61983J0293

1 . EOEF-traktaten _ sagligt anvendelsesomraade _ faglig uddannelse _ adgang til undervisning _ anvendelighed af traktatsbestemmelserne

( EOEF-traktaten , art . 128 )

2 . Faellesskabsret _ grundsaetninger _ ligebehandling _ forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet _ faglig uddannelse undtaget i en medlemsstat _ indskrivningsgebyr eller saakaldt »minerval« der alene kraeves af statsborgere fra de andre medlemsstater _ forbud

( EOEF-traktaten , art . 7 )

3 . Socialpolitik _ faelles politik for faglig uddannelse _ faglig uddannelse _ begreb _ undervisning i tegneseriekunst _ omfattet

( EOEF-traktaten , art . 128 )

1 . Skoent undervisnings- og uddannelsespolitikken ikke som saadan hoerer til de omraader , som ifoelge traktaten henhoerer under faellesskabsinstitutionens kompetence , er adgangen til og deltagelse i undervisning samt ansaettelse i laerlingestillinger , saerlig naar det drejer sig om faglig uddannelse , ikke forhold , som falder uden for faellesskabsretten . Det fremgaar af forskellige retsakter og programmer , som Raadet har vedtaget paa dette omraade , at den faelles politik for faglig uddannelse , der er omtalt i artikel 128 , gradvis er i faerd med at blive skabt . Den udgoer i oevrigt et uundvaerligt led i Faellesskabets virke , blandt hvis formaal man blandt andet finder den frie bevaegelighed for personer , arbejdskraftens mobilitet og forbedringen af arbejdstagernes levevilkaar . Heraf foelger , at vilkaarene for adgangen til faglig uddannelse henhoerer under traktatens anvendelsesomraade .

2 . Paalaeggelse af en afgift , et indskrivningsgebyr eller en studieafgift som betingelse for adgangen til at foelge faglig undervisning for studerende , der er statsborgere i andre medlemsstater , mens en tilsvarende afgift ikke paalaegges indenlandske studerende , udgoer en forskelsbehandling , som udoeves paa grundlag af nationalitet , og som er forbudt ved traktatens artikel 7 .

3 . Enhver form for uddannelse , der foerer til en kompetence inden for en profession , et fag eller en bestemt stilling , eller som bibringer den saerlige faerdighed , der kraeves for at udoeve en saadan profession , fag eller stilling , henhoerer under begrebet faglig uddannelse , uanset elevernes eller de studerendes arbejds- eller uddannelsesniveau , ligesom det heller ikke spiller nogen rolle , om uddannelsesprogrammet ogsaa omfatter en vis del mere almindelig undervisning . Foelgelig omfatter begrebet faglig uddannelse undervisning i tegneseriekunst ved en hoejere laereanstalt for kunst .

1 Ved kendelse af 23 . december 1983 , indgaaet til Domstolen den 28 . december s.aa ., har praesidenten for Tribunal de première instance de Liège i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 stillet to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 7 .

2 Spoergsmaalene er rejst under en sag om foreloebige forholdsregler , hvorunder en studerende ved Det kongelige Akademi for de Skoenne Kunster i Liège , Françoise Gravier , har paastaaet byen Liège kendt uberettiget til at opkraeve en studieafgift , benaevnt »minerval« , som ikke blev kraevet af studerende af belgisk nationalitet . Byen Liège har tilvarslet den belgiske stat , der har udformet de cirkulaerer , der hjemler opkraevelsen af en studieafgift , og Communautè Française , den fransksprogede befolkningsgruppe , der er den regionale myndighed , som kunstuddannelse henhoerer under .

