61987J0379

DOMSTOLENS DOM AF 28. NOVEMBER 1989. - ANITA GROENER MOD MINISTER FOR EDUCATION OG CITY OF DUBLIN VOCATIONAL EDUCATIONAL COMMITTEE. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: HIGH COURT - IRLAND. - ARBEJDSKRAFTENS FRI BEVAEGELIGHED - KENDSKAB TIL MODTAGERLANDETS OFFICIELLE SPROG. - SAG 379/87.

Samling af Afgørelser 1989 side 03967
svensk specialudgave side 00259
finsk specialudgave side 00275


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - adgang til beskaeftigelse - stilling som laerer i en offentlig uddannelsesinstitution - krav om sprogkundskaber - lovlighed - graenser

( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 3, stk . 1 )

Sammendrag


En fast stilling som heltidsansat laerer i en offentlig, faglig uddannelsesinstitution er en stilling af en saadan karakter, at det efter artikel 3, stk . 1, sidste punktum, i forordning nr . 1612/68 er berettiget at stille krav om sprogkundskaber, saafremt kravet herom er et led i en politik til fremme af det nationale sprog, som samtidig er landets foerste officielle sprog, og dets gennemfoerelse sker i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og uden forskelsbehandling .

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 3 . december 1987, indgaaet til Domstolen den 21 . december 1987, har High Court, Dublin, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikel 48, stk . 3, og artikel 3 i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II, s . 467 ) for at kunne vurdere, om en national lovgivning, der goer ansaettelse i en fast heltidsstilling som laerer ved en offentlig uddannelsesinstitution betinget af bevis for et tilstraekkeligt kendskab til det irske sprog, er i strid med de naevnte EF-forskrifter .

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem den nederlandske statsborger, Anita Groener, paa den ene side, og den irske undervisningsminister samt Det Faglige Uddannelsesudvalg for byen Dublin, paa den anden side . Sagen udspringer af, at undervisningsministeren afslog at udnaevne Anita Groener som laerer i malerkunst ( Lecturer 1 Painting ) i en fast heltidsstilling henhoerende under Det Faglige Uddannelsesudvalgs kompetenceomraade, fordi hun ikke havde bestaaet en proeve, som blev afholdt til bedoemmelse af hendes irskkundskaber .

3 Det fremgaar af sagens akter, at der ifoelge section 23, stk . 1 og 2, i Vocational Education Act ( lov om faglig uddannelse ) fra 1930 kraeves ministeriel godkendelse til samtlige ansaettelser foretaget af de faglige uddannelsesudvalg, samt godkendelse til beslutninger om de ansattes antal, kvalifikationer og loenforhold . I medfoer af sine befoejelser paa dette omraade har undervisningsministeren blandt andet truffet de to nedenfor naevnte administrative forholdsregler .

4 Det fremgaar af den foerste foranstaltning, det saakaldte memorandum nr . V.7 ., som traadte i kraft den 1 . september 1974, at det kompetente udvalg ikke maa udnaevne nogen i en heltidsstilling inden for visse undervisningsomraader, blandt andet undervisning i malerkunst, medmindre den paagaeldende har bestaaet en eksamen i irsk, den saakaldte "Ceard-Teastas Gaeilge" ( eksamensbevis for kendskab til irsk ) eller har tilsvarende af ministeriet godkendte kvalifikationer . Ifoelge samme memorandum forbeholder ministeren sig ret til at fritage ansoegere fra andre lande end Irland fra kravet om kendskab til irsk, saafremt der ikke findes andre kvalificerede ansoegere til stillingen .

5 Den anden administrative foranstaltning er cirkulaere nr . 28/79, som undervisningsministeren udsendte den 26 . juni 1979 . Ifoelge cirkulaerets punkt 2 og 3 skal kvalificerede ansoegere, som har bestaaet "Ceard-Teastas Gaeilge" gives fortrin ved besaettelse af stillinger som "Lecturer" og "Assistent Lecturer", loenklasse I ( lektor og adjunkt ). Ansoegere, der ikke har bestaaet denne eksamen, kan underkastes en saerlig proeve i irsk, som bestaar i en mundtlig overhoering . En ansoeger kan ikke udnaevnes i en midlertidig eller fast heltidsstilling uden at have bestaaet denne proeve . Cirkulaerets punkt 5 gentager endvidere bestemmelsen i memorandum nr . V.7 . om adgangen til dispensation fra sprogkravet, saafremt der ikke findes andre kvalificerede ansoegere til stillingen .

6 I september 1982 blev Anita Groener midlertidigt ansat som halvtidsbeskaeftiget laerer i malerkunst ved College of Marketing and Design, Dublin, som henhoerer under Dublins Faglige Uddannelsesudvalg . I juli 1984 ansoegte hun om en fast heltidsstilling som laerer i malerkunst ved samme skole . Hun ansoegte om dispension fra sprogkravet, da hun ikke havde bestaaet "Ceard-Teastas Gaeilge", men fik afslag herpaa . Afslaget var begrundet med, at der fandtes andre kvalificerede ansoegere til stillingen . Undervisningsministeren godkendte dog, at hun blev udnaevnt i stillingen, men kun saafremt hun bestod proeven .

