61987C0189

++++

Hoeje Domstol .

1 . Bundesgerichtshof har forelagt Domstolen to spoergsmaal - som hver frembyder to vanskelige problemer - vedroerende fortolkningen af konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager ( herefter benaevnt "konventionen "). De to bestemmelser, der skal fortolkes, er konventionens artikel 6, nr . 1, og artikel 5, nr . 3 .

I - Artikel 6, nr . 1

2 . Det maa foerst afgoeres, om det i betragtning af, at artikel 6, nr . 1, ikke udtaler sig herom, er noedvendigt, at de krav, der fremsaettes over for forskellige sagsoegte, er indbyrdes sammenhaengende . Teorien ( 1 ) og national retspraksis ( 2 ) vedroerende konventionen besvarer enstemmigt dette spoergsmaal bekraeftende . Berettigelsen af et saadant krav bestaar i, at man oensker, at reglen "actor sequitur forum rei" bevarer sin principielle betydning, "saaledes at det undgaas, at (( artikel 6, nr . 1 )) kun benyttes med henblik paa at unddrage en af parterne domsmyndigheden i hans bopaelsstat ". ( 3 )

3 . Paa trods af, hvad der undertiden er blevet anfoert ( 4 ), kan det ikke overlades til de kontraherende staters retsordener at definere denne sammenhaeng . De i konventionen anvendte begreber boer fortolkes ensartet

"paa baggrund af konventionens formaal og almindelige opbygning og for i videst muligt omfang at sikre lighed og ensartethed i de rettigheder og forpligtelser, som konventionen indebaerer for de kontraherende stater og de af konventionen beroerte personer" ( 5 ).

4 . Den forelaeggende ret har opstillet et alternativ : Enten anerkendes det, at retten har kompetence i henhold til artikel 6, nr . 1, naar kravene retligt og faktisk er ligeartede, eller ogsaa anerkendes dette kun, naar det gaelder om at undgaa indbyrdes uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at kravene blev paakendt hver for sig . Dette alternativ synes i virkeligheden at staa i forbindelse med sondringen i tysk ret ( 6 ) mellem almindeligt procesfaellesskab ( 7 ) og noedvendigt procesfaellesskab ( 8 ).

5 . Det kriterium, Domstolen skal naa frem til her, skal foere til, at man finder den rette balance mellem foelgende to krav :

- at tilgodese hensynet til retsplejen, navnlig ved at undgaa risikoen for indbyrdes uforenelige afgoerelser ( 9 ),

- at opretholde reglen i konventionens artikel 2 som det grundlaeggende princip .

6 . Kriterierne "un lien sérieux" ( 10 ) og "un lien qui ne serait pas artificiel" ( 11 ) forekommer mig at vaere for ubestemte .

7 . Et subjektivt kriterium, som forudsaetter en undersoegelse af, om sagsoegeren har villet unddrage en af de sagsoegte vaerneting ved den ret, der normalt ville have kompetencen, ville vaere vanskeligt at anvende . Under alle omstaendigheder maa kompetencen kunne udledes af objektive regler . Af hensyn til retssikkerheden vil man naeppe kunne acceptere en undersoegelse af sagsoegerens hensigter, der ville vaere ligesaa vanskelig, som den ville vaere problematisk .

8 . En definition, som bygger paa begrebet noedvendigt procesfaellesskab ( 12 ), saaledes som dette forstaas i tysk og italiensk ret, forekommer mig for restriktiv . Kommissionen har med rette anfoert, at hvis man kun ville anvende artikel 6, nr . 1, i de tilfaelde, hvor der foreligger noedvendigt procesfaellesskab, ville reglen naesten ikke have nogen praktisk betydning, fordi saadanne tilfaelde er saa sjaeldne .

9 . Italiensk ret giver gennem begrebet "litisconsorzio facoltativo" nogle interessante fingerpeg om det formaal, der forfoelges ( 13 ). Dette begreb forudsaetter, at der er fuldstaendig eller delvis overensstemmelse mellem kravene, for saa vidt angaar "petitum" eller "causa petendi" ( 14 ). Det er naert beslaegtet med "einfache Streitgenossenschaft" i tysk ret og ligeledes, om end med visse nuancer, med "connexité" i fransk ret .

