BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

1.1 Indledning

Den Europæiske Union har sat sig et ambitiøst mål om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. For at opnå dette er medlemsstaterne og Europa-Parlamentet i den europæiske klimalov blevet enige om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030. For at nå disse mål og samtidig bidrage til konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse er der behov for en systemisk ændring i energisystemet: Vi er nødt til at reducere brugen af fossile brændsler — herunder fossil gas — og øge andelen af vedvarende energikilder. Vi er derfor nødt til på nuværende tidspunkt at udforme en ambitiøs omstilling af gassektoren til kulstoffattige og vedvarende gasser.

Fossil gas udgør ca. 95 % af de gasformige brændsler, der i dag forbruges i EU. Gasformige brændsler tegner sig p.t. for omkring 22 % af EU's samlede energiforbrug, (herunder ca. 20 % af elproduktionen og 39 % af varmeproduktionen i EU). Ifølge de relevante scenarier, der anvendes i konsekvensanalysen af klimaplanen, vil gasformige brændslers andel af EU's samlede energiforbrug i 2050 udgøre ca. 20 %. Gasformige brændsler vil spille en vigtig rolle i energimikset frem til 2050, hvilket gør det påkrævet at dekarbonisere gassektoren i kraft af en fremsynet udformning af konkurrencedygtige dekarboniserede gasmarkeder. På trods af deres mindre betydelige bidrag til EU's nuværende energimiks vil biogas, biomethan, vedvarende og kulstoffattig brint samt syntetisk metan (under ét vedvarende og kulstoffattige gasser) udgøre ca. 2/3 af de gasformige brændsler i energimikset i 2050, samtidig med at fossil gas med CCS/U (CO2-opsamling, -lagring og -udnyttelse) udgør resten. Dette initiativ udgør ligeledes en del af Fit for 55-pakken. Det omfatter udformningen af gasmarkedet, herunder brint. Det vil fjerne eksisterende lovgivningsmæssige hindringer og skabe grundlaget for, at dette kan ske på en omkostningseffektiv måde. Dette er en vigtig del af overgangen til et integreret energisystem, der minimerer omkostningerne ved omstillingen til klimaneutralitet, navnlig for forbrugerne, og giver dem nye muligheder for at opnå besparelser på deres energiregninger og aktivt deltage på markedet.

Brint forventes primært at blive anvendt inden for de områder, hvor elektrificering ikke er mulig, herunder nutidens energiintensive industri (f.eks. raffinaderier, kunstgødning og stålfremstilling) og visse sektorer inden for tung transport (søtransport, luftfart og tunge langturskøretøjer). Det er nødvendigt at udvikle en særlig brintinfrastruktur for at frigøre brints fulde potentiale for disse nærmere bestemte slutanvendelser. Formålet med at fremme vedvarende og kulstoffattige gasser er at dekarbonisere disse sektorer, øge elsystemets fleksibilitet takket være Power-to-X-teknologier, styrke forsyningssikkerheden ved at mindske afhængigheden af importeret naturgas og gøre det muligt at lagre (og producere) elektricitet. Derved kan forskellige økonomiske sektorer knyttes sammen — underbygget af andre former for lagring og fleksibilitet såsom batterier og prisfleksibelt elforbrug. Det vil ligeledes støtte egenproduktion og intelligent anvendelse af decentral energiforsyning og desuden bidrage til større forbrugerindflydelse. Forbrugerne har også brug for klare og lettilgængelige oplysninger, der kan bidrage til at ændre energiforbrugsmønstrene og skifte til vedvarende og kulstoffattige løsninger i lighed med, hvad de kan gøre på elmarkedet.

Selv om der sigtes mod mest mulig vedvarende brint fra 2030 og derefter, kan andre former for kulstoffattige gasser, navnlig kulstoffattig brint, på kort og mellemlang sigt spille en rolle, primært med henblik på hurtigt at reducere emissionerne fra den eksisterende brintproduktion og støtte den sideløbende og fremtidige udbredelse af vedvarende brint. I overensstemmelse med EU's brintstrategi forventes produktionen af vedvarende brint i EU at nå 1 mio. ton senest i 2024 og op til 10 mio. ton senest i 2030. Det forventes, at vedvarende brint derefter vil blive anvendt i stor skala og erstatte kulstoffattig brint.

En effektiv og bæredygtig udvikling af vedvarende og kulstoffattige gasser samt brintmarkedet kræver tilpasning af markedsrammerne. Dette skyldes, at vedvarende og kulstoffattige gasser på nuværende tidspunkt står over for lovgivningsmæssige hindringer for markedsadgang og netadgang, hvilket udgør en komparativ ulempe i forhold til naturgas. For at skabe et dekarboniseret gasmarked og bidrage til energiomstillingen er der desuden behov for betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem med forbrugernes aktive deltagelse på konkurrenceprægede markeder. Derved forventes forbrugerne at kunne drage fordel af overkommelige priser, gode servicestandarder og et effektivt udvalg af tilbud, der afspejler den teknologiske udvikling.

Ibrugtagningen af forskellige typer af vedvarende og kulstoffattige gasser vil sandsynligvis ske sideløbende og forventes at udvikle sig i et uensartet tempo i hele EU:

·en brintbaseret infrastruktur vil gradvist supplere naturgasnettet

·en gasinfrastruktur, hvori fossil gas gradvist vil blive erstattet af andre metankilder.

Desuden har episoder med stigende energipriser mindet os om, at det europæiske energisystems modstandsdygtighed får stadig større betydning, efterhånden som EU's energisystem integrerer større mængder decentraliseret vedvarende energi, og fossile brændsler gradvist udfases. Gassektorens ordninger for forsyningssikkerhed og risikoberedskab skal være egnede til at håndtere omstillingen til ren energi. I Kommissionens meddelelse om håndtering af stigende energipriser (en værktøjskasse for handling og støtte) 1 fremhæves samspillet mellem forsyningssikkerhed, optimal udnyttelse af lagringskapacitet og energiprisernes volatilitet.

1.2 Formål med forslaget

Formålet med dette initiativ er at lette udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser i energisystemet ved at muliggøre en omlægning fra naturgas og gøre det muligt for disse nye gasser at spille deres nødvendige rolle i opfyldelsen af målet om klimaneutralitet i EU i 2050.

I den forbindelse behandles følgende områder:

Lav grad af kundeengagement og -beskyttelse på detailmarkedet for grøn gas. For at nye gasser til fulde kan spille deres rolle i energiomstillingen, bør detailmarkedsreglerne give kunderne mulighed for at vælge vedvarende energi og kulstoffattige løsninger. Dette er ikke tilfældet i øjeblikket. Endvidere findes der ingen fælles EU-terminologi og ‑certificeringsordning for kulstoffattige brændsler og gasser. Desuden præges detailgasmarkederne af markedskoncentration og lave niveauer af ny adgang og innovation. Dette hindrer kunderne i at opnå en konkurrencemæssig fordel ved at vælge kulstoffattige løsninger.

For at kunne vælge bæredygtige energiformer har kunderne behov for tilstrækkelige oplysninger om deres energiforbrug og energiens oprindelse samt effektive værktøjer for at kunne deltage på markedet. Medlemsstaterne bør endvidere træffe de fornødne foranstaltninger for at beskytte sårbare og energifattige kunder. Det dekarboniserede gasmarked bør ikke udvikles på en sådan måde, at de ikke kan drage fuld fordel heraf, og der bør tages hensyn til alle generationers behov, unge som gamle.

Brintinfrastruktur og brintmarkeder. Den nuværende lovgivningsmæssige ramme for gasformige energibærere omhandler ikke ibrugtagningen af brint som en uafhængig energibærer via særskilte brintnet. Der findes ingen regler på EU-niveau om tarifbaserede investeringer i net eller om ejerskab og drift af særskilte brintnet. Desuden findes der ingen harmoniserede regler for (ren) brintkvalitet. Der findes derfor hindringer for udviklingen af en omkostningseffektiv, grænseoverskridende brintinfrastruktur og et konkurrencedygtigt brintmarked, hvilket er en forudsætning for udbredelsen af brintproduktion og -forbrug. Formålet med dette forslag er at afhjælpe disse mangler. Det indeholder et forslag til et terminologi- og certificeringssystem for kulstoffattig brint og kulstoffattige brændsler.

Vedvarende og kulstoffattige gasser i den eksisterende gasinfrastruktur og de eksisterende gasmarkeder og energiforsyningssikkerhed. For indeværende udgør vedvarende og kulstoffattige gasser en lille andel af EU's energimiks. For at udnytte deres potentiale er adgang til engrosmarkedet for gas, dvs. de virtuelle handelspunkter, en afgørende forudsætning. Afskaffes omkostningerne ved grænseoverskridende handel med disse gasser, og lettes tilkoblingen af produktionsfaciliteter, vil dette også forbedre forretningsgrundlaget. Forskelle i gaskvalitetsparametre og i mængden af brint, som iblandes naturgassystemet, kan påvirke udformningen af gasinfrastruktur, slutbrugerapplikationer og systeminteroperabilitet på tværs af landegrænser, hvilket indebærer en risiko for at fragmentere det indre marked. De nugældende regler for gaskvalitet er imidlertid uegnede til at håndtere den fremtidige udvikling. Med hensyn til LNG kunne en imødegåelse af de tilbageværende hindringer for adgang til LNG-terminaler bane vejen for at importere vedvarende og kulstoffattige gasser fra tredjelande og støtte dekarboniseringen af EU's gasmarked. Endelig kræver en opretholdelse og styrkelse af modstandsdygtigheden i omstillingen passende ordninger for forsyningssikkerhed.

Netplanlægning. Som skitseret i Kommissionens strategi for integration af energisystemet er koordineret planlægning og drift af hele EU's energisystem på tværs af flere energibærere, infrastrukturer og forbrugssektorer en forudsætning for at nå 2050-klimamålene. De nugældende netplanlægningsordninger og -praksisser er mangelfulde, fordi der er uoverensstemmelser mellem den EU-dækkende tiårige netudviklingsplan (TYNDP) og de nationale netudviklingsplaner (NDP). En bedre kobling mellem TYNDP og NDP ville muliggøre en tværnational udveksling af oplysninger om udnyttelsen af transmissionssystemer.

Forsyningssikkerhed og lagring. Som reaktion på de betydelige stigninger i energipriserne i hele EU i efteråret 2021 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til hurtigt at overveje mellem- og langsigtede foranstaltninger, der øger modstandsdygtigheden i EU's energisystem, herunder foranstaltninger, der øger forsyningssikkerheden. For at bidrage til en rettidig reaktion på denne krise og en eventuel ny krise på EU-plan omfatter dette forslag særskilte foranstaltninger med henblik på at forbedre samarbejdet og modstandsdygtigheden, navnlig for at sikre en mere effektiv og koordineret anvendelse af lagringsordninger og operationelle solidaritetsordninger. Foranstaltningerne tilsigter en rettidig styrkelse af EU's energisystems modstandsdygtighed over for fremtidige chok. De omfatter foranstaltninger i denne forordning og forordning (EU) 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed. For at sikre en sammenhængende reaktion indgår foranstaltningerne vedrørende forsyningssikkerhed i dette lovgivningsforslag, og de fremsættes dermed ikke som et særskilt lovgivningsforslag. Som anført i meddelelsen om energipriser af 13. oktober 2021 med titlen "Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte" er koordineringen af forsyningssikkerheden på tværs af landegrænser en forudsætning for at sikre modstandsdygtighed over for fremtidige chok.

Med de foreslåede foranstaltninger pålægges medlemsstaterne udtrykkeligt at lade lagre indgå i deres forsyningssikkerhedsrisikovurderinger, på regionalt plan, herunder risici ved at enheder fra tredjelande har kontrol over lagre. Medlemsstaterne bør overveje lagringsforanstaltninger via regionalt samarbejde i tilfælde af risici, som der ikke er taget højde for. I forslaget fastlægges grundforudsætningerne for ibrugtagning af frivillige fælles indkøb af strategiske gaslagre, der skal anvendes i nødsituationer. Der indføres også foranstaltninger for at forbedre gennemsigtigheden og adgangen til lagre, imødegå cybersikkerhedsrelaterede risici ved gas og fremme bilaterale solidaritetsordninger mellem medlemsstaterne i krisetilfælde. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til uden tøven at gå videre med solidaritetsordninger, så husholdningerne selv i en alvorlig krise får den gas, de har brug for.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Det foreslåede initiativ hænger tæt sammen med og supplerer de lovgivningsforslag, der er fremsat i forbindelse med Fit for 55-pakken til gennemførelse af den europæiske grønne pagt, herunder:

Det reviderede direktiv om vedvarende energi (RED II), som er det vigtigste EU-instrument til fremme af energi fra vedvarende energikilder. Det har til formål at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, herunder vedvarende gasser, i energisystemet. Den foreslåede ændring øger målet for andelen af vedvarende energikilder i EU's energimiks til 40 % og fremmer med supplerende mål udbredelsen af vedvarende brændsler såsom vedvarende brint inden for industri og transport. I forbindelse med dette initiativ definerer RED II vedvarende brint som "vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse" og "biomassebrændsler", der indebærer en reduktion af drivhusgasemissionerne på 70 % sammenholdt med fossile brændsler, idet der fastsættes specifikke delmål for forbruget af vedvarende brint (50 % af det samlede brintforbrug til energi- og råstofformål i industrien senest i 2030 og 2,6 % af den energi, der leveres til transportsektoren).