7 Anita Groener fulgte derpaa et begynderkursus paa fire uger ved Gael Linn Institute og gik op til proeven den sidste uge af kurset, men dumpede .

8 Saavel Anita Groener som hendes skole, der er hendes arbejdsgiver, forsoegte herefter forgaeves at faa hende ansat paa midlertidig kontrakt som heltidsansat laerer i undervisningsaaret 1985-1986 eller at opnaa fritagelse for kravet om bevis for kendskab til irsk .

9 Herefter anlagde Anita Groener sag ved High Court, Dublin ( en procedure om "judicial review ") mod undervisningsministeren og Det Faglige Uddannelsesudvalg for byen Dublin . Hun gjorde herunder gaeldende, at betingelserne efter memorandum nr . V.7 . og cirkulaere nr . 28/79 var i strid med Traktatens artikel 48 og med forordning nr . 1612/68 .

10 Da High Court, Dublin, fandt, at sagen rejste en raekke spoergsmaal vedroerende fortolkningen af de naevnte forskrifter i faellesskabsretten, forelagde den Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"1 . Naar det efter de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser er en betingelse for at opnaa ansaettelse i en bestemt stilling i en medlemsstat, at ansoegeren har et omfattende kendskab til et af medlemsstatens to officielle sprog, og statsborgere fra de oevrige medlemsstater normalt ikke kender dette sprog, men noedsages til at laere det udelukkende for at opfylde denne betingelse, skal artikel 3 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1612/68 da fortolkes saaledes, at den omfatter saadanne bestemmelser, idet disse udelukkende eller hovedsagelig har til formaal eller bevirker, at statsborgere fra de oevrige medlemsstater udelukkes fra den tilbudte beskaeftigelse?

2 . Skal der ved fortolkningen af ordene 'af hensyn til den tilbudte stillings saerlige karakter' i artikel 3 i Raadets forordning nr . 1612/68 tages hensyn til den irske stats politik, hvorefter personer, som er ansat i den paagaeldende stilling, skal have et omfattende kendskab til det irske sprog, naar dette ikke er noedvendigt for at udfoere de opgaver, der er forbundet med stillingen?

3 . 1 ) Skal begrebet 'den offentlige orden' i EOEF-Traktatens artikel 48, stk . 3, fortolkes saaledes, at det ogsaa omfatter den irske stats politik til stoette og fremme af irsk som landets foerste officielle sprog?

2 ) I bekraeftende fald, er kravet om, at personer, som ansoeger om en stilling som 'lecturer' ved en faglig uddannelsesinstitution i Irland, og som ikke er indehaver af eksamensbeviset 'Ceard-Teastas Gaeilge' , skal aflaegge en saerlig proeve i irsk for at godtgoere, at de opfylder Undervisningsministeriets betingelse om kendskab til dette sprog, en begraensning, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden?"

11 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

12 Indledningsvis skal henvises til artikel 3, stk . 1, 2 . led, i forordning nr . 1612/68, hvorefter de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser eller en administrativ praksis i en medlemsstat ikke finder anvendelse, naar de, "skoent de gaelder uden hensyn til nationalitet, udelukkende eller hovedsagelig har til formaal eller bevirker, at statsborgere fra de oevrige medlemsstater udelukkes fra den tilbudte beskaeftigelse ". Ifoelge artikel 3, stk . 1, sidste punktum, gaelder denne bestemmelse dog ikke, naar "sprogkundskaber ... kraeves af hensyn til den tilbudte stillings saerlige karakter ".

13 Vedroerende dette punkt fremgaar det af sagens akter, at betingelsen i den nationale lovgivning om bevis for tilstraekkeligt kendskab til irsk gaelder uden forskel for indenlandske og andre EF-borgere, naar bortses fra muligheden for de oevrige EF-landes statsborgere til at opnaa dispensation herpaa .

14 Da artikel 3, stk . 1, 2 . led, ikke finder anvendelse, naar kravet om sprogkundskaber er begrundet i stillingens saerlige karakter, skal den nationale rets andet spoergsmaal behandles foerst . Dette spoergsmaal er i det vaesentlige, om en fast heltidsstilling som laerer i malerkunst ved en offentlig uddannelsesinstitution kan begrunde et krav om kendskab til irsk .

15 Det fremgaar af sagens akter, at undervisning i malerkunst hovedsagelig, om ikke udelukkende, foregaar paa engelsk, i lighed med, hvad der gaelder for de fleste andre af de fag, der undervises i paa de offentlige faglige uddannelsesinstitutioner . Som angivet i det andet praejudicielle spoergsmaal er kendskabet til irsk saaledes ikke absolut noedvendigt for at udfoere de opgaver, der er forbundet med en saadan undervisning .

