MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Hen imod det fælles europæiske dataområde for turisme — fremme af datadeling og innovation på tværs af turismeøkosystemet

(2023/C 263/01)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

1.1.

Et dataområde, der betjener alle interessenter i turismeøkosystemet

1.2.

Udfordringer i forbindelse med udveksling af turismerelaterede oplysninger

1.3.

Formålet med det fælles europæiske dataområde for turisme

Vigtige katalysatorer for det fælles europæiske dataområde for turisme

2.1.

Forvaltning

2.2.

Semantik for interoperabilitet

2.3.

Tekniske standarder for interoperabilitet

2.4.

Den private sektors rolle

2.5.

Støtte til SMV’er i overgangen til et dataområde

2.6.

Støtte til destinationer i overgangen til et dataområde

2.7.

Test af en brugsmulighed for dataområdet for turisme

Næste skridt hen imod det fælles europæiske dataområde for turisme

Konklusion

1. INDLEDNING

Denne meddelelse præsenterer vejen mod det fælles europæiske dataområde for turisme, som inddrager alle interessenter i turismeøkosystemet: medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder, den private sektor og EU-institutionerne.

Dataområdet giver turismeøkosystemet et vigtigt redskab til at støtte dets omstilling til mere bæredygtighed og dybere digitalisering som fastsat i omstillingsforløbet for turisme (1) (2022) og i fuld overensstemmelse med den europæiske strategi for data (2020) (2).

Med den europæiske datastrategi blev der indført fælles europæiske dataområder inden for vigtige økonomiske sektorer og områder af offentlig interesse (3) som en vigtig politisk udvikling for at styrke både den offentlige og den private sektor med værdien af data til gavn for den europæiske økonomi og det europæiske samfund. Rådets konklusioner af 25. marts 2021 (4) støttede udviklingen af dataområderne. Ved at kombinere lovgivnings-, politik- og finansieringsforanstaltninger sigter datastrategien mod at skabe et fælles europæisk dataområde, et ægte indre marked for data, hvor information kan strømme på tværs af sektorer og grænser og deles og anvendes til at fremme innovation.

I overensstemmelse hermed nævnte Kommissionens meddelelse om konferencen om EU's fremtid i juni 2022 både dataområderne for turisme og mobilitet som nye indsatsområder, der skal overvejes, for at EU kan tage den digitale omstilling til sig.

Turismen er særlig følsom over for mulighederne i et europæisk indre marked for data, fordi denne sektor vokser med brugernes oplevelser, som er varierede og hele tiden udvikler sig. Som følge heraf er det en alsidig sektor, når det drejer sig om data, der genereres og deles. Både private og offentlige aktører anerkender, at information er afgørende, og udviser stor interesse for data, men med forskellige grader af modenhed, forståelse og færdigheder til at udnytte informationspotentialet, som er meget forskelligartet, fragmenteret og ofte silobaseret. Et fælles europæisk dataområde vil give økosystemet flere kvalitetsdata, der kan deles, anvendes og tilgås af flere interessenter, hvilket vil bidrage til innovative tjenester og løsninger.

I turistsektoren er der blandt virksomheder og destinationer modvilje mod at dele data uden garanti for gensidighed og en forståelse af, hvordan data muligvis genanvendes, af hvem og til hvilket formål. De administrative byrder, der er forbundet med ny praksis, lægger også en stor byrde på små organisationer. Det fælles europæiske dataområde for turisme har ikke til formål at regulere datadeling i sektoren. Det fastsætter heller ikke forpligtelser for dataleverandører eller -brugere til at indsamle specifikke data. Det fælles europæiske dataområde for turisme har til formål at øge dataudvekslingen og -genanvendelsen i sektoren ved at udforme en datastyringsmodel baseret på overholdelse af eksisterende EU-lovgivning og national lovgivning om data, hvilket vil øge retfærdigheden ved at sikre, at alle involverede interessenter drager fordel af den værdi, der skabes, når flere data deles og anvendes. Desuden vil dette dataområde takket være udviklingen af tekniske og interoperable infrastrukturer drage fordel af, at data deles i andre dataområder.

Med omstillingsforløbet for turisme indførtes behovet for en »teknisk gennemførelse af dataområdet for turisme« (emne 14). Omstillingsforløbet for turisme, der blev godkendt ved Rådets konklusioner af 1. december 2022, hvor medlemsstaterne fastlagde en europæisk turismedagsorden 2030 (5), er i øjeblikket i fasen med fælles gennemførelse, og denne meddelelse beskriver, hvad det betyder, at der gøres fremskridt hen imod et dataområde for turisme.

1.1. Et dataområde, der betjener alle interessenter i turismeøkosystemet

Ved at vokse organisk i små faser, der står i et rimeligt forhold til turismeinteressenternes frivillige inddragelse og behov, vil det fælles europæiske dataområde for turisme gøre det muligt at dele datasæt med en bredere skare og gøre det muligt for brugere (såsom forretningsformidlere, destinationsforvaltere, udbydere af turisttjenester og innovative dataanalyser) at få adgang til oplysninger fra mere forskelligartede kilder. Kommissionen støtter medlemsstaterne og alle interessenter i udviklingen af et fælles europæisk dataområde, der betjener alle parter, hvilket er turismeøkosystemets ansvar som helhed.

De offentlige myndigheder i medlemsstaterne på nationalt og lokalt plan vil blive påvirket positivt af den interoperabilitetsramme, der etableres ved et fælles europæisk dataområde for turisme, hvilket fremgår af deres anmodning til Kommissionen (6) om et værktøj til overvågning af den grønne og den digitale omstilling og turismeøkosystemets modstandsdygtighed, og som resulterede i EU's turismedashboard, der er udviklet af Kommissionens Fælles Forskningscenter. Flere medlemsstater (Østrig, Italien, Spanien, Slovenien og Grækenland) er også i færd med at udvikle deres egne nationale dataområder. Kommissionen glæder sig over disse initiativer og ser frem til at opbygge synergier mellem dem med henblik på at udvikle EU-standarder og -modeller for datadeling under fuld overholdelse af gældende EU-lovgivning og national lovgivning og EU's principper (se afsnit 2.1).

Dataområdet for turisme skal støtte SMV'er. SMV'er tegner sig for næsten alle turistvirksomheder (99,9 %). 91 % af disse SMV'er er mikrovirksomheder (7). Små interessenter, f.eks. restauranter og familiehoteller, mangler tid, færdigheder og ressourcer til at søge efter og få adgang til data, der er nyttige for turismestrategien og -forvaltningen, navnlig når de er skabt af forskellige udbydere og præsenteres og styres på forskellige måder. Et enkelt referencepunkt for datatilgængelighed kan hjælpe virksomheder såsom hoteller og restauranter eller rejsearrangører med at forbedre og innovere deres tjenester på grundlag af ajourførte oplysninger af høj kvalitet, navnlig hvis de ledsages af støtteforanstaltninger (se afsnit 2.5) eller tjenester. Et eksempel på, hvordan dette gøres i praksis, er beskrevet i boksen nedenfor.

