61988J0220

DOMSTOLENS DOM (SJETTE AFDELING) AF 11. JANUAR 1990. - DUMEZ FRANCE SA OG TRACOBA SARL MOD HESSISCHE LANDESBANK M. FL.. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: COUR DE CASSATION - FRANKRIG. - BRUXELLES-KONVENTIONEN - SAGER OM ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT - FORTOLKNING AF ARTIKEL 5, NR. 3 - INDIREKTE SKADELIDT - SKADE PAAFOERT MODERSELSKABET SOM FOELGE AF DATTERSELSKABETS OEKONOMISKE TAB. - SAG 220/88.

Samling af Afgørelser 1990 side I-00049


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Konvention om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser - specielle kompetenceregler - kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold - sted hvor skadetilfoejelsen er foregaaet - sted hvor skaden er indtraadt - begreb - sted hvor der er indtraadt skade for en tredjemand som foelge af den umiddelbart skadelidtes tab - ikke omfattet

( Konvention af 27 . september 1968, art . 5, nr 3 )

Sammendrag


Begrebet "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i artikel 5, nr . 3, i konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, kan omfatte det sted, hvor skaden er indtraadt, men dette begreb skal forstaas saaledes, at det kun betegner det sted, hvor den skadegoerende handling, der medfoerer erstatningsansvar uden for kontrakt, direkte har paafoert den umiddelbart skadelidte et tab .

Vaernetingsreglen i den naevnte bestemmelse kan foelgelig ikke fortolkes saaledes, at en sagsoeger, der goer gaeldende at have lidt et tab som foelge af det tab, som andre, direkte skadelidte er paafoert ved skadetilfoejelsen, efter denne bestemmelse er berettiget til at sagsoege skadevolderen ved retten paa det sted, hvor sagsoegeren selv har konstateret sit formuetab .

Dommens præmisser


1 Ved dom af 21 . juni 1988, indgaaet til Domstolen den 4 . august 1988, har Frankrigs Cour de cassation i medfoer af protokollen af 3 . juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager ( herefter benaevnt "konventionen ") forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionens artikel 5, nr . 3 .

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag om erstatning uden for kontrakt, som de franske selskaber Sceper og Tracoba, i hvis rettigheder selskaberne Dumez France og Oth Infrastructure ( herefter benaevnt "Dumez m.fl .") er indtraadt, har anlagt ved fransk ret mod selskaberne Hessische Landesbank, Salvatorplatz-Grundstuecksgesellschaft mbH & Co . oHG Saarland og Luebecker Hypothekenbank, alle med hjemsted i Forbundsrepublikken Tyskland ( herefter benaevnt "de tyske banker ").

3 Det fremgaar af akterne i hovedsagen, at Dumez m.fl . paastaar erstatning for det tab, de haevder at have lidt som foelge af, at deres datterselskaber, der har hjemsted i Forbundsrepublikken Tyskland, gik konkurs, efter at et byggeri, der skulle gennemfoeres i Forbundsrepublikken Tyskland for en tysk bygherre, var blevet standset som foelge af, at de tyske banker havde suspenderet finansieringen af bygherren .

4 De tyske banker paastod sagen afvist fra Tribunal de commerce de Paris, som efter deres opfattelse ikke var rette vaerneting; de fik ved denne rets dom af 14 . maj 1985 medhold med den begrundelse, at datterselskaberne, som Dumez m.fl . havde i Forbundsrepublikken Tyskland, var de oprindelige skadelidte, og at det oekonomiske tab, som de franske moderselskaber senere havde lidt, kun var indirekte .

5 Ved dom af 13 . december 1985 stadfaestede Cour d' appel de Paris denne dom under henvisning til, at de regnskabsmaessige virkninger, som Dumez m.fl . angav at have haft paa deres hjemsted i Frankrig, ikke kunne aendre ved det forhold, at det oprindelige tab maatte anses for lidt af datterselskaberne i Forbundsrepublikken Tyskland .

