EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.3.2023

COM(2023) 156 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om Den Europæiske Brintbank

1.Indledning

Brint kommer til at spille en væsentlig rolle, både i EU's omstilling til klimaneutralitet inden 2050 og med hensyn til at nå målsætningen om uafhængighed af russiske fossile brændstoffer et godt stykke tid inden 2030. Brint er ligeledes et af de strategiske områder i Kommissionens nye industristrategi med et betydeligt potentiale for at skabe kvalitetsarbejdspladser. I den europæiske strategi for brint 1 fra 2020 fastsættes målsætningen om at producere op til 10 millioner ton vedvarende brint i EU. I REPowerEU-planen 2 foreslås det at supplere dette mål ved at fremme importen af 10 mio. ton vedvarende brint inden 2030.

Europa-Kommissionen har foreslået en omfattende lovgivningsramme for produktion, forbrug, infrastrukturudvikling og markedsregler for et fremtidigt brintmarked såvel som bindende kvoter for forbruget af vedvarende brint i industrien og på transportområdet. Selv om adskillige lovgivningsforslag stadig forhandles mellem institutionerne, står det klart, at Den Europæiske Union vil være verdens mest avancerede region, når det drejer sig om fastsættelse af en fremadskuende, forudsigelig og omfattende lovramme, der kan fremme en hurtig udrulning af vedvarende og kulstoffattig brint på kontinentalt plan. På internationalt plan er EU i færd med at udvikle gensidigt fordelagtige partnerskaber med tredjelande, herunder via frihandelsaftaler og inden for rammerne af Global Gateway-strategien, for at muliggøre brug af brint i disse landes grønne energiomstillinger og støtte deres indsats for at skabe øget lokal værdi.

I december 2022 blev der indgået en politisk aftale om revision af EU ETS-direktivet, hvori der fastsættes gratis kvoter for brintproducerende elektrolyseanlæg, hvilket øger det antal kvoter, som er øremærket til Innovationsfonden, og gør det muligt at gennemføre EU-dækkende auktioner under Innovationsfonden.

Sideløbende med de lovgivningsmæssige fremskridt har den europæiske industri allerede udviklet en solid pipeline for brintprojekter. Den europæiske alliance for ren brint har indkredset 840 brintprojekter i alle dele af værdikæden 3 , og Europa er hjemsted for verdens første projekter vedrørende brintbaseret stålproduktion. 16 EU-medlemsstater har vedtaget nationale brintstrategier med et samlet elektrolysekapacitetsmål for 2030 på 40 GW, svarende til 5,6 mio. ton vedvarende brint. Hvad angår behovet for infrastruktur er den første EU-liste over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse, bl.a. vedrørende brint og elektrolyseanlæg, under forberedelse i forbindelse med gennemførelsen af politikken for de transeuropæiske energinet 4 .

Europa er også globalt førende inden for fremstilling af elektrolyseanlæg, og en fælles erklæring 5 om at øge produktionskapaciteten for elektrolysatorer vidner om, at EU's industri er opsat på at levere resultater. Disse konkurrencefordele og den tidlige udvikling af lovrammer har ført til, at mange udviklere af brintprojekter planlægger investeringer i Europa. Mere end 30 % af de foreslåede brintinvesteringer på globalt plan står til at finde sted i Europa 6 .

De første endelige finansieringsbeslutninger blev truffet i 2022. Imidlertid befinder langt størstedelen af brintinvesteringerne i Europa sig fortsat i planlægningsfasen. Der er brug for mere synlig efterspørgsel for at mobilisere investeringer på produktionssiden. Brintproduktion via elektrolyse finder p.t. ikke sted i særligt stort omfang og kan ikke konkurrere med konventionel brint. På internationalt plan anslår Det Internationale Energiagentur (IEA) 7 , at der årligt vil blive sat eksportorienterede projekter i drift med en produktion på 2,4 mio. ton vedvarende og kulstoffattig brint, og at det tal vil ligge på omkring 10 mio. ton årligt inden 2030 8 . Ifølge IEA er det indtil videre blot 0,9 mio. ton årligt, som er tiltænkt eksport til Den Europæiske Union.

I sin tale om Unionens tilstand den 14. september bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, etableringen af Den Europæiske Brintbank 9 . Formålet med brintbanken er at lukke investeringshullet og forbinde den fremtidige forsyning af vedvarende brint med vores målsætning om en efterspørgsel på 20 mio. ton vedvarende brint. Den Europæiske Brintbank vil fremme både produktionen af vedvarende brint inden for EU og importen heraf og således bidrage til målsætningerne i REPowerEU og omstillingen til klimaneutralitet.

Brintbanken støtter målsætningerne i industriplanen for den grønne pagt 10 og lovgivningspakken om nettonulindustri. Opskalering af fremstillingen af elektrolyseanlæg til produktion af vedvarende brint vil styrke den europæiske industris konkurrenceevne og modstandsdygtighed, heriblandt inden for produktion af stål og gødningsstoffer 11 og skibsfartsindustrien. Opskalering af det europæiske brintmarked vil ligeledes gøre det muligt for europæiske virksomheder at spille en ledende rolle på det voksende globale brintmarked, som tilbyder nye vækstmuligheder og kvalitetsarbejdspladser. Denne meddelelse om brintbanken ledsager forslaget til en forordning om nettonulindustri.

Den Europæiske Brintbank vil blive gennemført af Europa-Kommissionen og bestå af to nye finansieringsmekanismer til støtte for produktion af vedvarende brint i og uden for EU. Den vil også øge gennemsigtigheden i brintefterspørgslen, -forsyningen, -strømmene og -priserne, ligesom den vil spille en koordinerende rolle og fremme blanding med andre finansielle instrumenter til støtte af brintprojekter.

For at Den Europæiske Brintbank kan blive en succes, skal det prioriteres at færdiggøre lovrammen for produktion og forbrug af brint. Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Rådet til at være med til at sikre en hurtig ikrafttræden af de delegerede retsakter, som præciserer, hvornår brint og brintbaserede brændstoffer kan betragtes som vedvarende, og til at afslutte forhandlingerne og hurtigt vedtage det foreslåede direktiv om vedvarende energi og de fremtidige regler for effektive brintmarkeder, herunder definitionen af kulstoffattig brint 12 .