10 . Det forekommer mig imidlertid, at en abstrakt formulering, der navnlig grunder sig paa forestillingerne om, at der skal vaere tale om samme retsgrund og sagsgenstand, frembyder reelle ulemper ( 15 ). Specielt med hensyn til retsgrunden er der tale om et begreb, som er saa vanskeligt at anvende, at jeg er staerkt i tvivl om, hvorvidt det kan forenes med kravet om en selvstaendig og ensartet fortolkning i de kontraherende stater .

11 . Den fremgangsmaade, der til syvende og sidst forekommer mig at vaere mest konsekvent, bestaar i at hente inspiration i konventionens artikel 22, stk . 3 . I denne bestemmelse defineres indbyrdes sammenhaengende krav som krav

"der er saa snaevert forbundne, at det er oenskeligt at behandle og paakende dem samtidigt for at undgaa uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at kravene blev paakendt hver for sig ."

12 . At forhindre uforenelige afgoerelser er formaalet med saavel artikel 6, nr . 1, som artikel 22, stk . 3 . Under disse omstaendigheder er det vanskeligt at se, hvilke vaesentlige grunde der ville tale imod at overfoere "formaalskriteriet" i sidstnaevnte bestemmelse til det tilfaelde, hvor der er tale om flere krav ( 16 ).

13 . Det bemaerkes imidlertid, at Bundesgerichtshof synes at sidestille noedvendigheden af at undgaa uforenelige afgoerelser med de tilfaelde, hvor der er tale om noedvendigt procesfaellesskab . Naar Bundesgerichtshof taler om, at afgoerelserne er uforenelige, mener den uden tvivl, at "det vil vaere umuligt at fuldbyrde to afgoerelser samtidig" ( 17 ), og dette kriterium er endnu mere restriktivt end den blotte modstrid mellem afgoerelserne, som ikke noedvendigvis er til hinder for, at hver af dem kan fuldbyrdes saerskilt .

14 . Sondringen kan anskueliggoeres ved hjaelp af foelgende eksempel : to sager, der er anlagt hver for sig mod to personer, der formodes at have foraarsaget en ulykke, kan give anledning til to domme, hvoraf én giver sagsoegeren medhold, og den anden frifinder sagsoegte med den begrundelse, at skaden ikke kan medfoere erstatningsansvar . Afgoerelserne er naturligvis modstridende, ja endog uforenelige ( 18 ). For saa vidt er det dog ikke umuligt at fuldbyrde dem samtidig .

15 . For tydeligt at markere denne forskel maa man uden tvivl udtrykkeligt tale om "indbyrdes modstridende afgoerelser" for utvetydigt at understrege, at man har valgt en tilstraekkelig vidtgaaende loesning .

II - Artikel 5, nr . 3

16 . Skal begrebet "erstatning uden for kontrakt" i artikel 5, nr . 3, fortolkes selvstaendigt? Dette spoergsmaal er endnu ikke blevet besvaret i Domstolens praksis . Men generaladvokat Warner har i Rueffer-sagen ( 19 ) udfoerligt og efter min opfattelse absolut med rette begrundet, hvorfor det maa besvares bekraeftende . Jeg skal blot naevne to af de vaesentligste grunde, han har anfoert til stoette herfor .

17 . Den ene er, at Domstolen - naar man ser bort fra sagen Tessili mod Dunlop ( 20 ) - systematisk har valgt den anden af de to loesninger ( 21 ) i alle de tilfaelde, hvor den har skullet tage stilling til, om et begreb i konventionen skulle forstaas saaledes, at det henviser til national lovgivning, eller skal fortolkes selvstaendigt . Jeg skal erindre om, at Domstolen i Peters-dommen har valgt en selvstaendig definition af begrebet kontraktsforhold, og at det maa antages, at erstatning uden for kontrakt er modstykket til artikel 5, nr . 1 .

18 . For det andet kan det, for saa vidt som begreberne i konventionen ikke svarer til retlige begreber, som er kendt i hver af de kontraherende stater - og generaladvokat Warner har klart paavist, at dette er tilfaeldet - ikke haevdes, at de henviser til national ret .

19 . Jeg vil gerne tilfoeje, at den eventuelle manglende overensstemmelse mellem betydningen af begreberne, alt efter om der er tale om "lex causae" eller om fastlaeggelsen af kompetencen i henhold til konventionen, ikke er til hinder for at anlaegge en selvstaendig fortolkning . Retten kan ganske klart henvise til forskellige retlige begreber, dels naar den afgoer kompetencespoergsmaalet, dels naar den paadoemmer sagen .

