9.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 346/7 |
Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2022/C 346/05)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1) , senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.
ENHEDSDOKUMENT
"Châtaigne des Cévennes"
EU-nr.: PDO-FR-02639 — 7.10.2020
BOB (X) BGB ( )
1. Betegnelse
"Châtaigne des Cévennes"
2. Medlemsstat eller tredjeland
Frankrig
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet.
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Ved "Châtaigne des Cévennes" forstås frugt, som er frisk, tørret eller malet til mel, fra plantager med podede kastanjetræer af arten Castanea sativa og en række traditionelle sorter, som har nogle fælles karakteristika. I frisk tilstand er frugten ellipseformet, trekantet eller rund med en farve, der går fra lys kastanjefarvet til mørkebrun, og den kan undertiden have vertikale striber. Efter afskalningen har kernerne en cremehvid til lysegul farve og tydelige ribber på overfladen. Den indre skal (hinde) kan gå igennem kernen og dele den. Efter en analyse af 100 g friske, afskallede kastanjer kan det konstateres, at tørstofindholdet er mindst 37 %, og at det samlede kulhydratindhold er mindst 34 %. "Châtaigne des Cévennes" i denne friske form opdeles efter sort og størrelse (en diameter på 20 mm eller derover) og sorteres. Hvad den sundhedsmæssige kvalitet angår, sorteres kastanjerne for at sikre, at andelen af kastanjer, der ikke opfylder kravene, højst udgør 10 %, heraf højst 2 % med forringelser. I munden er den søde smag kraftig, og aromaerne af honning, varm mælk, tørret frugt, violer og søde kartofler er intense og vedvarende. Teksturen er blød og efterlader kun få stykker.
I tør tilstand bevarer de mindre kerner deres oprindelige form og farve og afgiver en duft af tørret frugt, karamel og varmt brød. Når de herefter males og sigtes, giver de mel med en fin og smeltende tekstur. Efter formalingen skal mindst 80 % af melet kunne gå igennem en sigte på 250 μm. Vandindholdet er under 10 %. Farven er offwhite eller elfenbensfarvet med en spredt tilstedeværelse af brune til sorte partikler. Melet har en aroma af valnødder eller hasselnødder, som kan være blandet med en duft af ristet brød.
3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
—
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Alle etaper af produktionen og forarbejdningen af "Châtaigne des Cévennes" finder sted i det geografiske område.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til
—
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
—
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Dette områdes perimeter dækker følgende 206 kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode for 2019:
|
Departementet Gard:
|
|
Departementet Hérault:
|
|
Departementet Lozère:
|
|
Departementet Aveyron: Arnac-sur-Dourdou. |
|
Departementet Tarn: Murat-sur-Vèbre. |
5. Tilknytning til det geografiske område
Tilknytningen mellem "Châtaigne des Cévennes" og dens miljø ligger i, at kastanjetræer af traditionelle og lokale sorter egner sig godt til middelhavsklimaet og den forrevne topografi i Cevennerne, hvilket giver produktet dets særlige kvaliteter, som fastholdes takket være de menneskelige færdigheder med hensyn til udnyttelse og produktion af kastanjeplantager.
Det geografiske områdes egenart
Det geografiske område, hvor kastanjetræerne vokser, afgrænses af homogene naturlige faktorer, der er i overensstemmelse med de behov, som Castanea sativa har for at kunne udvikle sig og bestå i miljøet. Kastanjetræet er velegnet til det middelhavsklima, som Cevennerne har. Dette klima er kendetegnet ved varme, tørre somre og milde vintre. I den vestlige del af dette område er der en let påvirkning fra havet. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er 700-1 300 mm, hvilket svarer til kastanjetræets vandbehov, som er ca. 700 mm vand om året, med en stigning fra den 15. august. Det område i Cevennerne, hvor kastanjeplantagerne ligger, befinder sig i en højde på 150-900 m over havets overflade. Cevennernes topografiske særpræg er de stejle skråninger på næsten hele området. Der er tale om en række parallelle dale, som er meget kuperede, og hvor der på hver side ligger forskellige vandløb (i et "fiskebensmønster"), nemlig — fra nord til syd — Altier-Chassezac, Cèze, Tarn, Gardons, Hérault, Orb, Mare, Jaur og Thoré. Kildebjergarterne er krystallinske og af typen skifer, gnejs, granit eller sandsten. De har dannet en jord, hvis pH-værdi ikke overstiger 7, og som har en harmonisk kornstørrelse, god luftning og et lavt indhold af ler. Den indeholder intet eller meget lidt aktiv kalk (under 4 %).