SMV'er og større virksomheder, der leverer dataanalysetjenester til virksomheder og andre aktører, har en umiddelbar interesse i at forlade sig på en organiseret pulje til datadeling og adgang til oplysninger fra forskellige kilder og sektorer. Tilsvarende vil SMV'er, der specialiserer sig i AI-værktøjer, kunne drage fordel af nye værktøjer til personalisering af turisttjenester baseret på tilgængelige tilbud og andre typer oplysninger. Dataområdet for turisme vil direkte understøtte deres databaserede tjenester.

De samme udfordringer deles af destinationsforvaltningsorganisationer (DMO'er). Den rolle, som DMO'er (der kan være private organer eller nationale, regionale eller lokale myndigheder) spiller, udvikler sig gradvist fra en markedsføringsrolle til forvaltning og planlægning af bæredygtige tilbud til rejsende med varige økonomiske og sociale fordele, også for det lokale samfund som helhed. Opfyldelsen af denne rolle kræver et væld af oplysninger såsom data fra transportvirksomheder, bytjenester og kulturelle organer, offentlige og private arrangører af arrangementer, selv oplysninger om turismeudbuddet og om de regionale myndigheders og naboregionernes politiske prioriteter for blot at nævne nogle få eksempler.

DMO'er kan i deres rolle også være dataindsamlere og dataindehavere. Som sådan kan et fælles europæisk dataområde for turisme på grundlag af eksisterende og kommende EU-lovgivning om data (se afsnit 1.3) hjælpe dem med at gøre bedre og mere interoperabel brug af de data, de indsamler, og ikke kun med at få adgang til flere oplysninger. For eksempel kan DMO'erne og de offentlige myndigheder i hele EU stille vigtige overvågningsoplysninger om turisme til rådighed på lokalt plan og derved vise rejsemålets centrale karakteristika og deres fremskridt med hensyn til den grønne og den digitale omstilling.

Konkret eksempel på fordelene ved datadeling for virksomheder og DMO'er

Et lille rejsebureau eller en rejsearrangør kan være nødt til at udarbejde et tilbud til potentielle kunder baseret på indkvarteringskapaciteten i et område, som kan omfatte byer og mere fjerntliggende landdistrikter. På tværs af regioner eller mellem kommuner definerer forskellige destinationer, selv af samme størrelse, indkvarteringskapaciteten på forskellige måder. Den ene definerer det som antallet af overnatninger, det andet som antallet af senge. Den ene kan omfatte korttidsudlejningsmuligheder, mens den anden måske kun angiver hoteloplysninger. Eller de kan have forskellige definitioner af interessepunkter eller begivenheder af interesse på grundlag af lokale DMO'ers valg og strategi. Ved at tilbyde metadatabeskrivelser, ideelt set baseret på eksisterende harmoniserede begreber og definitioner, taksonomier og klassifikationer og geospatiale opdelinger, der allerede anvendes i officielle statistikker, kan et dataområde sikre, at den samme definition anvendes af alle datasæt og -kilder, således at det pågældende rejsebureau, eventuelt ved hjælp af ekstern støtte til dataanalyse, kan afgive et nøjagtigt tilbud.

Som naturlige partnere i et dataområde spiller statistiske organer på nationalt plan og EU-plan en central rolle, idet de stiller officielle statistikker gratis til rådighed, understøtter interoperabiliteten inden for og på tværs af statistiske områder og gør det muligt at genanvende de eksisterende data til at udarbejde innovative eller forbedrede officielle statistikker og eventuelt opfylde behov for reguleringsmæssig indberetning.

Et bedre, mere personligt og mere bæredygtigt turismeudbud ledsaget af konsekvente støtteforanstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan er afgørende for, at Europa kan forblive det mest besøgte turistmål i verden på en innovativ og bæredygtig måde, og som forklaret nærmere nedenfor kan dataområdet for turisme fremme dette resultat. Data kan bidrage til at identificere, måle og forbedre turismens indvirkning på bæredygtigheden. Eksempler herpå er data om hotellers energiforbrug, certifikater for vedvarende energi, vandforbrug og spildevandsbehandling. Det kan også være værktøjer til at sikre landbrugsfødevarers sporbarhed, der kan støtte lokale forsyningskæder og derved mindske genopretningssektorens miljøpåvirkning og samtidig støtte landboturismen. Et andet eksempel på fordelene ved at dele data på tværs af områder og sektorer er interoperabiliteten mellem det europæiske dataområde for turisme og det europæiske dataområde for sundhed. Udveksling af elektroniske sundhedsdata kan være yderst nyttig for både den rejsende og værtslandet med henblik på at planlægge og foreslå passende sundhedsstøtte.

Som sådan vil fordelene ved øget datadeling påvirke markedet som helhed, herunder store platforme, som er de primære dataindehavere af turismerelaterede kommercielle data.

1.2. Udfordringer i forbindelse med udveksling af turismerelaterede oplysninger

Turismesektoren står over for tre specifikke udfordringer med hensyn til datadeling, som skal tackles af de vigtigste katalysatorer for det fælles europæiske dataområde for turisme (se afsnit 2):

1. Interoperabilitet af data

Udformning, forvaltning og udbud af turistoplevelser med henblik på beslutningstagning eller innovation kræver en række andre data end personoplysninger. Et særligt træk ved turismesektoren er, at et hvilket som helst dataområde potentielt kan være nyttigt til at skabe en turismeoplevelse (dvs. mobilitet, energi, miljø, kulturarv, byplanlægning, sundhed osv.), selv om vigtige sæt af andre data end personoplysninger er af særlig interesse for operatørerne. Omfattende høringer af interessenter, som Kommissionen gennemførte mellem 2021 og 2023, har identificeret datasæt, der er særligt relevante for operatørerne (afhængigt af anvendelsestilfældet og formålet med dataindsamlingen): tilgængelighed af og efterspørgsel efter indkvartering, rejsemuligheder og -efterspørgsel, turismens miljømæssige og sociale virkninger samt udbuds- og markedstendenser. Den største udfordring er derfor at dele og sammenligne oplysninger fra forskellige kilder, så overlapninger i videst muligt omfang undgås inden for en ramme for interoperabilitet, der deles med andre sektordata. Hvis det er muligt, kan standarder, som allerede er i brug og spredt på tværs af interessenter, udforskes (se afsnit 2.3).

