61976V0001

1. INTERNATIONALE AFTALER - INDGAAET AF FAELLESSKABET - KOMPETENCE -

(EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 210)

2. INTERNATIONALE AFTALER - AFTALE VEDROERENDE SKIBSFART PAA RHINEN - INDGAAET AF FAELLESSKABET - MEDLEMSSTATERS DELTAGELSE I INDGAAELSEN - BEGRUNDELSE OG GRAENSER

(EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 234, STK. 2; DEN REVIDEREDE MANNHEIM-KONVENTION AF 17. OKTOBER 1868 OM SEJLADS PAA RHINEN OG LUXEMBOURG-KONVENTIONEN AF 27. OKTOBER 1956 VEDROERENDE KANALISERINGEN AF MOSEL)

3. INTERNATIONALE AFTALER - AFTALER INDGAAET MED DELTAGELSE AF MEDLEMSSTATERNE - VIRKNING AF AFTALER, DER ER INDGAAET AF FAELLESSKABET

(EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 228, STK. 2)

4. FAELLES POLITIK - TRANSPORT - FLOD- OG KANALSKIBSFART - GENNEMFOERELSE - AFTALER MED TREDJELANDE - INTERNATIONAL OFFENTLIG INSTITUTION - "DEN EUROPAEISKE OPLAEGNINGSFOND FOR FLOD- OG KANALSKIBSFART" - OPRETTELSE MED FAELLESSKABETS MEDVIRKEN - TILDELING AF BESLUTTENDE MYNDIGHED - LOVLIGHED

(EOEF-TRAKTATENS ARTIKLER 74 OG 75)

5. DEN EUROPAEISKE OPLAEGNINGSFOND FOR FLOD- OG KANALSKIBSFART - ORGANISK STRUKTUR - FAELLESSKABSINSTITUTIONERNES OG MEDLEMSSTATERNES INDBYRDES STILLING - FORHANDLINGSREGLER - AENDRING AF FAELLESSKABETS STRUKTUR OG BESLUTNINGSPROCEDURE - BRUD PAA KRAVET OM ENHED OG SOLIDARITET - UFORENELIGHED MED TRAKTATEN

(EOEF-TRAKTATENS PRAEAMBEL, 2. AFSNIT; ARTIKLERNE 3 OG 4)

6. DEN EUROPAEISKE OPLAEGNINGSFOND FOR FLOD- OG KANALSKIBSFART - BESLUTNINGERNES UMIDDELBARE GYLDIGHED - RENT ADMINISTRATIVE BEFOEJELSER - (SPOERGSMAAL IKKE BESVARET)

7. DEN EUROPAEISKE OPLAEGNINGSFOND FOR FLOD- OG KANALSKIBSFART - DOMSTOLSORDNING - "FONDSRET" - MULIGHED FOR KOMPETENCEKONFLIKT I FORHOLD TIL DOMSTOLEN - DOMSTOLENS DOMMERE UDELUKKET FRA AT HAVE SAEDE I "FONDSRETTEN"

(EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 177)

1. SAAFREMT DER MED HENBLIK PAA GENNEMFOERELSE AF ET BESTEMT MAAL I FAELLESSKABSRETTEN ER TILLAGT FAELLESSKABETS INSTITUTIONER KOMPETENCE INDADTIL, HAR FAELLESSKABET KOMPETENCE TIL AT PAATAGE SIG DE NOEDVENDIGE INTERNATIONALE FORPLIGTELSER TIL GENNEMFOERELSE AF DETTE MAAL, SELV HVOR DER IKKE FINDES NOGEN UDTRYKKELIG BESTEMMELSE HEROM. DENNE KONKLUSION TRAENGER SIG NAVNLIG PAA I ALLE TILFAELDE, HVOR KOMPETENCEN INDADTIL ALLEREDE ER UDNYTTET TIL AT VEDTAGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFOERELSE AF EN FAELLES POLITIK. DEN ER IMIDLERTID IKKE BEGRAENSET TIL DENNE SITUATION. SELV OM DE INTERNE FAELLESSKABSFORANSTALTNINGER FOERST VEDTAGES VED DEN INTERNATIONALE AFTALES INDGAAELSE OG IKRAFTTRAEDELSE, FOELGER KOMPETENCEN TIL AT FORPLIGTE FAELLESSKABET OVER FOR TREDJELANDE IKKE DESTO MINDRE FORUDSAETNINGSVIS AF TRAKTATENS BESTEMMELSER OM KOMPETENCEN INDADTIL, FOR SAA VIDT FAELLESSKABETS DELTAGELSE I EN INTERNATIONAL AFTALE SOM I DET FORELIGGENDE TILFAELDE ER NOEDVENDIG FOR GENNEMFOERELSEN AF ET AF FAELLESSKABETS MAAL .

2. VISSE MEDLEMSSTATERS DELTAGELSE SOM PARTER I AFTALEN VEDROERENDE FLOD- OG KANALSKIBSFARTEN VED SIDEN AF FAELLESSKABET ER - FOR SAA VIDT ANGAAR SKIBSFARTEN PAA RHINEN - BEGRUNDET I, AT DER BESTAAR VISSE INTERNATIONALE AFTALER FRA TIDEN FOER EOEF-TRAKTATEN, SOM KAN UDGOERE EN HINDRING FOR GENNEMFOERELSEN AF DEN I AFTALEN PAATAENKTE ORDNING. DISSE STATERS DELTAGELSE BOER IMIDLERTID ANSES FOR KUN AT HAVE TIL FORMAAL AT FORPLIGTE STATERNE TIL AT FORETAGE DE AENDRINGER TIL KONVENTIONERNE, SOM ER EN NOEDVENDIG FOELGE AF DEN PAATAENKTE AFTALES GENNEMFOERELSE; DELTAGELSEN ER INDEN FOR DISSE GRAENSER BEGRUNDET I TRAKTATENS ARTIKEL 234, STK. 2 OG KAN IKKE ANSES FOR AT GRIBE IND I FAELLESSKABETS KOMPETENCE UDADTIL .

