|
22.2.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 65/12 |
Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2023/C 65/05)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.
ENHEDSDOKUMENT
»Çağlayancerit Cevizi«
EU-nr.: PDO-TR-02608 — 18.5.2020
BOB (X) BGB ( )
1. Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]
»Çağlayancerit Cevizi«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Tyrkiet
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Çağlayancerit Cevizi er en valnød af middel størrelse, 16 g pr. stk., og fylder skallen ca. 99 % ud. Forholdet mellem kernevægt og frugtens vægt ligger i intervallet 53-54 %. Valnøddens bredde er ca. 33-35 mm, valnøddens længde er 40-44 mm, og skallens tykkelse er 1-1,10 mm. Skallen knækkes let, og valnøddekernen kan let fjernes i hel tilstand. Den sælges i tørret form med eller uden skal.
Fysiske kendetegn
Frugternes vægt uden skal: 16 g
Kernens vægt: 8-9 g
Kernens andel: 53-54 %
Skallen tykkelse: 1,00-1,10 mm
Kernens farve: Lysegult (hvid)
Længde: Kronen udvikler sig fladt, og dens omkreds kan være 15-20 m.
Sammenligning med indenlandske og udenlandske valnøddesorter:
|
Lokale valnøddetyper |
||||||
|
Valnøddens kendetegn |
Çağlayancerit Cevizi |
Yalova-1 |
Kaman-1 |
Bilecik |
Şebin |
Sütyemez-1 |
|
Frugternes vægt uden skal (g) |
16 |
15,20 |
12 |
10,40 |
11,40 |
25,80 |
|
Kernens vægt (g) |
8 -9 |
7,60 |
6,30 |
5,20 |
7,20 |
12,94 |
|
Kernens andel (%) |
53 -54 |
50,30 |
54 |
50 |
63 |
50,15 |
|
Udenlandske valnøddetyper |
||||
|
Valnøddens kendetegn |
Çağlayancerit Cevizi |
Franquette |
Pedro |
Chandler |
|
Frugternes vægt uden skal (g) |
16,00 |
10,75 |
15,06 |
13,26 |
|
Kernens vægt (g) |
8 -9 |
4,78 |
6,88 |
6,50 |
|
Kernens andel (%) |
53 -54 |
44,46 |
43,68 |
49,02 |
Kemiske kendetegn:
Sammensætning af 100 g Çağlayancerit Cevizi-kerner:
|
Parametre |
Enheder |
Gennemsnit Værdi |
Minimums-værdi |
Maksimums-værdi |
|
Samlet fedtindhold |
% |
62,33 |
52,00 |
72,00 |
|
Mættede fedtsyrer |
% |
5,86 |
5,00 |
7,00 |
|
Umættede fedtsyrer |
% |
56,47 |
49,00 |
65,00 |
|
Protein |
% |
13,99 |
11,00 |
15,00 |
|
Vandindhold |
% |
3,09 |
2,50 |
3,50 |
|
Aske i alt |
% |
1,95 |
1,50 |
2,20 |
|
Kulhydrat |
% |
18,63 |
11,00 |
27,00 |
|
Energi |
kcal |
691,55 |
620,00 |
750,00 |
|
Energi |
kJ |
2 891,72 |
2 590,00 |
3 150,00 |
|
Fedtsyresammensætning |
Gennemsnits- værdi |
Minimums- værdi |
Maksimums-værdi |
|
C14:0 Myristinsyre |
0,02 |
0,00 |
0,05 |
|
C16:0 Palmitinsyre |
6,40 |
5,00 |
7,00 |
|
C16:1 Palmitoleinsyre |
0,07 |
0,03 |
0,10 |
|
C17:0 Heptadecansyre |
0,05 |
0,03 |
0,08 |
|
C17:1 Cis-10-heptadecansyre |
0,02 |
0,00 |
0,05 |
|
C18:0 Stearinsyre |
2,88 |
2,50 |
3,30 |
|
C18:1n9c Oliesyre |
23,68 |
20,00 |
29,00 |
|
C18:2n6c Linolsyre |
55,65 |
50,00 |
60,00 |
|
C20:0 Arachinsyre |
0,08 |
0,03 |
0,10 |
|
C18:3n6 Y-linolensyre |
0,04 |
0,00 |
0,07 |
|
C20:1c11 Eicosensyre |
0,16 |
0,10 |
0,20 |
|
C18:3n3 Linolensyre |
10,92 |
9,00 |
12,00 |
|
C20:2 Cis-11,14-eicosadiensyre |
0,02 |
0,00 |
0,03 |
|
C22:0 Behensyre |
0,02 |
0,00 |
0,03 |
Organoleptiske kendetegn
Çaglayancerit Cevizi er fyldig med en lys skorpe, har en symmetrisk oval form, en lysegul kerne med middel sprødhed og en hinde af middel tykkelse. Smagen er kendetegnet ved meget svag bitterhed, middel sødme og stærk olieagtig aroma.