3 Det fremgaar af sagens akter , at i medfoer af artikel 12 i lov af 29 . maj 1959 om aendringer af en raekke bestemmelser for undervisning og uddannelse ( Moniteur belge af 19 . juni 1959 ) er folkeskole- og gymnasieuddannelsen gratis inden for det offentlige undervisningssystem og paa statsstoettede skoler , og at laereanstalter for videregaaende eller hoejere uddannelser kun maa opkraeve minimale indskrivningsgebyrer , som skal bidrage til finansieringen af deres sociale tjeneste . Som undtagelse fra naevnte artikel 12 gaelder imidlertid , at lovgivningen vedroerende det nationale undervisningsbudget hvert aar siden skoleaaret 1976-1977 har indeholdt en bemyndigelse for ministeren til at indfoere »en studieafgift for de udenlandske elever og studerende , hvis foraeldre ikke har bopael i Belgien , og som er indskrevet ved en statslig eller statsstoettet uddannelsesinstitution paa boernehaveklasse- , folkeskole- og gymnasieniveau eller fagskole , eller som foelger videregaaende kortere eller laengere uddannelser og tekniske uddannelser paa andet og tredje trin« .

4 Paa grundlag af en saadan bestemmelse _ i naervaerende tilfaelde artikel 15 i finansloven for aaret 1983 _ paalagde undervisningsministeren ved cirkulaere nr . 83.24 G af 30 . juni 1983 ( Moniteur belge af 3 . 2 . 1984 ) »for undervisningsaaret 1983-1984 , paa linje med de foregaaende aar , en studieafgift (...) for elever og studerende , som ikke er belgiske statsborgere , og som ved en laereanstalt foelger et heltidsstudium i kunst , tilrettelagt eller stoettet af staten« . Cirkulaeret indeholder fritagelse for betaling af studieafgiften bl.a . for studerende , hvor den ene af foraeldrene er belgisk statsborger , studerende med luxembourgsk statsborgerskab , samt studerende , hvis mor eller far har bopael i Belgien og dér udoever deres vaesentlige erhvervsmaessige beskaeftigelse , har formueindtaegter eller faar udbetalt pension og dér betaler skat .

5 Sagsoegeren i hovedsagen , Françoise Gravier , er fransk statsborger , og hendes foraeldre bor i Frankrig ; i 1982 tog hun ophold i Belgien for at paabegynde en videregaaende uddannelse i tegneseriekunst inden for rammerne af et hoejere kunststudium af fire aars varighed ved Det kongelige Akademi for de Skoenne Kunster i Liège . Hun ansoegte for det akademiske aar 1982-1983 om fritagelse for betaling af studieafgiften paa 24 622 BFR , der var fastsat for udenlandske studerende , der fulgte en hoejere undervisning inden for kunst . Ved skrivelse af 7 . oktober 1983 meddelte Det kongelige Akademi hende , at hendes ansoegning var blevet afslaaet med den begrundelse , at »enhver udenlandsk studerende maa vaere vidende om , at studierne ikke er gratis , og maa forvente , at der skal betales studieafgift« .

6 Efter afslaget paa hendes ansoegning blev Françoise Gravier anmodet om at betale studieafgiften for de akademiske aar 1982-1983 og 1983-1984 . Da de kraevede beloeb ikke blev indbetalt rettidigt , afviste man at indskrive hende for undervisningsaaret 1983-1984 . Dette medfoerte , at hendes opholdstilladelse i Belgien ikke kunne forlaenges . Herefter anlagde hun sag for praesidenten for Tribunal de première instance de Liège med paastand om fritagelse for betaling af studieafgiften samt udstedelse af enhver attestation , som maatte vaere noedvendig for at forlaenge hendes ophold i Belgien .

7 Under sagen for naevnte retsinstans har sagsoegeren bestridt gyldigheden af de ministerielle cirkulaerer , hvorved den anfaegtede studieafgift paalaegges . Hun har anfoert , at hun ikke kan vaere pligtig at betale en studieafgift , der ikke kraeves af belgiske statsborgere , dels fordi en saadan pligt udgoer en forskelsbehandling , som udoeves paa grundlag af nationalitet , og som er forbudt ifoelge traktatens artikel 7 , dels fordi en statsborger i en medlemsstat , der begiver sig til Belgien for dér at studere , har frihed hertil som modtager af tjenesteydelser i henhold til traktatens artikel 59 .

