Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en klimatilpasningsfond finansieret af Samhørighedsfonden og NextGenerationEU

(initiativudtalelse)

(2022/C 486/04)

Ordfører:	Ioannis VARDAKASTANIS
Medordfører:	Judith VORBACH

Plenarforsamlingens beslutning	20.1.2022
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	9.9.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	21.9.2022
Plenarforsamling nr.	572
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	139/3/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Den Europæiske Union (EU) tager betydelige skridt for at bekæmpe klimaforandringerne og reducere drivhusgasemissionerne. EU's klima-, miljø- og energipolitikker omfatter en langsigtet plan, der skal bidrage til at forebygge de værste konsekvenser af klimakrisen for vores klode. Dette kan dog stadig være utilstrækkeligt.

1.2.

EU gør en stor indsats, men konsekvenserne af klimaforandringerne og ressourceknapheden viser sig desværre allerede. Vi er derfor nødt til at tilpasse os en virkelighed, vi ikke har oplevet før. Selv om EU med rette gør en stor indsats for at undgå en forværring af situationen, er vi alligevel ikke forberedte på uforudsete klimakriser, energikriser og naturkatastrofer.

1.3.

Siden 2021 har vi oplevet to meget bemærkelsesværdige kriser, som EU's finansieringsmekanismer har vist sig at være dårligt rustet til at reagere på. Den første var ødelæggelserne som følge af oversvømmelser og skovbrande i hele Europa i sommeren 2021. Den anden er den aktuelle energikrise og behovet for energiuafhængighed i EU som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

1.4.

EU's nuværende mekanisme til at reagere på naturkatastrofer er Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Solidaritetsfondens årlige budget er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at dække omkostningerne ved de skader, der er forårsaget af de seneste naturkatastrofer, og skal derfor øges drastisk. EU's finansiering af omstillingen til grøn energi er mere omfattende, men tager ikke hensyn til EU's presserende behov for energiuafhængighed og den store risiko for energifattigdom som beskrevet i EØSU's udtalelse om Bekæmpelse af energifattigdom og EU's modstandsdygtighed over for udfordringer set fra et økonomisk og socialt perspektiv (1)

1.5.

EØSU mener, at EU har brug for en ny finansieringsmekanisme, der kan yde øjeblikkelig og ambitiøs bistand til medlemsstater i nødsituationer, som dem der er beskrevet ovenfor. EØSU foreslår derfor, at der oprettes en ny klimatilpasningsfond. Finansieringen bør omdirigeres fra eksisterende EU-midler, navnlig fra Samhørighedsfonden og genopretnings- og resiliensfaciliteten, men forvaltes på en strømlinet og sammenhængende måde gennem denne nye fond.

1.6.

Moderniseringen af finansieringsmiljøet kunne også omfatte en udvidelse af anvendelsesområdet, en intensivering af de eksisterende programmer og anvendelse af NextGenerationEU som skabelon for et nyt finansieringsinstrument.

1.7.

I lyset af de betydelige investeringsbehov anbefaler EØSU også, at Kommissionen undersøger mulighederne for at styrke klimatilpasningsfonden ved at tilskynde til private investeringer og bidrag. Særligt med hensyn til naturkatastrofer bør Kommissionen og medlemsstaterne også gøre en indsats for at øge og lette forsikringsdækningen og anvende forsikringssystemet som et middel til at rette finansieringen mod forbedring af modstandsdygtigheden over for klimaforandringer, navnlig i risikoområder, for at mindske afhængigheden af EU-støtte.

1.8.

Klimatilpasningsfonden skal være tilpasningsdygtig, fleksibel og klar til at reagere på nye og kommende kriser i de kommende år og årtier.

1.9.

