EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 18.10.2022

COM(2022) 549 final

2022/0339(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

Styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Reaktioner på en situation under forandring

Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine og dets anvendelse af energiforsyninger som våben har blotlagt Unionens afhængighed af russiske fossile brændstoffer, sat vores værktøjer til at sikre forsyningssikkerheden på prøve og givet anledning til en hidtil uset stigning i energipriserne.

I løbet af det seneste år har Kommissionen fremlagt og gennemført en række initiativer, der gradvist går fra at give vejledning til medlemsstaterne til at udarbejde en integreret strategi for forsyningssikkerhed 1 , og som understøttes af retlige instrumenter, hvor det er nødvendigt. Dette inkluderede senest nødindgrebet for at imødegå høje energipriser 2 , der f.eks. omfattede en koordineret reduktion af efterspørgslen efter elektricitet (navnlig i spidsbelastningstimer), en forbedret værktøjskasse til medlemsstaterne til at beskytte forbrugere og virksomheder mod høje energipriser og et solidaritetsbidrag til den fossile sektor.

I forlængelse af "REPowerEU"-meddelelsen har Kommissionen og medlemsstaterne anmodet om, at der oprettes en EU-energiplatform 3 med henblik på at garantere forsyningssikkerheden. Denne platform bør i en ånd af solidaritet støtte medlemsstaterne og de kontraherende parter i Energifællesskabet og deres gasvirksomheder i at opnå yderligere forsyninger af LNG- og rørledningsgas for at erstatte de manglende russiske gasforsyninger.

Behovet for yderligere nødforanstaltninger

Den nuværende situation skaber økonomiske og sociale problemer, som lægger en tung byrde på borgerne og økonomien. Stigende energiomkostninger fører til lavere købekraft for borgerne 4 og tab af konkurrenceevne for virksomhederne 5 . Manglen på gas- og elforsyning og den relativt uelastiske energiefterspørgsel har medført betydelige prisstigninger og volatilitet i gas- og elpriserne i EU. Nationale foranstaltninger til imødegåelse af disse tendenser kan føre til fragmentering af det indre marked og kan ikke garantere solidaritet.

Samtidig har anvendelsen af gasforsyningen som våben og Den Russiske Føderations manipulation af markederne gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene ført til skyhøje energipriser i Unionen, hvilket ikke blot bringer Unionens økonomi i fare, men også i alvorlig grad underminerer forsyningssikkerheden. Der er derfor behov for et koordineret og hurtigt svar fra EU. Der er sket et betydeligt fald i de russiske gasforsyninger, som i september 2022 udgjorde blot 9 % af forsyningen af rørledningsgas til EU — 14 %, hvis LNG medregnes — mens russisk rørledningsgas i 2021 tegnede sig for 41 % og 45 %, hvis LNG medregnes. Den angivelige sabotage af Nord Stream 1-rørledningen øger behovet for hurtigt og varigt at erstatte russiske gasmængder. Ud over reduktion af efterspørgslen, energieffektivitetsforanstaltninger og forøgelse af vedvarende energikilder vil det, hvis der ikke findes andre substitutionsmuligheder, også være nødvendigt at afhjælpe forsyningsmanglen ved at købe tilsvarende gasmængder fra andre leverandører, hovedsagelig LNG.

Sammenlignet med denne vinter vil virksomheder kunne opleve alvorlige vanskeligheder med at klare de to yderligere udfordringer i forbindelse med fyldning af gaslagrene den efterfølgende vinter (2023/2024). For det første er det i betragtning af den nuværende politiske situation højst sandsynligt, at der ikke vil ankomme nogen rørledningsgas til EU fra Rusland. For det andet er målet at fylde 90 % af EU's gaslagringskapacitet mod 80 % for denne vinter som fastsat i forordning (EU) 2022/1032 om gasoplagring. I denne situation og med udgangspunkt i eksisterende lovgivning og andre initiativer kan aggregering af EU's efterspørgsel og fælles indkøb være et nyttigt redskab til at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde de fyldningsforløb og -mål, der er fastsat i forordningen om gasoplagring.

Formålet med dette forslag

Kommissionen foreslår derfor denne nødforordning, som har til formål at afbøde indvirkningen på prisen på gas ved at håndtere efterspørgsel og udbud 6 , sikre forsyningssikkerheden i hele Den Europæiske Union og øge solidariteten.

Forordningen indeholder fire hovedelementer, der på en sammenhængende måde vil bidrage til at sænke priserne og styrke solidariteten og forsyningssikkerheden.

For det første vil aggregering af EU's gasefterspørgsel og fælles indkøb af gas gøre det muligt for EU at udnytte sin kollektive købekraft til at forhandle bedre priser og mindske risikoen for, at medlemsstaterne overbyder hinanden på det allerede stramme marked og dermed mod hensigten presser priserne op. Det vil forbedre gennemsigtigheden og især hjælpe mindre medlemsstater, der befinder sig i en mindre gunstig situation som købere. I henhold til artikel 122 vil der på kort sigt blive fokuseret på at koordinere og aggregere (sammenlægge) efterspørgslen for at støtte fyldningen af gaslagre i den næste, nært forestående fyldningssæson. 

For det andet indeholder forslaget en hel pakke af foranstaltninger vedrørende gaspriser for at imødegå uforholdsmæssigt høje prisniveauer og sikre rimelige gas- og elpriser, også i en krisesituation. Det nuværende forslag giver sikkerhed med hensyn til den pris, der skal anvendes i forbindelse med gasknaphed, når der erklæres en nødsituation. Der foreslås også et supplerende benchmark for forsyninger af flydende naturgas (LNG) for at sikre et repræsentativt benchmark for LNG-import, der ikke er påvirket af Ruslands manipulation. For at håndtere uforholdsmæssigt stor volatilitet på markederne omfatter den mekanismer til at udjævne volatiliteten på terminsmarkederne ved hjælp af en mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet, der begrænser ekstreme ændringer inden for en kort tidsperiode ("circuit breaker").

For det tredje kræver en fælles tilgang til prisbegrænsning solidaritet i hele Unionen. Da ikke alle medlemsstater har indgået aftaler om gensidig solidaritet, foreslår Kommissionen ordninger, der finder direkte anvendelse i mangel af sådanne solidaritetsaftaler. Den vil også foreslå at udvide forpligtelsen til at yde solidaritet til at omfatte ikkeforbundne medlemsstater med LNG-faciliteter. Dette vil sikre, at vi vil være forberedt og klar til at handle, hvis disse aftaler bliver nødvendige. Kommissionen undersøger også behovet for yderligere forslag med henblik på situationer, hvor nogle regioner står over for større forsyningsknaphed end andre.

Endelig bør det være muligt at reducere efterspørgslen efter gas yderligere, samtidig med at det sikres, at forbrugerne fortsat er tilstrækkeligt beskyttet mod forsyningsknaphed. EU har allerede styrket sine værktøjer til gas- og elbesparelse. Der er imidlertid behov for at anvende de vedtagne forordninger i videst muligt omfang for at nå de nødvendige mål for reduktion af efterspørgslen. Dette vil bidrage til at modstå yderligere afbrydelser af gasforsyningen og lette presset på de internationale gasmarkeder og dermed på priserne. Kommissionen vil nøje overvåge foranstaltningerne til reduktion af efterspørgslen og er parat til at erklære en EU-alarmsituation eller endda revidere målene for reduktionen af efterspørgslen efter gas, hvis frivillige foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen viser sig ikke at være nok til at sikre tilstrækkelige gasforsyninger hen over vinteren.

Forslagets hovedelementer

1)Fælles indkøb og effektiv drift af gasinfrastruktur

a) Fælles indkøb

Dette forslag tager fat på disse presserende problemer ved at udvikle et midlertidigt fælles indkøbsværktøj i overensstemmelse med anmodningen fra medlemsstaterne 7 . Der er et betydeligt tidspres med hensyn til at få dette værktøj klar senest i begyndelsen af foråret 2023 og navnlig forud for den næste lagerfyldningssæson. Med dette in mente foreslås det, at man hurtigst muligt fastlægger de centrale principper for fælles indkøb i henhold til artikel 122, og en række af disse elementer bør derfor finde midlertidig anvendelse.

Forslaget til fælles indkøb fastsætter en proces bestående af to trin: for det første aggregering af efterspørgslen efter naturgas og for det andet mulige fælles indkøb under energiplatformen.

i)Første skridt: Aggregering af efterspørgslen

Det første skridt er, at gasindkøbsvirksomheder vil skulle aggregere deres efterspørgsel ved hjælp af en serviceleverandør, der tilrettelægger denne proces, og som Kommissionen har indgået kontrakt med gennem en offentlig udbudsprocedure til dette formål. Virksomheder kan indsende deres efterspørgsel efter gas (angivet med mængde, leveringstid, varighed og sted) til serviceleverandøren gennem et IT-værktøj til indsamling af disse data. Serviceleverandøren vil offentliggøre disse data med passende beskyttelse af fortrolige oplysninger på sit websted og søge tilbud gennem en offentlig udbudsprocedure vedrørende mængder af naturgas, der er tilstrækkelige til at dække den aggregerede efterspørgsel. Dette skridt vil være frivilligt, bortset fra at medlemsstaterne — i betragtning af vigtigheden af lagerfyldning — vil skulle kræve, at mængder svarende til mindst 15 % (ca. 13,5 mia. m³ for EU som helhed) af deres lagerfyldningskrav for næste år medtages af deres virksomheder i processen for aggregering af efterspørgslen 8 . De virksomheder, der har deltaget i aggregeringen af efterspørgslen i henhold til en obligatorisk forpligtelse, vil stadig kunne beslutte, om de rent faktisk vil købe gassen eller ej efter aggregeringsprocessen. Desuden behøver den indkøbte gas ikke nødvendigvis at blive anvendt til lagerfyldning.

Navnlig i betragtning af vigtigheden af lagerfyldning i det kommende år vil denne mekanisme til fælles indkøb af gas kunne udnytte løftestangseffekten på markedet i forbindelse med fælles indkøb og bidrage til at mindske usikkerheden og de unormalt høje priser i den sidste påfyldningssæson i år.

I betragtning af den hastende karakter bør serviceleverandøren være en eksisterende virksomhed med indgående kendskab til energimarkederne og passende IT-værktøjer og ‑ekspertise til at udføre disse opgaver. Det fælles indkøb er åbent for deltagelse af virksomheder fra de kontraherende parter i Energifællesskabet (Vestbalkan, Ukraine, Moldova og Georgien).

ii)Andet skridt: Koordineret indkøb af gas

Det andet skridt er, at virksomheder, der har deltaget i den ovenfor beskrevne proces for aggregering af efterspørgslen, kan beslutte at danne et gasindkøbskonsortium med henblik på at indgå kontrakter med de leverandører, der har tilbudt gas under denne proces. De vil dermed kunne beslutte at købe gassen i fællesskab og koordinere dele af deres positioner såsom mængder, priser, leveringssteder og leveringstidspunkt. Et enkelt gasindkøbskonsortium med stærk købekraft øger sandsynligheden for at opnå bedre priser, men der kan opstå mere end ét gasindkøbskonsortium i betragtning af virksomhedernes meget forskellige efterspørgselsmønstre i EU. Det skal sikres, at konkurrencereglerne overholdes (se "Sammenhæng med Unionens politik på andre områder" nedenfor).

iii) Ad hoc-forvaltningsordninger

Ovennævnte foranstaltninger bør ledsages af en passende forvaltningsstruktur for at sikre en effektiv koordinering med henblik på at opfylde målene. Der bør derfor oprettes et styringsråd på ad hoc-basis, der består af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne, og som skal føre tilsyn med både processen for a) aggregering af efterspørgslen og b) koordineret indkøb af gas. Styringsrådet kan sikre gennemsigtighed i processen og udstikke retningslinjer for at sikre, at fælles indkøb i praksis respekterer forsyningssikkerheden og princippet om energimæssig solidaritet.

Forslaget er nøje afbalanceret og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Der er visse nødvendige obligatoriske elementer, f.eks. om sammenlægning af efterspørgslen efter fyldning af gaslagre, men disse begrænser på ingen måde virksomhedernes frihed til at beslutte, om de vil købe eller ej, afhængigt af de betingelser, der tilbydes gennem processen for aggregering af efterspørgslen. Formålet med fælles indkøb er at støtte EU-virksomheder i deres bestræbelser på at opnå yderligere gas og bidrage til at sikre mere lige adgang til nye eller yderligere gaskilder i lyset af den aktuelle akutte trussel mod forsyningssikkerheden. Forslaget imødekommer desuden den store interesse i en række medlemsstater for at kunne deltage i gasindkøbskonsortier, med forbehold af de relevante konkurrencehensyn.

Navnlig kan serviceleverandørens udbud af aggregeret efterspørgsel efter gas som beskrevet spille en central rolle med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne med at fylde gaslagrene for vinteren 2023/2024. Dette kan derfor også styrke EU's solidaritet ved at bidrage til at sikre en mere retfærdig fordeling af gas. Aggregering af efterspørgslen og fælles indkøb kan også mindske risikoen for, at de enkelte gasvirksomheder i nogle medlemsstater betaler for meget for gas, der er indgået kontrakt om på stramme kortfristede markeder. Det kan også hjælpe mindre EU-virksomheder, herunder i indlandsstater, der ikke har den nødvendige erfaring med at indgå kontrakter om LNG, med at sammenlægge deres efterspørgsel med henblik på at indgå kontrakter om LNG-ladninger (som kan være for store til at håndtere på én gang for de enkelte virksomheder) og også hjælpe dem med at strukturere LNG-forsyningen i overensstemmelse med deres særlige behov. Fælles indkøb kan navnlig støtte de virksomheder, der tidligere udelukkende eller hovedsagelig købte gas fra russiske leverandører. Fælles indkøb kan give præferencebehandling eller støtte til forsyningen af vedvarende gasser, f.eks. biomethan og brint, og til gas, der ellers ville blive udluftet eller afbrændt. Virksomheder, der indgår kontrakter i henhold til denne forordning, bør tilskyndes til at anvende FN's Oil and Gas Methane Partnership 2.0-standard til at måle, rapportere og verificere methanemissioner i forsyningskæden til Den Europæiske Union. Endelig kan fælles indkøb i fremtiden styrke potentialet for forsyninger af vedvarende energi ved at bidrage til at sikre adgang til fremtidig import af brint fra kilder uden for EU.

b)Effektiv drift af rørledninger og LNG-terminaler

Den foreslåede forordning omhandler også metoder til den mest effektive drift af rørledninger og LNG-terminaler.

Diversificeringen af forsyningskilderne væk fra russisk gas ændrer mønstrene for gasstrømmene i EU. Ruterne fra LNG-terminaler til forbrugscentre kan derfor blive mere relevante end den i øjeblikket fremherskende øst-vest-retning for rørledningsstrømmene. Sådanne ændringer i gasstrømmene kan imidlertid føre til kapacitetsbegrænsninger (kontraktmæssig og fysisk) af de eksisterende rørledninger og EU's LNG-terminaler.

De eksisterende foranstaltninger til håndtering af kapacitetsbegrænsninger for rørledninger omfatter "use it or lose it"-procedurer, hvor der går mindst seks måneder, før de har en effekt. Desuden er det nødvendigt med en administrativt byrdefuld procedure, der skal udføres af den nationale tilsynsmyndighed i de relevante medlemsstater. Dette forslag giver operatørerne af gastransmissionssystemer værktøjer til at reagere hurtigt på ændringer i gasstrømmene og eventuelle kontraktmæssige kapacitetsbegrænsninger. De nye regler kan navnlig fremskynde markedsføringen af uudnyttet langsigtet kapacitet i tilfælde af kortvarige kapacitetsbegrænsninger.

Desuden er det yderst vigtigt at optimere EU's LNG-terminalers LNG-absorptionskapacitet og brugen af lagerfaciliteter. Der er behov for en gennemsigtighedsplatform og udvikling af et organiseret marked for sekundær kapacitet svarende til dem, der findes for transport af gas via rørledninger. Kommissionens forslag om at revidere gasforordningen i pakken om dekarbonisering af brint- og gasmarkedet 9 indeholder allerede bestemmelser herom i artikel 10 og artikel 31. Det nuværende forslag fremskynder nu disse bestemmelser som led i kriseberedskabet for at bidrage til at undgå situationer i fremtiden, hvor der indkøbes nye gaskilder, men hvor LNG-terminaler eller gaslagerfaciliteter anvendes ineffektivt og uden den nødvendige gennemsigtighed.

2) Forsyningssikkerhed

a)Reduktion af efterspørgslen

Et integreret led i EU's indsats for at styrke forsyningssikkerheden i den nuværende kritiske situation består i proaktivt at reducere efterspørgslen efter gas og forberede os på eventuelle forsyningsafbrydelser, samtidig med at vi undgår at udtømme lagerfaciliteterne. Kommissionen vil om nødvendigt foreslå at erklære en EU-alarmsituation i overensstemmelse med forordningen om reduktion af efterspørgslen efter gas (forordning (EU) 2022/1369).

For bedst muligt at foregribe og forberede os på vinteren 2023-24 og fylde de underjordiske lagre op til 90 %, som det blev aftalt i forordning (EU) 2022/1032, vil enhver reduktion af efterspørgslen efter gas, der kan foretages nu, være en fordel. Derfor bør indsatsen for at reducere efterspørgslen efter gas fortsætte efter marts 2023 for at fylde de underjordiske lagre op til 90 %, som det blev aftalt i forordning (EU) 2022/1032. Kommissionen vil nøje overvåge foranstaltningerne til efterspørgselsreduktion og er parat til at erklære en EU-alarmsituation eller endda revidere målene for reduktionen af efterspørgslen efter gas, hvis frivillige foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen viser sig ikke at være nok til at sikre tilstrækkelige gasforsyninger hen over vinteren. I mellemtiden bør medlemsstaterne aktivt træffe alle mulige foranstaltninger i overensstemmelse med forordningen om efterspørgsel efter gas og i overensstemmelse med den europæiske plan for reduktion af efterspørgslen efter gas, "Spar på gassen til en sikker vinter", der blev vedtaget i juli 2022. Sådanne foranstaltninger omfatter oplysningskampagner, foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen i bygninger, der drives af offentlige myndigheder, og de kommercielle og udendørs områder.

