|
3.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 486/29 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(2021/C 486/09)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM EN STANDARDÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET
»Murfatlar«
PDO-RO-A0030-AM01
Meddelelsesdato: 14. september 2021
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
1. Indførelse af nye druesorter som primære sorter til vinfremstilling
Produktspecifikationen er blevet ændret med henblik på at medtage følgende druesorter: Traminer roz til hvidvine og Mamaia til rødvine.
Takket være jordbunds- og klimaforholdene i området for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar«, som skyldes jordbundens kvalitet og de mange solskinstimer, akkumulerer Traminer roz-druerne store mængder sukker, hvilket forbedrer kvaliteten af de aromaer, der er specifikke for denne sort.
Vinen er stærkt aromatisk og har en aroma, der leder tankerne hen på rosenblade. Den er cremet og fløjlsblød og har en let krydret smag, der minder om forskellige krydderier. Vinen er velafbalanceret og har en veldefineret mineralitet. Vinens nuancer varierer fra hvidgul til lyserød.
Sorten Mamaia, som er en nyere druesort, der blev godkendt i 1991 af SCDVV Murfatlar, kendetegnes ved et højt sukkerindhold (210-230 g/l), et middelhøjt syreindhold og en god farveintensitet.
Takket være samspillet mellem temperaturen, luftfugtigheden, solstrålingen og jorden/jordbunden (carbonatchernozemer på en løssholdig undergrund) giver sorten Mamaia en aromatisk, fløjlsblød og fyldig vin med en let krydret smag, der minder om forskellige krydderier.
Med indførelsen af disse to sorter i Murfatlarområdet udvider man produktudvalget, og man diversificerer produktionen af vine i området af hjemmehørende vindruesorter, der er veltilpassede til klimaet, og styrker Murfatlarområdets omdømme.
Kapitel IV i produktspecifikationen og punkt 5.2 og 7 i enhedsdokumentet er blevet ændret.
2. Ændring af det geografiske produktionsområde og overensstemmelse med den administrative tilrettelæggelse
Der anmodes om, at det afgrænsede område til fremstilling af vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar« suppleres med kommunen Cobadin og landsbyen Viișoara, som begge ligger i amtet Constanța.
Kommunen Cobadin og landsbyen Viișoara grænser op til lokaliteterne Peștera og Ciocârlia i nord og Chirnogeni i syd (lokaliteter, som hører med til Murfatlarområdet).
Hvad angår klimaforholdene i lokaliteterne Cobadin og Viișoara, fører havet, saltet, solstrålingen og den lette energi (som er hovedkilden til de organiske stoffers syntese) til en høj koncentration af sukker i druerne og dermed også i mosten. Det giver stille vine, som er fyldige og rige, men samtidig friske, runde og fløjlsbløde, og som har en kompleks aroma og organoleptiske kendetegn magen til dem i de stille vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar«.
Vinmarkerne er beliggende i solbeskinnede områder, fortrinsvis på skråninger, hvor der er mange solskinstimer, og druerne nyder godt af solens stråler.
Jordbunds- og klimaforholdene i lokaliteterne Cobadin og Viișoara er de samme som i det afgrænsede område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar« og er specifikke for fremstillingen af friske og fyldige stille vine med forskellige aromaer (frugt- eller blomsteragtige aromaer), hvis nuancer er specifikke for de aromatiske sorter.
Hvad angår det afgrænsede geografiske område, var det nødvendigt at foretage en rettelse med hensyn til landsbyen Cuza Vodă, som hører med til kommunen Cuza Vodă og ikke kommunen Castelu. Det var tilfældet, fordi landsbyen Cuza Vodă efter den administrative omlægning af de regionale opdelinger nu hører med til kommunen med samme navn, som kun består af denne ene landsby.
Kapitel III i produktspecifikationen og punkt 6 i enhedsdokumentet er blevet ændret.
3. Yderligere oplysninger om produktets tilknytning til det geografiske område
Produktspecifikationen er blevet suppleret med oplysninger om tilknytningen til det geografiske område. Det var nødvendigt at tilføje nærmere oplysninger om området, produktet og årsagssammenhængen mellem produktet og området, så de blev præsenteret på en passende måde.
