61987J0246

++++

1 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - antidumpingprocedurens afvikling - varighed ud over et aar - tilladt - betingelse - rimelig varighed

( Raadets forordning nr . 3017/79, artikel 7 og 9 )

2 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastsaettelse af den normale vaerdi - afgoerende element - den faktiske pris i almindelig handel - umulighed som foelge af de repraesentative eksportvirksomheders begraensede salg paa hjemmemarkedet - beregnet vaerdi

(( Raadets forordning nr . 3017/79, artikel 2 B, stk . 3, litra a ) og b ) ))

3 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - indfoersel af endelig antidumpingtold - tilbagevirkende kraft - forbud - undtagelse - tilbagevirkende kraft for perioden med midlertidig antidumpingtold - ingen overgangsbestemmelser for indfoersler i medfoer af gamle kontrakter - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - tilsidesaettelse - ingen

(( Raadets forordning nr . 3017/79, artikel 11, 12 og 13, stk . 4, litra a ) ))

1 . Fristen paa et aar i henhold til forordning ( EOEF ) nr . 3017/79, artikel 7, stk . 9, til at gennemfoere antidumpingprocedurer er vejledende, men ikke praeceptiv . Dette fremgaar saavel af bestemmelsens ordlyd som af selve antidumpingprocedurens karakter, hvis gennemfoerelse ikke kun afhaenger af EF-institutionerne . Det foelger dog af bestemmelsen, at proceduren ikke maa forlaenges ud over et rimeligt tidsrum, der afhaenger af de saerlige forhold i den konkrete sag .

2 . I en situation, hvor det under undersoegelsen fremgaar, at de virksomheder, der er blevet udvalgt som vaerende repraesentative paa grund af deres eksport til faellesmarkedet ved fastlaeggelsen af dumpingmargenen, kun saelger begraensede maengder paa hjemmemarkedet, hvorfor de dumpede produkters normalvaerdi ikke kan fastlaegges paa grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal omsaetning, kan den beregnede vaerdi i henhold til artikel 2 B, stk . 3, litra b ), i forordning ( EOEF ) nr . 3017/79 anvendes .

3 . Forbuddet mod at indfoere antidumpingtold med tilbagevirkende kraft i henhold til artikel 13, stk . 4, litra a ), i forordning ( EOEF ) nr . 3017/79 er ikke absolut . Der er undtagelser hertil, isaer hvis den tilbagevirkende kraft ved forordningen om indfoersel af endelig antidumpingtold gaelder for perioden med midlertidig antidumpingtold, indfoert ved en tidligere forordning .

Naar en antidumpingprocedure er under gennemfoerelse, ved eller boer en fornuftig og velunderrettet erhvervsdrivende vide, at en antidumpingtold muligvis vil blive indfoert og kan saaledes tage hoejde herfor ved indgaaelsen af aftaler . Derfor tilsidesaettes princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke, selv om der ved indfoerelsen af en antidumpingtold ikke fastsaettes overgangsbestemmelser for transaktioner, der gennemfoeres i medfoer af tidligere indgaaede kontrakter .

1 Ved kendelse af 23 . juli 1987, indgaaet til Domstolen den 13 . august s.aa ., har Finanzgericht Muenchen i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3453/81 af 2 . december 1981 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af visse typer garn af bomuld med oprindelse i Tyrkiet ( EFT L 347, s . 19 ) og af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 789/82 af 2 . april 1982 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af visse typer garn af bomuld, med oprindelse i Tyrkiet ( EFT L 90, s . 1 ).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem selskabet Continentale Produkten-Gesellschaft Erhardt-Renken GmbH & Co ., der importerer bomuldsgarn, sagsoegeren i hovedsagen, og Hauptzollamt Muenchen-West, sagsoegte i hovedsagen . Tvisten vedroerer fire afgoerelser om opkraevning af antidumpingtold af hhv . den 15 ., 20 ., 27 . og 28 . april 1982, som Hauptzollamt Muenchen-West traf i forbindelse med indfoerslen af fire sendinger bomuldsgarn med oprindelse i Tyrkiet mellem den 14 . og 27 . april 1982 .