2. Dataadgang

EU's turismeøkosystem bygger ikke på en fælles markedsplatform: Tilbud modelleres og katalogiseres både af private aktører og af offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, hvilket skaber et mangfoldigt, rigt og flersproget landskab, og reservationer forvaltes både via platforme (store og små) og uafhængigt af udbyderne. Selv om EU's fælles dataområde for turisme ikke fungerer som markedsoperatør (dvs. at det ikke vil tillade eller centralisere reservationer), kan det tilbyde operatører søgeredskaber til information (se 2.2).

3. Offentlige og private interessenters levering af data

Data kan være åbne (f.eks. køreplaner, trafik- og vejroplysninger eller data fra webbrowsing), men de kan også være private, kommercielle og følsomme. I det omfang personoplysninger deles, skal alle interessenter overholde den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) (8). Hvad angår kommercielle data, som omfatter størstedelen af oplysninger vedrørende reservationer, rejser, websøgninger og betalinger, opbevares de af et lille antal store aktører, som skal inddrages i drøftelsen af regler for dataadgang inden for dataområdet.

Princippet om dataenes værdi bør opvejes af en forvaltningsmodel, der giver øjeblikkelig adgang til data i videst muligt omfang. Dette kræver en fælles indsats fra alle interessenter, idet det fastsættes, at dataområdet for turisme ikke bør anvendes som en markedsplads til at reklamere for vareprøver af privatejede pakker. Det primære mål med dataområdet er at støtte alle interessenter i økosystemet på en retfærdig og inklusiv måde.

Potentialet i et effektivt område for datastrømme hænger direkte sammen med deltagelse af så mange interessenter som muligt, ikke kun som brugere, men også som dataleverandører. Som sådan kunne man undersøge incitamenter for store private aktører til at dele deres oplysninger eller dele heraf om det fælles europæiske dataområde. Ud over princippet om dataaltruisme (9) som defineret i forordningen om datastyring kan disse incitamenter f.eks. tage form af aftalte adgangsbetingelser: forskellige deleordninger og -modeller, der er begrænsede eller kan anvendes på bestemte datasæt, og som kan ændre sig over tid, på bestemte dage i ugen, kvartalet eller et andet tidsrum, og/eller som er til rådighed mod et gebyr eller som en kombination af åbne data og betalingsdata, der ikke er personoplysninger. Der er tale om igangværende arbejde, som skal bygge på både en samordnet indsats og den fælles forståelse af, at der skal findes en balance mellem gennemsigtighed i reglerne og respekt for kommercielle interesser (10). I overensstemmelse med forslaget til dataforordningen bør dette dog ikke berøre adgangen til og anvendelsen af oplysninger i dataområdet til udarbejdelse af officielle statistikker.

Desuden er produktion af datastrømme tidskrævende og ressourcekrævende. SMV'er og mindre DMO'er samt offentlige myndigheder ville finde det besværligt at vedtage interoperabilitetsstandarder for datasæt, der allerede er indført. Det er derfor nødvendigt at undersøge løsninger for at lette den administrative byrde for mindre offentlige og private aktører.

1.3. Formålet med det fælles europæiske dataområde for turisme

Formålet med dataområdet for turisme er at kombinere tekniske standarder for interoperabilitet med en forvaltningsstruktur, der opfordrer offentlige og private interessenter til og giver dem mulighed for at deltage i bestræbelserne på at øge dataudvekslingen på tværs af dataområder samt på tværs af sektorspecifikke dataområder og dataanvendelse i sektoren. Dette kan igen i høj grad gavne turismeøkosystemet og støtte specifikke mål såsom at:

—	fremme innovation i sektoren for virksomheder og DMO'er med hensyn til at skabe, forbedre og personalisere tjenester og tilbud gennem adgang til mere information af høj kvalitet, som ikke kun er delt, men også lettere at finde

—	støtte offentlige myndigheder i at træffe beslutninger om bæredygtigheden af deres turismeudbud, -markedsføring og -forvaltning på grundlag af en række relevante data

—	støtte specialiserede virksomheder i at levere bedre tjenester til markedet med hensyn til dataanalyse, indekser og markedstendenser

—	give SMV'er eller små DMO'er mulighed for at dele deres data og oplysninger vedrørende tjenester og tilbyde en EU-dækkende ramme for dataudveksling

—	forbedre tilgængeligheden af datakilder til udarbejdelse af statistiske oplysninger for politiske beslutningstagere, virksomheder eller i offentlighedens interesse og fremme integration i og forbedring af eksisterende officielle statistikker.

Efter vedtagelsen af den europæiske strategi for data fastsatte Kommissionen centrale designprincipper og -funktioner for alle fælles sektordataområder i arbejdsdokumentet om fælles europæiske dataområder (2022) (11): datakontrol, overholdelse af EU's regler og værdier, teknisk datainfrastruktur, forvaltning, interoperabilitet og åbenhed.

Forordningen om datastyring (12) og forslaget til dataforordningen (13) (vedtaget af Kommissionen i februar 2022) støtter disse designprincipper ved at udarbejde et sæt fælles EU-tilgange til at skabe tillid og sikre retfærdighed blandt interessenterne med hensyn til effektiviteten af datadeling.

Forordningen om datastyring har til formål at fremme tilgængeligheden af data til brug ved at øge tilliden til dataformidlere og ved at styrke datadelingsmekanismerne i hele EU og fastsætter bl.a. også målet om at skabe fælles, interoperable dataområder i hele EU i strategiske sektorer med henblik på at overvinde juridiske og tekniske hindringer for datadeling.

Forslaget til dataforordningen har til formål at sikre en retfærdig fordeling af værdien i dataøkonomien og lette brugen af og adgangen til data, der genereres af forbundne objekter, navnlig når de bidrager til datagenereringen. Dataforordningen indeholder særlige værktøjer til fremme af interoperabilitet, herunder inden for og mellem dataområder. Den fastsætter væsentlige krav vedrørende forskellige elementer, der er relevante for dataområderne, herunder et mandat til at anmode standardiseringsorganisationer om at udvikle harmoniserede standarder.

I den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) fastsættes regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og regler om fri udveksling af personoplysninger. GDPR indeholder generelle betingelser, der skal overholdes, når personoplysninger indsamles, deles og genanvendes.

I forlængelse af direktivet om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (14) opstillede Kommissionen desuden en liste over specifikke datasæt af høj værdi og ordningerne for deres offentliggørelse og videreanvendelse (15). Nogle af disse data (geospatiale data, jordobservations- og miljødata, meteorologiske data og mobilitetsdata) kan være relevante for udviklingen eller overvågningen af turisttjenester og -politikker.

