EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.5.2022

COM(2022) 230 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

REPowerEU-planen

{SWD(2022) 230 final}

Indledning

Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine har i høj grad forstyrret verdens energisystem. Det har forårsaget problemer som følge af høje energipriser og har øget bekymringerne vedrørende energisikkerhed, hvilket har sat fokus på EU's overdrevne afhængighed af import af gas, olie og kul fra Rusland. Høje beløb, der betales for Ruslands fossile brændstoffer, hjælper Rusland med at opretholde sin krig mod Ukraine.

I marts 2022 blev EU's ledere i Det Europæiske Råd 1 enige om at udfase Europas afhængighed af energiimport fra Rusland så hurtigt som muligt. På grundlag af Kommissionens meddelelse 2 opfordrede de Kommissionen til hurtigt at fremlægge en detaljeret REPowerEU-plan. Import af kul og olie vil nu være omfattet af sanktionsordningen. De seneste afbrydelser af gasforsyningen til Bulgarien og Polen viser, at det haster med at afhjælpe problemet med de russiske energiforsyningers manglende pålidelighed.

REPowerEU handler om hurtigt at mindske vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer ved at fremskynde omstillingen til ren energi og forene kræfterne for at opnå et mere modstandsdygtigt energisystem og en ægte energiunion. 

Vi kan allerede i år reducere vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer betydeligt og fremskynde energiomstillingen. Med udgangspunkt i Fit for 55-pakken af forslag og fuldførelse af tiltagene vedrørende energiforsyningssikkerhed og -lagring indeholder denne REPowerEU-plan en række yderligere foranstaltninger med henblik på at 3 :

·spare energi

·diversificere leverancerne

·hurtigt erstatte fossile brændstoffer ved at fremskynde Europas omstilling til ren energi

·kombinere investeringer og reformer på en intelligent måde.

Tilsammen vil disse tiltag betyde en strukturændring af EU's energisystem. De kræver effektiv koordinering mellem europæiske regulerings- og infrastrukturforanstaltninger samt nationale investeringer og reformer og fælles energidiplomati. De kræver også koordinering mellem indsatsen på efterspørgselssiden for at reducere energiforbruget og omdanne industrielle processer til at erstatte gas, olie og kul med elektricitet fra vedvarende energikilder og fossilfri brint med en indsats på udbudssiden for at skabe kapacitet og rammer for udrulning og produktion af vedvarende energi.

Offentligheden forventer, at EU og dets medlemsstater følger op på de tilsagn, der er givet for at mindske vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer. 85 % af de adspurgte mener, at EU bør mindske sin afhængighed af russisk gas og olie så hurtigt som muligt. 84 % er enige i, at Ruslands aggression mod Ukraine gør det mere presserende for EU's medlemsstater at investere i vedvarende energi 4 .

Nogle medlemsstater har allerede meddelt, at de har til hensigt at stoppe importen af fossile brændstoffer fra Rusland, men ingen medlemsstater kan løse denne udfordring alene. Ved at gennemføre fælles behovsvurderinger og -planlægning, fælles indkøb og større koordinering vil vi sikre, at udfasningen af vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer både er opnåelig og økonomisk overkommelig for alle medlemsstater. Lovgivning om vedvarende energi og energieffektivitet vil bidrage til at nå ambitiøse mål. Et reelt sammenkoblet og modstandsdygtigt EU-energinet vil skabe energisikkerhed for alle. Disse tiltag udgør vores plan for en fornyet styrkelse af EU.

1.Energibesparelser

Besparelser er den hurtigste og billigste måde at håndtere den nuværende energikrise på. Nedbringelse af energiforbruget reducerer husholdningernes og virksomhedernes høje energiregninger på kort og lang sigt og reducerer importen af russiske fossile brændstoffer. En reduktion af energiforbruget gennem højere effektivitet er en afgørende del af omstillingen til ren energi, som øger EU-økonomiens modstandsdygtighed og beskytter dens konkurrenceevne mod høje priser på fossile brændstoffer.

Energibesparelser vil bidrage til, at vores forsyninger rækker længere i de kommende kritiske måneder, mens investeringerne er ved at blive gennemført. Den ledsagende meddelelse fra EU om energibesparelser indeholder en tostrenget tilgang: styrkelse af strukturændringer med energieffektiviseringsforanstaltninger på mellemlang til lang sigt og opnåelse af øjeblikkelige energibesparelser gennem adfærdsændringer.

Fit for 55 vil reducere vores gasforbrug med 30 % inden 2030, og mere end en tredjedel af disse besparelser vil komme fra opfyldelsen af EU's energieffektivitetsmål. Opdaterede modeller vurderer virkningen af udfasningen af afhængigheden af russiske fossile brændstoffer 5 i form af højere energipriser og mindre brug af naturgas. En yderligere reduktion af energiforbruget i forhold til det tidligere forslag til direktiv om energieffektivitet 6 og højere mål for vedvarende energi vil sætte EU i stand til fuldt ud at opfylde REPowerEU-målene, mens andre dele af Fit for 55-pakken forbliver uændrede.

·Kommissionen foreslår derfor at hæve det bindende mål i energieffektivitetsdirektivet til 13 %.

Desuden opfordrer Kommissionen Parlamentet og Rådet til at muliggøre yderligere besparelser og energieffektivitetsgevinster i bygninger gennem direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og til at fastholde ambitionen i Kommissionens forslag til en forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter 7 , hvis hurtige udbredelse vil føre til yderligere energibesparelser gennem forbedret energi- og ressourceeffektivitet for en bred vifte af produkter.

Indtil der er opnået enighed om de lovgivningsmæssige foranstaltninger, kan der opnås øjeblikkelige energibesparelser ved at ændre vores adfærd. Europa-Kommissionen har i samarbejde med Det Internationale Energiagentur (IEA) lanceret en plan med ni punkter med titlen "Playing my part" for at reducere energiforbruget i EU. På grundlag af input fra interessenter anslår IEA, at disse typer af kortsigtede energibesparelsesforanstaltninger vil kunne medføre en reduktion på 5 % i efterspørgslen efter gas (ca. 13 mia. m³) og i efterspørgslen efter olie (ca. 16 mio. toe).

Medlemsstaterne bør også gøre fuld brug af støtteforanstaltninger såsom nedsatte momssatser for højeffektive varmesystemer og for isolering i bygninger og andre energiprissætningsforanstaltninger, der tilskynder til overgang til varmepumper og indkøb af mere effektive apparater. Sådanne foranstaltninger bør afbøde sociale og fordelingsmæssige virkninger, f.eks. med fokus på sårbare husholdninger, der kæmper for at betale deres energiregninger og håndtere den potentielle indvirkning af den fremskyndede energiomstilling på arbejdsmarkedet med umiddelbare opkvalificerings- og omskolingsbehov.

Øget gennemførelse og ambitiøs ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner er afgørende for at nå REPowerEU-målene. De nationale energi- og klimaplaner spiller en afgørende rolle med hensyn til at øge investorernes tillid og forudsigeligheden af investeringer. De udgør en god ramme for planlægning af og tilskyndelse til reduktion af anvendelsen af fossile brændstoffer.

·Kommissionen agter at offentliggøre retningslinjer senere på året for medlemsstaternes ajourføring af deres nationale energi- og klimaplaner i 2024 og vil rapportere om fremskridtene med hensyn til REPowerEU, bl.a. gennem rapporterne om status over energiunionen og klimaindsatsen.

Regioner og byer spiller en ledende rolle i udviklingen af energibesparende foranstaltninger, der er skræddersyet til deres lokale kontekst. De bør iværksætte bevidstgørelses- og informations- og støtteordninger, energisyn og energiforvaltningsplaner, give tilsagn om sparemål og sikre borgernes engagement, f.eks. gennem den europæiske mission om klimaneutrale og intelligente byer eller det europæiske initiativ for byområder under samhørighedspolitikken.

2.Diversificering af energiimporten

EU har i flere måneder arbejdet intensivt sammen med internationale partnere om at diversificere forsyningerne 8 og afbøde de stigende energipriser. 

Efter mandatet fra Det Europæiske Råd i marts har Kommissionen og medlemsstaterne oprettet en EU-energiplatform for frivilligt fælles indkøb af gas, LNG og brint. Den 5. maj oprettede Kommissionen og Bulgarien en første regional taskforce som en del af EU's energiindkøbsplatform i samarbejde med naboerne i det sydøstlige Europa.

EU's energiplatform vil opfylde tre funktioner, der støtter fælles indkøb af gas:

·Aggregering og strukturering af efterspørgslen: Efterspørgselspuljen vil identificere og aggregere åbne mængder baseret på langfristede kontrakter, der udløber, samt fleksible mængder i henhold til eksisterende langfristede gaskontrakter, hvilket kan føre til en efterspørgsel på ca. 30-70 mia. m³ på kort sigt. Desuden vil Kommissionen tilskynde til diversificering af udbuddet og overveje lovgivningsmæssige foranstaltninger, der kræver en sådan diversificering over tid. Sammenlægningen af efterspørgslen vil blive understøttet af elektroniske værktøjer, som vil gøre processen sikker, automatiseret og brugervenlig. 

·Optimeret og gennemsigtig anvendelse af infrastruktur til import, oplagring og transmission af gas, der maksimerer forsyningssikkerheden og genopfyldningen af lagre.

Der vil blive indført en mekanisme og et IT-værktøj for at forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med reservationer af infrastruktur, dvs. fortsat tilgængelighed, sekundære markeder, omlægning af ruter og eksisterende flaskehalse. Udvekslingen af oplysninger vil være i overensstemmelse med kartel- og monopolreglerne.

·International indsats: Fælles internationalt opsøgende arbejde vil fokusere på at indgå langsigtede samarbejdsrammer med betroede partnere gennem bindende eller ikkebindende aftaler, der støtter udviklingen af projekter vedrørende gas, brint og ren energi, samtidig med at Unionens kollektive styrke udnyttes fuldt ud.

