DOMSTOLENS DOM (FJERDE AFDELING) AF 14 DECEMBER 1983. - KLOECKNER-WERKE AG MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - STAALMARKEDET - PRODUKTIONSKVOTAER. - SAG 263/82.
Samling af Afgørelser 1983 side 04143
spansk specialudgave side 01103
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
EKSF _ produktion _ produktionskvotasystem _ grundlag og formaal _ overskridelse af en virksomheds kvota _ noedret _ begrundet i virksomhedens alvorlige oekonomiske vanskeligheder _ princippets uanvendelighed
( EOEF-traktaten , art . 58 )
Begrebet noedret kan ikke anerkendes paa det saerlige omraade , som kvotasystemet efter EKSF-traktatens artikel 58 udgoer , og som hviler paa solidariteten mellem samtlige Faellesskabets jern- og staalvirksomheder under den aabenbare krise og tager sigte paa en rimelig fordeling af de ofre , der skyldes uundgaaelige oekonomiske forhold . De behov , der foelger af en enkelt virksomheds bestaaen og rentabilitet , kan ikke paaberaabes imod gennemfoerelsen af et saadant system , der ville blive tilintetgjort , dersom enhver virksomhed under paaberaabelse af noedret foraarsaget af alvorlige oekonomiske vanskeligheder kunne unddrage sig restriktionerne og efter forgodtbefindende overskride de produktionskvotaer , der tildeles den . Der ville herved blive udloest en kaedereaktion , som ville foere til systemets sammenbrud og saaledes bringe den tilsigtede virkning af EKSF-traktatens artikel 58 i fare .
1 Ved staevning , indgaaet til Domstolens justitskontor den 24 . september 1982 , har staalvirksomheden Kloeckner-Werke AG , Duisburg , i medfoer af EKSF-traktatens artikel 36 anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens individuelle beslutning af 13 . august 1982 , hvorved virksomheden blev paalagt en boede for overskridelse af sine produktionskvotaer i medfoer af EKSF-traktatens artikel 58 , stk . 4 , og artikel 9 i den generelle beslutning nr . 2794/80 af 31 . oktober 1980 ( EFT L 291 , s . 1 ).
2 Ved individuel beslutning af 6 . april 1981 , truffet i medfoer af EKSF-traktatens artikel 58 og foernaevnte generelle beslutning nr . 2794/80 , meddelte Kommissionen virksomheden dens referenceproduktioner og produktionskvotaer for andet kvartal 1981 . Da virksomheden fandt , at kvotaerne i forhold til virksomhedens produktionskapacitet og anlaeg var for lavt fastsat , anlagde den sag ved Domstolen med paastand om annullation af naevnte individuelle beslutning ; ved dom af 7 . juli 1982 ( Kloeckner , sag 119/81 , Sml . 1982 , s . 2627 ) frifandt Domstolen imidlertid sagsoegte , saaledes at de paagaeldende kvotaer blev endelige .
3 I mellemtiden havde Kloeckner overskredet sine kvotaer med 122 781 tons for valsede produkter i gruppe I . Kommissionen paatalte denne overskridelse over for virksomheden ved skrivelse af 1 . februar 1982 op paalagde efter gennemfoerelse af proceduren i henhold til traktatens artikel 36 ved individuel beslutning af 13 . august 1982 , som anfaegtes under denne sag , Kloeckner en boede paa 10 129 432 ECU eller 23 909 916 DM .
4 Sagsoegeren har ikke bestridt den overskridelse , som Kommissionen har paatalt . Virksomheden har dog gjort gaeldende , at overskridelsen var begrundet i den noedretstilstand , som virksomheden befandt sig i som foelge af tildelingen af produktionskvotaer .