Politikken for et interoperabelt Europa fremmer datainteroperabilitet inden for og på tværs af dataområder ved at tilskynde til juridisk, operationel og teknisk/semantisk tilpasning gennem f.eks. referencearkitekturer, semantiske værktøjer, datamodeller og API'er. Flere af disse løsninger vil også blive en del af Støttecentret for Dataområders værktøjskasse og vil blive drøftet i Det Europæiske Datainnovationsråd (se nedenfor). Forslaget til forordning om et interoperabelt Europa (16) vil styrke interoperabiliteten ved yderligere at tilskynde til anvendelse af disse interoperabilitetsløsninger, hvilket bør hjælpe dataområdet for turisme med at drage fordel af data fra forskellige kilder.

Denne arkitektur, hvor datadeling udformes, yder afgørende støtte til turismesektoren, da den fastsætter klare regler for både dataudbydere og -operatører i og uden for EU. Datadeling er også genstand for en række vigtige sektorspecifikke lovgivningsinitiativer med en klar og stærk indvirkning på turismesektoren.

Den foreslåede forordning om korttidsudlejning af indkvartering (17) giver de kompetente myndigheder mulighed for at dele data om korttidsudlejning af indkvartering med »instanser eller enkeltpersoner, der driver videnskabelig forskning, udfører analyseaktiviteter eller udvikler nye forretningsmodeller«.

I den EU-dækkende delegerede forordning om multimodale rejseinformationstjenester (18) gøres informationsdata tilgængelige på nationale adgangspunkter. Denne forpligtelse gælder for rutetransport inden for alle transportformer (offentlig bytransport, jernbane, fly, færger) samt alternative transportformer (f.eks. delebiler, samkørsel) og individuelle transportmidler såsom cykling. Data bør kun gøres tilgængelige, når de findes i et digitalt format. De data, der er omfattet af forpligtelsen, omfatter: informationsdata om køreplaner, standardpriser, placering af stationer (adgangsknudepunkter) og visse infrastrukturdata (herunder for cykling).

For så vidt angår data til udvikling af tjenester, der kan lette bestilling og betaling, vil det nye initiativ om multimodale digitale mobilitetstjenester (19) skabe deleforpligtelser, der, som det er tilfældet med multimodale rejseinformationstjenester, vil blive omsat til dataområdet for turisme. I forslaget vil der blive set på visse operatørers forpligtelser til at indgå aftaler med tredjeparter. Dette skal sikre, at onlinebillettjenester kan lette multimodaliteten ved at give passagererne mulighed for at sammenligne og få adgang til tilbud på en nem og gennemsigtig måde.

EU-forordningen om forbindelserne mellem platforme og virksomheder (P2B-forordningen) (20) har til formål at sikre en retfærdig, gennemsigtig og forudsigelig behandling af erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester.

Det fælles europæiske dataområde for turisme har til formål at indarbejde disse krav og principper for at undgå en fragmenteret gennemførelse fra interessenternes side. Merværdien af et fælles europæisk dataområde for turisme vil også ligge i støtte fra Kommissionen og andre organer. Selv om en universalløsning ikke kan opfylde de specifikke behov i de enkelte vertikale sektorer eller områder, vil den imidlertid være afgørende for at identificere fællestræk på tværs af sektorer og, hvor det er muligt, udvikle fælles koncepter, modeller og byggesten, der kan anvendes på tværs af forskellige sektorer eller områder. Som nævnt er fællestræk og synergier særlig relevante for turismesektoren. Det Europæiske Datainnovationsråd (EDIB), der er oprettet ved forordningen om datastyring, vil udstede retningslinjer og identificere de relevante standarder og interoperabilitetskrav for datadeling på tværs af sektorer. Støttecentret for dataområder (DSSC) — et projekt, der finansieres af programmet for et digitalt Europa — vil samarbejde med EDIB om arbejdet med de fælles europæiske dataområder og vil få til opgave at koordinere alle relevante foranstaltninger på disse områder.

2. Vigtige katalysatorer for det fælles europæiske dataområde for turisme

I et komplekst økosystem som turisme, hvor nyttige oplysninger kommer fra forskellige områder og sektorer, og hvor de økonomiske aktører næsten udelukkende er SMV'er, med store dataområder, der ejes af få store platforme, kræver datadeling en kombination af og balance mellem en række faktorer.

Denne udfordring håndteres af to koordinerings- og støtteaktioner, der blev finansieret under programmet for et digitalt Europa i 2022 (21). Koordinerings- og støtteaktionerne samler to offentlig-private konsortier med det formål at give Kommissionen et ajourført kort over relevante offentlige og private initiativer, en dybdegående analyse af de vigtigste katalysatorer for et dataområde for turisme og, hvad der er vigtigt, en plan for udbredelsen heraf. De to koordinerings- og støtteaktioner, der arbejder i synergi, løber fra november 2022 til november 2023 og vil danne grundlag for arbejdet med dataområdet for turisme, der bygger på den eksisterende ramme for europæiske statistikker om turisme. De vil tilføje væsentlige oplysninger til alle aspekter ved konteksten for og forvaltningen af det fælles europæiske dataområde for turisme og de følgende trin i udviklingen heraf.

Ved at støtte dette arbejde og øremærke yderligere 8 mio. EUR i arbejdsprogrammet for programmet for et digitalt Europa 2023-2024 er Kommissionen fast besluttet på at arbejde i partnerskab med offentlige og private aktører i turismeøkosystemet for at samle markedets og sektorens behov, både hvad angår rammen for datadeling og tempoet for indførelsen heraf.

2.1. Forvaltning

Forvaltningen af dataområdet for turisme vil være afgørende for, hvordan de vigtigste katalysatorer for interoperabilitet vil blive gennemført og interagere med hinanden med det formål at sikre, at data tilgås, deles og anvendes på en lovlig, retfærdig, gennemsigtig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde. I modelleringen vil de to koordinerings- og støtteaktioner, der finansieres af programmet for et digitalt Europa, tage hensyn til de eksisterende retningslinjer både på EU-plan og nationalt plan fra offentlige og private aktører. Dette vil ske inden for rammerne af både den europæiske strategi for data og omstillingsforløbet for turisme.

I 2022 opstillede Kommissionen centrale designprincipper og -funktioner for alle fælles sektordataområder (22): datakontrol, overholdelse af EU's regler og værdier, teknisk datainfrastruktur, forvaltning, interoperabilitet, åbenhed og cybersikkerhed (23). Desuden indeholder adfærdskodeksen for datadeling inden for turisme (2023), der er udarbejdet af private interessenter med støtte fra Kommissionen (se afsnit 2.4), en liste over specifikke principper, der skal tages hensyn til i en aftale om dataudveksling: databrugsrettigheder, værdien af data og vederlag, intellektuel ejendomsret, gennemsigtighedsprincipper med sikkerhed, ansvar, privatlivets fred og databeskyttelse (24) og etik.