Som et næste skridt vil Kommissionen overveje at udvikle en frivillig operationel "fælles indkøbsmekanisme" med ansvar for på de deltagende medlemsstaters vegne at forhandle og indgå kontrakter om den samlede gasefterspørgsel og konkurrencemæssig frigivelse til markedet. En sådan mekanisme kan tage form af et joint venture eller en virksomhedsejet enhed, der udnytter det europæiske markeds styrke. En sådan konstruktion vil blive underkastet en undersøgelse af dens indvirkning på konkurrencen.

Platformen vil også arbejde gennem regionale taskforcer, som vil identificere behov og diversificering af forsyningsmuligheder og koordinere kontraktmæssige spørgsmål 9 . Platformen vil etablere et særligt arbejdsforløb med medlemsstaterne om fælles indkøb af brint 10 .

Industriens ekspertise på det globale energimarked vil være vigtig for platformens succes. En rådgivende gruppe vil informere platformen om spørgsmål såsom handel med LNG, finansiering, afdækning og andre elementer i værdikæden. Udvekslingen af oplysninger skal være i overensstemmelse med kartel- og monopolreglerne.

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd er EU's energiplatform åben for de kontraherende parter i Energifællesskabet (det vestlige Balkan, Ukraine, Moldova og Georgien). Platformen bør også være til gavn for EU's partnere i dets nære nabolande, partnere, som er forpligtet til at overholde EU's regler for det indre marked og fælles forsyningssikkerhed. Platformen vil arbejde tæt sammen med Energifællesskabets sekretariat for at bistå de kontraherende parter med at få mest muligt ud af platformen.

Krisesynkroniseringen af Ukraines og Moldovas elnet med Europas net i midten af marts viser, at der er vilje til at sikre Ukraines og Moldovas sammenkobling med EU's elnet. Så snart de nødvendige tekniske forbedringer er gennemført, vil det give medlemsstaterne i regionen mulighed for at købe overskydende elektricitet fra Ukraine og dermed kompensere for en del af den reducerede gasimport.

Med en fuldstændig gennemførelse af REPowerEU-planen, høje priser, gasalternativer (bæredygtig biomethan, vedvarende brint), yderligere udbredelse af vedvarende energikilder og strukturelle efterspørgselsforanstaltninger såsom energieffektivitet forventes EU's gasefterspørgsel at falde hurtigere end forventet under Fit for 55. EU vil give sine internationale partnere langsigtede perspektiver for gensidigt fordelagtigt samarbejde ved at integrere udvikling af og handel med brint og vedvarende energi samt samarbejde om strategier for reduktion af methanemissioner i gasdiversificeringsindsatsen som beskrevet i strategien for et eksternt engagement på energiområdet 11 .

Diversificeringsmuligheder er også vigtige for de medlemsstater, der i øjeblikket er afhængige af Rusland med hensyn til nukleart brændsel til deres reaktorer, der enten anvendes til elproduktion 12 eller andet end elproduktion 13 . Dette kræver samarbejde inden for EU og med internationale partnere for at sikre alternative kilder til uran og sætte skub i den kapacitet til omdannelse, berigning og fremstilling af brændsel, der er til rådighed i Europa eller blandt EU's globale partnere. Ud over at diversificere de eksterne leverandører kan en fortsat indenlandsk naturgasproduktion i de medlemsstater, hvor det er muligt, bidrage til at styrke forsyningssikkerheden.

3. Erstatning af fossile brændstoffer og fremskyndelse af Europas omstilling til ren energi

En massiv fremskyndelse og opskalering af vedvarende energi inden for elproduktion, industri, bygninger og transport vil fremskynde vores udfasning af russiske fossile brændstoffer. Det vil også med tiden sænke elpriserne og reducere importen af fossile brændstoffer.

Fremme af vedvarende energi

·På grundlag af modellering af virkninger og gennemførlighed 14 foreslår Kommissionen at hæve målet i direktivet om vedvarende energi til 45 % senest i 2030, hvilket er en stigning fra 40 % i sidste års forslag. Dette vil bringe den samlede kapacitet til produktion af vedvarende energi op på 1 236 GW i 2030 sammenlignet med 1 067 GW i 2030 som planlagt under Fit for 55 for 2030.

·Solceller er en af de teknologier, der er hurtigst at udrulle. Derfor fastsætter Kommissionen REPowerEU-målet om, at der skal installeres mere end 320 GW solcelleenergi senest i 2025, hvilket er over det dobbelte af det nuværende niveau, og næsten 600 GW i 2030. Som en del af det øgede ambitionsniveau for solenergi vil Kommissionen:

·præsentere EU's solenergistrategi 15

·indføre det europæiske initiativ for tagmonterede solcelleanlæg, der er forankret i en juridisk bindende EU-forpligtelse vedrørende tagmonterede solcelleanlæg for visse kategorier af bygninger.

Vindenergi, og især offshorevindkraft, udgør en betydelig fremtidsmulighed: Ressourcerne er stabile og rigelige, og der er større offentlig accept. Europa er verdens førende inden for offshorevindkraft. For at styrke EU's vindsektor yderligere på verdensplan og opfylde REPowerEU-ambitionen med hurtig udbredelse af vindenergi skal forsyningskæderne styrkes, og tilladelserne skal fremskyndes drastisk.

Den Europæiske Union bør sigte mod at fordoble den nuværende udnyttelsesgrad for individuelle varmepumper, hvilket vil resultere i et samlet antal på 10 mio. enheder over de næste fem år. Medlemsstaterne kan fremskynde udbredelsen og integrationen af store varmepumper, geotermisk energi og solvarmeenergi på en omkostningseffektiv måde ved hjælp af:

·udvikling og modernisering af fjernvarmesystemer, der kan erstatte fossile brændstoffer til individuel opvarmning

·ren fælles opvarmning, navnlig i tætbefolkede områder og byer

·udnyttelse af industriel varme, hvor den er til rådighed.

For at styrke forsyningskæderne for sol-, vind- og varmepumpeteknologier og gøre dem mere bæredygtige vil Kommissionen:

·forbedre de lovgivningsmæssige rammer og sikre bæredygtighed i hele livscyklussen ved i første kvartal af 2023 at stille krav om miljøvenligt design og energimærkning af solcelleanlæg og ved at revidere de eksisterende krav til varmepumper 

·støtte medlemsstaternes bestræbelser på at samle deres offentlige ressourcer via potentielle vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse med fokus på banebrydende teknologier og innovation i værdikæderne for sol- og vindenergi og varmepumper.

For at fremme udviklingen af kapaciteten til oplagring af elektricitet foreslår Kommissionen at betragte lagringsaktiver som værende af afgørende samfundsmæssig interesse og lette ibrugtagningen heraf.

Fremskyndelse af brint

Vedvarende brint vil være en afgørende erstatning for naturgas, kul og olie inden for industrier og transport, der er vanskelige at dekarbonisere. REPowerEU fastsætter et mål på 10 mio. ton indenlandsk produktion af vedvarende brint og 10 mio. ton import af vedvarende brint inden 2030. Kommissionen:

·opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tilpasse delmålene for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i direktivet om fremme af vedvarende energi for industri og transport til REPowerEU's ambition (75 % for industrien og 5 % for transport) 16 samt til hurtigt at afslutte revisionen af pakken om markedet for brint og gas

·vil supplere Horisont Europas investeringer i fællesforetagendet for brint (200 mio. EUR) for at fordoble antallet af brintdale

·offentliggør to delegerede retsakter om definition og produktion af vedvarende brint med henblik på offentlig feedback

·agter at afslutte vurderingen af de første vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende brint inden sommeren 

·opfordrer industrien til at fremskynde arbejdet med manglende brintstandarder, navnlig for brintproduktion, infrastruktur og slutbrugerudstyr

·vil regelmæssigt i tæt samarbejde med medlemsstaterne, fra og med 2025, aflægge rapport om udbredelsen af brint og anvendelsen af vedvarende brint i apparater i industri- og transportsektoren, for hvilke det er vanskeligt at reducere forbruget.

Der er behov for en hurtigere indsats for at etablere brintinfrastruktur til produktion, import og transport af 20 mio. ton brint inden 2030. Den grænseoverskridende brintinfrastruktur er stadig i sin vorden, men grundlaget for planlægning og udvikling er allerede blevet fastlagt ved inddragelsen af brintinfrastruktur i de reviderede transeuropæiske energinet. Det samlede investeringsbehov for centrale brintinfrastrukturkategorier anslås til 28-38 mia. EUR til interne rørledninger i EU og 6-11 mia. EUR til lagring.

For at lette importen af op til 10 mio. ton vedvarende brint vil Kommissionen støtte udviklingen af tre store brintimportkorridorer via Middelhavet, Nordsøen og, så snart forholdene tillader det, med Ukraine. Grønne brintpartnerskaber vil lette importen af grøn brint og samtidig støtte dekarboniseringen i partnerlandene. Andre former for fossilfri brint, navnlig fra kerneenergi, kan også bidrage til at erstatte naturgas (se kort).

For at bidrage til at nå disse mål vil Kommissionen:

·kortlægge de foreløbige behov for brintinfrastruktur senest i marts 2023 på grundlag af TEN-E-forordningen i en proces, der inddrager medlemsstaterne, nationale tilsynsmyndigheder, ACER, ENTSO for gas, projektiværksættere og andre interessenter

·mobilisere EU-midler under CEF, samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensfaciliteten

·etablere et særligt arbejdsforløb for fælles indkøb af vedvarende brint under EU's energiplatform.

Opskalering af biomethan

Forøgelse af bæredygtig produktion af biomethan til 35 mia. m³ inden 2030 er en omkostningseffektiv vej til at opfylde vores ambition om at reducere importen af naturgas fra Rusland. Det skønnes, at der er behov for investeringer på 37 mia. EUR i perioden for at øge kapaciteten til produktion af biogas i EU og fremme omdannelsen af denne til biomethan.

