MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen foreslår Den Europæiske Unions Domstol i traktatbrudssøgsmål
(2022/C 74/02)
I. Indledning
I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen), når Kommissionen anlægger en sag mod en medlemsstat ved Domstolen for ikke at have overholdt sine forpligtelser i henhold til traktaterne, pålægge økonomiske sanktioner i to situationer:
|
(a) |
hvis medlemsstaten ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde en tidligere dom afsagt af Domstolen om tilsidesættelse af EU-retten (artikel 260, stk. 2, i TEUF) |
|
(b) |
hvis medlemsstaten ikke har overholdt sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv vedtaget efter en lovgivningsprocedure (artikel 260, stk. 3, i TEUF) (1). |
I begge tilfælde kan den sanktion, som Domstolen pålægger, bestå af et fast beløb for at straffe den fortsatte tilsidesættelse (2) og en daglig tvangsbøde for at få den pågældende medlemsstat til at bringe tilsidesættelsen til ophør hurtigst muligt efter domsafsigelsen (3). Kommissionen foreslår Domstolen beløbet for de økonomiske sanktioner, men Domstolen træffer den endelige afgørelse.
Kommissionens generelle fremgangsmåde ved beregningen af den foreslåede sanktion er veletableret. Siden 1997 (4) og som beskrevet i efterfølgende meddelelser (5) har den anvendt en fremgangsmåde, der tager hensyn til både den pågældende medlemsstats betalingsevne og dens institutionelle vægt. Dette gøres ved at anvende den såkaldte n-faktor (6). Denne n-faktor kombineres med andre faktorer — hhv. tilsidesættelsens karakter og varighed — i Kommissionens beregning af de foreslåede sanktioner.
Beregningen af n-faktoren er baseret på medlemsstaternes bruttonationalprodukt (BNP) og antallet af pladser i Europa-Parlamentet, som hver medlemsstat har fået tildelt. Beregningsmetoden er blevet ajourført ved flere lejligheder (7), senest den 13. april 2021 (8), hvor Kommissionen tilpassede metoden efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.
I meddelelsen fra 2010 (9) om ajourføring af de data, der anvendes til beregningen, fastsatte Kommissionen, at n-faktoren samt de øvrige makroøkonomiske data skal justeres årligt (10) for at tage hensyn til udviklingen i inflationen og i BNP.
Ajourføringen er i år (11) baseret på udviklingen i inflationen og BNP i hver medlemsstat. De relevante opgørelser, der anvendes i forbindelse med inflationstakten og udviklingen i BNP, er dem, der er blevet fastlagt to år før ajourføringen (»t-2-reglen«), dvs. 2020, da to år er den minimumsperiode, der er nødvendig for at indsamle relativt stabile makroøkonomiske data. Inflationstakten for referenceåret er fastsat til 1,6 %.
Covid-19-pandemien udgør en vigtigt faktor for ajourføringen. Pandemien havde voldsomme konsekvenser for medlemsstaternes BNP i 2020, idet det faldt med 4,4 % i EU-27 som helhed og med forskellige satser i de forskellige lande, hvilket har påvirket n-faktorerne.
II. Elementer i ajourføringen
Følgende økonomiske kriterier skal ajourføres:
|
— |
Den ensartede grundsats for tvangsbøder (12), der i øjeblikket er fastsat til 2 683 EUR (13), justeres efter inflationen. |
|
— |
Den ensartede grundsats for det faste beløb (14), der i øjeblikket er fastsat til 895 EUR (15), justeres efter inflationen. |
|
— |
De 27 n-faktorer justeres i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats BNP under hensyntagen til dens antal pladser i Europa-Parlamentet. N-faktoren er den samme ved beregningen af faste beløb og daglige tvangsbøder. |
|
— |
De faste minimumsbeløb (16) justeres i overensstemmelse med inflationen. |
III. Ajourføringer
Kommissionen anvender følgende ajourførte talstørrelser til at beregne størrelsen af de økonomiske sanktioner (faste beløb eller tvangsbøder), når den indbringer sager for Domstolen i henhold til artikel 260, stk. 2 og 3, i TEUF:
|
1) |
Den ensartede grundsats til beregningen af tvangsbøder fastsættes til 2 726 EUR. |
|
2) |
Den ensartede grundsats til beregningen af det daglige beløb med henblik på fastsættelsen af det faste beløb fastsættes til 909 EUR. |
|
3) |
N-faktorerne og de faste minimumsbeløb for de 27 EU-medlemsstater fastsættes som følger:
|
Kommissionen anvender de ajourførte tal i forbindelse med afgørelser, som den træffer om at indbringe en sag for Domstolen i henhold til artikel 260 i TEUF fra datoen for vedtagelsen af denne meddelelse.