Om end Kommissionen sætter alle sejl til for at øge udbredelsen af vedvarende brint, anerkendes det også i REPowerEU-planen, at andre former for fossilfri brint, navnlig fra kerneenergi, kan spille en rolle med hensyn til at erstatte naturgas. Overholdelse af reglerne i vandrammedirektivet er af central betydning for at kunne opfylde behovet for yderligere ferskvand på de steder, hvor der etableres supplerende produktionsanlæg for vedvarende og kulstoffattig brint.

Finansieringsbehov

Det europæiske brintmarked står over for fire investeringsudfordringer: opskalering af produktionskapacitet for elektrolyseanlæg, opskalering af ny brintproduktionskapacitet, åbning af nye efterspørgselssektorer for vedvarende og kulstoffattig brint og udvikling af særlig brintinfrastruktur. Det kræver flere kvalificerede arbejdstagere, hvilket igen kræver betydelige investeringer i omskoling og opkvalificering af den fornødne arbejdsstyrke 13 .

I dag forbruges der omkring 8 mio. ton brint i EU, som primært stammer fra naturgas 14 . P.t. produceres der mindre end 0,3 mio. ton elbaseret brint i EU. Der er i øjeblikket installeret omkring 160 MW elektrolyseproduktionskapacitet 15 i EU, og et produktionsmål på 10 mio. ton vedvarende brint vil kræve 80-100 GW. Det vil kræve rundt regnet 150-210 GW i yderligere vedvarende kapacitet til generering af elektricitet fra vedvarende kilder til lave omkostninger, hvis brint skal kunne gøres konkurrencedygtig i forhold til fossile alternativer.

Generelt forventes de samlede investeringer, som er nødvendige for at producere, transportere og forbruge 10 mio. ton vedvarende brint, at ligge i størrelsesordenen 335-471 mia. EUR, med et behov for 200-300 mia. EUR til yderligere produktion af vedvarende elektricitet. Investeringerne i de vigtigste brintinfrastrukturkategorier frem til 2030 anslås at være 50-75 mia. EUR til elektrolyseanlæg, 28-38 mia. EUR til rørledninger internt i EU og 6-11 mia. EUR til lagring. Opskalering af elektrolyseanlæggenes produktionskapacitet vil kræve investeringer, der skønsmæssigt ligger på maksimalt 1,2 mia. EUR Der vil være behov for yderligere 500 mia. EUR i internationale værdikæder for at muliggøre import af 10 mio. ton vedvarende brint, herunder i form af derivater.

De fleste investeringer i brintsektoren vil skulle dækkes af privat kapital. Den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet kanaliserer allerede privat finansiering til aktiviteter vedrørende fremstilling af udstyr til produktion og brug af brint, selve produktionen af brint og lagring heraf.

Samtidig mobiliseres alle relevante EU-midler til støtte for en fremskyndet opskalering af Europas brintmarked. For at fremme opskaleringen af elektrolyseanlæg støtter Horisont Europa udviklingen af de første 100 MW-elektrolyseanlæg, som supplerer de forsknings- og demonstrationsprojekter, der er finansieret under fællesforetagendet for ren brint. For at hjælpe med at få brintteknologi ud på markedet har otte storstilede projekter vedrørende brintproduktion eller -forbrug fået tildelt midler fra Innovationsfonden under EU's Emissionshandelssystem. Innovationsfondens fuldstændige projektpipeline, som den fremgår under indkaldelsen af forslag til store projekter fra 2021, vil føre til etablering af omkring 2,6 GW elektrolysekapacitet. Dertil kommer, at der i forbindelse med den indkaldelse af forslag til store projekter fra 2022, som lukkede den 16. marts, er afsat 1 mia. EUR til brint og elektrificering af industrien såvel som 700 mio. EUR til fremstilling af ren teknologi, herunder elektrolyseanlæg.

Der blev godkendt statsstøttefinansiering for to runder af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse til støtte for produktion og brug af vedvarende og elbaseret brint til i alt 10,6 mia. EUR i finansiering, hvilket forventes at frigøre yderligere 15,8 mia. EUR i private investeringer. Desuden er forskellige medlemsstater i gang med at udforme udbudsordninger, der gør det muligt at udvikle projekter inden for vedvarende brint med de lavest mulige omkostninger. Der er tildelt mere end 10 mia. EUR inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanerne, hvoraf 4,9 mia. EUR går til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Hvad angår infrastruktur har Connecting Europe-faciliteten — Energi et resterende budget på 3,3 mia. EUR til støtte af udvalgte kategorier af energiinfrastruktur såsom brint frem til 2027.  

Midler fra samhørighedspolitikken, navnlig via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) såvel som InvestEU-Fonden vil ligeledes udgøre en betydelig støtte til medlemsstater og regioner i deres investeringer i hele brintforsyningskæden fra innovation til pilotprojekter og indledende udrulning. Inden for rammerne af InvestEU kan sådanne investeringer f.eks. foretages under EIB's tematiske finansielle produkt vedrørende den grønne omstilling (Green Transition Financial Product) eller af andre gennemførelsespartnere som eksempelvis Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling eller Den Nordiske Investeringsbank. InvestEU udgør en fleksibel ramme for et effektivt supplement til eller blanding med andre EU-instrumenter såsom Innovationsfonden. Endelig investerer fællesforetagendet for ren brint i at øge effektiviteten og reducere omkostningerne ved at producere, lagre og distribuere vedvarende brint, for at gøre den mere konkurrencedygtig i forhold til den brint, der produceres af fossile brændstoffer, og sætte skub i erstatningen heraf med vedvarende brint.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har som EU's klimabank givet tilsagn om, at mere end 50 % af det samlede udlån (herunder fra egne indtægter) inden 2025 skal gå til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed. I det sidste årti har EIB stillet mere end 1 mia. EUR i finansiering til rådighed direkte til brintprojekter. Dette beløb blev for nyligt suppleret med midler fra EIB's REPowerEU-pakke på 30 mia. EUR, der sigter mod at mobilisere op til 115 mia. EUR inden 2027 i investeringer, der fører til dekarbonisering af EU's industri.