Kapitel II i produktspecifikationen og punkt 8 i enhedsdokumentet er blevet ændret.
4. Medtagelse af en ny vintype, der kan fremstilles — isvin
Produktspecifikationen er blevet suppleret med en ny vintype, nemlig isvin, som kan fremstilles med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar«. Det er en stille vin, der opnås ved at høste druerne sent, så de har et højt sukkerindhold, og anvende sorter med en markant aromatisk profil. Klimaforholdene (luftfugtighed og overmodning) i området er gunstige for akkumuleringen af sukker i den sene høstperiode.
Kapitel V, VI, X og XI i produktspecifikationen er blevet ændret, mens enhedsdokumentet forbliver uændret.
5. Angivelse af isvinens analytiske/organoleptiske kendetegn
Samtidig med at denne type stille vin er blevet medtaget i produktspecifikationen, er dens analytiske og organoleptiske kendetegn også blevet præciseret for at sikre overholdelsen af lovgivningen om beskyttede oprindelsesbetegnelser.
Kapitel XI i produktspecifikationen er blevet ændret.
6. Tilføjelse af særlige teknologiske fremgangsmåder for visse vine
Betingelserne for visse teknologiske procedurer (fremgangsmåder) er blevet medtaget i produktspecifikationen, når det gælder fremstilling af rosévine, orange vine fremstillet af hvide druer, hvidvine fremstillet ved udblødning, rødvine fremstillet ved vinificering af hvide druer og isvin.
Kapitel X i produktspecifikationen er blevet ændret, mens enhedsdokumentet forbliver uændret.
7. Præcisering af visse aspekter af markedsføringsbetingelserne
Af hensyn til lovgivningens overholdelse er visse aspekter af produktspecifikationen, som vedrører betingelserne for mærkning og aftapning af vinen (for drueproduktionen i området), blevet systematiseret/præciseret.
Kapitel XII i produktspecifikationen er blevet ændret, mens enhedsdokumentet forbliver uændret.
8. Klar angivelse af fremstillingsbetingelserne i tilfælde af manglende overholdelse
Produktspecifikationen er blevet ændret med hensyn til vinfremstillingsbetingelser, der kan udgøre en manglende overholdelse. De situationer, hvor der kan bevilges en passende klassificering, er blevet klart angivet.
Kapitel XIV i produktspecifikationen er blevet ændret, mens enhedsdokumentet forbliver uændret.
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse
Murfatlar
2. Type geografisk betegnelse
BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
1. Analytiske og organoleptiske kendetegn — hvidvine/rosévine
KORTFATTET BESKRIVELSE
Stille »Murfatlar«-vine er fyldige og cremede. Vine fremstillet af aromatiske og halvaromatiske hvide sorter har udtalte sortskendetegn, mens rødvinene indeholder fløjlsbløde tanniner, som dæmper den barskhed og skarphed, der er specifik for sorterne.
Det er behagelige vine med masser af moden (gule eller røde) frugt. De er fyldige og kødfulde, dristigt udtryksfulde og næsten »ekshibitionistiske« med en velintegreret syrlighed og et sødt alkoholindhold, som giver vinen en let sødlig fornemmelse.
De stille hvidvine har en gulgrøn til gyldengul farve. De har duftaromaer af eksotiske frugter og citrusfrugter samt blomsteragtige aromaer af vinblomster, nyslået hø, jasmin og akacie (Robinia pseudoacacia). Vinenes smag er frisk, frugtagtig og fløjlsblød, og nogle sorters aroma får en kompleks bouquet med alderen.
De stille rosévine har en (dæmpet eller kraftig) lyserød farve og aromaer af eksotiske frugter og citrusfrugter med en frisk, forfriskende og afbalanceret smag og en frugtagtig eftersmag.
GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
15,00
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):
11,00
Minimalt totalt syreindhold:
3,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l):
18
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):
350
2. Analytiske og organoleptiske kendetegn — rødvine
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
De stille rødvine er fløjlsbløde og komplekse med farver, der går fra rubinrød til kraftig rød. De har identificerbare aromaer af modne røde frugter, svesker og sorte skovfrugter og en fyldig og rig smag med en velintegreret syrlighed og tanniner. Med alderen får vinene duftnuancer af krydderier og chokolade.
GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
15,00
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):
11,00
Minimalt totalt syreindhold:
3,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l):
20
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):
200
3. Analytiske og organoleptiske kendetegn — isvine
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Hvid isvin er klar med et krystalagtigt skær og en gyldengul farve. Den kendetegnes ved en frisk duft og en duft af overmoden og saftig frugt med hvidt kød samt en cremet smag af appelsiner, abrikoser, kandiserede eksotiske frugter og ananas.
Rosé isvin er klar med et klart krystalagtigt skær og en lyserød farve. Den kendetegnes ved en frisk duft af bær, overmodne æbler og en cremet smag.
Rød isvin er klar med et krystalagtigt skær og en violetrød farve. Den kendetegnes ved en duft af modne skovfrugter og en fyldig, cremet smag.
GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
15,00
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):
11,00
Minimalt totalt syreindhold:
4,5 g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l):
20
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):
350
5. Vinfremstillingsmetoder
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
Fremstilling af hvidvine af røde sorter
Teknologisk diversificering — fremstilling af hvidvine af røde druer, hvor resultatet kaldes »blanc de noirs« — er en teknologi til hvidvinsfremstilling af røde druer, hvor man udnytter de røde druesorters potentiale til at opnå fyldige vine, der kendetegnes ved en fin, let vegetabilsk og elegant smag med blomster- og frugtagtige noter. Vinenes syrlighed understreger deres friskhed, og den mineralske tone gør dem mere komplekse.
Stille hvidvine fremstillet ved udblødning — rosévine fremstillet af hvide druer
Druer af sorterne Pinot Gris og Traminer Roz, hvis skaller har lilla, grålilla og gråblå nuancer (Pinot Gris) og perleagtigt lyserøde og gråligt lyserøde nuancer (Traminer Roz), giver stille vine med et krystalagtigt udseende og hvidgule, strågule til lyserøde nuancer. Alt efter vinproducentens ønske kan der fremstilles både stille hvidvine og rosévine.
Stille orange vine af hvide druer har flotte farver, der går fra orangegul til ravfarvet, en kompleks struktur, en frisk og udtryksfuld aromatisk bouquet med noter af valnødder, honning og bikage og er meget rigere på tanniner end stille hvidvine.
Teknologien til fremstilling af disse vine adskiller sig fra den sædvanlige teknologi til fremstilling af stille hvidvine, idet der anvendes en proces med udblødning af hvid druemost på skallerne, hvor udblødningsperioden afhænger af den farveintensitet i vinen, som vinproducenten ønsker.
Isvin
Jordbunds- og klimaforholdene i området (det store antal solskinstimer, temperaturforskellen mellem dag og nat, sene tåger og høj luftfugtighed) fører til et stort sukkerindhold i druerne og endda til overmodning, og disse forhold er optimale til fremstilling af isvin. Vinen fremstilles uden tilsætningsstoffer og af sunde druer, der ikke er ramt af sygdom eller ædel råddenskab. Druerne får lov til at sidde på vinstokkene i frostvejr i flere på hinanden følgende dage, og de høstes i slutningen af november/december.
Hvis klimaforholdene ikke muliggør en naturlig frysning af druerne på vinstokkene, uden at druerne bliver ramt af svamp, kan de høstes manuelt i kasser og opbevares ved minusgrader i kølerum.
Druer af sorterne Chardonnay, Pinot Gris, Riesling Italian, Muscat Ottonel, Tămâioasă Românească og Traminer Roz samt røde Pinot Noir-druer er i forbindelse med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar« kendt for deres høje sukkerindhold og deres aromatiske profil, hvilket er årsagen til, at de kan anvendes til isvin.
Som følge af druernes udtørring, frysning og optøning (naturligt på vinstokkene eller kunstigt i kølerum) mister de vand, og sukkerkoncentrationen øges. Frysningen og optøningen giver druerne aromaer af æbler, abrikoser, mango, citrusfrugter, figner, hindbær og bær, og de får en større sødme, som de bevarer, hvis de presses, mens de er frosne.