(1) I Kommissionens meddelelse fra 2011 om gennemførelse af artikel 260, stk. 3, i TEUF (EUT C 12 af 15.1.2011, s. 1) og Kommissionens meddelelse fra 2017 »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse« (EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10) fremhæves det, at Kommissionen anvender den samme metode, der er fastlagt i meddelelsen fra 2005 (meddelelse om gennemførelse af EF-traktatens artikel 228 (SEK(2005) 1658)), til beregning af økonomiske sanktioner efter artikel 260, stk. 3, i TEUF.
(2) Meddelelse fra Kommissionen — Gennemførelse af EF-traktatens artikel 228 (SEC(2005) 1658), punkt 10.3.
(3) SEK(2005) 1658, punkt 14.
(4) Metode til beregning af tvangsbøder efter artikel 171 i EF-traktaten (EFT C 63 af 28.2.1997, s. 2).
(5) Se navnlig Meddelelse fra Kommissionen — Gennemførelse af artikel 260, stk. 3, i TEUF (EUT C 12 af 15.1.2011, s. 1) og Meddelelse fra Kommissionen — EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse (EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10).
(6) SEK(2005) 1658, punkt 14. N-faktoren beregnes således 
(7) Meddelelse fra Kommissionen — Ændring af beregningsmetoden for de faste beløb og de daglige tvangsbøder, som Kommissionen foreslår Den Europæiske Unions Domstol i traktatbrudssøgsmål (C(2019) 1396 final) (EUT C 70 af 25.2.2019, s. 1).
(8) Meddelelse fra Kommissionen — Tilpasning af beregningen af de faste beløb og tvangsbøder, som Kommissionen foreslår Den Europæiske Unions Domstol i traktatbrudssøgsmål, efter Det Forenede Kongeriges udtræden (C(2021) 2283 final) (EUT C 129 af 13.4.2021, s. 1).
(9) SEC(2010) 923.
(10) Jf. ajourføringerne i 2011 [SEC(2011) 1024 final], 2012 [C(2012) 6106 final], 2013 [C(2013) 8101 final], 2014 [C(2014) 6767 final], 2015 [C(2015) 5511 final], 2016 [C(2016) 5091 final], 2017 [C(2017) 8720 final], 2018 [C(2018) 5851 final], 2019 [C(2019) 6434 final], og 2020 [C(2020) 6043 final] vedrørende den årlige tilpasning af økonomiske data.
(11) BNP-dataene for ajourføringen blev udtrukket den 10. januar 2022. Inflationen måles ved hjælp af den implicitte BNP-deflator.
(12) Den daglige tvangsbøde beregnes ved først at gange den ensartede grundsats med faktorerne for tilsidesættelsens karakter og varighed og dernæst med n-faktoren.
(13) C(2021) 2283 final.
(14) Det daglige faste beløb beregnes ved først at gange den ensartede grundsats (som er forskellig fra den, der anvendes i forbindelse med den daglige tvangsbøde) med faktoren for tilsidesættelsens karakter og n-faktoren. Det faste beløb beregnes derefter på basis af det antal dage, som tilsidesættelsen varer (enten fra den første Domstolsafgørelse indtil overholdelse eller indtil domsafsigelse for sager i henhold til artikel 260, stk. 2, i TEUF, eller fra datoen for gennemførelse af direktivet indtil overholdelse eller indtil domsafsigelse for sager i henhold til artikel 260, stk. 3, i TEUF). Det således beregnede faste beløb bør anvendes, når resultatet af ovennævnte beregning overstiger det faste minimumsbeløb.
(15) C(2021) 2283 final.
(16) De faste minimumsbeløb fastsættes for hver enkelt medlemsstat efter den særlige n-faktor. Kommissionen foreslår Domstolen at anvende de faste minimumsbeløb, når det sammenlagte faste daglige beløb ikke overstiger de faste minimumsbeløb.