8 Byen Liège , der er sagsoegte i hovedsagen , har draget omsorg for , at en foreloebigt indskrivningsbevis er blevet udstedt til sagsoegeren , der saaledes har kunnet legalisere sit ophold i Belgien . I oevrigt er det byen Liège ' s opfattelse , at det maa vaere den belgiske stat og Communauté Française , der er procestilvarslede , der skal tage stilling til de indsigelser , som sagsoegeren har fremsat mod cirkulaererne om betaling af studieafgiften .

9 Retten , som sagen er indbragt for , har anerkendt sagens hastende karakter og fundet , at den rejser et spoergsmaal om fortolkning af faellesskabsretten , hvorfor den har udsat sagen paa Domstolens afgoerelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal :

»1 ) Er det i overensstemmelse med faellesskabsretten at antage , at statsborgere fra De europaeiske Faellesskabers medlemsstater , som begiver sig til en anden medlemsstats omraade alene med det formaal dér regelmaessigt at foelge undervisningen ved en laereanstalt , som meddeler undervisning blandt andet med henblik paa faglig uddannelse , i forhold til den paagaeldende laereanstalt er omfattet af artikel 7 i Rom-traktaten af 25 . marts 1957?

2)Saafremt spoergsmaalet besvares bekraeftende : paa grundlag af hvilke kriterier skal det afgoeres , om undervisning i tegneseriekunst er omfattet af Rom-traktatens anvendelsesomraade?«

10 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsens grunde , at den nationale retsinstans mener , at den opfattelse , hvorefter optagelsen ved en institution som Det kongelige Akademi for de Skoenne Kunster i Liège , der er gratis for belgiere , ligeledes skal vaere det for statsborgere fra andre medlemsstater , alene kan tiltraedes , saafremt sagsoegeren , der har begivet sig til Belgien alene med det formaal at studere i dette land , er omfattet af bestemmelserne i EOEF-traktaten . Efter at have fastslaaet , at der ikke kan gives et entydigt svar paa spoergsmaalet om , hvorvidt studerende kan anses som modtagere af tjenesteydelser , anfoeres det i forelaeggelseskendelsen , at selv om dette spoergsmaal besvares benaegtende , kan man ikke heraf udlede , at adgangen til uddannelse falder uden for traktatens anvendelsesomraade . Det fremgaar nemlig af Domstolens dom af 13 . juli 1983 ( Forcheri , sag 152/82 , Sml . 1983 , s . 2323 ), at under visse omstaendigheder kan det forhold , at adgangen til faglig uddannelse for statsborgere fra andre medlemsstater goeres afhaengig af betalingen af et indskrivningsgebyr , der ikke opkraeves af statens egne borgere , falde inden for traktatens anvendelsesomraade .

11 Dette er baggrunden for de stillede spoergsmaal , og derfor maa det foerst afgoeres , om en saadan studieafgift som omhandlet i forelaeggelseskendelsen udgoer en »forskelsbehandling , der udoeves paa grundlag af nationalitet« , jfr . traktatens artikel 7 .

12 Den belgiske Stat og Communauté Française har for Domstolen gjort gaeldende , at den omstaendighed , at der af udenlandske studenter kraeves et oekonomisk bidrag til undervisningen , beror paa den uligevaegt , der i Belgien siden 1976 har bestaaet mellem antallet af udenlandske studerende i Belgien og antallet af belgiske studerende i udlandet . Da dette misforhold har haft alvorlige budgetmaessige foelger inden for den nationale undervisning , har den belgiske regering set sig noedsaget til at afkraeve studerende , der er statsborgere i de oevrige medlemsstater , og som saedvanligvis ikke betaler skat i Belgien , et forholdsmaessigt bidrag til undervisningsudgifterne . Der er ikke tale om forskelsbehandling , tvaertimod stiller et saadant bidrag til udgifterne fra de udenlandske studerendes side dem paa lige fod med belgiske statsborgere .