3 Sagsoegte i hovedsagen fastsatte ved de naevnte afgoerelser en antidumpingtold paa 12% af de indfoerte varers vaerdi .

4 Sagsoegeren i hovedsagen har for Finanzgericht Muenchgen bestridt gyldigheden af forordningerne ( EOEF ) nr . 3453/81 og ( EOEF ) nr . 789/82, i henhold til hvilke antidumpingtolden var fastsat . Sagsoegeren har i det vaesentlige gjort gaeldende, at forordningerne var udstedt i strid med visse bestemmelser i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3017/79 af 20 . december 1979 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 339, s . 1, herefter benaevnt "grundforordningen ").

5 Da Finanzgericht Muenchen fandt, at spoergsmaalet om gyldigheden af Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3453/81 og Raadets forordning ( EOEF ) nr . 789/82 rejste tvivl, udsatte den sagen paa Domstolens besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Er Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3453/81 af 2 . december 1981 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af visse typer af bomuld med oprindelse i Tyrkiet ( EFT L 347, s . 19 ) og Raadets forordning ( EOEF ) nr . 789/82 af 2 . april 1982 om indfoerelse af endelig antidumpingtold paa importen af visse typer garn af bomuld, med oprindelse i Tyrkiet ( EFT L 90, s . 1 ) gyldige?"

6 Vedroerende hovedsagens retlige baggrund og faktiske omstaendigheder, de relevante faellesskabsbestemmelser, retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg indgivet til Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

7 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at sagsoegeren bestred forordning ( EOEF ) nr . 789/82' s gyldighed foerst og fremmest under henvisning til, at paa dens udstedelsestidspunkt var antidumpingsprocedurens tilladte varighed vaesentligt overskredet i strid med grundforordningens artikel 7, stk . 9, der foreskriver, at antidumpingproceduren afsluttes "normalt inden for et aar efter procedurens ivaerksaettelse", og dernaest under henvisning til, at sagsoegte ved denne fristoverskridelse skulle have angivet grundene til, at den normale frist ikke var blevet overholdt .

8 Det bemaerkes hertil, at fristen i grundforordningens artikel 7, stk . 9, er vejledende, men ikke praeceptiv . Dette fremgaar saavel af bestemmelsens ordlyd, der anvender ordet "normalt", som af selve antidumpingprocedurens karakter, hvis gennemfoerelse ikke kun afhaenger af faellesskabsinstitutionerne . Det skal dog praeciseres, at det foelger af bestemmelsen, at antidumpingproceduren ikke maa forlaenges ud over et rimeligt tidsrum, der afhaenger af de saerlige forhold i den konkrete sag .

9 I hovedsagen var proceduren tilsyneladende laengere end normalt, eftersom den varede 32 maaneder . Det fremgaar dog af sagen, at Kommissionen paa grund af visse saerlige omstaendigheder ikke kunne afslutte undersoegelsen inden for fristen paa et aar . Dette beroede bl.a . paa de politiske forhold og den devaluering, som fandt sted i Tyrkiet paa davaerende tidspunkt, de tyrkiske eksportoerers utilstraekkelige samarbejde med faellesskabsinstitutionerne, de tidskraevende forhandlinger med den tyrkiske sammenslutning af tekstileksportoerer ( herefter benaevnt "TTEA "), som var noedvendige, fordi de tyrkiske eksportoerer selv havde anmodet om en forlaengelse af undersoegelsesperioden, og Kommissionen havde imoedekommet denne anmodning ved at indbefatte det sidste kvartal i 1981 i perioden, der oprindelig var fastlagt mellem den 1 . januar og den 30 . september 1981 . Det bemaerkes endvidere, at der i betragtningerne til forordning ( EOEF ) nr . 789/82 tilstraekkeligt redegoeres for alle disse forhold .