3. RETSVIRKNINGERNE FOR MEDLEMSSTATERNE AF EN AFTALE INDGAAET AF FAELLESSKABET INDEN FOR ET OMRAADE, DER HENHOERER UNDER DETTES KOMPETENCE, ER I OVERENSSTEMMELSE MED TRAKTATENS ARTIKEL 228, STK. 2 UDELUKKENDE EN FOELGE AF, AT FAELLESSKABET HAR UNDERTEGNET AFTALEN .

4. MED HENBLIK PAA AT GENNEMFOERE EN FAELLES POLITIK, SAASOM DEN FAELLES TRANSPORTPOLITIK, DER ER REGULERET I TRAKTATENS ARTIKLER 74 OG 75, HAR FAELLESSKABET IKKE BLOT EVNE TIL AT INDGAA AFTALER MED ET TREDJELAND, MEN OGSAA KOMPETENCE TIL, UNDER OVERHOLDELSE AF TRAKTATEN, AT TRAEFFE AFTALE OM OPRETTELSE AF ET INTERNATIONALT ORGAN, AT TILLAEGGE DETTE DEN NOEDVENDIGE BESLUTTENDE MYNDIGHED OG NOEJERE AT FASTLAEGGE KARAKTEREN, UDFORMNINGEN, IKRAFTTRAEDELSEN OG VIRKNINGERNE AF DE BESTEMMELSER, DER SKAL FASTSAETTES INDEN FOR DISSE RAMMER .

5. FAELLESSKABETS INDGAAELSE AF EN INTERNATIONAL AFTALE MAA IKKE MEDFOERE EN OPGIVELSE AF FAELLESSKABETS HANDLEFRIHED I DETS FORHOLD UDADTIL OG EN AENDRING AF FAELLESSKABETS INTERNE OPBYGNING GENNEM EN FORANDRING AF VAESENTLIGE LED I FAELLESSKABSSTRUKTUREN, I HENSEENDE TIL INSTITUTIONERNES BEFOEJELSER, INSTITUTIONERNES BESLUTNINGSPROCES OG MEDLEMSSTATERNES INDBYRDES STILLING. NAVNLIG ER INDSAETTELSEN AF ET ANTAL MEDLEMSSTATER I "FONDENS" ORGANISKE STRUKTUR I STEDET FOR FAELLESSKABET OG DETS INSTITUTIONER OG AENDRINGEN AF RELATIONERNE MELLEM MEDLEMSSTATERNE, SOM DE BLEV FASTLAGT I TRAKTATEN, SAERLIG VED UDELUKKELSEN AF VISSE MEDLEMSSTATER FRA DEN PAATAENKTE VIRKSOMHED, OG VISSE MEDLEMSSTATERS MULIGHED FOR AT GIVE AFKALD HERPAA, SAMT HENLAEGGELSE AF VISSE SAERLIGE BEFOEJELSER I BESLUTNINGSPROCESSEN TIL ANDRE STATER, UFORENELIGT MED FAELLESSKABETS INDRE OPBYGNING OG I SAERDELESHED MED DE PRINCIPPER, DER KAN UDLEDES AF TRAKTATENS PRAEAMBEL OG ARTIKLERNE 3 OG 4. EN INTERNATIONAL AFTALE, DER BIDRAGER TIL EN INSTITUTIONEL SVAEKKELSE AF FAELLESSKABET, EN OPGIVELSE AF GRUNDLAGET FOR EN FAELLES POLITIK OG EN OPLOESNING AF FAELLESSKABSSYSTEMET, ER UFORENELIG MED TRAKTATENS BESTEMMELSER .

6. SPOERGSMAALET OM, HVORVIDT INSTITUTIONERNE HAR KOMPETENCE TIL AT HENLAEGGE EN BEFOEJELSE TIL AT VEDTAGE BESLUTNINGER MED UMIDDELBAR GYLDIGHED I MEDLEMSSTATERNE TIL EN FRA FAELLESSKABET ADSKILT INTERNATIONAL OFFENTLIG INSTITUION, BEHOEVER IKKE AT LOESES, DA BESTEMMELSERNE I AFTALEN FASTLAEGGER OG BESKRIVER DE PAAGAELDENDE BEFOEJELSER PAA EN SAA KLAR OG PRAECIS MAADE, AT DER KUN KAN VAERE TALE OM ADMINISTRATIVE BEFOEJELSER .

7. DA EN INTERNATIONAL AFTALE, SOM ER INDGAAET AF FAELLESSKABET, FOR FAELLESSKABETS VEDKOMMENDE ER EN RETSAKT FRA EN AF INSTITUTIONERNE I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 177, STK. 1, LITRA B), ER DOMSTOLEN BEFOEJET TIL AT TRAEFFE PRAEJUDICIELLE AFGOERELSER VEDROERENDE FORTOLKNINGEN AF EN SAADAN AFTALE. DA DER IFOELGE EN BESTEMT FORTOLKNING AF DEN PAATAENKTE AFTALES BESTEMMELSER OM DOMSTOLSKONTROL ER MULIGHED FOR KONFLIKT MELLEM DISSE BESTEMMELSER OG DE TILSVARENDE BESTEMMELSER I TRAKTATEN, OG DEN PAATAENKTE AFTALE, KAN "FONDSRETTEN" KUN OPRETTES EFTER DE ANGIVNE RETNINGSLINJER, SAAFREMT DER VED DENS SAMMENSAETNING IKKE UDPEGES DOMMERE, SOM ER MEDLEMMER AF DOMSTOLEN, IDET DISSE HAR PLIGT TIL AT UDTALE SIG HELT UPARTISK OM DE SPOERGSMAAL, DER VIL KUNNE INDBRINGES FOR DOMSTOLEN .