Det er afgørende, at klimatilpasningsfonden, som i højere grad fokuserer på hurtige og presserende tiltag, fungerer på en måde, der stemmer overens med EU's overordnede klima-, miljø- og energipolitikker, der på lang sigt skal mindske afhængigheden af nødberedskab og beskytte menneskeheden såvel som naturen.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU erkender, at håndteringen af klimakrisen er i overensstemmelse med EU's forpligtelser i den europæiske grønne pagt om at gennemføre Parisaftalen og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Selv om bekæmpelsen af årsagerne til klimaforandringerne bør stå i forreste række i EU's klimapolitik, understreger EØSU behovet for parallelt med planerne for reduktion af drivhusgasemissionerne at have solide og strømlinede finansieringsmekanismer til rådighed til at håndtere de klima- og energikriser, som EU's befolkning allerede står over for.

2.2.

EØSU's vision er en ny klimatilpasningsfond, hvilket flere medlemmer af Europa-Parlamentet bakker op om (2). Denne mekanisme bør finansieres med eksisterende midler fra Samhørighedsfonden og genopretnings- og resiliensfaciliteten samlet i én fond, som skal forbedre effektiviteten og reaktionstiden samt fremme centraliseret overvågning for at udpege, hvilke områder der har størst behov for finansiering. Den bør styrke EU's evne til at hjælpe medlemsstaterne med at reagere hurtigt i klima-, miljø- og energikriser. I den nuværende kontekst ville den tjene til at håndtere to af de mest mærkbare krisesituationer i øjeblikket, nemlig genopretning efter stadigt hyppigere naturkatastrofer og det presserende behov for en grøn energiomstilling og bevægelse hen imod europæisk energiuafhængighed — dog med fleksibilitet til at håndtere fremtidige kriser.

2.3.

Der er allerede blevet afsat EU-midler til energiomstillingen og katastrofeberedskabet, men effektiviteten heraf hæmmes af forskellige årsager. Den Europæiske Unions eksisterende Solidaritetsfond, der er oprettet for at hjælpe lokalsamfund med at komme sig efter naturkatastrofer, er ganske enkelt ikke stor nok til at reagere på omfanget af nutidens klimakatastrofer. Finansieringen af energiomstillingen er mere ambitiøs, men stadig langt fra tilstrækkelig. Den forvaltes desuden gennem en række forskellige fonde med risiko for manglende sammenhæng eller overlapning og på en måde, der blander forestående mål med mere langsigtede mål for bekæmpelse af klimaforandringerne. Behovet for at øge EU's energiuafhængighed som følge af Ruslands invasion af Ukraine har understreget, i hvilket omfang vores energiafhængighed af fjendtligsindede lande svækker vores evne til at reagere beslutsomt på internationale begivenheder.

2.4.

EØSU opfordrer derfor til, at der oprettes en klimatilpasningsfond med det specifikke formål at reagere på overhængende miljø-, klima- og energikriser og hjælpe EU med at tilpasse sig en ny virkelighed, hvor sådanne kriser desværre bliver mere og mere almindelige. Klimatilpasningsfonden bør tjene som en finansieringsreserve, der er klar til at blive taget i brug i tider med akutte investeringsbehov.

2.5.

Fonden skal tilbyde den fleksibilitet og robusthed, der er nødvendig for at sikre hurtige og ambitiøse investeringer i opfyldelsen af EU's umiddelbare behov, og samtidig forblive i overensstemmelse med de langsigtede klima- og energipolitikker. Den bør samle en del af de samhørighedsmidler, der i øjeblikket er afsat til klimaspørgsmål, den eksisterende Solidaritetsfond og en del af midlerne i genopretnings- og resiliensfaciliteten til miljøreformer. Hvis disse ressourcer koncentreres i en enkelt fond med et klart fokus på hasteforanstaltninger, vil det gøre indsatsen mere effektiv og lette overvågningen af de mest presserende investeringsbehov. Det vil gøre det lettere at få pengene derhen, hvor der er behov for dem, så hurtigt som muligt.

2.6.

