61987J0097

++++

1 . Faellesskabsret - principper - ret til kontradiktion - indroemmelse heraf under administrative procedurer

( Raadets forordning nr . 17, art . 14 )

2 . Faellesskabsret - principper - grundrettigheder - fysiske personers ret til boligens ukraenkelighed - ikke gaeldende for virksomheder - beskyttelse mod vilkaarlige eller uforholdsmaessige indgreb fra det offentliges side

( Raadets forordning nr . 17, art . 14 )

3 . Konkurrence - administrativ procedure - Kommissionens kontrolbefoejelser - raekkevidde - adgang til en virksomheds lokaler - graenser - angivelse af kontrolundersoegelsens genstand og formaal

( Raadets forordning nr . 17, art . 14 )

4 . Konkurrence - administrativ procedure - Kommissionens kontrolbefoejelser - graenser - tilfaelde forudsaettende bistand fra de nationale myndigheder

( Raadets forordning nr . 17, art . 14 )

5 . Konkurrence - administrativ procedure - Kommissionens kontrolbefoejelser - bistand fra de nationale myndigheder - fastlaeggelse i national ret af de proceduremaessige vilkaar - de nationale myndigheders kompetence til at foretage efterproevelse - graenser

( Raadets forordning nr . 17, art . 14, stk . 6 )

6 . Institutionernes retsakter - beslutning - gyldighed - vurdering uden inddragelse af eventuelle retsstridige forhold i forbindelse med gennemfoerelsen

7 . Institutionernes retsakter - gyldighed - bedoemmelse alene efter faellesskabsretten

8 . Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - raekkevidde - beslutning om en kontrolundersoegelse i henhold til artikel 14, stk . 3, i forordning nr . 17

( Raadets forordning nr . 17, art . 14, stk . 3 )

9 . Konkurrence - administrativ procedure - beslutning om en kontrolundersoegelse - vedtagelse paa grundlag af en bemyndigelse - lovligt

( Fusionstraktaten, art . 17; Raadets forordning nr . 17, art . 14, stk . 3 )

10 . Nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskaberne - Spanien - konkurrence - ingen undtagelser - den faellesskabsretlige ordnings tidsmaessigt umiddelbare anvendelighed - Kommissionens befoejelse til at gennemfoere undersoegelser begraenset til forhold indtraadt efter tiltraedelsen - ingen begraensning

( Akten vedroerende Spaniens tiltraedelse, art . 2, stk . 2; Raadets forordning nr . 17 )

1 . Kontradiktionsprincippet, som har en grundlaeggende karakter, skal ikke alene overholdes under administrative procedurer, der kan foere til en paalaeggelse af sanktioner, men ogsaa under procedurer, hvorved der foretages en indledende undersoegelse, f.eks . i form af kontrolundersoegelser som omhandlet i artikel 14 i forordning nr . 17, der kan vaere afgoerende for tilvejebringelse af bevismateriale, der godtgoer, at virksomheder har handlet retsstridigt paa en saadan maade, at de ifalder ansvar .

2 . Grundrettigheden boligens ukraenkelighed er - for saa vidt angaar fysiske personers private bopael - som en grundsaetning, der er faelles for medlemsstaternes retsordener, et led i Faellesskabets retsorden . Forholdet er et andet, for saa vidt angaar virksomheder, da medlemsstaternes retsordener udviser ganske betydelige forskelle med hensyn til spoergsmaalet om arten og omfanget af beskyttelse, hvad angaar offentlige myndigheders befoejelser til at faa adgang til forretningslokaler . Artikel 8 i den europaeiske menneskerettighedskonvention giver ikke grundlag for nogen anden antagelse .

Det gaelder dog i henhold til retsordenerne i samtlige medlemsstater, at offentlige myndigheders indgriben i forhold af privat karakter, hvad enten der er tale om fysiske eller juridiske personer, skal vaere hjemlet og begrundet af aarsager, der er fastlagt ved lov, og medlemsstaternes retsordener indeholder paa dette grundlag - om end forskellige - ordninger om beskyttelse mod vilkaarlige eller uforholdsmaessige indgreb . Kravet om en saadan beskyttelse maa anses som udtryk for en faellesskabsretlig grundsaetning .

3 . Det fremgaar af saavel formaalet med forordning nr . 17 som af opregningen i forordningens artikel 14 af de befoejelser, som Kommissionens repraesentanter har, at kontrolundersoegelser kan vaere meget omfattende .

Det er i denne forbindelse af saerlig betydning, at Kommissionen har krav paa at faa adgang til virksomhedernes samtlige lokaler, grunde og transportmidler, idet Kommissionen herved saettes i stand til at indsamle bevismateriale, der godtgoer, at der er sket overtraedelser af konkurrencereglerne, dér, hvor et saadant materiale normalt befinder sig, dvs . i den paagaeldende virksomheds forretningslokaler .

Denne befoejelse til at faa adgang ville ikke tjene noget formaal, saafremt Kommissionens repraesentanter kun kunne kraeve fremlaeggelse af dokumenter eller anden form for skriftligt materiale, som de forinden klart har kunnet identificere . Tvaertimod maa den naevnte befoejelse omfatte en ret til at efterspore oplysninger, der endnu ikke er kendte eller fuldt ud identificerede . Uden en saadan ret ville det vaere umuligt for Kommissionen at indsamle alle de til undersoegelsen noedvendige oplysninger, for saa vidt den paagaeldende virksomhed afslaar at samarbejde eller endog forsoeger at laegge hindringer i vejen for undersoegelsen .

Kommissionens vide befoejelser til at foranstalte undersoegelser er dog underlagt vilkaar, som beskytter virksomhedernes interesser . Kommissionens forpligtelse til at angive kontrolundersoegelsens genstand og formaal er i denne forbindelse et grundlaeggende krav, som ikke alene har til formaal at klarlaegge, hvorfor det paataenkte indgreb inden for den paagaeldende virksomhed er berettiget, men ogsaa at skabe et grundlag for, at virksomheden bliver bekendt med omfanget af dens samarbejdspligt, samtidig med at dens ret til kontradiktion bevares .