6 Dumez m.fl . ankede denne dom til kassation og henviste til stoette herfor til Domstolens praksis ( dom af 30 . november 1976, G . J . Bier BV/Mines de potasse d' Alsace SA, 21/76, Sml . s . 1735 ), hvorefter udtrykket "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i konventionens artikel 5, nr . 3, skal forstaas saaledes, at det baade omfatter det sted, hvor skaden er indtraadt, og det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget; sagsoegerens mulighed for at indstaevne sagsoegte ved en ret et af disse to steder efter sagsoegerens valg bestaar ifoelge Dumez m.fl . ogsaa, naar der er tale om et indirekte tab . I forhold til den person, der har lidt et indirekte tab som foelge af den oprindeligt skadelidtes tab, er skadetilfoejelsen foregaaet paa det sted, hvor personens rettigheder er blevet kraenket; da sagsoegerne i naervaerende sag er franske selskaber, maa det oekonomiske tab, som de har haft som foelge af, at deres datterselskaber i Forbundsrepublikken Tyskland gik konkurs, stedfaestes til hjemstedet for Dumez m.fl . i Frankrig .

7 Frankrigs Cour de cassation fandt, at sagen rejste et spoergsmaal om fortolkning af faellesskabsretten, og den har herefter udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Omfatter vaernetingsreglen om, at sagsoegeren, for saa vidt angaar anvendelsen af konventionens artikel 5, nr . 3, kan vaelge mellem retten paa det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget, og retten paa det sted, hvor skaden er indtraadt, ogsaa det tilfaelde, hvor den paastaaede skade kun er en foelge af den skade, de direkte skadelidte har lidt ved en skadetilfoejelse, der er sket et andet sted, hvilket - hvis spoergsmaalet besvares bekraeftende - vil goere det muligt for den indirekte skadelidte at anlaegge sagen ved sit hjemting?"

8 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og de for Domstolen indgivne skriftlige indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

9 Med henblik paa besvarelsen af det stillede spoergsmaal skal Domstolen foerst henvise til konventionens artikel 5, der indeholder foelgende bestemmelse :

"En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges i en anden kontraherende stat : ...

3 ) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet ".

10 Det skal endvidere understreges, at - som Domstolen i den ovennaevnte dom af 30 . november 1976 kendte for ret - naar det sted, hvor den handling, der kan medfoere et ansvar uden for kontraktsforhold, er foretaget, og det sted, hvor denne handling har foraarsaget en skade, ikke er identiske, skal udtrykket "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i konventionens artikel 5, nr . 3, forstaas saaledes, at det baade omfatter det sted, hvor skaden er indtraadt, og det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget; foelgelig kan en person efter sagsoegerens valg sagsoeges enten ved retten paa det sted, hvor skaden er indtraadt, eller ved retten paa det sted, hvor den til grund for denne skade liggende handling er foretaget .

11 Dumez m.fl . har anfoert, at Domstolen ved fortolkningen af konventionens artikel 5, nr . 3, i den naevnte dom ikke sondrede mellem en direkte og en indirekte skadelidt . De slutter heraf, at saafremt en indirekte skadelidt godtgoer selv at have lidt et tab, er retten paa det sted, hvor denne skadelidte er blevet paafoert tabet, kompetent .

12 Til det anfoerte bemaerkes for det foerste, at den naevnte dom af 30 . november 1976 vedroerte en sag, hvor skaden - konkret oedelaeggelser af beplantninger i Nederlandene - var opstaaet fjernt fra stedet for den skadegoerende handling, der konkret bestod i udledning af affaldssalte i Rhinen fra en virksomhed i Frankrig; skaden var imidlertid den direkte foelge af det skadevoldende forhold, nemlig udbredelsen af affaldssaltene .

13 I den her foreliggende hovedsag havde det tab, som Dumez m.fl . haevder at have lidt som foelge af, at de tyske banker standsede finansieringen af bygherrens byggeri, derimod oprindelse og direkte foelger i én og samme medlemsstat, nemlig den stat, hvor de kreditgivende banker, bygherren og datterselskaberne af Dumez m.fl ., som skulle gennemfoere byggeriet, alle havde hjemsted . Det tab, som Dumez og de andre moderselskaber haevder at have lidt, er kun den indirekte foelge af de oekonomiske tab, som foerst blev paafoert deres datterselskaber som foelge af, at kreditgivningen blev standset, og byggeriet derefter indstillet .

14 I et sagsforhold som det, der foreligger i hovedsagen, er det paastaaede tab blot en indirekte foelge af det tab, der oprindelig er paafoert andre juridiske personer, der direkte har lidt skade ved en skadetilfoejelse, der er indtruffet et andet sted end det, hvor den indirekte skadelidte derefter har haft et tab .