13 Kommissionen har for Domstolen fremlagt talmateriale , hvoraf det fremgaar , at de studerendes bevaegelighed inden for Faellesskabet er et faenomen af begraenset raekkevidde , men at Belgien er den medlemsstat , der har den hoejeste procentdel af studerende , som er statsborgere i de andre medlemsstater , i forhold til det samlede antal studerende . Det fremgaar ligeledes af de fremlagte oplysninger , at Belgien er den eneste medlemsstat , der paalaegger udenlandske studerende betaling af en studieudgift , bortset fra Graekenland , som af gensidighedshensyn paalaegger belgiske studerende , der er indskrevet ved graeske universiteter , en lignende afgift . Kommissionen er i oevrigt af den opfattelse , at den anfaegtede studieafgift udgoer en forskelsbehandling mellem paa den ene side studerende af belgisk nationalitet , uanset om deres foraeldre eller de studerende selv betaler skat i Belgien , og paa den anden side statsborgere fra andre medlemsstater , og at denne forskel beror paa de studerendes nationalitet .

14 Det skal herved bemaerkes , at det fremgaar af indholdet af den belgiske lovgivning og af den praksis , der foelges med hensyn til opkraevningen af studieafgiften som omtalt ovenfor , at der ikke af studerende , der er belgiske statsborgere , kraeves nogen betaling af udgifterne ved en hoejere kunstuddannelse , medens udenlandske studerende skal betale en del af disse udgifter . Det er derfor klart , at denne forskelsbehandling beror paa nationalitet , hvilket ikke aendres blot ved det forhold , at der gaelder en raekke undtagelser fra sondringen mellem belgiske og udenlandske studenter , undtagelser , der i nogle tilfaelde er baseret paa nationalitet , saaledes som f.eks . de luxembourgske studerendes saerlige stilling , mens andre tilfaelde er baseret paa andre kriterier saasom , at foraeldrene bor i og er skattepligtige i Belgien .

15 En saadan forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet maa anses som en forskelsbehandling , der er forbudt ved traktatens artikel 7 , naar den udoeves paa et af traktaten omfattet omraade .

16 Den britiske og den danske regering har navnlig interesseret sig for dette problem . De er af den opfattelse , at naervaerende sag rejser principielle problemer af en raekkevidde , der gaar ud over de praejudicielle spoergsmaal , der er stillet af den belgiske ret . Disse lande har bestridt den opfattelse , hvorefter enhver , der oensker at studere i en anden medlemsstat , kan anses som modtager af tjenesteydelser , og har gjort gaeldende , at traktatens artikel 7 ikke forbyder en medlemsstat at behandle sine egne statsborgere gunstigere inden for uddannelsesomraadet , hvilket saerligt gaelder adgangen til uddannelse , stipendier og studiestoette , andre sociale stoetteforanstaltninger for studerende samt de studerendes andel i uddannelsesomkostningerne . Enhver medlemsstat har paa dette omraade saerlige forpligtelser over for sine egne borgere .

17 Kommissionen har heroverfor principalt forsvaret den opfattelse , at en studieafgift , der paalaegges studerende , som er statsborgere i en anden medlemsstat , er uforenelig med traktatens artikel 59 , saafremt denne afgift ikke finder anvendelse paa indenlandske studerende . Alene subsidiaert har Kommissionen gjort gaeldende , at en saadan fremgangsmaade udgoer en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet i modstrid med traktatens artikel 7 . Den anfoerer , at adgangen til faglig uddannelse nemlig er omfattet af traktatens artikler 48 , 52 , 59 og 128 og derfor henhoerer under dens anvendelsesomraade .