10 Naar henses hertil bemaerkes, at procedurens varighed, skoent denne var usaedvanlig, ikke er en urimelig fristoverskridelse, hvorfor der ikke kan rejses tvivl om forordning ( EOEF ) nr . 789/82' s gyldighed .

11 Sagsoegeren i hovedsagen har endvidere gjort gaeldende, at de virksomheder, der var udvalgt dels med henblik paa fastsaettelsen af den normale vaerdi, dels med henblik paa fastlaeggelse af dumpingmargenen i henhold til grundforordningens artikel 2 B, stk . 3, ikke var repraesentative . Dette skulle saerlig fremgaa af, at Kommissionen havde maattet foretage visse saerlige justeringer med hensyn til deres produktionsomkostninger .

12 I denne forbindelse skal det praeciseres, som Kommissionen har anfoert, at ifoelge betragtningerne til forordning ( EOEF ) nr . 789/82 var de paagaeldende virksomheder blevet udvalgt, fordi de var repraesentative for saa vidt angaar eksport til faellesmarkedet og efter aftale med den tyrkiske sammenslutning af tekstileksportoerer og med klagerne . Det blev senere konstateret, at virksomhederne kun solgte begraensede maengder af de paagaeldende varer paa hjemmemarkedet, og at deres salg paa det tyrkiske hjemmemarked ikke gjorde det muligt at fastlaegge den normale vaerdi i henhold til artikel 2 B, stk . 3, litra a ), i grundforordningen, dvs . paa grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel paa hjemmemarkedet . Da det ikke var muligt at foretage en holdbar sammenligning, blev beregningerne gennemfoert paa basis af den beregnede vaerdi i henhold til grundforordningens artikel 2 B, stk . 3, litra b ), dvs . paa grundlag af de repraesentative virksomheders omkostninger . Foelgelig findes der ikke grundlag for at drage gyldigheden af forordning ( EOEF ) nr . 789/82 paa dette punkt i tvivl .

13 Sagsoegeren i hovedsagen har dernaest gjort gaeldende, at der ikke foreligger en skade, der kan begrunde indfoerelsen af en antidumpingtold og at antidumpingtolden blev indfoert med det ene formaal at beskytte Faellesskabets produktion .

14 Det bemaerkes hertil, at der i betragtningerne til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 789/82 goeres detaljeret og beloebsmaessigt rede for den skade, som Faellesskabets industri havde lidt som foelge af de paagaeldende indfoersler . Betragtningerne til forordningen angiver praecist forhoejelsen, i absolutte tal og procenter, af de indfoerte maengder bomuldsgarn med oprindelse i Tyrkiet, nedgangen i Faellesskabets produktion, faldet i kapacitetsudnyttelsesgraden til under 65% i adskillige medlemsstater samt det betydelige fald i antallet af beskaeftigede ved de virksomheder i Faellesskabet, der er beroert af produktionen af bomuldsgarn . Sagsoegeren i hovedsagen har ikke reelt bestridt, at oplysningerne er korrekte . Derfor kan gyldigheden af forordning ( EOEF ) nr . 789/82 ikke paa dette punkt drages i tvivl .

15 Sagsoegeren i hovedsagen har subsidiaert endelig anfoert, at forordning ( EOEF ) nr . 789/82 er delvis ugyldig, idet den har tilbagevirkende kraft med hensyn til kontrakter, der er indgaaet foer og afsluttet efter dens ikrafttraeden . Forordningen skulle saaledes vaere ugyldig i det omfang, den ikke foreskriver en fuldstaendig fritagelse for antidumpingtold for de indfoersler, der er foretaget i henhold til "gamle kontrakter ". Sagsoegeren i hovedsagen har gjort gaeldende, at princippet om den berettigede forventning derfor er blevet tilsidesat .