Direktivet om energieffektivitet (EED) og det tilhørende direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), herunder forslagene til ændring heraf, hænger sammen med nærværende initiativ, idet de påvirker niveauet af og strukturen i gasefterspørgslen. Energieffektivitetsforanstaltningerne kan afhjælpe energifattigdom og mindske forbrugernes sårbarhed. Da gasformige brændsler i øjeblikket dominerer den europæiske varme- og køleforsyning og kraftvarmeværkerne, udgør den effektive anvendelse heraf kernen i energieffektivitetsforanstaltningerne. Gasdirektivet og gasforordningen følger princippet om energieffektivitet først: Et åbent og konkurrencedygtigt EU-marked med priser, der afspejler energibærernes produktionsomkostninger og kulstofomkostninger samt eksterne omkostninger og fordele, vil på effektiv vis levere ren og sikker brint til de slutbrugere, som værdsætter det mest.

TEN-E-forordningen, som Kommissionen foreslog i december 2020, har til formål bedre at støtte moderniseringen af Europas grænseoverskridende energiinfrastruktur med den europæiske grønne pagt for øje. Herved indføres brintinfrastruktur som en ny infrastrukturkategori med henblik på udviklingen af det europæiske net. Nærværende initiativ supplerer den foreslåede TEN-E-forordning, da det fokuserer på at tilpasse de nationale planer til kravene i den EU-dækkende tiårige netudviklingsplan.

Som bebudet i EU-strategien for reduktion af metanemissioner vil Kommissionen foreslå lovgivning til reduktion af metanemissioner i energisektoren. Initiativet har til formål at forbedre oplysningsniveauet om alle energirelaterede metanemissioner. Dette initiativ er et supplement, da det har til formål at fremme udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket åbner mulighed for en omlægning fra naturgas.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Emissionshandelssystemet (ETS) gør det dyrere at anvende fossile brændsler i forhold til vedvarende og kulstoffattige gasser, og derved fremmes efterspørgslen efter sådanne gasser og investeringer i relateret produktionsteknologi. Kommissionen har foreslået en udbygning, herunder en intensivering inden for og udvidelse til sektorerne luftfart-, sø- og vejtransport samt bygninger. I denne ordning medregnes alle brintproduktionsfaciliteter samt elektrolysatorer med en produktionskapacitet på mere end 25 ton/dag. Innovationsfonden, som blev oprettet ved direktivet om EU's emissionshandelssystem (EU ETS) for perioden 2021-2030, er et af de finansieringsinstrumenter, der støtter omstillingen til et klimaneutralt Europa senest i 2050. Innovationsfonden, som blev oprettet ved EU ETS-direktivet for perioden 2021-2030, er et af de finansieringsinstrumenter, der støtter omstillingen til et klimaneutralt Europa senest i 2050.

Med revisionen af energibeskatningsdirektivet tilstræbes det at tilpasse beskatningen af energiprodukter til EU's energi- og klimapolitikker, hvilket omfatter fremme af renere teknologier og afskaffelse af forældede undtagelser og reducerede satser, der i øjeblikket tilskynder til anvendelse af fossile brændsler. Ifølge det reviderede direktiv grupperes og rangordnes produkter, der er omfattet af direktivet, efter deres miljøpræstationer. Derved fastsættes der i revisionen en mindste præferenceafgiftssats på 0,15 EUR/GJ (sammenholdt med 10,75 EUR/GJ for fossile brændstoffer) for vedvarende og kulstoffattige brintbrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof. For vedvarende og kulstoffattige brintbrændsler, der anvendes som brændsel til opvarmning, fastsættes der en mindste præferenceafgiftssats på 0,15 EUR/GJ (sammenholdt med 0,6 EUR/GJ for naturgas).

Den reviderede forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), som ifølge Kommissionens forslag af juli 2021 vil ophæve direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (AFID), har til formål at imødegå de stigende emissionsmængder inden for vejtransport for at støtte omstillingen til en bilpark af køretøjer med næsten ingen emissioner senest i 2050. Ved forordningen pålægges medlemsstaterne at udvide deres net af opladnings- og optankningsinfrastruktur i overensstemmelse med salget af nulemissionsbiler og installere ladestandere og tankstandere med regelmæssige mellemrum på hovedfærdselsårer. I forbindelse med revisionen af forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer vil der blive indført et krav om én tankstander (min. 2 t/dag, 700 bar) for hver 150 km langs TEN-T-hovednettet og i hvert byknudepunkt senest i 2030. Dette vil resultere i ca. 700 brinttankstationer langs transportknudepunkter og 88 brinttankstationer i byknudepunkter.

Ændringen af forordningen om fastsættelse af CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne har til formål at sikre en klar vej frem mod nulemissionstransport fra 2025. I forordningen defineres bl.a. nulemissionskøretøjer som batteridrevne køretøjer, brændselscellekøretøjer og andre brintdrevne køretøjer, og der fastsættes et mål om, at de nye køretøjsflåders gennemsnitlige emissioner skal være nul senest i 2030.

FuelEU Maritime-forslaget har til formål at øge andelen af bæredygtige alternative lav- og nulemissionsbrændstoffer i den internationale søtransports brændstofmiks, herunder: flydende biobrændstoffer, e-væsker, dekarboniseret gas (herunder flydende biogas og e-gas), dekarboniseret brint og dekarboniserede brintbaserede brændstoffer (herunder metan og ammoniak). Fokus på brændstoffer og elteknologi forventes at skabe grundlaget for betydelige og hurtige emissionsreduktioner ved fuldt ud at udnytte de eksisterende teknologier og infrastrukturer sideløbende med incitamenter fra andre foranstaltninger, der gøres til genstand for forslag fremover. Det vil også lette fastlæggelsen af dekarboniseringsveje for den samlede maritime klynge.

ReFuel EU Aviation-forslaget, som sigter mod at fremme bæredygtige flybrændstoffers potentiale med hensyn til at mindske luftfartens drivhusgasfodaftryk, er endnu i vid udstrækning uudnyttet. For at luftfartssektoren kan reducere sine emissioner betydeligt, vil den være nødt til at mindske sin nuværende afhængighed af fossile jetbrændstoffer og i stigende grad benytte bæredygtige flybrændstoffer i de kommende år. Ved forslaget fastsættes en minimumsandel på 0,7 % af "syntetiske flybrændstoffer" i de flybrændstoffer, der leveres til luftfartøjsoperatører, hvor der ved "syntetiske flybrændstoffer" forstås vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. definitionen i direktivet om vedvarende energi.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Målene for dette initiativ kan ikke nås på nationalt plan. De planlagte foranstaltninger i dette initiativ har til formål at fremme de fire mål, der er fastsat i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), samtidig med at de bidrager til at dekarbonisere EU's økonomi. De planlagte foranstaltninger skal vedtages på grundlag af artikel 194, stk. 2, i TEUF sammen med artikel 114, stk. 1, i TEUF. På energiområdet har EU delt kompetence i henhold til artikel 4, stk. 2, litra i), i TEUF.

Dette initiativ bygger desuden på en omfattende lovgivning, der er vedtaget eller opdateret igennem de seneste to årtier. Med det formål at skabe et indre marked i energisektoren har EU i årene fra 1996 til 2019 vedtaget fire successive lovgivningspakker med det overordnede mål at få integreret markederne og liberaliseret de nationale elektricitets- og gasmarkeder. Disse bestemmelser dækker en bred vifte af aspekter, lige fra markedsadgang til gennemsigtighed, forbrugerrettigheder, forøgelse af gasmarkedernes likviditet og de regulerende myndigheders uafhængighed.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Der findes i øjeblikket ingen regler på EU-niveau om regulering af særskilte brintnet eller ‑markeder, kulstoffattig brint og kulstoffattige brændsler. I lyset af den nuværende indsats på EU-niveau og nationalt niveau for at fremme anvendelsen af vedvarende brint som erstatning for fossile brændsler vil medlemsstaterne blive tilskyndet til at vedtage regler for transport af brint via specifik infrastruktur på nationalt plan. Dette skaber risiko for fragmenterede lovgivningsmæssige rammer i hele EU, hvilket kan hæmme integrationen af nationale brintnet og -markeder og dermed hindre eller afskrække handel med brint på tværs af landegrænser.

En harmonisering af reglerne for brintinfrastruktur på et senere tidspunkt (dvs. efter at den nationale lovgivning er på plads) vil påføre medlemsstaterne øgede administrative byrder og højere reguleringsomkostninger, og der skabes uvished for virksomhederne, navnlig når der er tale om langsigtede investeringer i brintproduktion og transportinfrastruktur.

Det, at der skabes en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan for særskilte brintnet og ‑markeder, forventes at fremme integrationen og sammenkoblingen af nationale brintmarkeder og -net. Regler på EU-niveau om planlægning, finansiering og drift af sådanne særskilte brintnet vil skabe forudsigelighed på lang sigt for potentielle investorer i denne type langsigtet infrastruktur, navnlig hvad angår grænseoverskridende sammenkoblinger (som ellers ville være underlagt forskellige og potentielt divergerende nationale lovgivninger).

Med hensyn til biomethan er det i fraværet af et initiativ på EU-plan sandsynligt, at der i 2030 stadig vil eksistere en uensartet lovgivning vedrørende adgang til engrosmarkeder, tilslutningsforpligtelser og koordineringsforanstaltninger mellem transmissionssystemoperatører (TSO) og distributionssystemoperatører (DSO). Uden en vis harmonisering på EU-niveau vil producenter af vedvarende og kulstoffattige gasser ligeledes stå over for meget uensartede tilslutnings- og tilførselsomkostninger i EU, hvilket vil føre til ulige konkurrencevilkår.

Uden yderligere lovgivning på EU-niveau vil medlemsstaterne fortsat anvende forskellige gaskvalitetsstandarder og -regler om brintblandingsniveauer, hvilket indebærer en risiko for begrænsninger af grænseoverskridende flow samt markedssegmentering. Gaskvalitetsstandarderne vil fortsat primært være fastlagt ud fra kvalitetsparametrene for naturgas, hvilket hæmmer integrationen af vedvarende gasser i nettet.

Alle disse aspekter vil sandsynligvis mindske den grænseoverskridende handel med vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kan udmønte sig i en større import af naturgas. Anvendelsen af LNG-terminalerne og importen kan fortsat være begrænset til naturgas, selv om der ikke ville være behov for at tilpasse LNG-terminaler, hvis der var adgang til konkurrencedygtig biomethan eller syntetisk metan fra kilder uden for EU.

National netplanlægning vil kun skulle udarbejdes i medlemsstater, hvor certificerede uafhængige transmissionsoperatører (ITO) og uafhængige systemoperatører (ISO) opererer. De fleste medlemsstater har en fælles national gasudviklingsplan, inden for hvilken gasoperatørerne samarbejder, men det tværsektorielle samarbejde er stadig begrænset.

EU's koordinerede nødberedskab for den nuværende gassektor har vist sig at være mere effektivt end en indsats på nationalt plan.

•Proportionalitetsprincippet

Initiativet overholder proportionalitetsprincippet. Det henhører under anvendelsesområdet for artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Den politiske intervention er proportional med dimensionen og karakteren af de udpegede problemer og opnåelsen af de fastsatte mål.

