61980J0262

1 . TJENESTEMAEND _ SOEGSMAAL _ RETSAKT , DER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT _ BEGREB _ LOENSEDDEL UDFAERDIGET EFTER GAELDENDE LOENBESTEMMELSER

( TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN , ART . 90 OG 91 )

2.ULOVLIGHEDSINDSIGELSE _ EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 184 _ FORMAAL

1 . DEN AF DEN INSTITUTION UDSTEDTE LOENSEDDEL , SOM UDLEVERES TIL EN TJENESTEMAND , KAN BETRAGTES SOM EN RETSAKT , DER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT , HVORFOR DEN KAN GOERES TIL GENSTAND FOR EN KLAGE OG EVENTUELT EFTERFOELGENDE FOR ET SOEGSMAAL . DET FORHOLD , AT DEN PAAGAELDENDE INSTITUTION BLOT HANDLER I OVERENSSTEMMELSE MED GAELDENDE FORORDNINGER , ER I DENNE HENSEENDE UDEN BETYDNING FOR SAGEN .

2 . EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 184 ER UDTRYK FOR ET ALMINDELIGT PRINCIP , HVOREFTER HVERT PART I EN RETSSAG MED HENBLIK PAA AT OPNAA ANNULLATION AF EN BESLUTNING , SOM BEROERER HAM UMIDDELBART OG INDIVIDUELT , ER BERETTIGET TIL AT ANFAEGTE GYLDIGHEDEN AF TIDLIGERE RETSAKTER FRA INSTITUTIONERNE , SOM ER HJEMMEL FOR BESLUTNINGEN .

1 VED STAEVNING , INDGAAET TIL DOMSTOLENS JUSTITSKONTOR DEN 25 . NOVEMBER 1980 , HAR KIRSTEN ANDERSEN OG 28 ANDRE TJENESTEMAEND VED EUROPA-PARLAMENTET I MEDFOER AF EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 179 ANLAGT SAG MED PAASTAND OM ANNULLATION AF DERES LOENSEDLER FOR FEBRUAR OG MARTS 1980 , FOR SAA VIDT LOENSEDLERNE STOETTES PAA BESTEMMELSERNE I RAADETS FORORDNING NR . 160/80 AF 21 . JANUAR 1980 OM AENDRING AF VEDTAEGTEN FOR TJENESTEMAEND I DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER SAMT ANSAETTELSESVILKAARENE FOR DE OEVRIGE ANSATTE I FAELLESSKABERNE ( EFT L 20 , S . 1 ).

2 SAGSOEGERNE HAR UDTRYKKELIGT ANFOERT , AT DE I DERES STAEVNINGER ANFAEGTER DE INDIVIDUELLE BESLUTNINGER , SOM ER RETTET TIL DEM , VED AT GOERE GAELDENDE , AT FORORDNING NR . 160/80 , SOM ER HJEMMELEN FOR DE ANFAEGTEDE BESLUTNINGER , ER UGYLDIG .

3 EUROPA-PARLAMENTET HAR REJST TO FORMALITETSINDSIGELSER . FOR DET FOERSTE HAR DET GJORT GAELDENDE , AT LOENSEDLERNE , SOM PAASTAAS ANNULLERET , BLOT ER UDTRYK FOR ADMINISTRATIONENS GENNEMFOERELSE AF FORORDNINGSBESTEMMELSER VEDROERENDE TJENESTEMAENDENES LOEN ; FOELGELIG KAN DE IKKE BETRAGTES SOM BESLUTNINGER , IDET DET IKKE PAAHVILEDE NOGEN ADMINISTRATIV MYNDIGHED AT TAGE STILLING TIL NOGET SOM HELST PROBLEM .

4 DENNE INDSIGELSE KAN IKKE LAEGGES TIL GRUND . DET FREMGAAR NEMLIG AF DOMSTOLENS PRAKSIS , NAVNLIG AF DOMMEN AF 27 . OKTOBER 1981 ( VENUS OG OBERT , FORENEDE SAGER 783 OG 786/79 , SML . 1981 , S . 2445 ), AT DEN AF EN INSTITUTION UDSTEDTE LOENSEDDEL , SOM UDLEVERES TIL EN TJENESTEMAND , KAN BETRAGTES SOM EN RETSAKT , DER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT , HVORFOR DEN KAN GOERES TIL GENSTAND FOR EN KLAGE OG EVENTUELT EFTERFOELGENDE FOR ET SOEGSMAAL . DET FORHOLD , AT DEN PAAGAELDENDE INSTITUTION BLOT HANDLER I OVERENSSTEMMELSE MED GAELDENDE FORORDNINGER , ER I DENNE HENSEENDE UDEN BETYDNING FOR SAGEN .