For at styrke beredskabet over for mulige nødsituationer i løbet af vinteren indfører forslaget de nye bestemmelser nedenfor vedrørende forsyningssikkerhed. I betragtning af hvor vigtigt det er, at alle forbrugergrupper bidrager til at spare på gassen, i det omfang de er i stand til det, indeholder dette forslag bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for undtagelsesvis at træffe foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders "ikkevæsentlige forbrug", forudsat at det ikke reducerer beskyttelsen af deres væsentlige forbrug. Disse foranstaltninger vil under ingen omstændigheder påvirke sårbare forbrugere, som ikke har nogen margen til at reducere deres forbrug, og de vil ikke føre til en afbrydelse af elforsyningen til en beskyttet kunde. Medlemsstaterne kan omdefinere, hvem der er beskyttede forbrugere, så længe sårbare husholdninger fortsat er beskyttet under alle omstændigheder.

b)Udvidelse af solidaritetsbeskyttelsesforpligtelsen til at omfatte kritiske gasfyrede kraftværker

I henhold til de nuværende lovgivningsmæssige rammer vil de medlemsstater, hvor kritiske gasfyrede kraftværker spiller en central rolle for elforsyningssikkerheden, først skulle indskrænkes til skade for elforsyningssikkerheden i andre medlemsstater, før medlemsstaterne kan anmode om solidaritetsforanstaltninger i henhold til forordning (EU) 2017/1938. For at forhindre sådanne negative afsmittende virkninger på elproduktionen foreslås det, at medlemsstaterne under visse omstændigheder kan indgive en solidaritetsanmodning, hvis gasfyrede kraftværker, der er nødvendige for at sikre elsystemets tilstrækkelighed, risikerer ikke at blive forsynet med kritiske gasmængder. Af samme grund vil medlemsstater, der yder solidaritet, også have ret til at sikre, at driften af deres kritiske gasfyrede kraftværker ikke bringes i fare, når de yder solidaritet til en anden medlemsstat.

c)Standardregler for bilateral solidaritet

Med specifikke foranstaltninger i dette forslag indføres der en standardmekanisme mellem medlemsstaterne for at sikre, at de hjælper hinanden med at forsyne "solidaritetsbeskyttede kunder" (husholdninger og fjernvarme og væsentlige sociale tjenester under visse omstændigheder) og kritiske gasfyrede kraftværker i en nødsituation, der fører til meget alvorlig gasmangel. De nuværende regler for forsyningssikkerhed har indført princippet om en sådan solidaritet, men den faktiske anvendelse heraf i en krisesituation kræver detaljerede tekniske og finansielle ordninger, som skal aftales bilateralt mellem medlemsstaterne. Indtil videre er der imidlertid kun indgået aftaler om seks ud af de 40 krævede ordninger. Den foreslåede forordning fastlægger derfor de regler og procedurer, der automatisk skal finde anvendelse mellem de medlemsstater, der ikke har indgået aftale om bilaterale solidaritetsordninger. Den bygger på Kommissionens henstilling (EU) 2018/177 og den standardmodel, som Kommissionen har foreslået i bilag 2 til forslaget COM(2021) 804, med de nødvendige ajourføringer for at afspejle, at markeds- og forsyningssikkerhedssituationen er blevet væsentligt forværret siden da.

Denne standardsolidaritetsmekanisme, der finder anvendelse i mangel af andre bilaterale ordninger, omfatter følgende:

·Den solidaritetskompensation, som den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, skal betale til den medlemsstat, der yder solidaritet, vil være baseret på den gennemsnitlige markedspris på gas i de sidste 30 dage forud for anmodningen om bistand fra af den anmodende medlemsstat på den mest relevante handelsplatform. Dette gennemsnit afspejler den sandsynlige ekstreme prisvolatilitet i en nødsituation.

·Eventuelle omkostninger som følge af retssager eller voldgiftssager efter indskrænkningen af industrien vil ikke indgå i den solidaritetskompensation, der skal betales mellem medlemsstaterne. Hvis sådanne omkostninger opstår, skal de derfor afholdes af den solidaritetsydende medlemsstat i henhold til dens egne nationale regler. Grunden hertil er, at omkostningerne til kompensation til industrien som følge af indskrænkningen delvis dækkes af gasprisen, og at den del, der eventuelt er tilbage efter retstvister, er yderst usikker og i væsentlig grad kan overstige gasomkostningerne. Usikkerheden om de indirekte kompensationsomkostninger har derfor vist sig at være en væsentlig hindring for solidaritetsaftaler. Medlemsstaterne vil dog stadig kunne nå til enighed om forskellige kompensationsbetingelser.

·Proceduren for anmodning om og ydelse af solidaritet bør så vidt muligt prioritere frivillige markedsbaserede foranstaltninger, samtidig med at man operationaliserer det forhold, at solidaritet kan omfatte foranstaltninger såsom frigivelse af strategiske lagre eller indskrænkning som sidste udvej i en krisesituation. Forslaget slår fast, at de forbundne medlemsstaterne skal svare på en solidaritetsanmodning inden for 12 timer og gennemføre de aftalte solidaritetsforanstaltninger inden for 3 dage.

Den nuværende solidaritetsforpligtelsen finder anvendelse mellem medlemsstater, hvis energinet er forbundet direkte eller via et tredjeland. Med dette forslag vil denne forpligtelse også gælde for medlemsstater med LNG-faciliteter, som, selv om de ikke er direkte forbundet, kan yde solidaritet til en medlemsstat i en nødsituation, hvis de udstyres med den nødvendige infrastruktur til at modtage denne LNG.

d)Tildeling af kapacitet i en nødsituation på EU-plan eller regionalt plan

Endelig tager forslaget højde for risikoen for en nødsituation på EU-plan eller regionalt plan med større afbrydelser af gasforsyningen og forsyningsknaphed. I sådanne tilfælde bør Unionen være parat til hurtigt at aktivere solidaritetsmekanismer på en regionalt koordineret måde for at afbøde nødsituationen. Under sådanne ekstraordinære omstændigheder bør Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen kunne træffe afgørelse om en effektiv tildeling af den gaskapacitet, der er til rådighed, mellem de medlemsstater, der er berørt af en nødsituation på regionalt plan eller EU-plan. I sådanne tilfælde og i mangel af en bilateral solidaritetsaftale bør prisen for gas leveret under solidaritetsforanstaltninger defineres som den gennemsnitlige markedspris i de sidste 30 dage forud for anmodningen om bistand fra den anmodende medlemsstat på den mest relevante handelsplatform (se også punkt 3a nedenfor).

3)Foranstaltninger vedrørende prisniveauet for gas

a)Prisformel i standardsolidaritetsaftalerne

Som nævnt ovenfor bør solidariteten være baseret på en rimelig kompensation, både for de medlemsstater, der anmoder om solidaritet, og for de medlemsstater, der yder solidaritet. Gasprisen er blevet meget mere svingende siden 2021, hvilket gør spotmarkedsprisen i krisesituationer mindre egnet som grundlag for en rimelig kompensation. Derfor foreslås det i denne forordning at anvende den gennemsnitlige markedspris i den sidste måned forud for anmodningen om bistand fra den anmodende medlemsstat på den mest relevante handelsplatform for at skabe sikkerhed for de forskellige parter.

Med den gennemsnitlige markedspris for den seneste måned er kompensationen stadig baseret på "markedsprisen" som fastsat i henstillingen fra 2018. Den månedlige gennemsnitlige markedspris er imidlertid mere uafhængig af det volatile miljø og de sandsynligvis meget høje spotpriser i krisesituationer og begrænser som sådan eventuelle uhensigtsmæssige incitamenter. De solidaritetsydende medlemsstater modtager stadig en rimelig kompensation, da gasstrømmene kommer fra langfristede kontrakter og lagre, som alle købes til under de forventede spotpriser i forbindelse med krisen.

b)Udvikling af et nyt supplerende benchmark for LNG

EU's LNG-marked er stadig under udvikling, og de knudepunktsindekserede priser er fortsat i høj grad påvirket af rørledningsforsyningerne og dermed af den russiske manipulation af naturgasforsyningerne til EU samt af eksisterende infrastrukturflaskehalse. Prisfastsættelsen af LNG-import i EU anses for i urimelig grad at være påvirket af disse begrænsninger, og der er fortsat spørgsmål om, hvorvidt de nuværende indekser er repræsentative. Samtidig undergraver opfattelsen af, at de finansielle markeder for energi fungerer dårligt, offentlighedens tillid.

Der er behov for at sikre en stabil og forudsigelig prisfastsættelse for import af LNG, som er uundværlig for at erstatte de manglende forsyninger som følge af det stop for import af russisk gas, der sandsynligvis vil komme. Dette forslag pålægger Det Europæiske Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ("ACER") på kort sigt at skabe et objektivt prisvurderingsværktøj — og på længere sigt et benchmark — for EU's LNG-import ved at indsamle realtidsoplysninger om alle daglige transaktioner. Dette nye benchmark vil være baseret på daglig indberetning af LNG-import, herunder LNG-købstilbud, -salgstilbud og -transaktioner, der specificerer levering eller leveres i EU — af enhver person, der udøver en sådan aktivitet, uanset hvor den er etableret eller har hjemsted. Et sådant benchmark vil give køberne mere dækkende oplysninger og øge prisgennemsigtigheden.

Den foreslåede forordning giver ACER de nødvendige beføjelser til at indsamle de transaktionsdata, der er nødvendige for at fastsætte LNG-benchmarket, og bygger på og styrker de opgaver og beføjelser, ACER allerede har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 af 17. december 2014 om dataindberetning til gennemførelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (herefter samlet benævnt "REMIT").

c)Gasmarkedskorrektionsmekanisme

Title Transfer Facility (TTF) er en virtuel prisfastsætter i Nederlandene, som på grund af sin høje likviditet ofte fungerer som prisreference for det europæiske gasmarked og dermed påvirker kontrakter og risikoafdækning i hele EU. TTF er imidlertid primært et fysisk rørledningsindeks for gasinjektion i det nederlandske net, der hovedsagelig fungerer som knudepunkt for Nordvesteuropa. I øjeblikket handler TTF med de fleste EU-handelsknudepunkter til høje priser, hvilket i vid udstrækning afspejler manglen på forsyninger fra Rusland og regionens infrastrukturflaskehalse.

Det forhold, at TTF anvendes som prisreference og grundlag for risikoafdækning af gaskontrakter på tværs af de forskellige EU-knudepunkter, viser TTF's relevans for fastsættelsen af naturgasprisen i EU.

Som en sidste udvej har dette nødforslag til formål at tackle situationer med uforholdsmæssigt høje naturgaspriser ved at give Kommissionen beføjelse til at foreslå en rådsforanstaltning med henblik på at fastsætte en maksimal dynamisk pris, til hvilken naturgastransaktioner kan finde sted på TTF-spotmarkederne under bestemte betingelser. Andre EU-gashandelsknudepunkter kobles til den korrigerede TTF-spotpris via en dynamisk priskorridor. For at sikre, at der ikke skabes nogen negative virkninger, bør foranstaltningen bør give mulighed for OTC-handel med gas, den bør hverken påvirke EU's gasforsyningssikkerhed eller gasstrømmene inden for EU eller føre til en stigning i gasforbruget, og den bør heller ikke destabilisere markederne for energiderivater eller forhindre dem i at fungere korrekt.

4)Foranstaltninger, der skal mindske prisvolatiliteten

a)Mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet

Finansforordningen (MiFID II) kræver allerede, at regulerede markeder indfører en række mekanismer, der kan begrænse den betydelige volatilitet på de finansielle markeder og forhindre fejlagtige handelsmønstre. Det ser dog ud til, at antallet af gange, de er blevet udløst af markedspladser, fortsat er lavt, hvilket hovedsagelig skyldes, at de eksisterende mekanismer har til formål at forhindre fejlagtige ordrer og ikke hurtige prisudsving, der afspejler markedsusikkerhed. Stor volatilitet på gas- og elmarkederne gør det vanskeligt for energivirksomhederne fortsat at deltage på disse markeder og opfylde deres behov for risikoafdækning og samtidig garantere slutbrugernes energiforsyningssikkerhed. Dette forslag indeholder derfor et krav om, at markedspladserne indfører en ny midlertidig mekanisme til styring af intradagsvolatilitet, der begrænser store prisudsving i kontrakterne for el- og gasderivater inden for samme handelsdag. For at fokusere på de mest likvide kontrakter og for at undgå utilsigtede forstyrrelser på markederne for mindre likvide derivater bør mekanismen til styring af intradagsvolatilitet desuden fokusere på front month-energiderivater. For at give markedspladserne den nødvendige tid til at oprette mekanismen forventes markedspladserne at indføre foreløbige værktøjer, der stort set kan nå samme mål som mekanismen til styring af intradagsvolatilitet.

Denne nye mekanisme bør supplere eventuelle statiske eller dynamiske afbrydere af handelen ("circuit breakers"), som markedspladserne har indført, og bør finde anvendelse ud over dem. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den nye mekanisme til volatilitetsstyring bør Kommissionen kunne fastlægge visse tekniske aspekter af tilpasningen heraf i en gennemførelsesretsakt. For at sikre, at den nye mekanisme er tilpasset de særlige kendetegn ved de berørte derivatkontrakter, bør markedspladserne desuden frit kunne anvende kontraktspecifikke volatilitetsgrænser, samtidig med at kravene i lovgivningen overholdes. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed vil få til opgave at koordinere anvendelsen af denne mekanisme på grundlag af rapporter, der regelmæssigt indsendes af de nationale kompetente myndigheder, og at dokumentere forskelle i den måde, hvorpå mekanismen gennemføres.

b)Ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der ledsager dette forslag

De foranstaltninger, der foreslås i denne forordning, suppleres af andre foranstaltninger, der skal træffes af ESMA og ACER med henblik på at styrke energimarkederne og deres gennemsigtighed.

ESMA og ACER styrker deres samarbejde med henblik på at styrke deres kapacitet til at overvåge og opdage mulig markedsmanipulation og muligt markedsmisbrug. ESMA og de nationale kompetente myndigheder styrker også deres respektive markedstilsyn og markedsovervågningsaktiviteter på markedet for energiderivater.

Energivirksomhederne finder det stadig vanskeligere at sikre en effektiv risikoafdækning af deres kommercielle risici på centralt clearede energimarkeder i EU. Stigende marginkrav og visse energivirksomheders vanskeligheder med at sikre tilstrækkelig likviditet til at opfylde marginkravene kan få dem til at reducere deres risikoafdækningsaktiviteter og dermed udsætte dem for yderligere risici. For at afhjælpe dette pres har Kommissionen vedtaget en delegeret retsakt, som giver mulighed for på særlige betingelser at anvende usikrede bankgarantier og offentlige garantier som anerkendt sikkerhed i forbindelse med opfyldelse af marginindbetalingskrav. Denne delegerede retsakt er i overensstemmelse med ESMA's forslag af 14. oktober. ESMA har også præciseret, at kortfristede gældsbreve og EU-obligationer er opført på listen over anerkendt sikkerhed til ikkekontant sikkerhedsstillelse.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Det foreslåede initiativ indeholder midlertidige, forholdsmæssige og ekstraordinære foranstaltninger. Det supplerer eksisterende relevante EU-initiativer og -lovgivning, som sikrer, at borgerne kan drage fordel af sikre gasforsyninger, og at kunderne beskyttes mod omfattende forsyningsafbrydelser.

Det følger logisk eksisterende initiativer såsom REPowerEU-planen og forslaget om en pakke om dekarbonisering af brint- og gasmarkedet 10 . Desuden blev der med den nyligt vedtagne forordning (EU) 2022/1032 om gasoplagring 11 indført oplagringsforpligtelser som reaktion på den russiske invasion af Ukraine. I artikel 6a i forordning 2022/1032 fastsættes forpligtelser til at fylde gaslagrene i overensstemmelse med forudfastsatte forløb og mål. Det foreslåede initiativ supplerer EU-lovgivningen om det indre marked og forsyningssikkerhed.

Efter den russiske invasion af Ukraine har EU udarbejdet REPowerEU-planen med henblik på at bringe EU's afhængighed af russisk fossilt brændsel til ophør så hurtigt som muligt og senest i 2027. For at nå dette mål fastlægges i REPowerEU-planen den EU-energiplatform, som Kommissionen og medlemsstaterne har oprettet for fælles indkøb af gas, LNG og brint. Det blev bebudet, at Kommissionen ville udvikle en fælles indkøbsmekanisme. I denne henseende er det foreslåede initiativ fuldt ud i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i REPowerEU.

Forslaget styrker og supplerer forordning (EU) 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed. Sidstnævnte indeholder allerede en forpligtelse til at yde solidaritet samt begrebet solidaritetsbeskyttede kunder, som omfatter husholdninger og under visse omstændigheder væsentlige sociale tjenester og fjernvarme. Forslaget udvider denne solidaritetsforpligtelse til at sikre forsyningen af kritiske mængder til gasfyrede kraftværker og operationaliserer den gennem en standardmekanisme i tilfælde af manglende bilateralt aftalte solidaritetsordninger.

Forslaget afspejler også fuldt ud målet i forordning (EU) 2022/1369 om reduktion af efterspørgslen efter gas om proaktivt at reducere efterspørgslen efter gas for at afbøde virkningerne af eventuelle forsyningsafbrydelser som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Reduktion af efterspørgslen er fortsat en central søjle i vores indsats for at styrke forsyningssikkerheden, og med forslaget styrkes denne søjle ved at give medlemsstaterne mulighed for at opnå besparelser på ikkevæsentligt forbrug, samtidig med at sårbare kunder og andre beskyttede kunder beskyttes.