20 . Er det noedvendigt at opstille en definition af begrebet "erstatning uden for kontrakt"? Hvis man blot ser paa ordlyden af den forelaeggende rets spoergsmaal, er dette ikke noedvendigt . I den forbindelse skal jeg bemaerke, at generaladvokat Warner spoegefuldt har henvist til de frygtelige vanskeligheder, en saadan definition kan give anledning til :

"som elefanten i ordsproget er (( det engelske begreb )) 'tort' lettere at genkende end at definere ."

21 . I teorien antages det ligeledes, at der paa dette punkt maa udvises stor forsigtighed ( 22 ), hvilket i det foreliggende tilfaelde simpelt hen er ensbetydende med, at Domstolen maa undlade at formulere en abstrakt retsstandard, som den i oevrigt ikke er blevet anmodet om at opstille . Under alle omstaendigheder skal den fortolkning, jeg foreslaar med hensyn til det sidste spoergsmaal, goere det muligt at loese det problem, den forelaeggende ret staar overfor .

22 . Bundesgerichtshof oensker oplyst, i hvilket omfang artikel 5, nr . 3, "saafremt der er anlagt sag til erstatning paa grundlag af saavel reglerne om ansvar uden for kontrakt som i kontrakt samt om ugrundet berigelse", giver hjemmel for - som foelge af kravenes indbyrdes sammenhaeng - at anvende et accessorisk vaerneting for de krav, der ikke stoettes paa reglerne om ansvar uden for kontrakt .

23 . Naturligvis kan dette kun forekomme inden for rammerne af nationale processuelle ordninger, hvor det er tilladt at "kumulere" soegsmaalsgrundene for én og samme retssag, saaledes som det synes at vaere tilfaeldet i Forbundsrepublikken Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige .

24 . Problemet opstaar naturligvis kun i tilfaelde, hvor retten ikke af konventionen kan udlede en direkte kompetence med hensyn til den accessoriske soegsmaalsgrund .

25 . Lad mig straks sige, at jeg kan tilslutte mig det af Kommissionen anfoerte, idet denne forekommer mig at have draget de mest velovervejede konsekvenser af Domstolens praksis, og navnlig dommen i Peters-sagen ( 23 ), hvori Domstolen har udtalt, at

"situationer, hvor flere forskelige retter har kompetence til at paadoemme samme typer sager, ikke er fremmende for retssikkerheden og en effektiv retsbeskyttelse inden for de geografiske omraader, som Faellesskabet bestaar af . Konventionens bestemmelser boer derfor fortolkes paa en saadan maade, at den domstol, som en sag indbringes for, ikke stilles overfor at maatte erklaere sig kompetent til at paadoemme visse krav, men ikke andre, som er naert sammenhaengende dermed" ( 24 ).

26 . Noedvendigheden af en rationel kompetencefordeling ( 25 ) goer det berettiget at

"alle spoergsmaal, der kan opstaa i forbindelse med opfyldelsen af en kontraktsforpligtelse - paa grund af den naere forbindelse, der er opstaaet mellem de parter, som har indgaaet kontrakten - boer kunne indbringes for samme ret, nemlig retten paa opfyldelsesstedet" ( 26 ).

27 . Saaledes har Domstolen formuleret de grunde, som taler for en "dragning" henimod artikel 5, nr . 1, som ogsaa maa gaelde soegsmaalsgrundene, hvad enten de nu efter lex causae stoettes paa erstatning uden for kontrakt eller ugrundet berigelse, naar de som i det foreliggende tilfaelde "i det vaesentlige beror paa misligholdelse af de kontraktlige forpligtelser" ( 27 ).

28 . Desuden er der klare praktiske fordele ( 28 ): den ret, der har kompetencen med hensyn til kontrakten, er bedst i stand til at forstaa dens sammenhaeng og alle de omtvistede foelgevirkninger .

29 . Med andre ord maa det antages, at hvis der foreligger saadanne konkurrerende soegsmaalsgrunde, er artikel 5, nr . 1, eneafgoerende for rettens kompetence, da kontraktsforholdet "kanaliserer" alle sagens aspekter .