Der findes dog fortsat en grøn præmie hvad angår højere omkostninger for de aftagere, der er villige til at vælge brint frem for fossile brændstoffer. Målrettet brug af offentlige ressourcer til finansiering af den grønne præmie kan fungere som løftestang for investeringer fra den private sektor ved at nedbringe risikoen i forbindelse med produktion af vedvarende brint. Det anslås, at brintimport med skib (hvor brinten skal importeres i form af ammoniak, methanol, flydende organiske brintbærere eller e-brændstoffer) vil kræve en markedspræmie i størrelsesordenen 3-5 EUR/kg (herunder transport, lagring og levering til slutforbrugeren). Eftersom vedvarende brint endnu ikke er tilgængelig på det globale marked, betyder det, at den grønne præmie vil skulle bruges til at sikre produktionskapaciteten. Et budget på 1 mia. EUR anslås at muliggøre en årlig produktion på 0,04-0,06 mio. ton vedvarende brint. Efter 2025 forventes markedspræmien at blive mindre grundet de aftagende produktionsomkostninger og den øgede efterspørgsel efter grønne produkter, som fremstilles ved hjælp af vedvarende brint. Dertil kommer, at EU's emissionshandelssystem og det foreslåede europæiske beskatningsdirektiv vil gøre vedvarende og kulstoffattig brint mere attraktiv sammenlignet med dets alternativ, som er baseret på fossilt brændstof.

Baseret på den forventede nedgang i produktionsomkostninger og den stigende efterspørgsel efter vedvarende brint skønnes det, at der er brug for en samlet grøn præmie på omkring 90-115 mia. EUR for både EU-intern produktion og import af i alt 20 mio. ton vedvarende brint. Desto hurtigere produktionen af vedvarende brint opskaleres, desto mindre vil den grønne præmie sandsynligvis blive.

På kortere sigt vil der være brug for flere ressourcer på EU-plan for at styrke indsatsen i EU med henblik på at udbrede brint og støtte en øget fremstilling af andre strategiske nettonulteknologier. Innovationsfondens retsgrundlag, navnlig de nye bestemmelser vedrørende udbud på EU-niveau, viser en meget lovende og omkostningseffektiv vej mod støtte til opskalering af fremstilling og udrulning af vedvarende brint og andre strategiske nettonulteknologier i Europa og således mod en styrkelse af Europas suverænitet inden for centrale teknologier i forbindelse med klimaindsatsen og energisikkerhed. Lovgivningspakken om nettonulindustri udgør grundlaget for organisering af strategiske projekter. Det er stort råderum til at øge Innovationsfondens finansielle løftestangseffekt, idet der også tages højde for de højere ETS-indtægter og aftalen vedrørende ETS-direktivet om, at medlemsstaterne skal investere alle deres ETS-indtægter i klima- og energimålsætninger. Der vil blive taget højde herfor ved udformning af suverænitetsfonden i forbindelse med midtvejsgennemgangen af FFR.

2.Den Europæiske Brintbank — koncept, opgaver og struktur

Den Europæiske Brintbank har til formål at mobilisere private investeringer i brintværdikæder i EU og tredjelande ved at koble forsyningen af vedvarende brint til den fremvoksende efterspørgsel hos europæiske aftagere og således etablere et første marked for vedvarende brint. Banken vil fremme produktionen af vedvarende brint i EU såvel som importen fra internationale producenter til de europæiske forbrugere.

Da der ikke findes en tilstrækkelig grøn markedspræmie for tidlige projekter, er strategien bag Den Europæiske Brintbank at dække og eventuelt også at mindske omkostningshullet mellem vedvarende brint og de fossile brændstoffer, den kan erstatte.

Den Europæiske Brintbank bygger på fire søjler, som vil blive gennemført af Europa-Kommissionen. Den vil bestå af to nye finansieringsmekanismer til støtte for produktion af vedvarende brint i og uden for EU. Desuden vil banken øge gennemsigtigheden i forsyningen ved at forbinde aftagere, parallelle initiativer i medlemsstater og eksisterende datacentre. Endelig vil banken spille en koordinerende rolle og fremme blanding med eksisterende finansielle instrumenter til støtte af brintprojekter (Figur 1).

Figur 1. Den Europæiske Brintbanks fire aktivitetssøjler

Banken vil spille en vigtig rolle, fordi den vil mobilisere investeringer fra den private sektor og bidrage til den tidlige skabelse af et marked og prisdannelse ved at skabe konkurrence med hensyn til finansiering såvel som øge tilliden hos investorerne og skabe erfaringer med projektfinansieringen i den private finansieringssektor.

Med tiden er det bankens mål at mindske omkostningskløften til et niveau, som private aftagere er villige og i stand til at dække. Den Europæiske Brintbank vil blive drevet i overensstemmelse med internationale forpligtelser på bi- eller multilateralt niveau, både hvad angår det interne og det internationale aspekt.

2.1.Skabelse af hjemmemarked: Auktioner med faste præmier til støtte for en EU-baseret produktion

Som meddelt i industriplanen for den grønne pagt og med henblik på at gennemføre EU-delen af Den Europæiske Brintbank skrider Kommissionen hurtigt frem med hensyn til udformning af de første pilotauktioner for produktion af vedvarende brint. Auktionerne vil blive iværksat under Innovationsfonden i efteråret 2023 inden for rammerne af den nye udbudsbaserede mekanisme og i overensstemmelse med reglerne i finansforordningen og det reviderede EU ETS-direktiv.

Auktionerne udformes med henblik på at nå følgende målsætninger:

·Forbinde udbud af og efterspørgsel efter vedvarende brint i EU 16 .

·Bygge bro over og mindske omkostningskløften i EU mellem vedvarende og fossil brint så effektivt som muligt. Auktioner har vist sig at være en stor succes i elsektoren, idet priskonkurrencen har reduceret den påkrævede finansiering til produktion af vedvarende elektricitet.

·Muliggøre prisdannelse og markedsskabelse i EU: konkurrencebaserede auktioner med en enkel og gennemsigtig struktur gør de private omkostninger er synlige og skaber værdifulde og sammenlignelige prisniveauer, der kan hjælpe med at kickstarte et europæisk brintmarked.

·Nedbringe risikoen i forbindelse med europæiske brintprojekter, hvor kapitalomkostningerne reduceres og privat kapital mobiliseres. Investeringsudfordringens størrelse taget i betragtning bør støtte fra Innovationsfonden ses som startfinansiering for øgede privat- og virksomhedsinvesteringer.