4 . Naar en kontrolundersoegelse gennemfoeres i samarbejde med den paagaeldende virksomhed paa grundlag af en forpligtelse i henhold til en beslutning om en kontrolundersoegelse, har Kommissionens repraesentanter bl.a . krav paa at faa fremlagt de dokumenter, de anmoder om, at faa adgang til de lokaler, som de angiver, og at faa forevist indholdet af inventar i virksomheden, som de oensker at faa kendskab til . De kan derimod ikke tiltvinge sig adgang til lokaler eller moebler eller tvinge virksomhedens personale til at give dem en saadan adgang, ligesom de ikke kan gennemsoege virksomheden uden tilladelse fra dennes ansvarlige ledelse, idet en saadan tilladelse i givet fald kan gives stiltiende, herunder i form af, at Kommissionens repraesentanter bistaas .

Saafremt forholdet er det, at den paagaeldende virksomhed modsaetter sig Kommissionens kontrolundersoegelse, gaelder det, jfr . artikel 14, stk . 6, i forordning nr . 17, at Kommissionens repraesentanter, uden at virksomheden samarbejder, kan eftersoege de oplysninger, der er noedvendige for undersoegelsen, med bistand fra de nationale myndigheder, som har pligt til at bistaa dem i det omfang, det er noedvendigt for udfoerelsen af deres opgaver . En saadan bistand er kun obligatorisk, saafremt virksomheden meddeler, at den modsaetter sig kontrolundersoegelsen, men der kan ogsaa anmodes om bistand med henblik paa at tage hoejde for et eventuelt manglende samarbejde fra virksomhedens side .

5 . Det fremgaar af artikel 14, stk . 6, i forordning nr . 17, at det er den enkelte medlemsstat, der fastsaetter de vilkaar, paa hvilke de nationale myndigheder bistaar Kommissionens repraesentanter . Medlemsstaterne har herved pligt til at sikre en effektiv gennemfoerelse af Kommissionens undersoegelse under overholdelse af faellesskabsrettens almindelige grundsaetninger . Med denne begraensning gaelder det, at de naermere procedureregler, der kan beskytte virksomhedernes rettigheder, fastlaegges i national ret .

Kommissionen skal iagttage disse nationale procedureregler og endvidere drage omsorg for, at den i henhold til national ret kompetente myndighed raader over alle de oplysninger, der er noedvendige for at kunne foretage den efterproevelse, som henhoerer under denne myndighed .

Myndigheden kan - uanset om der er tale om en retsinstans - ikke i denne forbindelse saette sit eget skoen med hensyn til, om den paagaeldende kontrolundersoegelse er noedvendig, i stedet for Kommissionens, idet det kun er Domstolen, der har kompetence til at efterproeve lovligheden af Kommissionens faktiske og retlige vurdering . Myndigheden har derimod kompetence til, efter at have sikret sig, at beslutningen om den paagaeldende kontrolundersoegelse er autentisk, at efterproeve spoergsmaalet om, hvorvidt de paataenkte indgreb er vilkaarlige eller staar i et misforhold til formaalet med kontrolundersoegelsen, og til at paase, at reglerne i henhold til national ret overholdes ved gennemfoerelsen af de paagaeldende indgreb .

6 . Gyldigheden af en beslutning beroeres ikke af omstaendigheder indtruffet efter dennes vedtagelse, hvorfor eventuelle retsstridige forhold i forbindelse med beslutningens gennemfoerelse er uden betydning ved vurderingen af beslutningens gyldighed .

7 . Spoergsmaalet om gyldigheden af institutionernes retsakter skal udelukkende vurderes paa grundlag af faellesskabsretten, og en retsundergiven kan derfor ikke til stoette for, at en faellesskabsretlig retsakt er ugyldig eller ikke kan have retsvirkninger paa en medlemsstats omraade, paaberaabe sig, at der er sket en kraenkelse af grundrettigheder i henhold til medlemsstatens forfatning eller den nationale forfatningsretlige ordnings principper .

8 . Det er i artikel 14, stk . 3, i forordning nr . 17 angivet, hvad der i hovedtraek skal vaere indeholdt i begrundelsen til en beslutning om en kontrolundersoegelse . Kravet om, at Kommissionen skal angive kontrolundersoegelsens genstand og formaal, er udtryk for en grundlaeggende retssikkerhedsgaranti, der er et led i den paagaeldende virksomheds rettigheder i henhold til kontradiktionsprincippet . Foelgelig kan kravene med hensyn til raekkevidden af forpligtelsen til at begrunde beslutninger om kontrolundersoegelser ikke svaekkes ud fra overvejelser vedroerende undersoegelsens gennemslagskraft . Selv om Kommissionen ikke er forpligtet til at give adressaten for en beslutning om en kontrolundersoegelse meddelelse om samtlige de oplysninger om de formodede overtraedelser, som den raader over - herunder i form af en noejagtig afgraensning af det relevante marked eller en angivelse af den periode, hvori overtraedelserne maa antages at have fundet sted - eller til at angive en noejagtig retlig kvalificering af overtraedelserne, har Kommissionen dog pligt til klart at angive, hvilke formodninger dens paataenkte undersoegelse angaar .

9 . Den beslutning, hvorved Kommissionen har givet det kommissionsmedlem, under hvem konkurrenceanliggender henhoerer, befoejelse til paa Kommissionens vegne og paa dennes ansvar at traeffe beslutninger i medfoer af artikel 14, stk . 3, i forordning nr . 17, strider ikke mod kollegialitetsprincippet i fusionstraktatens artikel 17 .

10 . Da akten vedroerende Spaniens tiltraedelse ikke indeholder nogen undtagelser for saa vidt angaar forordning nr . 17, har denne forordning fundet anvendelse i denne nye medlemsstat siden tiltraedelsen, hvilket foelger af hovedreglen i tiltraedelsesaktens artikel 2, stk . 2 . Der har derfor siden den 1 . januar 1986 kunnet gennemfoeres kontrolundersoegelser hos virksomheder etableret i Spanien .

De eneste begraensninger, der gaelder med hensyn til genstanden for kontrolundersoegelser gennemfoert af Kommissionen efter dette tidspunkt hos virksomheder etableret i denne nye medlemsstat, er dem, som foelger af anvendelsesomraadet for de faellesskabsretlige konkurrenceregler, og ingen bestemmelse begraenser i denne forbindelse Kommissionens befoejelser til at gennemfoere undersoegelser til forhold, der ligger efter tiltraedelsen .