DEN 15. SEPTEMBER 1976 FIK DOMSTOLEN FRA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER FORELAGT EN BEGAERING AF 10. SEPTEMBER 1976 OM EN UDTALELSE. BEGAERINGEN BLEV INDGIVET I HENHOLD TIL ARTIKEL 228, STK. 1, 2. AFSNIT I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER, HVORI DET HEDDER:

"RAADET, KOMMISSIONEN ELLER EN MEDLEMSSTAT KAN FORUD INDHENTE EN UDTALELSE FRA DOMSTOLEN OM DEN PAATAENKTE AFTALES FORENELIGHED MED BESTEMMELSERNE I DENNE TRAKTAT. HVIS DOMSTOLENS UDTALELSE ER BENAEGTENDE, KAN AFTALEN KUN TRAEDE I KRAFT PAA DE I ARTIKEL 236 FASTSATTE BETINGELSER."

I 1 ORDNINGEN I DEN PAATAENKTE AFTALE, SOM ER KONKRETISERET I BILAGET HERTIL, HAR TIL FORMAAL AT SANERE DEN OEKONOMISKE SITUATION INDEN FOR FLODTRANSPORTEN I ET GEOGRAFISK OMRAADE, HVOR TRANSPORT AD DE INDRE VANDVEJE HAR SAERLIG STOR BETYDNING FOR DET INTERNATIONALE TRANSPORTNET. EN SAADAN ORDNING ER UTVIVLSOMT ET VIGTIGT ELEMENT I DEN FAELLES TRANSPORTPOLITIK, HVIS INDFOERELSE ER OMFATTET AF FAELLESSKABETS VIRKE, SOM DETTE ER FASTLAGT I EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 3. MED HENBLIK PAA GENNEMFOERELSEN AF DENNE POLITIK TILLAEGGES RAADET I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 75 OG DE I HENHOLD HERTIL FASTSATTE BESTEMMELSER DEN OPGAVE AT UDSTEDE FAELLES REGLER FOR INTERNATIONALE TRANSPORTER, SOM UDFOERES TIL ELLER FRA EN ELLER FLERE MEDLEMSSTATERS OMRAADE. DENNE ARTIKEL ER SAALEDES FOR FAELLESSKABETS VEDKOMMENDE DET RETLIGE GRUNDLAG FOR AT INDFOERE DEN PAATAENKTE ORDNING .

2 NAAR UDSTEDELSEN AF FAELLES REGLER I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 75 IMIDLERTID IKKE I DET FORELIGGENDE TILFAELDE GOER DET MULIGT AT REALISERE DET TILSIGTEDE MAAL FULDT UD, SKYLDES DETTE, AT DER I SKIBSFARTEN AD DE PAAGAELDENDE HOVEDAARER, SOM ER UNDERKASTET DEN ORDNING FOR SKIBSFARTENS FRIHED, SOM ER GENNEMFOERT VED INTERNATIONALE AFTALER AF AELDRE DATO, TRADITIONELT DELTAGER SKIBE, SOM HIDROERER FRA EN IKKE-MEDLEMSSTAT, NEMLIG SCHWEIZ. DERFOR HAR DET VAERET NOEDVENDIGT AT KNYTTE SCHWEIZ TIL DEN PAATAENKTE ORDNING VED EN INTERNATIONAL AFTALE MED DENNE IKKE-MEDLEMSSTAT .

3 FAELLESSKABETS KOMPETENCE TIL AT INDGAA EN SAADAN AFTALE ER IKKE UDTRYKKELIGT HJEMLET I TRAKTATEN. IMIDLERTID HAR DOMSTOLEN ALLEREDE TIDLIGERE HAFT LEJLIGHED TIL AT FASTSLAA, SENEST I DOM AF 14. JULI 1976 I SAGERNE 3, 4 OG 6/76, KRAMER (SML. 1976, S. 1279), AT KOMPETENCEN TIL AT PAATAGE SIG INTERNATIONALE FORPLIGTELSER IKKE BLOT KAN FREMGAA UDTRYKKELIGT AF TRAKTATEN MEN OGSAA KAN UDLEDES FORUDSAETNINGSVIS AF BESTEMMELSERNE HERI. DOMSTOLEN HAR NAVNLIG DRAGET DEN SLUTNING, AT SAAFREMT DER MED HENBLIK PAA GENNEMFOERELSE AF ET BESTEMT MAAL I FAELLESSKABSRETTEN ER TILLAGT FAELLESSKABETS INSTITUTIONER KOMPETENCE INDADTIL, HAR FAELLESSKABET KOMPETENCE TIL AT PAATAGE SIG DE NOEDVENDIGE INTERNATIONALE FORPLIGTELSER TIL GENNEMFOERELSE AF DETTE MAAL, SELV HVOR DER IKKE FINDES NOGEN UDTRYKKELIG BESTEMMELSE HEROM .

4 DENNE KONKLUSION TRAENGER SIG NAVNLIG PAA I ALLE TILFAELDE, HVOR KOMPETENCEN INDADTIL ALLEREDE ER UDNYTTET TIL AT VEDTAGE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFOERELSE AF EN FAELLES POLITIK. DEN ER IMIDLERTID IKKE BEGRAENSET TIL DENNE SITUATION. SELV OM DE INTERNE FAELLESSKABSFORANSTALTNINGER FOERST VEDTAGES VED DEN INTERNATIONALE AFTALES INDGAAELSE OG IKRAFTTRAEDELSE, SAADAN SOM DET HER ER TILFAELDET IFOELGE DET FORSLAG TIL FORORDNING, SOM KOMMISSIONEN HAR FORELAGT RAADET, FOELGER KOMPETENCEN TIL AT FORPLIGTE FAELLESSKABET OVER FOR TREDJELANDE IKKE DESTO MINDRE FORUDSAETNINGSVIS AF TRAKTATENS BESTEMMELSER OM KOMPETENCEN INDADTIL, FOR SAA VIDT FAELLESSKABETS DELTAGELSE I EN INTERNATIONALE AFTALE SOM I DET FORELIGGENDE TILFAELDE ER NOEDVENDIG FOR GENNEMFOERELSEN AF ET AF FAELLESSKABETS MAAL .