Moderniseringen af finansieringsmiljøet kunne også omfatte en udvidelse af anvendelsesområdet og en intensivering af de eksisterende programmer. I betragtning af den fælles interesse i og det presserende behov for at bekæmpe klimaforandringerne og de katastrofale følger heraf understreger EØSU også behovet for en bedre finansieringsmetode i fremtiden. Selv hvis der — med rette — blev gennemført en gylden regel for grønne investeringer, ville nogle medlemsstater måske stadig ikke have kapacitet til at øge de massive investeringer, der er behov for, uden at bringe deres finanspolitiske bæredygtighed i fare. EØSU anbefaler derfor også, at man overvejer NextGenerationEU som en skabelon for finansiering af klimatilpasningsfonden. Tilskud og/eller lån fra denne fond bør frigøres, på betingelse af at den medlemsstat eller region, der modtager dem, investerer i at bekæmpe klimaforandringerne eller konsekvenserne heraf ved f.eks. at foretage efterfølgende investeringer i vedvarende og kulstoffri energi. Sådanne politiske foranstaltninger skal kædes sammen med en obligatorisk inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne, og partnerskabsprincippet, der er nedfældet i samhørighedspolitikken, skal respekteres.

2.7.

EØSU gør opmærksom på, at klimatilpasningsfonden alene ikke vil være tilstrækkelig til at håndtere konsekvenserne af naturkatastrofer og dække omkostningerne ved tilpasning til klimaforandringerne for at sikre større modstandsdygtighed. I den forbindelse henleder EØSU opmærksomheden på »klimabeskyttelseskløften«, dvs. andelen af ikke-forsikrede økonomiske tab forårsaget klimarelaterede katastrofer. Forsikringsdækningen i forbindelse med naturkatastrofer stadig er lav i Europa, hvor kun ca. 35 % af tabene som følge af naturkatastrofer mellem 1980 og 2017 var forsikret (3). Det er derfor vigtigt at undersøge og fremme katastrofeforsikring i medlemsstaterne samt fremme nationale forsikringsordninger, der tilskynder brugerne til at investere i tilpasning, så presset på EU-fondene mindskes og der tilskyndes til proaktive investeringer. Dialog mellem interessenter og innovation inden for forsikringsprodukter kan medføre nye risikooverførselsløsninger i forsikrings- og genforsikringssystemerne, samtidig med at de finansielle markeders stabilitet og forbrugerbeskyttelsen prioriteres (4). Dette vil forbedre klimatilpasningsfondens evne til at imødegå de fremtidige udfordringer.

2.8.

EU-finansiering spiller også en vigtig rolle som startkapital for at tiltrække private investeringer, bl.a. i tilpasning til at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer.

3.   Klimatilpasningsfonden som et redskab til genopretning efter og beredskab over for katastrofer

3.1.

I en interinstitutionel EU-undersøgelse understreges det med klare ord, at det haster med at bekæmpe klimakatastrofen: En stigning på 1,5 grader er det maksimale, planeten kan tåle. Hvis temperaturen stiger yderligere efter 2030, vil vi opleve endnu flere tilfælde af tørke, oversvømmelser, ekstrem varme og fattigdom blandt mange millioner af mennesker — en sandsynlig tilbagegang for de mest sårbare befolkningsgrupper (5).

3.2.

Det begynder at vise sig, at vi i høj grad er uforberedte på de udfordringer, klimaforandringerne udgør. I 2021 oplevede EU's medlemsstater hidtil usete ødelæggelser som følge af naturkatastrofer, lige fra dødelige oversvømmelser i Tyskland og Benelux til katastrofale skovbrande i Grækenland og Spanien. I lyset af klimakrisen og sammen med andre kilder til miljøforringelse er det sandsynligt, at ødelæggelse og naturkatastrofer bliver normen snarere end undtagelsen. Jo længere vi udsætter, svækker eller forhindrer effektive foranstaltninger til at håndtere klimakrisen og miljøforringelse, jo større bliver risiciene.

3.3.

Mindst 240 mennesker mistede livet i de oversvømmelser, der ramte Vesteuropa i sommeren 2021 (6), og utallige flere blev fordrevet og mistede deres hjem. I Grækenland blev der registreret ikke færre end 500 skovbrande under en hedebølge, der ramte landet (7).

3.4.

Ikke alene var omfanget af ødelæggelserne og tabet af menneskeliv på grund af miljøkatastrofer i 2021 uden fortilfælde, det var de finansielle omkostninger for de berørte samfund også. I Vesteuropa blev oversvømmelserne anslået til at have forårsaget skader for 38 mia. EUR (8). I Grækenland var premierministeren nødsaget til at godkende en støttepakke på 500 mio. EUR til øen Evia, som er den region, der var hårdest ramt af brandene (9).