I omstillingsforløbet for turisme udpeges foranstaltninger på EU-plan, nationalt og regionalt plan til støtte for datadeling i sektoren:

—	opbygge tillid mellem relevante turismeinteressenter og yde strategisk støtte til effektive og gensidigt fordelagtige datadelingspartnerskaber i turismeindustrien [emne 9, 14, 15]

—	støtte turismevirksomheder i at innovere, forbedre og udvide deres tjenester og myndigheder/destinationer i at forvalte turiststrømmene bedre på grundlag af lettere tilgængelige turismerelevante data fra forskellige kilder [emne 10, 14, 15, 16]

—	fremme forskning og innovation i turismeøkosystemet i retning af mere miljøvenlige tjenester ved at stille data til rådighed for forskellige typer aktører, herunder forbrugere [emne 13, 15, 26].

Kommissionens uformelle ekspertgruppe om turisme i EU (T4T) (25), der består af eksperter fra den offentlige og private sektor, bistår Kommissionen med at gennemføre disse foranstaltninger, nemlig i forbindelse med forberedelsen af politiske initiativer, med at støtte samarbejdet mellem alle aktører i økosystemet med hensyn til gennemførelsen af lovgivning, aktioner, programmer og politikker og med at udveksle god praksis. Navnlig vil undergruppen, der arbejder med den digitale omstilling af turismesektoren, overvåge og støtte gennemførelsen af alle foranstaltninger vedrørende datadeling og digitalisering af sektoren og bidrage til statusopgørelsen på årsbasis.

Da kompetencen inden for turismepolitik og -forvaltning ligger på nationalt plan og i nogle medlemsstater på regionalt plan eller begge dele, er det samtidig nødvendigt, at Kommissionen, de nationale og regionale forvaltninger samt private interessenter arbejder sammen om at støtte dens udvikling. Det nye gennemførelsesinstrument kaldet European Digital Infrastructure Consortia (EDIC) — europæiske konsortier for digital infrastruktur — kan være løsningen for udrulning og drift af det fælles europæiske dataområde for turisme. På grundlag af de nye muligheder i politikprogrammet for det digitale årti 2030 (26) kan medlemsstaterne også undersøge mulighederne for at oprette et EDIC til oprettelse og forvaltning af det fælles europæiske dataområde for turisme.

2.2. Semantik for interoperabilitet

Der er behov for fælles datamodeller og en fælles terminologi for at opnå minimal interoperabilitet. Forvaltninger og agenturer på nationalt, regionalt og lokalt plan, som samler og opbygger tjenester omkring turistdata, står alle over for de samme udfordringer, samtidig med at de oplever de samme muligheder med hensyn til semantik. De nationale statistiske kontorer og Eurostat har i fællesskab vedtaget definitioner for officielle statistikker. Andre turismeinteressenters brug af disse definitioner sker imidlertid ikke automatisk.

Udtrykket »indkvarteringskapacitet« er et eksempel, da det kan beskrive, hvor mange personer et hotel kan huse, mens en anden udbyder fortolker tallet i forhold til, hvor mange senge der tilbydes. Dette eksempel fremhæver behovet for at præcisere definitionerne og grænserne for de nøglebegreber, der almindeligvis anvendes af turismesektoren, for at støtte ethvert initiativ til datadeling mellem private og offentlige aktører. Modeller og definitioner bør ikke kun tilpasses hinanden. Som en brugerorienteret sektor skal turismen anvende definitioner, der respekterer kravene om flersprogethed i EU: Selv om indhold leveres på brugerens sprog, skal metadata og klassificering, der anvendes til at finde indhold, oversættes til brugerens sprog for at give en bedre brugeroplevelse og undgå forskelsbehandling.

Som sådan vil en eller flere fælles datamodeller på europæisk plan, f.eks. eksisterende datamodeller til udveksling af oplysninger om passagertransport, være yderst værdifulde. Modellens eller modellernes nøjagtige anvendelsesområde skal defineres af det forberedende arbejde i 2023 (se afsnit 3), men tilgangen bør være pragmatisk og bygge på eksisterende specifikationer (27). Det er også vigtigt at udarbejde retningslinjer for og støtte til, hvordan denne model kan gennemføres for at sikre, at forskellige aktører på forskellige niveauer overholder reglerne. Støttecentret for dataområders rolle vil være af afgørende betydning i denne henseende.

2.3. Tekniske standarder for interoperabilitet

Støttecentret for dataområder arbejder på at identificere fælles tekniske standarder under hensyntagen til eksisterende initiativer og lovgivningsmæssige rammer og standardiseringsudviklingsorganisationers arbejde. Alle dataområder vil også drage fordel af Simpl, det middleware, der vil muliggøre cloud-to-edge-sammenslutninger og støtte alle større datainitiativer, der finansieres af Kommissionen, og som er ved at blive lanceret (28).

Det skal bemærkes, at dataforordningen vil give Kommissionen beføjelse til at gribe ind, hvis der konstateres manglende standarder. Kommissionens meddelelse En EU-strategi for standardisering: Fastsættelse af globale standarder til støtte for et modstandsdygtigt, grønt og digitalt indre marked i EU (29) understreger den direkte forbindelse mellem de europæiske aktørers succes inden for standardisering på internationalt plan og Europas konkurrenceevne, teknologiske suverænitet og beskyttelse af EU's værdier. Et af de prioriterede områder, der er identificeret, er »datastandarder, der fremmer datainteroperabilitet, datadeling og videreanvendelse af data til støtte for de fælles europæiske dataområder«.

Det europæiske statistiske system, partnerskabet mellem Eurostat og de nationale statistikmyndigheder, har udviklet og opretholder en systematisk ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker om turisme, jf. forordning (EU) nr. 692/2011 (30). Ved anvendelse af fælles klassificering kan taksonomier på tværs af statistiske områder, der garanterer semantisk interoperabilitet, data om turistindkvarteringers kapacitet og belægning eller data om turistrejsers karakteristika, kombineres med andre statistikområder, hvilket skaber meningsfulde indikatorer. Desuden har Eurostat allerede indført et sæt tekniske standarder for deling af indkvarteringsdata med den private sektor, nemlig med internationale onlineplatforme (31).

2.4. Den private sektors rolle

Det fælles europæiske dataområde for turisme vil skabe et blomstrende marked for tjenesteydelser. Virksomheder og dataformidlere leverer en afgørende tjeneste til EU's turismeøkosystem og udviser stor interesse for et fælles europæisk dataområde. Nogle platforme udveksler allerede frivilligt og regelmæssigt sæt af deres indkvarteringsdata med Eurostat med henblik på udarbejdelse af europæiske statistikker.