Sagens eneste anbringende , noedret , i formaliteten
5 Kommissionen har for det foerste rejst formalitetsindsigelse mod sagens eneste anbringende , hvorefter der foreligger noedret . Kommissionen har bemaerket , at sagsoegeren stoetter den noedret , man goer gaeldende , paa den omstaendighed , at virksomheden er blevet tildelt produktionskvotaer , som har vaeret for lave , urimelige og retsstridige , idet der ikke er blevet taget hensyn til virksomhedens faktiske produktionskapacitet . Dels skulle den paastaaede retsstridighed af en kvota , der paa grund af sin ringe stoerrelse ikke tillader virksomheden at overleve , ifoelge procesreglementets artikel 42 , stk . 2 , have vaeret paaberaabt i sagen vedroerende fastsaettelsen af denne kvota , dels er lovligheden af fastsaettelsen af denne kvota , der blev anerkendt ved Domstolens foernaevnte dom af 7 . juli 1982 , retskraftig og kan ikke anfaegtes .
6 Heroverfor har sagsoegeren anfoert , at selv om foernaevnte doms retskraft forhindrer virksomheden i at anfaegte lovligheden af beslutningen om fastsaettelse af den omtvistede kvota , beroerer den dog ikke spoergsmaalet om , hvorvidt Kommissionen gennem en boede kan sanktionere en overskridelse af denne kvota , der er sket i en situation , hvor der foreligger noedret . Hvad angaar procesreglementets artikel 42 , er den ikke relevant i naervaerende tilfaelde , fordi problemet om overskridelsen og dens mulige begrundelse ikke paa nogen maade var genstand for sag 119/81 .
7 Det bemaerkes , at en raekke af Kloeckner ' s argumenter _ saasom den ringe stoerrelse af de kvotaer , der var blevet tildelt virksomheden , der laa under gennemsnittet for de kvotaer , der var blevet tildelt andre virskomheder i Faellesskabet , og derfor ikke sikrede sagsoegerens virksomhed dens rentabilitet _ i det vaesentlige indebaerer en anfaegtelse af lovligheden af kvotasystemet og isaer af lovligheden af den beslutning , hvorved sagsoegeren blev tildelt den kvota , som virksomheden har overskredet . Disse argumenter kan ikke laegges til grund , fordi Kommissionens beslutning er blevet endelig og paa grund af retskraften af Domstolens dom af 7 . juli 1982 .
8 Imidlertid har Kloeckner under retsforhandlingerne fremhaevet , at man ikke bestrider lovligheden af beslutningerne vedroerende den kvota , der er blevet tildelt virksomheden , men at man alene har begaeret annullation af beslutning om at paalaegge virksomheden en boede , idet kvotaoverskridelsen var begrundet i den noedretstilstand , som virksomheden befandt sig i . Under disse omstaendigheder og inden for disse graenser maa Kommissionens indsigelse vedroerende retskraften forkastes .
Sagens eneste anbringende , noedret , i realiteten
9 Kloeckner har gjort gaeldende , at virksomheden siden 1974 har lidt meget store tab , som den kun har kunnet udligne ved at anvende og udtoemme alle sine reserver , saaledes at virksomheden nu ikke laengere er i stand til at baere yderligere vaesentlige tab uden at gaa konkurs . Imidlertid ville produktionstilbagegangen som foelge af kvotasystemet netop have kunnet paafoere virksomheden nye betydelige tab . I denne situation saa virksomheden sig noedsaget til at overskride de kvotaer , der var blevet tildelt den , for at beskytte et grundlaeggende retsgode , nemlig virksomhedens fortsatte eksistens . Virksomheden handlede derfor i en situation , hvor der forelaa noedret .
10 Sagsoegeren har stoettet sin opfattelse paa et juridisk responsum fra professor Eser , direktoer for Max-Planck-Institut fuer auslaendisches und internationales Strafrecht , hvorefter noedret er et universelt retsinstitut , der er forankret i udtrykkelige lovbestemmelser eller anerkendt i retspraksis . Det er derfor ikke »gyldigheden , men den eventuelle udelukkelse af anvendelsen af noedret , der kraever saerligt bevis« . Foelgelig maa noedret ogsaa anerkendes som et grundlaeggende princip i faellesskabsretten .