5.2. Maksimale udbytter
1. Sauvignon, Riesling italian, Riesling de Rhin, Fetească regală og Fetească albă høstet ved fuld modenhed
15 000 kg druer pr. hektar
2. Tămâioasă românească, Crâmpoșie, Columna og Traminer roz høstet ved fuld modenhed
15 000 kg druer pr. hektar
3. Muscat Ottonel, Pinot noir, Syrah og Burgund mare høstet ved fuld modenhed
14 300 kg druer pr. hektar
4. Chardonnay og Pinot gris høstet ved fuld modenhed
13 600 kg druer pr. hektar
5. Cabernet Sauvignon høstet ved fuld modenhed
12 900 kg druer pr. hektar
6. Mamaia høstet ved fuld modenhed
12 000 kg druer pr. hektar
7. Isvin
6 000 kg druer pr. hektar
8. Sauvignon, Riesling italian, Riesling de Rhin, Fetească regală og Fetească albă høstet ved fuld modenhed
105 hektoliter pr. hektar
9. Tămâioasă românească, Crâmpoșie, Columna og Traminer roz høstet ved fuld modenhed
105 hektoliter pr. hektar
10. Merlot og Fetească neagră høstet ved fuld modenhed
105 hektoliter pr. hektar
11. Muscat Ottonel, Pinot noir, Syrah og Burgund mare høstet ved fuld modenhed
100 hektoliter pr. hektar
12. Chardonnay og Pinot gris høstet ved fuld modenhed
95 hektoliter pr. hektar
13. Cabernet Sauvignon høstet ved fuld modenhed
90 hektoliter pr. hektar
14. Mamaia høstet ved fuld modenhed
84 hektoliter pr. hektar
15. Isvin
18 hektoliter pr. hektar
6. Afgrænset geografisk område
Det afgrænsede område til dyrkning, emballering og aftapning af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar« består af følgende lokaliteter i amtet Constanța:
Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar«:
|
— |
byen Murfatlar og landsbyerne Murfatlar og Siminoc |
|
— |
landsbyen Valu lui Traian i kommunen Valu lui Traian |
|
— |
landsbyerne Poarta Albă og Nazarcea i kommunen Poarta Albă |
|
— |
byen Ovidiu og landsbyen Poiana i kommunen Ovidiu |
|
— |
landsbyen Ciocârlia i kommunen Ciocârlia |
|
— |
landsbyen Viișoara i kommunen Cobadin. |
Underbetegnelsen for oprindelse »Medgidia«, som evt. kan ledsage den kontrollerede oprindelsesbetegnelse:
|
— |
byen Medgidia og lokaliteterne Medgidia, Remus Opreanu og Valea Dacilor |
|
— |
landsbyerne Castelu og Nisipari i kommunen Castelu |
|
— |
landsbyen Cuza Vodă i kommunen Cuza Vodă |
|
— |
landsbyen Siliştea i kommunen Siliştea |
|
— |
landsbyen Tortoman i kommunen Tortoman |
|
— |
landsbyerne Peștera og Ivrinezu Mic i kommunen Peștera |
|
— |
landsbyerne Mircea Vodă, Satu Nou, Ţibrinu og Gherghina i kommunen Mircea Vodă |
|
— |
landsbyerne Saligny og Ștefan Cel Mare i kommunen Saligny. |
Underbetegnelsen for oprindelse »Cernavodă«, som evt. kan ledsage den kontrollerede oprindelsesbetegnelse:
|
— |
byen Cernavodă i kommunen Cernavodă |
|
— |
landsbyerne Seimeni og Seimenii Mici i kommunen Seimeni |
|
— |
landsbyerne Rasova og Cochirleni i kommunen Rasova. |
7. Primær(e) druesort(er)
Burgund Mare N — Grosser Burgunder, Grossburgunder, Blaufrankisch, Kekfrankos, Frankovka og Limberger
Cabernet Sauvignon N — Petit Vidure og Burdeos tinto
Chardonnay B — Gentil blanc og Pinot blanc Chardonnay
Columna B
Crâmpoșie B
Fetească albă B — Păsărească albă, Poama fetei, Mädchentraube, Leanyka og Leanka
Fetească neagră N — Schwarze Mädchentraube, Poama fetei neagră, Păsărească neagră og Coada rândunicii