16 Indledningsvis bemaerkes, at en forordning, der indfoerer en endelig antidumpingtold, har en tilbagevirkende kraft i det omfang, den foreskriver, at den finder anvendelse paa indfoersler, der har fundet sted foer datoen for dens offentiggoerelse . Det bemaerkes endvidere, at det foelger af grundforordningens artikel 13, stk . 4, litra a ), og bestemmelserne om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold, at indfoerelse af en endelig antidumpingtold med tilbagevirkende kraft i princippet ikke er tilladt, men dog bl.a . kan anvendes hvis den tilbagevirkende kraft gaelder den periode, hvor en tidligere forordning om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold fandt anvendelse . I hovedsagen blev der ved forordning ( EOEF ) nr . 3453/81 indfoert en midlertidig antidumpingtold paa 16% med virkning fra 2 . december 1981 . Ved forordning ( EOEF ) nr . 789/82 indfoertes en endelig antidumpingtold med en lavere sats paa 12%, men foerst med virkning fra 1 . januar 1982, altsaa en dato, der ligger fire uger efter datoen for den midlertidige tolds indfoerelse . Der kan foelgelig ikke vaere tale der ikke tale om en ulovlig tilbagevirkende kraft .

17 Med hensyn til det forhold, at forordningen ikke indeholder en saerbestemmelse for indfoersler gennemfoert i henhold til "gamle kontrakter", bemaerkes, at en saadan lakune ikke er i strid med princippet om den berettigede forventning . Da der nemlig verserede en antidumpingprocedure, vidste eller burde en fornuftig og velunderrettet erhvervsdrivende vaere klar over, at der kunne blive indfoert en antidumpingtold, og kunne derfor tage hoejde herfor ved indgaaelsen af aftaler med leverandoererne . Foelgelig findes de erhvervsdrivendes berettigede forventning ikke at vaere blevet tilsidesat .

18 Paa grundlag af det anfoerte maa det konstateres, at gennemgangen af det stillede spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 789/82 af 2 . april 1982 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af visse typer af garn af bomuld, med oprindelse i Tyrkiet .

19 Den nationale ret har ogsaa forelagt spoergsmaalet om gyldigheden af forordning ( EOEF ) nr . 3453/81 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold .

20 Det foelger af grundforordningens artikel 11, at gyldighedsperioden for forordninger om indfoerelse af midlertidig told enten udloeber efter en fastsat frist eller ved indfoerelsen af endelig told .

21 Det bemaerkes endvidere, at artikel 2, i forordning ( EOEF ) nr . 789/82 bestemmer foelgende : "De beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told i henhold til forordning ( EOEF ) nr . 3453/81, opkraeves endeligt med op til stoerrelsen af den endelige told, dvs . 75% af den midlertidige told . Saldoen af disse beloeb, dvs . 25% af den midlertidige told, frigives ." Artiklen bestemmer endvidere : "Hvad angaar varer, der er overgaaet til fri omsaetning foer den 1 . januar 1982, skal de beloeb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, dog frigives ."

22 Det fremgaar heraf, at efter forordning ( EOEF ) nr . 789/82' s ikrafttraeden, blev alle indfoersler, som forordning ( EOEF ) nr . 3453/81 fandt anvendelse paa, enten fritaget for antidumpingtold eller undergivet forordning ( EOEF ) nr . 789/82 .

23 Under henvisning hertil og til, at der ikke er fremfoert nogen anbringender, der direkte vedroerer forordning ( EOEF ) nr . 3453/81, findes der ikke anledning til at behandle spoergsmaalet om dennes gyldighed .

Sagens omkostninger

24 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, Raadet for De Europaeiske Faellesskaber og Den Hellenske Republiks regering, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt den af Finanzgericht Muenchen ved kendelse af 23 . juli 1987, for ret :

Gennemgangen af det forelagte spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 789/82 af 2 . april 1982 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af visse typer af garn af bomuld, med oprindelse i Tyrkiet .