1 Ved staevninger, indgivet til Domstolens Justitskontor den 2 . april 1987, har selskaberne Dow Chemical Ibérica SA ( herefter benaevnt "Dow Ibérica "), Alcudia, Empresa para la Industria Química SA ( herefter benaevnt "Alcudia "), og Empresa Nacional del Petróleo SA ( herefter benaevnt "EMP ") i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt nogle sager med paastand om annullation af Kommissionens beslutninger af 15 . januar 1987 i sagerne IV/31.865 - PVC og IV/31.866 - polyaetylen (( C(87)19/1, 2 og 3 )) om nogle kontrolundersoegelser i henhold til artikel 14, stk . 3, i Raadets forordning nr . 17 af 6 . februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikler 85 og 86 ( EFT 1959-1962, s . 81 ).

2 Efter at den var kommet i besiddelse af oplysninger, som gav den grundlag for at antage, at der var indgaaet aftaler eller bestod en samordnet praksis mellem en raekke producenter og leverandoerer af PVC og polyaetylen i Faellesskabet, hvorved der var sket en fastsaettelse af priser og leveringskvoter for disse produkter, besluttede Kommissionen at gennemfoere kontrolundersoegelser hos flere virksomheder, herunder hos sagsoegerne, og den traf med henblik herpaa de anfaegtede beslutninger .

3 Den 20 . og 21 . januar 1987 gennemfoerte Kommissionen de naevnte kontrolundersoegelser . Efter at vaere blevet gjort bekendt med de anfaegtede beslutninger og efter af de paagaeldende tjenestemaend i Kommissionen at vaere blevet underrettet om virksomheders rettigheder og forpligtelser i denne forbindelse saa sagsoegernes repraesentanter sig noedsaget til at underkaste sig undersoegelserne i den forstand, at de ikke modsatte sig, at tjenestemaendene i Kommissionen fremtog, gennemsaa og tog fotokopier af dokumenter, og idet de gav tjenestemaendene den fornoedne bistand hertil .

4 Kommissionen fik saaledes adgang til samtlige lokaler, arkiver og dokumenter og til en mappe og en personlig kalenderbog tilhoerende en repraesentant for Dow Ibérica, ligesom Kommissionen tog alle de fotokopier, som den oenskede .

5 Vedroerende tvistens forhistorie, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

6 Til stoette for deres paastande har sagsoegerne fremsat otte anbringender, hvorved det goeres gaeldende, at der er sket en kraenkelse af grundrettigheden boligens ukraenkelighed og respekt for privatliv, at der er sket en tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet, at der er sket en tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, at beslutningerne ikke er blevet tilstraekkeligt begrundet, at der savnes belaeg for eller hersker usikkerhed omkring de faktiske omstaendigheder, som ligger til grund for beslutningerne, at der er sket en kraenkelse af den grundrettighed, hvorefter der bestaar en forhaandsformodning for manglende skyld, at der er sket en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, og at beslutningerne angaar forhold, der ligger forud for Spaniens tiltraedelse af Faellesskabet .

Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af grundrettigheden boligens ukraenkelighed og respekt for privatliv

7 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at der ved de anfaegtede beslutninger eller i hvert fald ved disses gennemfoerelse er sket en kraenkelse af de rettigheder for sagsoegerne, der udspringer af grundrettigheden boligens ukraenkelighed og respekt for privatliv . Artikel 14 i forordning nr . 17 er udtryk for en undtagelse fra det naevnte princip, men indeholder paa ingen maade hjemmel for Kommissionens repraesentanter til at gennemfoere, hvad sagsoegerne betegner som ransagninger . Sagsoegerne goer endvidere gaeldende, at saafremt den naevnte bestemmelse maa fortolkes saaledes, at den indeholder hjemmel for Kommissionen til at gennemfoere ransagninger, er den retsstridig som stridende mod grundrettigheder, der tilsiger, at en ransagning kun kan finde sted efter en forudgaaende retskendelse .

8 Kommissionen har i foerste raekke gjort gaeldende, at der ikke er sket nogen kraenkelse af princippet om boligens ukraenkelighed og respekt for privatliv, for saa vidt sagsoegerne underkastede sig kontrolundersoegelserne uden at fremsaette nogen indvendinger . Kommissionen goer endvidere gaeldende, at dens kompetence i henhold til artikel 14 i forordning nr . 17 omfatter en befoejelse til at gennemfoere skridt, der efter visse medlemsstaters retsordener henhoerer under begrebet ransagning . De krav med hensyn til retsbeskyttelse - som Kommissionen principielt ikke bestrider gaelder - der udspringer af grundrettighederne, er opfyldt, for saa vidt adressater for beslutninger om kontrolundersoegelser har mulighed for dels at anlaegge sag ved Domstolen til proevelse af en saadan beslutning, dels at fremsaette begaering om en udsaettelse med gennemfoerelsen af beslutningen, hvorved Domstolen straks kan efterproeve spoergsmaalet om, hvorvidt den paagaeldende kontrolundersoegelse maa anses for vilkaarlig . En saadan efterproevelse maa sidestilles med en forudgaaende retskendelse .

9 Som Domstolen for nylig har fastslaaet ( dom af 21 . september 1989, Hoechst mod Kommissionen, 46/87 og 227/88, Sml . 1989, s . 2859 ), kan der ikke laegges en fortolkning af artikel 14 i forordning nr . 17 til grund, hvorefter bestemmelsen tillaegges retsvirkninger, som strider mod faellesskabsrettens almindelige grundsaetninger, herunder grundrettighederne .

10 Ifoelge Domstolens faste praksis indgaar grundrettighederne i de almindelige retsgrundsaetninger, som Domstolen skal beskytte i overensstemmelse med medlemsstaternes faelles forfatningsmaessige traditioner og de internationale aftaler, som medlemsstaterne har indgaaet eller tiltraadt ( jfr . navnlig dom af 14 . maj 1974, Nold, 4/73, Sml . s . 491 ). Den europaeiske konvention af 4 . november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder ( herefter benaevnt "den europaeiske menneskerettighedskonvention ") maa herved tillaegges saerlig betydning ( jfr . navnlig dom af 15 . maj 1986, Johnston, 222/84, Sml . s . 1651 ).