3.5.

Ingen dele af verden kan se sig fri for de stadig større farer ved naturkatastrofer. På samme måde er ingen EU-medlemsstater tilstrækkeligt rustede til at overvinde så massive udfordringer — hverken med hensyn til ressourcer og materiel til at håndtere tørke, skovbrande og oversvømmelser eller med hensyn til den finansiering, der er nødvendig for at hjælpe de berørte områder med at komme på fode igen.

3.6.

Investeringer fra klimatilpasningsfonden til imødegåelse af naturkatastrofer bør supplere de løbende udgifter fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til katastrofeberedskab og -forebyggelse. Der er behov for enorme investeringer for at skabe modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaforandringerne, f.eks. investeringer i opførelse af diger, oversvømmelsessikring af bygninger, beskyttelse mod kysterosion, udstyr til overvågning og inddæmning af skovbrande og teknologi til bl.a. at hjælpe med at redde og lagre ferskvand i områder, der er ramt af tørke. Mens struktur- og investeringsfondene skal have forebyggende virkning for at mindske de eventuelle skader, er formålet med klimatilpasningsfonden at kunne reagere hurtigt i de tilfælde, hvor sådanne forebyggende tiltag ikke har kunne afværge visse skader.

3.7.

EØSU fremhæver, at de forventede konsekvenser af klimakrisen kræver en langt mere robust støttemekanisme end den nuværende. Det samlede budget for Solidaritetsfonden er begrænset til i alt 500 mio. EUR om året (10). Siden gennemførelsen i 2002 har Solidaritetsfonden støttet 28 forskellige europæiske lande med over 7 mia. EUR (11). Det er imponerende, men det vil på ingen måde være nok til at dække omkostningerne ved skader som følge af de naturkatastrofer, der er sket bare i 2021.

3.8.

I tilfælde af naturkatastrofer ser vi en øget risiko for tab af menneskeliv blandt visse grupper, der har vanskeligheder med at komme væk fra de berørte områder. Dette gælder især ældre, personer med handicap og børn. Der skal investeres målrettet for at sikre, at redningstjenesterne har materiel og støtte fra yderligere redningsarbejdere til at hjælpe alle mennesker, der har brug for særlig opmærksomhed. Personer med færre ressourcer er også i mindre grad i stand til at komme væk fra det pågældende område på grund af de omkostninger, der er forbundet med at finde alternative boliger og på grund af deres begrænsede adgang til personlige befordringsmidler. Dette bør være noget, som klimatilpasningsfonden skal søge at løse.

4.   Klimatilpasningsfonden som en vej til den grønne energiomstilling

4.1.

EØSU mener, at klimatilpasning også handler om tilpasning til en ny virkelighed inden for bæredygtig energiproduktion. På grund af den seneste udvikling står EU over for enorme og presserende udfordringer med hensyn til energiuafhængighed, som ikke var forudset ved udarbejdelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR), NextGenerationEU og rammen for økonomisk styring. EØSU henviser til Kommissionens REPowerEU-plan (12) og konklusionerne fra Det Europæiske Råd og er helt enig i, at der som følge af Ruslands invasion af Ukraine aldrig har været større behov for at sikre energiuafhængighed, herunder udvikling af vedvarende energikilder.

4.2.

EØSU understreger behovet for at fokusere på den rolle, som grønne og kulstoffrie energiteknologier, forbedring af energieffektivteten og reduktion af energiefterspørgslen kan spille med hensyn til at gøre energien mere tilgængelig til en overkommelig pris i EU. Dette kan bidrage til en beskyttelse mod prisstigninger, der hindrer den økonomiske vækst, øger ulighederne, fremprovokerer energifattigdom, øger produktionsomkostningerne og hæmmer EU's konkurrenceevne. EØSU bifalder navnlig den fremskyndede anvendelse af innovative brintbaserede løsninger og omkostningsmæssigt konkurrencedygtig vedvarende elektricitet i branchen.