·Sikre en hurtig udrulning og enkel gennemførelse og herved betydeligt reducere den administrative byrde og administrationsomkostningerne takket være korte, nemme og gennemsigtige procedurer. Dette vil hjælpe EU med at føre an i udviklingen af dette nye marked, idet der tages højde for støttemekanismer fra tredjelande.

Kommissionen arbejder på udformningen af 2023-pilotauktionerne for vedvarende brintproduktion med input fra alle relevante interessentgrupper: medlemsstater, offentlige tjenester, projektudviklere, industrielle og andre brintaftagere, banker, infrastrukturfonde, den akademiske verden m.fl. I maj 2023 vil der blive afholdt en afsluttende workshop om vilkår og betingelser vedrørende den samlede udformning for at sikre, at den første EU-dækkende auktion passer til den private sektors behov og praksis.

Den første pilotauktion vil støtte produktionen af vedvarende brint som defineret i de endelige versioner af de delegerede retsakter, som er knyttet til direktivet om vedvarende energi 17 . Auktionen vil yde støtte til brintproducenter i form af en fast præmie pr. kg produceret brint for en periode på højst 10 driftsår. Ved at lukke omkostningshullet og øge indtægtsstabiliteten vil projekternes bankegnethed blive øget, og de samlede kapitalomkostninger vil blive nedbragt. Betalingerne vil være baseret på den producerede mængde, dvs. ved levering af certificerede og efterprøvede mængder af vedvarende brint.

Det vejledende budget for den første auktion er fastsat til 800 mio. EUR på baggrund af resultaterne af den markedsanalyse, der allerede er foretaget, og behovet for at skabe det rette konkurrenceniveau. Erfaringerne fra denne første pilotauktion vil være med til at forme de fremtidige auktionsrunder.

Hvad angår auktionernes udformning prioriteres enkelthed, gennemsigtighed og hastighed for gennemførelsen. De vigtigste elementer i auktionens udformning, som Kommissionen i øjeblikket overvejer, er gengivet i bilag I. De vedrører især prækvalifikationskrav, rangordning af bud/tildelingskriterier og regler for prissætning. For at afdække de faktiske omkostninger, sikre lige vilkår og mindske kompleksiteten har Kommissionen ligeledes til hensigt at udelukke kumulering af den støtte, der tildeles gennem auktionen, med statsstøtte for at undgå, at samme omkostninger dækkes to gange, og at der sker en forvridning af auktionen.

Kommissionen vil foretage yderligere høringer af interessenter om andre elementer såsom brugen af tilbuds- eller fuldførelsesgarantier 18 i overensstemmelse med den retlige ramme, som er fastlagt i det ændrede ETS-direktiv, maksimumprisen og de maksimale gennemførelsesperioder.

Efter høringen vil Kommissionen færdiggøre auktionens vilkår og betingelser for støtteberettigelse, clearingpriser og betalinger (såvel som ophævelse og sanktioner) og offentliggøre dem i sommeren 2023. Der vil i sensommeren 2023 blive afholdt yderligere informationsdage om udarbejdelse af bud. Denne tidslinje vil gøre det muligt for de bydende at gøre sig bekendt med auktionskonceptet og forberede deres bud. Kommissionen har til hensigt at give det Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) beføjelser til at varetage den fuldstændige auktionsprojektcyklus.

2.2.    EU's auktionsplatform: auktioner som en tjeneste for medlemsstaterne

Udbud på EU-niveau er udtryk for bemærkelsesværdig innovation og kan blive et vigtigt redskab til fremme af omkostningseffektiv og tidlig udrulning af innovative og kulstoffattige løsninger. I takt med at nye markeder udvikler sig, er det vigtigt at forebygge markedsfragmentering mellem EU's medlemsstater. Selv om de delegerede retsakter om brint 19 vil give et ensartet grundlag for certificering af vedvarende brint i hele Europa, er der betydelig forskel fra medlemsstat til medlemsstat, når det drejer sig om støtteordninger og finanspolitisk råderum til at stille disse til rådighed. Prissignaler baseret på forskellige støtteordninger kan potentielt blive umulige at sammenligne, hvilket kan forsinke dannelsen af et europæisk brintmarked.

For at forebygge fragmentering i den tidlige fase af dannelsen af et brintmarked i Europa og for at spare administrative omkostninger i forbindelse med medlemsstaternes udvikling af en række forskellige brintstøtteordninger foreslår Kommissionen at udvide Innovationsfondens auktioner til en platform for medlemsstaterne, uden at det berører EU's statsstøtteregler. Dette vil gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende egne indtægter til projekter på deres område, idet de anvender en EU-dækkende auktionsmekanisme.

Ved at tilbyder auktioner som en tjeneste afholder Kommissionen én samlet auktion. I forsyningskurven af projekter vil det først være Innovationsfondens budget, som opbruges, uafhængigt af, hvor projekterne kommer fra. Når Innovationsfondens budget er opbrugt, vil medlemsstaterne kunne bidrage til resten af forsyningskurven efter rangordenen på EU's auktionsplatform, indtil medlemsstaternes respektive budgetter er opbrugt, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, og forudsat at tilstrækkeligt med nationale projekter deltager i forhold til de respektive afsatte nationale ressourcer (se figur 2 som illustration af clearingpriser). Medlemsstaterne vil skulle tildele og foretage betalinger til disse supplerende projekter. Enhver foranstaltning, som udgør statsstøtte, er — medmindre den er gruppefritaget — omfattet af anmeldelsespligten. Kommissionen vil efterprøve og om nødvendigt sikre, at der er tilstrækkelig konkurrence med hensyn til medlemsstaternes tildeling af bidrag til auktionen.

Figur 2. Illustration af udviklingen af en EU-auktionsplatform, som samler medlemsstaternes finansiering.

Hvis det bliver en succes, kan konceptet som fremlagt i forrige afsnit udvides til ud over brintproduktion at omfatte auktioner på andre områder såsom CO2-differencekontrakter for dekarbonisering af industrien i overensstemmelse med den retlige ramme, der er defineret i det ændrede EU ETS-direktiv. Konceptet, hvor EU-medlemsstaternes ressourcer mobiliseres i organiseringen af europæiske auktioner, kan ligeledes overvejes i forbindelse med internationale auktioner af vedvarende brint. Disse mulige udvidelser af EU's auktionsplatform vil på lignende vis være omfattet af statsstøttereglerne.