5 MED HENBLIK PAA AT GENNEMFOERE DEN FAELLES TRANPORTPOLITIK, HVIS INDHOLD ER FASTLAGT I TRAKTATENS ARTIKEL 74 OG 75, ER RAADET, SOM DET UDTRYKKELIGT SIGES I ARTIKEL 75, STK. 1, LITRA C), BEMYNDIGET TIL AT UDSTEDE "ALLE. .. FORMAALSTJENLIGE BESTEMMELSER". FAELLESSKABET HAR FOELGELIG IKKE BLOT EVNE TIL AT INDGAA AFTALER MED ET TREDJELAND MEN HAR OGSAA KOMPETENCE TIL, UNDER OVERHOLDELSE AF TRAKTATEN, SAMMEN MED DENNE STAT AT OPRETTE EGNEDE ORGANER FOR GENNEMFOERELSEN HERAF, SAASOM DEN INTERNATIONALE, OFFENTLIGRETLIGE INSTITUTION, SOM ER PAATAENKT OPRETTET UNDER NAVNET "EUROPAEISK OPLAEGNINGSFOND FOR FLOD- OG KANALSKIBSFARTEN". FAELLESSKABET KAN ENDVIDERE UD FRA SAMME SYNSPUNKT I SAMARBEJDE MED ET TREDJELAND TILLAEGGE ORGANERNE FOR EN SAADAN INSTITUTION DEN NOEDVENDIGE BESLUTTENDE MYNDIGHED OG I OVEREENSSTEMMELSE MED DE MAAL, DER FORFOELGES, NOEJERE FASTLAEGGE KARAKTEREN, UDFORMNINGEN, IKRAFTTRAEDELSEN OG VIRKNINGERNE AF DE BESTEMMELSER, SOM SKAL FASTSAETTES INDEN FOR DISSE RAMMER .

6 ET SAERLIGT PROBLEM SKYLDES DEN OMSTAENDIGHED, AT AFTALEUDKASTET FORUDSER, AT IKKE BLOT FAELLESSKABET OG SCHWEIZ MEN OGSAA VISSE MEDLEMSSTATER DELTAGER SOM KONTRAHERENDE PARTER. DET DREJER SIG OM DE SEKS STATER, DER ER PARTER DELS I DEN AENDREDE MANNHEIM-KONVENTION AF 17. OKTOBER 1868 OM SEJLADSEN PAA RHINEN OG DELS I LUXEMBOURG-KONVENTIONEN AF 27. OKTOBER 1956 OM KANALISERINGEN AF MOSEL, UNDER HENSYN TIL DENNE SIDSTES FORBINDELSE MED RHIN-KONVENTIONEN. I HENHOLD TIL AFTALENS ARTIKEL 3 FORPLIGTER DISSE STATER SIG TIL AT FORETAGE DE AENDRINGER I DE TO NAEVNTE KONVENTIONER, SOM ER EN NOEDVENDIG FOELGE AF GENNEMFOERELSEN AF DEN VEDTAEGT, DER ER BILAGT AFTALEN .

7 DET ER DENNE SAERLIGE FORPLIGTELSE, DER ER INDGAAET UNDER HENSYN TIL TRAKTATENS ARTIKEL 234, STK. 2, SOM FORKLARER OG RETFAERDIGGOER, AT DE NAEVNTE SEKS STATER DELTAGER I AFTALEN VED SIDEN AF FAELLESSKABET. DET ER NETOP I KRAFT AF DENNE FORPLIGTELSE, AT DEN HINDRING, SOM VISSE BESTEMMELSER I MANNHEIM- OG LUXEMBOURG-KONVENTIONERNE UDGOER FOR GENNEMFOERELSEN AF DEN I AFTALEN PAATAENKTE ORDNING, VIL BLIVE FJERNET. DE NAEVNTE STATERS DELTAGELSE I AFTALEN MAA ANSES FOR KUN AT HAVE DETTE FORMAAL OG SOM UNOEDVENDIG FOR GENNEMFOERELSE AF DE ANDRE DELE AF ORDNINGEN. IFOELGE AFTALENS ARTIKEL 4 ER DENNE RETSAKTS OG VEDTAEGTENS BINDENDE KRAFT UDSTRAKT TIL MEDLEMSSTATERNES SAMLEDE OMRAADE, HERUNDER DE MEDLEMSSTATER SOM IKKE ER PARTER I AFTALEN; DET KAN ALTSAA FASTSLAAS, AT AFTALENS RETSVIRKNINGER FOR MEDLEMSSTATERNE - NAAR BORTSES FRA DEN OVENFOR NAEVNTE SAERLIGE FORPLIGTELSE - I OVERENSSTEMMELSE MED TRAKTATENS ARTIKEL 228, STK. 2 UDELUKKENDE FOELGER AF FAELLESSKABETS INDGAAELSE AF DENNE AFTALE. UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER KAN DE SEKS MEDLEMSSTATERS DELTAGELSE I AFTALEN SOM KONTRAHERENDE PARTER IKKE GRIBE IND I FAELLESSKABETS KOMPETENCE UDADTIL. DER KAN DERFOR IKKE DRAGES DEN SLUTNING, AT DET NAEVNTE LED I AFTALEUDKASTET ER UFORENELIGT MED TRAKTATEN .