3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
—
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Alle etaper af produktionsprocessen skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område, der er angivet i punkt 4.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til
—
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
—
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
De geografiske grænser for produktionen af Çağlayancerit Cevizi er Çağlayancerit Central District, Boylu Village, Bölükdamlar Village, Emiruşağı Village, Kale Village, Küçükcerit Village, Soğukpınar Village, Oruçpınar Village, Zeynep Uşağı Village, Küçükünült Village, Bozlar og Helete Town.
Længde- og breddekoordinaterne for Çağlayancerit er: 37°45'0,5904"N og 37°17'35,5524"E.
5. Tilknytning til det geografiske område
Naturlige og menneskelige faktorer
Naturlige faktorer
Vintersolen begunstiger ikke denne region direkte, men det gør forårssolen fra april. Derfor kan valnødderne vågne sent, så de ikke rammes af den sene forårsfrost. På grund af kunstvandingsanlæg og den naturlige kølighed bliver valnødderne desuden ikke mørke. Valnødder kan modstå temperaturer på -20 °C i vintersæsonen, men det er tilstrækkeligt, at temperaturen holder sig under +7 °C i 2-3 uger, og om sommeren behøver den ikke at komme over 35 °C. Disse forhold er fremherskende Çağlayancerit-distriktet. Der er ingen voldsomme og pludselige fald i lufttemperaturen, hvilket skaber et meget velegnet miljø.
Çağlayancerit-distriktet er meget gunstigt for valnøddernes udvikling med et grundvandsniveau på ikke over 2,5-3 meter, der ikke indeholder meget vand, og med dets løse alluviale jordbundsstruktur og den fugtige, dybe og bløde jordbund, hvor valnøddernes rødder kan gå dybt ned. Afhængigt af højden over havet er podningsraten i Çağlayancerit-distriktet 95 %. Distriktets middelhøjde er 1 150 meter. Valnødder kan ikke dyrkes i fugtige områder, og de bliver ikke mørke på steder med en højde på 1 000-1 500 m. Den kølige og tørre vind, der blæser fra vest mod øst i dalen, gør fugtighedsbalancen i regionen velegnet til valnødder. På grund af Çağlayancerit-distriktets geografiske forhold samt klima-, højde- og kunstvandingsforholdene findes de sygdomme, som ses hos andre valnøddearter, ikke hos Çağlayancerit Cevizi-valnødden, og dens modstandsdygtighed over for antraknose og indvendige orm er meget høj. Desuden har omfattende biavl i distriktet en stor indvirkning på valnøddens bestøvningsegenskaber i blomstringsperioden.
Çağlayancerit Cevizi-valnøddens tilpasning i regionen har øget dens modstandsdygtighed over for sygdomme og skadegørere og bevirket, at den kan dyrkes uden brug af kemiske pesticider.
Menneskelige faktorer
Dyrkning af valnødder og valnøddekulturen i Çağlayancerit er blevet en vigtig tradition. Çağlayancerit Cevizi har været et symbol i Kahramanmaraş i mange år. Det, der tydeligst viser valnøddeproduktionens historiske betydning og nuværende udbredelse i regionen, er valnøddetræer med en alder på 400-500 år.
I Çağlayancerit-distriktet blev valnødder nu som før dyrket af alle familier for at dække deres egne behov. Valnøddeproduktion er en tradition, der gives videre fra familie til familie. Nu har 80 % af befolkningen i Çağlayancerit-distriktet deres udkomme fra valnødder.
Der afholdes valnøddefestivaler og workshopper i Çağlayancerit for at promovere valnødder. Lokalt kaldes valnødden Koz. Koz er et lokalt udtryk, der anvendes som synonym for ordet valnød. Men Çağlayancerit Cevizi er betegnelsen for den valnød, der dyrkes i regionen. Før 1930 blev disse valnøddetræer også dyrket ved at producere kimplanter eller frøplanter af deres egne frø, der ikke blev podet. Det store antal træer, der dyrkes på basis af frø i distriktet, har gjort, at regionen er blevet et center for valnøddeavl. Med dette karakteristiske træk har valnødden fået strategisk betydning for det økonomiske liv for menneskene i Çağlayancerit. Om efteråret bruger menneskene i Çağlayancerit alt deres arbejde på valnødder, som er deres vigtigste indtægtskilde. Çağlayancerit Cevizi-valnødder er i mange år blevet solgt, mens de stadig sad på grenene, og inden lagringen, hvilket er et bevis på deres kvalitet. Valnøddehøsten i distriktet foregår ved hjælp af gamle, nedarvede metoder med 4-5 meter lange stænger. Hvert år under valnøddehøsten slår husets mænd i hver familie valnødderne ned fra træet med stokke. Kvinder og børn samler valnødderne op fra området rundt om træets fod. Efter 3-5 dage fjernes de grønne valnøddeskaller manuelt af familien, og valnødderne stilles til tørring. Efter at valnødderne med de grønne skaller har været opbevaret i sække i 3-5 dage, fjernes de grønne skaller én for en én med en kniv med deltagelse af hele husstanden. Der anvendes ingen kemisk metode ved fjernelsen af skallen eller tørringen. Familier, der arbejder med store mængder, udfører nu også mekanisk fjernelse af skallen. Men manuel fjernelse af skallen er sundest. Ved mekanisk fjernelse af skallen fremkommer der lidt vand som følge af knusningen af skallen, hvilket kan have negativ indvirkning på kvaliteten af valnøddens indre. Der kan forekomme brud på frugterne, og der kan opstå fugtighed. Avlernes viden om, at der skal være større afstande mellem planterne end ved andre sorter, medfører fordele for træerne, som ikke bliver stressede, og for frugtkvaliteten, reduktionen af sygdomme og skadedyrsbestanden og indebærer en fordel i forhold til andre valnøddesorter. Takket være den produktions- og forberedelsesteknik, der overføres fra generation til generation, finder der en traditionel overførsel af erfaring sted. I regionen er valnøddeplantager og produktionserfaringer den største arv, der kan videregives fra bedstefar til barnebarn.