2.3Støtte til international brintproduktion

EU er stærkt engageret i det internationale samarbejde med henblik på at sætte skub i den grønne omstilling, herunder udviklingen af brintmarkedet i EU og globalt. I den forbindelse vil udvikling af markeder for vedvarende brint i EU's partnerlande hjælpe med at sætte skub i deres omstilling til klimaneutralitet og bidrage til social og økonomisk udvikling i bredere forstand. Investeringer i vedvarende energi og brint kan også gøre det mere attraktivt at investere i lande med høje investeringsomkostninger, lav andel af vedvarende energi og underudviklet energiinfrastruktur og skabe eksportdiversificeringsmuligheder. Sideløbende vil der også være behov for at sætte fokus på bæredygtigheden ved produktionen af vedvarende brint for at forebygge øget vandstress og potentielt negative virkninger på adgangen til el og vand 20 . Interne dekarboniseringsbestræbelser i partnerlandene vil blive understøttet yderligere af den nyligt indgåede aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om en fremtidig CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), hvis anvendelsesområde omfatter import af brint. Fra 2026 vil import af brint til EU være omfattet af en tilpasning baseret på kulstofindhold.

I meddelelsen om REPowerEU foreslås det at importere 10 mio. ton vedvarende brint inden 2030 oveni de 10 mio. ton vedvarende brint, der produceres i EU, hvilket vil gøre EU til verdens største fremvoksende marked for vedvarende brint. Størstedelen af eksportprojekterne har til formål at levere brint og brintderivater via skib, hvilket vil skabe et behov for at udvide rederi- og havneinfrastrukturer i Europa. International brinthandel via rørledning forventes først senere i dette årti 21 .

Analyse af det tidlige marked og tilbagemeldinger fra interessenter tyder på, at der er behov for at særligt instrument, som kan støtte brintstrømme fra tredjelande. I mangel af et marked kan EU-medlemsstaterne spille en rolle med hensyn til at støtte de europæiske aftagere, så de stadigt manglende aftageraftaler med producenter i tredjelande kan indgås. Dette instrument bør gå hånd i hånd med energidiplomati og handelspolitiske bestræbelser for at sikre, at EU ikke skaber nye strategiske afhængigheder.

Integrering af verdensmålene for bæredygtig udvikling i udformningen af EU's støtte til import af vedvarende brint vil give adgang til det europæiske marked og fremme bæredygtig lokal produktion og forbrug af vedvarende el og brint såvel som opfylde sociale, økonomiske og miljømæssige behov til gavn for EU's partnerlande og deres befolkning.

Adskillige medlemsstater har udarbejdet strategier til støtte for import af brint fra tredjelande. Kommissionen er derfor i færd med en videre undersøgelse af, hvordan den internationale del af Den Europæiske Brintbank skal udformes, for at fremme en koordineret EU-strategi for import af vedvarende brint. Intentionen er også her at dække omkostningshullet mellem vedvarende brint produceret i tredjelande og transporteret til EU og de fossile brændstoffer, som brinten kan erstatte i EU.

Kommissionen vil fortsat undersøge mulige kilder til finansiering inden for EU's budget eller i samarbejde med EIB med henblik på finansieringen af den grønne præmie, idet det tages i betragtning, at den nuværende NDICE-GE ikke kan bruges til at betale for råmaterialer anvendt i EU og således ikke til grønne præmier til producenter af vedvarende brint i tredjelande.

Hvad angår den specifikke udformning af auktionerne vurderer Kommissionen muligheden for at etablere en lignende ordning for grønne præmier, som leverandører fra tredjelande eller EU-aftagere, der samarbejder med tredjelandsleverandører, kan søge om (se figur 3). Drift, udformning og institutionel etablering af støtteordningen for import af vedvarende brint vil kunne udformes på en måde, som svarer til de auktioner med faste præmier, som foreslås for EU-baseret produktion af vedvarende brint. En symmetrisk tilgang til international og EU-intern produktion vil muliggøre rettidig og omkostningseffektiv gennemførelse, hvor der kan drages fordel af operationelle og institutionelle synergier og brugen af eksisterende strukturer såsom CINEA.

Figur 3. Konceptuel udformning af en auktion med faste præmier for internationale leverandører til EU-forbrugere.

Inden årets udgang vil Kommissionen i lyset af de fremskridt, der er gjort, se på mulighederne for et Team Europe-initiativ, som kan samle medlemsstaternes ressourcer og fremme synergierne med eksisterende EU-midler og Global Gateway-strategien. Kommissionen vil i den forbindelse undersøge muligheden for at inkludere en mekanisme for aggregering af efterspørgsel og fælles auktioner af vedvarende brint i fremtiden inden for rammerne af Den Europæiske Brintbanks aktiviteter, hvor der trækkes på erfaringerne fra EU's energiplatform og AggregateEU, og hvor EU's konkurrence- og statsstøtteregler er gældende.

Samtidig skal de forskellige risikoprofiler for støtte til vedvarende brintproduktionsanlæg uden for EU tages i betragtning under hensyntagen til det pågældende lands overordnende lov- og investeringsramme såvel som eventuelle geopolitiske risici og omfanget af landets forpligtelser over for EU.

Dette vil have indflydelse på udformningsmulighederne. Stabiliteten, forudsigeligheden og pålideligheden ved den ramme, der skal fremme projekter vedrørende yderligere vedvarende energi og brint i et specifikt potentielt leverandørland, er en central faktor for fremtidige forbrugere af brint, når de skal træffe beslutninger om storstilede investeringer og sikre langsigtet finansiering i dag. Geopolitiske risici, der er relateret til økonomiske forhold og handel såvel som social- og miljøpolitikker i tredjelande, er særligt vigtige, når det drejer sig om at sikre brintforsyningssikkerhed, bæredygtighed og EU's udviklingspolitiske sammenhæng.

Med tiden vil det oprindelige koncept med grønne præmieauktioner kunne udvides for yderligere at reducere den risiko, der er forbundet med aftageraftaler, ved at etablere en mellemmand, som forestår dobbeltsidede auktioner. En sådan mellemmand vil indgå aftaler med både producent og aftager. Tilgangen eksisterer allerede under den tyske H2Global Foundation.