Fetească regală B — Königliche Mädchentraube, Königsast, Kiralyleanka, Dănășană og Galbenă de Ardeal
Mamaia N
Merlot N — Bigney rouge
Muscat Ottonel B — Muscat Ottonel blanc
Pinot Gris G –– Affumé, Grauer Burgunder, Grauburgunder, Grauer Mönch, Pinot cendré, Pinot Grigio og Ruländer
Pinot Noir N –– Blauer Spätburgunder, Burgund mic, Burgunder roter og Klävner Morillon Noir
Riesling de Rhin B –– Weisser Riesling og White Riesling
Riesling italian B — Olasz Riesling, Olaszriesling og Welschriesling
Sauvignon B — Green Sauvignon
Syrah N –– Shiraz og Petit Syrah
Traminer Rose Rs — Rosetraminer, Savagnin Rose og Gewürztraminer
Tămâioasă românească B — Rumänische Weihrauchtraube og Tamianka
8. Tilknytning til det geografiske område
8.1. Oplysninger om det geografiske område
Murfatlarområdet er beliggende på det sydlige Dobrogeaplateau på begge sider af Carasudalen og den nordlige breddegrad 44o15’. Geografisk set ligger det afgrænsede geografiske Murfatlarområde i det sydøstlige Rumænien mellem Donau og Sortehavet midt på Dobrogeaplateauet.
Området nyder godt af et stort antal solskinstimer og rige heliotermiske ressourcer, mens den gennemsnitlige nedbørsmængde er den laveste i landet. Jorden, som hovedsagelig består af muschelkalk, der er rig på calciumcarbonat, er en vigtig faktor, som er afgørende for vinenes kvalitet.
Alle de forhold, som det naturlige miljø skaber, navnlig når det gælder jordbundsforholdene og de heliotermiske forhold, er yderst gunstige for vindyrkning og for fremstillingen af produkter af høj kvalitet. Vandunderskuddet kan afhjælpes ved hjælp af et veltilrettelagt vandingssystem.
Den geologiske undergrund består af løss og løssholdige sedimenter, der dækker de mesozoiske og tertiære kalksten og kalkholdige sandsten på det sydlige Dobrogeaplateau, og dilluviale-kolluviale materialer.
Relieffet er tabulært og strukturelt med absolutte højder på 100-130 m. Det består fortrinsvis af kalksten fra kridttiden og Sarmatien, som ligger oven på et prækambrisk grundfjeld og er dækket med et 400 m tykt lag af kvartært løss. Det gennemskæres af dale med meget stejle skråninger (15°-30°) af »cuesta«-typen (venstre skråning i den asymmetriske Carasudal) eller forholdsvis symmetriske skråninger af canyontypen. Det er genstand for kraftige skråningsprocesser, som man modvirker lokalt ved at anlægge terrasser og træffe andre menneskeskabte anti-erosionsforanstaltninger med henblik på landbrugsudvikling (særlig vindyrkning).
Klimaet er et fastlandsklima med varme og tørre somre, moderate vintre, tidlige forår og sene efterår, hvilket er ideelt for druernes modning og overmodning. Det heliotermiske potentiale er blandt de højeste i Rumænien og kommer til udtryk ved en solstråling på 130 kcal/cm2, 2 220-2 300 solskinstimer og positive temperaturer på 4 200 °C/år.
Det lokale klima påvirkes hovedsagelig af Donau-Sortehavskanalen, som løber igennem vindyrkningsarealet i vest-østgående retning og reflekterer sollyset, og af termisk inerti, som videregives til naboområderne. Skråningerne ved Donau-Sortehavskanalen og temperaturforskellene mellem jorden og vandmasserne skaber luftstrømme, som overlapper vindens bevægelse fra det centrale Dobrogea. De årlige gennemsnitlige daglige maksimumtemperaturer ligger tæt på 0 °C om vinteren og omkring 28 °C om sommeren.