Forslaget går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det overordnede mål om at lette dekarboniseringen af gasformige brændsler på en konkurrencepræget måde til de lavest mulige økonomiske omkostninger, samtidig med at energiforsyningssikkerheden opretholdes, og forbrugerne sættes i centrum for energimarkederne. De foretrukne løsninger anses for at være forholdsmæssige og bygger i videst muligt omfang på eksisterende tilgange. Afvejningen mellem forpligtelser og hensyntagen til de forskellige muligheder for at agere mellem medlemsstaterne og private enheder anses for at være passende i betragtning af, at det er bydende nødvendigt at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

•Valg af retsakt

På grundlag af den overordnede evaluering af de nuværende lovgivningsmæssige rammer for gasmarkedet er de valgte instrumenter et direktiv om omarbejdning af direktiv 2009/73/EF og en forordning om omarbejdning af forordning nr. 715/2009. En omarbejdning af disse eksisterende retsakter er valgt for at øge den juridiske klarhed. En ændringsretsakt er på grund af de mange nye bestemmelser skønnet uhensigtsmæssig. Valget af instrumenter nødvendiggør derfor en revision af de allerede vedtagne og gennemførte regler som en naturlig videreudvikling af den nuværende lovgivning i lyset af disse ændringer. Yderligere retsakter vil skulle ændres i kraft af gasforordningen, f.eks.: forordningen om forsyningssikkerhed (EU) 2017/1938, ACER-forordningen (EU) 2019/942 og REMIT-forordningen (EU) nr. 1227/2011.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikrafttrædelsen af den tredje energipakke har bidraget positivt til konkurrencen og resultaterne på de indre energimarkeder. Ikke desto mindre fokuserer den nugældende lovgivningsmæssige ramme for gas på fossilbaseret naturgas og foregriber ikke fuldt ud fremkomsten af alternativer til metangasser (herunder naturgas og biomethan), f.eks. brint.

Der er behov for en revurdering af den nugældende lovgivningsmæssige ramme for gasmarkedet, og dette er allerede bebudet i Kommissionens meddelelse om en strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa. I betragtning af EU-medlemsstaternes uensartede potentiale for produktion af vedvarende og kulstoffattig brint kan en egnet markedsramme gøre det lettere for brint at spille sin rolle som energibærer og katalysator for energisystemets integration.

På dette grundlag er der udpeget fire hoveddrivkræfter under konsekvensanalysens problemområde I: i) Dekarbonisering vil føre til, at der opstår en europæisk brintværdikæde, der bygger på et grænseoverskridende brintmarked, ii) manglende investeringer i brintinfrastruktur hæmmer markedsudviklingen, iii) brintinfrastruktur må forventes at udgøre et naturligt monopol, hvilket resulterer i markedsstrukturer, der ikke præges af konkurrence, iv) uensartede regler for brintkvalitet kan hæmme grænseoverskridende strømme, og yderligere omkostninger kan påløbe.

I de eksisterende gasregler, der fokuserer på fossilbaseret naturgas, der primært importeres fra lande uden for EU, tages der ikke højde for de særlige kendetegn ved decentral produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser i EU. Desuden påvirker de voksende mængder biomethan og brint, men også LNG, gaskvaliteten og dermed udformningen af gasinfrastruktur og slutbrugerapparatur. Konsekvensanalysen anerkender navnlig fem hoveddrivkræfter i forbindelse med dette problemområde: i) begrænset markeds- og netadgang for lokale producenter af biomethan, der er tilkoblet distributionsnettene, uensartethed i reglerne vedrørende tilslutningsforpligtelse og omkostninger til nettilslutning for vedvarende og kulstoffattige gasser samt indfødnings- og udtagstariffer inden for EU hindrer etableringen af et fuldt integreret, likvidt og interoperabelt indre gasmarked i EU, ii) forskelle i gas- og brintblandingsniveauer kan have en ugunstig indvirkning på grænseoverskridende strømme og slutbrugere, mens de nuværende regler for gaskvalitet er uegnede til at håndtere den fremtidige udvikling, iii) LNG-terminaler, der primært er udstyret til at modtage naturgas, og deraf følgende begrænset adgang for nye gasser til LNG-terminaler, iv) langfristede forsyningskontrakter for naturgas, der ikke omfatter CO2-reduktion, kan resultere i en fastlåsning af naturgas og hindre forsyningen af vedvarende gasser frem mod 2050, v) de nuværende energiforsyningssikkerhedsordninger imødegår kun risici i forbindelse med forsyning med naturgas og ikke vedvarende og kulstoffattige gasser.

I henseende til netplanlægningen er der behov for at videreudvikle samarbejdet mellem TSO'er og reguleringsmyndigheder. En øget udbredelse af de intermitterende kilder forudsætter, at hele energisystemet integreres bedre, og at infrastrukturen sammenkobles yderligere på grundlag af en mere helhedsorienteret og inklusiv tilgang. I konsekvensanalysen skitseres tre hoveddrivkræfter for dette problemområde: i) Netplanlægningen varierer fra medlemsstat til medlemsstat og mellem TSO'er, planlægningen af el og gas foretages separat, ii) manglende gennemsigtighed med hensyn til den eksisterende infrastrukturs potentiale til at blive anvendt anderledes eller blive dekommissioneret, iii) DSO'erne inddrages ikke udtrykkeligt i TSO'ernes planlægning. Desuden vil en mere harmoniseret systemudviklingsstrategi yderligere styrke de indbyrdes forbindelser mellem el- og gassystemerne, herunder brint.

Det fremgik af evalueringen, at konkurrencen skal forbedres for at sikre, at de fulde fordele ved markedsintegration kommer forbrugerne i EU til gode. Desuden har forbrugerne stadig ikke adgang til de nødvendige værktøjer for at kunne engagere sig aktivt på markedet. Forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne i den analyserede lovgivning viser sig kun delvist egnet til formålet. Navnlig er beskyttelsen af sårbare kunder stadig ujævn mellem medlemsstaterne, og der hersker fortsat betydelig energifattigdom i hele EU. Sideløbende blev der i problemområde IV påpeget tre problemkilder: i) uudnyttet konkurrencepotentiale på detailmarkederne, ii) utilstrækkelig styrkelse af kundernes indflydelse med hensyn til skift af leverandør, prissammenligningsværktøjer, faktureringsoplysninger, energifællesskaber og adgang til data, og iii) utilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, navnlig for sårbare og energifattige personer.

•Høringer af interesserede parter

I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering gennemførte Kommissionen en omfattende og inklusiv høring af de interesserede parter baseret på en høringsstrategi, der omfattede en række metoder og -værktøjer. Formålet med denne strategi var at sikre, at der blev taget hensyn til al relevant dokumentation, herunder data om omkostninger, samfundsmæssige virkninger og fordele ved initiativet. Der blev anvendt flere høringsværktøjer: en høring om den indledende konsekvensanalyse (køreplan), en offentlig onlinehøring baseret på et spørgeskema, en præsentation ved Kommissionen og tilbagemeldinger fra interessenter, herunder gasreguleringsforummet, drøftelser med medlemsstaterne, medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale regulerende myndigheder og drøftelser med interesserede parter ved en stor interessentworkshop.

Kommissionen modtog 263 svar i forbindelse med den åbne offentlige høring. Overordnet set bekræftede respondenterne behovet for at revidere gasdirektivet og gasforordningen for at bidrage til at nå dekarboniseringsmålene. Derudover forventer over 60 % af respondenterne, at de teknologiske og reguleringsmæssige ændringer, der er nødvendige for at dekarbonisere gasmarkedet, vil kunne skabe nye arbejdspladser frem mod 2030.

Med hensyn til udviklingen af brintinfrastruktur og -markeder støtter et flertal af respondenterne indførelsen af regulering på et tidligt tidspunkt for at sikre, at brintmarkedet og -infrastrukturen er velfungerende og konkurrencepræget. Respondenterne slog til lyd for en EU-lovgivningsmæssig ramme, der fastlægger centrale reguleringsprincipper og anvender en trinvis tilgang. Et stort flertal støtter f.eks. tredjepartsadgang, regler for adgang til brintrørledninger, importterminaler og lagre og udtaler sig til fordel for adskillelse af netaktiviteter. De fleste respondenter fandt det vigtigt på et tidligt tidspunkt at fastlægge de private parters rolle i udviklingen af brintinfrastruktur. Et stort flertal af respondenterne finder ligeledes, at eksisterende og fremtidige private net (midlertidigt) kan undtages fra visse reguleringskrav, men at der er behov for at sikre konvergens med hensyn til en fælles lovgivningsmæssig ramme. Langt størstedelen af respondenterne er af den opfattelse, at rettigheder og godkendelseskrav vedrørende ny brintinfrastruktur bør svare til de vilkår, der pt. gælder for metangasrørledninger.

Med hensyn til at fremme adgangen for vedvarende og kulstoffattige gasser til det eksisterende gasmarked og den eksisterende gasinfrastruktur er de interesserede parter enige om, at der er behov for at revidere den nuværende lovgivningsmæssige ramme for at bidrage til at nå dekarboniseringsmålene. Et flertal af de interesserede parter finder, at det er vigtigt at sikre fuld markedsadgang og lette tilførslen af vedvarende og kulstoffattige gasser til gasnettet. Mange respondenter slår til lyd for at pålægge netoperatører en pligt til at tilslutte producenter af vedvarende og kulstoffattige gasser og indføre en nedsættelse af tilførselsafgiften. Flertallet af respondenterne støtter også forbedringen af rammerne for gennemsigtighed angående LNG-terminaler. Der er også udtalt støtte til en harmoniseret anvendelse af gaskvalitetsstandarder i hele EU, øget koordinering på tværs af landegrænser og øget gennemsigtighed. Respondenternes opfattelser er delte med hensyn til iblanding af brint, men flertallet er enige i, at det kan udgøre et omkostningseffektivt og hurtigt virkende første skridt til at dekarbonisere energisystemet på trods af de høje tekniske omkostninger. Kun få interesserede parter støtter afskaffelsen af grænseoverskridende tariffer inden for EU. Flertallet af respondenterne finder, at gasspecifikke sikkerhedsudfordringer og cybersikkerhedsforanstaltninger er vigtige.

Med hensyn til integreret netværksplanlægning støtter de fleste interessenter en tilpasning af tidsplanen for netudviklingsplanen (NDP) til TYNDP og en fælles gasplan, uanset hvilken model for adskillelse der vælges. Et flertal af respondenterne gav udtryk for en endnu mere udtalt støtte til et fælles el- og gasscenarie. Et betydeligt antal interesserede parter anmoder om, at brintprojekter medtages i de nationale udviklingsprogrammer. De fleste interessenter er enige om DSO'ernes rolle med hensyn til at levere og dele oplysninger, og flere respondenter støtter også, at distributionssystemoperatørerne forelægger deres egen plan, herunder systemoptimering på tværs af forskellige sektorer. Respondenterne foretrak også en fælles gas- og elplan frem for fælles scenarier med separate planer. Flere interesserede parter påpegede, at en fælles plan for metan og brint samt en særskilt elplan ville være den foretrukne løsning.

Med hensyn til kundernes engagement og beskyttelse på detailmarkedet for grøn gas opfordrede flertallet af de interesserede parter til større ambitioner med hensyn til borger-/forbrugerrelaterede bestemmelser ved at overtage de bestemmelser, som gælder for elmarkedet. Bestemmelserne om energifattigdom bør også bidrage til at sikre, at det ikke er forbrugerne, der skal betale omkostningerne ved at skifte til rene gasbaserede løsninger. Repræsentanter for den private sektor støtter planerne om at udfase regulerede priser, hvorimod nogle forbrugerorganisationer ville vælge at opretholde dem for at beskytte energifattige og sårbare forbrugere. Næsten halvdelen af alle respondenter ønsker en styrkelse af bestemmelserne om sammenlignelighed af tilbud og adgang til data, gennemsigtighed, intelligente målersystemer og skift af leverandør. Ingen af respondenterne støttede den ikkelovgivningsmæssige tilgang.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Det foreslåede initiativ og den tilhørende konsekvensanalyse bygger på dokumentation fra de interesserede parters input til de omfattende høringer, der er gennemført i denne forbindelse, samt litteraturgennemgang og modellering. Litteraturgennemgangen omfattede resultaterne af en række aktuelle undersøgelser af centrale elementer såsom brint og dekarboniseret gasinfrastruktur, marked og produktion, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen, eller som bidrog til dens omfang, samt vurderinger foretaget i forbindelse med Kommissionens øvrige relevante initiativer. Konklusioner vedtaget inden for rammerne af flere interessentfora, især om gasregulering (Madridforummet) og om elregulering (Firenzeforummet), blev også taget i betragtning i analysen. Der blev også taget hensyn til drøftelser med medlemsstaterne, med medlemmer af Europa-Parlamentet, med de nationale regulerende myndigheder, ACER og drøftelser med andre interessenter.

•Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering har Kommissionen gennemført en konsekvensanalyse af flere politiske løsningsmodeller. Dette arbejde blev underbygget af høringer inden for Kommissionens tjenestegrene gennem en tværtjenstlig styringsgruppe.

Konsekvensanalysen blev forelagt og drøftet med Udvalget for Forskriftskontrol. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med forbehold. Der blev navnlig taget højde for forbeholdene ved at: i) integrere evalueringens konklusioner i problembeskrivelsen, ii) præcisere initiativets rolle som en del af den befordrende ramme for pakken "Fit for 55", iii) præcisere grundlaget for virkningen af de politiske løsningsmodeller, iv) skelne mere mellem forskellige aktører, navnlig mellem naturgas- og brintproducenter og mellem forbrugere, v) give en vurdering af, hvordan initiativet kan have anderledes virkninger for SMV'er, end det er tilfældet for andre (større) virksomheder, vi) bedre afspejle afvigende synspunkter og mindretalssynspunkter i hele rapporten, herunder i problemafgrænsningen, opbygningen af løsningsmulighederne, konsekvensanalysen og valget af den foretrukne løsning, vii) forbedre den beskrivende del af rapporten og viii) udfylde tabellerne over omkostninger og fordele i det rette format.

Under hele arbejdet med konsekvensanalysen blev der overvejet en række foranstaltninger på fire problemområder for at afhjælpe de konstaterede problemer og problemkilder med henblik på at nå initiativets mål. Efter en vurdering af deres effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng og proportionalitet er en pakke af foretrukne løsninger blevet fundet bedst egnet til at bidrage til opfyldelsen af de fastsatte mål.

Problemområde I: Brintinfrastruktur og brintmarkeder

I problemområde I tages følgende politiske muligheder op til overvejelse: udbud af rettighederne til at drive brintnettet (løsningsmodel 1), indførelse af de vigtigste reguleringsprincipper inspireret af de principper, der i øjeblikket gælder for naturgasmarkedet, men tilpasset det forhold, at brintmarkederne befinder sig på et udviklingsstadium (løsningsmodel 2), og etablering af en fuldt udviklet reguleringsordning for brint (svarende til den, der i øjeblikket gælder for naturgassektoren) uden behov for at omstille til et mere modent brintmarked (løsningsmodel 3). Den foretrukne løsningsmodel går ud på at indføre centrale reguleringsprincipper fra begyndelsen, samtidig med at der skabes klarhed om den endelige (fremtidige) reguleringsordning. (Løsningsmodel 2b "Vigtigste reguleringsprincipper med en vision"). Hovedfordelen ved denne løsningsmodel er, at den fremmer markedsintegration, skaber klarhed for investorerne, modvirker ikkekonkurrencedygtige markedsstrukturer samt sparer omkostninger ved efterfølgende tilpasning af reglerne, når markedet er modent, men rummer fleksibilitet til at skræddersy reguleringen til brintsektorens gradvise den gradvise udbygning af brintsektoren.

Problemområde II: Vedvarende og kulstoffattige gasser i den eksisterende gasinfrastruktur og de eksisterende gasmarkeder og energiforsyningssikkerhed

Problemområde II indeholder løsningsmodeller, der fremmer integrationen af vedvarende og kulstoffattige gasser i det eksisterende gasmarked og den eksisterende infrastruktur. Alle løsningsmodeller omfatter også et progressivt interventionsniveau til håndtering af betænkeligheder vedrørende energiforsyningssikkerheden, navnlig udbygning af eksisterende redskaber, standarder og procedurer til at omfatte vedvarende og kulstoffattige gasser, reel solidaritet og håndtering af de risici, der er forbundet med cybersikkerhed for gassektoren. Løsningsmodel 3 "Godkendelse og fremme af fuld markedsadgang for vedvarende og kulstoffattige gasser" er den foretrukne løsning for problemområde II. Denne løsningsmodel omfatter foranstaltninger til støtte for vedvarende og kulstoffattige gassers adgang til engrosmarkedet, LNG-terminaler og transmissionsnettet (uanset tilslutningssted), herunder tarifrabatter for tilførsel til nettet og grænseoverskridende transport. Gaskvaliteten vil blive styret af en harmoniseret EU-tilgang til grænseoverskridende sammenkoblingspunkter, samtidig med at medlemsstaterne overlades fleksibilitet. Det tilladte loft for brintblandinger fastsættes til 5 % for alle grænseoverskridende punkter — et niveau, der er omkostningseffektivt med hensyn til tilpasnings- og reduktionsomkostninger.

Godkendelse og fremme af det samlede marked for vedvarende og kulstoffattige gasser: De planlagte foranstaltninger er i overensstemmelse med Unionens bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer og er nødvendige for at nå de tilstræbte mål i den europæiske grønne pagt. Hovedfordelen er, at foranstaltningerne vil mindske produktionsomkostningerne for producenter af vedvarende og kulstoffattige gasser, øge konkurrencen og likviditeten samt handelen med vedvarende gasser og samtidig tilskynde til en reduktion af drivhusgasemissionerne. På denne måde vil forbrugerne og skatteyderne drage fordel af, at støtten kan mindskes. Det vil også begrænse risiciene for energiforsyningssikkerheden og spare tid og ressourcer, mindske usikkerheden, forbedre effektiviteten af nødforanstaltninger og styrke sikkerhedsspecifikke krav til gasvirksomheder.

Problemområde III: Netplanlægning

I problemområde III tages mulighederne for integreret netplanlægning op til overvejelse. Den foretrukne løsning for problemområde III er løsningsmodel 2 "National planlægning baseret på europæiske scenarier". Løsningsmodellen åbner mulighed for national planlægning, men kræver, at den er baseret på fælles scenarier for gas og elektricitet, der er tilpasset TYNDP og knyttet til den relevante nationale energi- og klimaplan. Den omfatter alle relevante aktører (DSO'er) og gør det muligt at udpege rørledninger, der kan anvendes til et ændret anvendelsesformål fra metan til H2 med en detaljeringsgrad, som ikke let vil kunne opnås på europæisk plan.

Etablering af national planlægning baseret på europæiske scenarier: Hovedfordelen er, at dette vil fjerne risikoen for, at TSO'er for elektricitet og gas planlægger udviklingen af deres systemer på grundlag af uforenelige antagelser. Dette muliggør sektorintegration og en konceptuel systemplan, samtidig med at fordelene ved mere udførlige sektorspecifikke netudviklingsplaner opretholdes. Derved sikres en fælles vision for de forskellige interesserede parter, hvilket indebærer, at der i netplanlægningen tages hensyn til dekarboniseringsstrategierne på nationalt niveau og EU-niveau, og risikoen for potentielle fastlåste eller strandede aktiver mindskes.

Problemområde IV: Lav grad af kundeengagement og -beskyttelse på detailmarkedet for grøn gas

Problemområde IV rummer muligheder, der ansporer til en ikkelovgivningsmæssig tilgang for at tage hånd om konkurrencen og forbrugernes engagement eller i stedet kræver, at der tages fat på problemkilderne gennem ny lovgivning, som oftest afspejler, hvad der allerede var indført i elsektoren. Ud fra analysen er den foretrukne løsningsmodel løsningsmodel 2 "Fleksibel lovgivning", som afspejler forbrugerbeskyttelsen på elmarkedet og bestemmelserne om indflydelse. Denne løsningsmodel vil sandsynligvis være den mest virkningsfulde og i overensstemmelse med andre problemområder.

Hovedfordelen er, at den vil indebære et betydeligt besparelsespotentiale, hjælpe nye leverandører og tjenesteudbydere med at komme ind på markedet, udvikle innovative produkter, hvilket vil føre til øget konkurrence, forbrugerengagement og økonomiske fordele. Det vil også sætte borgere og lokalsamfund i stand til at øge den sociale accept, mobilisere privat kapital og lette ibrugtagningen af vedvarende og kulstoffattige gasser. Risikoen for overinvesteringer mindskes, hvilket vil få en gunstig indvirkning på miljøet.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslagene til ændring af den gældende lovgivning er udformet i overensstemmelse med de mest omkostningseffektive politiske løsningsmodeller, der er gransket i konsekvensanalysen. Nogle af de foretrukne løsningsmodeller forventes at øge tilsynsorganernes og markedsoperatørernes administrations-, gennemførelses- og håndhævelsesomkostninger. Eksempelvis kan de foreslåede foranstaltninger resultere i flere administrative udvekslinger mellem de nationale tilsynsmyndigheder og naturgastransportører, en øget koordineringsindsats mellem DSO'er og TSO'er og en større regulerings- og gennemførelsesindsats for medlemsstaterne og de nationale myndigheder. Der forventes dog også lavere og mere effektive reguleringsomkostninger som følge af de ændrede rammebestemmelser.

Konsekvensanalysen viser endvidere, at de foreslåede foranstaltninger indebærer de mest omkostningseffektive reguleringsmuligheder for at nå initiativets overordnede mål, nemlig fastsættelse af regler for transmission, distribution, forsyning og lagring af metan- og brintgasser, der kan støtte dekarboniseringen af energisystemet og samtidig tilvejebringe sikker energi til rimelige priser.

De kortsigtede reguleringsomkostninger, der er forbundet med nogle af de foretrukne foranstaltninger, må vurderes i forhold til de omkostninger og bestræbelser, som en sen integration og dekarbonisering af energisystemet vil afstedkomme på lang sigt. De fordele, som løsningsmodellerne forventes at give i form af støtte til vedvarende energikilder, integration af energisystemet, forbrugerbeskyttelse og energiforsyningssikkerhed, vil langt overstige de umiddelbare administrations- og gennemførelsesomkostninger.

Med forslaget bidrages der yderligere til at forenkle de gældende lovgivningsmæssige rammer ved at harmonisere bestemmelserne om gasinfrastrukturen og -markedet med den nye reguleringsstruktur, der er udformet i pakken om ren energi for elsektorens vedkommende. En højere grad af tilpasning mellem sektorerne forventes at gavne mange reguleringsområder, navnlig forbrugerindflydelse og -beskyttelse samt styring og de regulerende myndigheders tilsyn. Der forventes også lignende bidrag i forbindelse med den tidlige indførelse af lovgivningsmæssige rammer for brintinfrastrukturer og -markeder. Selv om disse regler sandsynligvis vil øge de nationale myndigheders og markedsoperatørernes umiddelbare administrationsomkostninger og reguleringsmæssige byrder, forventes harmoniseringen af reguleringsprincipperne for brint i en tidlig fase at mindske de fremtidige overholdelsesomkostninger betydeligt og forebygge risikoen for større reguleringsmæssige forskelle og gennemførelsesomkostninger.

•Grundlæggende rettigheder

Det er af afgørende betydning at værne om EU's værdier og borgernes grundlæggende rettigheder og sikkerhed under udviklingen af et grønt og digitalt energimiljø. De foreslåede politiske foranstaltninger vedrørende dataforvaltning blev udviklet med dette for øje med henblik på at sikre udbredt adgang til og brug af digitale teknologier og datadrevne tjenester og samtidig sikre et højt niveau for retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger som fastsat i artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den generelle forordning om databeskyttelse.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De budgetmæssige virkninger for EU-budgettet, der er knyttet til forslaget i denne pakke, vedrører de menneskelige ressourcer i Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Europa-Kommissionens Generaldirektorat (GD) for Energi, som er beskrevet i finansieringsoversigten til forslaget, der ledsager Kommissionens forslag til omarbejdning af [gasforordningen]. De nye opgaver, som ACER skal varetage, navnlig med hensyn til regler, der letter udviklingen af en konkurrencedygtig brintsektor, men også gasmarkedernes voksende kompleksitet som følge af en stigende andel af andre gasser end naturgas, kræver en indfasning af yderligere 21 fuldtidsækvivalenter i ACER fra 2023 og derefter. For at gennemføre de foreslåede nye regler for en ny sektor i vækst, for at integrere nye gastyper i gasmarkedet og infrastrukturen samt for at håndhæve de styrkede forbrugerbestemmelser er det desuden nødvendigt at styrke personalet i GD for Energi med yderligere 5 fuldtidsækvivalenter.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Overvågningen af fremskridtene vil bestå af en tostrenget tilgang i form af ACER's årlige rapportering og en evaluering foretaget af Kommissionen.