30 . Denne loesning er derfor indirekte, men noedvendigvis ensbetydende med, at soegsmaalsgrundene i én og samme sag, selv om de ikke efter national ret vedroerer kontrakten, i et saadant tilfaelde ikke falder ind under artikel 5, nr . 3' s anvendelsesomraade, men er omfattet af vaernetinget i henhold til artikel 5,nr . 1, ( 29 ), naar selve sagen er et udtryk for "spoergsmaal, der kan opstaa i forbindelse med opfyldelsen af en kontraktsforpligtelse" ( 30 ).

31 . Jeg skal derfor foreslaa, at Domstolen kender for ret, at

- det - for at artikel 6, nr . 1, i konventionen af 27 . september 1968 kan finde anvendelse - maa kraeves, at der er en saadan indbyrdes sammenhaeng mellem kravene, at det er oenskeligt at behandle og paakende dem samtidigt for at undgaa uforenelige eller modstridende afgoerelser i tilfaelde af, at kravene blev paakendt hver for sig;

- begrebet erstatning uden for kontrakt i konventionens artikel 5, nr . 3, skal fortolkes som et selvstaendigt begreb;

- et krav, der stoettes baade paa reglerne om ansvar uden for kontrakt og i kontrakt og paa ugrundet berigelse, falder udelukkende ind under de regler, der gaelder for sager om kontraktsforhold i henhold til konventionens artikel 5, nr . 1 .

(*) Oversat fra fransk .

( 1 ) Jfr . navnlig P . Jenard' s rapport, EFT C 59 af 5.3.1979, s . 26; Droz : Compétence judiciaire et effets des jugements dans le marché commun, s . 71, nr . 88; Kropholler : Europaeisches Zivilprozessrecht, s . 76, nr . 5, ad artikel 6 .

( 2 ) Se f.eks . Corte di Cassazione, 6 . november 1975, Dir . com . Scambi int . 1976, s . 383; Cour d' Appel de Paris, 28 . juni 1978, R.c.d.i.p ., s . 444, kommenteret af Santa Croce .

( 3 ) Gothot og Holleaux : La convention de Bruxelles du 27 septembre 1968, compétence judiciaire et effets des jugements dans la CEE, s . 62, nr . 111 .

( 4 ) Droz, op.cit, nr . 88, s . 71; Desantes Real : La competencia judicial en la Comunidad europea, 1986, s . 330 .

( 5 ) Sag 34/82, Peters, Sml . 1983, s . 987 . Se mere generelt den i fodnote 20 omtalte afgoerelse .

( 6 ) Som kan sammenlignes med de italienske begreber "litisconsorzio facoltativo" og "litisconsorzio necessario" og de franske begreber "connexité" og "indivisibilité", jfr . fodnote 12 .

( 7 ) "Einfache Streitgenossenschaft"

( 8 ) "Notwendige Streitgenossenschaft ".

( 9 ) Jenard-rapporten, EFT C 59, s . 27 .

( 10 ) Gothot og Holleaux, op . cit ., s . 62, nr . 111 . ( O.a .: en reel sammenhaeng ).

( 11 ) Cour d' appel de Paris, 28 . juni 1978, jfr . fodnote 2 ( O.a .: en ikke - konstrueret sammenhaeng ).

( 12 ) Begrebet "litisconsorzio necessario" ( jfr . fodnote 6, se i den forbindelse Carpi Colessanti, Taruffo : Commentario breve al codice di procedura civile, 1984, s . 102, nr . 102 ) maa uden tvivl staa i forbindelse med begrebet "indivisibilité" eller "connexité renforcée" i fransk ret ( jfr . Solus og Perrot : Droit judiciaire privé, 1973, bind II, La compétence, s . 604, nr . 552 ff .).

( 13 ) "Formaalet med reglen er at fremme harmoniske loesninger ... saaledes at faren for - ogsaa kun rent logisk - modstridende loesninger undgaas, og saaledes at procesoekonomiske krav opfyldes ". Carpi, Colesanti, Taruffo, op . cit ., s . 103, nr . 103 .

( 14 ) Ibid .

( 15 ) Se med hensyn til "connexité" bl.a . Solus og Perrot, som er af den opfattelse, at "man bevidst boer undlade at anvende denne metode . En gennemgang af retspraksis viser nemlig, at selv om der - naar disse tre elementer (( part, retsgrund, genstand )) ikke alle er identiske, hvilket noedvendigvis er udelukket, fordi de to sager er forskellige - kan vaere identitet mellem sagsgenstanden, retsgrunden eller endog parterne, naar der er tale om sammenhaengende krav, er denne identitet dog ingen noedvendig og tilstraekkelig betingelse for "connexité", op.cit ., s . 588, nr . 541, og s . 589 .