Som skitseret i handlingsplanen for biomethan i det ledsagende arbejdsdokument foreslår Kommissionen at tage fat på de vigtigste hindringer for øget bæredygtig produktion og anvendelse af biomethan og lette integrationen heraf i EU's indre gasmarked ved at:

·etablere et industrielt biogas- og biomethanpartnerskab for at stimulere værdikæden for vedvarende gasser

·træffe yderligere foranstaltninger for at tilskynde biogasproducenter til at skabe energifællesskaber

·skabe incitamenter til opgradering af biogas til biomethan

·fremme tilpasning og justering af eksisterende samt etablering af ny infrastruktur til transport af mere biomethan gennem EU's gasnet

·afhjælpe mangler inden for forskning, udvikling og innovation

·lette adgangen til finansiering og mobilisere EU-midler under CEF, samhørighedspolitikken, genopretnings- og resiliensfaciliteten og den fælles landbrugspolitik.

Der bør fokuseres på bæredygtig produktion, der sikrer, at der produceres biomethan af organisk affald og restprodukter fra skove og landbrug, for at undgå indvirkninger på arealanvendelsen og fødevaresikkerheden.

Bioenergi udgør 60 % af den vedvarende energi i EU. Det er en indenlandsk tilgængelig og stabil energikilde, men bæredygtig tilvejebringelse er afgørende. De nuværende skøn viser en moderat, men støt stigning i anvendelsen af biomasse frem til 2030. Prioritering af anvendelsen af ikkegenanvendeligt biomasseaffald og restprodukter fra landbrug og skovbrug vil sikre en bæredygtig energiproduktion, der kan bidrage til REPowerEU-målene.

Reduktion af forbruget af fossile brændstoffer i industri- og transportsektorer, hvor det er vanskeligt at reducere forbruget

Erstatning af kul, olie og naturgas i industriprocesser vil ikke kun reducere kulstofemissionerne, det vil også styrke industriens konkurrenceevne ved at beskytte industriproduktionen mod volatile markeder for fossile brændstoffer og støtte den internationale teknologiske førerposition.

Energieffektivitet, brændstofsubstitution, elektrificering og øget udbredelse af vedvarende brint, biogas og biomethan i industrien kan spare op til 35 mia. m³ naturgas inden 2030 ud over det, der er planlagt i Fit for 55-forslagene. Produktion af ikke-metalliske mineraler, cement, glas og keramik, produktion af kemikalier og raffinaderier giver de største muligheder for at reducere efterspørgslen efter fossil gas — næsten 22 mia. m³. 

Der er også et stort potentiale for elektrificering af industrien. De nuværende teknologier gør det allerede muligt for industrivirksomheder at mindske deres afhængighed af fossile brændstoffer. Mulighederne for at indføre elektrisk teknologi vil fortsætte med at vokse, efterhånden som teknologierne forbedres, og vedvarende energikilder udbredes.

For at støtte udbredelsen af brint og elektrificeringen i industrisektorer vil Kommissionen:

·indføre CO2-differencekontrakter og særlige REPowerEU-vinduer under Innovationsfonden for at støtte en fuldstændig omstilling af den eksisterende brintproduktion i industrielle processer fra naturgas til vedvarende energikilder og overgangen til brintbaserede produktionsprocesser i nye industrisektorer såsom stålproduktion 17

·offentliggøre vejledninger til medlemsstaterne om vedvarende energi og elkøbsaftaler 18

·i samarbejde med EIB udvikle en teknisk rådgivningsfacilitet under InvestEU-rådgivningsplatformen for at støtte projekter for vedvarende energi finansieret via elkøbsaftaler. For at frigøre industrielle investeringer vil Kommissionen fordoble de midler, der er til rådighed for Innovationsfondens store indkaldelse i 2022 i efteråret, til ca. 3 mia. EUR. Et særligt REPowerEU-vindue vil støtte 1) innovative elektrificerings- og brintapplikationer i industrien, 2) innovativ fremstilling af ren teknologi (f.eks. elektrolysatorer og brændselsceller, innovativt udstyr til vedvarende energi, energilagring eller varmepumper til industriel anvendelse) og 3) mellemstore pilotprojekter til validering, afprøvning og optimering af meget innovative løsninger. 

Inden for transport kan elektrificering kombineres med brug af fossilfri brint til erstatning af fossile brændstoffer. For at øge energibesparelser og -effektivitet i transportsektoren og fremskynde overgangen til nulemissionskøretøjer vil Kommissionen:

·overveje et lovgivningsinitiativ med henblik på at øge andelen af nulemissionskøretøjer i offentlige bilparker og erhvervsbilparker over en vis størrelse

·opfordre medlovgiverne til hurtigt at vedtage de udestående forslag om alternative brændstoffer og andre transportrelaterede sager, der støtter grøn mobilitet

·i 2023 vedtage en lovgivningspakke om grønnere godstransport.

Levering af REPowerEU — med kvalificerede personer, råstoffer og en komplet lovgivningsmæssig ramme

For at nå REPowerEU-målene er det nødvendigt at diversificere udbuddet af udstyr til vedvarende energi og kritiske råstoffer, mindske sektorafhængigheden, overvinde flaskehalse i forsyningskæden og udvide EU's produktionskapacitet inden for ren energiteknologi. Selv om EU er førende på verdensplan inden for elektrolysator-, vind- og varmepumpeteknologier, har EU's marked for solpaneler og varmepumper oplevet en stigende import fra Asien i de seneste år.

For varmepumper bør en fordobling af udbredelsesraten modsvares af en hurtig forøgelse af produktionen af det nødvendige udstyr, herunder om nødvendigt gennem lettere adgang til finansiering.

Ud over at sikre diversificering af leverandører skal styrkelse af modeller for cirkulær økonomi være en prioritet. Der vil blive ydet støtte til forskning og innovation, herunder gennem Horisont Europa, for at reducere materialeforbruget, forbedre genanvendeligheden af udstyr til vedvarende energi og erstatte kritiske råstoffer.

For at øge industriens bidrag til REPowerEU og styrke dens konkurrenceevne vil Kommissionen:

·oprette en alliance for EU's solindustri 

·samarbejde med industrien om at øge produktionskapaciteten for elektrolysatorer som fastsat i elektrolysatorerklæringen 19

·intensivere arbejdet med forsyning af kritiske råstoffer og udarbejde et lovgivningsforslag. Kommissionen vil intensivere igangværende EU-politikker og -foranstaltninger (f.eks. gennemførelse og forhandling af frihandelsaftaler, samarbejde med ligesindede partnere osv.) og styrke EU's overvågningskapacitet og bidrage til at sikre forsyningen af forskellige kritiske råvarer. Dette initiativ har til formål at styrke den europæiske værdikæde ved at identificere mineralressourcer og kritiske råvareprojekter af strategisk interesse for Europa, samtidig med at der sikres et højt miljøbeskyttelsesniveau, herunder projekter, der fremmer en cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.

Fremskyndelse og udbygning af anvendelsen af vedvarende energikilder og forøgelse af energieffektiviteten afhænger af en kvalificeret arbejdsstyrke og stærke forsyningskæder for at imødekomme den øgede efterspørgsel efter ren teknologi og udrulning i byggesektoren. Omstillingen til ren energi giver rigelige muligheder på arbejdsmarkedet og er med til at sikre omskolede job i omstillingssektorerne.

For at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft vil Kommissionen:

·tilskynde interessenter inden for produktion af vedvarende energi (solenergi, vind, geotermisk energi, biomasse, varmepumper osv.) til og give myndighederne mulighed for at etablere et omfattende færdighedspartnerskab under pagten for færdigheder 20

·støtte færdigheder gennem Erasmus+ og fællesforetagendet for ren brint med lanceringen af et stort projekt til udvikling af færdigheder til brintøkonomien.

Hurtigere udstedelse af tilladelser og innovation

Langsomme og komplekse tilladelsesprocesser er en central hindring for at sætte gang i revolutionen inden for vedvarende energi og for den vedvarende energiindustris konkurrenceevne. Opnåelse af en tilladelse kan tage op til 9 år for vindprojekter og op til 4,5 år for jordmonterede solenergiprojekter. Varierende godkendelsestider mellem medlemsstaterne viser, at nationale regler og administrativ kapacitet komplicerer og forsinker udstedelsen af tilladelser.

·For at hjælpe medlemsstaterne med at udnytte alle de muligheder for fremskyndelse, der findes inden for de lovgivningsmæssige rammer, fremlægger Kommissionen en henstilling om tilladelser 21 . 

I henstillingen foreslås foranstaltninger til at strømline procedurerne på nationalt plan, tvetydigheder i anvendelsen af EU-lovgivningen adresseres, og god praksis i medlemsstaterne fastlægges. Der anbefales deltagelsesbaserede tilgange, der inddrager de lokale og regionale myndigheder og giver myndighederne de nødvendige ressourcer til at fremme rettidig gennemførelse af lokalt tilpassede investeringer. 

·For at kickstarte gennemførelsen af henstillingen vil Kommissionen den 13. juni indkalde eksperter inden for vedvarende energi sammen med miljøvurderingseksperter fra medlemsstaterne.

Topmøder på højt plan med medlemsstaterne som f.eks. Nordsøtopmødet i Danmark vil øge argumenterne for investeringer i grænseoverskridende vindmølleparker og projekter for vedvarende energi.

Medlemsstaterne bør prioritere gennemførelsen af de tilladelsesrelaterede landespecifikke henstillinger i det europæiske semester og allerede vedtagne genopretnings- og resiliensplaner. Det haster ligeledes med en fuldstændig og hurtig gennemførelse i alle medlemsstater af direktivet om vedvarende energi 22 for at forenkle tilladelsesprocedurerne.

·For at støtte en fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi og tilhørende infrastruktur ændrer Kommissionen sit forslag til direktivet om vedvarende energi 23 og anmoder Europa-Parlamentet og Rådet om at sikre en hurtig aftale som led i Fit for 55-pakken.

Det reviderede forslag gør princippet om vedvarende energi operationelt som en mere tungtvejende offentlig interesse, indfører udpegning af "go-to"-områder 24 og andre måder at forkorte og forenkle tilladelsesprocedurer på, samtidig med at potentielle risici og negative indvirkninger på miljøet minimeres. Det giver også mulighed for at oprette reguleringsmæssige sandkasser for at fremme innovation i sektoren.

Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af elektricitetsdirektivet for effektivt at give forbrugerne mulighed for at deltage på energimarkederne (individuelt eller via energifællesskaber eller kollektive ordninger for egetforbrug) med henblik på at producere, forbruge, sælge eller dele vedvarende energi.

4. Intelligente investeringer

Kommissionens analyse viser, at REPowerEU indebærer yderligere investeringer på 210 mia. EUR mellem nu og 2027 ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene i Fit for 55-forslagene. Sådanne investeringer vil betale sig. Gennemførelsen af Fit for 55-rammen og REPowerEU-planen vil spare EU 80 mia. EUR i gasimportudgifter, 12 mia. EUR i olieimportudgifter og 1,7 mia. EUR i kulimportudgifter om året inden 2030.

Under omstillingen kan den hurtige afkobling fra den russiske energiimport føre til højere og mere volatile energipriser. Der er behov for målrettede foranstaltninger for at minimere volatiliteten, holde priserne i skak og beskytte de personer, der er eller risikerer at blive ramt af (energi-)fattigdom, for at sikre en retfærdig omstilling for alle 25 . Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage sit forslag om en social klimafond til støtte for sårbare husholdninger og små virksomheder i omstillingen.

4.1 Europæisk sammenkobling og infrastrukturbehov

REPowerEU-planen medfører en betydelig ændring af energisystemet med hensyn til mængde og retning af energistrømme. Tiden er inde til at gennemføre mange længe ventede projekter med særligt fokus på grænseoverskridende forbindelser med henblik på at opbygge et integreret energimarked, der sikrer forsyningen i en ånd af solidaritet.

Rammerne for de transeuropæiske energinet (TEN-E) har bidraget til at etablere en mere modstandsdygtig europæisk gasinfrastruktur, der muliggør mere diversificerede forsyninger. Når de igangværende projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse er gennemført, vil alle medlemsstater og nabolande have adgang til mindst tre gaskilder eller til det globale marked for flydende naturgas (LNG). Alene i 2022 er der blevet eller vil der blive bestilt gasprojekter af fælles interesse med en samlet gastransmissionskapacitet på 20 mia. m³/år 26 . For ganske nylig er en række vigtige projekter, der medfinansieres af EU, blevet afsluttet eller iværksat, f.eks. gassammenkoblingen mellem Polen og Litauen (GIPL) 27 af central betydning for Østersøregionen og en ny terminal for flydende naturgas i Nordgrækenland, som vil hjælpe Europa og Balkanlandene med at blive mindre afhængige af russiske forsyninger 28 . 

De kort og projektlister, der vises her, er resultatet af de regionale gruppers analyse af de yderligere behov, der er tæt knyttet til REPowerEU. De supplerer den eksisterende liste over projekter af fælles interesse, hvoraf nogle, f.eks. de iberiske sammenkoblinger og forbindelser for ømedlemsstater, har været under forberedelse i mange år. Disse projekter bør nu også fremskyndes for at færdiggøre den europæiske infrastruktur. De gasprojekter, der skal indgå i REPowerEU-kapitlerne i genopretnings- og resiliensplanerne, bør bygge på analysen af de behov, der i øjeblikket er vist på nedenstående kort.

Den regionale vurdering af behovet for yderligere gasinfrastruktur til REPowerEU viser, at det vil være muligt at kompensere fuldt ud for den russiske gasimport ved hjælp af en kombination af en reduktion af efterspørgslen, en optrapning af den indenlandske produktion af biogas/biomethan og brint og en begrænset udvidelse af gasinfrastrukturen. De vigtigste behov er forbundet med at imødekomme efterspørgslen i Central- og Østeuropa 29 og i den nordlige del af Tyskland 30 samt styrkelsen af den sydlige gaskorridor. Denne begrænsede yderligere infrastruktur, som beskrevet i bilag 3, bør løse behovene i det kommende årti uden at føre til en fastlåsning til fossile brændstoffer og strandede aktiver, der hæmmer den langsigtede omstilling til en klimaneutral økonomi.

Oplagring er afgørende for at øge forsyningssikkerheden. Der bør ydes passende støtte, herunder finansiel støtte, til de projekter, der har til formål at øge lager- og udtagningskapaciteten, for at sikre øget beredskab og reaktion på risici i forbindelse med gasforsyningssikkerheden. For at importere tilstrækkelig LNG- og rørledningsgas fra andre leverandører vil der være behov for investeringer, der anslås til 10 mia. EUR frem til 2030, til at sikre et tilstrækkeligt niveau af gasinfrastruktur, herunder LNG-importterminaler, rørledninger, for at forbinde underudnyttede LNG-importterminaler og EU-nettet samt kapaciteten til tilbagegående strømme. Yderligere investeringer til at forbinde LNG-importterminalerne på Den Iberiske Halvø og EU-netværket via en brintklar infrastruktur kan bidrage yderligere til at diversificere gasforsyningen på det indre marked og hjælpe med at udnytte det langsigtede potentiale for vedvarende brint. Der vil desuden være behov for meget begrænsede investeringer for at sikre forsyningssikkerheden i de medlemsstater, der næsten er helt afhængige af rørledningsolie fra Rusland.

Afhængigheden af russiske fossile brændstoffer omfatter også råolie og olieprodukter. I de fleste tilfælde giver verdensmarkedet mulighed for hurtig effektiv udskiftning, men nogle medlemsstater er mere afhængige af russisk rørolie. Indstillingen af forsyningen fra Druzhba-rørledningen, som leverer råolie til Europa direkte fra det centrale Rusland, vil øge presset på alternative forsyningsruter, nemlig havne (såsom Gdansk, Rostock, Trieste eller Omisalj) og alternativ rørledningsinfrastruktur, der i øjeblikket ikke er klar til at håndtere et sådant yderligere pres, og som betjener de samme regioner.

I den forbindelse er der behov for meget begrænsede og målrettede investeringer for at garantere oliesikkerheden. Projekter, der bygger på og udvider kapaciteten i den eksisterende infrastruktur og afhjælper eksisterende flaskehalse (navnlig i de transalpine olierørledninger (TAL), Adria- eller SPSE-olierørledningerne), er afgørende for at sikre levedygtige alternativer til de hårdest ramte medlemsstater. Etableringen af alternative forsyningsruter skal også ledsages af målrettede investeringer i omstrukturering og opgradering af olieraffinaderier, da erstatning af Ural-råolie med alternative oliekvaliteter medfører teknologiske ændringer. Det samlede investeringsbehov for at garantere olieforsyningssikkerheden forventes at nå op på 1,5-2 mia. EUR.

Der er behov for 29 mia. EUR i yderligere investeringer i elnettet inden 2030 for at gøre det egnet til øget anvendelse og produktion af elektricitet. Alle relevante projekter er allerede opført på den 5. liste over projekter af fælles interesse 31 . En fremskyndet gennemførelse af projekter af fælles interesse for elektricitet er afgørende for et sammenkoblet system med en øget andel af vedvarende energikilder. De nuværende høje elpriser på Den Iberiske Halvø understreger betydningen af at forbedre de grænseoverskridende elsammenkoblinger som en omkostningseffektiv måde til at tilvejebringe sikre og økonomisk overkommelige elforsyninger. Kommissionen vil fortsat støtte og tilskynde de spanske og franske myndigheder til at fremskynde gennemførelsen af de tre eksisterende projekter af fælles interesse gennem Gruppen på Højt Plan i Sydvesteuropa med henblik på at øge sammenkoblingskapaciteten mellem Den Iberiske Halvø og Frankrig. EU har allerede truffet foranstaltninger til at synkronisere de baltiske landes elnet med det kontinentale europæiske net. Efter færdiggørelsen, senest i 2025, kan hverken handelen med elektricitet eller systemdriften anvendes til at true energisikkerheden i regionen. 

Energilagring spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre fleksibilitet og forsyningssikkerhed i energisystemet ved at lette integrationen af vedvarende produktion, støtte nettet og flytte energi til det tidspunkt, hvor der er størst behov for den. I sidste ende reducerer energilagring brugen af gaskraftværker i energisystemet.

Kommissionen vil også tilskynde til hurtig udvikling af vigtige offshorenet og grænseoverskridende brintinfrastruktur.

Europæisk kort over infrastruktur for gas — projekter af fælles interesse og yderligere projekter identificeret gennem REPowerEU, herunder brintkorridorer

Europæisk infrastrukturkort for elektricitet

4.2 Nationale reformer og investeringer

Selv om de fleste mål og målsætninger er europæiske og kræver en stærk koordinering, forbliver gennemførelsen af mange af foranstaltningerne hos medlemsstaterne og kræver målrettede reformer og investeringer. 

Genopretnings- og resiliensplanerne har vist sig at være yderst velegnede til at gennemføre presserende prioriteter inden for en fælles EU-ramme baseret på medlemsstaternes behov og med en stærk resultatorientering. De indeholder allerede en række ambitiøse reformer og investeringer med henblik på at gennemføre den dobbelte omstilling. Deres milepæle og mål er mere gyldige end nogensinde før.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at tilføje et særligt kapitel til deres eksisterende genopretnings- og resiliensplaner med nye foranstaltninger for at opfylde REPowerEU-målene om at diversificere energiforsyningerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Teknisk støtte til medlemsstaterne er til rådighed under instrumentet for teknisk støtte 32 til dette formål. Grænseoverskridende investeringer er afgørende for at styrke sammenkoblingen og sikre energiforsyningssikkerheden i det indre marked. Når Kommissionen vurderer de specifikke RepowerEU-kapitler, vil den tage hensyn til deres bidrag til forsyningssikkerheden for EU som helhed. De landespecifikke henstillinger for 2022 vil være retningsgivende for de nye kapitler i genopretnings- og resiliensplanerne. Kommissionen udsendte sammen med denne meddelelse skræddersyede henstillinger til alle medlemsstater om energipolitik i overensstemmelse med REPowerEU-målene.