11 Efter sagsoegerens opfattelse er samtlige noedretsbetingelser opfyldt i naervaerende tilfaelde . At en eventuel overholdelse af kvotaerne ville have foert til en alvorlig faresituation , bevises gennem de to revisionsberetninger , der er vedlagt sagens akter . Det retsgode , som sagsoegeren gennem sin adfaerd har villet forsvare , nemlig sin overlevelse , er af hoejere rang end kravet om ikke at hindre gennemfoerelsen af kvotaordningen . Den omtvistede overskridelse har overhovedet ikke forstyrret kvotasystemet , idet de oevrige virksomheder i Faellesskabet har kunnet afsaette deres produktion til de fastsatte priser . Faresituationen skyldtes ikke fejl fra virksomhedens side ; den har tvaertimod noeje fulgt Kommissionens forslag og henstillinger ved omstruktureringen af sine anlaeg . Endelig kunne faresituationen ikke afvaerges med andre midler end overskridelsen af kvotaerne .
12 Heroverfor har sagsoegte paaberaabt sig praksis , som den nu er fastlagt af Domstolen , hvorefter Kommissionen ved udformningen af kvotasystemet ikke skal sikre hver enkelt virksomhed en mindsteproduktion i forhold til virksomhedens egne rentabilitets- og udviklingskriterier . Kommissionen har gjort gaeldende , at dette princip ogsaa gaelder i det tilfaelde , hvor selve en virksomheds eksistens er truet .
13 Efter Kommissionens opfattelse er anerkendelsen af noedret som begrundelse for en kvotaoverskridelse uforenelig med kvotasystemets vaesen og struktur . Som Domstolen allerede har fastslaaet i dom af 11 . maj 1983 ( Kloeckner , forenede sager 303 og 312/81 , Sml ., s . 1507 ), ville anvendelsen af noedretsprincippet paa kvotasystemets omraade i sidste ende foere til systemets sammenbrud .
14 Kommissionen har subsidiaert gjort gaeldende , at betingelserne for noedret ikke er opfyldt i naervaerende tilfaelde . Det er ikke blevet tilstraekkeligt bevist , at virksomheden befandt sig i en faresituation paa det tidspunkt , hvor overskridelsen fandt sted . I hvert fald er den oekonomiske krise , der ligger til grund for den paastaaede noedret , ikke en foelge af indfoerelsen af kvotasystemet , men af en raekke valg , som virksomheden selv har truffet i sin investeringspolitik ; da den paastaaede fare endelig havde kunne afvaerges med lovlige midler , var overskridelsen paa ingen maade noedvendig af denne grund .
15 Det skal anfoeres , at Domstolen allerede i sin foernaevnte dom af 11 . maj 1983 har behandlet og forkastet Kloeckner ' s anbringende om , at overskridelsen af virksomhedens kvota for foerste kvartal 1981 var begrundet i den ringe stoerrelse af den kvota , der var blevet tildelt virksomheden af Kommissionen , samt i den noedret , der forelaa . Domstolen har saaledes isaer afvist Kloeckner ' s anbringender vedroerende retsstridigheden af kvotaen , og at den skulle vaere urimelig som for lavt ansat i forhold til virksomhedens produktionskapaciteter , og har udtalt , at virksomheden derfor ikke kan paaberaabe sig noedret . Domstolen har endelig fremhaevet , at anvendelsen af noedretsprincippet inden for kvotasystemets omraade ville medfoere systemets sammenbrud og beroeve traktatens artikel 58 enhver tilsigtet virkning .
16 Selv om Kloeckner i den foreliggende sag , der angaar overskridelsen af kvotaen for andet kvartal 1981 , har fremfoert mere praecise og detaljerede argumenter som begrundelse for , at der foreligger noedret , kan Domstolen imidlertid kun naa til samme resultat som i foernaevnte dom .
17 Begrebet noedret kan ikke anerkendes paa det saerlige omraade , som kvotasystemet efter EKSF-traktatens artikel 58 udgoer . Dette system hviler paa solidariteten mellem samtlige Faellesskabets jern- og staalvirksomheder under krisen og tager sigte paa en rimelig fordeling af de ofre , der skyldes uundgaaelige oekonomiske forhold .