II

8 DE NAEVNTE STATERS DELTAGELSE I FORHANDLINGERNE HAR IMIDLERTID, SELV OM DEN ER BERETTIGET AF HENSYN TIL DET OVENFOR NAEVNTE MAAL, AFFOEDT VIRKNINGER, SOM RAEKKER UDOVER DETTE FORMAAL, OG SOM STEMMER DAARLIGT OVERENS MED DE KRAV, SOM FOELGER AF SELVE BEGREBERNE FAELLESSKAB OG FAELLES POLITIK. DETTE FORHOLD SYNES NEMLIG AT VAERE GRUNDEN TIL, AT DER BESTAAR EN VIS TVETYDIGHED MED HENSYN TIL AFTALENS OG VEDTAEGTENS ANVENDELSESOMRAADE. SAALEDES SIGER ARTIKEL 4, AT AFTALEN OG VEDTAEGTEN HAR BINDENDE KRAFT PAA DE NI MEDLEMSSTATERS OG SCHWEIZ TERRITORIUM, MENS DE I ARTIKEL 6 OMHANDLEDE ALMINDELIGE FORPLIGTELSER GAELDER FOR DE "KONTRAHERENDE PARTER", DVS. FAELLESSKABET SOM SAADANT OG DE SYV MEDKONTRAHERENDE STATER .

9 I SELVE VEDTAEGTEN FINDER MAN I FORSKELLIGE KONSTELLATIONER SOM RETTIGHEDS- OG PLIGTSUBJEKER, SNART FAELLESSKABETS MEDLEMSSTATER OG SCHWEIZ (SAALEDES I ARTIKLERNE 39, 43, 45 OG 46), SNART MEDLEMSSTATERNE, BORTSET FRA EN, OG SCHWEIZ (SAALEDES I ARTIKEL 27 OM TILSYNSRAADETS SAMMENSAETNING), SNART FAELLESSKABET SOM SAADANT OG SCHWEIZ (I ARTIKEL 40 OM OFFENTLIGGOERELSE AF FONDENS RETSAKTER), SNART FEM MEDLEMSSTATER, SOM HAR FAAET TILLAGT EN SAERLIG ROLLE I BESLUTNINGSPROCESSEN (VEDTAEGTENS ARTIKEL 27, STK. 5). INDEN FOR DENNE HELHED ER FAELLESSKABSINSTITUTIONERNES ROLLE YDERST BEGRAENSET: KOMMISSIONEN VARETAGER LEDELSES- OG SEKRETARIATSFUNKTIONEN FOR TILSYNSRAADET MEN UDEN AT VAERE TILDELT STEMMERET. DE AFGOERENDE FUNKTIONER INDEN FOR FONDENS VIRKSOMHED VARETAGES AF STATERNE. I HENHOLD TIL ARTIKEL 27, STK. 1 BESTAAR TILSYNSRAADET NEMLIG AF "REPRAESENTANTER", SOM MODTAGER DERES "BEMYNDIGELSER" OG "BEFOEJELSER" FRA DE PAAGAELDENDE STATER .

10 DOMSTOLEN FINDER, AT DISSE BESTEMMELSER OG NAVNLIG DEM, DER VEDROERER ORGANISATIONEN AF OG AFGOERELSERNE I TILSYNSRAADET, SOM ER FONDENS LEDENDE ORGAN, GRIBER IND I FAELLESSKABSINSTITUTIONERNES KOMPETENCE OG DESUDEN PAA EN MED TRAKTATEN UFORENELIG MAADE AENDRER RELATIONERNE INDEN FOR FAELLESSKABET MELLEM MEDLEMSSTATERNE, SOM DE BLEV FASTLAGT VED FAELLESSKABETS OPRETTELSE OG SENERE UDVIDELSE .

11 I SAA HENSEENDE SKAL NAVNLIG TO OMSTAENDIGHEDER FREMHAEVES:

A) INDSAETTELSEN AF ET ANTAL MEDLEMSSTATER I FONDENS ORGANISKE STRUKTUR I STEDET FOR FAELLESSKABET OG DETS INSTITUTIONER PAA ET OMRAADE, DER ER OMFATTET AF EN FAELLES POLITIK, SOM TRAKTATENS ARITKEL 3 UDTRYKKELIGT HAR FORBEHOLDT "FAELLESSKABETS VIRKE";

B) DEN HERAF FOELGENDE AENDRING AF RELATIONERNE MELLEM MEDLEMSSTATERNE I STRID MED ET KRAV, SOM KOMMER TIL UDTRYK ALLEREDE I DET ANDET AFSNIT I TRAKTATENS PRAEAMBEL, HVOREFTER FAELLESSKABETS MAAL SKAL NAAS GENNEM "FAELLES HANDLING", HVILKEN HANDLING I HENHOLD TIL ARTIKEL 4 SKAL UDFOERES AF FAELLESSKABETS INSTITUTIONER, SOM HVER FOR SIG HANDLER INDEN FOR RAMMERNE AF DERES BEFOEJELSER. NAERMERE BESKREVET MAA FOELGENDE ANSES FOR UFORENELIGT MED KRAVET OM EN SAADAN FAELLES HANDLING:

- DEN FULDSTAENDIGE - OMEND FRIVILLIGE - UDELUKKELSE AF EN BESTEMT STAT FRA ENHVER DELTAGELSE I FONDENS VIRKSOMHED,

- DEN MULIGHED FOR AT GIVE AFKALD, SOM ER FORBEHOLDT VISSE MEDLEMSSTATER I HENHOLD TIL VEDTAEGTENS ARTIKEL 27, STK. 1, 3. AFSNIT PAA ET OMRAADE, DER HENHOERER UNDER DEN FAELLES POLITIK, OG ENDELIG

- DEN OMSTAENDIGHED, AT SAERLIGE BEFOEJELSER I FONDENS BESLUTNINGSPROCES ER FORBEHOLDT VISSE STATER UNDER FRAVIGELSE AF DE PRINCIPPER, SOM GAELDER I FAELLESSKABET FOR BESLUTNINGER ANGAAENDE DEN HER OMHANDLEDE FAELLES POLITIK .