Kommissionens forslag til forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint, der er vedtaget som led i pakken om dekarbonisering af brint- og gasmarkedet, omfatter foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden af og adgangen til LNG-terminaler og gaslagerfaciliteter. Det nuværende forslag indeholder de samme bestemmelser med kortere gennemførelsesfrister, så det er i fuld overensstemmelse med gasforordningen. Den er desuden også i overensstemmelse med kravene i den nyligt vedtagne forordning (EU) 2022/1032 om gasoplagring, der indførte oplagringsforpligtelser som reaktion på den russiske invasion af Ukraine.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 indeholder bestemmelser om en "use it or lose it"-mekanisme for langfristet kapacitet i bilag 1, punkt 2.2.5. Disse bestemmelser er blevet vedtaget for at forhindre, at markedsdeltagere blokerer transportkapaciteten på tidspunkter, hvor de ikke kan eller ikke har planer om at udnytte dem. På grund af krisesituationen mindsker det nuværende forslag den administrative byrde og foregriber anvendelsen af disse bestemmelser. Det nuværende forslag reducerer navnlig den tid, der går, når kapaciteten ikke udnyttes, fra seks måneder til en måned. Forslaget er derfor i overensstemmelse med reglerne for det indre marked om at forhindre en ineffektiv udnyttelse af gasnettene.

De bestemmelser, der gør det muligt for ACER at offentliggøre et LNG-benchmark, bygger på og supplerer ACER's eksisterende opgaver i henhold til REMIT-rammebestemmelserne. 

Ud over nødindgreb på elmarkedet for at tackle de høje priser vil Kommissionen forbedre udformningen af elmarkedet på længere sigt.

Hovedformålet med denne reform af elmarkedets udformning vil være at give forbrugerne fordelene ved ikkefossile teknologier til overkommelige priser, samtidig med at fordelene ved et fælles, markedsbaseret elsystem bevares. Formålet med denne reform er at sikre, at ingen energibærer kan forårsage markedsforstyrrelser, som naturgas gør det i øjeblikket, samtidig med at der tages hensyn til de gennemgribende forandringer, der er nødvendige for et dekarboniseret og stort set elektrificeret kontinent.

Kommissionen har forpligtet sig til at fremlægge de vigtigste elementer i reformen inden udgangen af 2022. Dette vil danne grundlag for at høre ministrene og andre interessenter om en række idéer, som Kommissionen har fremlagt. Denne proces forventes i øjeblikket at føre til et forslag fra Kommissionen i 2023.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den europæiske grønne pagt

Forslaget, der sigter mod grundlæggende at styrke forsyningssikkerheden og tackle høje og svingende energipriser, er også i overensstemmelse med den grønne pagts langsigtede mål, for så vidt som bestræbelserne på at reducere efterspørgslen vil fremskynde energieffektivitetsforanstaltninger og strukturelle ændringer.

Politikken for det indre marked

Forslaget er foreneligt med reglerne for det indre marked for energi, herunder EU's konkurrenceregler. Velfungerende grænseoverskridende energimarkeder er afgørende for at sikre forsyningssikkerheden i en situation med forsyningsknaphed.

Bestemmelserne om at gøre ACER i stand til at fastsætte et LNG-benchmark bidrager til markedsgennemsigtighed og indirekte til lavere engrospriser på gas og er derfor i overensstemmelse med EU's konkurrencepolitik.

Det vil især være vigtigt at sikre, at den gennemsigtighed, der er nødvendig for, at aggregeringen af efterspørgslen både kan fungere mellem de enkelte deltagende virksomheder og serviceleverandøren, Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder, ikke fører til større gennemsigtighed med hensyn til mængder, leveringsplaner eller realiserede priser for individuelle deltagende virksomheder eller inden for en given sektor eller delsektor, som kunne udgøre et marked i det efterfølgende omsætningsled eller på et tilknyttet marked, hvor konkurrence fortsat bør finde sted. 

Selv om det i Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler 12 anføres, at kombinerede markedsandele på under 15 % på købs- og salgsmarkedet (-markederne) er tegn på manglende markedsstyrke, indikerer en samlet markedsandel over denne tærskel på et eller begge markeder ikke automatisk, at den fælles indkøbsordning sandsynligvis vil få konkurrencebegrænsende virkninger. En fælles indkøbsordning, der ikke er omfattet af denne "safe harbour", kræver en vurdering af dens virkninger på markedet, der omfatter faktorer såsom stærke leverandørers eventuelle mulighed for at udligne købernes styrke og de nødvendige styrings- og informationsudvekslingsordninger for at sikre fortsat konkurrence på markederne i efterfølgende omsætningsled på baggrund af de aktuelle ekstraordinære markedsforhold.

Fastlæggelsen af metoder til fælles indkøb af gas på en mere koordineret måde er også i overensstemmelse med den dekarboniseringskurs, der er angivet i den grønne pagt og REPowerEU. Energiplatformen omfatter også vedvarende brint.

Bestemmelserne om at gøre ACER i stand til at fastsætte et LNG-benchmark bidrager til markedsgennemsigtighed og indirekte til lavere engrospriser på gas og er derfor i overensstemmelse med EU's konkurrencepolitik.

RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for denne retsakt er artikel 122, stk. 1, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Denne artikel kan kun anvendes i forbindelse med alvorlige vanskeligheder og skal anvendes i en ånd af solidaritet.

Den nuværende lovramme for gasforsyningssikkerhed, navnlig forordning (EU) 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed, blev udformet med henblik på at håndtere kortvarige forsyningsafbrydelser og ikke en langvarig nedskæring fra vores hovedleverandørs side. Der er derfor behov for yderligere midlertidige nødværktøjer til at sikre gasforsyningen, bl.a. for at forhindre unødige grænseoverskridende restriktioner og forhindre, at en langvarig afbrydelse af gasforsyningen har store afsmittende virkninger, der skader elsystemets tilstrækkelighed. På samme måde blev begrebet beskyttede kunder udformet med henblik på korte perioder med knaphed, mens medlemsstaterne i tilfælde af langvarige forstyrrelser også bør kunne lade beskyttede kunder bidrage til at reducere efterspørgslen gennem en reduktion af ikkeessentielt forbrug.

Solidaritetsbestemmelserne i forordning (EU) 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed bør ledsages af bilateralt aftalte solidaritetsordninger, der fastsætter de juridiske, tekniske og finansielle detaljer for solidaritet. Denne solidaritetsforpligtelse er på grund af manglende aftaler ikke operationel, hvilket begrunder et behov for at supplere de eksisterende bestemmelser ved at medtage en standardsolidaritetsmekanisme i tilfælde af, at der ikke findes bilateralt aftalte ordninger.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Det er heller ikke muligt at fastsætte et EU-dækkende benchmark for LNG-transaktioner på medlemsstatsniveau, men dette kan bedre opnås på EU-plan. De tidligere erfaringer med TTF-benchmarket, som er knyttet til et handelsknudepunkt i en enkelt medlemsstat, viser, at et system med decentraliserede benchmarks kan give markedsdeltagerne ufuldstændige oplysninger og føre til højere priser.

Proportionalitetsprincippet

Initiativet overholder proportionalitetsprincippet. Det politiske indgreb står i et rimeligt forhold til omfanget og arten af ​de konstaterede problemer og opfyldelsen af de fastsatte mål.

I betragtning af den hidtil usete geopolitiske situation og den betydelige trussel mod borgerne og EU's økonomi er der et klart behov for en koordineret indsats. Foranstaltningerne i forslaget går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå deres mål, og står i et rimeligt forhold til disse mål. De bygger navnlig så vidt muligt på eksisterende tilgange såsom de eksisterende ordninger på det indre gasmarked.

Mere specifikt skal aggregering af efterspørgslen og fælles indkøb af gas ifølge det nuværende forslag ske på frivillig basis, og forslaget indeholder kun en begrænset undtagelse hvad angår obligatorisk deltagelse i aggregering af efterspørgslen med henblik på opfyldning af gaslagringsanlæg. Private virksomheder vil fortsat være parter i de kontrakter om gasforsyning, der er indgået inden for rammerne af fælles indkøb.

Naturgas, der ankommer via indgangspunkterne fra Den Russiske Føderation, er udelukket fra at deltage i mekanismen, da det ville være i strid med formålet med den foreslåede forordning, som har til formål at sikre alternativer til forsyninger fra Den Russiske Føderation. Desuden er virksomheder, der kontrolleres af den russiske regering eller enhver russisk fysisk eller juridisk person, eller virksomheder, der kontrolleres af enhver anden fysisk eller juridisk person, der er opført i Unionens sanktioner, som er oprettet på grundlag af artikel 215 i TEUF, udelukket fra at deltage i fælles indkøb og i at være en del af den serviceleverandør, der foretager fælles indkøb.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne vil kunne træffe for at reducere beskyttede kunders ikkeessentielle forbrug, bør være nødvendige og forholdsmæssige, navnlig i situationer, hvor der er erklæret krise i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 12 i forordning (EU) 2017/1938 eller erklæret en EU-alarmsituation i henhold til forordning (EU) 2022/1369. På trods af anvendelsen af forbrugsbegrænsende foranstaltninger på ikkeessentielt forbrug vil beskyttede kunder fortsat nyde godt af beskyttelse mod afbrydelser. Desuden må sådanne foranstaltninger ikke begrænse den nødvendige beskyttelse af sårbare kunder, hvis nuværende forbrug bør betragtes som essentielt.

Udvidelsen af solidaritet til kritiske gasfyrede kraftværker medfører restriktioner for markedsoperatører, som er nødvendige for at garantere gasforsyningssikkerheden i en situation med reduceret gasforsyning og øget efterspørgsel i vintersæsonen. Foranstaltningerne bygger på eksisterende foranstaltninger, der er fastsat i henholdsvis forordning (EU) 2022/1369 og (EU) 2017/1938, og har til formål at gøre disse foranstaltninger mere effektive under de nuværende omstændigheder.

Markedsoperatørernes forpligtelse til at give ACER oplysninger om LNG-transaktioner er nødvendig og forholdsmæssig for at nå målet om at sætte ACER i stand til at fastsætte et LNG-benchmark; den er i overensstemmelse med markedsoperatørernes eksisterende forpligtelser i henhold til REMIT, og ACER vil holde følsomme forretningsoplysninger fortrolige.

Foranstaltningen til begrænsning af intradagsprisvolatilitet fastsætter krav til markedspladser og forhandlere, som er nødvendige for, at energiselskaberne fortsat kan deltage på gas- og elmarkederne og opfylde deres afdækningsbehov og dermed sikre energiforsyningssikkerheden for de endelige forbrugere.

Valg af retsakt

RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høringer af interesserede parter

Grundlæggende rettigheder

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De budgetmæssige virkninger for EU-budgettet, der er forbundet med dette forslag, vedrører også menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter i Europa-Kommissionens Generaldirektorat (GD) for Energi og i ACER.

Forslaget indeholder en forbedret arkitektur for gasforsyningssikkerhed med nye forpligtelser for medlemsstaterne og tilsvarende en styrket rolle for GD Energi på en lang række områder, nemlig:

·Den overordnede forvaltning og gennemførelse af forordningen (3 fuldtidsækvivalenter)

·Udarbejdelse og gennemførelse af et forslag til en rådsforanstaltning, der omfatter en mekanisme for tildeling af gaskapacitet til forsyning af medlemsstater, for hvilke der er erklæret en nødsituation på regionalt plan eller EU-plan; forvaltning og gennemførelse af forslaget, herunder inddragelse af krisestyringsgruppen (2 fuldtidsækvivalenter).

·Arbejde med at udforme et konsortium for gennemførelse af gasindkøb, der er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, og som kræver udvekslinger med industrien (2 fuldtidsækvivalenter)

·Vurdering af medlemsstaternes anmodninger om kvoter for større kritiske gasmængder (1 fuldtidsækvivalent).

·Opfølgning på anmodninger om solidaritet; fremme af gennemførelsen af solidaritetsaftaler (1 fuldtidsækvivalent)

·Administrativ bistand (1 fuldtidsækvivalent)

·Forslaget fastsætter også nye opgaver for ACER vedrørende indsamling af LNG-transaktionsdata med henblik på at fastsætte et LNG-benchmark (5 fuldtidsækvivalenter).

ANDRE FORHOLD

2022/0339 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

Styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 122, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine og den hidtil usete reduktion af naturgasforsyningerne fra Den Russiske Føderation til medlemsstaterne truer Unionens og dens medlemsstaters forsyningssikkerhed. Samtidig har anvendelsen af gasforsyninger som våben og Den Russiske Føderations manipulation af markederne gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene ført til voldsomme stigninger i energipriserne i Unionen, hvilket ikke blot bringer Unionens økonomi i fare, men også i alvorlig grad undergraver forsyningssikkerheden.

2)Denne situation kræver, at Unionen reagerer stærkt og koordineret for at beskytte sine borgere og sin økonomi mod uforholdsmæssigt høje og manipulerede markedspriser og for at sikre, at der leveres gas på tværs af grænserne til alle forbrugere, der har behov for det, også i situationer med knaphed på gas. For at mindske afhængigheden af naturgasforsyninger fra Den Russiske Føderation og nedbringe de uforholdsmæssigt høje priser er en bedre koordinering af gasindkøb fra eksterne leverandører af afgørende betydning.

3)I henhold til artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Rådet på forslag af Kommissionen og i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet. Den høje risiko for et fuldstændigt stop for gasforsyninger fra Den Russiske Føderation og den ekstreme stigning i energipriserne, der underminerer Unionens økonomi, udgør sådanne alvorlige vanskeligheder.

4)Kommissionen bebudede i sin REPowerEU-meddelelse oprettelsen af en EU-energiplatform 14 i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på fælles indkøb af gas, flydende naturgas (LNG) og brint. Denne plan blev godkendt af Det Europæiske Råd den 30. og 31. maj 2022. Som led i REPowerEU-planen fremlagde Kommissionen også strategien for EU's eksterne engagement på energiområdet 15 , som forklarer, hvordan EU støtter en global, ren og retfærdig energiomstilling for at sikre bæredygtig, sikker og økonomisk overkommelig energi, herunder gennem diversificering af EU's energiforsyning, navnlig ved at forhandle politiske tilsagn med eksisterende eller nye gasleverandører om at øge gasleverancerne til Europa.

5)EU's energiplatform kan spille en central rolle med hensyn til at søge gensidigt fordelagtige partnerskaber, der bidrager til forsyningssikkerheden og fører til lavere importpriser på gas købt fra tredjelande, idet Unionens kollektive vægt udnyttes fuldt ud. Øget internationalt opsøgende arbejde over for leverandører af gas (både via rørledninger og LNG) samt fremtidens leverandører af grøn brint er afgørende for dette formål. Navnlig vil en langt stærkere koordinering med og mellem medlemsstaterne over for tredjelande via EU's energiplatform sikre, at Unionens kollektive vægt udnyttes mere effektivt.

6)For så vidt som der fortsat er alvorlige vanskeligheder med at garantere forsyningssikkerheden, bør fælles indkøb bidrage til at sikre virksomheder overalt i medlemsstaterne og i Energifællesskabets kontraherende parter mere lige adgang til nye eller supplerende gaskilder samt sikre lavere priser, end hvad der ellers ville være tilfældet, for dem, der køber gassen gennem serviceleverandøren, til gavn for de endelige forbrugere.

7)Fælles indkøb kan medføre en mere fordelagtig behandling af eller støtte til forsyning med vedvarende gasser såsom biomethan og brint, i det omfang de kan tilføres gassystemet på en sikker måde, og til levering af gas, som ellers ville blive lukket ud eller afbrændt. I mangel af et formelt retligt krav i nogen relevant jurisdiktion opfordres virksomheder, der indgår kontrakter i henhold til denne forordning, til at anvende FN's "Oil and Gas Methane Partnership 2.0 Standard" til at måle, rapportere og verificere methanemissioner i forsyningskæden til Den Europæiske Union.

8)Fælles indkøb i henhold til denne forordning består af en totrinsproces. Det første skridt er, at naturgasvirksomheder eller virksomheder, der forbruger gas, og som er etableret i Unionen eller Energifællesskabets kontraherende parter, aggregerer deres gasefterspørgsel gennem en serviceleverandør, som Kommissionen har indgået kontrakt med. Dette vil gøre det muligt for gasleverandører at afgive tilbud på grundlag af store aggregerede mængder i stedet for at afgive mange mindre tilbud til købere, der tager kontakt til dem individuelt. Det andet skridt er, at naturgasvirksomheder eller virksomheder, der forbruger gas, og som er etableret i Unionen eller Energifællesskabets kontraherende parter, hver for sig eller på koordineret vis kan indgå kontrakter om køb af gas med naturgasleverandører eller -producenter, der har matchet den aggregerede efterspørgsel.

9)Da der fortsat er alvorlige vanskeligheder med at garantere forsyningssikkerheden, bør fælles indkøb bidrage til at sikre virksomheder overalt i medlemsstaterne mere lige adgang til nye eller supplerende gaskilder samt sikre lavere priser, end hvad der ellers ville være tilfældet, for dem, der køber gassen gennem serviceleverandøren, til gavn for de endelige forbrugere. En første henvisning til muligheden for en meget begrænset form for fælles indkøb af gas til balanceringsformål er allerede medtaget i Kommissionens forslag til forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint 16 . Forslaget er imidlertid fra før Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine; desuden indeholdt forslaget ikke et detaljeret koncept, men vedrørte kun transmissionssystemoperatørernes meget specifikke behov for energibalancering. Da der er behov for en øjeblikkelig og langt mere omfattende løsning på problemet med manglende strukturer for koordinerede indkøb af gas, er det hensigtsmæssigt at foreslå en midlertidig hurtig løsning.

10)Fælles indkøb kan derfor styrke solidariteten i Unionen i forbindelse med indkøb og distribution af gas. I solidaritetens ånd bør fælles indkøb navnlig støtte de virksomheder, der tidligere udelukkende eller hovedsagelig købte gas fra russiske leverandører, ved at hjælpe dem med at opnå forsyninger fra alternative naturgasleverandører på fordelagtige vilkår som følge af udbud på grundlag af den aggregerede efterspørgsel.

11)Serviceleverandørens udbud på grundlag af den aggregerede efterspørgsel efter gas bør bidrage til at fylde gaslagrene i den nuværende nødsituation, i tilfælde af at størstedelen af de europæiske gaslagre er udtømt efter den kommende vinter. Desuden bør metoden bidrage til indkøb af gas på en mere koordineret måde i en ånd af solidaritet.