11 Ved fortolkningen af artikel 14 i forordning nr . 17 maa der navnlig laegges vaegt paa hensynet til en overholdelse af kontradiktionsprincippet, hvis grundlaeggende karakter mange gange er blevet fremhaevet i Domstolens praksis ( jfr . navnlig dom af 9 . november 1983, Michelin, 322/81, Sml . s . 3461, praemis 7 ).

12 Det bemaerkes, at Domstolen i den naevnte dom udtalte, at kontradiktionsprincippet skal overholdes under administrative procedurer, der kan foere til en paalaeggelse af sanktioner, men retten til kontradiktion maa heller ikke undergraves paa uoprettelig maade under procedurer, hvorved der foretages en indledende undersoegelse, herunder i form af kontrolundersoegelser, som kan vaere afgoerende for tilvejebringelse af bevismateriale, der godtgoer, at virksomheder har handlet retsstridigt paa en saadan maade, at de ifalder ansvar .

13 Selv om visse rettigheder i henhold til kontradiktionsprincippet saaledes kun gaelder i forbindelse med kontradiktoriske procedurer, der gennemfoeres efter en meddelelse af klagepunkter, skal andre rettigheder, f.eks . retten til at lade sig bistaa af en juridisk sagkyndig og retten til at bevare den fortrolige karakter af en korrespondance mellem advokat og klient ( som Domstolen anerkendte i dommen af 18 . maj 1982, AM & S, 155/79, Sml . s . 1575 ), indroemmes allerede under en indledende undersoegelse .

14 Hvad naermere angaar de krav, som ifoelge sagsoegerne udspringer af grundrettigheden boligens ukraenkelighed og respekt for privatliv, bemaerkes, at det naevnte princip, for saa vidt angaar fysiske personers private bopael, som en grundsaetning, der er faelles for medlemsstaternes retsordener, er et led i Faellesskabets retsorden, men at forholdet er et andet, for saa vidt angaar virksomheder, da medlemsstaternes retsordener udviser ganske betydelige forskelle med hensyn til spoergsmaalet om arten og omfanget af beskyttelse, hvad angaar offentlige myndigheders befoejelser til at faa adgang til forretningslokaler .

15 Det bemaerkes herved, at sagsoegernes opfattelse ikke kan stoettes paa artikel 8 i den europaeiske menneskerettighedskonvention, hvis stk . 1 indeholder bestemmelse om, at "enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance ". Formaalet med denne bestemmelse er at vaerne om menneskets personlige frihed, og forretningslokaler kan derfor ikke antages at vaere omfattet af bestemmelsens retsvirkninger, hvorved bemaerkes, at andet heller ikke fremgaar af den europaeiske menneskerettighedsdomstols praksis paa dette omraade .

16 Det gaelder dog i henhold til retsordenerne i samtlige medlemsstater, at offentlige myndigheders indgriben i forhold af privat karakter, hvad enten der er tale om fysiske eller juridiske personer, skal vaere hjemlet og begrundet af aarsager, der er fastlagt ved lov, og medlemsstaternes retsordener indeholder paa dette grundlag - om end forskellige - ordninger om beskyttelse mod vilkaarlige eller uforholdsmaessige indgreb . Kravet om en saadan beskyttelse maa anses som udtryk for en faellesskabsretlig grundsaetning . Det bemaerkes herved, at Domstolen har fastslaaet, at dens proevelsesret indebaerer en kompetence til at gribe ind over for eventuelt umaadeholdne kontrolundersoegelser fra Kommissionens side, for saa vidt angaar EKSF-Traktaten ( dom af 14 . december 1962, San Michele m.fl . 5-11 og 13-15/62, Sml . 1954-1964, s . 357 ).

17 Det er paa grundlag af disse generelle principper, at undersoegelsen vedroerende arten og raekkevidden af Kommissionens kontrolbefoejelser efter artikel 14 i forordning nr . 17 maa ske .

18 I henhold til artikel 14, stk . 1, kan Kommissionen foretage alle noedvendige kontrolundersoegelser hos virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, og bestemmelsen foreskriver foelgende herom : "I dette oejemed har Kommissionens befuldmaegtigede repraesentanter foelgende befoejelser :

a ) at kontrollere boeger og andre forretningspapirer;

b ) at tage afskrifter eller ekstraudskrifter af boeger og forretningspapirer;

c ) at kraeve mundtlige forklaringer paa stedet;

d ) at faa adgang til virksomhedens samtlige lokaler, grunde og transportmidler ."

19 I henhold til artikel 14, stk . 2 og 3, kan der gennemfoeres kontrolundersoegelser paa grundlag af fremlaeggelse af en skriftlig fuldmagt eller paa grundlag af en beslutning om, at den paagaeldende virksomhed har pligt til at underkaste sig undersoegelsen . Som Domstolen allerede har fastslaaet, har Kommissionen valget mellem disse to fremgangsmaader, alt efter de naermere omstaendigheder i sagen ( dom af 26 . juni 1980, National Panasonic, 136/79, Sml . s . 2033 ). Saavel en skriftlig fuldmagt som en beslutning skal angive kontrolundersoegelsens genstand og formaal . Uanset hvilken procedure der foelges, har Kommissionen pligt til forinden at underrette den kompetente myndighed i den medlemsstat, paa hvis omraade undersoegelsen skal gennemfoeres, ligesom denne myndighed i henhold til artikel 14, stk . 4, skal hoeres, inden der traeffes en beslutning om en kontrolundersoegelse .

20 I henhold til artikel 14, stk . 5, kan Kommissionens repraesentanter ved udfoerelsen af deres opgaver bistaas af repraesentanter for den kompetente myndighed i den medlemsstat, paa hvis omraade kontrolundersoegelsen skal gennemfoeres . En saadan bistand gives, saafremt denne myndighed eller Kommissionen anmoder om det .

21 Endelig indeholder artikel 14, stk . 6, bestemmelse om, at de nationale myndigheders bistand er noedvendig, saafremt den paagaeldende virksomhed modsaetter sig kontrolundersoegelsen .