16 Dette giver imidlertid ikke den nationale ret fornoedent grundlag til at bedoemme, om kravet om kendskab til irsk er berettiget "af hensyn til den tilbudte stillings saerlige karakter" som anfoert i artikel 3, stk . 1, sidste punktum, i forordning nr . 1612/68 .

17 For at forstaa det andet spoergsmaals fulde raekkevidde henvises foerst til de saerlige sprogforhold i Irland, som er beskrevet i sagens akter . Irlands grundlov (" Bunreacht na hEireann ") indeholder herom foelgende bestemmelse i artikel 8 :

"1 ) Irsk er landets nationale sprog og som saadan det foerste officielle sprog .

2 ) Engelsk er anerkendt som landets andet officielle sprog .

3 ) Ved lov kan dog traeffes bestemmelse om, at et af de to officielle sprog kan anvendes til et eller flere officielle formaal inden for hele eller en del af landet ."

18 Da irsk imidlertid ikke, som det fremgaar af sagens akter, tales af hele den irske befolkning, har irske regeringer i mange aar foert den politik ikke blot at opretholde, men ogsaa at fremme brugen af dette sprog som et middel til at udtrykke en national identitet og kultur . Dette er begrundelsen for, at irsk er obligatorisk i folkeskolen og valgfrit paa gymnasieniveau . Kravet om, at laerere i offentlige, faglige uddannelsesinstitutioner skal have et vist kendskab til irsk, er en af de foranstaltninger, som den irske regering har truffet til gennemfoerelse af denne politik .

19 Det er ikke i strid med EOEF-Traktaten at foere en politik, som har til formaal at beskytte og fremme et sprog, som baade er den paagaeldende medlemsstats nationale sprog og det foerste officielle sprog . Gennemfoerelsen af en saadan politik maa dog ikke medfoere nogen indskraenkning i de grundlaeggende friheder, saasom den frie bevaegelighed for arbejdstagere . De foranstaltninger, der traeffes til gennemfoerelse af en saadan politik, maa derfor ikke staa i misforhold til det tilstraebte formaal, og foranstaltningerne maa ikke anvendes saaledes, at statsborgere fra andre medlemsstater diskrimineres .

20 Det maa erkendes, at uddannelsessektoren har stor betydning for gennemfoerelsen af en saadan politik . Laererne spiller i den forbindelse en vigtig rolle, ikke blot paa grund af deres undervisning, men ogsaa i kraft af deres deltagelse i skolens daglige liv og det privilegerede forhold, de har til deres elever . Det findes derfor ikke urimeligt at kraeve, at de har et vist kendskab til landets foerste nationale sprog .

21 Som foelge af det anfoerte maa kravet om et vist kendskab til det foerste nationale sprog antages at vaere omfattet af betingelsen i artikel 3, stk . 1, sidste punktum, i forordning nr . 1612/68 om de sprogkundskaber, som kraeves af hensyn til den tilbudte stillings saerlige karakter, dog forudsat, at det fordrede kundskabsniveau ikke staar i misforhold til det tilstraebte formaal .

22 Det boer endvidere fremhaeves, at saafremt der efter national ret kan dispenseres fra kravet om sprogkundskaber i tilfaelde, hvor der ikke findes andre kvalificerede ansoegere til den ledige stilling, er det en betingelse efter faellesskabsretten, at dispensationsbefoejelsen udoeves uden nogen form for forskelsbehandling .

23 Endvidere vil et krav om, at sprogkundskaberne skal vaere erhvervet paa nationalt omraade, vaere i strid med forbuddet mod forskelsbehandling . Dette forbud indebaerer endvidere, at statsborgere fra de oevrige EF-lande, der ikke har bestaaet den mundtlige proeve i foerste omgang, skal have mulighed for at indstille sig til proeven igen, naar de paa ny ansoeger om en stilling som "lecturer" eller "assistant lecturer ".

24 Det andet spoergsmaal maa herefter besvares med, at en fast stilling som heltidsansat laerer i en offentlig, faglig uddannelsesinstitution er en stilling af en saadan karakter, at det efter artikel 3, stk . 1, sidste punktum, i Raadets forordning nr . 1612/68 er berettiget at stille krav om sprogkundskaber, saafremt kravet herom er et led i en politik til fremme af det nationale sprog, som samtidig er landets foerste officielle sprog, og dets gennemfoerelse sker i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og uden forskelsbehandling .

25 Under hensyn til besvarelsen af det andet spoergsmaal er det overfloedigt at besvare det foerste og det tredje spoergsmaal .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af den irske og den franske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg ved Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court, Dublin, ved kendelse af 3 . december 1987, for ret :

En fast stilling som heltidsansat laerer i en offentlig, faglig uddannelsesinstitution er en stilling af en saadan karakter, at det efter artikel 3, stk . 1, sidste punktum, i Raadets forordning nr . 1612/68 er berettiget at stille krav om sprogkundskaber, saafremt kravet herom er et led i en politik til fremme af det nationale sprog, som samtidig er landets foerste officielle sprog, og dets gennemfoerelse sker i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og uden forskelsbehandling .