18 Det skal i denne sammenhaeng fremhaeves , at EKSF-traktatens artikel 58 kun hjemler indfoerelsen af et produktionskvotasystem , dersom det er konstateret , at der foreligger en aabenbar krise , og denne krise er saa alvorlig , at den ikke kan imoedegaas ved hjaelp af de i artikel 57 angivne virkemidler . Kvotasystemet kan med andre ord kun indfoeres , dersom en oekonomisk sektor i sin helhed er ramt af en saa alvorlig krise , at alle virksomheder i Faellesskabet er truet paa deres eksistens . Det staar i naervaerende tilfaelde fast , at en meget alvorlig krise , der skyldes det indgribende fald i efterspoergslen og faldet i priserne , har ramt alle Faellesskabets jern- og staalvirksomheder .
19 Kvotasystemet har til formaal at imoedegaa en saadan situation gennem en samordnet formindskelse af udbudet , for paa denne maade at genskabe ligevaegten mellem udbud og efterspoergsel og bremse faldet i priserne . Denne reduktion medfoerer tunge ofre , der skal fordeles rimeligt mellem alle virksomhederne paa omraadet , der inddrages i en solidarisk faellesskabsbestraebelse , der skal goere det muligt for industrien i dens helhed paa det paagaeldende omraade at overvinde krisen og overleve . Da dette er formaalet med det paagaeldende system , kan de behov , der foelger af en enkelt virksomheds bestaaen og rentabilitet , ikke paaberaabes imod gennemfoerelsen af et saadant system .
20 Det skal i oevrigt fremhaeves , at dersom enhver virksomhed under paaberaabelse af noedret foraarsaget af alvorlige oekonomiske vanskeligheder kunne unddrage sig restriktionerne og efter forgodtbefindende overskride de produktionskvotaer , der tildeles den , ville kvotasystemet blive tilintetgjort . Kvotaforhoejelserne til fordel for virksomheder , der paaberaabte sig noedret _ eller disse virksomheders overskridelser af kvotaerne , der ville vaere fritaget for enhver sanktion paa grund af noedret _ ville noedvendigvis medfoere en nedsaettelse af andre virksomheders kvotaer , saaledes at adskillige af disse ville befinde sig i en noedretssituation og vaere berettiget til at kraeve kvotaforhoejelser eller foretage sanktionsfri overskridelser . Der ville herved blive udloest en kaedereaktion , som ville foere til systemets sammenbrud og saaledes bringe den tilsigtede virkning af EKSF-traktatens artikel 58 i fare .
21 Det fremgaar af professor Eser ' s responsum , at begrebet noedret har udviklet sig inden for kriminalretten , og at det endvidere er traengt ind i erhvervsretten i et begraenset antal medlemsstater . Uden at bestride rigtigheden af dette forhold , der dog ikke i sig selv tillader den slutning , at der i faellesskabsretten eksisterer et almindeligt noedretsprincip , skal Domstolen endnu engang fremhaeve , at begrebet noedret ikke kan anerkendes paa det omraade , som kvotasystemet efter EKSF-traktatens artikel 58 udgoer .
22 Noedret kan derfor ikke paaberaabes af en virksomhed med henblik paa at unddrage sig de produktionsrestriktioner , der hjemles ved kvotasystemet , og betalingen af de boeder , der paalaegges virksomheden i tilfaelde af overskridelse af kvotaerne . Sagsoegerens systematiske overskridelse af kvotaerne har fremkaldt en betragtelig hindring for dette systems funktionsdygtighed .
23 Herefter maa sagens eneste anbringende vedroerende noedret forkastes .
24 Sagsoegte maa derfor frifindes .
Sagens omkostninger
25 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger , hvis der er nedlagt paastand herom .
26 Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor paalaegges at betale sagens omkostninger .
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( fjerde afdeling )
1 . Sagsoegte frifindes .
2.Sagsoegeren betaler sagens omkostninger , herunder omkostningerne i forbindelse med begaeringen om foreloebige forholdsregler .