Den private sektor arbejder hen imod aftaler om udveksling af andre data end personoplysninger, som kan generere privatejede dataområder i turistsektoren. Kommissionen glæder sig over disse initiativer og forpligter sig til at støtte dem med det formål at sikre, at der skabes synergier mellem dem og det fælles europæiske dataområde for turisme. Kommissionens onlineplatform til støtte for turisme, der bliver operationel i 2024, vil være afgørende for denne indsats (se afsnit 3).

Adfærdskodeksen for udveksling af data inden for turisme (32), der er udviklet af en gruppe interessenter på EU-plan og vedtaget i marts 2023, har til formål at støtte tilliden mellem interessenter — hovedsagelig SMV'er — der ønsker at indgå kontraktlige aftaler om udveksling af oplysninger samt give generel vejledning med eksempler og en tjekliste for interessenter, der er interesserede i at dele data, om, hvordan man opbygger gensidigt fordelagtige dataudvekslingsrelationer inden for turisme. Kommissionen opfordrer de europæiske turismeaktører til offentligt at forpligte sig til retningslinjerne.

Den private sektor kan også spille en central rolle med hensyn til at supplere det fælles europæiske dataområde for turisme, primært ved at give SMV'er og destinationer brugervenlige værktøjer. Disse kan tage form af en platform, en app eller betalingsanalyser og erhvervsstøttetjenester, der slår bro over kløften mellem den ramme for interoperabilitet, der er fastsat på EU-plan, og behovet for øjeblikkelig, ukompliceret anvendelse og videreanvendelse af data.

2.5. Støtte til SMV’er i overgangen til et dataområde

Som bebudet i meddelelsen »SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa« (33) og i overensstemmelse med EU's strategi for data yder Kommissionen støtte til SMV'er på tværs af sektorer gennem de digitale innovationsknudepunkter og European Enterprise Network (EEN), der arbejder i synergi.

Europæiske digitale innovationsknudepunkter (34) er kvikskranker, der hjælper virksomheder og offentlige organisationer med at reagere på digitale udfordringer og blive mere konkurrencedygtige. De europæiske digitale innovationsknudepunkter giver adgang til teknisk ekspertise og giver SMV'er mulighed for at afprøve løsninger, inden der skal foretages en investering. De europæiske digitale innovationsknudepunkter yder finansieringsrådgivning, uddannelse og udvikling af færdigheder på en brugervenlig og målrettet måde. Nogle europæiske digitale innovationsknudepunkter er specialiseret i turisme, men gennem netværket har de alle mulighed for at hjælpe SMV'er med at gøre brug af infrastrukturer og initiativer såsom de fælles europæiske dataområder.

Enterprise Europe Network Sector Group Tourism (SGT) består af 61 medlemmer fra 23 forskellige lande, som løbende samarbejder om at støtte turismeøkosystemerne i deres områder. Formålet med SGT er at støtte og øge SMV'ernes konkurrenceevne og modstandsdygtighed ved at yde rådgivning af høj kvalitet og støtte deres internationalisering. Der fokuseres på EU's finansieringsmuligheder, teknologioverførsel og forretningsmuligheder, der understøttes af specifikke målrettede kommunikations- og kampagneaktiviteter. Digitalisering er en af dens fokusaktiviteter, og inden for dette brede spektrum støtter SGT ambitiøse vækstorienterede SMV'ers adgang til oplysninger og gør bedst mulig brug af dem.

2.6. Støtte til destinationer i overgangen til et dataområde

Destinationer (som byer, landbosamfund eller bredere områder) er komplekse aktører, der er nødt til at integrere turismeforvaltning i deres by- og lokalplanlægning for at sikre, at virkningen af turiststrømmene ikke blot er til gavn for beboerne, men også bæredygtig for både samfundet og miljøet. Flere af Kommissionens initiativer kan have en positiv indvirkning på tilgængeligheden af nyttige oplysninger til forvaltning og udvikling af turismen, og Kommissionen vil sikre, at der opretholdes synergier på tværs af netværk, så den digitale omstilling af den offentlige sektor kan være konsekvent. Den samarbejdsplatform for interessenter, som Kommissionen vil lancere i 2024 for at støtte den fælles gennemførelse af omstillingsforløbet for turisme, vil udgøre et fælles kontaktpunkt for alle oplysninger, der er nyttige for turismeinteressenter med hensyn til EU-politikker og nationale politikker og foranstaltninger, samt for udveksling af god praksis.

På samme måde vil disse muligheder for direkte samarbejde på tværs af destinationer og mellem destinationer og Kommissionen sikre, at der tages hensyn til lokale forhold og krav i forbindelse med udviklingen af EU's fælles dataområde for turisme:

—	De minimale interoperabilitetsmekanismer, der er udviklet af og for byer og lokalsamfund i living-in.eu-bevægelsen (35), kan yde vigtig støtte til det fælles europæiske dataområde for turisme, da de tackler interoperabilitetsløsninger for disse økosystemer.

—	Intelligent Cities Challenge (36) er et initiativ fra Kommissionen, der støtter de europæiske byer i retning af den grønne og digitale omstilling af deres lokale økonomier baseret på netværkssamarbejde, udveksling af god praksis, ekspertstøtte og aktivering af den private sektor.

—

EU's dagsorden for byerne (37) vil også øremærke midler til at støtte turisme på bydestinationer med særligt fokus på tilbuddets bæredygtighed. Et nyt partnerskab om bæredygtig turisme under EU's dagsorden for byerne (38), der blev lanceret i december 2022, kan også foreslå konkrete tiltag til forbedring af digitale tjenester på bydestinationer.

—	Den officielle portal med EU-data (39) samler alle offentlige oplysninger om EU-lovgivning, publikationer, udbudsbekendtgørelser og enhver anden form for åbne data. Det er en database, der kan understøtte alle sektorspecifikke dataområder.

—

Turismeflagskibet (40) under 2022-udgaven af instrumentet for teknisk støtte (41) støtter syv medlemsstater (42) med at styrke deres statistikker og datarammer for turisme ved at opbygge kapacitet til datadeling og -integration, ved at lukke gennemførelseshullet i den statistiske ramme for satellitkontoen for turisme, herunder vejledning for at gøre det muligt at anvende alternative datakilder, ved at integrere bæredygtighedsindikatorer i turismestatistikker med henblik på bedre forvaltning af destinationer og ved at fremme digitalisering af SMV'er inden for turisme.

Et EU-kompetencecenter til støtte for dataforvaltning på turistdestinationer er også under udvikling. Videncentret vil støtte destinationerne i udviklingen og gennemførelsen af datadreven forvaltning samt kompetencer og strategier for datadeling. EU-kompetencecenteret bør være operationelt i 2024.

2.7. Test af en brugsmulighed for dataområdet for turisme

I lyset af behovet for at etablere et pålideligt miljø for datadeling mellem alle de involverede parter og i betragtning af betydningen af at afprøve katalysatorerne for interoperabilitet for at omdanne dem til byggesten for dataområdet for turisme iværksætter Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og private interessenter en testforanstaltning med henblik på at bane vejen for dataområdet for turisme.