Genopretnings- og resiliensplanerne bør sikre komplementaritet mellem foranstaltninger, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og aktioner, der støttes via andre nationale midler eller EU-midler. Navnlig skal synergierne mellem samhørighedspolitikken, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, Connecting Europe-faciliteten (CEF) og REPowerEU-kapitlerne i genopretnings- og resiliensplanerne øges. For eksempel kan modne projekter vedrørende net, oplagring eller LNG, der er beliggende i én medlemsstat, men som har europæisk betydning, medtages i REPowerEU-kapitlet i genopretnings- og resiliensfaciliteten. Genopretnings- og resiliensplaner kan f.eks. også støtte energiinfrastrukturprojekter, der er udvalgt i regionale TEN-E-grupper på grund af deres fælles interesse, fordi de forbinder medlemsstaternes energinet, forbinder regioner, der i øjeblikket er isoleret fra de europæiske energimarkeder, styrker eksisterende grænseoverskridende sammenkoblinger, bidrager til at integrere vedvarende energi og opfylder målene om markedsintegration, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Dette gør det muligt at frigøre CEF-energimidler til sammenkoblinger inden for elektricitet, off-shore, brint og andre infrastrukturprojekter af fælles interesse, som kræver grænseoverskridende planlægning og regionalt samarbejde for at blive gennemført, som fastsat i TEN-E-politikken.

Genopretnings- og resiliensplanerne giver en hurtig og effektiv måde at fremrykke investeringer med fokus på behov i forbindelse med REPowerEU kombineret med ledsagende reformer for at maksimere deres virkning. Da både REPowerEU-kapitlet og samhørighedspolitikkens fonde støtter omstillingen til grøn energi, kan investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi støttes under begge. Med henblik på at øge synergierne mellem disse politikker har medlemsstaterne mulighed for at planlægge deres investeringer i løbet af programmeringsperioden på en koordineret måde under hensyntagen til de tilgængelige finansierings- og gennemførelsesfrister.

4.3 Finansiering

For at mobilisere finansiering til dækning af de kortsigtede investeringsbehov i REPowerEU foreslår Kommissionen en målrettet og hurtig ændring af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ændringsforslaget indeholder bestemmelser om tildeling af yderligere midler fra auktionering af kvoter under emissionshandelssystemet ("ETS") i et begrænset omfang. Det foreslås også, at medlemsstaterne får større fleksibilitet til at overføre de midler, de har fået tildelt både i henhold til forordning ((EU) 2021/1060) om fælles bestemmelser og forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ((EU) 2021/2115). Disse tilskud vil supplere de resterende 225 mia. EUR i lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket vil resultere i et samlet beløb på næsten 300 mia. EUR. Det foreslås, at hvis der ikke anmodes om en del af de resterende 225 mia. EUR i lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten af de medlemsstater, der i øjeblikket har ret til dem, inden 30 dage efter ikrafttrædelsen af den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil disse midler blive stillet til rådighed for andre medlemsstater.

Medlemsstaterne vil have mulighed for at overføre op til 12,5 % af deres tildeling under samhørighedspolitikken til genopretnings- og resiliensfacileten ved at tilføje en overførselsmulighed på 7,5 % for REPowerEU-mål, baseret på påviselige behov, og forudsat at medlemsstaterne har brugt den allerede tilgængelige overførselsmulighed på 5 %. Denne nye overførselsmulighed vil give medlemsstaterne mulighed for i deres genopretnings- og resiliensplaner at medtage nye investeringer og reformer, der bidrager til en hurtig reduktion af importen af fossile brændstoffer fra Rusland. En sådan overførselsmulighed er berettiget på grund af den presserende tidsplan og arten af nogle af de nødvendige investeringer.

Desuden vil medlemsstaterne have mulighed for at overføre op til 12,5 % af deres tildeling under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Levering af en del af finansieringen under den fælles landbrugspolitik under genopretnings- og resiliensfaciliteten fremskynder gennemførelsen af relevante projekter, hvilket giver landbrugerne mulighed for at modtage den nødvendige finansielle støtte til at reducere brugen af kunstgødning og øge produktionen af bæredygtig biomethan eller vedvarende energi.

Processen for medlemsstaternes frivillige overførsler af midler fra samhørighedspolitikken og midler fra den fælles landbrugspolitik til REPowerEU-kapitlerne i genopretnings- og resiliensplanerne er udformet med henblik på at sikre en hurtig vedtagelsesproces og bør ikke forsinke vedtagelsen og gennemførelsen af de strategiske planer og programmer.

Frem for alt er det vigtigt, at medlemsstaterne deltager i en bred høringsproces under udarbejdelsen af deres REPowerEU-kapitler, navnlig med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter samt interessenter fra landbrugssektoren, for at sikre et bredt ejerskab, som vil være afgørende for en vellykket gennemførelse af foranstaltningerne.

Samhørighedspolitikkens fonde, der har opnået store resultater med hensyn til at støtte energirelaterede investeringer, vil fortsat supplere og styrke målene for REPowerEU og den europæiske grønne pagt. Under den nuværende FFR vil samhørighedspolitikken støtte dekarboniseringsprojekter og projekter vedrørende grøn omstilling med op til 100 mia. EUR. For at sikre en hurtig udbetaling vil Kommissionen foreslå et fleksibelt instrument til at hjælpe medlemsstaterne med at mobilisere private ressourcer, og den agter inden udgangen af 2022 at vedtage en delegeret retsakt for at fremskynde udformningen og godtgørelserne af energieffektivitetsprojekter og projekter vedrørende vedvarende energi gennem standardgodtgørelsesordninger i samhørighedspolitikken. Kommissionen vil også samarbejde med medlemsstaterne om at fremme udviklingen af regionale og lokale energiagenturer som fælles kontaktpunkt for energiprojekter.

Statsstøttereglerne gælder fuldt ud for de reformer og investeringer, der indgår i REPowerEU-kapitlerne. Det er den enkelte medlemsstats ansvar at sikre, at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler og følger de gældende statsstøtteprocedurer. I lyset af det hidtil usete presserende behov for at mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer vil Kommissionen undersøge, hvordan man kan lette statsstøttekontrollen i forbindelse med REPowerEU-foranstaltninger og samtidig begrænse konkurrencefordrejninger. Kommissionen vil navnlig vejlede om, hvordan foranstaltningerne kan udformes i overensstemmelse med statsstøttereglerne og fremskynde afgørelser, når den har fuldstændige oplysninger. Kommissionen vil også bistå medlemsstaterne med at udforme foranstaltninger, der kan fritages for anmeldelsespligten i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning. Endelig vil den løbende gennemgå de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte for at sikre, at de er egnede til at sætte medlemsstaterne i stand til at håndtere virkningerne af den nuværende geopolitiske situation, herunder på energiområdet, og den vil fortsat sikre, at statsstøttereglerne generelt er formålstjenlige.

Connecting Europe-faciliteten — Energi (CEF-E) vil støtte projekter af fælles interesse, som ikke gennemføres af markedet eller på anden måde ikke gennemføres inden for den tidsramme, der er nødvendig for at opfylde REPowerEU-målene. Kommissionen lancerer sammen med denne meddelelse en ny indkaldelse af forslag til projekter af fælles interesse under CEF Energi med et samlet anslået budget på ca. 800 mio. EUR. Vellykkede projekter vil blive udvalgt i andet halvår af 2022 til støtte for de mest presserende infrastrukturprojekter, der er nødvendige for at realisere REPowerEU-prioriteterne. I begyndelsen af 2023 vil Kommissionen iværksætte endnu en indkaldelse af forslag til projekter af fælles interesse under CEF Energi, så projekter, som måske ikke er klar til dette års indkaldelse, også får mulighed for at ansøge.

Medlemsstaterne kan overveje beskatningsforanstaltninger for at støtte REPowerEU-målene med henblik på at tilskynde til energibesparelser og reducere forbruget af fossile brændstoffer. Medlemsstaterne opfordres til at overveje yderligere afgiftsforanstaltninger såsom lempelser og fritagelser for køretøjsafgifter for både køb og brug af el- og brintkøretøjer, skattefradrag i forbindelse med energibesparelser og udfasning af miljøskadelige subsidier. Kommissionens verserende forslag til revision af energibeskatningsdirektivet (EBD) bidrager allerede til REPowerEU-målene ved at sende prissignaler om at reducere forbruget af fossile brændstoffer og spare energi, og Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at nå frem til en aftale.

InvestEU-programmet vil mobilisere privat finansiering for at støtte en bred vifte af investeringer, der bidrager til at nå REPowerEU's politiske mål, ved at dele risici med gennemførelsespartnerne. Kommissionen vil arbejde tæt sammen og i en Team Europe-tilgang med EIB-Gruppen, andre gennemførelsespartnere for InvestEU-programmet og EU's medlemsstater for at fremskynde långivnings-, blandings- og rådgivningsprodukter til vedvarende energikilder, energieffektivitet og elnet.

For at gøre det muligt for Innovationsfonden at dække 100 % af de relevante omkostninger i tilfælde af udbud bør Europa-Parlamentet og Rådet hurtigt undersøge den foreslåede ændring af ETS-direktivet for Innovationsfonden, hvorefter Kommissionen hurtigt vil vedtage den nødvendige ændring af den delegerede retsakt om oprettelse af Innovationsfonden.

5. Udbygning af beredskabet

 

Europa skal være klar til og forberedt på en alvorlig forsyningsafbrydelse. Selv om risikoen for udækket efterspørgsel efter gas i denne sommer vil være begrænset, kan der være en risiko for, at lagre ikke vil blive fyldt tilstrækkeligt til næste vinter uden yderligere tiltag i de kommende måneder.

Sammen med en hurtig vedtagelse af forordningen om oplagring med henblik på at påbegynde genopfyldning af lagringsniveauerne til sommer opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at:

· foregribe gennemførelse af EU's meddelelse om energibesparelser. Den gas, der spares på kort sigt, kan navnlig anvendes til genopfyldning af underjordisk oplagring forud for næste vinter

· ajourføre deres beredskabsplaner under hensyntagen til henstillingerne i Kommissionens beredskabsgennemgang. De ajourførte beredskabsplaner bør identificere de væsentlige kunder, der spiller en central rolle for kritiske forsyningskæder i Unionen

·anmode transmissionssystemoperatørerne om at fremskynde de tekniske foranstaltninger, som kan øge kapaciteten til tilbagegående strømme fra vest til øst inden næste vinter, herunder med hensyn til de tekniske krav til sammensætningen af gas 

·indgå de udestående bilaterale solidaritetsordninger mellem nabolande.