4.3.

Behovet for hurtige og ambitiøse investeringer i omstillingen til grønnere energiformer produceret i EU er vigtigere end nogensinde før. Selv om grøn energiproduktion og energiuafhængighed altid bør være et langsigtet mål for EU, er der i den nuværende situation et presserende behov for energiforsyning til overkommelige priser fra alternative kilder uden at gå på kompromis med EU's energimål. De hastende investeringsbehov med henblik på at skaffe energi til overkommelige priser fra alternative kilder kan håndteres gennem klimatilpasningsfonden mere effektivt end gennem de eksisterende mekanismer.

4.4.

EØSU bemærker med stigende klarhed, at energiafhængighed er en årsag til, at EU's indsats over for lande som Rusland svækkes, som det tydeligt fremgår af EU's reaktion på invasionen af Ukraine. Den nuværende alt for store afhængighed af russisk gas undergraver i alvorlig grad EU's og dets medlemsstaters evne til at træffe hurtige foranstaltninger uden at udsætte deres egne borgere for risiko for brændstofmangel og energifattigdom. Desværre er planerne om at indkøbe naturgas fra USA ikke en bæredygtig eller miljømæssigt forsvarlig løsning (13).

4.5.

Klimatilpasningsfonden bør tjene som et middel til at finansiere vores presserende behov for EU-produceret grøn og dekarboniseret energi med ambitiøse indkøb af eksisterende teknologier og investeringer i udvikling af nye teknologier for at opnå en nulemissionsøkonomi. EØSU opfordrer indtrængende til, at krigen i Ukraine ikke fører til, at EU's indsats for at nå miljømæssige og sociale mål, som er grundlaget for at opbygge økonomisk styrke på lang sigt, tilsidesættes.

4.6.

I forbindelse med nedbringelsen af energiforbruget varierer fremskridtene markant mellem medlemsstaterne. I 2018 havde kun 11 af de 27 medlemsstater sænket den samlede indenlandske energiefterspørgsel til under deres 2020-mål. Alt i alt er EU langt fra at nå sine 2030-mål, hvilket betyder, at der er behov for en større indsats. Heldigvis er andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug i EU steget støt. I Fit for 55-pakken foreslås det at nå en andel på 40 % vedvarende energi i energiforbruget senest i 2030. Mens andelen af vedvarende energi i energiforbruget også varierer betydeligt i EU, varierer kapaciteten til at producere vedvarende energi på grund af budgetbegrænsninger og geografi også. I nogle lande er den installerede solcellekapacitet pr. indbygger temmelig lav på trods af et stort potentiale på dette område. Andre lande opnår en høj andel af vedvarende energi på grund af de gunstige geografiske muligheder for vandkraftværker.

4.7.

En intensivering af bestræbelserne på at opnå en omstilling til grøn energi vil gå hånd i hånd med nye finansieringsbehov og skal ske hurtigst muligt i lyset af energikrisen og det voksende behov for EU's energiuafhængighed. Det vil kræve en solid finansieringsindsats at fremme Fit for 55-forslagene med højere mål og tidligere frister for vedvarende energi, f.eks. ved at udrulle sol- og vindenergi og forbedre energieffektiviteten. Kommissionen har meddelt, at den har til hensigt at vurdere disse finansieringsbehov i forbindelse med REPowerEU-forslagene (14) på grundlag af en kortlægning af behovene i medlemsstaterne samt kravene til grænseoverskridende investeringer. EØSU bifalder dette, men påpeger også, at det er bekymrende, at de nuværende finansieringsinstrumenter på EU-plan og nationalt plan ikke er tilstrækkelige, og at der er behov for en indsats for at gøre vedvarende energi til en løsning nu. Klimatilpasningsfondens udgifter til vedvarende energi bør også øges ved at tiltrække private investeringer, og fonden kan i den forbindelse yde startkapital.

4.8.