( 16 ) Se Kropholler : Europaeisches Zivilprozessrecht, 1982, s . 76, note 5 . Se ogsaa Lasok og Stone : "artikel 6, nr . 1, goer intet forsoeg paa at fastlaegge hvilken grad af sammenhaeng mellem kravene mod de forskellige sagsoegte, der er tilstraekkelig til, at bestemmelsen finder anvendelse, men der kan hentes hjaelp i definitionen af 'indbyrdes sammenhaengende krav' i artikel 22 stk . 3 ..." Conflict of laws in the European community, 1987, s . 253 . Se ogsaa Born og Fallon : Journal des tribunaux, 1983, nr . 66 .

( 17 ) Solus og Perrot, op . cit . nr . 555, s . 608 .

( 18 ) Selv om man er af den opfattelse, at begrebet uforenelighed maa fortolkes paa samme maade, for saa vidt angaar artikel 6, nr . 1, og artikel 22, stk . 3, mener jeg, at uforenelighed i artikel 27, nr . 3' s forstand boer opfattes mere restriktivt . I det foerste tilfaelde er der nemlig tale om at forhindre vanskeligheder, mens der i det andet er tale om at naegte anerkendelse eller exequatur i strid med konventionens principper og formaal . Jfr . sag 145/86, Hoffmann, dom af 4 . februar 1988, Sml . s . 645 .

( 19 ) Sag 814/79, Sml . 1980, s . 3807 .

( 20 ) Sag 12/76, Sml . s . 1473 .

( 21 ) Sag 14/76, De Bloos mod Bouyer, Sml . 1976, s . 1497; sag 29/76, LTU, Sml . 1976, s . 1541; sag 21/76, Bier mod Mines de Potasse, Sml . 1976, s . 1735; sag 33/78, Somafer mod Saar-Ferngas, Sml . 1978, s . 2183; sag 43/77, Riva, Sml . 1977, s . 2175; sag 150/77, Bertrand mod Ott, Sml . 1978, s . 1431; sag 133/78, Gourdain mod Nadler, Sml . 1979, s . 733; sag 814/79, Rueffer, Sml . 1980, s . 3807; sag 34/82, Peters, jfr . ovenfor; sag 9/87, Arcado, dom af 8 . marts 1988, Sml . s . 1539 .

( 22 ) "... det er ikke mindre sandsynligt, at Domstolen ikke i en enkelt dom kan give en samlet definition af begrebet 'erstatning uden for kontrakt' i artikel 5, nr . 3 . Selv hvis man mener, at der kan gives en saadan definition, hvilket er tvivlsomt, risikerer den at foere nye vanskeligheder med sig, fordi den er for abstrakt ... Faellesskabsdefinitionen vil derfor sandsynligvis blive opstillet progressivt, efter en kasuistisk fremgangsmaade og paa bekostning af en uundgaaelig usikkerhed i en vis periode", Gothot et Holleaux i La convention de Bruxelles du 27 . septembre 1968, ed . Jupiter, 1985, s . 47 og 48, nr . 86 ( min fremhaevelse ). I samme retning Desantes Real, op . cit ., s . 315, Bischof, Clunet, 1982, s . 470-471 .

( 23 ) Sag 34/82, jfr . ovenfor .

( 24 ) Praemis 17, mine fremhaevelser .

( 25 ) Reglen om, at accessoriske krav foelger hovedkravet, er udtrykkelig omtalt i dommen i sag 266/85, Shenavai, dom af 15 . januar 1987, Sml . s . 239, praemis 19 .

( 26 ) Praemis 12, mine fremhaevelser .

( 27 ) Jfr . Kropholler, op . cit ., s . 64, nr . 32, ad artikel 5, som er af den opfattelse, at "det er kontraktsforholdet og ikke deliktsforholdet, der er afgoerende ".

( 28 ) Jfr . Peters-dommen, jfr . ovenfor, praemis 14 .

( 29 ) Jfr . dog de saerlige bestemmelser i protokollens artikel 1 vedroerende personer bosat i Luxembourg .

( 30 ) Jfr . ovenfor punkt 26 .