22 Som Domstolen har fastslaaet i den tidligere naevnte dom af 26 . juni 1980 ( National Panasonic, praemis 20 ), fremgaar det af syvende og ottende betragtning til forordning nr . 17, at formaalet med de befoejelser, der i forordningens artikel 14 er tillagt Kommissionen, er at give denne mulighed for at loese den opgave, der paahviler den efter EOEF-Traktaten til at paase, at konkurrencereglerne inden for faellesmarkedet overholdes . Som det fremgaar af fjerde afsnit i praeamblen til Traktaten, af artikel 3, litra f ), og af artiklerne 85 og 86, er formaalet med konkurrencereglerne at forhindre, at konkurrencen fordrejes til skade for almenheden, de enkelte virksomheder og forbrugerne . Udoevelsen af de befoejelser, der er tillagt Kommissionen ved forordning nr . 17, bidrager til at opretholde den konkurrenceordning, der er tilsigtet i Traktaten, og som virksomhederne ubetinget er forpligtet til at overholde . Det hedder i ottende betragtning til forordningen, at Kommissionen med henblik herpaa i hele faellesmarkedet maa have befoejelse til at kraeve de oplysninger og foretage de kontrolundersoegelser, "som er noedvendige" for at afsloere overtraedelser af Traktatens artikler 85 og 86 .

23 Det fremgaar af saavel formaalet med forordning nr . 17 som af opregningen i forordningens artikel 14 af de befoejelser, som Kommissionens repraesentanter har, at kontrolundersoegelser kan vaere meget omfattende . Det er i denne forbindelse af saerlig betydning, at Kommissionen har krav paa at faa adgang til virksomhedens samtlige lokaler, grunde og transportmidler, idet Kommissionen herved saettes i stand til at indsamle bevismateriale, der godtgoer, at der er sket overtraedelser af konkurrencereglerne, dér, hvor et saadant materiale normalt befinder sig, dvs . i den paagaeldende virksomheds forretningslokaler .

24 Denne befoejelse til at faa adgang ville ikke tjene noget formaal, saafremt Kommissionens repraesentanter kun kunne kraeve fremlaeggelse af dokumenter eller anden form for skriftligt materiale, som de forinden klart har kunnet identificere . Tvaertimod maa den naevnte befoejelse omfatte en ret til at efterspore oplysninger, der endnu ikke er kendte eller fuldt ud identificerede . Uden en saadan ret ville det vaere umuligt for Kommissionen at indsamle alle de til undersoegelsen noedvendige oplysninger, for saa vidt den paagaeldende virksomhed afslaar at samarbejde eller endog forsoeger at laegge hindringer i vejen for undersoegelsen .

25 Kommissionen er saaledes ved artikel 14 i forordning nr . 17 blevet tillagt vide befoejelser til at foranstalte undersoegelser, men udoevelsen af disse befoejelser er underlagt vilkaar, som beskytter de paagaeldende virksomheders rettigheder .

26 Der henvises herved for det foerste til Kommissionens pligt til at angive kontrolundersoegelsens genstand og formaal . Denne forpligtelse er et grundlaeggende krav, som ikke alene har til formaal at klarlaegge, hvorfor det paataenkte indgreb inden for den paagaeldende virksomhed er berettiget, men ogsaa at skabe et grundlag for, at virksomheden bliver bekendt med omfanget af dens samarbejdspligt, samtidig med at dens ret til kontradiktion bevares .

27 Det bemaerkes endvidere, at de vilkaar, der gaelder for udoevelsen af Kommissionens kontrolbefoejelser, afhaenger af den procedure, som Kommissionen har valgt, af de paagaeldende virksomheders optraeden og af arten af de nationale myndigheders medvirken .

28 Artikel 14 i forordning nr . 17 angaar i foerste raekke kontrolundersoegelser, som gennemfoeres i samarbejde med den paagaeldende virksomhed, enten paa frivillig basis paa grundlag af en skriftlig fuldmagt, eller paa grundlag af en forpligtelse i henhold til en beslutning om en kontrolundersoegelse . I sidstnaevnte tilfaelde, dvs . tilfaelde som de her omhandlede, har Kommissionens repraesentanter bl.a . krav paa at faa fremlagt de dokumenter, de anmoder om, at faa adgang til de lokaler, som de angiver, og at faa forevist indholdet af inventar i virksomheden, som de oensker at faa kendskab til . De kan derimod ikke tiltvinge sig adgang til lokaler eller moebler eller tvinge virksomhedens personale til at give dem en saadan adgang, ligesom de ikke kan gennemsoege virksomheden uden tilladelse fra dennes ansvarlige ledelse, hvorved bemaerkes, at en saadan tilladelse i givet fald kan gives stiltiende, herunder i form af, at Kommissionens repraesentanter bistaas .

29 Forholdet er et ganske andet, saafremt den paagaeldende virksomhed modsaetter sig Kommissionens kontrolundersoegelse . I saa fald gaelder det, jfr . artikel 14, stk . 6, at Kommissionens repraesentanter, uden at virksomheden samarbejder, kan eftersoege de oplysninger, der er noedvendige for undersoegelsen, med bistand fra de nationale myndigheder, som har pligt til at bistaa dem i det omfang, det er noedvendigt for udfoerelsen af deres opgaver . En saadan bistand er kun obligatorisk, saafremt virksomheden meddeler, at den modsaetter sig kontrolundersoegelsen, men der kan ogsaa anmodes om bistand med henblik paa at tage hoejde for et eventuelt manglende samarbejde fra virksomhedens side .

30 Det fremgaar af artikel 14, stk . 6, at det er den enkelte medlemsstat, der fastsaetter de vilkaar, paa hvilke de nationale myndigheder bistaar Kommissionens repraesentanter . Medlemsstaterne har herved pligt til at sikre en effektiv gennemfoerelse af Kommissionens undersoegelse under overholdelse af de tidligere naevnte generelle principper . Med denne begraensning gaelder det saaledes, at de naermere procedureregler, der kan beskytte virksomhedernes rettigheder, fastlaegges i national ret .