ACER's mandat til årlig overvågning og rapportering af markedsresultater i dets årlige markedsovervågningsrapport (forpligtelse i henhold til forordning (EF) nr. 715/2009) vil blive opretholdt, og dets anvendelsesområde vil blive udvidet til også at omfatte brint. Senest et år efter vedtagelsen af forslagene vil Kommissionen opfordre ACER til at gennemgå og ajourføre sine nuværende overvågningsindikatorer (under medvirken af berørte interesserede parter) for at sikre, at de fortsat er relevante for overvågningen af fremskridtene hen imod opfyldelsen af de mål, der ligger til grund for de aktuelle forslag. ACER vil fortsat basere sig på de allerede etablerede datakilder, der anvendes til at udarbejde markedsovervågningsrapporten, suppleret med relevante data om brint.

ACER's årlige rapportering vil træde i stedet for Kommissionens stadig gældende rapporteringsforpligtelser i henhold til gasdirektivet. De detaljerede forslag vil sikre, at ACER's overvågning supplerer andre overvågningstiltag (navnlig overvågning som led i forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen), idet overlapninger undgås.

Kommissionen vil foretage en fuldstændig evaluering af virkningerne af de foreslåede initiativer, herunder forslagenes virkningsfuldhed, effektivitet, vedvarende sammenhæng og relevans, inden for en given frist efter de vedtagne foranstaltningers ikrafttræden (vejledende frist på fem år). Kommissionen gennemgår senest den 31. december 2030 direktivet og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Efter Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Belgien (sag C-543/17) skal medlemsstaterne vedlægge deres meddelelser om nationale gennemførelsesforanstaltninger tilstrækkeligt klare og præcise oplysninger med angivelse af, hvilke bestemmelser i national ret der gennemfører hvilke bestemmelser i et direktiv. Dette skal angives for hver enkelt forpligtelse, ikke kun på "artikelniveau". Hvis medlemsstaterne opfylder denne forpligtelse, vil de i princippet ikke skulle fremsende forklarende dokumenter om gennemførelsen til Kommissionen.

Forordningen gennemføres direkte og ensartet i medlemsstaterne og kræver derfor ikke et forklarende dokument.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Det foreslåede reviderede direktiv består af ti kapitler, der indeholder 91 artikler.

Kapitel 1 – Genstand, anvendelsesområde og definitioner

I dette kapitel fastsættes genstanden og anvendelsesområdet angående reglerne for transmission, distribution, forsyning og lagring af gasser ved anvendelse af naturgassystemet, samt reglerne for transport af, forsyning med og lagring af brint ved anvendelse af brintsystemet. Heri defineres endvidere de vigtigste begreber, der anvendes i det foreslåede direktiv.

Kapitel 2 — Generelle regler for, hvorledes sektoren skal organiseres

I dette kapitel fastsættes regler med henblik på at sikre konkurrencedygtige, forbrugerorienterede, fleksible og ikkediskriminerende gasmarkeder. Det indeholder bestemmelser om markedsadgang såsom frit valg af leverandør, markedsbaserede forsyningspriser, offentlige serviceforpligtelser, bæredygtighed, certificering af vedvarende og kulstoffattige gasser, fremme af regionalt samarbejde samt tekniske og proceduremæssige regler.

Kapitel 3 — Forbrugernes indflydelse og forbrugerbeskyttelse og detailmarkeder

I dette kapitel fastsættes navnlig en række rettigheder for forbrugeren: Det uddyber grundlæggende kontraktlige rettigheder, ret til og gebyr for at skifte leverandør og regler om sammenligningsværktøjer, aktive kunder og borgerenergifællesskaber. Det indeholder også bestemmelser om fakturering, intelligent og konventionel måling samt dataforvaltning.

Det indeholder endvidere bestemmelser om fælles kontaktpunkter, ret til udenretslig tvistbilæggelse samt sårbare kunder og detailmarkeder.

Kapitel 4 — Tredjeparts adgang til infrastruktur

Dette kapitel er opdelt i 3 afsnit, der dækker følgende: adgang til naturgasinfrastruktur, adgang til brintinfrastruktur og nægtelse af adgang og tilslutning.

Kapitel 5 — Regler for transmissions-, lager- og systemoperatører, hvad angår naturgas

I dette kapitel uddybes transmissions-, lager- og LNG-systemoperatørernes opgaver, fortrolighed og beslutningsbeføjelser.

Kapitel 6 — Distributionssystemoperatører for naturgas

I dette kapitel fastsættes udpegningen af distributionssystemoperatører, deres opgaver, beslutningsbeføjelserne med hensyn til tilslutning af nye faciliteter, der producerer vedvarende og kulstoffattige gasser, til distributionssystemet, adskillelse af distributionssystemoperatører, distributionssystemoperatørers tavshedspligt, bestemmelser om lukkede distributionssystemer og kombinerede operatører.

Kapitel 7 — Regler for de særskilte brintnet

Dette kapitel omhandler navnlig opgaver, der påhviler brintnet-, brintlager- og brintterminaloperatører, forsyning på eksisterende brintnet, geografisk afgrænsede brintnet, lukkede brintsystemer, sammenkoblingslinjer med tredjelande og fortrolighed for operatører.

Kapitel 8 — Integreret netplanlægning

Dette kapitel omhandler netudvikling og beføjelser til at træffe investeringsbeslutninger, rapportering om udvikling af brintnet samt finansiering af ny grænseoverskridende brintinfrastruktur.

Kapitel 9 — Adskillelse af transmissionssystemoperatører

Dette kapitel er opdelt i seks afsnit, der dækker følgende: ejerskabsmæssig adskillelse, uafhængige systemoperatører, uafhængige transmissionsoperatører, adskillelse af operatører af særskilte brintnet og udpegning, certificering af operatører af naturgas- og brintsystemer samt regnskabsmæssig adskillelse og gennemsigtighed.

Kapitel 10 — De regulerende myndigheder

I dette kapitel fokuseres på udpegningen af regulerende myndigheder og disses uafhængighed, på de regulerende myndigheders generelle mål og deres opgaver og beføjelser, på reguleringsordningen for grænseoverskridende spørgsmål, på overholdelsen af netregler og retningslinjer såvel som på registrering.

Kapitel 11 — Afsluttende bestemmelser

I det sidste kapitel fokuseres på afsluttende bestemmelser, og det omfatter navnlig artikler om beskyttelsesforanstaltninger, lige konkurrencevilkår, tekniske aftaler, undtagelser, bemyndigelsesprocedure, udøvelse af delegerede beføjelser, udvalgsprocedure, rapportering, ophævelse, gennemførelse i national ret, ikrafttræden og adressater.

Bilag I omhandler mindstekravene til fakturering og faktureringsoplysninger.

Bilag II omhandler intelligent måling for så vidt angår naturgas.

Bilag III indeholder oplysninger om anvendelsesdato og frister for gennemførelse vedrørende det ophævede direktiv og senere ændringer heraf.

Bilag IV indeholder en sammenligningstabel.

Den foreslåede reviderede forordning består af otte kapitler, der indeholder 69 artikler.

Kapitel 1 – Genstand, anvendelsesområde og definitioner

I dette kapitel fastsættes genstanden og anvendelsesområdet for reglerne angående målene for energiunionen, klima- og energirammen samt forbrugerne. Heri defineres endvidere de vigtigste begreber, der anvendes i den foreslåede forordning.

Kapitel 2 — Generelle regler for, hvorledes sektoren skal organiseres, samt adgangen til infrastrukturen

I dette kapitel fastlægges de almene principper samt adskillelsen af regulerede aktivgrundlag, tjenester med tredjepartsadgang, markedsvurdering for vedvarende og kulstoffattige gasser, principperne for kapacitetstildelingsmekanismer og proceduren for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, handel med kapacitetsrettigheder, balanceringsregler og gebyrer for ubalancer, certificering og samarbejde mellem transmissionssystemoperatører.

Kapitel 3 — Netadgang

Dette kapitel omhandler tariffer for netadgang og rabatter.

Kapitel 4 — Drift af transmissions-, lager-, LNG- og brintterminalsystemet

Dette kapitel indeholder bestemmelser om uafbrydelig kapacitet for vedvarende og kulstoffattige gasser, koordinering af gaskvaliteten på tværs af landegrænser, brintblandinger, det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas, ACER's overvågning, regulerende myndigheder, høringer, omkostninger, regionalt samarbejde, TYNDP, gennemsigtighedskrav og registrering.

Kapitel 5 — Drift af distributionssystemer

I dette kapitel fastsættes reglerne for uafbrydelig kapacitet for vedvarende og kulstoffattige gasser, samarbejde mellem DSO'er og TSO'er, gennemsigtighedskrav og den europæiske enhed for distributionssystemoperatører. Det omfatter procedurer og opgaver.

Kapitel 6 — Adgang til særskilte brintnet

I dette kapitel fokuseres på koordinering af brintkvaliteten på tværs af landegrænser, det europæiske net af netoperatører for brint og dettes opgaver, TYNDP for brint, omkostninger og høring, ACER's overvågning, regionalt samarbejde og gennemsigtighedskrav.

Kapitel 7 — Netregler og retningslinjer

Dette kapitel indeholder bestemmelser om vedtagelse af netregler og retningslinjer, fastlæggelse af netregler, ændringer af netregler, retningslinjer, medlemsstaternes ret til at fastsætte mere udførlige foranstaltninger, tilvejebringelse af oplysninger og fortrolighed samt sanktioner. Alle tre regler er tilpasset brint.

Kapitel 8 — Afsluttende bestemmelser

I dette kapitel fokuseres på afsluttende bestemmelser, og det omfatter navnlig artikler om ny naturgas- og brintinfrastruktur, udvalgsprocedure, undtagelser, fritagelser, udøvelse af delegerede beføjelser, ændring af forordninger, ændring med henblik på at udvide forordningen om gasforsyningssikkerhed til at omfatte vedvarende og kulstoffattige gasser og indarbejde foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed, solidaritet og lagring samt ophævelse og ikrafttræden.

Bilag I indeholder retningslinjer.

Bilag II indeholder det indføjede bilag IX til forordning 2017/1938.

Bilag III indeholder oplysninger om den ophævede forordning og en liste over de efterfølgende ændringer.

Bilag IV indeholder en sammenligningstabel.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

2021/0424 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ⌦ traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ⌫, særlig artikel 95 ⌦ 194, stk. 2 ⌫,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 3 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

⇩ nyt

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 715/2009 4 er blevet ændret væsentligt flere gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

🡻 715/2009 betragtning 1 (tilpasset)

(2)Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvis har taget form, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

⇩ nyt

(3)Den europæiske grønne pagt og klimaloven indeholder et mål om, at Unionen skal blive klimaneutral senest i 2050 på en måde, der bidrager til europæisk konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. For at skabe et dekarboniseret gasmarked og bidrage til energiomstillingen er der behov for betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem, hvor forbrugerne deltager aktivt på konkurrenceprægede markeder.

(4)Sigtet med denne forordning er at lette udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser i energisystemet ved at muliggøre en omlægning fra fossil gas og sørge for, at disse nye gasser kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nå EU's 2030-klimamål og målet om klimaneutralitet i 2050. Sigtet med forordningen er ligeledes at etablere en lovgivningsmæssig ramme, der giver alle markedsdeltagerne mulighed for og tilskynder dem til under planlægningen af deres aktiviteter at tage hensyn til fossile gassers rolle i omstillingsperioden, for at undgå fastlåsningsvirkninger og sikre en gradvis og rettidig udfasning af fossil gas, navnlig i alle relevante industrisektorer og til opvarmningsformål.

(5)I EU's strategi for brint anerkendes det, at eftersom EU-medlemsstaternes potentiale for produktion af vedvarende brint er uensartet, har et åbent og konkurrencedygtigt EU-marked med uhindret handel på tværs af landegrænser betydelige fordele for konkurrencen, prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden. Det understreges endvidere, at omstillingen til et likvidt marked, hvor brint handles som en råvare, vil gøre det lettere for nye producenter at komme ind på markedet og være nyttigt for en dybere integration med andre energibærere. Det vil skabe levedygtige prissignaler for investeringer og operationelle beslutninger. Bestemmelserne i denne forordning bør således fremme brintmarkeder, handel med brint som en råvare og likvide handelsknudepunkter, og medlemsstaterne bør fjerne uberettigede hindringer i denne henseende. De iboende forskelle anerkendes, men de eksisterende regler, der har åbnet mulighed for de effektive kommercielle operationer, der er udviklet til el- og gasmarkederne og handel med el og gas, bør overvejes indført for brintmarkedet.