12)Det foreliggende forslag er baseret på artikel 122 i TEUF med henblik på det presserende behov for hurtigt og midlertidigt at iværksætte fælles indkøb. Dette vil gøre det muligt hurtigt at etablere en serviceleverandør, der kan aggregere efterspørgslen. Den serviceleverandør, som Kommissionen indgår kontrakt med, vil kun have nogle grundlæggende funktioner, og den proces, serviceleverandøren tilrettelægger, har kun obligatoriske elementer vedrørende deltagelse i aggregeringen af efterspørgslen, men vil endnu ikke omfatte en obligatorisk koordinering af kontraktbetingelserne eller en forpligtelse til at afgive bindende tilbud om køb af gas gennem serviceleverandøren.

13)Naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder bør ikke være forpligtet til at købe gas gennem serviceleverandøren ved at indgå gasforsyningskontrakter eller aftalememoranda med de gasleverandører eller -producenter, der har matchet den samlede efterspørgsel. Naturgasselskaber eller gasforbrugende virksomheder opfordres imidlertid kraftigt til at undersøge former for samarbejde, der er forenelige med konkurrencelovgivningen, og til at gøre brug af serviceleverandøren med henblik på fuldt ud at høste det fulde udbytte af fælles indkøb. Der kunne derfor udvikles en mekanisme mellem serviceleverandøren og de deltagende virksomheder, der fastsætter de vigtigste betingelser for, hvornår de deltagende virksomheder forpligter sig til at købe den gas, der matcher den samlede efterspørgsel.

14)Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne har et klart billede af de planlagte og indgåede gasforsyningskontrakter i hele Unionen for at kunne vurdere, om målene om forsyningssikkerhed og energisolidaritet opfyldes. Virksomhederne bør derfor underrette Kommissionen om store planlagte gasindkøb på over 5 TWh. Kommissionen bør derfor udstede henstillinger til de relevante medlemsstater og advare mod eventuelle negative virkninger af planlagte indkøb på den fælles indkøbsmekanisme, forsyningssikkerheden, det indre marked eller energisolidariteten.

15)Medlemsstaterne bør hjælpe Kommissionen med at vurdere, om de relevante gaskøb øger forsyningssikkerheden i Unionen og er forenelige med princippet om energisolidaritet. Der bør derfor oprettes et ad hoc-styringsråd bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen, som skal hjælpe med koordineringen.

16)Aggregeringen af efterspørgslen med henblik på fælles indkøb bør udføres af en passende serviceleverandør. Kommissionen bør derfor via en offentlig udbudsprocedure 17 indgå kontrakt med en serviceleverandør, som kan udvikle et passende IT-værktøj og tilrettelægge processen for aggregering af efterspørgslen. Der kan eventuelt opkræves gebyrer fra deltagerne i det fælles indkøb til dækning af driftsomkostningerne.

17)Aggregering af efterspørgsel og køb af naturgas er komplekse processer, hvor der skal tages hensyn til forskellige elementer, som ikke er begrænset til priser, men også omfatter mængder, leveringspunkter og andre parametre. Den udvalgte serviceleverandør bør derfor have den nødvendige erfaring med at forvalte og aggregere indkøb af naturgas eller tilknyttede tjenester på EU-plan. Desuden er aggregering af efterspørgsel og køb af naturgas et afgørende element for at sikre gasforsyningssikkerheden i Unionen.

18)Fælles indkøb kan antage forskellige former. Det kan finde sted gennem udbud eller auktioner, der organiseres af den serviceleverandør, som samler efterspørgslen fra naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder, med henblik på at matche den med tilbud fra naturgasleverandører eller -producenter ved hjælp af et fælles IT-værktøj til indkøb.

19)Et af målene med aggregering af efterspørgslen og fælles indkøb er at mindske risikoen for unødvendige prisstigninger som følge af, at flere virksomheder byder på den samme gastranche. Sikringen af, at de fulde fordele ved fælles indkøb kommer de endelige forbrugere til gode, afhænger i sidste ende af de beslutninger, som virksomhedernes selv træffer. Store virksomheder bør, selv om de kan videresælge gassen til højere priser, forhindres i at gøre det. Virksomheder, der nyder godt af lavere priser for køb af gas via fælles indkøb, bør videregive disse fordele til forbrugerne. Videregivelsen af lavere priser vil være et vigtigt succeskriterium for fælles indkøb, da det er afgørende for forbrugerne.

20)Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til den foreslåede forordning, skal være i overensstemmelse med Unionens restriktive foranstaltninger, der er fastsat på grundlag af artikel 215 i TEUF. Navnlig bør virksomheder, der kontrolleres af den russiske regering eller russiske fysiske eller juridiske personer eller virksomheder, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger (sanktioner) på grundlag af artikel 215 i TEUF, eller som ejes eller kontrolleres af andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive foranstaltninger, udelukkes fra at deltage i fælles indkøb og fra at tilrettelægge processen med fælles indkøb. Disse restriktive foranstaltninger er blevet vedtaget med henblik på at opfylde Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål, navnlig målene om bevarelse af freden, forebyggelse af konflikter og styrkelse af den internationale sikkerhed og Unionens sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt. Dette berører ikke fremtidige sanktioner mod Rusland eller andre lande.

21)Naturgas med oprindelse i Den Russiske Føderation, der kommer ind i medlemsstaterne eller de kontraherende parter i Energifællesskabet via indgangspunkterne fra Den Russiske Føderation, bør ikke købes ved fælles indkøb. Dette er i overensstemmelse med formålet med den foreslåede forordning, nemlig at sikre alternativer til forsyninger fra Den Russiske Føderation.

22)Virksomheder, der deltager i fælles indkøb af gas, kan have behov for finansielle garantier, der tager højde for en situation, hvor en eller flere af virksomhederne ikke er i stand til at betale for den endelige mængde gas, der indgås kontrakt om. Medlemsstaterne eller andre interessenter kan yde finansiel støtte, herunder garantier, til deltagere i fælles indkøb. Finansiel støtte bør ydes i overensstemmelse med statsstøttereglerne, herunder de midlertidige rammebestemmelser for krisestøtte, hvor det er relevant.

23)Opfyldning af gaslagrene er afgørende for at sikre forsyningssikkerheden i Unionen. På grund af faldet i naturgasforsyningerne fra Den Russiske Føderation kan medlemsstaterne få problemer med at fylde lagerfaciliteterne med henblik på at sikre gasforsyningssikkerheden for vinteren 2023/2024 som foreskrevet i forordning (EU) 2022/1032 18 . Udnyttelse af serviceleverandørens mulighed for at aggregere efterspørgslen kan hjælpe medlemsstaterne med at mindske disse udfordringer; det kan inden for rammerne af konkurrencelovgivningen navnlig støtte en koordineret forvaltning af fyldning og oplagring med henblik på den næste fyldningssæson og undgå de uforholdsmæssigt høje prisstigninger, der bl.a. skyldes ukoordineret fyldning af lagre.

24)For at sikre, at fælles indkøb kan bidrage til opfyldning af gaslagre i overensstemmelse med de mellemliggende mål, der er fastsat i forordning (EU) 2022/1032, bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at naturgasvirksomheder under deres jurisdiktion anvender den proces, som serviceleverandøren tilrettelægger, som en mulig metode til at leve op til fyldningsmålene.

25)I henhold til forordning (EU) 2022/1032 skal medlemsstaterne sikre, at deres lagre er 90 % fyldt senest i november 2023. Dette mål er højere end målet for november 2022 (80 %). Fælles indkøb kan hjælpe medlemsstaterne til at opfylde dette nye mål. I den forbindelse bør medlemsstaterne kræve, at indenlandske virksomheder anvender serviceleverandøren til at aggregere efterspørgslen og således sikre tilstrækkeligt store gasmængder med henblik på at mindske risikoen for, at lagrene ikke kan fyldes. Medlemsstaterne bør kræve, at deres virksomheder deltager i processen for aggregering af efterspørgslen med mængder svarende til mindst 15 % (ca. 13,5 mia. m³ for hele EU) af deres mål for lagerfyldning for næste år. Medlemsstater uden underjordiske lagre på deres område bør deltage i processen for aggregering af efterspørgslen med mængder svarende til deres byrdefordelingsforpligtelser.

26)For effektivt at udnytte mekanismen for fælles indkøb og indgå gasaftaler med leverandører, der tilbyder gas til serviceleverandøren, kan virksomhederne koordinere købsbetingelserne, såsom mængder, gaspriser, leveringssteder og -tidspunkt, inden for rammerne af EU-retten. Naturgasvirksomheder, der deltager i et gasindkøbskonsortium, bør dog sikre, at de oplysninger, der udveksles direkte eller indirekte, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå det tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 101 i TEUF. Desuden vil bestemmelserne om gennemsigtighed og styring i denne forordning sikre, at indkøbskonsortiets kontrakter ikke bringer forsyningssikkerheden eller energisolidariteten i fare, navnlig hvis medlemsstaterne er direkte eller indirekte involveret i købsprocessen.

(27)Selv om der kan oprettes mere end ét gasindkøbskonsortium, ville den mest effektive løsning være at oprette et enkelt gasindkøbskonsortium, der omfatter så mange virksomheder som muligt, der kan aggregere efterspørgslen gennem serviceleverandøren, og som er udformet på en måde, der er forenelig med EU's konkurrencelovgivning. Desuden vil koncentrationen i ét enkelt gasindkøbskonsortium betyde en styrkelse af EU's forhandlingsposition på markedet, hvilket vil medføre fordelagtigere vilkår, som mindre EU-virksomheder næppe ville kunne opnå alene eller ved at handle på en mere fragmenteret måde.

(28)Etablering og iværksættelse af gasindkøbskonsortier i henhold til denne forordning skal ske i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler som gældende under de nuværende ekstraordinære markedsforhold. Kommissionen har tilkendegivet, at den er rede til at vejlede virksomhederne i udformningen af et sådant gasindkøbskonsortium og til at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 10 i forordning 1/2003 om, at artikel 101 og 102 i TEUF ikke finder anvendelse, såfremt der indarbejdes og overholdes relevante garantier. Kommissionen har også erklæret sig rede til at yde uformel vejledning til virksomheder, der deltager i andre konsortier og som står over for usikkerhed med hensyn til vurderingen af om et eller flere elementer i deres fælles indkøbsordning er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler 19 .

(30)I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går foranstaltningerne om aggregering af efterspørgsel og fælles indkøb ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå deres mål, da de vil blive gennemført på frivillig basis — med kun én begrænset undtagelse for så vidt angår obligatorisk deltagelse i aggregering af efterspørgslen med henblik på opfyldning af gaslagerfaciliteter — og de private virksomheder vil udgøre parterne i de kontrakter om gasforsyning, der er indgået i forbindelse med det fælles indkøb.

(31)For at optimere LNG-absorptionskapaciteten af EU's LNG-terminaler og brugen af lagerfaciliteter er der behov for forbedrede gennemsigtighedsordninger og et organiseret marked, der letter sekundær handel med gaslagringskapacitet og LNG-faciliteters kapacitet, svarende til de ordninger, der gælder for transport af gas via rørledninger. Dette er særlig vigtigt i en nødsituation og en omstilling fra russisk rørledningsgas til forsyning med LNG. Kommissionens forslag om at revidere gasforordningen i pakken om dekarbonisering af brint- og gasmarkedet 20 indeholder bestemmelser herom i artikel 10 og artikel 31. Fremrykningen af disse bestemmelser som led i kriseberedskabet er afgørende for at kunne udnytte LNG-terminalerne og gaslagringsfaciliteterne med den nødvendige gennemsigtighed og effektivitet.

(32)I forbindelse med langsigtede reservationer af gastransportkapacitet benyttes "use-it-or-lose-it"-procedurer i henhold til de eksisterende regler for håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Disse procedurer er imidlertid langsomme (de er mindst seks måneder om at virke) og indebærer tunge administrative procedurer hos de nationale regulerende myndigheder. Disse regler bør derfor styrkes og forenkles for at give operatørerne værktøjer, der sætter dem i stand til at reagere hurtigt på ændringer i gasstrømmene og håndtere eventuelle kapacitetsbegrænsninger. De nye regler kan navnlig fremskynde markedsføringen af uudnyttet langsigtet kapacitet, som ellers ville forblive uudnyttet, hvilket vil effektivisere brugen af rørledninger.

(33)Transmissionssystemoperatørerne bør analysere de tilgængelige oplysninger om netbrugernes brug af transmissionsnettet og afgøre, om der er tilfælde af underudnyttelse af den aftalte uafbrydelige kapacitet. En sådan underudnyttelse kan defineres som den situation, hvor en netbruger har anvendt eller tilbudt mindre end 80 % i gennemsnit af den reserverede uafbrydelige kapacitet på markedet inden for de seneste 30 dage. I tilfælde af underudnyttelse bør transmissionssystemoperatøren inkludere den disponible kapacitet i den næste månedlige auktion og derefter auktionere den.

(34)Den Russiske Føderations uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine har ført til stor usikkerhed og forsyningsafbrydelser på de europæiske naturgasmarkeder. Som følge heraf har disse markeder i de seneste måneder omsat denne usikkerhed og de deraf følgende markedsforventninger til ekstremt høje og volatile naturgaspriser. Dette har igen lagt yderligere pres på markedsdeltagerne og undermineret Unionens energimarkeders normale gnidningsløse funktion.

(35)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU 21 fastsætter regler, der skal sikre den effektive funktion af markedspladser, hvor der også handles energirelaterede råvarederivater. I henhold til nævnte direktiv skal medlemsstaterne stille krav om, at regulerede markeder har indført mekanismer til at sikre retfærdige og velfungerende finansielle markeder. Sådanne mekanismer har imidlertid ikke til formål at begrænse intradagsprisudviklingen og har ikke kunnet forhindre episoder med usædvanlig stor volatilitet på gas- og elderivatmarkederne. 

(36)I betragtning af de vanskeligheder, som markedsdeltagerne på de markedspladser, hvor der handles energirelaterede råvarederivater, står over for, og givet, at det haster med at sikre, at markederne for energiderivater fortsat opfylder deres rolle med hensyn til at opfylde realøkonomiske risikoafdækningsbehov, er det hensigtsmæssigt at kræve, at markedspladser, hvor der handles energirelaterede råvarederivater, indfører midlertidige mekanismer til styring af intradagsprisvolatilitet for mere effektivt at imødegå uforholdsmæssigt store prisudsving. For at sikre, at denne mekanisme anvendes på de mest likvide kontrakter, og for at undgå utilsigtede forstyrrelser på markederne for mindre likvide derivater bør mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet kun finde anvendelse på energirelaterede front month-derivater.

(37)Markedspladser, hvor der handles energirelaterede front month-råvarederivater, tillader ofte forskellige energiselskaber fra alle medlemsstater at deltage. Sådanne energiselskaber er stærkt afhængige af de derivater, der handles på sådanne markedspladser, for at sikre kritisk gas- og elektricitetsforsyning i hele Unionen. Uforholdsmæssigt store prisudsving på råvaremarkedspladserne påvirker derfor driften af energiselskaber i hele Unionen og påvirker i sidste ende også slutbrugerne negativt. Derfor bør koordineringen af gennemførelsen og anvendelsen af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet foretages i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne for at sikre, at operatører, der er af afgørende betydning for energiforsyningssikkerheden i alle medlemsstater, nyder godt af beskyttelse mod store prisbevægelser, der ville være til skade for deres virksomheds fortsatte drift, hvilket også ville være til skade for slutbrugerne.

(38)Mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet bør sikre, at uforholdsmæssigt store prisudsving inden for en handelsdag forhindres. Mekanismen bør være baseret på regelmæssige observationer af markedsprisen. I betragtning af de mange forskellige instrumenter på markederne for energiderivater og de særlige forhold, der gør sig gældende for de markedspladser, hvor sådanne instrumenter handles, bør mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende for disse instrumenter og markeder. Derfor bør markedspladserne fastsætte prisgrænser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt energirelateret front month-råvarederivat, likviditetsprofilen for det marked, hvor derivatet handles, og derivatets volatilitetsprofil.

(39)Mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet bør supplere eventuelle statiske eller dynamiske automatiske afbrydere af handelen, som markedspladserne allerede har indført i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU inden denne forordnings ikrafttræden.

(40)For at sikre gennemsigtighed med hensyn til funktionsmåden af den mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet, som de gennemfører, bør markedspladserne offentliggøre en beskrivelse af dens generelle karakteristika. For at sikre fair og korrekt handel bør markedspladserne dog ikke være forpligtet til at offentliggøre alle mekanismens tekniske parametre.

(41)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet og for at sikre, at markedspladser, der tilbyder handel med energirelaterede front month-råvarederivater, fungerer gnidningsløst, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at præcisere betingelserne for gennemførelsen af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet, herunder at præcisere hvor hyppigt prisgrænserne skal revideres, eller de foranstaltninger, der skal træffes, hvis handelen bevæger sig uden for disse prisgrænser. Kommissionen bør tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt energirelateret råvarederivat, likviditetsprofilen for det marked, hvor derivatet handles, og derivatets volatilitetsprofil.

(42)For at give markedspladserne tilstrækkelig tid til effektivt at gennemføre mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet som specificeret i denne forordning bør markedspladserne gives frist til den 31. januar 2023 til at oprette mekanismen. For at sikre, at markedspladserne er i stand til hurtigt at håndtere uforholdsmæssigt store prisudsving, selv inden mekanismen oprettes, bør de have en foreløbig mekanisme, der kan nå stort set det samme mål som mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet.

(43)De forpligtelser og restriktioner, der pålægges markedspladser og handlere som følge af denne foranstaltning, går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at give energiselskaberne mulighed for fortsat at deltage på gas- og elmarkederne og opfylde deres behov for risikoafdækning og dermed bidrage til energiforsyningssikkerheden for de endelige forbrugere.

(44)For at sikre en effektiv anvendelse af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet bør de kompetente myndigheder føre tilsyn med markedspladsernes gennemførelse heraf og regelmæssigt aflægge rapport herom til Det Europæiske Værdipapir- og Markedsagentur (ESMA). For at sikre en konsekvent gennemførelse af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet bør de kompetente myndigheder også sikre, at forskelle i markedspladsernes gennemførelse af mekanismen er behørigt begrundede.