5 PARLAMENTET HAR DERNAEST ANFOERT , AT SAGSOEGERNES UGYLDIGHEDSINDSIGELSE IKKE KAN REALITETSBEHANDLES . HVIS SAGSOEGERNE IKKE HAR KOMPETENCE TIL AT ANLAEGGE ET DIREKTE SOEGSMAAL TIL PROEVELSE AF EN FORORDNING , KAN DE NEMLIG SOM DET FREMGAAR AF DOMSTOLENS PRAKSIS HELLER IKKE NAA SAMME MAAL VED AT GOERE GAELDENDE , AT FORORDNINGEN ER UGYLDIG . TRAKTATENS ARTIKEL 184 KAN IKKE ANVENDES I DEN FORELIGGENDE SAG , DA ARTIKLEN TAGER SIGTE PAA DET SAERLIGE TILFAELDE , HVOR EN SAGSOEGER KAN ANLAEGGE DIREKTE SOEGSMAAL EFTER ARTIKEL 173 , MEN IKKE HAR OVERHOLDT DEN DERI ANGIVNE SOEGSMAALSFRIST .

6 HER ER DET TILSTRAEKKELIGT AT HENVISE TIL , AT DOMSTOLEN NAVNLIG I DOMMEN AF 6 . MARTS 1979 ( SIMMENTHAL , SAG 92/78 , SML . 1979 , S . 777 ) HAR UDTALT , AT EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 184 ER UDTRYK FOR ET ALMINDELIGT PRINCIP , HVOREFTER HVER PART I EN RETSSAG , MED HENBLIK PAA AT OPNAA ANNULLATION AF EN BESLUTNING , SOM BEROERER HAM UMIDDELBART OG INDIVIDUELT , ER BERETTIGET TIL AT ANFAEGTE GYLDIGHEDEN AF TIDLIGERE RETSAKTER FRA INSTITUTIONERNE , SOM ER HJEMMEL FOR BESLUTNINGEN .

7 DET BEMAERKES HEREFTER , AT PARLAMENTETS FORMALITETSINDSIGELSER IKKE KAN TAGES TIL FOELGE , HVORFOR SAGEN KAN FREMMES TIL REALITETSBEHANDLING .

8 SAGSOEGERNE HAR I DERES SEKS ANBRINGENDER ANFAEGTET GYLDIGHEDEN AF FORORDNING NR . 160/80 . I DENNE HENSEENDE HAR EUROPA-PARLAMENTET ANFOERT , AT DEN HENHOLDER SIG TIL DOMSTOLENS AFGOERELSE .

9 DET FOERSTE ANBRINGENDE STOETTES PAA , AT FORORDNINGEN ER FEJLAGTIGT BEGRUNDET . I BETRAGTNINGERNE TIL FORORDNINGEN ANFOERES , AT DET ER NOEDVENDIGT AT KORRIGERE DE "UTILSIGTEDE" FOROEGELSER AF DE SKYLDIGE BELOEB , SOM ER OPSTAAET VED INDFOERELSEN AF JUSTERINGSKOEFFICIENTEN I TJENESTEMAENDENES LOENTABELLER , SKOENT RAADET I VIRKELIGHEDEN VAR BLEVET UNDERRETTET OM DEN RISIKO , SOM VAR FORBUNDET MED DEN MAADE , HVORPAA JUSTERINGSKOEFFICIENTEN BLEV INDARBEJDET , SAMT OM DE SKAEVHEDER , DEN PAAGAELDENDE INDARBEJDELSE KUNNE GIVE ANLEDNING TIL ; RAADET GENNEMFOERTE ALLIGEVEL DENNE FORANSTALTNING OG HANDLEDE SAALEDES MED FULDT KENDSKAB TIL DE EVENTUELLE FOELGER .