En forøgelse af investeringerne med henblik på at forbedre EU's energiuafhængighed bør ske i overensstemmelse med fokusset på omstillingen til grøn og vedvarende energi. For at opnå succes har EU ud over de mere umiddelbare investeringer via klimatilpasningsfonden behov for betydelige langsigtede investeringer i forskning og innovation og nye måder at producere og forbruge på for at forbedre vores evne til at tilbyde ren og økonomisk overkommelig energi til alle. EU's forsknings- og innovationsdagsorden viser allerede et betydeligt engagement i dette mål med potentiale til at gøre mærkbare fremskridt. Denne vægt på forskning skal dog modsvares af et tilsagn fra medlemsstaterne om at indføre grønnere energiproduktionsformer og deres evne til at omstille sig fra mere traditionelle former for energiproduktion, navnlig i medlemsstater, der stadig er stærkt afhængige af kul.

4.9.

EØSU bifalder de eksisterende midler, der er afsat til klimapolitik i FFR og NextGenerationEU, men understreger også, at de mest umiddelbare miljøtrusler mod borgerne i EU har ændret sig, siden de blev udarbejdet, og at der er behov for nye tilgange. Ud over oprettelsen af denne nye fond anmoder EØSU Kommissionen om at revidere finansieringsmiljøet med henblik på at indkredse finansieringsmangler og yderligere finansieringsbehov i forbindelse med forskellige aspekter af klimapolitikken.

5.   Sikring af de eksisterende EU-klima- og energipolitikkers robusthed og af klimatilpasningsfondens komplementaritet

5.1.

Klimatilpasningsfonden vil imødekomme et meget konkret uopfyldt behov med hensyn til EU-finansiering, nemlig at have tilstrækkeligt med midler til rådighed til at reagere hurtigt på klima-, miljø- og energikriser. Fonden skal dog være forenelig og sammenhængende med EU's overordnede politikker på disse områder.

5.2.

Klimakrisen er et systemisk problem, hvilket vil sige, at der er behov for en systemisk forandring af den måde, vores økonomi fungerer på, og at det er vigtigt, at regeringerne forpligter sig til systemiske løsninger frem for blot at håndtere symptomerne på problemet.

5.3.

De store uligheder med hensyn til, hvordan enkeltpersoner og grupper er engageret og påvirket, forværrer problemet med klimaforandringerne. Ulighederne vedrører CO2-fodaftrykket, hvor der er væsentlige forskelle i CO2-udledningerne pr. indbygger i de forskellige medlemsstater og regioner i EU. Der er også forskelle i konsekvenserne af klimaforandringerne, evnen til at tilpasse sig og håndtere udfordringerne og endelig virkningerne af de klimapolitiske foranstaltninger og de forestående store strukturelle ændringer.

5.4.

I EU rammer klimaproblemerne meget forskelligt både inden for de enkelte og på tværs af de forskellige medlemsstater alt efter deres geografiske forhold og økonomiske struktur. Derudover bor 7 % af EU's befolkning i områder med stor risiko for oversvømmelse, mens over 9 % bor i områder, som kan opleve 120 dage uden regn.

5.5.

Sikring af en retfærdig omstilling kræver også bæredygtige sociale rammevilkår i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU efterlyser desuden en holistisk tilgang til miljømæssig bæredygtighed og henviser til klassificeringsforordningen, som opstiller seks miljømål: modvirkning af klimaforandringerne, tilpasning til klimaforandringerne, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversiteten og økosystemerne.

5.6.

Med et godkendt budget på over 330 mia. EUR i den nuværende programmeringsperiode er samhørighedspolitikken i øjeblikket det største og vigtigste fælles investeringsredskab i Europa og spiller derfor en vigtig rolle i håndteringen af klimakrisen. Ulighederne i og mellem medlemsstaterne, som samhørighedspolitikken har til formål at bekæmpe, påvirkes med stor sandsynlighed også af klimaforandringerne og deres konsekvenser. Genopretnings- og resiliensplanerne har på deres side et stort fokus på klimaet. Der er et stort engagement i at investere, men der er brug for et klart og struktureret overblik over, hvilke EU-midler der er rettet mod bekæmpelsen af klimaforandringerne og forvaltningen heraf.

5.7.