(45)For at afhjælpe potentielle forskelle i medlemsstaternes anvendelse af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet og på grundlag af de rapporter, der indgives af de kompetente myndigheder, bør ESMA koordinere medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats og dokumentere eventuelle konstaterede forskelle i den måde, hvorpå mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet gennemføres af markedspladser på tværs af jurisdiktioner i Unionen.

(46)I betragtning af den hidtil usete reduktion af naturgasforsyningen fra Den Russiske Føderation og den vedvarende risiko for yderligere pludselige forsyningsafbrydelser har Unionen et presserende behov for at diversificere sine gasforsyninger. Det europæiske LNG-marked er imidlertid stadig under udvikling, og det er vanskeligt at vurdere nøjagtigheden af priserne på dette marked. For at opnå en nøjagtig, objektiv og pålidelig vurdering af prisen for LNG-leverancer til Unionen bør Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ("ACER") indsamle alle de LNG-markedsdata, der er nødvendige for at udarbejde en daglig LNG-prisvurdering.

(47)Denne prisvurdering bør baseres på alle transaktioner vedrørende LNG-leverancer til Unionen. ACER bør have beføjelse til at indsamle disse markedsdata fra alle markedsdeltagere, der er involverede i LNG-leverancer til Unionen. Disse markedsdeltagere bør være forpligtet til at indberette alle deres LNG-markedsdata til ACER så tæt på realtid som teknologisk muligt enten efter en transaktion eller ved afgivelse af et købs- eller salgstilbud med henblik på at indgå i en transaktion. ACER's prisvurdering bør omfatte det mest fuldstændige datasæt, herunder transaktionspriser og fra den 1. marts 2023 købs- og salgspriser for LNG-leverancer til Unionen. Den daglige offentliggørelse af denne objektive prisvurdering og af det spænd, der er fastsat i forhold til referenceprisen på markedet i form af et LNG-benchmark, baner vej for markedsdeltagernes frivillige accept af denne som referencepris i deres kontrakter og transaktioner. Når LNG-prisvurderingen og LNG-benchmarket er veletableret, kan de også blive en reference for derivatkontrakter til risikoafdækning af prisen på LNG eller forskellen mellem LNG-prisen og andre gaspriser. I betragtning af foranstaltningens hastende karakter bør den første offentliggørelse af LNG-prisvurderingen finde sted senest to uger efter denne forordnings ikrafttræden.

(48)De nuværende beføjelser, der er tillagt ACER ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 om gennemførelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1227/2011 (i det følgende samlet benævnt "REMIT"), er ikke tilstrækkelige til at tilvejebringe et fuldstændigt og fyldestgørende datasæt for alle LNG-leverancer til Unionen. Et sådant omfattende og fyldestgørende datasæt til daglig prisvurdering er imidlertid nødvendigt, for at Unionen i en ånd af solidaritet kan forvalte sine indkøbspolitikker for international LNG-import, navnlig i den aktuelle krisesituation. Relevante data og oplysninger om LNG-kontrakter er også nødvendige for at sikre overvågning af prisudviklingen og for at udføre kvalitetskontrol og -sikring af dataene. Dette ad hoc-instrument bør gøre det muligt for ACER at indsamle alle de markedsdata, der er nødvendige for at foretage en fyldestgørende og repræsentativ vurdering af prisen på LNG-leverancer til Unionen.

(49)Selv om den daglige fastsættelse af en LNG-prisvurdering og et LNG-benchmark gøres permanent på et senere tidspunkt som del af en mere omfattende revision af REMIT-rammebestemmelserne, kræver den aktuelle krisesituation en hurtig indsats på et midlertidigt grundlag for at håndtere de alvorlige vanskeligheder med hensyn til levering og nøjagtig prisfastsættelse af LNG-leverancer til Unionen, indtil en sådan revision af REMIT-rammebestemmelserne kan vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure.

(50)For straks at øge prisgennemsigtigheden og planlægningssikkerheden på LNG-importmarkedet bør det præciseres, at det relevante datasæt bør omfatte både oplysninger om prisen og mængden for de gennemførte LNG-transaktioner, priser og mængder for bud og tilbud vedrørende LNG-leverancer til Unionen samt formlen i den langsigtede kontrakt, som prisen udledes af, hvis det er relevant.

(51)Markedsdeltagere, der er omfattet af en indberetningspligt, bør defineres som dem, der deltager i enten køb eller salg af LNG-ladninger bestemt til levering til Unionen. Disse LNG-markedsdeltagere bør være underlagt de forpligtelser og forbud, der gælder for markedsdeltagere i henhold til REMIT.

(52)ACER bør i samarbejde med Kommissionen have et bredt mandat til at præcisere kravene til kvalitet og indhold af de markedsdata, det indsamler til udarbejdelse af den daglige prisvurdering for LNG-leverancer til Unionen. Det bør også have vide skønsbeføjelser i valget af transmissionsprotokol. For at sikre den højest mulige kvalitet af de markedsdata, der skal indberettes, bør ACER have beføjelse til at specificere alle parametre for de indberettede markedsdata. Sådanne parametre bør omfatte, men er ikke begrænset til, referenceenheder til indberetning af prisdata, referenceenheder til indberetning af mængdedata, løbetid for købs- og salgskurser ved transaktionen eller forud for transaktionen samt de transmissionsprotokoller, der skal anvendes til at videregive de krævede data til ACER.

(53)ACER bør også fastlægge den metode, det anvender til dagligt at levere en LNG-prisvurdering og et LNG-benchmark, samt den proces, det anvender til regelmæssig revision af denne metode.

(54)Den prisvurdering, der offentliggøres i henhold til denne forordning, skal gøre de gældende priser for LNG-import til Europa mere gennemsigtige for medlemsstaterne og andre markedsdeltagere. Denne større prisgennemsigtighed skal gøre det muligt for medlemsstaterne og private enheder med hjemsted i Unionen at handle på en mere informeret og koordineret måde, når de køber LNG på globale markeder og navnlig, når de benytter serviceleverandøren. Mere koordinering i forbindelse med køb af LNG skal gøre det muligt for medlemsstaterne at undgå at overbyde hinanden eller afgive bud, som ikke er i overensstemmelse med den gældende markedspris. Derfor er de prisvurderinger og de benchmarks, der offentliggøres i henhold til denne forordning, afgørende for at skabe større solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med indkøb af knappe LNG-forsyninger.

(55)Markedsoperatørernes forpligtelse til at give ACER oplysninger om LNG-transaktioner er nødvendig og forholdsmæssig for at nå målet om at sætte ACER i stand til at fastsætte et LNG-benchmark, navnlig da det er i overensstemmelse med markedsoperatørernes eksisterende forpligtelser i henhold til REMIT, og da ACER vil holde forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortrolige.

(56)Title Transfer Facility (TTF) er en virtuel prisfastsætter i Nederlandene, som på grund af sin høje likviditet ofte fungerer som prisreference for det europæiske gasmarked, og dermed påvirker kontrakter og risikoafdækning i hele EU. Under særlige omstændigheder kan der efter gennemførelsen af de andre foranstaltninger vedrørende gaspriser være behov for en målrettet nødintervention i TTF's spotpriser. Efter forslag fra Kommissionen bør Rådet vedtage en afgørelse om indførelse af en dynamisk markedskorrektionsmekanisme for naturgastransaktioner på TTF's spotmarked. Den maksimumspris, der skal fastsættes, skal sikre Unionens forsyningssikkerhed og strømmen af naturgas inden for EU og tage hensyn til gasprisernes indvirkning på elpriserne. For ikke at hindre naturgasstrømmene inden for EU, som fortsat bør kunne dirigeres hen, hvor der er størst behov for den, kan andre EU-gashandelsknudepunkter kobles til den korrigerede TTF-spotpris via en dynamisk priskorridor. Når der træffes afgørelse om forslag om at indføre en markedskorrektionsmekanisme for gashandelsknudepunkter i Unionen, bør der overvejes alternative muligheder såsom regulerende indgreb i prisfastsættelsesmekanismen, der anvendes i kontrakter om køb af gas.

(57)Unionen udgør et attraktivt marked for internationale gasleverandører og betragtes som en pålidelig partner inden for handel med energi. Inden der gennemføres markedsinterventioner, der påvirker importen, bør indsatsen fokusere på samarbejde med internationale partnere og på forhandlede tilgange med henblik på at begrænse eventuelle risici.

(58)I tilfælde af større afbrydelser af gasforsyningen og forsyningsknaphed bør Unionen være parat til hurtigt at anvende forskellige solidaritetsmekanismer for at afbøde sådanne nødsituationer. Under sådanne ekstraordinære omstændigheder bør Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen kunne træffe afgørelse om en mekanisme til effektiv fordeling af gas, herunder regler om prisfastsættelse, der kan anvendes af medlemsstaterne i tilfælde af en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau.

(59)Medlemsstaterne har i en nødsituation mulighed for at prioritere gasforsyningen til visse kritiske gasfyrede kraftværker i betragtning af deres betydning for at sikre elforsyningssikkerheden og undgå ubalancer på nettet, jf. forordning (EU) 2017/1938. Kritiske gasfyrede kraftværker og den dermed forbundne gasmængde kan have en væsentlig indvirkning på, hvor stor en gasmængde der er til rådighed for solidaritet i en nødsituation. I den forbindelse bør medlemsstaterne midlertidigt kunne anmode om solidaritetsforanstaltninger i nødsituationer, når de ikke er i stand til at skaffe de kritiske gasmængder, der er nødvendige for at sikre den fortsatte elproduktion fra de kritiske gasfyrede kraftværker. Af samme grund bør medlemsstater, der yder solidaritet, også have ret til at sikre, at driften af deres kritiske gasfyrede kraftværker ikke bringes i fare, når de yder solidaritet til en anden medlemsstat.

(60)Når solidaritetsmekanismen aktiveres bør medlemsstaterne kun kunne anmode om de gasmængder, der er nødvendige for de kraftværker, som medlemsstaterne har udpeget som kritiske for elsystemets europæiske tilstrækkelighed. For hver medlemsstat bør der fastsættes en maksimumsgrænse for de kritiske gasmængder, der er nødvendige for at opretholde forsyningssikkerheden. Den metode, der anvendes i ENTSO-E's vinterprognose, danner grundlag for fastsættelsen af sådanne grænser. I særlige og behørigt begrundede tilfælde bør medlemsstaterne have mulighed for at overskride den maksimumsgrænse, der er fastsat i denne forordning. 

(61)De restriktioner, der pålægges markedsoperatørerne ved denne foranstaltning, er nødvendige for at sikre gasforsyningssikkerheden i en situation med reduceret gasforsyning og øget efterspørgsel i løbet af vinteren. De bygger på eksisterende foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2022/1369 og (EU) 2017/1938, og har til formål at gøre disse foranstaltninger mere effektive under de nuværende omstændigheder.

(62)Visse kunder, herunder privatkunder og kunder, der leverer væsentlige sociale tjenester, er særligt sårbare over for de negative virkninger af en gasforsyningsafbrydelse. Derfor indførtes der med forordning (EU) 2017/1938 en solidaritetsmekanisme mellem medlemsstaterne som et instrument til at afbøde virkningerne af en alvorlig nødsituation inden for Unionen og garantere gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder. I visse tilfælde kan beskyttede kunders gasforbrug imidlertid betragtes som ikkevæsentligt; en reduktion af denne type forbrug, som klart går ud over, hvad der er nødvendigt, vil ikke underminere målene med forordning (EU) 2017/1938, navnlig da den manglende gas, der forbruges til ikkevæsentlige formål, kan medføre alvorlig skade i andre private eller kommercielle sektorer. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at opnå gasbesparelser, også ved at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige forbrug under særlige omstændigheder. Eventuelle reduktionsforanstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, bør dog strengt begrænses til ikkevæsentligt forbrug og på ingen måde reducere de beskyttede kunders basisforbrug eller begrænse deres mulighed for at opvarme deres hjem tilstrækkeligt.

(63)Medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder bør stilles frit med hensyn til at fastsætte reduktionsforanstaltninger og definere de aktiviteter, der svarer til ikkevæsentlige forbrug, såsom udendørs opvarmning, opvarmning af private svømmebassiner og andre supplerende boligfaciliteter. Muligheden for at begrænse ikkevæsentlige forbrug bør sætte medlemsstaterne i stand til at styrke beskyttelsesforanstaltningerne og sikre, at gas bliver leveret til andre væsentlige sektorer, tjenester og industrier, således at de kan fortsætte deres drift under en krise.

(64)Enhver foranstaltning til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige forbrug bør være nødvendig og forholdsmæssig, navnlig under en erklæret krise i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 12 i forordning (EU) 2017/1938 eller i en EU-alarmsituation i henhold til forordning (EU) 2022/1369. Uanset anvendelsen af foranstaltninger til reduktion af ikkevæsentligt forbrug bør beskyttede kunder fortsat beskyttes mod afbrydelser. Medlemsstaterne bør også sikre, at sådanne foranstaltninger ikke begrænser beskyttelsen af de sårbare kunder, hvis nuværende forbrug bør betragtes som væsentligt.

(65)I en nødsituation bør medlemsstaterne og Unionen sikre, at gassen fortsat strømmer på det indre marked. Det betyder, at foranstaltninger, der træffes på nationalt plan, ikke bør give anledning til problemer med forsyningssikkerheden i andre medlemsstater, og at adgangen til grænseoverskridende infrastruktur til enhver tid bør være sikker og teknisk mulig. Den nuværende lovgivningsmæssige ramme omfatter ikke bestemmelser, der kan anvendes til effektivt at løse konflikter mellem to medlemsstater om foranstaltninger, der har en negativ indvirkning på grænseoverskridende strømme. Da EU's gas- og elnet er sammenkoblet, kan dette ikke blot føre til alvorlige forsyningssikkerhedsproblemer, men også svække Unionens enhed over for tredjelande. Kommissionen bør derfor gives beføjelser til at evaluere de trufne nationale foranstaltninger og til om nødvendigt at mægle inden for en rimelig frist. Med henblik herpå bør Kommissionen kunne begære en given foranstaltning ændret, hvis den konstaterer trusler mod andre medlemsstaters eller Unionens gasforsyningssikkerhed. I betragtning af den nuværende energikrises ekstraordinære karakter bør Kommissionens afgørelse efterkommes uden forsinkelser, der potentielt kan hæmme Unionens gasforsyning. I denne forordnings anvendelsesperiode bør samrådsprocedurerne derfor suspenderes af hensyn til det indre markeds funktion.

(66)Princippet om energimæssig solidaritet er et almindeligt princip i EU-retten 22 , som finder anvendelse på alle medlemsstater og ikke kun på nabomedlemsstater. Desuden er en effektiv anvendelse af den eksisterende infrastruktur, herunder grænseoverskridende transmissionskapacitet og LNG-faciliteter, vigtig for at opretholde gasforsyningssikkerheden i en ånd af solidaritet. I tider med gasforsyningafbrydelser på nationalt eller regionalt niveau eller EU-niveau og et betydeligt skift bort fra rørledningsgas til LNG bør medlemsstaterne ikke blot kunne drage fordel af forsyningsmulighederne fra naborørledninger, men også af forsyningsmuligheder fra lande, der råder over en LNG-facilitet. Nogle medlemsstater bør være i stand til at yde solidaritet med andre medlemsstater, selv om de ikke er direkte forbundet via en gasrørledning eller gennem et tredjeland eller andre medlemsstater. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide forpligtelsen til at yde solidaritet til også at omfatte ikkeforbundne medlemsstater med LNG-faciliteter.

(67)Til gennemførelse af princippet om energisolidaritet blev der ved forordning (EU) 2017/1938 indført en solidaritetsmekanisme, der har til formål at styrke samarbejdet og tilliden mellem medlemsstaterne i tilfælde af en alvorlig krise. Ved fastlæggelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre solidaritetsmekanismen, skal medlemsstaterne aftale en række tekniske, retlige og finansielle elementer i deres bilaterale ordninger, jf. nævnte forordnings artikel 13, stk. 10.

(68)På trods af en retlig forpligtelse til at indgå bilaterale solidaritetsordninger senest den 1. december 2018 er kun nogle få sådanne ordninger imidlertid blevet afsluttet, hvilket bringer gennemførelsen af den retlige forpligtelse til at yde solidaritet i en nødsituation i fare. Kommissionens forslag til forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint fra december 2021 indeholdt en første model for en solidaritetsaftale 23 . Da denne model imidlertid blev udviklet inden Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine, er det i lyset af den nuværende situation med ekstrem gasknaphed og eksplosive priser og det presserende behov for at have midlertidige standardregler på plads for den kommende vinter hensigtsmæssigt at skabe en midlertidig ramme af standardregler for levering af de krævede solidaritetsforanstaltninger i henhold til artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2017/1938, som er effektive og hurtigt gennemførlige, ikke afhænger af lange bilaterale forhandlinger, og som er tilpasset den nuværende situation med uforholdsmæssigt høje priser og meget volatile gaspriser.

(69)Solidaritet bør i princippet ydes til gengæld for en rimelig kompensation, der betales direkte af den anmodende medlemsstat eller dens delegerede enheder. Kompensationen bør dække gasprisen, eventuelle faktiske eller potentielle lageromkostninger, den grænseoverskridende transport og de dermed forbundne omkostninger. Kompensationen bør være rimelig, både for den medlemsstat, der anmoder om solidaritet og for de medlemsstater, der yder solidaritet.