31 Naar Kommissionen derfor under den forudsaetning, at dette sker uden samarbejde fra den paagaeldende virksomheds side, med bistand fra de nationale myndigheder vil gennemfoere en kontrolundersoegelse, har den pligt til at handle i overensstemmelse med de proceduremaessige retssikkerhedsgarantier, som gaelder i henhold til national ret .

32 Kommissionen skal drage omsorg for, at den i henhold til national ret kompetente myndighed raader over alle de oplysninger, der er noedvendige for at kunne foretage den efterproevelse, som henhoerer under denne myndighed . Det bemaerkes herved, at myndigheden - uanset om der er tale om en retsinstans - ikke i denne forbindelse kan saette sit eget skoen med hensyn til, om den paagaeldende kontrolundersoegelse er noedvendig, i stedet for Kommissionens, idet det kun er Domstolen, der har kompetence til at efterproeve lovligheden af Kommissionens faktiske og retlige vurdering . Den nationale myndighed har derimod kompetence til efter at have sikret sig, at beslutningen om den paagaeldende kontrolundersoegelse er autentisk, at efterproeve spoergsmaalet om, hvorvidt de paataenkte indgreb er vilkaarlige eller staar i et misforhold til formaalet med kontrolundersoegelsen, og til at paase, at reglerne i henhold til national ret overholdes ved gennemfoerelsen af de paagaeldende indgreb .

33 Det maa herefter laegges til grund, at de foranstaltninger, som Kommissionens repraesentanter ved de anfaegtede kontrolundersoegelsesbeslutninger blev givet bemyndigelse til at gennemfoere, ikke gik ud over de befoejelser, som Kommissionens repraesentanter har i henhold til artikel 14 i forordning nr . 17 . Beslutningernes artikel 1 indeholdt kun bestemmelse om, at sagsoegerne havde pligt til "at give Kommissionens befuldmaegtigede repraesentanter adgang til selskabets lokaler inden for normal forretningstid, til gennemsyn at fremlaegge de forretningspapirer omfattet af undersoegelsens genstand, som Kommissionen repraesentanter kraever, og at lade disse tage kopier heraf, samt paa opfordring fra Kommissionens repraesentanter ufortoevet at afgive forklaring over for disse ".

34 Kommissionen har under retsforhandlingerne for Domstolen gjort gaeldende, at dens repraesentanter har hjemmel til i forbindelse med kontrolundersoegelser at gennemfoere ransagninger, uden at dette sker i samarbejde med de nationale myndigheder, og uden at de proceduremaessige retssikkerhedsgarantier i henhold til national ret overholdes . Denne fejlagtige fortolkning af artikel 14 i forordning nr . 17 kan imidlertid ikke medfoere, at beslutninger truffet paa grundlag af denne bestemmelse er retsstridige .

35 Hvad angaar det af sagsoegerne anfoerte om den maade, de anfaegtede beslutninger blev gennemfoert paa, bemaerkes, at selv om man antog, at Kommissionens repraesentanter handlede i strid med deres befoejelser i henhold til artikel 14 i forordning nr . 17 og de anfaegtede beslutninger, ville dette vaere uden betydning for spoergsmaalet om beslutningernes lovlighed . Som Domstolen har fastslaaet i dommen af 8 . november 1983 ( IAZ, 96-102, 104, 105, 108 og 110/82, Sml . s . 3369, praemis 16 ), kan omstaendigheder indtruffet efter en beslutnings vedtagelse ikke beroere dennes gyldighed . Der er derfor ingen anledning til i naervaerende sager at undersoege klagepunkterne vedroerende kontrolundersoegelsernes gennemfoerelse .

36 Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af grundrettigheden boligens ukraenkelighed og respekt for privatliv, kan herefter ikke laegges til grund .

Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet

37 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at der ved de anfaegtede beslutninger er sket en tilsidesaettelse af det faellesskabsretlige proportionalitetsprincip, idet beslutningerne uden grund kraenker den grundlaeggende rettighed, som virksomheder i henhold til artikel 18, stk . 2, i den spanske forfatning har til at modsaette sig kontrolundersoegelser og ransagninger, bortset fra i tilfaelde af aabenbare og fortsat paagaaende overtraedelser og tilfaelde, hvor det paagaeldende indgreb gennemfoeres paa grundlag af en forudgaaende retskendelse . Kommissionen burde i henhold til det faellesskabsretlige proportionalitetsprincip have fortolket artikel 14 i forordning nr . 17 i overensstemmelse med den naevnte nationale besstemmelse, saaledes at der ikke skete nogen undergravning af den spanske forfatningsretlige ordning, der paa dette punkt ikke er i modstrid med Faellesskabets struktur og formaal .

38 Det bemaerkes herom, at det af sagsoegerne anfoerte, hvorved disse paaberaaber sig det faellesskabsretlige proportionalitetsprincip, i virkeligheden er udtryk for, at sagsoegerne goer gaeldende, at gyldigheden af de anfaegtede beslutninger forudsaetter, at disse hviler paa en fortolkning af forordning nr . 17, som sker paa grundlag af en bestemmelse i national ret . Som Domstolen har fastslaaet i dommen af 17 . december 1970 ( Internationale Handelsgesellschaft, 11/70, Sml . s . 235, praemis 3 ), skal spoergsmaalet om gyldigheden af faellesskabsretlige retsakter og andre afgoerelser udelukkende vurderes paa grundlag af faellesskabsretten, og en retsundergiven kan derfor ikke til stoette for, at en faellesskabsretlig retsakt eller anden afgoerelse er ugyldig eller ikke kan have retsvirkning paa en medlemsstats omraade, paaberaabe sig, at der er sket en kraenkelse af grundrettigheder i henhold til medlemsstatens forfatning eller den nationale forfatningsretlige ordnings principper .

39 Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet, kan herefter ikke laegges til grund .

Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling

40 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at der er sket en tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling derved, at Kommissionen gennemfoerte de anfaegtede kontrolundersoegelser, uden at der skete nogen forudgaaende retslig efterproevelse, idet Kommissionen, for saa vidt angaar en raekke kontrolundersoegelser hos virksomheder etableret i andre af Faellesskabets medlemsstater, foerst har gennemfoert disse efter en saadan retslig efterproevelse .