EU vil fortsat støtte partnerlande i fremskyndelsen af deres grønne energiomstilling gennem bl.a. teknisk bistand og støtte til etablering af et befordrende forvaltningsmæssigt, juridisk og erhvervsmæssigt miljø såvel som mobilisering af de fornødne investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Instrumenterne NDICI — et globalt Europa og IPA III, herunder EFSD+, vil i den forbindelse også i fremtiden spille en rolle i tråd med eksisterende NDICI-GE- og IPA III-bestemmelser og praksis.

2.4Koordinering og gennemsigtighed

Den Europæiske Brintbank vil via sine aktiviteter øge gennemsigtigheden i brintstrømmene, -transaktionerne og -priserne. Mere specifikt vil Kommissionen koordinere sådanne oplysninger med henblik på at styrke tilliden til det fremspirende brintmarked. Kommissionen kan ligeledes bruge de oplysninger, som indsamles i forbindelse med europæiske og internationale aftageraftaler, til at give gennemsigtige prisoplysninger og udvikle prisbenchmarks.

Der foreligger en voksende mængde oplysninger om udbud af og efterspørgsel efter brint i EU og på verdensplan. Banken vil give merværdi ved at samle og supplere sådanne oplysninger, idet der bygges på eksisterende kilder og strukturer, f.eks. de oplysninger, som er tilgængelige via Kommissionen, navnlig udvikling af indsamlingen af data om brint under ledelse af Eurostat 22 , via Kommissions foranstaltninger såsom den europæiske alliance for ren brint, alliancen om vedvarende og kulstoffattige brændstoffer og alliancen om nulemissionsluftfart, via eksisterende projektfinansieringsmekanismer 23 og overvågning af industrien. Banken vil ydermere drage fordel af observatoriet for brændselsceller og brint (Fuel Cells and Hydrogen Observatory) under fællesforetagendet for ren brint, som allerede stiller en offentlig portal for europæiske brintdata til rådighed. Banken vil desuden samarbejde om oplysninger med IEA og IRENA. Banken vil have gode forudsætninger for at vurdere EU's efterspørgsel efter intern og importeret vedvarende brint, eksempelvis via en indkaldelse af interessetilkendegivelser som et frivilligt, ikkebindende udtryk for EU-aftageres interesse.

Den hurtige udvikling af særlig brintinfrastruktur i og til EU, som forbinder udbud og efterspørgsel, er afgørende for, at vi kan nå vores dekarboniseringsmålsætninger. Den reviderede TEN-E-forordning er et enestående instrument for den europæiske energiinfrastrukturplanlægning. Den Europæiske Brintbank vil støtte infrastrukturplanlægningen med oplysninger om brintstrømme, som den vil indsamle i forbindelse med sine aktiviteter (f.eks. oplysninger om leveringssteder).

Banken vil også støtte koordineringen af aftalememoranda på både medlemsstats- og virksomhedsniveau med tredjelande og udenlandske brintproducenter og bidrage til, at der bliver indarbejdet særlige bestemmelser i kapitlerne om energi og råmaterialer i frihandelsaftaler eller aftaler om fremme af bæredygtige investeringer.

Partnerskaber om grøn brint og aftalememoranda undertegnet af Europa-Kommissionen, medlemsstater og europæiske virksomheder, herunder havne, kan give oplysninger om potentielle brintstrømme fra tredjelande, som, når de koordineres af Den Europæiske Brintbank, kan give klarhed over, hvor og hvornår der vil være brug for brintinfrastruktur.

Europa-Kommissionen har på Unionens vegne undertegnet aftalememoranda og/eller partnerskabsaftaler med Egypten, Japan, Kasakhstan, Marokko, Namibia og Ukraine. Der er ligeledes indarbejdet særlige bestemmelser om brintsamarbejde i den moderniserede associeringsaftale mellem EU og Chile, og de overvejes også i forbindelse med de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler med Indien og Australien. Samarbejdet inden for rammerne af disse aftalememoranda og frihandelsaftaler sigter på at støtte den grønne omstilling i partnerlandene, herunder via udvikling af sektoren for vedvarende energi og industrielle forsyningskæder, og på at styrke lov- og investeringsrammen, udrulningen af teknologi og den bæredygtige produktion af vedvarende brint. I disse aftalememoranda anerkender begge parter naturressourcernes begrænsninger og udtrykker politisk engagement, når det drejer sig om miljømæssige, sociale og økonomiske standarder. Der foregår også diplomatiske kontakter med Kongeriget Saudi-Arabien med henblik på at etablere et partnerskab om brint.

Den moderniserede associeringsaftale mellem EU og Chile er den første af disse aftaler, hvor der sættes særlig fokus på brint, i betragtning af Chiles store potentiale for brinteksport til EU og det igangværende samarbejde, som fremmes af en Team Europe-tilgang. EU er ligeledes førende i arbejdet i internationale fora som eksempelvis inden for rammerne af Clean Energy Ministerial Hydrogen Initiative, Mission Innovation om ren brint og International Partnership for Hydrogen in the Economy.

Offentligt tilgængelige oplysninger viser, at EU's medlemsstater og virksomheder i perioden 2021-2022 har indgået aftalememoranda om brintsamarbejde med mindst 30 lande rundt omkring i verden. For at udforske synergierne mellem forskellige bilaterale initiativer vil Den Europæiske Brintbank kunne øge gennemsigtigheden og koordineringen af transaktioner og forhandlinger om vedvarende brint inden for EU og med tredjelande, da dette er vigtigt for at øge effektiviteten og reducere den indsats, der er nødvendig på begge sider, dvs. i henholdsvis EU og partnerlandene.

For at sikre diversificering af vedvarende brintkilder over tid ser Kommissionen på muligheden for et instrument, som er inspireret af gennemsigtighedsbestemmelserne vedrørende EU's energiplatform 24   i Rådets forordning (EU) nr. 2002/2576 25 . Det kan være et positivt bidrag til det spirende marked for vedvarende brint og være med til at tilvejebringe oplysninger og muligvis give Kommissionen mulighed for at fremsætte henstillinger om koordineringen af investeringer i brint.

2.5Koordinering af eksisterende projektfinansiering

Der findes adskillige finansieringsinstrumenter på EU- og medlemsstatsniveau, som støtter udvikling af brintprojekter. Kompasset for offentlig finansiering af brint (Hydrogen Public Funding Compass) under den europæiske alliance for ren brint hjælper interessenter med at navigere gennem EU's finansieringsprogrammer for projekter, herunder på medlemsstatsniveau.