(70)Den nuværende krise medfører prisniveauer og regelmæssige prisstigninger, som ligger langt ud over den mulighed for en forsyningskrise, der kunne forudses på tidspunktet for vedtagelsen af forordningen om forsyningssikkerhed. Den prisvolatilitet, der i øjeblikket kendetegner gasmarkedet som følge af den nuværende gaskrise, bør derfor tages i betragtning ved fastsættelsen af den kompensation, der skal betales til de medlemsstater, der yder solidaritet. På grundlag af solidaritet og for at undgå prissætning under ekstreme markedsforhold ville det være problematisk at anvende den svingende markedspris til beregning af den kompensation, der skal betales for solidariteten. Gasprisen bør afspejle markedets gennemsnitspris i en bestemt periode for den medlemsstat der yder solidaritet. Anvendelse af den gennemsnitlige markedspris i de 30 dage forud for anmodningen betyder, at kompensationen stadig er baseret på "markedsprisen" som fastsat i Kommissionens henstilling (EU) 2018/177 af 2. februar 2018. Den gennemsnitlige markedspris er mindre følsom over for volatiliteten og de meget høje spotpriser i krisesituationer og begrænser som sådan eventuelle uhensigtsmæssige incitamenter. Anvendelse af krisens meget høje spotmarkedspriser som grundlag for kompensationen ville underminere solidaritetsdimensionen. De medlemsstater, der yder solidaritet, vil stadig modtage en rimelig kompensation, da størstedelen af gassen kommer fra langfristede kontrakter og oplagring, der er købt til priser, der ligger under krisens spotmarkedspriser.

(71)Som fremhævet i Kommissionens henstilling (EU) 2018/177 af 2. februar 2018 kan omkostningerne ved erstatning for indskrænkninger i industrien dog kun dækkes af kompensation, hvis de ikke afspejles i den gaspris, som den solidaritetsanmodende medlemsstat skal betale; den solidaritetsanmodende medlemsstat bør ikke betale to gange for de samme omkostninger. Under hensyntagen til de ekstraordinære omstændigheder, hvor gaspriserne har nået et hidtil uset niveau, bør en medlemsstat, der modtager solidaritet, ikke automatisk være forpligtet til at dække andre omkostninger, såsom skader eller retlige omkostninger, der opstår i den medlemsstat, som yder solidaritet.

(72)Medlemsstaterne har imidlertid mulighed for bilateralt at nå til enighed om yderligere kompensation, der dækker andre omkostninger, såsom udgifterne i forbindelse med en forpligtelse til at betale erstatning i den solidaritetsydende medlemsstat, herunder skader på grund af indskrænkninger i industrien. Sådanne omkostninger kan medtages i kompensationen, hvis det nationale retsgrundlag fastsætter en forpligtelse til at betale erstatning til industrien for indskrænkninger, herunder kompensation for økonomisk skade, oven i gasprisen.

(73)Solidaritet kan kun udløses af en anmodende medlemsstat som sidste udvej, hvis markedet ikke kan tilbyde den nødvendige gasmængde, herunder den, som tilbydes frivilligt af ikkebeskyttede kunder, til at opfylde efterspørgslen fra solidaritetsbeskyttede kunder. Desuden skal foranstaltningerne i den anmodende medlemsstats nødplan, herunder tvungen indskrænkning af forsyningen til visse kundegrupper ned til de solidaritetsbeskyttede kunders niveau, være udtømte.

(74)Den hastende karakter og konsekvenserne af en mulig aktivering af solidaritetsmekanismen bør indebære et tæt samarbejde mellem de involverede medlemsstater, Kommissionen og de kompetente kriseledere som udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2017/1938. Anmodningen bør derfor meddeles til alle parter i god tid og indeholde et minimum af oplysninger, der gør det muligt for de solidaritetsydende medlemsstater at svare uden ophold. En solidaritetsydende medlemsstats svar bør omfatte oplysninger om den gasmængde, der kan leveres til den anmodende medlemsstat, herunder også de mængder, der kan frigøres under anvendelse af ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Medlemsstaterne kan aftale yderligere tekniske og koordineringsmæssige ordninger for at lette den rettidige reaktion på solidaritetsanmodninger. Når de yder solidaritet, bør medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder sikre nettets driftssikkerhed og pålidelighed.

(75)Den anmodende medlemsstat bør kunne modtage solidaritet fra flere medlemsstater. Solidaritetsmekanismen bør kun være standard for de tilfælde, hvor den solidaritetsydende medlemsstat ikke har indgået nogen bilateral aftale med den anmodende medlemsstat. Hvis en bilateral aftale er indgået mellem den anmodende og den solidaritetsydende medlemsstat bør en sådan aftale have forrang og finde anvendelse mellem dem.

(76)Kommissionen bør kunne overvåge standardanvendelsen af solidaritetsmekanismen og bør, hvis det skønnes nødvendigt, være i stand til at lette matchningen af anmodninger om solidaritet. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en interaktiv platform, der via en skabelon muliggør løbende indgivelse i realtid af solidaritetsanmodninger og deres matchning med de respektive tilgængelige mængder.

(77)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

(78)Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kræver samarbejde på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I — GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes regler for hurtig etablering af en facilitet, der giver mulighed for fælles aggregering af efterspørgsel efter og køb af gas for virksomheder, der er etableret inden for Unionen eller de kontraherende parter i Energifællesskabet, samt for reservation og en gennemsigtighedsplatform for LNG og gaslagre samt regler om håndtering af kapacitetsbegrænsninger i gastransmissionsnet;

der indføres også mekanismer til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser ved hjælp af et ad hoc-benchmark for LNG-priser, der skal udvikles af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), en midlertidig mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet for ekstreme prisudsving og udviklingen af en markedskorrektionsmekanisme for gasbørser;

der fastsættes regler i tilfælde af, at der erklæres en nødsituation på gasområdet, med henblik på at distribuere gas retfærdigt på tværs af grænserne, sikre gas til de vigtigste kunder og sikre, at der træffes solidaritetsforanstaltninger på tværs af grænserne.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"naturgasvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er endelig kunde

1)"LNG-facilitet": en terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring

2)"gaslagerfacilitet": et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes og/eller drives af en naturgasvirksomhed, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv

3)"serviceleverandør": en virksomhed, der er etableret i Unionen, og som Kommissionen, gennem en offentlig udbudsprocedure i henhold til forordning (EU) 2018/1046, har indgået kontrakt med om at tilrettelægge det fælles indkøb og udføre de opgaver, der er anført i artikel 7

4)"IT-værktøj til fælles indkøb": et IT-værktøj, hvorigennem den virksomhed, som Kommissionen har indgået kontrakt med, fungerer som serviceleverandør ved at aggregere efterspørgslen fra naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder, og ved at søge tilbud fra naturgasleverandører eller -producenter for at matche den pågældende aggregerede efterspørgsel

5)"ACER": Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder som oprettet ved forordning (EU) 2019/942

6)"LNG-handel": købs- og salgstilbud eller transaktioner i forbindelse med køb eller salg af LNG,

a)som specificerer levering inden for Unionen, eller

b)som resulterer i levering inden for Unionen, eller

c)hvor en af modparterne konverterer LNG til gasform i en terminal i Unionen

7)"LNG-markedsdata": optegnelser over købs- og salgstilbud eller transaktioner i forbindelse med LNG-handel, herunder de data, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1

8)"LNG-markedsdeltager": enhver fysisk eller juridisk person, uanset den pågældendes hjemsted eller bopæl, som deltager i LNG-handel

9)"LNG-prisvurdering": fastsættelse af en daglig referencepris for LNG-handel i overensstemmelse med en metode, der fastsættes af ACER

10)"LNG-benchmark": betyder ved anvendelsen af denne forordning fastsættelse af et spænd mellem den daglige LNG-prisvurdering og end-of-day afviklingsprisen for TTF Gas Futures front month-kontrakten, som ICE dagligt offentliggør på sit websted

11)"markedsplads": en af følgende:

a)"reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

b)"multilateral handelsfacilitet": et multilateralt system som defineret i artikel 4, stk.1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU

c)"organiseret handelsfacilitet": et multilateralt system som defineret i artikel 4, stk.1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU

12)"energirelateret front month-råvarederivat": et råvarederivat som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 30), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 24 , der handles på en markedsplads, og hvis underliggende aktiv er elektricitet eller gas, og hvis udløbsdato er den tidligste blandt de derivater med en løbetid på en måned, der handles på en given markedsplads

13)"kompetent myndighed": en kompetent myndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU

14)"kritisk gasmængde til elproduktion": det maksimale gasforbrug, der er nødvendigt i elsektoren for at sikre tilstrækkelig dækning i det simulerede værst tænkelige scenario i vintertilstrækkelighedsvurderingen, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2019/941 om risikoberedskab i elsektoren

15)"beskyttet kunde": en beskyttet kunde som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2017/1938

16)"solidaritetsbeskyttet kunde": en solidaritetsbeskyttet kunde som defineret i artikel 2, nr. 6), i forordning (EU) 2017/1938.

KAPITEL II — Bedre koordinering af gasindkøb

Afdeling 1

Koordinering af gasindkøb i Unionen

Artikel 3

Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger

1)Naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder, der er etableret i EU, eller de af medlemsstaternes myndigheder eller regulerede enheder, som har til hensigt at indlede forhandlinger med naturgasproducenter eller -leverandører om køb af, handel med eller levering af gasmængder på over 5 TWh, skal underrette Kommissionen om deres hensigt om at indgå en gasforsyningskontrakt eller et aftalememorandum, inden de indgår en sådan kontrakt eller et aftalememorandum i overensstemmelse med denne artikel.

2)Naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder, der er etableret i EU, eller medlemsstaternes myndigheder eller regulerede enheder skal underrette Kommissionen mindst seks uger før indgåelsen af en juridisk bindende kontrakt eller et juridisk bindende aftalememorandum som omhandlet i stk. 1 om kontraktpartnerens eller -partnernes identitet, de relevante mængder, de relevante datoer og, hvor det er relevant, den serviceleverandør, der tilrettelægger disse indkøb på en medlemsstats vegne.

3)Hvis Kommissionen finder, at planlagte gasindkøb hos naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder, der er etableret i EU, eller hos medlemsstaternes myndigheder eller regulerede enheder kan have en negativ indvirkning på den fælles indkøbsmekanisme, det indre marked, forsyningssikkerheden eller energisolidariteten, kan Kommissionen rette en henstilling til de relevante medlemsstater om at træffe passende foranstaltninger for at undgå sådanne negative virkninger.

4)Kommissionen underretter det i artikel 4 omhandlede ad hoc-styringsråd, inden den fremsætter en henstilling, jf. stk. 3.

5)Når der forelægges oplysninger for Kommissionen i henhold til stk. 1 og 2, kan de enheder, der forelægger oplysningerne, angive, om nogle af oplysningerne, hvad enten det er kommercielle eller andre oplysninger, hvis offentliggørelse vil kunne skade de involverede parters aktiviteter, skal betragtes som fortrolige, og om de forelagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater.

6)Anmodninger om fortrolighed i medfør af denne artikel begrænser ikke Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger. Kommissionen sikrer, at adgangen til de fortrolige oplysninger er strengt begrænset til de af dens tjenestegrene, for hvilke det er absolut nødvendigt at råde over disse oplysninger. Kommissionens repræsentanter behandler følsomme oplysninger med den behørige fortrolighed.

7)Uden at det berører artikel 346 i TEUF, udveksles oplysninger, der er fortrolige, kun med Kommissionen og andre relevante myndigheder, hvis en sådan udveksling er nødvendig for anvendelsen af denne forordning. De udvekslede oplysninger begrænses til, hvad der er relevant og forholdsmæssigt under hensyn til formålet med udvekslingen. Oplysningernes fortrolighed skal bevares under udvekslingen, og sikkerheden og de kommercielle interesser skal beskyttes for de enheder, der er omfattet af denne forordning. Faciliteten må ikke anvende de indsamlede oplysninger til andre formål end at opfylde kontrakten.

8)Alle servere og oplysninger skal fysisk befinde sig og opbevares på Unionens område.

Artikel 4

Ad hoc-styringsrådet

1)Der oprettes et ad hoc-styringsråd for at lette koordineringen af aggregering af efterspørgslen og fælles indkøb.

2)Ad hoc-styringsrådet nedsættes af Kommissionen senest 6 uger efter denne forordnings ikrafttræden, og det sammensættes af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen. Repræsentanterne for de kontraherende parter i Energifællesskabet kan på opfordring fra Kommissionen deltage i møder i ad hoc-styringsrådet om alle spørgsmål af fælles interesse. Kommissionen leder ad hoc-styringsrådet.

3)Ad hoc-styringsrådet vedtager sin egen forretningsorden med kvalificeret flertal senest en måned efter denne forordnings ikrafttræden.

4)Ad hoc-styringsrådet bistår ved vurderingen af de oplysninger, der forelægges Kommissionen i henhold til artikel 3, navnlig med hensyn til, om de relevante gasindkøb øger forsyningssikkerheden i Unionen og er forenelige med princippet om energisolidaritet. Ad hoc-styringsrådet tager hensyn til de positive virkninger af virksomhedernes deltagelse i de fælles indkøb, der tilrettelægges af serviceleverandøren, for forsyningssikkerheden i Unionen og energisolidariteten, hvor det er relevant.

Afdeling 2

Fælles udbud og aggregering af efterspørgsel

Artikel 5

Midlertidig tjenesteydelseskontrakt med en serviceleverandør

1)Gennem en offentlig udbudsprocedure i henhold til forordning (EU) 2018/1046 indgår Kommissionen kontrakter om de nødvendige tjenesteydelser fra en enhed, der er etableret i EU, og som fungerer som serviceleverandør med henblik på at udføre de opgaver, der er fastsat i artikel 7.

2)Tjenesteydelseskontrakten med den valgte serviceleverandør skal fastlægge ejerskabet til de oplysninger, som serviceleverandøren har indhentet, og indeholde bestemmelser om muligheden for at overføre disse oplysninger til Kommissionen ved tjenesteydelseskontraktens opsigelse eller udløb.

3)Kommissionen fastlægger i tjenesteydelseskontrakten de praktiske aspekter af serviceleverandørens virksomhed, herunder brugen af IT-værktøjet til fælles indkøb, sikkerhedsforanstaltningerne, valutaen eller valutaerne, betalingsordningen og forpligtelserne.

4)I tjenesteydelseskontrakten med serviceleverandøren forbeholdes Kommissionen ret til at overvåge og revidere serviceleverandøren. Med henblik herpå skal Kommissionen have fuld adgang til de oplysninger, som serviceleverandøren er i besiddelse af.

5)Kommissionen kan anmode serviceleverandøren om at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at denne kan udføre de opgaver, der er anført i artikel 7, og for at sætte Kommissionen i stand til at kontrollere, at naturgasvirksomhederne og de gasforbrugende virksomheder opfylder de forpligtelser, der følger af artikel 6b i forordning (EU) 2017/1938.

Artikel 6

Kriterier for udvælgelse af serviceleverandøren

1)Serviceleverandøren udvælges af Kommissionen på grundlag af følgende udvælgelseskriterier:

a)Serviceleverandøren skal være etableret og have sit driftssted på en medlemsstats område.

b)Serviceleverandøren må ikke:

i)være omfattet af restriktioner i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, navnlig Unionens restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, eller på baggrund af handlinger, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

ii)være direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handle på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive EU-foranstaltninger, eller

iii)være direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handle på vegne af eller efter anvisning fra Den Russiske Føderation eller dens regering eller være direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af russiske fysiske eller juridiske personer eller enheder eller organer, der er etableret i Rusland.

2)Uden at det berører andre due diligence-forpligtelser, skal der indføres kontraktlige forpligtelser for at sikre, at serviceleverandøren hverken direkte eller indirekte stiller pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for eller til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som:

a)er omfattet af restriktioner i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, navnlig Unionens restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, eller på baggrund af handlinger, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

b)er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive EU-foranstaltninger, eller

c)er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra Den Russiske Føderation eller dens regering eller er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af russiske fysiske eller juridiske personer eller enheder eller organer, der er etableret i Rusland.

3)Serviceleverandøren må ikke være en del af en vertikalt integreret virksomhed, der er aktiv inden for produktion eller levering af naturgas inden for Unionen eller de kontraherende parter i Energifællesskabet.

4)Kommissionen fastlægger sine udvælgelses- og tildelingskriterier under hensyntagen til bl.a. følgende kriterier, der skal specificeres i udbuddet:

a)erfaring med at etablere og gennemføre udbuds- eller auktionsprocesser for naturgas eller tilknyttede tjenester, såsom transporttjenester, ved hjælp af særlige IT-værktøjer

b)erfaring med at skræddersy udbuds- eller auktionsprocesser til forskellige behov såsom geografisk fokus eller tidsplanlægning

c)erfaring med udvikling af IT-værktøjer med henblik på at aggregere efterspørgslen fra flere deltagere og matche den med forsyningsmulighederne

d)kvaliteten af informationssystemets sikkerhed, især med hensyn til databeskyttelse og internetsikkerhed, og

e)kapacitet til at identificere og akkreditere deltagerne, både som juridisk enhed og med hensyn til finansiel kapacitet.

Artikel 7

Serviceleverandørens opgaver

1)Serviceleverandøren skal tilrettelægge fælles indkøb og navnlig:

a)aggregere efterspørgslen fra naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder med støtte fra IT-værktøjet til fælles indkøb

b)søge tilbud fra naturgasleverandører eller -producenter for med støtte fra IT-værktøjet til fælles indkøb at matche den aggregerede efterspørgsel og tildele adgangsrettigheder til forsyningen

c)kontrollere, akkreditere og registrere sine brugere, og

d)levere eventuelle hjælpefunktioner til sine brugere eller til Kommissionen, hvis disse er nødvendige for en korrekt udførelse af de handlinger, der er fastsat i den i artikel 5 omhandlede kontrakt.

2)Betingelserne for registrering af brugere, offentliggørelse og rapportering fastsættes i kontrakten.

Artikel 8

Deltagelse i fælles indkøb

1)Deltagelsen i fælles indkøb er åben for alle naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen eller Energifællesskabets kontraherende parter. Naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder må ikke deltage i aggregeringen af efterspørgslen, hvis de:

a)er omfattet af restriktioner i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, navnlig Unionens restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, eller på baggrund af handlinger, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

b)er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af disse af Unionens restriktive foranstaltninger, eller

c)er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra Den Russiske Føderation eller dens regering eller være direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af russiske fysiske eller juridiske personer eller enheder eller organer, der er etableret i Rusland.

2)Der skal indføres kontraktlige forpligtelser for at sikre, at ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer, der hidrører fra deltagelse i fælles indkøb tilrettelagt af serviceleverandøren, direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som:

a)er omfattet af restriktioner i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, navnlig Unionens restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, eller på baggrund af handlinger, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

b)er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af disse af Unionens restriktive foranstaltninger, eller

c)er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra Den Russiske Føderation eller dens regering eller er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af russiske fysiske eller juridiske personer eller enheder eller organer, der er etableret i Rusland.