41 Det bemaerkes herom blot, at dette klagepunkt fra sagsoegerne retter sig mod den maade, de anfaegtede beslutninger blev gennemfoert paa . Som allerede anfoert, er der i naervaerende sager ingen anledning til at undersoege klagepunkter vedroerende kontrolundersoegelsernes gennemfoerelse .

42 Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, kan herefter ikke laegges til grund .

Anbringendet om, at de anfaegtede beslutninger ikke er blevet tilstraekkeligt begrundet

43 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at de anfaegtede beslutninger ikke opfylder de krav vedroerende begrundelse, der fremgaar af Traktatens artikel 190 og artikel 14, stk . 3, i forordning nr . 17, idet beslutningerne er unoejagtige, upraecise og delvis baseret paa fejlagtige oplysninger . Sagsoegerne anfoerer navnlig, at beslutningerne indeholder en unoejagtig definition af det relevante marked, hvorved der ikke sondres mellem markedet for PVC og markedet for polyaetylen, at de ikke angiver nogen geografisk afgraensning af dette marked, at de ikke i tilstraekkeligt omfang kvalificerer de formodede overtraedelser, at de ikke indeholder nogen angivelser vedroerende den periode, hvori disse overtraedelser skulle have fundet sted, samt at der ved beslutningerne blev set bort fra det ubestridte forhold, at Dow Ibérica og Alcudia hverken fremstiller eller forhandler PVC, og at EMP, som ganske vist besidder aktiemajoriteten i Alcudia, selv hverken fremstiller eller forhandler nogen af de paagaeldende stoffer .

44 Det bemaerkes herom, at Domstolen allerede i den tidligere naevnte dom af 26 . juni 1980 ( National Panasonic, praemis 25 ) har fastslaaet, at det i artikel 14, stk . 3, i forordning nr . 17 er angivet, hvad der i hovedtraek skal vaere indeholdt i begrundelsen til en beslutning om en kontrolundersoegelse, idet det naermere hedder : "I beslutningen angives kontrolundersoegelsens genstand og formaal, fastsaettes tidspunktet for dens begyndelse og gives oplysning om de i artikel 15, stk . 1, litra c ), og artikel 16, stk . 1, litra d ), fastsatte sanktioner samt om adgangen til at indbringe klage over beslutningen for Domstolen ".

45 Som anfoert ovenfor, er kravet om, at Kommissionen skal angive kontrolundersoegelsens genstand og formaal, udtryk for en grundlaeggende retsikkerhedsgaranti, der er et led i den paagaeldende virksomheds rettigheder i henhold til kontradiktionsprincippet . Foelgelig kan kravene med hensyn til raekkevidden af forpligtelsen til at begrunde beslutninger om kontrolundersoegelser ikke svaekkes ud fra overvejelser vedroerende undersoegelsens gennemslagskraft . Det bemaerkes herved, at selv om Kommissionen ikke er forpligtet til at give adressaten for en beslutning om en kontrolundersoegelse meddelelse om samtlige de oplysninger om de formodede overtraedelser, som den raader over, eller til at angive en noejagtig retlig kvalificering af disse overtraedelser, har Kommissionen dog pligt til klart at angive, hvilke formodninger dens paataenkte undersoegelse angaar .

46 Sagsoegernes klagepunkter vedroerende begrundelserne til de anfaegtede beslutninger kan herefter ikke laegges til grund . Det er saaledes en forudsaetning, at en beslutning om en kontrolundersoegelse indeholder de ovenfor naevnte oplysninger af afgoerende karakter, men der gaelder ikke noget absolut krav om, at en saadan beslutning herudover skal indeholde en noejagtig afgraensning af det relevante marked, en noejagtig retlig kvalificering af de formodede overtraedelser og en angivelse af den periode, hvori disse overtraedelser maa antages at have fundet sted .

47 Det bemaerkes herved, at begrundelserne til de anfaegtede beslutninger er affattet meget generelt og med fordel kunne have vaeret mere noejagtige, hvilket Kommissionen kan bebrejdes, men de indeholder dog en angivelse af de afgoerende forhold, som kraeves i henhold til artikel 14, stk . 3, i forordning nr . 17 . Beslutningerne indeholder navnlig oplysning om omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det maatte antages, at der mellem producenter og leverandoerer af PVC og polyaetylen ( herunder, men ikke udelukkende, LdPE ) i EF blev anvendt aftaler eller bestod en samordnet praksis vedroerende maalsalgspriser og leveringskvoter for disse produkter . Det anfoertes, at den naevnte samordning ville kunne vaere udtryk for en alvorlig overtraedelse af Traktatens artikel 85, stk . 1 . I henhold til beslutningernes artikel 1 var hver af sagsoegerne "forpligtet til at underkaste sig en kontrolundersoegelse vedroerende selskabets formodede deltagelse" i den paagaeldende samordning og dermed til at give Kommissionens repraesentanter adgang til selskabets lokaler og til gennemsyn at fremlaegge forretningspapirer "omfattet af undersoegelsens genstand" eller tillade kopier taget af disse .

48 Hvad angaar det saerlige klagepunkt, som EMP har fremsat vedroerende den til dette selskab rettede beslutning, bemaerkes blot, at den - i beslutningen naevnte - mulige deltagelse fra dette selskabs side i dets egenskab af moderselskab for Alcudia i de konkurrencestridige forhold, som var genstand for kontrolundersoegelsen, ikke kunne udelukkes alene ud fra den betragtning, at EMP selv hverken fremstiller eller forhandler de stoffer, som de konkurrencestridige forhold angik .

49 Anbringendet om en utilstraekkelig begrundelse kan herefter ikke laegges til grund .

Anbringendet om, at der savnes belaeg for eller hersker usikkerhed omkring de faktiske omstaendigheder, der ligger til grund for beslutningerne

50 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at der ved de anfaegtede beslutninger er sket en tilsidesaettelse af legalitetsprincippet, idet beslutningerne ikke er baseret paa beviser eller indicier, der kan begrunde de paagaeldende kontrolundersoegelser .

51 Det bemaerkes herom indledningsvis, at for saa vidt dette anbringende hviler paa den opfattelse, at Kommissionen er forpligtet til at give adressater for en beslutning om en kontrolundersoegelse meddelelse om samtlige de oplysninger vedroerende de formodede overtraedelser, som den raader over, er det allerede ovenfor i forbindelse med undersoegelsen af anbringendet om, at de anfaegtede beslutninger ikke er blevet tilstraekkeligt begrundet, blevet fastslaaet, at denne opfattelse savner grundlag .