Selv om der ikke officielt blev oprettet en institution i 1900-tallet, foregik handelen ved hjælp af en udvekslingsordning med årlige aftaler mellem producenter og handlende i andre provinser. Den person, der spillede den største rolle i udbredelsen af vild produktion, er İbrahim KÖŞKER. I 1930 udbredte han Çağlayancerit-valnødden gennem podning og spredte den til landsbyerne. Denne metode blev anvendt af alle landsbyboere. Çağlayancerit Cevizi blev officielt godkendt som et »geografisk symbol« i 2012 og registreret hos landbrugskammeret i Çağlayancerit med henblik på beskyttelse. Kooperativet for landbrugsudvikling i Çağlayancerit Cevizcilik, der officielt blev oprettet i 2019, har samlet 1500 landbrugere og alle producenter. Landbrugerne vil få flere udviklingsmuligheder med det anlæg til forarbejdning og emballering af valnødder i Çağlayancerit, der blev påbegyndt i 2019 og næsten er afsluttet.
Familierne spiser normalt denne valnød som snack om vinteren sammen med tarhana, der er et lokalt produkt. Denne form for spisning af valnødder er en del af kulturen i distriktet. Valnødder anvendes også i produktionen af lokale produkter, f.eks. samsa og sucuk. En af de ældste kunstarter i Kahramanmaraş er »træskæringsarbejde«. Det vigtigste råmateriale til træskæringsarbejde er valnøddetræ. Valnødder udgør 80 % af de udskårne artikler, der fremstilles. Produkter fremstillet af valnøddetræ såsom »medgiftskister«, smykkeskrin med kode, cemekan, stole, kaffebordssæt og bakker markedsføres over hele landet.
Produktets egenart
Çağlayancerit-regionen er blevet en naturlig valnøddehave med en kombination af mange elementer til dyrkning af valnødder. Selv om der generelt finder valnøddeproduktion sted omkring Kahramanmaraş, er Çağlayancerit Cevizi-valnødderne de bedste med hensyn til aroma, størrelse og kvalitet på grund af Çağlayancerit-distriktets beliggenhed, og det er her produktionsmængden er størst.
Valnøddens bredde er ca. 33-35 mm, valnøddens længde er 40-44 mm, og skallens tykkelse er 1-1,10 mm. Skallen knækkes let, og valnøddekernen kan let fjernes i hel tilstand. Den er kendetegnet ved meget svag bitterhed, middel sødme og stærk olieagtig aroma. Çaglayancerit Cevizi er fyldig med en lys skorpe, har en symmetrisk oval form, en lysegul kerne med middel sprødhed og en hinde af middel tykkelse.
Årsagssammenhæng
Çağlayancerit-distriktet er en valnøddehave i byen, der har egnede betingelser for valnøddedyrkning på grund af dets beliggenhed, klima, geografiske struktur og knowhow, som alle har sikret valnøddernes kvalitet og omdømme.
Ved de undersøgelser, som vores provinsdirektorat for landbrug har gennemført, er det blevet fastslået, at valnødder dyrket i store højder har en tykkere grøn skal end valnødder dyrket i lave højder. Det er blevet fastslået, at tykkelsen af valnøddefrugtens grønne skal påvirker frugtens indvendige farve og smag. Den tykkere grønne skal bevirker, at frugten får tilført mere næring, hvilket gør den mere olieagtig, fyldig og aromatisk. Çağlayancerit Cevizi-valnøddens høje frugtudbytte og indre udbytte har medført, at valnøddens ydre skal er blevet tyndere. Den mindre tykkelse af valnøddens indre skal gjorde det lettere at adskille frugten fra skallen, hvilket har gjort, at den blev foretrukket.
Çağlayancerit Cevizi har en højere kvalitet end valnødder, der produceres i andre regioner, med hensyn til skallens hvidhed, kernens fylde, olieagtige smag og smagsintensitet. Et af de vigtigste kendetegn ved Çağlayancerit Cevizi er muligheden for at fjerne enten hele kernen fra frugten eller i to stykker.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
—