12 TILSYNELADENDE BEGRAENSER VEDTAEGTEN SIG SAALEDES IKKE TIL AT LOESE SAADANNE PROBLEMER, SOM FOELGER AF DE KRAV, DER SKYLDES FAELLESSKABETS FORBINDELSER UDADTIL, MEN MEDFOERER PAA EN GANG EN OPGIVELSE AF FAELLESSKABETS HANDLEFRIHED I DETS FORHOLD UDADTIL OG EN AENDRING AF FAELLESSKABETS INDRE OPBYGNING GENNEM EN FORANDRING AF VAESENTLIGE LED I FAELLESSKABSSTRUKTUREN, BAADE HVAD ANGAAR INSTITUTIONERNES BEFOEJELSER OG MEDLEMSSTATERNES INDBYRDES STILLING. DOMSTOLEN ER AF DEN OPFATTELSE, AT DEN STRUKTUR, DER SAALEDES ER GIVET TILSYNSRAADET, OG UDFORMNINGEN AF BESLUTNINGSPROCESSEN INDEN FOR DETTE ORGAN, IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED DET BEHOV FOR ENHED OG SOLIDARITET, SOM DE ALLEREDE HAR HAFT LEJLIGHED TIL AT FREMHAEVE I SIN DOM AF 31. MARTS 1971 I SAGEN 22/70, KOMMISSIONEN MOD RAADET - AETR - (RECUEIL 1971, S. 263) OG MERE UDFOERLIGT I SIN UDTALELSE 1/75 AF 11. NOVEMBER 1975 (SML. 1975, S. 1355 OG EFT C 268, S. 18).

13 FORSOEGET PAA SOM ET MODTRAEK I FORORDNINGSFORSLAGETS ARTIKEL 5 AT INDFOERE NOGLE PRINCIPPER FOR TILSYNSRAADETS VIRKSOMHED, SOM LIGGER NAERMERE VED TRAKTATENS KRAV, ER IKKE ET EGNET MIDDEL TIL AT AFHJAELPE MANGLERNE VED FONDENS STRUKTUR, SAALEDES SOM DENNE FREMSTAAR I DEN AF KOMMISSIONEN FORHANDLEDE TEKST .

14 DOMSTOLEN HAR UNDERSOEGT ALLE SIDER AF DETTE SPOERGSMAAL, OG DEN HAR TAGET SKYLDIGT HENSYN TIL DE VANSKELIGHEDER, DER KAN OPSTAA VED UDFORMNINGEN AF EN PRAKTISK LOESNING PAA PROBLEMERNE VED OPRETTELSEN AF EN INTERNATIONAL OFFENTLIG INSTITUTION, DER SKAL LEDES AF FAELLESSKABET OG EN ENKELT TREDJESTAT, UDEN AT DER HERVED GOERES INDGREB I DE TO PARTERS GENSIDIGE AUTONOMI. DET ER INDLYSENDE, AT DE FORELIGGENDE INTERESSERS SAERLIGE KARAKTER KAN FORKLARE OENSKET OM I LEDELSESORGANERNE AT GOERE BRUG AF DE FORVALTNINGER, DER MEST DIREKTE BEROERES AF PROBLEMERNE VEDROERENDE SEJLADSEN AD INDRE VANDVEJE. BERETTIGER DETTE FORMAAL, AT DER OPRETTES EN BLANDET ORGANISATION, HVORI FORSVARET AF FAELLESSKABETS INTERESSER SKAL SIKRES VED TILSTEDEVAERELSEN AF NATIONALE REPRAESENTANTER, DER HAR SAEDE I TILSYNSRAADET SAMMEN MED FORMANDEN OG REPRAESENTATEN FOR SCHWEIZ? EFTER AT HAVE VEJET FOR OG IMOD ER DOMSTOLEN NAAET TIL DEN KONKLUSION, AT DEN LIGEVAEGT I SAMMENSAETNINGEN AF FONDENS ORGANER, DER ER ANSET FOR OENSKVAERDIG, UTVIVLSOMT KAN GENNEMFOERES, MEN AT DETTE IKKE MAA FOERE TIL EN INSTITUTIONEL SVAEKKELSE AF FAELLESSKABET OG EN OPGIVELSE AF GRUNDLAGET FOR EN FAELLES POLITIK, END IKKE MED HENBLIK PAA ET SPECIFIKT OG BEGRAENSET FORMAAL. UDSIGTEN TIL, AT AFTALEN OG VEDTAEGTEN, SOM HAEVDET AF KOMMISSIONEN, KAN DANNE MODEL FOR FREMTIDIGE ORDNINGER PAA ANDRE OMRAADER, HAR BESTYRKET DOMSTOLEN I DENS KRITISKE HOLDNING: EN GENTAGELSE AF EN SAADAN FREMGANGSMAADE MEDFOERER NEMLIG RISIKO FOR EN FREMADSKRIDENDE OPLOESNING AF FAELLESSKABSSYSTEMET, TILMED PAA UIGENKALDELIG MAADE, NAAR HENSES TIL AT DET ALTID VIL DREJE SIG OM FORPLIGTELSER, DER ER PAATAGET OVER FOR TREDJESTATER. DET ER UNDER HENSYN TIL SAADANNE OVERVEJELSER, AT DOMSTOLEN SLUTTELIG HAR BESTEMT SIG FOR EN NEGATIV BEDOEMMELSE AF DENNE SIDE AF FORSLAGET .