3)Medlemsstaterne eller andre interessenter kan yde likviditetsstøtte, herunder garantier, til deltagerne i fælles indkøb, der tilrettelægges af serviceleverandøren, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, hvor det er relevant. Dette kan omfatte garantier til dækning af behov for sikkerhedsstillelse eller til dækning af risikoen for yderligere omkostninger som følge af andre køberes insolvens i forbindelse med den samme fælles indkøbskontrakt.

4)De begrænsninger, der er fastsat i stk. 1 og 2, finder anvendelse på afdeling 2 og afdeling 3 for så vidt angår gasindkøbskonsortier og navnlig på artikel 5, 7, 10, 11 og 12.

Artikel 9

Naturgasforsyninger, der er udelukket fra fælles indkøb

1)Naturgasforsyninger med oprindelse i Den Russiske Føderation, der kommer ind i medlemsstaterne eller de kontraherende parter i Energifællesskabet gennem følgende indgangssteder, er udelukket fra fælles indkøb:

a)Greifswald

b)Lubmin II

c)Imatra

d)Narva

e)Värska

f)Luhamaa

g)Sakiai

h)Kotlovka

i)Kondratki

j)Wysokoje

k)Tieterowka

l)Mozyr

m)Kobryn

n)Sudha (RU)/Ukraine

o)Belgorod RU/Ukraine

p)Valuyki RU/Ukraine

q)Serebryanka RU/Ukraine

r)Pisarevka RU/Ukraine

s)Sokhranovka RU/Ukraine

t)Prokhorovka RU/Ukraine

u)Platovo RU/Ukraine

v)Strandzha 2 (BG) /Malkoclar (TR)

Artikel 10

Obligatorisk brug af serviceleverandøren

1)Medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at naturgasvirksomheder inden for deres jurisdiktion deltager i den proces for aggregering af efterspørgslen, som serviceleverandøren tilrettelægger, som et af de mulige midler til at nå de fyldningsmål, der er anført i artikel 6a i forordning (EU) 2017/1938, og til med henblik derpå at gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 6b i nævnte forordning.

2)Medlemsstater med underjordiske lagre skal kræve, at naturgasvirksomheder inden for deres jurisdiktion deltager i aggregeringen af efterspørgslen, som tilrettelægges af serviceleverandøren, med mængder svarende til mindst 15 % af den samlede mængde, der er nødvendig for at nå det mål på 90 % fyldning af lagerfaciliteterne, der er omhandlet i artikel 6a, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1938.

3)Medlemsstater uden underjordiske lagerfaciliteter skal kræve, at naturgasvirksomheder inden for deres jurisdiktion deltager i aggregeringen af efterspørgslen, som tilrettelægges af serviceleverandøren, med mængder svarende til mindst 15 % af de grænseoverskridende fyldningsforpligtelser, der er omhandlet i artikel 6c, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1938.

Artikel 11

Gasindkøbskonsortier

Naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder, der deltager i den af serviceleverandøren tilrettelagte aggregering af efterspørgslen, kan koordinere elementer i indkøbskontraktens betingelser eller anvende fælles indkøbskontrakter med henblik på at opnå bedre betingelser hos deres leverandører, forudsat at de overholder EU-retten, herunder Unionens konkurrencelovgivning, navnlig artikel 101 og 102 i TEUF, hvilket Kommissionen kan fastsætte i en afgørelse i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1/2003, og overholder gennemsigtighedskravet i henhold til artikel 3.

Afdeling 3

Foranstaltninger til forbedring af anvendelsen af LNG-terminaler og -rørledninger

Artikel 12

Sekundær kapacitetsreservationsplatform for brugere af LNG- og lagerfaciliteter

Brugere af LNG- og lagerfaciliteter skal have ret til at videresælge deres aftalte kapacitet på det sekundære marked, jf. forordning (EF) nr. 715/2009. LNG-facilitets- og lagerfacilitetsoperatører skal hver for sig eller på regionalt plan etablere en gennemsigtig og ikkediskriminerende reservationsplatform, hvor brugere af LNG-faciliteter og lagerfaciliteter kan videresælge deres aftalte kapacitet på det sekundære marked, senest to måneder efter [denne forordnings ikrafttræden].

Artikel 13

Gennemsigtighedsplatform for LNG- og lagerfaciliteter

1)LNG-facilitetoperatørerne og lagerfacilitetoperatørerne skal oprette henholdsvis en europæisk gennemsigtighedsplatform for LNG-faciliteter og en gennemsigtighedsplatform for lagerfaciliteter senest 2 måneder efter [datoen for forordningens ikrafttræden] for på en gennemsigtig og brugervenlig måde at offentliggøre de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 715/2009. De regulerende myndigheder kan anmode disse operatører om at offentliggøre eventuelle yderligere oplysninger, der er relevante for systembrugerne.

2)LNG-faciliteter, der er blevet indrømmet en undtagelse fra reglerne om tredjepartsadgang i henhold til artikel 22 i direktiv 2003/55/EF og artikel 36 i direktiv 2009/73/EF, og operatører af naturgaslagre, der er omfattet af systemet med forhandlet tredjepartsadgang som omhandlet i artikel 33, stk. 3, i direktiv 2009/73/EF, skal offentliggøre tariffer for infrastruktur senest en måned efter [datoen for forordningens ikrafttræden].

Artikel 14

Mere effektiv udnyttelse af transmissionskapacitet

1)Transmissionssystemoperatører skal tilbyde underudnyttet aftalt uafbrydelig kapacitet i henhold til stk. 2 som et månedligt kapacitetsprodukt og som dags- og intradagskapacitetsprodukter for måneden i tilfælde af underudnyttelse i henhold til stk. 2.

2)Aftalt uafbrydelig kapacitet anses for at være underudnyttet, hvis en netbruger har anvendt eller tilbudt mindre end 80 % i gennemsnit af den reserverede uafbrydelige kapacitet inden for de seneste 30 dage. Transmissionssystemoperatøren skal løbende overvåge den uudnyttede kapacitet og underrette netbrugeren om den kapacitetsmængde, der skal trækkes tilbage, inden der i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2017/459 underrettes om den kapacitetsmængde, der udbydes ved den kommende rullende månedskapacitetsauktion.

3)Den kapacitetsmængde, der udbydes, er lig med forskellen mellem den gennemsnitlige udnyttelse i den foregående måned og 80 % af den uafbrydelige kapacitet, som der blev indgået aftale om for en periode på over en måned.

4)Disponibel kapacitet, der udbydes på en auktion, har ved tildelingen af kapacitet forrang frem for kapacitet, der indgår i en auktion fra denne mekanisme.

5)Hvis transmissionssystemoperatørens udbudte kapacitet sælges, trækkes den tilbage fra den oprindelige indehaver af den aftalte kapacitet. Den oprindelige indehaver kan anvende den tilbagetrukne uafbrydelige kapacitet som afbrydelig kapacitet.

Kapitel III — Foranstaltninger til forebyggelse af uforholdsmæssigt høje gaspriser og uforholdsmæssigt stor intradagsprisvolatilitet på markederne for energiderivater

Afdeling 1

Midlertidigt intradagsværktøj til håndtering af uforholdsmæssigt stor volatilitet på markederne for energiderivater

Artikel 15

Mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet

1)Senest den 31. januar 2023 skal hver markedsplads, på hvilken der handles energirelaterede front month-råvarederivater, for hvert energirelateret front month-råvarederivat, der handles på den, oprette en mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet baseret på en øvre og nedre prisgrænse ("prisgrænser"), som definerer de højeste og laveste priser, som ordrer kan udføres til ("mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet"). Markedspladserne skal sikre, at mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet forhindrer uforholdsmæssigt store prisudsving inden for en handelsdag for disse energirelaterede front month-råvarederivater.

2)For hvert energirelateret front month-råvarederivat, der handles på dem, skal markedspladserne fastlægge den beregningsmetode, der skal anvendes til bestemmelse af prisgrænserne i forhold til en referencepris. Dagens første referencepris skal være lig med åbningsprisen. De efterfølgende referencepriser skal være den seneste markedspris, der er observeret med regelmæssige mellemrum. Hvis handelen afbrydes i løbet af handelsdagen, skal den første referencepris efter afbrydelsen være lig med åbningsprisen for den genoptagne handel.

3)Prisgrænserne udtrykkes enten i absolut værdi eller i relative tal i form af en procentvis ændring i forhold til referenceprisen. Markedspladserne skal tilpasse beregningsmetoden til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt energirelateret front month-råvarederivat, likviditetsprofilen for det marked, hvor derivatet handles, og derivatets volatilitetsprofil. Markedspladserne skal underrette den kompetente myndighed om metoden uden unødig forsinkelse.

4)Markedspladserne skal forny prisgrænserne med regelmæssige mellemrum i åbningstiden på grundlag af referenceprisen.

5)Markedspladserne skal uden unødig forsinkelse offentliggøre egenskaberne ved den mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet, de har indført.

6)Mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet må ikke erstatte nogen af de "circuit breakers" (automatiske afbrydere af handelen), der allerede er etableret af markedspladserne i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU før datoen for denne forordnings ikrafttræden, og finder anvendelse ud over dem.

7)Hvis en markedsplads har til hensigt at ændre beregningsmetoden for de prisgrænser, der gælder for et givet energirelateret front month-råvarederivat, underretter den uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om de påtænkte ændringer.

8)Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer de ensartede betingelser for gennemførelsen af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert enkelt energirelateret front month-råvarederivat, likviditetsprofilen på markedet for dette derivat og dets volatilitetsprofil. For at sikre, at markedspladser, der tilbyder handel med energirelaterede front month-råvarederivater, fungerer gnidningsløst, kan Kommissionen præcisere, med hvilke intervaller prisgrænserne vil blive fornyet, eller hvilke foranstaltninger der skal træffes, hvis handelen bevæger sig uden for disse prisgrænser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33.

Artikel 16

De kompetente myndigheders rolle

1)De kompetente myndigheder skal føre tilsyn med gennemførelsen af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet. De kompetente myndigheder sikrer, at forskelle i gennemførelsen af mekanismer til styring af intradagsprisvolatilitet på markedspladser, der er etableret i deres medlemsstater, er behørigt begrundet i de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende markedspladser eller råvarederivater.

2)De kompetente myndigheder skal sikre, at markedspladserne gennemfører passende foreløbige mekanismer, der sikrer, at uforholdsmæssigt stor volatilitet på markederne for energirelaterede front month-råvarederivater afbødes frem til oprettelsen af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet som omhandlet i artikel 15, stk. 1.

3)De kompetente myndigheder skal aflægge rapport til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om gennemførelsen mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet på de markedspladser, som de fører tilsyn med, senest 3 uger efter denne forordnings ikrafttræden og derefter med regelmæssige mellemrum.

Artikel 17

ESMA's koordinerende rolle

1)ESMA koordinerer og overvåger gennemførelsen af mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet på grundlag af de rapporter, som de kompetente myndigheder forelægger den i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3.

2)ESMA dokumenterer eventuelle forskelle i gennemførelsen af mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet i alle Unionens jurisdiktioner på grundlag af rapporterne fra de nationale kompetente myndigheder. Senest den [Publikationskontoret: indsæt venligst datoen seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] forelægger ESMA Kommissionen en rapport med en evaluering af effektiviteten af mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet. På grundlag af denne rapport overvejer Kommissionen, om der skal forelægges et forslag til ændring af denne forordning for Rådet.

Afdeling 2

ACER's opgaver vedrørende indsamling og offentliggørelse af objektive prisdata

 Artikel 18

ACER's opgaver og beføjelser til at foretage prisvurderinger og fastsætte benchmarks

1)ACER udarbejder og offentliggør hurtigst muligt en LNG-prisvurdering, der herefter udarbejdes og offentliggøres dagligt. Med henblik på LNG-prisvurderingen indsamler og behandler ACER systematisk LNG-markedsdata om transaktioner.

2) ACER udarbejder og offentliggør et dagligt LNG-benchmark, der starter senest den 31. marts. Med henblik på LNG-benchmarket indsamler og behandler ACER systematisk alle LNG-markedsdata.

3)Med henblik på udførelsen af sine opgaver i henhold til nærværende afdeling har ACER de beføjelser, der er tillagt det i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014, og de forpligtelser og forbud, der i forordning (EU) nr. 1227/2011 pålægges markedsdeltagerne, finder anvendelse på LNG-markedsdeltagere.

Artikel 19

LNG-prisvurderinger og -benchmark

1)LNG-prisvurderingen offentliggøres dagligt og senest kl. 18.00 CET for så vidt angår vurderingen af den egentlige købs- eller salgspris. Senest den 1. marts 2023 offentliggør ACER ud over LNG-prisvurderingen også dagligt LNG-benchmarket senest kl. 19.00 eller så hurtigt som teknisk muligt.

2)Med henblik på denne artikel kan ACER gøre brug af en tredjeparts tjenester.

Artikel 20

Levering af LNG-markedsdata til ACER 

1)LNG-markedsdeltagerne skal i overensstemmelse med specifikationerne i artikel 21 dagligt indberette LNG-markedsdata til ACER i et standardiseret format, gennem en transmissionsprotokol af høj kvalitet og så tæt på realtid som teknologisk muligt inden offentliggørelsen af den daglige prisvurdering (kl. 18.00).

2)Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer det tidspunkt, hvor markedsdata skal indgives inden den daglige offentliggørelse af LNG-prisvurderingen, jf. stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33.

3)Hvor det er relevant og efter høring af Kommissionen, udsteder ACER retningslinjer om:

a) de oplysninger, der skal indberettes, ud over de nuværende oplysninger om indberetningspligtige transaktioner og fundamentale data i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014, herunder bud og tilbud, og

b) den procedure, det standardformat og det elektroniske format, der skal anvendes ved indsendelsen af data med henblik på levering af de krævede markedsdata, samt de tekniske og organisatoriske krav til indsendelsen af disse data.

4)LNG-markedsdeltagerne skal indsende de krævede LNG-markedsdata til ACER gratis og via de indberetningskanaler, der er oprettet af ACER.

Artikel 21

Kvaliteten af markedsdata 

1)LNG-markedsdata skal omfatte:

a)kontraktens parter, herunder indikator for køb/salg

b)den indberettende part

c)transaktionsprisen

d)kontraktmængderne

e)kontraktens værdi

f)ankomstvinduet for LNG-ladningen

g)leveringsbetingelser

h)leveringssteder

i)tidsstempeloplysninger for alle følgende:

i)tidspunktet for afgivelse af buddet eller tilbuddet

ii)transaktionstidspunktet

iii)tidspunktet for indberetning af buddet, tilbuddet eller transaktionen

iv)ACER's modtagelse af LNG-markedsdata

2)LNG-markedsdeltagerne skal forsyne ACER med LNG-markedsdata i følgende enheder og valutaer:

a)transaktions-, bud- og tilbudspriser pr. enhed skal indberettes i den valuta, der er angivet i kontrakten, og i EUR/MWh og omfatte de anvendte omregningskurser og vekselkurser, hvis dette er relevant

b)kontraktmængderne skal indberettes i de enheder, der er angivet i kontrakterne, og i MWh.

c)ankomstvinduer skal indberettes i form af leveringsdatoer udtrykt i UTC-format

d)leveringsstedet skal angives med en gyldig identifikator, der er opført af ACER (liste over LNG-faciliteter, der er omfattet af rapportering og forordning (EU) nr. 1227/2011 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014) € tidsstempeloplysningerne skal indberettes i UTC-format

e)hvis det er relevant, indberettes prisformlen i den langsigtede kontrakt, som prisen udledes af, i sin helhed.

3)ACER udsteder retningslinjer for, efter hvilke kriterier en enkelt indberetter tegner sig for en betydelig del af de LNG-markedsdata, der er indberettet inden for en bestemt referenceperiode, og hvordan denne situation skal håndteres i dets daglige LNG-prisvurdering og LNG-benchmarks.

Artikel 22

Driftskontinuitet

ACER gennemgår og ajourfører regelmæssigt sin metode til LNG-referenceprisvurdering og LNG-benchmarks samt den metode, der anvendes til indberetningen af markedsdata og offentliggørelsen af sine LNG-prisvurderinger og LNG-benchmarks, under hensyntagen til synspunkterne fra de enheder, der indberetter de nævnte data synspunkter.

Afdeling 3

Artikel 23

Markedskorrektionsmekanisme 

1)Rådet kan efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse om en midlertidig mekanisme til begrænsning af episoder med uforholdsmæssigt høje gaspriser.

2)Den i stk. 1 omhandlede afgørelse:

a)skal fastlægge en dynamisk markedskorrektionsmekanisme for naturgastransaktioner i det virtuelle handelspunkt Title Transfer Facility (TTF), der drives af Gasunie Transport Services B.V. Andre EU-gashandelsknudepunkter kan knyttes til den korrigerede TTF-spotpris via en dynamisk priskorridor.

b)må ikke berøre "over-the-counter"-gashandel

c)må ikke bringe Unionens gasforsyningssikkerhed i fare

d)skal afhænge af de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af gasbesparelsesmålet

e)må ikke føre til en samlet stigning i gasforbruget

f)skal udformes på en sådan måde, at den ikke forhindrer markedsbaserede gasstrømme inden for EU

g)må ikke påvirke energiderivatmarkedernes stabilitet og velordnede funktion, og

h) skal tage hensyn til gaspriserne på de forskellige organiserede markedspladser i Unionen.

Artikel 24

Suspension af markedskorrektionsmekanismen

Rådet vedtager straks i overensstemmelse med et forslag fra Kommissionen og efter en eventuel henstilling fra ACER en afgørelse om at suspendere markedskorrektionsmekanismen, hvis årsagerne til indførelsen ikke længere er gyldige, navnlig vedrørende episoder med uforholdsmæssigt høje gaspriser, eller hvis der opstår utilsigtede markedsforstyrrelser, som har en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden og strømmene inden for EU. Markedskorrektionsmekanismen finder kun anvendelse, så længe denne forordning er i kraft.