EØSU understreger også, at det er nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheder giver et klart politisk tilsagn om at nå klimamålene. Der er et presserende behov for, at dialogen på flere niveauer mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder styrkes med hensyn til planlægningen og gennemførelsen af nationale foranstaltninger vedrørende klimaforandringerne på regionalt og lokalt niveau, direkte adgang til finansiering for lokale myndigheder og overvågning af fremskridtet med de vedtagne foranstaltninger. Arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund skal inddrages i denne proces for at sikre en afbalanceret tilgang, der respekterer alle gruppers interesser.

5.8.

EØSU fremhæver den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter og de lokale og regionale partnere spiller med at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Desværre er den støtte, som mange af disse aktører modtager til at finansiere deres aktiviteter, langt fra tilstrækkelig til at imødegå udfordringerne. Fonden for Retfærdig Omstilling skal bl.a. styrkes, så den kan yde bedre støtte.

5.9.

EØSU insisterer på, at omstillingen til miljømæssig bæredygtighed skal være inklusiv og i overensstemmelse med verdensmålene og den europæiske søjle for sociale rettigheder. I den forbindelse skal et af de vigtigste kriterier omfatte beskyttelse og skabelse af nye grønne job af høj kvalitet og dermed sikring af uddannelse og inklusive sociale foranstaltninger gennem udvikling af alternative klimaneutrale økonomiske sektorer for regionalbefolkningen. Det skal opveje de potentielle regressive virkninger af de klimapolitiske foranstaltninger og strukturelle ændringer. For eksempel bør foranstaltninger vedrørende offentlige udbud og statsstøtte til virksomheder knyttes til skabelsen af kvalitetsjob og respekt for arbejdstagernes rettigheder, miljøstandarderne og de skattemæssige forpligtelser. Derudover bør sårbare personer beskyttes mod konsekvenserne af klimaforandringerne, så man til enhver tid undgår energifattigdom. Endelig henviser EØSU til EU-klassificeringssystemets princip om »ikke at gøre væsentlig skade«, som fastslår, at gennemførelsen af de forskellige politikker ikke må være til skade for miljømålene.

5.10.

Eftersom formel og uformel uddannelse har stor betydning for bekæmpelsen af klimakrisen, er det afgørende at investere i at sikre adgang til uddannelse i klimaforandringerne og aktivt medborgerskab. Uddannelse i bæredygtighed er et effektivt redskab at ruste de unge med, da det sætter dem i stand til at deltage i debatten om, hvilken retning klimapolitikken bør tage. Det anerkendes i stigende grad, at uddannelse spiller en vigtig rolle med at bekæmpe klimaforandringerne.

---

(1)  https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/opinions/tackling-energy-poverty-and-eus-resilience-challenges-economic-and-social-perspective (se side 88 i denne EUT).

(2)  Regional development MEPs suggest to set-up a Climate Change Adaptation Fund | Nyheder | Europa-Parlamentet.

(3)  Economic losses from climate-related extremes in Europe — Det Europæiske Miljøagentur.

(4)  Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, COM(2021) 82 final kapitel 2.2.3, og meddelelsen om en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi COM(2021) 390 final kapitel II og III, foranstaltning 2, litra c), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), dashboard om mangler i forsikringsbeskyttelse og debatoplæg.

(5)  ESPAS_Report.pdf, s. 8.

(6)  https://www.brusselstimes.com/belgium-all-news/199487/europes-summer-floods-amount-to-worlds-second-most-costly-natural-disaster-of-2021

(7)  https://www.reuters.com/world/europe/greece-starts-count-cost-after-week-devastating-fires-2021-08-09/

(8)  Europe's summer floods amount to world's second-most costly natural disaster of 2021 (brusselstimes.com).

(9)  https://www.reuters.com/world/europe/greece-starts-count-cost-after-week-devastating-fires-2021-08-09/

(10)  EU's Solidaritetsfond.

(11)  https://ec.europa.eu/regional_policy/da/funding/solidarity-fund/

(12)  REPowerEU planen, COM(2022) 230 final.

(13)  U.S., EU strike LNG deal as Europe seeks to cut Russian gas | Reuters.

(14)  COM(2022) 230 final.