III

15 HVAD ANGAAR DE BESLUTNINGSBEFOEJELSER, DER ER TILLAGT FONDENS ORGANER, BESTEMMER VEDTAEGTENS ARTIKEL 39, AT DE GENERELLE BESLUTNINGER, DER VEDTAGES AF FONDENS ORGANER, ER BINDENDE I ALLE ENKELTHEDER OG GAELDER UMIDDELBART I HVER AF FAELLESSKABETS MEDLEMSSTATER SAMT I SCHWEIZ. MAN HAR STILLET SIG DET SPOERGSMAAL, OM INSTITUTIONERNE HAR KOMPETENCE TIL AT OVERLADE SAADANNE BEFOEJELSER FOR HELE FAELLESSKABETS OMRAADE TIL EN FRA FAELLESSKABET ADSKILT INTERNATIONAL OFFENTLIG INSTITUTION. NAERMERE BESTEMT HAR MAN OPSTILLET DET PROBLEM, OM INSTITUTIONERNE FRIT KAN OVERLADE BEFOEJELSER ELLER DELE AF BEFOEJELSER, SOM ER HJEMLET I TRAKTATEN, TIL ORGANISATIONER UDEN FOR FAELLESSKABET, OG SAALEDES FORPLIGTE MEDLEMSSTATERNE TIL UMIDDELBART I DERES RETSORDENER AT ANVENDE RETSREGLER, SOM IKKE ER UDSTEDT AF FAELLESSKABET, MEN ER VEDTAGET I FORMER OG UNDER BETINGELSER, SOM IKKE FOELGER TRAKTATENS FORSKRIFTER OG GARANTIER .

16 IMIDLERTID ER DET IKKE NOEDVENDIGT AT LOESE DETTE PROBLEM I NAERVAERENDE UDTALELSE. BESTEMMELSERNE I VEDTAEGTEN FASTLAEGGER OG BESKRIVER NEMLIG DE BEFOEJELSER, SOM VEDTAEGTEN TILLAEGER FONDENS ORGANER, PAA EN SAA KLAR OG PRAECIS MAADE, AT DER I DET FORELIGGENDE TILFAELDE KUN KAN VAERE TALE OM ADMINISTRATIVE BEFOEJELSER. FORHOLDET ER DET, AT DET OMRAADE, HVOR ORGANERNE KAN HANDLE, ER BEGRAENSET TIL DEN FRIVILLIGE OPLAEGNING AF OVERSKYDENDE TONNAGE MOD EN OEKONOMISK GODTGOERELSE FRA EN FOND, DER FINANSIERES GENNEM BIDRAG FRA DE SKIBE, SOM BEFARER DE AF FONDEN OMFATTEDE VANDVEJE. EN YDERLIGERE PRAECISERING I SAA HENSEENDE FREMGAAR AF AFTALENS ARTIKEL 1, STK. 3, HVOREFTER HENSIGTEN MED FONDEN IKKE KAN VAERE AT FASTSAETTE ET EGENTLIGT PERMANENT MINDSTNIVEAU FOR FRAGTRATERNE I ALLE LAVKONJUNKTURPERIODER ELLER AT RAADE BOD PAA STRUKTUREL ULIGEVAEGT. NAVNLIG BEMAERKES AT BIDRAGSSATSEN - DVS. GRUNDSATSEN SAAVEL SOM UDNYTTELSESKOEFFICIENTERNE - FOR DET FOERSTE AAR, I HVILKET ORDNINGEN GAELDER, FASTSAETTES I SELVE VEDTAEGTEN, OG AT DE SENERE AENDRINGER, DER BESLUTTES AF TILSYNSRAADET, DELS SKAL HOLDES INDEN FOR VISSE GRAENSER DELS FREMGAA AF EN ENSTEMMIG BESLUTNING .

IV

17 DOMSTOLSKONTROLLEN ER IFOELGE UDKASTET TIL AFTALEN INDRETTET SAALEDES, AT DER OVERLADES VISSE BEFOEJELSER TIL ET ORGAN, DER BENAEVNES FONDSRETTEN, OG SOM, NAVNLIG VED SIN SAMMENSAETNING, ADSKILLER SIG FRA DEN VED TRAKTATEN OPRETTEDE DOMSTOL. RETTEN FAAR KOMPETENCE TIL INDEN FOR OMRAADET FOR FONDENS VIRKSOMHED AT TAGE STILLING TIL SOEGSMAAL MOD FONDENS ELLER STATERNES ORGANER PAA DE I VEDTAEGTENS ARTIKEL 43 NAEVNTE BETINGELSER, OG TIL SOEGSMAAL FOR IKKE-OVERHOLDELSE MOD EN AF DE STATER, PAA HVIS OMRAADE VEDTAEGTEN HAR BINDENDE KRAFT, (MEN IKKE MOD FAELLESSKABET SOM SAADANT) PAA DE I ARTIKEL 45 NAEVNTE BETINGELSER. DESUDEN ER RETTEN PAA DE I ARTIKEL 44 NAEVNTE BETINGELSER BEFOEJET TIL AT TAGE STILLING TIL PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL, SOM FORELAEGGES DEN AF DE NATIONALE RETTER. MED HENSYN TIL DISSE SIDSTE SAGER SKAL DET BEMAERKES, AT DE KAN ANGAA IKKE BLOT GYLDIGHEDEN OG FORTOLKNINGEN AF DE BESLUTNINGER, SOM TRAEFFES AF FONDENS ORGANER, MEN TILLIGE FORTOLKNINGEN AF AFTALEN OG VEDTAEGTEN .

18 SOM DOMSTOLEN IMIDLERTID HAR HAFT LEJLIGHED TIL AT FASTSLAA DET I SIN DOM AF 30. APRIL 1974 I SAG 181/73, HAEGEMENN (SML. 1974, S. 449), ER EN AFTALE, SOM FAELLESSKABET HAR INDGAAET MED EN IKKE-MEDLEMSSTAT, FOR FAELLESSKABETS VEDKOMMENDE EN RETSAKT FRA EN AF INSTITUTIONERNE I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 177, STK. 1, LITRA B), HVORAF FOELGER, AT DOMSTOLEN ER BEFOEJET TIL SOM LED I FAELLESSKABSRETTEN AT TRAEFFE PRAEJUDICIELLE AFGOERELSER VEDROERENDE FORTOLKNINGEN AF EN SAADAN AFTALE. SAALEDES REJSER DER SIG DET SPOERGSMAAL, HVORVIDT BESTEMMELSERNE OM FONDSRETTENS KOMPETENCE ER FORENELIGE MED TRAKTATENS BESTEMMELSER OM DOMSTOLENS KOMPETENCE .