EU's eksisterende retlige ramme fastsætter allerede, at medlemsstaterne i tilfælde af ekstreme kriser kan anmode deres nabomedlemsstater om solidaritetsforanstaltninger. Solidaritetsforanstaltninger er tænkt som en sidste udvej i tilfælde af ekstrem gasmangel for at sikre forsyningen til husholdninger, fjernvarmesystemer og grundlæggende sociale faciliteter i det berørte land.

Kommissionen vil udstede retningslinjer for prioriteringskriterierne for ikke-beskyttede kunder, navnlig industrien. Retningslinjerne vil på den ene side fokusere på identifikation af nationale og grænseoverskridende værdikæder af central og kritisk betydning, som, hvis de forstyrres, kan have en negativ indvirkning på sikkerhed, fødevarer, sundhed og sikkerhed på europæisk og globalt plan. De bør også vurdere indvirkningen på de forskellige områders konkurrenceevne. Kommissionen vil også lette udarbejdelsen af en koordineret EU-plan for begrænsning af efterspørgslen med foregribende frivillige foranstaltninger til begrænsning af efterspørgslen, som bør være klar til aktivering, inden der opstår en reel nødsituation. Denne plan vil omfatte frivillige markedsbaserede foranstaltninger til at reducere virksomhedernes forbrug og dermed garantere, at forsyningen til beskyttede kunder prioriteres. Desuden er Kommissionen i færd med at gennemgå medlemsstaternes risikoberedskabsplaner i elsektoren for at minimere konsekvenserne af eventuelle gasafbrydelser for elproduktionen.

Konklusioner

Tiden er nu inde til at mindske Europas strategiske energiafhængighed. REPowerEU fremskynder diversificeringen og flere vedvarende gasser, fremskynder energibesparelser og elektrificering med potentiale til hurtigst muligt at levere de fossile brændstoffer, som Europa i øjeblikket importerer fra Rusland hvert år. Det sker med koordineret planlægning, i fælles interesse og med stærk europæisk solidaritet.

Der er to presserende behov for at mindske Europas energiafhængighed: klimakrisen, der i alvorlig grad forværres af Ruslands aggression mod Ukraine, og EU's afhængighed af fossile brændstoffer, som Rusland anvender som et økonomisk og politisk våben.

Den grønne omstilling af Europas energisystem vil styrke den økonomiske vækst, styrke Europas industrielle lederskab og bringe Europa på vej mod klimaneutralitet senest i 2050.

Kommissionen opfordrer lederne, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og alle borgere og virksomheder til at mindske Europas energiafhængighed af Rusland via gennemførelsen af denne REPowerEU-plan.

(1)    Det Europæiske Råds konklusioner (24.-25. marts 2022).

(2)    Meddelelse om REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser (COM(2022) 108 final af 8.3.2022).

(3)    Se den fuldstændige liste over aktioner i bilag 1.

(4)    Flash Eurobarometerundersøgelse nr. 506: EU's reaktion på krigen i Ukraine, 5. maj 2022.

(5)      REPowerEU-scenariet i arbejdsdokumentet om gennemførelse af REPowerEU-handlingsplanen: investeringsbehov, brintfremmende initiativ og opfyldelse af målene for biomethan, der ledsager denne meddelelse.

(6)      COM(2021) 558 final af 14.7.2021.

(7)    COM(2022) 142 final af 30.3.2022.

(8)     EU-US_LNG_2022_2.pdf (europa.eu) .

(9)    Den 5. maj oprettede Kommissionen og Bulgarien en første regional taskforce som en del af EU's energiplatform i samarbejde med naboerne i Sydøsteuropa. Der vil snart blive foreslået yderligere regionale taskforcer, der dækker Central- og Østeuropa, det nordvestlige Europa og Baltikum. I den forbindelse er det vigtigt, at de største energimarkeder i EU med adgang til diversificeringsinfrastruktur såsom LNG-terminaler er aktive deltagere i platformens diversificerings- og forsyningssikkerhedsindsats.

(10)      Dette særlige arbejdsforløb for indkøb af brint vil gøre den europæiske globale brintfacilitet operationel og trække på erfaringerne fra H2Global og Euratoms Forsyningsagentur, der skal oprettes under EU's energiplatform.

(11)      EU's eksterne engagement på energiområdet i en verden i forandring, JOIN(2022) 23 af 18.5.2022.

(12)      Fem medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Ungarn og Slovakiet) har i øjeblikket reaktorer af typen VVER, der drives på deres område, og som i øjeblikket alle er helt afhængige af brændstof, der leveres af en russisk leverandør.

(13)      Mellemstore forskningsreaktorer (MPRR-reaktorer), som omfatter reaktorer i Tjekkiet, Ungarn og Polen, er kendetegnet ved deres oprindelige sovjetiske design, og disse er stadig afhængige af brændstof fra den russiske monopolproducent.

(14)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af REPowerEU-handlingsplanen: investeringsbehov, brintfremmende initiativ og mål for biomethan, som ledsager denne meddelelse.

(15)    EU's solenergistrategi, COM(2022) 221 af 18.5.2022.

(16)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af REPowerEU-handlingsplanen: investeringsbehov, brintfremmende initiativ og opfyldelse af målene for biomethan, der ledsager denne meddelelse.

(17)      På grundlag af REPowerEU forventer Kommissionen, at ca. 30 % af EU's primære stålproduktion vil blive dekarboniseret med vedvarende brint inden 2030, [hvilket kræver 1,4 mio. ton vedvarende brint og investeringer på [18-20] mia. EUR til at erstatte højovne med processer til fremstilling af direkte reduceret jern (DRI), der drives af vedvarende brint.]

(18)    Kommissionens henstilling om fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi og fremme af elkøbsaftaler, C(2022) 3219, SWD(2022) 149 (18.5.2022).

(19)     Fælleserklæring fra topmødet om elektrolysatorer . Elektrolysatorproducenterne i Europa forpligtede sig til en tidobling af deres kapacitet til at fremstille elektrolysatorer til 17,5 GW inden 2025.

(20)      Pagten for færdigheder støtter omfattende kvalifikationspartnerskaber i forskellige industrielle økosystemer, herunder energiintensive industrier, byggeri og vedvarende energi. Pagten samler og inspirerer til tilsagn fra individuelle virksomheder, uddannelsesudbydere og arbejdsmarkedets parter om at opkvalificere eller omskole personer i den arbejdsdygtige alder, f.eks. uddannelse af kvalificerede fagfolk og omskoling af installatører af gasfyr til nye teknologier såsom varmepumper, solpaneler osv.

(21)      Kommissionens henstilling om fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi og fremme af elkøbsaftaler, C(2022) 3219, SWD(2022) 149 (18.5.2022).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).

(23)      Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001om fremme af energi fra vedvarende energikilder, COM(2022) 222 af 18.5.2022.

(24) "Go-to-område for vedvarende energi": et bestemt land- eller havområde, som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, bortset fra biomassefyringsanlæg.

(25)      Se f.eks. forslaget til Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (COM(2021) 801 final).

(26)      Alene i 2022 er der blevet eller vil der blive sat projekter af fælles interesse med en samlet gastransmissionskapacitet på 20 mia. m³ pr. år i drift, f.eks. gassammenkoblingen mellem Polen og Litauen (GIPL-rørledningen), sammenkoblingen mellem Polen og Slovakiet, Baltic Pipe mellem Polen og Danmark og rørledningen mellem Grækenland og Bulgarien (IGB). LNG-terminaler i Cypern (2 mia. m³/år) og Alexandroupolis Grækenland (5 mia. m³/år) forventes at være operationelle i 2023. Desuden forventes flere projekter af fælles interesse for gas at blive afsluttet i de kommende år, herunder flere oplagringsprojekter i Sydøsteuropa (Grækenland, Rumænien og Bulgarien) samt LNG Gdansk i Polen (mindst 6 mia. m³ om året). Desuden vil støtten til udvidelsen af den sydlige gaskorridor til 20 mia. m³ om året spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre gasforsyningen til Sydøsteuropa (Grækenland og Italien i begyndelsen) og det vestlige Balkan.

(27)      GIPL blev åbnet den 5. maj og er et stort EU-projekt, der er udviklet under planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP). Den 508 km lange rørledning forbinder Estland, Finland, Letland og Litauen med EU's gasmarked. Af de ca. 500 mio. EUR, der blev brugt på projektet, bidrog EU med ca. 300 mio. EUR.

(28)      LNG-faciliteten i Alexandropoulis (en flydende oplagrings- og genforgasningsenhed) forventes færdiggjort i slutningen af 2023 og vil have en kapacitet på 153 500 kubikmeter med en årlig potentiel kapacitet på 5,5 mia. Budgettet er på ca. 364 mio. EUR med 167 mio. EUR fra samhørighedspolitikken for 2014-2020.

(29)    Af stor betydning for forsyningssikkerheden i Central- og Østeuropa er to gaskorridorer: den transbalkanske korridor (Tyrkiet, Bulgarien og Rumænien) og den vertikale korridor (sammenkoblingen mellem Grækenland og Bulgarien, sammenkoblingen mellem Rumænien og Bulgarien og BRUA), som vil lette forsyningen af gas fra tredjelande i regionen.

(30)      Se de vejledende projekter i bilag 3.

(31)       https://ec.europa.eu/energy/sites/default/files/fifth_pci_list_19_november_2021_annex.pdf .

(32)       Instrumentet for teknisk støtte: faktablade om landene for 2022 | Europa-Kommissionen (europa.eu) .  