10 DEN 29 . JUNI 1976 BESLUTTEDE RAADET AT INDARBEJDE JUSTERINGSKOEFFICIENTEN I DE I VEDTAEGTEN FORESKREVNE GRUNDLOENSTABELLER I FORBINDELSE MED EN NY METODE FOR TILPASNING AF TJENESTEMAENDENES VEDERLAG . INDFOERELSEN AF JUSTERINGSKOEFFICIENTEN BLEV GENNEMFOERT VED RAADETS FORORDNING NR . 3177/76 AF 21 . DECEMBER 1976 OM TILPASNING AF VEDERLAG OG PENSIONER TIL TJENESTEMAEND OG OEVRIGE ANSATTE I DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER , SAMT AF JUSTERINGSKOEFFICIENTERNE FOR DISSE VEDERLAG OG PENSIONER ( EFT L 359 , S . 1 ). VED FORORDNINGEN BLEV DER MED VIRKNING FRA 1 . JANUAR 1977 INDFOERT NYE LOENTABELLER , HVORVED JUSTERINGSKOEFFICIENTEN FOR BELGIEN OG LUXEMBOURG , SOM PR . 1 . JULI 1976 VAR FASTSAT TIL 157,8 , SAMTIDIG BLEV NEDSAT TIL 100 .

11 DET BEMAERKES , AT DET I BETRAGTNINGERNE TIL FORORDNING NR . 160/80 UDTRYKKELIGT ANFOERES , AT DET EFTER INDFOERELSEN AF JUSTERINGSKOEFFICIENTEN PAA 157,8 I GRUNDLOENSTABELLERNE ER BLEVET KONSTATERET , "AT DEN MAADE , HVORPAA INDFOERELSEN BLEV GENNEMFOERT , HAR FOERT TIL UTILSIGTEDE FOROEGELSER AF DE SKYLDIGE BELOEB" , OG AT DET DERFOR FOREKOM "HENSIGTSMAESSIGT AT RAADE BOD HERPAA VED PAA NY AT JUSTERE GRUNDLOENSTABELLERNE" . DET FREMGAAR SAALEDES AF BETRAGTNINGERNE TIL FORORDNINGEN , AT FORMAALET VAR AT RETTE OP PAA VISSE FORHOLD , SOM VAR EN FOELGE AF REFORMEN AF 1976 , OG SOM HAVDE FOERT TIL FOROEGELSER AF DE SKYLDIGE BELOEB , SOM IKKE VAR TILSIGTET MED REFORMEN .

12 DISSE BETRAGTNINGER UDGOER EN TILSTRAEKKELIG BEGRUNDELSE FOR DEN FORANSTALTNING , SOM BLEV BETEGNET SOM "JUSTERING AF LOENSKALAEN" . NAVNLIG FREMGAAR DET IKKE PAA NOGEN MAADE AF DE BESLUTNINGER OG FORORDNINGER , SOM BLEV UDSTEDT FORUD FOR FORORDNING NR . 160/80 , AT RAADET VED DEN METODE FOR TILPASNING AF VEDERLAGENE , DET VALGTE I 1976 , SNARERE HAVDE TIL HENSIGT AT BEGUNSTIGE VISSE TJENESTEMAEND FREMFOR ANDRE END AT REGULERE INDFOERELSEN AF JUSTERINGSKOEFFICIENTEN I LOENSKALAEN SAALEDES , AT DET SENERE VILLE VAERE NOEDVENDIGT AT RETTE OP PAA VISSE SKAEVHEDER , HVIS OMFANG RAADET I OEVRIGT DENGANG UNDERVURDEREDE .

13 DET ANDET ANBRINGENDE STOETTES PAA EN OVERTRAEDELSE AF RETSREGLER , IDET RAADET IFOELGE SAGSOEGERNE IKKE RESPEKTEREDE DE KRITERIER , DET SELV HAVDE FASTLAGT VED UDSTEDELSEN AF BESLUTNINGEN AF 1976 VEDROERENDE METODEN FOR TILPASNING AF VEDERLAG . MENS DEN I HENHOLD TIL BESLUTNINGEN INDFOERTE TILPASNINGSMETODE BLEV KORREKT GENNEMFOERT VED FORORDNING NR . 3177/76 , HAVDE FORORDNING NR . 160/80 TIL FORMAAL AT AENDRE DENNE GENNEMFOERELSE VED EN NY JUSTERING AF GRUNDLOENNEN , HVILKET IFOELGE SAGSOEGERNE UDGJORDE EN TILSIDESAETTELSE AF DE FORPLIGTELSER , DER VAR INDGAAET I FORBINDELSE MED TILPASNINGEN AF VEDERLAGENE .