De repræsentative jordbundstyper er chernozemsteppemollisoler (carbonatchernozemer og typiske chernozemer) på en løssholdig undergrund, typiske og lithiske rendzinaer, regosoler og erodisoler på skråningerne, som er yderst nedbrydelige på naturlig vis eller gennem menneskers og dyrs tilstedeværelse.
8.2. Produktoplysninger
Alt efter sorten, de specifikke betingelser i høståret og det tidspunkt, som druerne høstes på, kan der fremstilles en lang række vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar«, lige fra tørre til søde vine, hvilket viser vinfremstillingens kvalitative diversitet. Vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar« kan være hvidvine, rødvine eller rosévine.
Hvidvinene har et klart, skinnende udseende og en grøngul til gyldengul farve. De har en fløjlsblød smag og en næse, der er typisk for de sorter, de er fremstillet af.
Rødvinene har et klart, skinnende udseende og en rubinrød til kraftig lilla farve. De har en fyldig smag og en næse, der er typisk for de sorter, de er fremstillet af. Alt efter sukkerindholdet på druernes høsttidspunkt kan vinene have de traditionelle benævnelser, der er tilladt i henhold til lovgivningen (høstet ved fuld modenhed, sen høst eller høstet, når druerne har opnået ædel råddenskab).
Det særpræg, som vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar« har, skyldes egenskaberne ved den druemost, den er fremstillet af. Disse egenskaber hænger sammen med vinsorterne, som nyder godt af lange perioder med solskin, hvor de heliotermiske ressourcer er blandt de højeste i landet, og lave nedbørsmængder. Disse faktorer bidrager til en bedre modning af druerne, hvilket resulterer i en meget sukkerholdig most. Påvirkningen fra havet kan mærkes i området. Havet har især en gavnlig virkning om efteråret, da det virker varmeregulerende. Donau har også indflydelse på Cernavodă, navnlig på naboplantagerne. Jorden, som er rig på calciumcarbonat, er en vigtig faktor, der er afgørende for vinenes kvalitet.
8.3. Årsagssammenhæng
I området for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar« udvælges sorterne omhyggeligt for at fremstille vine af høj kvalitet. Dyrkningsmetoderne tager sigte på at udnytte sollyset mest muligt gennem udtynding af klaserne og effektivt styre høstens kvalitet ved at kontrollere sukker-, syre- og aromaindholdet. De anvendte vinfremstillingsmetoder og vinproducenternes færdigheder kombineret med jordbunden og klimaet gør det muligt at fremstille kvalitetsvine. De heraf resulterende vine er fyldige, frugtagtige og let genkendelige, navnlig hvidvinene med deres aromaer af moden frugt og frisk citrus, de lyserøde rosévine og rødvinene med deres milde tanniner.
Kombinationen af klimaet (friskhed og modning), jordbunden (carbonatchernozemer og typiske chernozemer på en løssholdig undergrund, hvilket giver en god balance mellem næringsstofferne), dyrkningsmetoderne (udvælgelse af sorter, vinstokkenes beplantningstæthed, beskæring og høstbeslutninger), vinfremstillingsmetoderne og vinproducenternes færdigheder sikrer friskhed og en fuld, frugtagtig aroma for hvidvinenes og rosévinenes vedkommende og milde tanniner samt en fuld, fløjlsblød aroma for rødvinenes vedkommende.
Tør jord på en undergrund af kalk (som er synlig mange steder), et udpræget fastlandsklima med meget varme somre, lange efterår og en spredt og ulige fordelt nedbør (det regner om foråret og i det sene efterår), men først og fremmest med mange solskinstimer og masser af varme og lys, gør dette område til et paradis for dyrkningen af ædle vinsorter. Nogle år gør disse forhold det endda muligt for druerne at blive overmodne og få ædel råddenskab (Botrytis cinerea).
8.4. Menneskelige faktorer
Den berømte romerske digter Publius Ovidius Naso, som levede i eksil i Tomis mellem år 9 og år 17 e.Kr., efterlod sig skriftlige dokumenter om vindyrkningstraditionerne i Murfatlar.
Vasile Pârvan skrev, at »en række verdslige og religiøse monumenter fundet i dette område viser mytiske figurer kronet med spirer og druer, hvilket viser, at man tilbad Dionysos (Bacchus)«.