15 Det maa foelgelig undersoeges, om begrebet "det sted, hvor skaden er indtraadt", som dette er fortolket i den naevnte dom af 30 . november 1976, kan forstaas som omfattende det sted, hvor indirekte skadelidte konstaterer skadevirkninger paa deres egen formue .

16 Konventionen indeholder i afsnit II bestemmelserne om kompetencefordelingen og henlaegger herved, jfr . artikel 2, som hovedregel kompetencen til retterne paa det sted, hvor sagsoegte har bopael . Det fremgaar i oevrigt af konventionen, at retterne paa sagsoegers bopael ikke anerkendes som vaerneting, jfr . artikel 3, stk . 2, hvorefter nationale bestemmelser, der hjemler dette vaerneting, er uden retsvirkning i forhold til en sagsoegt med bopael paa en kontraherende stats omraade .

17 Som undtagelse fra hovedreglen om kompetence for retterne paa det sted, hvor sagsoegte har bopael, opstiller afsnit II, afdeling 2, en raekke specielle kompetenceregler, herunder reglen i konventionens artikel 5, nr . 3 . Som allerede fastslaaet af Domstolen ( jfr . naevnte dom af 30 . november 1976, praemisserne 10 og 11 ) er disse saerlige vaerneting - der er fakultative i forhold til sagsoegeren - begrundet med, at der foreligger en saerlig snaever sammenhaeng mellem tvisten og andre domstole end domstolene paa det sted, hvor sagsoegte har bopael, og at denne sammenhaeng begrunder vaerneting for foerstnaevnte domstole af retsplejehensyn og hensyn til sagens behandling .

18 Med disse hensyn for oeje, der har afgoerende betydning i en konvention, der navnlig skal lette anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgoerelser uden for den stat, hvor de er afsagt, er det noedvendigt at modvirke skabelsen af flere vaerneting, idet dette oeger risikoen for indbyrdes uforenelige afgoerelser, hvilket i henhold til konventionens artikel 27, nr . 3, bevirker, at anerkendelses - eller fuldbyrdelsespaategning skal naegtes .

19 De naevnte hensyn er ogsaa til hinder for, at konventionen fortolkes saaledes, at retterne paa sagsoegerens bopael, bortset fra i de udtrykkeligt naevnte tilfaelde, bliver kompetente, idet sagsoegeren i saa fald via valg af bopael kunne udpege den kompetente ret .

20 Det foelger af det anfoerte, at selv om udtrykket "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i konventionens artikel 5, nr . 3, efter Domstolens praksis ( jfr . ovennaevnte dom af 30 . november 1976 ) kan omfatte det sted, hvor skaden er indtraadt, skal dette begreb forstaas saaledes, at det kun betegner det sted, hvor den skadegoerende handling, der medfoerer erstatningsansvar uden for kontrakt, direkte har paafoert den umiddelbart skadelidte et tab .

21 Det bemaerkes endvidere, at der typisk er en naer sammenhaeng mellem det sted, hvor den oprindelige skadetilfoejelse er foregaaet, og ansvarsbetingelserne i oevrigt, mens dette normalt ikke er tilfaeldet, for saa vidt angaar den indirekte skadelidtes bopael .

22 Den forelaeggende rets spoergsmaal skal herefter besvares med, at vaernetingsreglen i konventionens artikel 5, nr . 3, ikke kan fortolkes saaledes, at en sagsoeger, som goer gaeldende, at han har lidt et tab, som paastaas at vaere en foelge af den skade, som andre, direkte skadelidte har lidt ved skadetilfoejelsen, efter denne bestemmelse er berettiget til at sagsoege skadevolderen ved retten paa det sted, hvor sagsoegeren selv har konstateret formuetabet .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af Forbundsrepublikken Tysklands regering, Den Franske Republiks regering, Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende det spoergsmaal, som er forelagt af Frankrigs Cour de cassation ved dom af 21 . juni 1988, for ret :

Vaernetingsreglen i artikel 5, nr . 3, i konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, kan ikke fortolkes saaledes, at en sagsoeger, som goer gaeldende, at han har lidt et tab, som paastaas at vaere en foelge af den skade, som andre, direkte skadelidte har lidt ved skadetilfoejelsen, efter denne bestemmelse er berettiget til at sagsoege skadevolderen ved retten paa det sted, hvor sagsoegeren selv har konstateret formuetabet .