19 IFOELGE DER FOR DOMSTOLEN AFGIVNE INDLAEG KAN VEDTAEGTENS BESTEMMELSER OM DOMSTOLSKONTROL UNDERGIVES FORSKELLIGE FORTOLKNINGER. EFTER EN FORTOLKNING TRAEDER FONDSRETTENS KOMPETENCE I STEDET FOR DOMSTOLENS FOR SAA VIDT ANGAAR FORTOLKNING AF AFTALEN OG VEDTAEGTEN. IFOELGE EN ANDEN FORTOLKNING ER FONDSRETTENS OG DOMSTOLENS KOMPETENCE SIDESTILLEDE, SAALEDES AT DET TILKOMMER DEN NATIONALE RET AT VAELGE, FOR HVILKEN AF DE TO DOMSMYNDIGHEDER, DEN VIL INDBRINGE SAGEN .

20 DET TILKOMMER IKKE DOMSTOLEN VED AFGIVELSEN AF EN UDTALELSE EFTER TRAKTATENS ARTIKEL 228, STK. 1, 2. AFSNIT AT TAGE ENDELIG STILLING TIL FORTOLKNINGEN AF DE BESTEMMELSER, SOM ER GENSTAND FOR BEGAERINGEN OM EN UDTALELSE. I DET FORELIGGENDE TILFAELDE ER DET TILSTRAEKKELIGT AT FASTSLAA, AT DET TILKOMMER DE PAAGAELDENDE DOMSMYNDIGHEDER AT FORETAGE EN SAADAN FORTOLKNING. SELV OM MAN MAA HAABE, AT DISSE FOLTOLKNINGER I MINDST MULIGT OMFANG VIL GIVE ANLEDNING TIL KOMPETENCESTRIDIGHEDER, KAN MAN IMIDLERTID IKKE PAA FORHAAND UDELUKKE, AT DE PAAGAELDENDE DOMSMYNDIGHEDER KAN NAA TIL AFVIGENDE FORTOLKNINGER, HVILKET KUNNE INDVIRKE PAA RETSSIKKERHEDEN .

21 INDFOERELSEN AF EN DOMSTOLSKONTROL AF DEN I VEDTAEGTEN OMHANDLEDE ART, DER SOM HELHED SIKRER DE RETSUNDERGIVNE EN EFFEKTIV RETSBESKYTTELSE, KAN IKKE SKE UDEN HENSYNTAGEN TIL DE TVINGENDE OMSTAENDIGHEDER, DER FOELGER AF EN IKKE-MELEMSSTATS DELTAGELSE. NOEDVENDIGHEDEN AF AT INDFOERE SOEGSMAALSADGANG OG RETSPLEJEBESTEMMELSER, SOM I LIGE OMFANG FOR ALLE RETSUNDERGIVNE SIKRER RETTENS OVERHOLDELSE I FORBINDELSE MED FONDENS VIRKSOMHED, KAN I PRINCIPPET RETFAERDIGGOERE DEN VEDTAGNE KONSTRUKTION. SAMTIDIG MED AT DOMSTOLEN ALTSAA ANERKENDER DET I VEDTAEGTENS BESTEMMELSER AFSPEJLEDE OENSKE OM INDEN FOR FONDENS RAMMER AT SKABE EN RETSBESKYTTELSE, DER ER TILPASSET PROBLEMETS SAERLIGE KARAKTER, FOELER DEN SIG IMIDLERTID NOEDSAGET TIL AT UDTRYKKE VISSE FORBEHOLD MED HENSYN TIL HVORVIDT "FONDSRETTENS" OPBYGNING ER FORENELIG MED TRAKTATEN .

22 EFTER DEN ANDEN AF DE UNDER PUNKT 19 NAEVNTE FORTOLKNINGER OPSTAAR DER I DOMSTOLENS OEJNE EN VANSKELIGHED VED GENNEMFOERELSEN AF FORORDNINGSFORSLAGETS ARTIKEL 6, FORDI DE SEKS MEDLEMMER AF DOMSTOLEN, DER HAR SAEDE I FONDSRETTEN, KUNNE KOMME UD FOR AT FOREGRIBE DERES STILLING TIL SPOERGSMAAL, SOM SENERE INDBRINGES FOR FAELLESSKABETS DOMSTOL EFTER AT HAVE VAERET FOR FONDSRETTEN OG OMVENDT. DEN FORESLAAEDE ORDNING KUNNE KOLLIDERE MED DOMMERNES PLIGT TIL AT UDTALE SIG HELT UPARTISK OM SPOERGSMAAL, DER INDBRINGES TIL AFGOERELSE VED DOMSTOLEN. DET KUNNE I EKSTREME TILFAELDE TAENKES AT VAERE UMULIGT FOR DOMSTOLEN AT SAMLE ET BESLUTNINGSDYGTIGT ANTAL DOMMERE, SAALEDES AT DER KUNNE TRAEFFES AFGOERELSE I SPOERGSMAAL, DER ALLEREDE TIDLIGERE HAVDE VAERET FORELAGT FONDSRETTEN. AF DISSE GRUNDE FINDER DOMSTOLEN, AT FONDSRETTEN KUN KAN OPRETTES EFTER DE I VEDTAEGTENS ARTIKEL 42 ANGIVNE RETNINGSLINJER, SAAFREMT DER IKKE VED DENS SAMMENSAETNING UDPEGES DOMMERE, SOM ER MEDLEMMER AF DOMSTOLEN .

PAA GRUNDLAG HERAF,

AFGIVER

DOMSTOLEN

FOELGENDE UDTALELSE:

FORSLAGET TIL AFTALE OM OPRETTELSE AF EN EUROPAEISK OPLAEGNINGSFOND FOR FLOD- OG KANALSKIBSFART ER IKKE FORENELIGT MED EOEF-TRAKTATEN .