På EU-niveau er der InvestEU-programmer og programmer under samhørighedspolitikken, som via risikodelings- og blandingsoperationer kan mobilisere finansiering til investeringer i brintprojekter såvel som direkte projektstøtte via EU's ETS-Innovationsfond, støtte til brintknudepunkter og andre dele af brintværdikæden under Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Connecting Europe-faciliteten. Kommissionen har inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten — transport etableret infrastrukturfaciliteten for alternative brændstoffer (Alternative Fuel Infrastructure Facility (AFIF)), som yder 1,5 mia. EUR i støtte (kombineret med finansiel støtte fra finansielle institutioner med henblik på at opnå større virkning) til udrulning af en forsyningsinfrastruktur for alternative brændstoffer for alle transportformer såsom brinttankstationer. Der findes adskillige nationale instrumenter, navnlig finansieringen af vigtige brintprojekter af fælleseuropæisk interesse, instrumenter omfattet af genopretnings- og resiliensplanerne og andre nationale brintstøtteordninger under den generelle gruppefritagelsesforordning såvel som foranstaltninger, der kan godkendes af Kommissionen, hvis de opfylder betingelserne i retningslinjerne for statsstøtte på områderne klima, energi og miljø, rammen for forskning og udvikling og de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser.

Øget tværsektoriel videndeling om brint og kendskab til støtteforanstaltninger under EU's og medlemsstaternes forskellige støtte- og finansieringsinstrumenter er et af de områder, der undersøges med hensyn til Den Europæiske Brintbanks aktiviteter, med det formål at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af samarbejdet på institutionelt plan. Den kan støtte samarbejde og koordinering de steder, hvor viden om brint ikke er en kernekompetence hos de eksperter, der er involveret i gennemførelse og planlægning.

Kommissionen bør ensrette støtten fra disse instrumenter, navnlig med henblik på at sikre, at de kan styrke hinanden gensidigt og fremme omkostningseffektiv brug af ressourcerne. Kommissionen vil udveksle oplysninger og sammen med medlemsstaterne koordinere planer for finansiering af brintprojekter og se på mulighederne for at samle medlemsstaternes ressourcer og for at øge indsatsen på EU-niveau for at sætte medlemsstater med mere begrænsede ressourcer i stand til at drage fordel af indsatsen på europæisk plan og skabe en større virkning ved at etablere et fælles marked for brint.

For at spare på både ressourcerne og indsatsen er det meningen, at det fulde potentiale ved de eksisterende informationsudvekslings- og kommunikationskanaler udforskes og anvendes, herunder eksisterende institutionelle netværk og industriplatforme — bl.a. den europæiske alliance for ren brint og brintenerginetværket (Hydrogen Energy Network) og EU's informationsplatforme.

Global Gateway er den ramme, inden for hvilken EU støtter investeringer i vedvarende brint i partnerlande som del af deres grønne omstilling. Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa 26 ("NDICI — et globalt Europa" eller "instrumentet") spiller en central rolle med hensyn til fremme investeringer, især projekter, der er samfinansieret af EIB og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner som Team Europe. En af de vigtigste forudsætninger for at modtage støtte under NDICI — et globalt Europa er, at projektet bidrager til den interne grønne omstilling, herunder via eksempelvis vedvarende energiproduktion og -brug, såvel som bæredygtighed og effektiv brug af ressourcer til vedvarende brintproduktion, bl.a. vandtilgængelighed og -forvaltning. Global Gateway søger aktivt at mobilisere finansiering og ekspertise fra den private sektor og støtte adgangen til bæredygtig finansiering.

Der er udviklet Team Europe-initiativer i fællesskab mellem EU og medlemsstaterne, hvor bestræbelserne samles for at fremme udviklingen af projekter vedrørende vedvarende brint i tredjelande. Eksempelvis samler udviklingen af Team Europe-initiativet om grøn brint (GH2) i Chile EU, EIB og 8 EU-medlemsstater med fælles interesse i at støtte udviklingen af en befordrende ramme, teknologi, menneskelig kapital og finansiering af projekter vedrørende vedvarende brint til både intern brug og eksport. Desuden er et Global Gateway-projekt om vedvarende brint under udarbejdelse i Namibia.

Imidlertid bekræfter tilbagemeldinger fra interessenterne, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at reducere de meget høje omkostninger, der er forbundet med de risici, som EU's finansielle instrumenter ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om. Øget koordinering af EU's og medlemsstaternes finansielle værktøjer og færre usikkerheder vedrørende forsyning og aftagelse kan på effektiv vis øge investeringernes økonomiske gennemførlighed og bankegnethed for både aftageren i EU og tredjelandsproducenten. Det er særlig vigtigt for investerings- og energiintensive sektorer med stramme indtægtsmarginer på markedet.

I energisektoren sigter EU's finansiering i tredjelande på at støtte energiomstillingen i partnerlande, herunder ved at fremme udrulningen af vedvarende energi, tiltrække offentlige og private investeringer og skabe forretningsmuligheder og kvalitetsjob. Der kan være tale om støtte til udvikling af lokale og globale brintmarkeder i partnerlande og -regioner såsom den finansiering, der allerede finder sted inden for rammerne af NDICI — et globalt Europa. Ud over at støtte internationale platforme såsom Mission Innovation og Clean Energy Ministerial Hydrogen Initiative samler EU's forsknings- og innovationsprojekter partnere fra EU og tredjelande med henblik på samarbejde. F.eks. kræver samarbejdsprojektet mellem EU og Afrika (LEAP-RE) under Horisont Europa, at hvert konsortium involverer mindst fire lande fra de to kontinenter, med mindst to konsortiemedlemmer fra EU-lande og mindst to fra afrikanske lande.

EU's igangværende og planlagte tekniske bistand er nødvendig for udvikling af den politiske, lovgivningsmæssige og investeringsmæssige ramme i EU's partnerlande, herunder for udviklingen af politikker for vedvarende energi, brintstrategier og gennemførlighedsstudier.

Investeringsstøtte i form af blandet finansiering og garantier via EFSD+ bidrager til at nedbringe de finansielle omkostninger ved at reducere investeringsomkostningerne eller -risiciene. Teknisk og investeringsmæssige støtte øger også adgangen til projektfinansiering fra EIB og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner, eftersom EU-tilskud, EFSD+-garantier og Team Europe-initiativer øger projekternes bankegnethed og de offentlige investorers tillid.