52 For saa vidt det ved naervaerende anbringende goeres gaeldende, at der ingen faktiske omstaendigheder forelaa, som kunne begrunde de paagaeldende kontrolundersoegelser, og dermed, at de anfaegtede beslutninger er vilkaarlige, bemaerkes, at der ikke kan gives sagsoegeren medhold i dette klagepunkt, da sagsoegeren intet har fremlagt til stoette for rigtigheden af det anfoerte .

53 Der kan herefter ikke gives sagsoegerne medhold i anbringendet om, at der savnes belaeg for eller hersker usikkerhed omkring de faktiske omstaendigheder, der ligger til grund for beslutningerne .

Anbringendet om, at der er sket en kraenkelse af den grundrettighed, hvorefter der bestaar en forhaandsformodning for manglende skyld

54 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at der ved de anfaegtede beslutninger er sket en kraenkelse af deres grundrettigheder, naermere bestemt den grundrettighed, hvorefter der bestaar en forhaandsformodning for manglende skyld, idet Kommissionen ved beslutningerne gik ud fra en forudsaetning om, at der forelaa "beviser" for sagsoegernes deltagelse i aftaler eller samordnet praksis .

55 Det bemaerkes herom blot, at det ifoelge ordlyden af beslutningen ikke blev anset for godtgjort, at der var indgaaet aftaler eller bestod en samordnet praksis som omhandlet, idet der forelaa en "mistanke" herom .

56 Anbringendet om, at der er sket en kraenkelse af den grundrettighed, hvorefter der bestaar en forhaandsformodning for manglende skyld, kan herefter ikke laegges til grund, idet det bemaerkes, at det er ufornoedent at undersoege, hvorvidt der i henhold til faellesskabsretten gaelder en saadan grundrettighed, for saa vidt angaar virksomheder .

Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter

57 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at der ved de anfaegtede beslutninger er sket en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter . For det foerste fremgaar det ikke af beslutningerne, hvilken besluttende myndighed der har truffet disse, ligesom det ikke er muligt at afgoere, hvorvidt denne myndighed havde kompetence til at traeffe de paagaeldende beslutninger, og for det andet er beslutningerne ikke underskrevet af den besluttende myndighed .

58 Hvad angaar det foerste klagepunkt, bemaerkes, at de anfaegtede beslutninger blev truffet efter den saakaldte bemyndigelsesprocedure, der er fastlagt ved Kommissionens beslutning af 5 . november 1980, som giver det medlem af Kommissionen, under hvem konkurrenceanliggender henhoerer, befoejelse til i medfoer af artikel 14, stk . 3, i forordning nr . 17 paa Kommissionens vegne og paa dennes ansvar at paalaegge en virksomhed at underkaste sig en kontrolundersoegelse . I dommen af 23 . september 1986 ( AKZO Chemie mod Kommissionen, 5/85, Sml . s . 2585 ) har Domstolen allerede udtalt, at delegationsbeslutningen ikke strider mod kollegialitetsprincippet i fusionstraktatens artikel 17 . Der kunne derfor ikke herske nogen tvivl om den besluttende myndigheds identitet og kompetence, idet den besluttende myndighed var Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber .

59 Hvad angaar det andet klagepunkt, bemaerkes, at der ikke gaelder nogen bestemmelse om, at det eksemplar af beslutningen, som tilstilles virksomheden, skal vaere underskrevet af det medlem af Kommissionen, som er blevet givet den omhandlede bemyndigelse . Det er herved ubestridt, at Kommissionens generalsekretaer ved sin underskrift behoerigt havde attesteret, at de anfaegtede beslutninger var autentiske .

60 Anbringendet om, at der er sket en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, kan herefter ikke laegges til grund .

Anbringendet om, at beslutningerne angaar forhold, der ligger forud for Spaniens tiltraedelse af Faellesskabet

61 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at forhold, der ligger forud for Spaniens tiltraedelse af Faellesskabet, er omfattet af "faellesskabsrettens territoriale gyldighedsomraade", for saa vidt der er tale om forhold, som har konkurrencestridige virkninger inden for Faellesskabet, hvorimod saadanne forhold ikke er omfattet af "faellesskabsrettens personelle gyldighedsomraade", naermere bestemt saaledes, at de her omhandlede forhold ikke kunne goeres til genstand for en tvangsmaessig undersoegelse, for saa vidt de virksomheder, der havde gjort sig skyldig i dem, ikke var omfattet af Kommissionens kompetence . Kommissionens befoejelser til at gennemfoere undersoegelser kan ikke have tilbagevirkende gyldighed .

62 Det bemaerkes herom i foerste raekke, at der ikke blev fastsat nogen undtagelser, for saa vidt angaar forordning nr . 17, hvorfor denne retsakt har fundet anvendelse fra tidspunktet for de nye medlemsstaters tiltraedelse, jfr . hovedreglen i artikel 2 i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse . Der har derfor siden den 1 . januar 1986 kunnet gennemfoeres kontrolundersoegelser hos virksomheder etableret i Spanien .

63 De eneste begraensninger, der gaelder med hensyn til genstanden for kontrolundersoegelser gennemfoert af Kommissionen efter dette tidspunkt hos virksomheder etableret i de nye medlemsstater, er dem, som foelger af anvendelsesomraadet for de faellesskabsretlige konkurrenceregler, og ingen bestemmelse begraenser i denne forbindelse Kommissionens befoejelser til at gennemfoere undersoegelser til forhold, der ligger efter tiltraedelsen .

64 Anbringendet om, at beslutningen angaar forhold, der ligger forud for Spaniens tiltraedelse af Faellesskabet, kan foelgelig ikke laegges til grund .

65 Da der saaledes ikke kan gives sagsoegerne medhold i nogen af de anbringender, som de har fremsat mod de anfaegtede beslutninger, vil sagsoegte herefter vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

66 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom . Sagsoegerne har tabt sagerne og boer derfor doemmes til in solidum at betale sagsomkostningerne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger in solidum .