14 SAGSOEGERNES ANDET ANBRINGENDE KAN IKKE TAGES TIL FOELGE . DELS HAR SAGSOEGERNE SET BORT FRA , AT RAADET I BESLUTNINGEN AF 1976 HAVDE INDFOEJET EN REVISIONSKLAUSUL , SOM ISAER VEDROERTE SKAEVHEDER , SOM KUNNE OPSTAA VED INDSAETTELSEN AF JUSTERINGSKOEFFICIENTEN I LOENTABELLEN . DELS BLEV DEN I BESLUTNINGEN INDEHOLDTE METODE FASTSAT TIL GENNEMFOERELSE AF VEDTAEGTENS ARTIKEL 65 ; SELV OM METODEN SAALEDES KUNNE BINDE RAADET , FOR SAA VIDT ANGAAR DETS BEFOEJELSE EFTER VEDTAEGTENS ARTIKEL 65 TIL AT TILPASSE VEDERLAGENE , ER DEN UDEN VIRKNING FOR FORORDNING NR . 160/80 , SOM ER UDSTEDT TIL AENDRING AF VEDTAEGTEN I MEDFOER AF ARTIKEL 24 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF ET FAELLES RAAD OG EN FAELLES KOMMISSION EFTER DEN FREMGANGSMAADE OG MED DE GARANTIER , SOM EN SAADAN AENDRING KRAEVER .

15 SAGSOEGERNE HAR I DET TREDJE ANBRINGENDE GJORT GAELDENDE , AT RAADET HAR TILSIDESAT PRINCIPPET OM AT UDVISE FORSIGTIGHED , IDET DE SKAEVHEDER , SOM DET VILLE RETTE OP PAA VED FORORDNING NR . 160/80 , VAR EN DIREKTE FOELGE AF FORORDNING NR . 3177/76 . RAADET KUNNE HAVE UNDGAAET SKAEVHEDERNE , HVIS DET HAVDE UDSAT INDSAETTELSEN AF JUSTERINGSKOEFFICIENTEN I LOENSKALAEN , SOM FORESLAAET AF PERSONALEREPRAESENTANTERNE , FOR SAALEDES AT KUNNE FORETAGE DE NOEDVENDIGE BEREGNINGER TIL EN NOEJE REVURDERING AF EVENTUELLE SKAEVHEDER .

16 DET BEMAERKES , AT SAGSOEGERNE I DERES ANBRINGENDE SER BORT FRA , AT FORORDNING NR . 3177/76 HAR ET ANDET FORMAAL END FORORDNING NR . 160/80 . FORMAALET MED FORORDNING NR . 3177/76 ER AT GENNEMFOERE RAADETS BESLUTNING AF 29 . JUNI 1976 VED AT INDFOERE JUSTERINGSKOEFFICIENTEN I LOENTABELLEN , MED FORBEHOLD AF SENERE REVISION _ NAVNLIG FOR SAA VIDT ANGAAR EVENTUELLE SKAEVHEDER _ HVORIMOD FORORDNING NR . 160/80 NETOP HAR TIL FORMAAL AT RETTE OP PAA DISSE SKAEVHEDER . DET PAAHVILEDE NEMLIG RAADET HURTIGST MULIGT AT FJERNE DE SKAEVHEDER , HVORVED VISSE TJENESTEMAEND BLEV STILLET GUNSTIGERE END ANDRE , FOR SAA VIDT ANGAAR DERES PEKUNIAERE RETTIGHEDER . ANBRINGENDET KAN DERFOR IKKE TAGES TIL FOELGE .

17 SAGSOEGERNE HAR I FJERDE OG FEMTE ANBRINGENDE GJORT GAELDENDE , AT RAADET VED AT UDSTEDE FORORDNING NR . 160/80 HAR TILSIDESAT PRINCIPPET OM BESKYTTELSE AF DEN BERETTIGEDE FORVENTNING HENHOLDSVIS KRAENKET SAGSOEGERNES VELERHVERVEDE RETTIGHEDER .