18 Paa grund af disse meningsforskelle findes det noedvendigt foerst at praecisere selve det rejste problem . For det foerste maa det fastslaas , at problemet ikke bestaar i , hvorledes undervisningen tilrettelaegges eller finansieres , men alene deri , at der er indfoert en oekonomisk hindring for adgangen til uddannelsen alene for udenlandske studerende . For det andet , at der her er tale om en bestemt form for uddannelse , der i det foerste spoergsmaal er karakteriseret som »faglig uddannelse« , i det andet spoergsmaal som »undervisning i tegneseriekunst« .

19 Indledningsvis skal det fastslaas , at skoent undervisningssystemet og uddannelsespolitikken ikke som saadan hoerer til de omraader , som ifoelge traktaten henhoerer under faellesskabsinstitutionernes kompetence , er adgangen til og deltagelse i undervisning samt ansaettelse i laerlingestillinger , saerligt naar det drejer sig om faglig uddannelse , ikke forhold , som falder uden for faellesskabsretten .

20 Artikel 7 i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 og om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II , s . 467 ) bestemmer saaledes , at en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , og udoever sin virksomhed paa en anden medlemsstats omraade , har ret til paa samme vilkaar som indenlandske arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner , omskolings- og revalideringscentre . I fororordningens artikel 12 fastslaas det , at boern af en medlemsstats statsborgere , der er beskaeftiget paa en anden medlemsstats omraade , har adgang til almindelig undervisning , laerlingeuddannelse og faglig uddannelse paa samme vilkaar som statsborgere i den paagaeldende stat .

21 Hvad saerligt angaar faglig uddannelse bestemmer traktatens artikel 128 , at Raadet fastsaetter de almindelige principper for gennemfoerelsen af en faelles politik for faglig uddannelse , som kan bidrage til en harmonisk udvikling af saavel hvert enkelt lands oekonomi som er faellesmarkedet . Raadets afgoerelse 63/266 af 2 . april 1963 om opstilling af disse almindelige principper ( EFT 1963-1964 , s . 22 ) angiver som sit foerste princip foelgende : »De almindelige principper skal give den enkelte mulighed for en passende uddannelse og ret til frit valg af erhverv , uddannelsesinstitution , uddannelsessted og arbejdsplads« .

22 Den saerlige opmaerksomhed , som faellesskabsinstitutionerne har viet problemerne om adgang til faglig uddannelse og forbedringen af denne overalt i Faellesskabet , fremgaar endvidere af »de almindelige retningslinjer« , som Raadet har afgivet i 1971 vedroerende udarbejdelsen af et handlingsprogram paa faellesskabsplan for faglige uddannelse ( EFT-Specialudgave , anden serie IX , s . 50 ), resolutionen vedtaget af Raadet og undervisningsministrene forsamlet i Raadet af 13 . december 1976 vedroerende foranstaltninger med henblik paa at forbedre forberedelsen af de unge til erhvervsarbejde og lette deres overgang fra uddannelse til arbejdsliv ( EFT C 308 , s . 1 ), og Raadets resolution af 11 . juli 1983 om erhvervsuddannelsespolitikken i Det europaeiske Faellesskab i 1980 ' erne ( EFT C 193 , s . 2 ).

23 Den faelles politik for faglig uddannelse , der er omtalt i artikel 128 , er saaledes gradvis ved at blive skabt . Den udgoer i oevrigt et uundvaerligt led i Faellesskabets virke , blandt hvis formaal man bl.a . finder den frie bevaegelighed for personer , arbejdskraftens mobilitet og forbedringen af arbejdstagernes levevilkaar .

24 Adgangen til faglig uddannelse kan isaer fremme den frie bevaegelighed for personer overalt i Faellesskabet , idet de herved kan kvalificere sig i en medlemsstat , hvor de paataenker at udoeve deres erhverv , og idet de herved gives lejlighed til at videreuddanne sig og udvikle deres saerlige evner i den medlemsstat , hvor den faglige undervisning foerer til den oenskede specialisering .

25 Det foelger af det anfoerte , at vilkaarene for adgang til faglig uddannelse henhoerer under traktatens anvendelsesomraade .