Endelig støtter Kommissionen — via instrumentet for teknisk støtte 27 — medlemsstaterne med skræddersyet ekspertise med henblik på at udforme og gennemføre reformer, herunder dem, som fremmer investeringer i fremskyndelse af den grønne energiomstilling via brint. Den tekniske støtte indebærer f.eks. styrkelse af den administrative kapacitet, harmonisering af lovrammer og deling af god praksis.

3.Konklusion

Den foreslåede Europæiske Brintbank supplerer EU's lovgivningsmæssige og understøttende ramme for etablering af en fuldstændig brintværdikæde i Europa og støtter forordningen om nettonulindustri. Banken vil på proaktiv vis støtte de interessenter fra industrien, som træffer tidlige beslutninger om at omdirigere til eller fokusere på udrulning af ren teknologi, og bane vejen for de påkrævede investeringer i menneskelig kapital. Den vil ikke kun støtte udviklingen af produktion via elektrolyseanlæg men også hjælpe industrielle aktører i efterfølgende led med at investere i nye rene industriprocesser eller transportteknologier, som bruger vedvarende brint i stedet for fossile brændstoffer.

Kommissionen vil på baggrund af denne meddelelse gennemføre alle fire søjler i Den Europæiske Brintbank inden årets udgang. I den periode vil den yderligere finpudse Den Europæiske Brintbanks udformning, aktiviteter og institutionelle struktur i løbende dialog med medlemsstaterne og interessenterne.

Bilag I

Den påtænkte auktionsudformning omfatter følgende elementer:

Overordnede parametre for udformning af auktion
Genstand for auktionen	Vedvarende brint som defineret i den delegerede retsakt til REDII
Begrænsende værdi for clearingpris	Innovationsfondens budget tildelt den respektive auktion Vejledende budget for den første auktion i 2023: 800 mio. EUR
Betalingsform	Fast præmie (bud i EUR/kg H2)
Betalingstype	Produktionsbaseret støtte Betalinger ved levering af certificerede og efterprøvede mængder Ingen betalinger før idriftsættelse (modsat almindelige tilskud fra Innovationsfonden)
Rangordning af bud/tildelingskriterier	Pris alene (auktion med ét kriterium)
Støttens varighed	10 år
Auktionstype	Statisk auktion, et trin
Regler for prisfastsættelse	Pay-as-bid
Minimumspris	Ingen
Øvre pris	Offentliggjort maksimumpris, som fastsættes via endelig høring og markedets størrelse
Maksimal gennemførelsesperiode	Fastsættes via endelig høring og markedets størrelse
Prækvalifikationskrav	Centrale tilladelser (miljømæssige, bygningsmæssige), aftalememoranda eller hensigtserklæringer om aftaler vedrørende køb af vedvarende elektricitet og aftaler om køb af brint, generelle kontroller af finansiel styrke og kapacitet, mulighed for tilbuds- og/eller fuldførelsesgarantier (i stedet for omfattende dokumentkontrol)
Kumulering med statsstøtte	Ingen kumulering med statsstøtte for samme omkostninger med henblik på sikring af lige vilkår for alle medlemsstater
Årsager til ophævelse og sanktioner	Årsager til ophævelse omfatter manglende idriftsættelse inden for den maksimale gennemførelsesperiode og væsentlig underlevering med hensyn til mængde i længerevarende perioder.
Gennemførelsesmyndighed	Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA)

(1)     COM/2020/301 final .

(2)     COM/2022/230 fina l .

(3) https://single-market-economy.ec.europa.eu/industry/strategy/industrial-alliances/european-clean-hydrogen-alliance/project-pipeline_en .

(4) https://energy.ec.europa.eu/consultations/consultation-list-candidate-projects-common-interest-all-infrastructure-categories_en .

(5)     https://ec.europa.eu/docsroom/documents/50357 .

(6)      Hydrogen Council "Hydrogen Insights 2022".

(7)    Det Internationale Energiagentur: "Global Hydrogen Review 2022".

(8)    Eksklusiv 2 mio. ton, der handles på tværs af grænserne inden for EU.

(9)      https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/speech_22_5493.

(10)       COM(2023) 62 final .

(11)    Meddelelse fra Kommissionen: Sikring af adgang til gødning til overkommelige priser, COM/2022/590 final/2 .

(12)       COM(2021) 803 final , COM(2021) 804 final .

(13)    Som konstateret af European Hydrogen Skills Alliance i initiativet "Green skills for hydrogen", https://greenskillsforhydrogen.eu/.

(14)    Uden CO2-opsamling og -lagring.

(15)    I dette dokument forstås der ved elektrolyseanlægskapacitet output, dvs. brintproduktionskapacitet.

(16)    Projekter i Norge og Island er også støtteberettigede, da de generelt er støtteberettigede under Innovationsfonden.

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).

(18)    Tilbudsgarantier er i bund og grund sikkerhedsstillelse. De kan eksempelvis stilles via en bank eller i form af en garanti fra et moderselskab.

(19)     https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/da/qanda_23_595/QANDA_23_595_EN.pdf.

(20)    Den nye efterspørgsel vil skulle forankres stærkt i politikken for vandmodstandsdygtighed, som er den dagsorden, Kommissionen vil fremme ved FN's kommende vandkonference i New York.

(21)    Hydrogen Council "Global Hydrogen Flows. Hydrogen trade as a key enabler for efficient decarbonisation", oktober 2022.

(22)    Europa-Kommissionen (Eurostat) fører an i udviklingen af indsamlingen af data om brint og yder vejledning i forbindelse med den harmonisering af metodologien, som finder sted med partnere såsom IEA og APEC, for at sikre sammenligneligheden af data på internationalt plan. Der vil blive indsamlet data fra medlemsstaterne for rapporteringsåret 2022 på frivillig basis og fra rapporteringsåret 2024 på obligatorisk basis. Dataene vil omfatte en lang række områder, herunder produktion, handel, transformation, lagring og endeligt forbrug.  

(23)    Det kan omfatte oplysninger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, Innovationsfonden, fondene under samhørighedspolitikken og EFSD+.

(24)     https://energy.ec.europa.eu/topics/energy-security/eu-energy-platform_en .

(25)     Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne.

(26)    Forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).