Foranstaltningen bør anvende de centrale katalysatorer (tekniske standarder og forvaltningsmodel), der er identificeret i de forberedende foranstaltninger, der finansieres under programmet for et digitalt Europa, og bringe dem i overensstemmelse med de tekniske standarder, der er udviklet af Eurostat for indkvarteringsdata: Den vil vise værdien af dataområdet for turisme for sektoren ved at anvende og teste interoperabilitetsstandarderne og forretningsmodellen for deling af data, der er identificeret i koordinerings- og støtteforanstaltningerne. Testforanstaltningen iværksættes på et rent frivilligt grundlag og er et praktisk eksempel på forberedelsen af dataområdet for turisme.

Offentlige myndigheder, både på nationalt og regionalt plan, Eurostat og relevante tjenestegrene i Kommissionen vil sammen med private partnere, der er specialiseret i dataforvaltning, blive inddraget i at sikre, at tilgangen tjener det forberedende arbejde i det fælles europæiske dataområde for turisme samt rammen for datadeling som omhandlet i forslaget til forordning om korttidsudlejning.

Kommissionen sigter mod at sikre, at tilgangen er realistisk og inklusiv, og at øvelsen er nyttig for EU's interessenter — både dem, der deltager i foranstaltningen, samt SMV'er og DMO'er. Testen vil således fokusere på en use case for interaktion mellem forskellige dataområder, herunder korttidsudlejning og indkvartering.

Ved den forventede afslutning (første kvartal 2025) vil initiativet have integreret resultaterne af koordinerings- og støtteforanstaltningerne til forberedelse af dataområdet for turisme med henblik på et solidt første skridt hen imod et fuldt udbygget fælles europæisk dataområde for turisme.

3. Næste skridt hen imod det fælles europæiske dataområde for turisme

Fase 1: fra nu til fjerde kvartal 2023

—

De to koordinerings- og støtteaktioner, der finansieres under programmet for et digitalt Europa i 2022, vil give Kommissionen et ajourført kort over relevante offentlige og private initiativer, en dybdegående analyse af de vigtigste katalysatorer for et dataområde for turisme med anbefalinger til en forvaltningsmodel og tekniske standarder og en plan for udrulningen af dataområdet.

—

Samtidig vil Kommissionen på frivillig basis samle en arbejdsgruppe, der skal afprøve en use case som en første anvendelse af resultaterne fra koordinerings- og støtteaktionerne. I denne første fase vil arbejdsgruppen sætte fokus på forsøget, herunder det specifikke behov for anvendelse og videreanvendelse af data, og arbejdsmetoden.

—	På grundlag af initiativerne på nationalt plan og i synergi med arbejdet i støttecentret for dataområder bør der indledes drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne om muligheden for at oprette et EDIC til forvaltning af det fælles europæiske dataområde for turisme.

—

EU's kompetencecenter til støtte for dataforvaltning på turistdestinationer bør lanceres af et konsortium af offentlige og private interessenter med kompetence inden for dataanalyse for at yde støtte til destinationer i forbindelse med udvikling og gennemførelse af datadreven forvaltning samt datadelingsstrategier inden for rammerne af udviklingen af et fælles europæisk dataområde for turisme.

—

Interessenterne har en række værktøjer til rådighed til at engagere sig i processen med at opbygge et dataområde, der er skræddersyet til industriens behov, som beskrevet ovenfor. Brancheorganisationer bør begynde at fremme mulighederne for og anvendelsen af et dataområde for turisme blandt deres medlemmer samt principperne i adfærdskodeksen for datadeling inden for turisme.

Fase 2: Første kvartal 2024 til første kvartal 2025

—

Arbejdsgruppen om use cases, som Kommissionen har nedsat, vil sigte mod at anvende resultaterne fra koordinerings- og støtteaktionerne på den use case, der blev udvalgt i fase 1, og tilpasse dem til de tekniske specifikationer, som Eurostat har udarbejdet i deres aftale om deling af indkvarteringsdata med den private sektor.

—

Medlemsstaterne kan bidrage ved at undersøge muligheden for at oprette et EDIC til forvaltning af det fælles europæiske dataområde for turisme. En opfølgende foranstaltning til koordinerings- og støtteaktionerne bør være operationel under programmet for et digitalt Europa med det formål at opbygge infrastrukturen i det fælles europæiske dataområde for turisme (36 måneder).

—

For yderligere at fremme den fælles gennemførelse af omstillingsforløbet for turisme vil Kommissionen lancere en samarbejdsplatform for interessenter som et brugervenligt kontaktpunkt, hvor interessenterne kan få adgang til aktivt ajourførte oplysninger og links til officielle og lokale ressourcer, der er relevante for foranstaltningerne vedrørende omstillingsforløbet, finde konstant ajourført viden om igangværende projekter, aktiviteter og arrangementer, der er relevante for tiltagene i forbindelse med omstillingsforløbet, give mulighed for at komme i kontakt med og samarbejde med medlemmerne af interessentsamfundet og søge efter eller blive advaret om aktuelle finansierings- og læringsmuligheder eller andre udviklinger. Platformen vil samle og ajourføre kortlægningen af initiativer vedrørende datadeling inden for turisme.

—	Interessenterne opfordres til aktivt at samarbejde med platformen samt med de initiativer, som Kommissionens uformelle ekspertgruppe T4T vil tilbyde at organisere, for så vidt angår datadeling og -forvaltning.

Fase 3: 2025 og frem

I fremtiden bør turismeøkosystemet i Europa forlade sig på en dybere forståelse af de muligheder, som datadeling giver. De igangværende initiativer og de kortsigtede foranstaltninger, der er planlagt af Kommissionen og sektoren, giver interesserede parter mulighed for at engagere sig i udbredelsen af dataområdet for turisme.

Desuden kunne et EDIC bestående af medlemsstater være en løsning for forvaltningen af det fælles europæiske dataområde for turisme. Det forberedende arbejde og implementeringsarbejdet under programmet for et digitalt Europa forventes at være tilstrækkeligt fremskredent til, at der kan udformes en infrastruktur, som i samarbejde med støttecentret for dataområder kan definere unikke identifikatorer for turismeprodukter på aggregeret niveau, nå til enighed om fælles centrale metadataelementer (semantiske regler) og på en sammenhængende måde integrere tekniske interoperabilitetsregler med andre dataområder på EU-plan.

Der vil blive stillet yderligere midler til rådighed under programmet for et digitalt Europa for perioden 2025-2027. Størrelsen af en sådan supplerende finansiering bør være i overensstemmelse med de fremskridt, der er gjort, og yderligere finansieringsbehov.