18 DISSE ANBRINGENDER STOETTES FOERST OG FREMMEST PAA DEN OPFATTELSE , AT FORORDNING NR . 160/80 AFVIGER VAESENTLIGT FRA DEN METODE , RAADET HAVDE VEDTAGET I JUNI 1976 . DET FREMGAAR IMIDLERTID ALLEREDE AF DET OVENFOR ANFOERTE , AT FORORDNINGEN FALDER UDEN FOR ANVENDELSESOMRAADET FOR DEN METODE , SOM BLEV VEDTAGET TIL GENNEMFOERELSE AF VEDTAEGTENS ARTIKEL 65 .

19 DE TO ANBRINGENDER STOETTES LIGELEDES PAA EN LIDT ANDEN OPFATTELSE , HVOREFTER TJENESTEMAENDENES VELERHVERVEDE RETTIGHEDER EFTER FORORDNING NR . 3177/76 IKKE KAN ANFAEGTES AF RAADET , MEDMINDRE DER VEDTAGES EN NY METODE FOR TILPASNING AF VEDERLAGENE .

20 I DENNE FORBINDELSE BEMAERKES , AT FORORDNING NR . 160/80 , SOM HAR TILBAGEVIRKENDE GYLDIGHED FRA 1 . JULI 1979 , BESTEMMER , AT DER IKKE SKER TILBAGEKRAEVNING AF DE SKYLDIGE BELOEB , SOM ER UDBETALT MELLEM DENNE DATO OG FORORDNINGENS IKRAFTTRAEDELSESDATO , NEMLIG DEN 27 . JANUAR 1980 . YDERLIGERE INDEHOLDER FORORDNINGEN EN OVERGANGSORDNING , SOM GRADVIS SKAL KORRIGERE SKAEVHEDERNE UDEN AT FORAARSAGE EN NEDSAETTELSE AF DE FAKTISK MODTAGNE BELOEB . RAADETS FORORDNING NR . 161/80 AF 21 . JANUAR 1980 OM EN AARLIG TILPASNING AF VEDERLAGENE IFOELGE DE JUSTEREDE LOENTABELLER ( EFT L 20 , S . 5 ) HAR ENDVIDERE , LIGELEDES FRA 1 . JULI 1979 , MEDFOERT EN FORHOEJELSE AF DE VEDERLAG , SOM BEREGNES PAA GRUNDLAG AF FORORDNING NR . 160/80 , SAALEDES AT DEN NEDSAETTELSE AF GRUND LOENNEN , SOM SKETE VED JUSTERINGEN AF LOENSKALAEN _ NAAR BORTSES FRA VISSE SAERTILFAELDE _ OEJEBLIKKELIGT BLEV OPHAEVET .

21 UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER ER DER HVERKEN SKET EN TILSIDESAETTELSE AF PRINCIPPET OM BESKYTTELSE AF DEN BERETTIGEDE FORVENTNING ELLER EN KRAENKELSE AF VELERHVERVEDE RETTIGHEDER . SAGSOEGERNES ARGUMENT , HVOREFTER DET VED AFGOERELSEN AF , OM DISSE PRINCIPPER ER TILSIDESAT , IKKE ER NOEDVENDIGT AT UNDERSOEGE , OM DER HAR FUNDET EN NEDSAETTELSE AF DE FAKTISK MODTAGNE BELOEB STED , MEN DERIMOD OM DER I EN VIS PERIODE ER SKET EN FASTFRYSNING AF SATSEN FOR VEDERLAGENE , KAN IKKE TAGES TIL FOELGE I DENNE SAG , HVOR FORMAALET MED DEN OMTVISTEDE FORORDNING NETOP ER AT FJERNE DE UBERETTIGEDE FORHOEJELSER , SOM ER OPSTAAET PAA GRUNDLAG AF DEN TIDLIGERE GAELDENDE LOENTABEL .

22 DET SJETTE ANBRINGENDE VEDROERER TILSIDESAETTELSEN AF VAESENTLIGE FORMKRAV . VED AT UDSTEDE FORORDNING NR . 160/80 DEN 21 . JANUAR 1980 , SKOENT EUROPA-PARLAMENTETS UDTALELSE FOERST FORELAA DEN 18 . JANUAR 1980 , HAR RAADET IFOELGE SAGSOEGERNE TILSIDESAT SIN PLIGT TIL AT TAGE UDTALELSEN I BETRAGTNING ; HERVED HAR RAADET SAMTIDIG TILSIDESAT REGLERNE FOR FORHANDLING MELLEM RAADET OG PERSONALET , SOM FORUDSAETTER , ER ALLE SAGENS OMSTAENDIGHEDER ER BEKENDT . ENDELIG HAR RAADET OVERTRAADT FAELLESERKLAERINGEN OM SAMRAAD MELLEM INSTITUTIONERNE , IDET PARLAMENTET FORGAEVES ANMODEDE OM ET SAMRAAD I DEN FORELIGGENDE SAG .