Den undersøgelse, som Jean Galzin foretog i 1986 af stednavne for parceller i Gard og Lozère, og som blev offentliggjort i annalerne for Cevennernes nationalpark, viser, at der er dyrket kastanjer siden år 1000. Efterfølgende vidner middelaldertekster om kastanjedyrkning i Middelalderen og om dyrkningens opsving.
I forbindelse med den klimatiske og demografiske udvikling ændrer kastanjedyrkningen sig takket være den fysiske planlægning. Udformningen af disse arealer til landbrugsproduktion udmøntede sig i plantning på ryddede parceller og etablering af vandingskanaler (kaldet "béals") og dræningskanaler (kaldet "trincats"). På skråningerne blev der, for at begrænse erosionskløfter og fremme dannelsen af dybere jord, opført tørstensmure. Derefter blev kastanjeplantagerne etableret på terrasser, som lokalt blev kaldt for "faisses" eller "bancels".
Denne planlægning, som er foretaget af mennesker, udgør Cevennernes bygningsarv, som selv i dag er velegnet til de moderne dyrkningsmetoder.
Lige siden det 16. århundrede har kastanjetræet spillet en vigtig rolle med hensyn til fødevareressourcerne. "Brødtræet" har således bidraget til modstandsdygtigheden hos Cevennernes indbyggere i vanskelige tider med fødevarekriser eller konflikter, navnlig for protestanter og kamisarder under religionskrigen. I midten af det 20. århundrede medførte afvandringen fra landdistrikterne og fremkomsten af skadegørere (bl.a. kastanjerodråd og kræft), at kastanjedyrkningen gik tilbage. Takket være Cevennernes kastanjeavleres knowhow, når det gælder ekspertise og beherskelse af podningsteknikker, bliver de sorter, der er mest velegnede til området, stadig dyrket og anvendt. Der er udviklet sorter med smagsegenskaber, som gør dem egnede til at blive spist friske, med konserveringsevne (navnlig en nem afskalning) og med egnethed til markedsføringsmetoderne. Deres knowhow består i, at de dyrker flere sorter på plantagen, hvilket gør det muligt at sprede høsten over tid takket være de tidligste og de seneste sorter. Kastanjeavleren sikrer bedriftens forsyning og er modstandsdygtig over for usikre klimaforhold og sundhedsrisici.
Kastanjer, der høstes om efteråret, kan spises friske. En del af disse var traditionelt beregnet til tørring, så de kunne spises resten af året. Tørringen af kastanjerne finder således sted i bygninger, der kaldes "clèdes" i den nordøstlige del og "sécadous" i den sydvestlige del af det geografiske område.
Desuden var der i Cevennerne opført møller på bedrifterne, hvor man udnyttede vandløbene til at få møllestenen til at dreje rundt og male de tørrede kastanjer. Denne praksis vidner om den traditionelle fremstilling af kastanjemel i området. Der er gamle vidnesbyrd om denne praksis, f.eks. fra Thomas Platter i nærheden af Valleraugue, som i 1596 skrev, at Cevennernes indbyggere omhyggeligt "forarbejdede kastanjerne til mel, som de anvendte til at fremstille et meget sødt brød".
Produktets egenart
Betegnelsen "Châtaigne des Cévennes" omfatter de tre former — friske og tørrede kastanjer og kastanjemel — hvor man tager hensyn til den traditionelle praksis, men også til udviklingen i forbruget. Når frugten er frisk, har den en farve, der går fra lys kastanjefarvet til mørkebrun, og den kan undertiden have vertikale striber. Efter afskalningen har kernerne en cremehvid til lysegul farve og tydelige ribber på overfladen. Den indre skal kunne gå igennem kernen og dele den. I munden er den søde smag kraftig. Aromaerne af honning, varm mælk, tørret frugt, violer og søde kartofler er intense og vedvarende. Teksturen er blød.