I middelalderen fortsatte vinmarkerne med at være et stort og uvurderligt aktiv for de rumænske områder, og vindyrkerne og vinproducenterne blev anset for at være en højere kategori af landbrugere, sådan som det er beskrevet i dokumenter fra dengang. Det forklarer den store vægt, som adelen lagde på vin- og vinfremstilling, eftersom den straffede de vindyrkere, som lod vinmarker være udyrkede.
Der blev genplantet vinstokke i landsbyen Viișoara som belønning til de gode lokale indbyggere, der roste det ædle vindyrkningserhverv, som de ikke havde glemt, og som udviklede sig inden den kommunistiske periode. Dermed blev Viișoara igen, hvad den var tidligere, nemlig landsbyen blandt vinstokkene. Landsbyen fik navnet »Viișoara« i 1926. Indtil da blev den kaldt »Valea Caceamac«, som er et navn, der går tilbage til den tid, hvor Dobrogea var under osmannisk herredømme. Der er to mulige oversættelser af navnet på tyrkisk, alt efter hvilken dialekt der er tale om.
Efter Første Verdenskrig gav den rumænske stat ordre til, at vejene skulle renoveres i hele landet, men navnlig i Dobrogea, som var blevet ødelagt og stadig havde blodige ar efter krigens gru. I forbindelse med denne renovering blev den romerske vej, der gik fra byen Tomis (nu Constanța) til Tropaeum Traiani (i Adamclisi), ligeledes renoveret. På grund af den nye vej flyttede indbyggerne i landsbyen Caceamac 2 km længere mod øst på hver side af den romerske vej. I et stykke tid var landsbyen ligeledes kendt som Satul dintre Vii (landsbyen blandt vinstokkene), hvilket også førte til det nye navn Viișoara, da vindyrkning var landsbyens indbyggeres hovedbeskæftigelse.
I Murfatlarområdet blev der i 1907 plantet en række vinsorter — såsom Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Noir og Muscat Ottonel — til eksperimentelle formål, hvilket skete på initiativ af to rumænske vinproducenter, Gheorghe Nicoleanu og Vasile Brezeanu. Resultaterne var bemærkelsesværdige.
Desuden blev der plantet hjemmehørende rumænske sorter (såsom Fetească Regală og Fetească Neagră) på vinmarkerne senere, da forskningsinstitutterne havde udvalgt og udviklet robuste hybrider med et højt kvalitetspotentiale fra podemateriale stammende fra rumænske sorter. Disse sorter fik således et optimalt område at udvikle sig i — med mindre nedbør og flere solskinstimer — hvilket sikrede en bedre akkumulering af sukker og aromaer. Med oprettelsen af Murfatlars vinforsknings- og udviklingsstation i 1927 blev sorterne udvidet betydeligt, nemlig med Sauvignon, Muscat Ottonel, Traminer Rose, Riesling Italian, Cabernet Sauvignon og Merlot.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)
Betingelser for afsætningen
Retsgrundlag:
National lovgivning
Type yderligere betingelse:
Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning
Beskrivelse af betingelsen:
Efter producentens ønske kan en af følgende betegnelser for de enkelte vinmarker tilføjes til den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar«:
|
a) |
for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Murfatlar«: BASARABI, VALUL ROMAN, BISERICA VECHE, POARTA ALBĂ, SIMINOC, CIOCÂRLIA, PIATRA ROŞIE, NAZARCEA |
|
b) |
for underbetegnelsen for oprindelse »Medgidia«: VALEA DACILOR, CETATE, MIRCEA VODĂ, SATU NOU, CUZA VODĂ, TORTOMAN, SILIŞTEA, ŢIBRINU |
|
c) |
for underbetegnelsen for oprindelse »Cernavodă«: DEALU VIFORUL, DEALU HINOG, COCHIRLENI, RASOVA, SEIMENI. |
Link til produktspecifikationen
https://www.onvpv.ro/sites/default/files/caiet_de_sarcini_doc_murfatlar_modif_cf_cererii_683_19.04.2021_no_track_changes_4.pdf