4. Konklusion

Kommissionen er fast besluttet på at støtte et område, hvor turismerelaterede data strømmer under fuld overholdelse af EU's principper om retfærdighed, tilgængelighed, sikkerhed og privatlivets fred. Dette vil først og fremmest være i overensstemmelse med EU's strategi for data. Det vil også være i overensstemmelse med den opkvalificerings- og omskolingsindsats, der udføres i pagten for færdigheder (43).

Dataområdet vil ikke blive født i et vakuum — det vil slå bro over en kløft på datamarkedet for turisme, hvor adgangen skal øges, gøres mere konsekvent og navnlig støttes for SMV'er og destinationer, som er åndedrættet i et økosystem, der er afgørende for EU's økonomi, med henblik på at fremme videreanvendelse af data og generere innovative tjenester og økonomisk værdi.

Denne tilgang til opbygningen af et fælles europæisk dataområde for turisme skal være både progressiv og solid. Den har til formål at etablere en ramme, der opfylder økosystemets og markedets behov og også er forankret i den bredere interoperabilitetsramme for sektorspecifikke dataområder på EU-plan. For at opfylde denne ambition opfordrer Kommissionen alle relevante aktører til at engagere sig i datadeling inden for det fælles europæiske dataområde for turisme, ikke blot for at forbedre den rigdom af data, den kan levere, men også for at forme dem sammen til gavn for alle.

(1) Transition pathway for tourism published today (europa.eu)

(2) COM(2020) 66 final.

(3) I den europæiske datastrategi fra februar 2020 blev det varslet, at der vil blive skabt dataområder inden for ti strategiske områder: sundhed, landbrug, produktion, energi, mobilitet, det finansielle område, offentlig administration, færdigheder og den europæiske åbne videnskabscloud samt den tværgående centrale prioritet om at nå målsætningerne i den grønne pagt.

(4) 250321-vtc-euco-statement-en.pdf (europa.eu)

(5) Rådet (konkurrenceevne (det indre marked og industri)) — Concilium (europa.eu)

(6) https://www.consilium.europa.eu/media/49960/st08881-en21.pdf

(7) Annual Report on European SMEs, 20. juni 2022.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(9) Dataaltruistiske politikker vedrører frivillig deling af data, uden nogen form for kompensation, for mål af almen interesse til gavn for almenvellet.

(10) Horisont Europa-programmet indeholder en forpligtelse for projektstøttemodtagere til åbent at dele de data, der ligger til grund for forskningsresultaterne. Dette giver mulighed for, at projektstøttemodtagerne kan definere, hvilke data der kan offentliggøres, og hvilke data der er fortrolige i forbindelse med legitime kommercielle interesser. Der kan drages erfaringer med, hvordan disse støttemodtagere er blevet tilskyndet til at udveksle data åbent, og hvordan deres kommercielle rettigheder respekteres. Hvis der allerede findes internationale interoperabilitetsaftaler og -praksis, kan udveksling af videnskabelige data generelt give nyttige erfaringer til udvikling af industrielle økosystemdataområder.

(11) Staff working document on data spaces | Shaping Europe’s digital future (europa.eu)

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 af 30. maj 2022 om europæisk datastyring og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (forordning om datastyring) (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 1).

(13) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_1113.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/138 af 21. december 2022 om en liste over særlige typer datasæt af høj værdi og ordningerne for deres offentliggørelse og videreanvendelse (EUT L 19 af 20.1.2023, s. 43).

(16) COM/2022/720 final EUR-Lex - 52022PC0720 - DA - EUR-Lex (europa.eu)

(17) COM_2022_571_1_EN_ACT_part1_v7.pdf (europa.eu)

(18) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 af 31. maj 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU angående tilrådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester (EUT L 272 af 21.10.2017, s. 1). Den delegerede forordning er ved at blive revideret for at udvide denne forpligtelse til at omfatte tidstro oplysninger (for alle transportformer), f.eks. realtidsoplysninger om aflysninger af et tog.

(19) https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13133-Multimodal-digital-mobility-services.

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57). Dette gælder f.eks. ændringer i vilkår og betingelser, dataadgang, hvordan rangordningen tilrettelægges, grundene til suspension eller ophør af brugen af en platform og årsagerne til at anvende prisparitetsklausuler.

(21) DATES – European Tourism Data Space (tourismdataspace-csa.eu) og Home - Data Space for Tourism (DSFT) (modul.ac.at)

(22) Staff working document on data spaces | Shaping Europe’s digital future (europa.eu)

(23) I overensstemmelse med Declaration on European Digital Rights and Principles | Shaping Europe’s digital future (europa.eu)

(24) Med henblik på at præcisere anvendelsen af GDPR på turismesektoren skal der udarbejdes fremtidige adfærdskodekser for privatlivets fred og databeskyttelse i overensstemmelse med artikel 40 i GDPR.

(25) Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder (europa.eu)

(26) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

(27) F.eks. erfaringerne med, hvordan der kan opbygges specifikationer for det fælles dataområde for EU's grønne pagt udarbejdet af Det Fælles Forskningscenter: https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC126319, som i vid udstrækning også gælder for dataområdet for turisme.

(28) Simpl: cloud-to-edge federations and data spaces made simple | Shaping Europe’s digital future (europa.eu).

(29) COM/2022/31 final EUR-Lex — 52022DC0031 — DA — EUR-Lex (europa.eu)

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 692/2011 af 6. juli 2011 om europæiske statistikker om turisme og om ophævelse af Rådets direktiv 95/57/EF (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 17).

(31) Forordning (EF) nr. 223/2009 (som ændret), der fastlægger de nuværende retningslinjer for det europæiske statistiske system, er også ved at blive revideret og har til formål at forbedre integrationen af privatejede data.

(32) Key European tourism stakeholders co-sign a Code of Conduct on data sharing in tourism - ETC Corporate - ETC Corporate (etc-corporate.org)

(33) Meddelelse COM(2020) 103:En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa | Knowledge for policy (europa.eu)

(34) Information for SMEs | European Digital Innovation Hubs Network (europa.eu)

(35) Join us in building the European way of Digital Transformation for 300 million Europeans | Living in EU (living-in.eu)

(36) Home | Intelligent Cities Challenge

(37) Inforegio - The Urban Agenda for the EU (europa.eu)

(38) Sustainable Tourism | EUI (urban-initiative.eu)

(39) Den officielle portal for europæiske data | data.europa.eu

(40) Technical Support Instrument 2022: »Support the tourism ecosystem: towards a more sustainable, resilient and digital tourism«

(41) Instrumentet for teknisk støtte (TSI) (europa.eu)

(42) Italien, Kroatien, Spanien, Slovenien, Portugal, Malta og Grækenland.

(43) Pact for skills (europa.eu)