KAPITEL IV — FORANSTALTNINGER I TILFÆLDE AF EN NØDSITUATION PÅ GASOMRÅDET

Afdeling 1 

Tildelingsmekanisme i tilfælde af en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau 

Artikel 25

Forslag til en tildelingsmekanisme

1)Rådet kan på forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse om en prisfastsættelsesmekanisme, der er i overensstemmelse med standardbetingelserne for solidaritetsordninger, og om tildeling af gaskapacitet til forsyning af medlemsstater, for hvilke der er erklæret en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1938.

2)Afgørelsen skal sikre, at adgangen til tilgængelige gaskilder i tilfælde af en betydelig forstyrrelse af gasforsyningerne, der berører en hel region, deles på passende vis mellem medlemsstaterne.

Artikel 26

Inddragelse af krisestyringsgruppen

Forslaget skal inddrage den krisestyringsgruppe, der er omhandlet i artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1938, i oprettelsen og gennemførelsen af tildelingsmekanismen.

Afdeling 2 

Gassolidaritet for elforsyning, vigtige industrier og beskyttede kunder 

Artikel 27

Udvidelse af solidaritetsbeskyttelsen til de gasmængder, der er kritiske for elforsyningssikkerheden

1)En solidaritetsforanstaltning i henhold til artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2017/1938 finder kun anvendelse, hvis den anmodende medlemsstat ikke har været i stand til at dække:

a)manglende gasforsyning til virksomhedens solidaritetsbeskyttede kunder eller

b)den gasmængde, der er kritisk for elforsyningssikkerheden, jf. bilag 1, på trods af anvendelsen af den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3. Betingelserne i artikel 13, stk. 3, litra b)-d), finder anvendelse.

2)De medlemsstater, der er forpligtet til at yde solidaritet i henhold til artikel 13, stk. 1 eller 2, i forordning (EU) 2017/1938, har ret til at fratrække følgende fra solidaritetstilbuddet:

a)forsyninger til deres beskyttede kunder i det omfang, væsentlige mængder påvirkes, og

b)forsyninger af de gasmængder, der er kritiske for elforsyningssikkerheden.

3)De gasmængder, der er kritiske for elforsyningssikkerheden, må ikke overstige de mængder, der er angivet i bilag 1. Hvis en medlemsstat kan påvise, at der kræves en større gasmængde for at undgå en elkrise i medlemsstaten, kan Kommissionen efter en behørigt begrundet anmodning beslutte at tillade fratrækning af større mængder.

Artikel 28

Foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen vedrørende beskyttede kunder

1)Medlemsstaterne kan undtagelsesvis og i denne forordnings anvendelsesperiode træffe foranstaltninger til at reducere det ikkevæsentlige forbrug hos beskyttede kunder (som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2017/1938), navnlig når der erklæres et af kriseniveauerne i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 12 i forordning (EU) 2017/1938 eller en EU-alarmsituation i henhold til forordning (EU) 2022/1369. Sådanne foranstaltninger skal begrænses til ikkevæsentlige anvendelser af gas og skal tage hensyn til de elementer, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas.

2)Forbruget hos sårbare forbrugere (som defineret af medlemsstaterne i henhold til artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas) må under ingen omstændigheder reduceres, og medlemsstaterne må ikke afbryde forsyningen til beskyttede kunder som følge af anvendelsen af stk. 1.

Artikel 29

Beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende strømme

I tilfælde af en anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 6, første afsnit, i forordning (EU) 2017/1938 om at ophæve unødige begrænsninger af grænseoverskridende gasstrømme eller adgang til gasinfrastruktur eller foranstaltninger, der bringer gasforsyningen i en anden medlemsstat i fare, skal den kompetente myndighed som defineret i artikel 2, stk. 7, i forordning (EU) 2017/1938 eller medlemsstaten ændre sin foranstaltning eller træffe foranstaltninger for at sikre overholdelse af artikel 12, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1938. Proceduren i artikel 12, stk. 6, andet afsnit, i nævnte forordning finder ikke anvendelse.

Afdeling 3

Regler for iværksættelse af solidaritetsforanstaltninger 

Artikel 30

Midlertidig udvidelse af solidaritetsforpligtelserne til medlemsstater med LNG-faciliteter

1)Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger til ydelse af solidaritet i henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1938 finder ikke kun anvendelse på medlemsstater, der er direkte forbundet med den anmodende medlemsstat, men også på medlemsstater med LNG-faciliteter, forudsat at den nødvendige infrastruktur er til rådighed til transport af gassen til den anmodende medlemsstat.

2)Medlemsstater med LNG-faciliteter, der ikke er direkte forbundet med en anmodende medlemsstat, kan indgå bilaterale aftaler med andre medlemsstater om de nødvendige tekniske, juridiske og finansielle solidaritetsordninger, der finder anvendelse i forbindelse med ydelsen af solidaritet.

3)Standardreglerne for foranstaltninger til ydelse af solidaritet i henhold til artikel 31 finder også anvendelse på de ikkeforbundne medlemsstater, for så vidt en bilateral ordning ikke er indgået på tidspunktet for modtagelsen af en solidaritetsanmodning.

Artikel 31

Standardregler for solidaritetsforanstaltninger

1)Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 13, stk. 10, i forordning (EU) 2017/1938 ("solidaritetsaftale"), er levering af gas i henhold til forpligtelsen i artikel 13, stk. 1, i tilfælde af en nødsituation underlagt betingelserne i denne artikel.

2)Kompensationen for solidaritetsforanstaltningen i henhold til artikel 13, stk. 8, i forordning (EU) 2017/1938 må ikke overstige rimelige omkostninger. Den skal under alle omstændigheder omfatte:

a)prisen i den solidaritetsydende medlemsstat

b)omkostningerne til oplagring og transport til leveringsstedet

c)andre omkostninger, såfremt dette aftales mellem den anmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat.

3)Medmindre den anmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler en anden pris, skal prisen for den gas, der leveres til den anmodende medlemsstat, svare til den gennemsnitlige markedspris i den ydende medlemsstat i de 30 dage, der gik forud for anmodningen om solidaritet, eller til den tilsvarende gennemsnitlige markedspris på nærmeste tilgængelige børs eller virtuelle handelspunkt eller på et aftalt knudepunkt i løbet af den seneste måned.

4)De medlemsstater, der anmoder om solidaritet, skal afholde udgifterne til transport og oplagring. Den anmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat kan frit aftale yderligere omkostninger og betingelser.

5)Medmindre den anmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler andre kompensationsbetingelser, omfatter den kompensation, der skal betales i henhold til artikel 13, stk. 8, i forordning (EU) 2017/1938, ikke

a)omkostninger til økonomiske eller andre skader som følge af tvungen frakobling af belastning fra kunder i forbindelse med solidaritetsydelsen

b)omkostninger i forbindelse med retslige retssager eller voldgiftssager i den solidaritetsydende medlemsstat.

6)Kompensation for de gasmængder, der leveres i forbindelse med en solidaritetsanmodning i henhold til artikel 13, stk. 8, i forordning (EU) 2017/1938, skal betales direkte af den solidaritetsanmodende medlemsstat til den solidaritetsydende medlemsstat eller den enhed, som sidstnævnte angiver i sit solidaritetstilbud.

7)Den medlemsstat, som anmodningen om en solidaritetsforanstaltning er rettet til, skal sørge for solidaritetsforanstaltningerne hurtigst muligt og senest [3] dage efter anmodningen. En medlemsstat kan kun nægte at yde solidaritet til en medlemsstat, der anmoder om solidaritet, hvis den kan påvise, at den

a)ikke selv har tilstrækkelig gas til at forsyne sine solidaritetsbeskyttede kunder eller til at opfylde de gasmængder, der er kritiske for elforsyningssikkerheden, eller

b)ikke har tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet, jf. artikel 13, stk. 7, i forordning 2017/1938, og ikke har mulighed for at levere LNG.

8)Ud over de standardregler, der er fastsat i denne artikel, kan medlemsstaterne aftale tekniske ordninger og koordinere ydelsen af solidaritet.

9)Bestemmelserne i denne artikel berører ikke eksisterende ordninger for sikker og pålidelig drift af gassystemet.

Artikel 32

Procedure for solidaritetsforanstaltninger i mangel af en solidaritetsaftale

1)Når en medlemsstat vil anmode om anvendelse af solidaritetsforanstaltninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2017/1938, sender den en solidaritetsanmodning til en anden medlemsstat med angivelse af mindst følgende oplysninger: de ønskede gasmængder, oplysninger om gastryk, brændværdi, leveringssted, tidspunktet for første mulige levering og leveringens forventede varighed.

2)Solidaritetsanmodningen sendes samtidigt til de medlemsstater, der potentielt kan yde solidaritetsforanstaltninger, til Kommissionen og til de nationale kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2017/1938.

3)De medlemsstater, der modtager en solidaritetsanmodning, sender et svar med angivelse af, hvilken mængde der kan leveres til leveringsstederne på det ønskede tidspunkt, herunder hvilken mængde der kan leveres som følge af en eventuel indskrænkning eller frigivelse af strategiske lagre, hvis den mængde, der kan leveres ved hjælp af frivillige markedsforanstaltninger, er utilstrækkelig.

4)En solidaritetsanmodning skal indgives senest 24 timer før det angivne leveringstidspunkt. Solidaritetsanmodningen skal besvares inden for 24 timer. Den anmodende medlemsstat skal bekræfte modtagelsen af svaret og meddele, om den vil tage imod den tilbudte mængde, senest 24 timer før det ønskede leveringstidspunkt.

5)Der kan anmodes om solidaritet for en periode på en eller flere dage, og tilbuddet i svaret skal stemme overens med den varighed, der anmodes om.

6)Hvis der er flere medlemsstater, der yder solidaritet, og den anmodende medlemsstat har indgået bilaterale solidaritetsordninger med en eller flere af dem, har disse ordninger forrang. De standardbestemmelser, der er fastsat i denne artikel, finder kun anvendelse i forhold til de øvrige medlemsstater, der yder solidaritet.

7)Kommissionen kan lette gennemførelsen af solidaritetsaftaler, navnlig ved at stille en skabelon til rådighed på en sikret onlineplatform, der gør det muligt at sende anmodninger og tilbud i realtid.

KAPITEL V - AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Udvalgsprocedure

1)Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

2)Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 34

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 14 tages i anvendelse tre måneder efter, at denne forordning er trådt i kraft.

Forordningen anvendes i en periode på et år fra dens ikrafttræden.

Artikel 35

Evaluering 

Senest den 1. oktober 2023 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning i lyset af Unionens generelle gasforsyningssituation og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering. Kommissionen kan på grundlag af rapporten foreslå at forlænge forordningens gyldighed.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

EU-Energiplatform

Vurdering af LNG-prisen/fastsættelse af LNG-benchmark

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

X en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 25  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

X begrænset varighed

–X    gældende fra [ikrafttrædelsesdato] til [to år efter ikrafttrædelsen]

–X    finansielle virkninger fra 2022 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2022 til 2028 for betalingsbevillinger

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 26

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–X de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

GD: ENER				År  2022	År  2023	År  2024	År  2025	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)			I ALT
□Aktionsbevillinger
Budgetpost 30 02 20 04 02	Forpligtelser	(1a)		1,000							1,000
	Betalinger	(2a)			0,500	0,500					1,000
Budgetpost	Forpligtelser	(1b)
	Betalinger	(2b)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 31
Budgetpost		(3)
Bevillinger I ALT  til GD for Energi	Forpligtelser	=1a+1b+3		1,000							1,000
	Betalinger	=2a+2b +3			0,500	0,500					1,000

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)				2023	2024	2025	2026	2027	2028	I ALT
Budgetafsnit 1:	Forpligtelser	(1)		0,785	0,785	0,785	0,785	0,785				3,925
	Betalinger	(2)		0,785	0,785	0,785	0,785	0,785				3,925
Budgetafsnit 2:	Forpligtelser	(1a)			0,100	0,100	0,100	0,100				0,400
	Betalinger	(2a)			0,100	0,100	0,100	0,100				0,400
Budgetafsnit 3:	Forpligtelser	(3a)		1,045	0,102	0,104	0,106	0,108				1,465
	Betalinger	(3b)		1,045	0,1020	0,104	0,106	0,108				1,465
Bevillinger I ALT  til Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)	Forpligtelser	=1+1a+3a		1,830	0,987	0,989	0,991	0,993				5,790
	Betalinger	=2+2a +3b		1,830	0,987	0,989	0,991	0,993				5,790

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillinger I ALT  under UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

1,757

1,757

1,757

1,757

7,028

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for ACER's menneskelige ressourcer 

3.2.3.1.Sammenfatning

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Midlertidigt ansatte (AD)	0,785	0,785	0,785	0,785	0,785			3,925
Midlertidigt ansatte (AST)
Kontraktansatte
Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0,785

0,785

0,785

0,785

0,785

3,925

Personalebehov (årsværk):

Midlertidigt ansatte (AD)	5	5	5	5	5			5
Midlertidigt ansatte (AST)
Kontraktansatte
Udstationerede nationale eksperter

I ALT

5

5

5

5

5

5

Planlagte ansættelser i første halvår af 2023.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i Kommissionen

–Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	1,727	1,727	1,727	1,727				6,908
Andre administrationsudgifter	0,030	0,030	0,030	0,030				0,120
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme	1,757	1, 757	1,757	1,757				7,028

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 35   i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	0	0	0	0				0
Andre administrationsudgifter	0	0	0	0				0
Subtotal  uden for UDGIFTSOMRÅDE 7  i den flerårige finansielle ramme	0	0	0	0				0

I ALT

1,757

1, 757

1,757

1,757

7,028

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–X    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

–X    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 38 .

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte     

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Kommissionen fremlagde værktøjskassen for energipriser i oktober 2021, REPowerEU-meddelelsen og -planen i marts og maj 2022, herunder lovgivningsforslag inden for rammerne af Fit for 55, forordningen om gasoplagring, planen "Spar på gassen til en sikker vinter" med en forordning om reduktion af efterspørgslen efter gas og forordningen om nødforanstaltninger vedrørende høje elpriser.

(2)    Forslag til Rådets forordning af 14. september 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (COM(2022) 473).

(3)    COM(2022) 230 final.

(4)    Nylige publikationer fra Eurostat viser, at energi tegnede sig for ca. et halvt procentpoint af den samlede årlige inflation i euroområdet på 9,1 % i august 2022.

(5)    Prisforskellen i industrien i EU i forhold til Kina steg f.eks. med 42 og 60 procentpoint for henholdsvis elektricitet og gas i andet kvartal af 2022 sammenlignet med andet kvartal af 2021, og prisforskellen er endnu større i forhold til USA.

(6)    For at tackle de udfordringer, der er forbundet med gaspriserne i EU, fokuserer dette forslag desuden på de faktiske gaspriser, men er også rettet mod prisvolatilitet på energimarkederne ved at indføre et værktøj, der skal supplere de eksisterende volatilitetsmekanismer og begrænse prisstigninger.

(7)    Som fastsat af Det Europæiske Råd [ref. konklusioner] bør deltagelse i energiplatformen også være åben for de kontraherende parter i Energifællesskabet.

(8)    Lagerfyldningsmålet er 90 % for lande med underjordiske lagerfaciliteter, mens der for andre medlemsstater gælder en tilsvarende forpligtelse for vinteren 2023/24.

(9)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (COM/2021/803 final), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint (omarbejdning) (COM(2021) 804 final).

(10)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (COM/2021/803 final), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint (omarbejdning) (COM(2021) 804 final).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 for så vidt angår gasoplagring (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 17).

(12)    Kommissionens meddelelse — Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler (EØS-relevant tekst, EUT C 11 af 14.1.2011, s. 1).

(13)    Kommissionens meddelelse om uformel vejledning angående nye eller uløste spørgsmål vedrørende artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der opstår i individuelle sager (vejledningsskrivelser) (EUT C xx).

(14)    COM(2022) 108 final.

(15)    JOIN(2022) 23 endelig.

(16)    Se artikel 64 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint (omarbejdning) (COM(2021) 804 final).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 for så vidt angår gasoplagring (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 17).

(19)    Meddelelse fra Kommissionen om uformel vejledning i forbindelse med nye eller uløste spørgsmål vedrørende artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der opstår i individuelle sager (vejledningsskrivelser) (EUT C xx).

(20)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (COM(2021) 803 final), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint (omarbejdning) (COM(2021) 804 final).

(21)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(22)

   Domstolens dom af 15. juli 2021, Tyskland mod Polen, sag C-848/19 P, ECLI:EU:C:2021:598.

(23)    Se artikel 64 i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint (omarbejdning) (COM(2021) 804 final).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(25)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(26)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(27)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(28)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(29)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(30)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(31)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(32)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(33)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(34)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(35)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(36)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(37)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(38)    Jf. artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2093/2020 af 17. December 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.

(39)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(40)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 18.10.2022

COM(2022) 549 final

BILAG

til

Forslag til Rådets forordning

Styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks

BILAG 1

a) Maksimale kritiske gasmængder med henblik på elforsyningssikkerheden, jf. artikel 27, for perioden december 2022 til marts 2023 1

b) Maksimale kritiske gasmængder med henblik på elforsyningssikkerheden, jf. artikel 27, for perioden april 2023 til december 2023

Værdier i mio. m3	Månedlig værdi
AT	108,78
BE	348,32
BG	61,12
CY	-
CZ	29,29
DE	1 223,41
DK	239,84
EE	2,91
EL	225,40
ES	1 519,05
IE	331,67
FI	26,48
FR	737,83
HR	33,57
HU	44,48
IT	2 187,42
LV	69,44
LT	11,37
LU	-
MT	18,83
NL	412,68
PL	58,62
PT	378,18
RO	151,04
SI	11,49
SK	37,16
SE	14,72

(1)      Tallene i bilag I, litra a) og b), er baseret på data fra vintertilstrækkelighedsvurderingen, der er udarbejdet af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2019/941. Tabellen i litra a) viser de månedlige mængder beregnet af ENTSO-E for månederne december 2022 til marts 2023; tallene i tabellen i litra b) for månederne april 2023 til december 2023 repræsenterer gennemsnittet af værdierne for perioden december 2022 til marts 2023.