🡻 715/2009 betragtning 2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas 5 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet 6 har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for naturgas.

🡻 715/2009 betragtning 3

De erfaringer, der er høstet under gennemførelsen af det første sæt retningslinjer for god praksis, som blev vedtaget af Det Europæiske Gasreguleringsforum (Madridforummet) i 2002, samt overvågningen af gennemførelsen viser, at det er nødvendigt at gøre de i disse retningslinjer fastlagte regler retligt bindende for at sikre, at de gennemføres fuldt ud i samtlige medlemsstater, og skabe en reel minimumsgaranti for lige vilkår for markedsadgang.

🡻 715/2009 betragtning 4

På Madridforummets møde den 24.-25. september 2003 blev der vedtaget et nyt sæt retningslinjer, "det andet sæt retningslinjer for god praksis". Denne forordning har derfor på grundlag af dette andet sæt retningslinjer til formål at fastlægge grundlæggende principper og regler for netadgang og adgangstjenester for tredjepart, håndtering af kapacitetsbegrænsninger, gennemsigtighed, balancering og handel med kapacitetsrettigheder.

🡻 715/2009 betragtning 5 (tilpasset)

(6)⌦ [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] ⌫ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas 7 åbner mulighed for, at et kombineret transmissions- og distributionssystem kan drives af en operatør. Derfor kræver reglerne i denne forordning ikke ændring af tilrettelæggelsen af nationale transmissions- og distributionssystemer, som er forenelige med de relevante bestemmelser i nævnte direktiv.

🡻 715/2009 betragtning 6

Forordningens anvendelsesområde omfatter også højtryksrørledninger, der forbinder lokale distributører til gasnettet, forudsat at de ikke hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution.

🡻 715/2009 betragtning 7

⇨ nyt

(7)Det er nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af tariffer for netadgang for at sikre, at tarifferne er i fuld overensstemmelse med princippet om ikkediskriminationikkediskriminering og bidrager til et velfungerende indre marked samt tager fuldt hensyn til behovet for systemintegritet og afspejler de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast ⇨ og åbner mulighed for at integrere vedvarende og kulstoffattige gasser ⇦ , og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer. ⇨ Reglerne om tariffer for netadgang i denne forordning suppleres af yderligere regler om tariffer for netadgang, navnlig i de netregler og retningslinjer, der vedtages på grundlag af denne forordning, i [TEN-E-forordningen som foreslået i COM(2020) 824 final], [metanforordningen som foreslået i COM(2021) xxx], direktiv (EU) 2018/2001 og [direktivet om energieffektivitet som foreslået i COM(2021) 558 final]. ⇦

⇩ nyt

(8)Infrastruktur finansieres almindeligvis mest effektivt via indtægter fra brugerne af denne infrastruktur, idet krydssubsidiering undgås. En sådan krydssubsidiering vil for regulerede aktivers vedkommende desuden være uforenelig med det generelle princip om, at tariffer skal afspejle omkostningerne. I særlige tilfælde kan en sådan krydssubsidiering ikke desto mindre rumme samfundsmæssige fordele, navnlig i de tidlige faser af netudviklingen, hvor den reserverede kapacitet er lav i forhold til den tekniske kapacitet, og hvor der hersker betydelig usikkerhed om, hvornår den fremtidige efterspørgsel efter kapacitet vil opstå. En krydssubsidiering kan derfor medvirke til at sikre rimelige og forudsigelige tariffer for tidlige netbrugere og mindske investeringsrisikoen for netoperatører. Krydssubsidiering kan derigennem bidrage til et investeringsklima, der støtter Unionens dekarboniseringsmål. Krydssubsidiering bør hverken direkte eller indirekte finansieres af netbrugere i andre medlemsstater. Derfor bør midlerne til krydssubsidiering udelukkende tages fra udtagspunkter til slutkunder inden for samme medlemsstat. Da krydssubsidiering er en ekstraordinær foranstaltning, bør det desuden sikres, at den er forholdsmæssig, gennemsigtig, tidsbegrænset og fastsat under myndighedstilsyn.

🡻 715/2009 betragtning 8

Ved beregning af tariffer for netadgang er det vigtigt at tage hensyn til de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger er gennemsigtige og svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger, samt til behovet for at tilvejebringe incitamenter og sikre et rimeligt investeringsafkast til at anlægge ny infrastruktur, herunder særlige reguleringstiltag for nye investeringer som fastsat i direktiv 2009/73/EF. I den sammenhæng, og navnlig hvis der er effektiv konkurrence mellem rørledninger, vil de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer være relevant.

🡻 715/2009 betragtning 9 (tilpasset)

⇨ nyt

(9)Brug af markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, til fastsættelse af tarifferne skal være forenelig med bestemmelserne i ⌦ det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx ⌫ direktiv 2009/73/EF ⇨ og Kommissionens forordning (EU) 2017/459 ⇦.

🡻 715/2009 betragtning 10 (tilpasset)

(10)Et fælles sæt af minimumskrav til adgangstjenester for tredjepart er nødvendigt for i praksis at opnå en fælles minimumsstandard for adgang i hele Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, for at sikre, at adgangstjenester for tredjepart er tilstrækkeligt kompatible og for at kunne udnytte fordelene ved et velfungerende indre marked for naturgas.

🡻 715/2009 betragtning 11 (tilpasset)

På nuværende tidspunkt er der hindringer for salget af gas på lige vilkår og uden diskrimination eller ugunstige betingelser i Fællesskabet. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektive niveau, ligesom der stadig findes isolerede markeder.

⇩ nyt

(11)Ordninger vedrørende tredjepartsadgang bør bygge på de principper, der er fastsat i denne forordning. Tilrettelæggelsen af indfødnings-udtags-systemer, der muliggør fri tildeling af gas på grundlag af uafbrydelig kapacitet, blev hilst velkommen af det XXIV. Madridforum allerede i oktober 2013. Der bør derfor indføres en definition af begrebet indfødnings-udtags-system, og det bør sikres, at distributionssystemniveauet integreres i balanceringszonen, hvilket vil bidrage til at opnå lige vilkår for vedvarende og kulstoffattige gasser, der er tilkoblet enten transmissions- eller distributionsniveauet. Fastsættelsen af tariffer for distributionssystemoperatører og tilrettelæggelsen af, hvordan kapaciteten fordeles mellem transmissions- og distributionssystemet, bør overlades til de regulerende myndigheder på grundlag af principperne i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx].

(12)Adgangen til indfødnings-udtags-systemet bør generelt baseres på uafbrydelig kapacitet. Netoperatørerne bør pålægges at samarbejde på en måde, der maksimerer udbuddet af uafbrydelig kapacitet, hvilket giver netbrugerne mulighed for frit at tildele den gas, der tilgår eller forlader systemet på grundlag af uafbrydelig kapacitet, til ethvert indfødnings- eller udtagspunkt i det samme indfødnings-udtags-system.

(13)Betinget kapacitet bør kun udbydes, hvis netoperatørerne ikke er i stand til at tilbyde uafbrydelig kapacitet. Netoperatørerne bør fastlægge betingelserne for betinget kapacitet ud fra driftsmæssige begrænsninger på en gennemsigtig og klar måde. Den regulerende myndighed bør sikre, at antallet af produkter, der er omfattet af betinget kapacitet, begrænses for at undgå en fragmentering af markedet og for at sikre efterlevelsen af princippet om at sikre effektiv tredjepartsadgang.

🡻 715/2009 betragtning 12

(14)Der bør opnås en tilstrækkelig grad af grænseoverskridende gassammenkoblingskapacitet, og integrationen af markederne bør fremmes for at færdiggøre det indre marked for naturgas.

🡻 715/2009 betragtning 13

Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "En energipolitik for Europa" fremhævede, hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for naturgas og skabe lige vilkår for alle naturgasvirksomheder i Fællesskabet. Kommissionens meddelelser af 10. januar 2007 "Udsigterne for det indre gas- og elmarked" og "Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)" viste, at de nuværende regler og foranstaltninger hverken skaber de fornødne rammer eller sikrer etablering af sammenkoblingskapacitet, således at målet om et velfungerende, effektivt og åbent indre marked kan opfyldes.

🡻 715/2009 betragtning 14

Udover en effektiv gennemførelse af de nuværende retlige rammer, bør de retlige rammer for det indre marked for naturgas, der findes i forordning (EF) nr. 1775/2005, tilpasses i tråd med disse meddelelser.

🡻 715/2009 betragtning 15 (tilpasset)

⇨ nyt

(15)Navnlig kræves derDer kræves øget samarbejde og samordning mellem transmissions⇨ - og, hvis det er relevant, distributions ⇦systemoperatørerne, så der etableres netregler for tilvejebringelse og forvaltning af effektiv og gennemsigtig adgang til transmissionsnet på tværs af grænserne, og sikres en samordnet og tilstrækkelig fremsynet planlægning og holdbar teknisk udvikling af transmissions ⇨ naturgas ⇦ systemet i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, herunder etablering af sammenkoblingskapacitet, under behørig hensyntagen til miljøet. Netreglerne bør være i tråd med overordnede retningslinjer, som efter deres beskaffenhed er ikkebindende ("overordnede retningslinjer"), og som er opstillet af ⌦ Den Europæiske Unions ⌫ Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ⌦ (ACER) ⌫, der er oprettet ⌦ i henhold til ⌫ ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 (EF) nr. 713/2009 8 9 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder 10 ("agenturet"). ⌦ ACER ⌫ Agenturet bør deltage i det gennemsyn, der på grundlag af faktiske omstændigheder, foretages af udkastet til netregler, herunder disses overholdelse af de overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. ⌦ ACER ⌫ Agenturet bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Transmissionssystemoperatørerne bør drive deres net i overensstemmelse med disse netregler.

🡻 715/2009 betragtning 16 (tilpasset)

⇨ nyt

(16)Der bør ⌦ fastsættes bestemmelser for ⌫ oprettes et europæisk net af transmissionssystemoperatører for gas ("ENTSO for gas") til sikring af, at gastransmissionsnettet forvaltes optimalt i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫. ENTSO for gas' »opgaver bør løses i overensstemmelse med Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ konkurrenceregler, som fortsat vil være ⌦ er ⌫ gældende for beslutninger, der træffes af ENTSO for gas. ENTSO for gas'« opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetode bør sikre, at det arbejder effektivt, gennemsigtigt og er repræsentativt. Netregler, der udarbejdes af ENTSO for gas, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale netregler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål. Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør transmissionssystemoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med netregler og ikkebindende tiårige europæiske netudviklingsplaner ⌦ på EU-plan ⌫. Samarbejde inden for rammerne af sådanne regionale strukturer forudsætter, at netaktiviteterne adskilles effektivt fra produktions- og forsyningsaktiviteterne. Uden en sådan adskillelse kan regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører indebære risiko for konkurrencebegrænsende adfærd. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge netdriftens effektivitet på regionalt plan. Det regionale samarbejde bør være foreneligt med indførelsen af et konkurrencedygtigt og effektivt indre marked for gas ⇨ gasser ⇦.

🡻 715/2009/EF betragtning 17

Alle markedsdeltagere har interesse i det arbejde, som ENTSO for gas forventes at udføre. En effektiv høringsproces er derfor af væsentlig betydning, og allerede bestående strukturer, der er oprettet for at fremme og strømline høringsprocessen, såsom European Association for the Streamlining of Energy Exchange, nationale reguleringsmyndigheder eller agenturet, bør spille en vigtig rolle.

🡻 715/2009 betragtning 18 (tilpasset)

⇨ nyt

(17)For at sikre større gennemsigtighed i udviklingen af gastransmissionsnettet i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ bør ENTSO for gas udarbejde, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en ikkebindende tiårig europæisk⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan ⇨ ud fra et fælles scenarie og den tværgående model ⇦("europæisk ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan"). Gennemførlige naturgastransmissionsnet og nødvendige regionale sammenkoblingslinjer, der er relevante fra et kommercielt og forsyningssikkerhedsmæssigt synspunkt, bør medtages i denne netudviklingsplan.

