger, der var noedvendige med henblik paa at fjerne de i henhold til direktivet forbudte uligheder.

9 Tribunal de police d' Illkirch udsatte herefter sagen paa Domstolens praejudicielle afgoerelse vedroerende foelgende spoergsmaal:

"Er artikel 5 i direktivet af 9. februar 1976 tilstraekkelig praecis til, at en medlemsstat efter bestemmelsen ikke ved lov kan fastsaette et principielt forbud mod, at kvinder arbejder om natten, saaledes som det er sket ved artikel L 213-1 i den franske Code du travail?"

10 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de for Domstolen indgivne skriftlige indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

11 Det bemaerkes, at direktivet tilsigter gennemfoerelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af maend og kvinder, bl.a. med hensyn til adgang til beskaeftigelse samt arbejdsvilkaar. I direktivet er det derfor fastsat, at nationale bestemmelser, der er i strid med naevnte princip, ophaeves, eller at de revideres, naar det beskyttelseshensyn, som oprindelig laa til grund for dem, ikke laengere er begrundet.

12 Som Domstolen praeciserede i dom af 26. februar 1986 (sag 152/84, Marshall, Sml. s. 723, praemis 55), hjemler artikel 5 i direktiv 76/207 ikke nogen som helst mulighed for, at medlemsstaterne kan begraense anvendelsen af princippet om ligebehandling inden for dens egentlige anvendelsesomraade eller goere den betinget, ligesom bestemmelsen maa antages at vaere tilstraekkelig praecis og ubetinget til, at private ved de nationale domstole kan paaberaabe sig den til stoette for, at enhver national bestemmelse, der ikke er i overensstemmelse med den naevnte artikel 5, stk. 1, som fastslaar princippet om ligebehandling for saa vidt angaar arbejdsvilkaar, ikke kan finde anvendelse.

13 Det bemaerkes endvidere, at i henhold til direktivets artikel 2, stk. 3, er direktivet ikke til hinder for bestemmelser vedroerende beskyttelse af kvinder, saerlig i forbindelse med graviditet og moderskab. I dom af 15. maj 1986 (sag 222/84, Johnston, Sml. s. 1651, praemis 44) kendte Domstolen for ret, at det fremgaar af den udtrykkelige henvisning til graviditet og moderskab, at formaalet med direktivet dels er at beskytte kvindens fysiske tilstand, dels det saerlige forhold mellem moderen og barnet.

14 Den franske og italienske regering har gjort gaeldende, at forbuddet mod, at kvinder arbejder om natten, fra hvilket der i oevrigt er talrige undtagelser, er begrundet i generelle hensyn til beskyttelse af kvindelige arbejdstagere og saerlige sociale hensyn, f.eks. risikoen for overfald og den stoerre arbejdsbyrde i familien, der hviler paa kvinder.

15 Hertil bemaerkes, at for saa vidt angaar hensynet til beskyttelse af kvindelige arbejdstagere kan dette, henset til ovennaevnte principper, kun med foeje paaberaabes, saafremt der paavises en grund til, at maend og kvinder skal behandles forskelligt. Uanset hvilke ulemper der er forbundet med natarbejde, kan det ikke, undtagen under graviditet og moderskab, antages, at de risici, som kvinder herved er udsat for, i almindelighed og efter deres art adskiller sig fra de risici, som ogsaa maend er udsat for.

16 Med hensyn til risikoen for overfald bemaerkes, at selv om den maatte vaere stoerre om natten end om dagen, kan der traeffes passende foranstaltninger med henblik herpaa uden at tilsidesaette det grundlaeggende princip om ligebehandling af maend og kvinder.

17 For saa vidt angaar opgaverne inden for familien har Domstolen allerede udtalt, at formaalet med direktivet ikke er at regulere spoergsmaal vedroerende familiens interne forhold eller at aendre opgavefordelingen mellem foraeldrene (jf. dom af 12.7.1984, sag 184/83, Hoffmann, Sml. s. 3047, praemis 24).

18 Det beskyttelseshensyn, som oprindelig laa til grund for det principielle forbud mod, at kvinder arbejder om natten, er saaledes ikke laengere begrundet, og en opretholdelse af forbuddet paa grund af risici, som ikke kun kvinder er udsat for, eller paa grund af hensyn, som ikke har noget med formaalet med direktiv 76/207 at goere, kan ikke begrundes ud fra direktivets artikel 2, stk. 3, som er gengivet i naervaerende doms praemis 3.

19 For saa vidt i oevrigt angaar de talrige lovfaestede undtagelser i de medlemsstater, hvor det fortsat er forbudt for kvinder at arbejde om natten, og som den franske og italienske regering har henvist til, er de ikke tilstraekkelige til at anse direktivets formaal for opfyldt, idet det efter direktivet er forbudt at opstille et generelt princip om, at kvinder ikke maa arbejde om natten, hvortil kommer, at undtagelser kan vaere en kilde til forskelsbehandling.

20 Det spoergsmaal, Tribunal de police d' Illkirch har forelagt, maa herefter besvares med, at artikel 5 i direktiv 76/207 er tilstraekkelig praecis til, at en medlemsstat ikke ved lov principielt kan forbyde, at kvinder arbejder om natten - selv om der er fastsat undtagelser - naar det ikke er forbudt, at maend arbejder om natten.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af den franske og italienske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der alle har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de police d' Illkirch ved dom af 4. oktober 1989, for ret:

Artikel 5 i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9. februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar er tilstraekkelig praecis til, at en medlemsstat ikke ved lov principielt kan forbyde, at kvinder arbejder om natten - selv om der er fastsat undtagelser - naar det ikke er forbudt, at maend arbejder om natten.