I Cevennerne blev kastanjer traditionelt afskallet og tørret. Kernerne er så mindre, men bevarer samtidig deres oprindelige form og farve. De afgiver en duft af tørret frugt, karamel og varmt brød.
Maling af de tørrede kastanjer giver et mel med en fin og smeltende tekstur, en farve, der er råhvid eller elfenbensfarvet med en spredt tilstedeværelse af brune til sorte partikler, og en aroma af valnødder eller hasselnødder, som kan være blandet med en duft af ristet brød.
Årsagssammenhæng
De mange forskellige naturlige faktorer og knowhow ligger til grund for bouqueten af de sorter, som er opført i en oversigt over traditionelle og lokale sorter. De giver disse traditionelle sorter deres fælles smagsegenskaber og navnlig den søde smag og bløde tekstur, der er fælles for alle disse sorter.
De organoleptiske egenskaber ved "Châtaigne des Cévennes" kan ligeledes tilskrives middelhavsklimaet. De tørre og varme somre muliggør en koncentration af frugtens søde og aromatiske bestanddele. Nedbøren i Cevennerne, som tager til fra midten af august, fremmer kastanjeskallernes og kastanjernes vækst og bestemmer deres størrelse. Samtidig — på grund af den fysiske virkning — giver denne tørring af kernerne kødet en blød tekstur.
Om efteråret bliver kastanjerne på grund af temperaturforskellene fuldt modne fra september til december alt afhængigt af sorten og kastanjetræernes beliggenhed (højde). Den fysiske planlægning i Cevennerne og landbrugsmetoderne giver sunde kastanjeplantager, der producerer frugt af en god størrelse med en anerkendt ernæringsmæssig kvalitet og en karakteristisk sødme.
Kastanjeplantagernes ressourcer er også blevet udnyttet gennem forskellige former for konservering af frugten. Det skyldes ifølge udtalelsen fra Daniel Travier i maj 2004 på en konference om brødtræet i Cevennerne eller kastanjeplantagernes historie og rolle i Cevennernes traditioner en "rigelig produktion, der i stort omfang overstiger det umiddelbare forbrug" af friske kastanjer. Med udgangspunkt i disse konserveringsmuligheder blev der udviklet en særlig bygning, nemlig den såkaldte "clède", som kendetegner landskabet og Cevennernes indbyggeres knowhow, når det gælder tørring af frugten.
Den for Cevennerne typiske tørringsproces i en "clède" er den traditionelle konserveringsproces, og det er den bedste proces ifølge Antoine Augustin Parmentiers værk med titlen "Traité de la Châtaigne" (lærebog om kastanjer), der blev udgivet i 1780. Takket være evnen til at opføre "clèdes", som skaber et isoleret sted, hvor luften tørrer ved hjælp af en moderat og jævn varmekilde, er den lokale praksis blevet konsolideret og forbedret, så de tørrede kastanjer kan bevare deres søde smag og oprindelige bløde karakter over tid.
Malingen af de tørrede kastanjer er også en form for konservering af frugten og gør det muligt at opnå et fint mel med en sød smag, der afspejler bouqueten af kastanjesorter fra Cevennerne. Antallet af møller i dette område var således mindst én pr. landsby og op til 10 møller pr. kommune til at male efter behov. I 2016 er de fem møller, der dækker størstedelen af området, i overensstemmelse med forarbejdningsvirksomhedernes indsats for at fremme "Châtaigne des Cévennes".
Kastanjerne anvendes ligeledes til at lave lækre retter som "Bajanat", en traditionel suppe i Cevennerne, hvor de er smeltende og søde. De spises som "affachade", dvs. grillet i en hullet pande, hvor de er bløde, søde og uden bitterhed. Melet anvendes til at fremstille pandekager, kager eller brød.
De tre former for "Châtaigne des Cévennes" svarer således til de traditionelle og aktuelle anvendelsesformål og forbrugsmønstre.
Kastanjedyrkningen er et resultat af samspillet mellem det naturlige miljø og en række menneskelige faktorer. De fysiske kendetegn ved området i Cevennerne har skabt en historie med kastanjeplantager, karakteristiske produkter og øget knowhow.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-0419fb02-f0ac-49c9-8a5c-3e3350d92e60.