🡻 715/2009 betragtning 19

⇨ nyt

(18)For at styrke konkurrencen med hjælp af et likvidt engrosmarked for gas bør gassen kunne handles uafhængigt af, hvor i systemet den befinder sig. Det kan kun gøres ved at give netbrugerne mulighed for at reservere entry- og exitindfødnings- og udtagskapacitet hver for sig, således at gassen transporteres gennem zoner og ikke ad kontraktmæssigt fastlagte ruter. ⇨ For at sikre friheden til reservere kapacitet uafhængigt ved indfødnings- og udtagspunkter bør de tariffer, der fastsættes for et givet indfødningspunkt, derfor ikke forbindes med de tariffer, der fastsættes for et givet udtagspunkt, eller omvendt, men tilbydes særskilt for disse punkter, og tarifferne bør ikke bundte indfødnings- og udtagsafgiften i en fælles pris. ⇦ Allerede på det sjette møde i Madridforummet den 30.-31. oktober 2002 gav de fleste af de berørte parter udtryk for, at de foretrak entry-/exit-systemer som middel til at udvikle konkurrencen. Tariffer bør ikke være afhængige af transportruten. Den tarif, der fastsættes for et eller flere entrypunkt(er), bør derfor ikke forbindes med den tarif, der fastsættes for et eller flere exitpunkter, og omvendt.

⇩ nyt

(19)Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 om en netregel for balancering af gastransmissionsnet indeholder regler for fastsættelse af tekniske forskrifter, hvormed der opbygges en balanceringsordning, men den rummer valgmuligheder med hensyn til udformningen for hver balanceringsordning, der anvendes i et givet indfødnings-udtags-system. Kombinationen af de foretagne valg udmønter sig i en særlig balanceringsordning, der finder anvendelse i et givet indfødnings-udtags-system, som for indeværende primært afspejler medlemsstaternes områder.

(20)Netbrugerne bærer ansvaret for at sikre balance i deres tilførsel i forhold til deres udtræk via handelsplatforme, der er etableret for bedre at lette handelen med gas mellem netbrugere. For bedre at integrere vedvarende og kulstoffattige gasser i indfødnings-udtags-systemet bør balanceringszonen også dække distributionssystemniveauet. Det virtuelle handelspunkt bør anvendes til at udveksle gas mellem netbrugeres balanceringsregnskaber.

🡻 715/2009 betragtning 20

(21)Henvisninger til harmoniserede transportaftaler i forbindelse med ikkediskriminerende adgang til transmissionssystemoperatørers net betyder ikke, at vilkår og betingelser i en given systemoperatørs transportaftaler skal være de samme som i transportaftaler hos en anden transmissionssystemoperatør i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre der er fastsat mindstekrav, som skal opfyldes i alle transportaftaler.

🡻 715/2009 betragtning 21

Gasnettene er i høj grad præget af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger. Derfor bygger håndteringen af kapacitetsbegrænsningssituationer og principperne for kapacitetsallokering i forbindelse med nye eller nyforhandlede aftaler på, at ubrugt kapacitet frigøres, ved at netbrugerne sættes i stand til at videreudleje eller videresælge kapacitet, som de har indgået aftale om, og ved at transmissionssystemoperatørerne forpligtes til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, i det mindste en dag frem og som afbrydelig kapacitet. I betragtning af at de eksisterende kontrakter udgør en meget stor andel, og at der er behov for at tilvejebringe reelt lige vilkår for brugere af ny og eksisterende kapacitet, bør disse principper anvendes over for al aftalt kapacitet, også eksisterende aftaler.

🡻 715/2009 betragtning 22

Selv om fysiske kapacitetsbegrænsninger i net i dag sjældent udgør et problem i Fællesskabet, kan det blive et problem i fremtiden. Under de omstændigheder er det derfor vigtigt at opstille grundprincipper for tildeling af kapacitet i net med kapacitetsbegrænsninger.

🡻 715/2009 betragtning 23

Det fremgår af den markedsovervågning, som de nationale regulerende myndigheder og Kommissionen har foretaget i de senere år, at de nuværende gennemsigtighedskrav og regler om infrastrukturadgang ikke er tilstrækkelige til at sikre et egentligt, velfungerende, åbent og effektivt indre marked for gas.

🡻 715/2009 betragtning 24

(22)Lige adgang til information om systemets aktuelle fysiske kapacitet og effektivitet er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til bevægelser i engrosprisen. Heri indgår mere nøjagtig information om udbud og efterspørgsel, netkapacitet, strømme og vedligeholdelse, balancering samt udbud og udnyttelse af lagerkapacitet. Disse oplysninger er så vigtige for markedets evne til at fungere, at det er nødvendigt at afbøde de nuværende begrænsninger i offentliggørelsen, der skyldes fortrolighedshensyn.

🡻 715/2009 betragtning 25

(23)Fortrolighedskravene i forbindelse med forretningsmæssigt følsomme oplysninger er dog navnlig relevante i forbindelse med oplysninger af forretningsmæssig strategisk betydning for selskabet, i tilfælde, hvor der kun er en enkelt bruger til en lagerfacilitet, eller i forbindelse med oplysninger vedrørende exitudtagspunkter inden for et system eller delsystem, der ikke er forbundet med et andet transmissions- eller distributionssystem, men med en enkelt industriel slutforbrugerkunde, hvis en offentliggørelse af sådanne oplysninger ville røbe fortrolige oplysninger om denne forbrugers produktionsproces.

🡻 715/2009 betragtning 26

(24)Øget tillid til markedet forudsætter, at markedsdeltagerne kan være sikre på, at misbrug kan straffes med sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til misbruget og har afskrækkende virkning. De kompetente myndigheder bør gives beføjelser til effektivt at efterforske påstande om markedsmisbrug. Derfor er det nødvendigt for de kompetente myndigheder at have adgang til data, der rummer oplysninger om forsyningsvirksomhedernes forretningsbeslutninger. På gasmarkedet får systemoperatørerne alle disse beslutninger i form af kapacitetsreservationer, nomineringer og realiserede strømme. Systemoperatørerne bør opbevare disse oplysninger i en bestemt periode og gøre dem lettilgængelige for de kompetente myndigheder, så de kan få indsigt i dem. De kompetente myndigheder bør endvidere regelmæssigt overvåge transmissionssystemoperatørernes overholdelse af reglerne.

🡻 715/2009 betragtning 27

⇨ nyt

(25)Der er i nogle medlemsstater ikke tilstrækkelig adgang til ⇨ natur ⇦gaslagre og faciliteter for flydende naturgas ("LNG-faciliteter"), hvorfor gennemførelsen af de eksisterende regler skal forbedres⇨ , også hvad angår gennemsigtigheden. Der bør i forbindelse med en sådan forbedring tages hensyn til potentialet i og udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser i disse faciliteter på det indre marked. ⇦ Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas har på grundlag af sin overvågning konkluderet, at de frivillige retningslinjer for god praksis vedrørende tredjepartsadgang, der gælder for lagersystemoperatører, og som alle parter enedes om på Madridforummet, anvendes for lidt og derfor må gøres bindende.

🡻 715/2009 betragtning 28

⇨ nyt

(26)Ikkediskriminerende og gennemsigtige balanceringsordninger for ⇨ natur ⇦gas, der drives af transmissionssystemoperatørerne, er vigtige mekanismer, navnlig for nye markedsdeltagere, der kan have sværere ved at balancere deres samlede salgsporteføljer end selskaber, der allerede er etableret på markedet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge regler, der sikrer, at transmissionssystemoperatører håndterer sådanne mekanismer på en måde, der er forenelig med ikkediskriminerende, gennemsigtige og effektive betingelser for netadgang.

🡻 715/2009 betragtning 29

Handel med primære kapacitetsrettigheder er et vigtigt led i udviklingen af et konkurrencebaseret marked og for at skabe likviditet. Denne forordning bør derfor fastlægge grundlæggende regler for sådan handel.

🡻 715/2009 betragtning 30

⇨ nyt

(27)De nationale regulerende myndigheder bør sørge for, at denne forordnings bestemmelser ⇨ samt netreglerne ⇦ og de retningslinjer, som vedtages i henhold til den, overholdes.

🡻 715/2009 betragtning 31 (tilpasset)

⇨ nyt

(28)I de retningslinjer, der er knyttet som bilag til forordningen, fastlægges specifikke ⌦ mere ⌫ detaljerede regler for gennemførelsen på grundlag af det andet sæt retningslinjer for god praksis. Om nødvendigt vil ⇨ bør ⇦ disse regler kunne udvikle sig med tiden under hensyn til forskellene mellem de nationale gassystemer ⇨ og udviklingen heraf ⇦.

🡻 715/2009 betragtning 32

(29)Inden Kommissionen foreslår at ændre retningslinjerne i bilaget til denne forordning, bør den sikre høring af alle relevante parter, der er berørt af retningslinjerne, repræsenteret af faglige organisationer, og af medlemsstater inden for Madridforummet.

🡻 715/2009 betragtning 33

(30)Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til at give Kommissionen de relevante oplysninger. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt.

🡻 715/2009 betragtning 34 (tilpasset)

⇨ nyt

(31)Denne forordning ⇨ samt netreglerne ⇦ og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med den, berører ikke anvendelsen af Fællesskabets⌦ Unionens ⌫ konkurrenceregler.

🡻 715/2009/EF betragtning 35

11 De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af nærværende forordning i overensstemmelse med Rådets beslutning 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, bør vedtages.

🡻 715/2009/EF betragtning 36

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte eller vedtage de fornødne retningslinjer for at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målene med denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

⇩ nyt

(32)Medlemsstaterne og de kontraherende parter i energifællesskabet bør arbejde tæt sammen om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af en integreret gashandelsregion, og de bør ikke træffe foranstaltninger, som bringer den videre integration af naturgasmarkederne eller medlemsstaternes og de kontraherende parters forsyningssikkerhed i fare.

(33)Transmissionssystemoperatører kan få tilladelse til at reservere lagre til naturgas i det omfang, det er nødvendigt for at udføre deres opgaver og af hensyn til forsyningssikkerheden. Disse strategiske lagre kan opbygges ved hjælp af fælles indkøb via den handelsplatformen, jf. artikel 10 i Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014, uden at dette berører EU's konkurrenceregler. Transmissionssystemoperatørerne bør kun have mulighed for at foretage udtræk af naturgas for at udføre deres opgaver eller i tilfælde af en erklæret nødsituation, jf. artikel 11, stk. 1, i nævnte forordning, for ikke at forstyrre markedets normale funktion.

(34)Ved integration af regionale markeder bør de relevante transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder behandle spørgsmål med grænseoverskridende virkninger såsom tarifstrukturer, balanceringsordning, kapacitet ved de tilbageværende grænseoverskridende punkter, investeringsplaner og varetagelsen af transmissionssystemoperatørernes og de regulerende myndigheders opgaver.

(35)Energiomstillingen og den fortsatte integration af gasmarkedet vil forudsætte yderligere gennemsigtighed med hensyn til transmissionssystemoperatørens tilladte eller tilstræbte indtægter. En række afgørelser vedrørende naturgasnettene vil blive baseret på disse oplysninger. Eksempelvis forudsætter overførslen af transmissionsaktiver fra et naturgasnet til et brintnet eller gennemførelsen af en kompensationsmekanisme mellem transmissionssystemoperatørerne øget gennemsigtighed i forhold til den nuværende situation. Desuden forudsætter vurderingerne af tarifudviklingen på lang sigt klarhed over både naturgasefterspørgslen og omkostningsfremskrivningerne. Gennemsigtighed med hensyn til tilladte indtægter forventes at åbne mulighed for sidstnævnte. De regulerende myndigheder bør navnlig oplyse om, hvilken metode der anvendes til at beregne transmissionssystemoperatørernes indtægter, værdien af deres regulerede aktivgrundlag og afskrivning heraf over tid, værdien af driftsudgifterne, transmissionssystemoperatørernes kapitalomkostninger og de anvendte incitamenter og præmier.

(36)Transmissionssystemoperatørernes udgifter er altovervejende faste omkostninger. Deres forretningsmodel og de nuværende nationale lovrammer bygger på en antagelse om en langsigtet udnyttelse af deres net med lange afskrivningsperioder (30-60 år). I forbindelse med energiomstillingen bør de regulerende myndigheder derfor kunne foregribe et fald i efterspørgslen efter gas ved at ændre reguleringsordningerne i tide og forhindre en situation, hvor omkostningsdækningen for transmissionssystemoperatører gennem tariffer truer prisoverkommeligheden for forbrugerne som følge af, at de faste omkostninger udgør en stigende andel i forhold til efterspørgslen efter gas. Om nødvendigt kan afskrivningsprofilen eller vederlaget for transmissionsaktiver eksempelvis ændres.