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.5.2022

COM(2022) 230 final

BILAG

til

EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

REPowerEU-planen

{SWD(2022) 230 final}

BILAG 1

UDGANGSPUNKT: ALLE FIT FOR 55-FORANSTALTNINGER VIL REDUCERE EU'S GASEFTERSPØRGSEL MED 116 MIA. M³ SVARENDE TIL EN REDUKTION PÅ 30 %.
RePOWER-PLAN	Tilsvarende GAS SPARET	FÆLLES TILTAG MELLEM EU OG MS RePOWER	INVESTERINGSBEHOV (EUR)
BESPARELSER
Borgere: adfærdsændringer	10 mia. m³	EU's meddelelse om "Energibesparelse" Play my part-kampagnen	—
Husholdningssektoren: energieffektivitet og varmepumper	37 mia. m³	EU's meddelelse om "Energibesparelse" 13 % højere målsætning i energieffektivitetsdirektivet via ændret energieffektivitetsdirektiv Krav til miljøvenligt design og energimærkning af solcelleanlæg — varmepumper  Potentielle vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse med fokus på banebrydende teknologier og innovation	56
Industri: energieffektivitet og elektrificering	12 mia. m³	13 % højere målsætning i energieffektivitetsdirektivet i det ændrede forslag Højere mål for vedvarende energi på 45 % i det ændrede forslag Innovationsfonden Kapitel om genopretnings- og resiliensfaciliteten	41
Begrænsning		EU-koordineret plan for reduktion af efterspørgslen	-
DIVERSIFICERING AF BRÆNDSTOFFER
LNG og rørledningsgas	50 (LNG) + 10 mia. m³ (rørledning)	Diversificeringsforpligtelse Fælles køb af gas og brint EU's IT-værktøj til aggregering af efterspørgsel og gennemsigtighed i infrastrukturen Aftalememoranda med partnerlande Vedtagelse af forslaget om oplagring Kapitel om genopretnings- og resiliensfaciliteten
Biomethan	17 mia. m³	Handlingsplan for biomethan  Kapitel om genopretnings- og resiliensfaciliteten	37
Vedvarende brint	+ 14 mio. ton yderligere H2/ammoniak, hvoraf 8 mio. ton erstatter naturgas svarende til 27 mia. m3  10 mio. ton er importeret, og omkring 4 mio. ton er yderligere EU-produktion	Delmål for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i overensstemmelse med højere mål for direktivet om vedvarende energi Brintdale Forskriftsmæssige rammer: Delegerede retsakter om definition og standarder Import: Redskab til fælles gas- og brintindkøb og internationale brintpartnerskaber Industriel kapacitet: Erklæring om elektrolysatorer Innovationsfonden Kapitel om genopretnings- og resiliensfaciliteten	27 mia. er direkte investeringer i elektrolysatorer og distribution af brint i EU. (omfatter ikke de investeringer i elektricitet produceret ved sol- og vindenergi, som er nødvendige for at producere vedvarende brint, og omfatter heller ikke investeringer i forbindelse med importeret brint)
ELEKTRICITET FRA VEDVARENDE ENERGI
Solceller og vindkraft	21 mia. m³ 1	Højere VE-mål på 45 % ved ændring af direktivet om vedvarende energi Retningslinjer for elkøbsaftaler Solenergistrategi Initiativ for tagmonterede solcelleanlæg ved ændring af direktivet om vedvarende energi Kapitel om genopretnings- og resiliensfaciliteten Solenergialliancen Potentielle vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse med fokus på banebrydende teknologier og innovation	86 mia. EUR
Godkendelsesfase		Lovgivningsforslag om tilladelse til ændring af direktivet om vedvarende energi EC's henstilling	—
INTELLIGENTE INVESTERINGER OG REFORMER
Infrastruktur		Integreret vurdering af mangler og behov for infrastruktur i hele EU for gas, elektricitet og brint	29 mia. (elnet) + 10 mia. (ellagring) + 10 mia. (gas) Olie til forsyningssikkerhed 1,5 mia. [brintinfrastruktur, se arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene]
Genopretnings- og resiliensfaciliteten		Revideret forslag til genopretnings- og resiliensfaciliteten tæt på 300 mia. EUR (225 mia. EUR i lån + op til 72 mia. EUR i tilskud) Retningslinjer for genopretnings- og resiliensplanen
Innovationsfonden		Revideret forslag fra innovationsfonden om indførelse af CO2-differencekontrakter Særlig RePowerEU-indkaldelse i efteråret 2023 Særlige RepowerEU-finansieringsvinduer
CEF		Særlige RePowerEU-indkaldelser fra maj 2022
Reform		Europæisk semester Landespecifikke henstillinger Godkendelsesfase Retningslinjer for elkøbsaftaler Kapitler om genopretnings- og resiliensfaciliteten

BILAG 2 — kort     BILAG 3

Infrastrukturbehov til gas

Resultater af TEN-E-rammen for etablering af modstandsdygtige europæiske el- og gasnet

TEN-E-forordningen har fastlagt en ny tilgang til EU-dækkende infrastrukturplanlægning baseret på regionalt samarbejde med medlemsstaterne og relevante interessenter for at identificere projekter af fælles interesse, der bidrager til udviklingen af prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og tematiske områder. Det kræver også, at medlemsstaterne strømliner tilladelsesprocedurerne for projekter af fælles interesse og giver adgang til finansiering fra Connecting Europe-faciliteten (CEF), så de kan gennemføres rettidigt.

Siden TEN-E-forordningen blev indført i 2013, har projekter af fælles interesse inden for gas bidraget til at etablere en mere modstandsdygtig europæisk gasinfrastruktur baseret på mere diversificerede forsyninger. Projekter af fælles interesse inden for gas har bidraget til at mindske flaskehalsene i den europæiske gasinfrastruktur, diversificere forsyningskilder samt modparter og ruter. Når de igangværende projekter af fælles interesse er gennemført, vil alle medlemsstater have adgang til mindst tre gaskilder eller det globale marked for flydende naturgas (LNG).

Alene i 2022 er der blevet eller vil der blive sat projekter af fælles interesse med en samlet gastransmissionskapacitet på 20 mia. m³ pr. år i drift, f.eks. gassammenkoblingen mellem Polen og Litauen (GIPL-rørledningen), sammenkoblingen mellem Polen og Slovakiet, Baltic Pipe mellem Polen og Danmark og rørledningen mellem Grækenland og Bulgarien (IGB). LNG-terminaler i Cypern (2 mia. m³/år) og Alexandroupolis Grækenland (5 mia. m³/år) forventes at være operationelle i 2023. Desuden forventes flere projekter af fælles interesse for gas at blive afsluttet i de kommende år, herunder flere oplagringsprojekter i Sydøsteuropa (Grækenland, Rumænien og Bulgarien) samt LNG-terminalen i Gdansk i Polen (mindst 6 mia. m³ om året).

Takket være disse projekter, hvoraf mange har modtaget finansiel støtte gennem Connecting Europe-faciliteten, er medlemsstaterne i stand til at reagere på de seneste nedskæringer i udbuddet i en ånd af solidaritet.

Ud over betydelige forbedringer af den europæiske gasinfrastruktur er vigtige elsammenkoblinger også blevet iværksat gennem CEF-tilskud til anlægsarbejder, f.eks. elsammenkoblingen mellem Frankrig og Spanien i Biscayabugten med henblik på at øge sammenkoblingskapaciteten med Den Iberiske Halvø, den keltiske sammenkobling mellem Frankrig og Irland og EuroAsia-sammenkoblingen mellem Grækenland og Cypern, som begge vil bringe henholdsvis Irlands og Cyperns isolation fra Unionens elnet til ophør og støtte integrationen af vedvarende energikilder og øge forsyningssikkerheden. Desuden er synkroniseringen af de baltiske landes elnet (de sidste medlemsstater, hvis elsystemer stadig er afhængige af tredjelande) stadig godt på vej til at blive afsluttet senest i 2025. Støtte under TEN-E-politikken samt finansiel støtte under CEF på over 1,2 mia. EUR har været afgørende for at bringe projektet på rette spor.

En fremskyndet gennemførelse af projekter af fælles interesse for elektricitet 2 vil være afgørende for et bedre sammenkoblet system, der vil gøre det muligt at øge andelen af vedvarende energikilder og reducere indskrænkningen af vedvarende energi betydeligt hurtigere i overensstemmelse med REPowerEU-målene.

Vurdering fra ENTSO for gas af yderligere behov for gasinfrastruktur

I REPowerEU-meddelelsen bebudes det, at Kommissionen som en prioritet vil vurdere, om der er behov for foranstaltninger og investeringer i gasinfrastruktur, der er klar til brint, og sammenkoblinger for at overvinde flaskehalse for den fulde udnyttelse af EU's LNG-kapacitet. Kommissionen har anmodet ENTSO for gas om at bidrage til denne vurdering med henblik på at identificere eventuelle resterende gasinfrastrukturhuller, der kræver øjeblikkelig afhjælpning i henhold til REPowerEU-planen.

I vurderingen fra ENTSO for gas 3 blev det analyseret, i hvilket omfang der findes infrastrukturflaskehalse i det europæiske gasnet, i tilfælde af at de russiske gasstrømme til Europa bringes til ophør, ved brug af to forskellige efterspørgselsscenarier (den nuværende efterspørgsel og efterspørgslen i 2030 ud fra en fuldstændig gennemførelse af Fit for 55-forslagene resulterende i en 27 % lavere gasefterspørgsel sammenlignet med i dag, hvilket forventes at være endnu lavere med gennemførelsen af REPowerEU), og under antagelse af forskellige niveauer for infrastrukturudvikling 4 .

Vurderingen viser, at det vil være muligt fuldt ud at kompensere for afskaffelsen af den russiske gasimport ved hjælp af en kombination af efterspørgselsreduktioner som planlagt i Kommissionens Fit for 55-pakke 5 , en forøgelse af den indenlandske produktion af biogas og navnlig fossilfri brint samt temmelig begrænsede tilføjelser af gasinfrastruktur ud over, hvad der allerede er opført på den nuværende 5. liste over projekter af fælles interesse. Afhjælpning af de få resterende flaskehalse vil også øge det europæiske gassystems modstandsdygtighed og fleksibilitet.