23 DET ARGUMENT , AT RAADET HAR UNDLADT AT TAGE EUROPA-PARLAMENTETS UDTALELSE I BETRAGTNING , STOETTES IKKE AF DE FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER . DET FREMGAAR NEMLIG AF DOKUMENTER UDFAERDIGET AF RAADETS SEKRETARIAT , SOM ER VEDLAGT SAGEN , AT DE FASTE REPRAESENTANTERS KOMITE DEN 18 . JANUAR 1980 EFTER AT VAERE BLEVET UNDERRETTET OM , AT DEN UDTALELSE , SOM PARLAMENTET VEDTOG SAMME DATO , VAR I OVERENSSTEMMELSE MED DET UDKAST TIL EN UDTALELSE , KOMITEEN HAVDE FAAET UNDERRETNING OM , BESLUTTEDE AT GOERE PROBLEMET VEDROERENDE PERSONALETS VEDERLAG TIL GENSTAND FOR FORNYET OVERVEJELSE OG AT ANBEFALE RAADET AT VEDTAGE TO FORORDNINGER SAMT VISSE ERKLAERINGER , DER SKULLE OPTAGES I RAADETS MOEDEREFERAT . DET FREMGAAR SAALEDES HERAF , AT RAADET TOG SKYLDIGT HENSYN TIL PARLAMENTETS UDTALELSE .

24 FOR SAA VIDT ANGAAR SAMRAADET MELLEM INSTITUTIONERNE , HAR SAGSOEGERNE HENVIST TIL FAELLESERKLAERINGEN FRA EUROPA-PARLAMENTET , RAADET OG KOMMISSIONEN AF 4 . MARTS 1975 ( EFT C 89 , S . 1 ). ERKLAERINGEN BESTEMMER , AT DEN SAMRAADSPROCEDURE , SOM INDFOERES , KAN ANVENDES PAA FAELLESSKABETS ALMENGYLDIGE RETSAKTER , DER HAR BETYDELIGE FINANSIELLE FOELGEVIRKNINGER , OG HVIS VEDTAGELSE IKKE KRAEVES I MEDFOER AF ALLEREDE EKSISTERENDE RETSAKTER .

25 DET KAN HEREFTER FASTSLAAS , AT PROCEDUREN IKKE SKAL ANVENDES , NAAR DEN ANFAEGTEDE FAELLESSKABSRETSAKT IKKE HAR BETYDELIGE FINANSIELLE FOELGEVIRKNINGER . FOR SAA VIDT ANGAAR FORORDNING NR . 160/80 , HAR SAGSOEGERNE HVERKEN GODTGJORT ELLER HAEVDET , AT DEN HAR SAADANNE FOELGEVIRKNINGER . UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER KAN DERES KLAGEPUNKT IKKE LAEGGES TIL GRUND , DA ALENE DEN OMSTAENDIGHED , AT PARLAMENTET HAVDE ANMODET OM EN SAMRAADSPROCEDURE , IKKE KAN REJSE TVIVL OM LOVLIGHEDEN AF FORORDNINGEN .

26 SOM FOELGE AF DET ANFOERTE VIL SAGSOEGTE VAERE AT FRIFINDE .

SAGENS OMKOSTNINGER

27 IFOELGE PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 69 , STK . 2 , DOEMMES DEN PART , DER TABER SAGEN , TIL AF AFHOLDE SAGENS OMKOSTNINGER . IMIDLERTID BAERER INSTITUTIONERNE I HENHOLD TIL PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 70 SELV DE UDGIFTER , DE HAR AFHOLDT I SAGER ANLAGT AF ANSATTE VED FAELLESSKABERNE .

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER

UDTALER OG BESTEMMER

DOMSTOLEN ( FOERSTE AFDELING )

1 . SAGSOEGTE FRIFINDES .

2 . HVER PART BAERER SINE OMKOSTNINGER .