26 Foelgelig skal det foerste spoergsmaal besvares saaledes , at paalaeggelsen af en afgift , et indskrivningsgebyr eller en studieafgift som betingelse for adgangen til at foelge faglig undervisning for studerende , der er statsborgere i andre medlemsstater , mens en tilsvarende afgift ikke paalaegges indenlandske studerende , udgoer en forskelsbehandling , som udoeves paa grundlag af nationalitet , og som er forbudt ved traktatens artikel 7 .

27 Den nationale ret oensker med sit andet spoergsmaal endvidere at faa fastlagt de kriterier , hvorefter det skal afgoeres , om undervisningen i tegneseriekunst hoerer under begrebet faglig undervisning .

28 Ifoelge foernaevnte afgoerelse nr . 63/266 angaar de almindelige principper til gennemfoerelse af en faelles politik for faglig uddannelse »uddannelsen af unge og voksne , som kommer til at udoeve en erhvervsmaessig beskaeftigelse i stillinger op til mellemplan eller allerede udoever en saadan« . En saadan faelles politik skal give »mulighed for alle for at erhverve de tekniske kundskaber og faerdigheder , der er noedvendige for at udoeve en bestemt faglig beskaeftigelse , og for at opnaa den bedst mulige uddannelse ; herved boer der navnlig laegges vaegt paa at fremme de unges intellektuelle og moralske udvikling , samfundsmaessige uddannelse og fysiske udvikling« .

29 Det fremgaar af de af Raadet i 1971 afgivne almindelige retningslinjer _ der tidligere er omtalt _ at formaalet med den faglige uddannelse skal vaere at »give hele befolkningen mulighed for uddannelse , videreuddannelse og vedvarende kursusuddannelse af almen eller faglig karakter for saaledes at goere den enkelte i stand til at udvikle sin personlighed og udoeve en erhvervsmaessig beskaeftigelse inden for en oekonomi , som er i stadig udvikling« .

30 Det fremgaar af disse vedtagelser , at enhver form for undervisning , der foerer til en kompetence inden for en profession , et fag eller en bestemt stilling , eller som bibringer den saerlige faerdighed , der kraeves for at udoeve en saadan profession , fag eller stilling , henhoerer under begrebet faglig undervisning , uanset elevernes eller de studerendes alder eller uddannelsesniveau , ligesom det heller ikke spiller nogen rolle , om undervisningsprogrammet ogsaa omfatter en vis del mere almindelig undervisning .

31 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares saaledes , at begrebet faglig uddannelse omfatter undervisning i tegneseriekunst ved en hoejere laereanstalt , dersom en saadan undervisning foerer den studerende til en kompetence inden for en profession , et fag eller en bestemt stilling eller bibringer den paagaeldende den saerlige faerdighed , der kraeves for at udoeve en saadan profession , fag eller stilling .

Sagens omkostninger

32 De udgifter , der er afholdt af den britiske og den danske regering samt af Kommissionen , der har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal , der er forelagt den af praesidenten for Tribunal de première instance de Liège ved kendelse af 23 . december 1983 , for ret :

1 ) Paalaeggelse af en afgift , et indskrivningsgebyr eller en studieafgift som betingelse for adgangen til at foelge faglig undervisning for studerende , der er statsborgere i andre medlemsstater , mens en tilsvarende afgift ikke paalaegges indenlandske studerende , udgoer en forskelsbehandling , som udoeves paa grundlag af nationalitet , og som er forbudt ved traktatens artikel 7 .

2 ) Begrebet faglig uddannelse omfatter undervisning i tegneseriekunst ved en hoejere laereanstalt for kunst , dersom en saadan undervisning foerer den studerende frem til en kompetence inden for en profession , et fag eller en bestemt stilling eller bibringer den paagaeldende den saerlige faerdighed , der kraeves for at udoeve en saadan profession , fag eller stilling .