Med hensyn til den geografiske fordeling af behovene er det klart, at den største udfordring vil være at imødekomme efterspørgslen i Central- og Østeuropa, men også i den nordlige del af Tyskland, hvis gasimporten fra Rusland ophører. Vurderingen, som efterfølgende blev drøftet med medlemsstaterne i en regional sammenhæng, har vist, at der findes forskellige mulige løsninger på afhængigheden af den russiske forsyning, hovedsagelig i geografisk nærhed af behovene, og som kræver samarbejde mellem to eller flere medlemsstater.

Yderligere behov for gasinfrastruktur pr. region

Østersøområdet

De tre baltiske lande og Finland er i høj grad afhængige af russisk gas, mens Polen er mindre afhængig af denne import.

Projekter såsom Balticconnector mellem Estland og Finland, forbedring af sammenkoblingen mellem Letland og Estland, LNG-terminalen Klaipeda og LNG-terminalen Świnoujście har allerede sikret markedsintegration og mindsket afhængigheden af russisk gas i en region, der historisk set er afhængig af en enkelt leverandør. Situationen forventes at blive væsentligt bedre med den nylige lancering af sammenkoblingen mellem Polen og Litauen (GIPL) og den nært forestående færdiggørelse af udvidelsen af LNG-terminalen Świnoujście, Baltic Pipe, der for første gang bringer gas fra de nordlige have til regionen gennem Polen, forbedringen af sammenkoblingen mellem Litauen og Letland og forbedringen af Inčukalns UGS. Forbindelsen mellem Østersøområdet og Central- og Østeuropa vil blive afsluttet i andet halvår af 2022 med sammenkoblingen mellem Polen og Slovakiet. Regionen har også i vid udstrækning nydt godt af tilskud fra Connecting Europe-faciliteten for energi.

På kort sigt viste vurderingen, at den midlertidigt lejede flydende lagrings- og genforgasningsenhed, der skal installeres i enten Estland eller Finland senere i 2022, kan mindske afhængigheden af russisk gas betydeligt. Letland er også blevet opfordret til at deltage i projektudviklingen.

På mellemlang til lang sigt har vurderingen klart vist, at regionen omkring Østersøen vil drage fordel af udviklingen af endnu en LNG-terminal i Polen i Gdansk (færdiggørelse i 2026, som kan fremskyndes til 2025), som er et projekt på den 5. liste over projekter af fælles interesse. Projektet kan også afhjælpe eventuelle yderligere behov i de baltiske lande ved at frigøre kapacitet i LNG-terminalen i Klaipeda i Litauen til at dække eventuelle yderligere behov i de baltiske lande og Finland.

Vesteuropa

De fleste vesteuropæiske lande udviser allerede i dag ingen eller minimal afhængighed af russisk gas. Tyskland er imidlertid stærkt afhængig af russisk gas, især det nordlige markedsområde, hvor efterspørgslen er koncentreret. Hvis der ikke importeres russisk gas, skyldes infrastrukturflaskehalsene utilstrækkelig rørledningskapacitet fra vest til øst samt utilstrækkelig importkapacitet, herunder LNG-infrastruktur.

I modsætning til de fleste europæiske lande tilsætter Spanien og Frankrig lugtstof til gas i transmissionssystemet. Derfor forhindrer infrastruktur- og lovgivningsmæssige begrænsninger de sydvestlige lande i at samarbejde med lande i Nordvest- samt Central- og Østeuropa. Der er ingen betydelig gaskapacitet til rådighed fra Frankrig til Tyskland.

På kort sigt har vurderingen klart vist, at den yderligere flydende lagrings- og genforgasningsenhed i Eemshaven (NL) og den flydende lagrings- og genforgasningsenhed Wilhelmshaven (DE) samt en yderligere LNG-terminal i Tyskland (Brunsbüttel) vil afhjælpe infrastrukturbegrænsningerne i Nordvesteuropa. Generelt vil det være vigtigt at undgå overkapacitet i LNG-importinfrastrukturen, der kan blive til strandede aktiver i fremtiden.

På mellemlang sigt konkluderes det i vurderingen og drøftelserne, at udviklingen af en deodoriseringsenhed, der muliggør gasstrømme fra vest til øst mellem Frankrig og Tyskland, vil fjerne en vigtig flaskehals og dermed mindske afhængigheden af russisk gas i Centraleuropa. Kombineret med forstærkninger af gasinfrastrukturen for at øge eksportkapaciteten fra Belgien til Tyskland vil dette gøre det muligt at udnytte LNG-kapaciteten i Vesteuropa fuldt ud til også at tackle afhængigheden af russisk gas i de central- og østeuropæiske regioner.

Et yderligere grænseoverskridende infrastrukturprojekt på Den Iberiske Halvø bør vurderes yderligere i betragtning af dets langsigtede potentiale til at udnytte det vigtige potentiale for vedvarende brint på Den Iberiske Halvø og i Nordafrika, og for at vurdere, om det kan blive det første element i brintrygraden i betragtning af det brintfremmende initiativ.

Central- og Sydøsteuropa

I Central- og Sydøsteuropa, herunder Energifællesskabet, udviser de fleste lande en betydelig afhængighed af russisk gas under hensyntagen til den nuværende gasefterspørgsel.

I Syd- og Østeuropa blev de vigtigste prioriterede gasinfrastrukturprojekter operationelle i løbet af 2020-2021, herunder navnlig den transadriatiske rørledning, den 1. fase af BRUA-rørledningskorridoren og LNG-terminalen i Krk. De resterende prioriterede infrastrukturinvesteringer i regionen, som forventes afsluttet i 2022, er rehabilitering, modernisering og udvidelse af det bulgarske transmissionssystem, den nye samkøringslinje mellem Grækenland og Bulgarien (IGB), som i sin første driftsfase vil tilbyde tovejskapacitet på 3 mia. m³/år. Sammenkoblingen Serbien-Bulgarien (IBS), som har til formål at skabe tovejssammenkobling på 1,8 mia. m³ pr. år, samt opførelsen af en flydende lagrings- og genforgasningsenhed i Alexandroupolis, som vil tilvejebringe en importkapacitet på 5,5 mia. m³ pr. år, forventes i øjeblikket at blive afsluttet i anden halvdel af 2023. Desuden er udvidelsen af det underjordiske gaslager i Chiren, Bulgarien, planlagt til 2025.

Vurderingen har vist, at Sydøsteuropa på mellemlang sigt til en vis grad vil drage fordel af den flydende lagrings- og genforgasningsenhedsterminal i Polen (projekt af fælles interesse på den 5. liste over projekter af fælles interesse), mens de største fordele vil være i Østersøområdet. Transport af naturgas fra Gdansk til Sydøsteuropa og Ukraine vil kræve en fremskyndet opførelse af nord-syd-gaskorridoren i det østlige Polen. Vurderingen fra ENTSO for gas har også vist, at en udvidelse af LNG-terminalens kapacitet i Krk på mellemlang sigt vil bidrage yderligere til at mindske afhængigheden af russiske forsyninger, men for at høste disse fordele vil det være nødvendigt at styrke det kroatiske transmissionsnet til Slovenien og Ungarn. Yderligere forsyninger til regionen kunne opnås gennem fuld udbygning af TAP, men en opgradering af TAP ville kræve fremskyndede yderligere infrastrukturinvesteringer i det italienske transmissionsnet (rørledningen Adriatica Line og Mattagiola — Massafra, som er projekter af fælles interesse på den 5. liste over projekter af fælles interesse). Hvis det italienske transmissionsnet styrkes, vil det muliggøre øgede strømme fra Syditalien til Norditalien, hvilket ville være relevant for yderligere strømme fra TAP, EastMed og Nordafrika. Desuden vil en udvidelse af sammenkoblingen mellem Grækenland og Bulgarien (IGB fase II) kunne mindske afhængigheden yderligere, navnlig i Bulgarien og i hele Sydøsteuropa, ved at gøre det muligt at øge strømmene fra TAP- og LNG-terminaler i Grækenland.

Desuden har vurderingen fra ENTSO for gas vist, at projekter af fælles interesse og yderligere projekter, der er anerkendt i REPowerEU-planen, hvis de gennemføres, også vil give yderligere fordele for Energifællesskabets kontraherende parter, hvis behov vil blive opfyldt fuldt ud. Med afslutningen af projekter, der anerkendes i flagskib 5 i den økonomiske investeringsplan for Vestbalkan (EIP-projekter), vil Energifællesskabets kontraherende parter få adgang til forskellige alternative kilder og ruter. Gennemførelsen af EIP-projekterne skal vurderes fra sag til sag for at undgå risikoen for strandede aktiver.

Medlemsstaterne bør sikre, at de identificerede projekter gennemføres så hurtigt som muligt i overensstemmelse med REPowerEU-planens behov og tidsplan. Navnlig bør identificerede projekter sammen med projekter af fælles interesse tildeles status som projekter af største national betydning og prioritet for at sikre en hurtig gennemførelse. Kommissionen vil være parat til at fremme dette.

(1)    I scenariet nås omkring 12 mia. m3 via 4 mio. ton supplerende brintproduktion i EU og 9 mia. m3 via yderligere erstatning af gas i elsystemet. I tabellen distribueres disse besparelser i mia. m3 i andre sektorer.

(2)    Den nuværende 5. liste over projekter af fælles interesse omfatter i alt 67 projekter af fælles interesse på elområdet.

(3)    Omfatter alle EU-medlemsstater og flere tredjelande, dvs. Nordmakedonien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Det Forenede Kongerige.

(4)    Niveau 0 = nuværende infrastruktur, niveau 1 = avancerede projekter (FID'er + avancerede projekter af fælles interesse), niveau 2 = niveau 1 + yderligere udvidelse af LNG og TAP.

(5)    Selv med den nuværende efterspørgsel og det indenlandske udbud vil de identificerede projekter mindske afhængigheden af russisk gasimport næsten fuldt ud, med en resterende afhængighed på 5 % i CZ, SK, HU, RO og BG.