(37)Gennemsigtigheden med hensyn til transmissionssystemoperatørers tilladte eller tilstræbte indtægter bør øges for at skabe et grundlag for benchmarking og netbrugernes vurdering. Øget gennemsigtighed bør også lette samarbejdet på tværs af landegrænserne og oprettelsen af ITC-mekanismer mellem operatører med henblik på enten regional integration eller gennemførelse af tarifrabatter for vedvarende og kulstoffattige gasser som fastsat i denne forordning.

(38)For at udnytte de mest rentable placeringer til produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser bør netbrugerne drage fordel af rabatter på kapacitetsbaserede tariffer. Disse bør omfatte en rabat på tilførsel fra faciliteter til produktion af vedvarende og kulstoffattig gas, en rabat på tariffer ved indfødnings- og udtagspunkter til lagerfaciliteter og en rabat på grænseoverskridende tariffer og indfødningspunkter fra LNG-faciliteter. Ændres værdien af ikkegrænseoverskridende rabatter, vil den regulerende myndighed skulle afveje netbrugernes interesser mod netoperatørernes, idet der tages hensyn til stabile finansielle rammer — nærmere bestemt for eksisterende investeringer og navnlig for faciliteter til produktion af vedvarende energi. Om muligt bør der forelægges indikatorer eller betingelser for at ændre rabatten, i tilstrækkelig god tid før det besluttes at ændre rabatten. Denne rabat bør ikke påvirke den generelle tariffastsættelsesmetode, men bør gives efterfølgende på den relevante tarif. For at kunne drage fordel af rabatten bør netbrugerne forelægge transmissionssystemoperatøren de fornødne oplysninger på grundlag af et certifikat, der er knyttet til EU-databasen.

(39)Fald i indtægterne som følge af anvendelsen af rabatter behandles som generelle indtægtsfald, f.eks. fra reduceret kapacitetssalg, og de vil skulle dækkes rettidigt via tariffer, f.eks. ved en forhøjelse af de særlige tariffer i henhold til de generelle regler i denne forordnings artikel 15. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at ændre rabatniveauerne ved hjælp af delegerede retsakter for at mindske strukturelle ubalancer i transmissionssystemoperatørernes indtægter.

(40)For at øge effektiviteten af naturgasdistributionsnettene i Unionen og sikre et tæt samarbejde med transmissionssystemoperatørerne og ENTSO for gas bør der oprettes en enhed for distributionssystemoperatører i Unionen ("EU DSO-enhed"), som også omfatter naturgasdistributionssystemoperatørerne. EU DSO-enhedens opgaver bør være veldefinerede, og dens arbejdsmetode bør sikre, at det arbejder effektivt, gennemsigtigt og er repræsentativt for Unionens distributionssystemoperatører. EU DSO-enheden bør arbejde tæt sammen med ENTSO for gas om at forberede og gennemføre netreglerne, når det er relevant, og bør arbejde på at vejlede om integration bl.a. af decentral produktion og andre områder i relation til forvaltningen af distributionsnet.

(41)Distributionssystemoperatørerne spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om at integrere vedvarende og kulstoffattige gasser i energisystemet, idet ca. halvdelen af biomethanproduktionskapaciteten er tilkoblet distributionsnettet. For at lette disse gassers integration i engrosmarkedet bør produktionsfaciliteter, der er tilkoblet distributionsnettet i alle medlemsstater, have adgang til det virtuelle handelspunkt. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning bør distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører samarbejde om at muliggøre tilbagegående strømme fra distributions- til transmissionsnettet eller sikre integrationen af distributionssystemet med alternative midler med samme virkning for at lette markedsintegrationen af vedvarende og kulstoffattige gasser.

(42)Integrationen af voksende mængder af vedvarende og kulstoffattige gasser i det europæiske naturgassystem vil ændre kvaliteten af den naturgas, der transporteres og forbruges i Europa. For at sikre uhindrede grænseoverskridende naturgasstrømme, opretholde markedernes interoperabilitet og muliggøre markedsintegration bør gennemsigtigheden øges med hensyn til gaskvaliteten og dennes forvaltningsomkostninger, der bør fastlægges en harmoniseret tilgang til de regulerende myndigheders og systemoperatørernes roller og ansvarsområder, og koordineringen på tværs af grænserne bør styrkes. Samtidig med at der sikres en harmoniseret tilgang til gaskvaliteten i grænseoverskridende sammenkoblingspunkter, bør medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af gaskvalitetsstandarder i deres nationale naturgassystemer opretholdes.

(43)Det at blande brint i naturgassystemet er mindre effektivt end at anvende brint i ren form, og det mindsker værdien af brint. Det påvirker også driften af gasinfrastruktur, slutbrugeranvendelser og systeminteroperabilitet på tværs af landegrænser. Det bør fortsat overlades til medlemsstaterne at beslutte, om der må blandes brint i deres nationale naturgassystemer. Samtidig kan risikoen for markedssegmentering begrænses med en harmoniseret tilgang til blanding af brint i naturgassystemet i form af et EU-dækkende loft ved grænseoverskridende sammenkoblingspunkter mellem EU-medlemsstaterne, hvor transmissionssystemoperatørerne vil skulle acceptere naturgas med et blandet brintniveau under loftet. Operatører af transmissionssystemer, der støder op til hinanden, bør fortsat frit kunne nå til enighed om højere brintblandingsniveauer i grænseoverskridende sammenkoblingspunkter.

(44)En solid grænseoverskridende koordinerings- og tvistbilæggelsesproces mellem transmissionssystemoperatører om gaskvalitet, herunder om biomethan- og brintblandinger, er afgørende for at fremme en effektiv transport af naturgas på tværs af naturgassystemer i Unionen og dermed skabe fremskridt i retning af større integration på det indre marked. Øgede gennemsigtighedskrav til gaskvalitetsparametre, herunder øvre brændværdi, Wobbetal og iltindhold, samt brintblandinger og deres udvikling over tid kombineret med overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, bør bidrage til et velfungerende, åbent og effektivt indre marked for naturgas.

(45)For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning og supplere den for så vidt angår ikkevæsentlige bestemmelser på nærmere bestemte områder, der er afgørende for markedsintegrationen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 12 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)I Kommissionens forordning (EU) 2015/703 13 fastsættes regler om interoperabilitet og dataudveksling for naturgassystemet, navnlig med hensyn til sammenkoblingsaftaler, herunder regler for strømningsregulering, principper for måling af gasmængder og ‑kvalitet, regler for matchningsprocessen og for tildeling af gasmængder samt procedurer for kommunikation i tilfælde af ekstraordinære hændelser, fælles enheder, gaskvalitet, herunder regler om afhjælpning af restriktioner for handel på tværs af grænserne, der skyldes forskelle i gaskvaliteten og forskelle med hensyn til praksis for lugttilsætning, overvågning af gaskvaliteten på kort og lang sigt, udveksling af oplysninger, dataudveksling og rapportering om gaskvaliteten, gennemsigtighed, kommunikation, udveksling af oplysninger og samarbejde mellem relevante markedsdeltagere.

(47)For at sikre, at brintnettet forvaltes optimalt, og at der åbnes mulighed for handel med brint og levering af brint på tværs af grænserne i Unionen, bør der oprettes et europæisk net af netoperatører for brint (ENNOH). ENNOH bør varetage sine opgaver i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. ENNOH's opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetode bør sikre, at det arbejder effektivt, gennemsigtigt og er repræsentativt. Netregler, der udarbejdes af ENNOH, bør ikke erstatte de nødvendige nationale netregler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål.

(48)Indtil ENNOH er oprettet, bør der oprettes en midlertidig platform under Kommissionens ledelse og under medvirken af ACER og alle relevante markedsdeltagere, herunder ENTSO for gas, ENTSO for elektricitet og EU DSO-enheden. Denne platform bør understøtte den første fase af arbejdet med at afgrænse og formulere spørgsmål af relevans for opbygningen af brintnettet og -markederne, uden at den tillægges formelle beslutningsbeføjelser. Platformen bør afvikles efter oprettelsen af ENNOH. Indtil ENNOH er oprettet, vil ENTSO for gas være ansvarlig for at opstille EU-dækkende netudviklingsplaner, herunder for brintnet.

(49)For at sikre gennemsigtighed i udviklingen af brintnettet i Unionen bør ENNOH udarbejde, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en ikkebindende tiårig EU-dækkende netudviklingsplan for brint, som er målrettet mod de spirende brintmarkeders behov. Gennemførlige brinttransportnet og nødvendige sammenkoblingslinjer, der er relevante fra et kommercielt synspunkt, bør medtages i denne netudviklingsplan. ENNOH bør medvirke i udarbejdelsen af cost-benefit-analysen for hele energisystemet — herunder den tværgående netmodel for energimarkedet, som både omfatter el-, gas- og brinttransportinfrastruktur såvel som lagre, LNG og elektrolysatorer — scenarierne for de tiårige netudviklingsplaner og rapporten om kortlægningen af infrastrukturmangler, jf. artikel 11, 12 og 13 i [TEN-E-forordningen som foreslået i COM(2020) 824 final] med henblik på udarbejdelse af listerne over projekter af fælles interesse. Til dette formål bør ENNOH arbejde tæt sammen med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas om at lette systemintegrationen. ENNOH bør udføre disse opgaver for første gang med henblik på udarbejdelsen af den 8. liste over projekter af fælles interesse, forudsat at det er operationelt og i stand til at levere det nødvendige input til den tiårige netudviklingsplan senest i 2026.

(50)Alle markedsdeltagere har interesse i det arbejde, som ENNOH for gas forventes at udføre. En effektiv høringsproces er derfor af væsentlig betydning. Overordnet set bør ENNOH tilstræbe at bygge videre på og integrere sin arbejdserfaring med infrastrukturplanlægning, -udvikling og -drift i samarbejde med andre relevante markedsdeltagere og deres sammenslutninger.

(51)Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør brintnetoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med netreglerne og de EU-dækkende ikkebindende tiårige netudviklingsplaner. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge nettets effektivitet på regionalt plan.

(52)Krav om gennemsigtighed er nødvendige for at sikre, at der kan skabes tillid blandt markedsdeltagerne til de nye brintmarkeder i Unionen. Lige adgang til information om brintsystemets aktuelle fysiske kapacitet og virkemåde er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til udviklingen i markedsprisen. Oplysninger bør altid forelægges på en meningsfyldt og let tilgængelig måde og på et ikkediskriminerende grundlag.

(53)ENNOH opretter en central, webbaseret platform for tilrådighedsstillelse af alle relevante data, for at markedsdeltagerne kan opnå effektiv adgang til nettet.

(54)Betingelserne for adgang til brintnettene i markedsudviklingens tidlige fase bør sikre en effektiv drift, ikkediskrimination og gennemsigtighed for netbrugerne, samtidig med at operatørerne bevarer tilstrækkelig fleksibilitet. Ved at begrænse den maksimale varighed af kapacitetsaftaler bør risikoen for aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger og kapacitetshamstring mindskes.

(55)Der bør fastsættes generelle betingelser for tildeling af tredjepartsadgang til brintlagringsfaciliteter og brintterminaler for at sikre ikkediskriminerende adgang og gennemsigtighed for netbrugerne.

(56)Brintnetoperatører bør samarbejde om at etablere netregler for tilvejebringelse og forvaltning af gennemsigtig og ikkediskriminerende adgang til nettene på tværs af grænserne og sikre en samordnet udvikling af nettet i Unionen, herunder etablering af sammenkoblingskapacitet. Netreglerne bør være i overensstemmelse med ikkebindende overordnede retningslinjer, som er udarbejdet af ACER. ACER bør deltage i det gennemsyn, der på grundlag af faktiske omstændigheder foretages af udkast til netregler, herunder disses overholdelse af de overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. ACER bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Brintnetoperatørerne bør drive deres net i overensstemmelse med disse netregler.

(57)Netregler, der udarbejdes af ENNOH, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale regler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål.

(58)Kvaliteten af den brint, der transporteres og forbruges i Europa, kan variere alt efter produktionsteknikken og særlige transportforhold. Derfor bør en harmoniseret tilgang på EU-plan til brintkvalitetsstyring ved grænseoverskridende sammenkoblingslinjer lette grænseoverskridende strømme af brint og markedsintegrationen.

(59)Hvis den regulerende myndighed finder det nødvendigt, kan brintnetoperatørerne overlades ansvaret for at styre brintkvaliteten i deres net inden for rammerne af de gældende brintkvalitetsstandarder og sikre en pålidelig og stabil brintkvalitet for slutbrugerne.

(60)En solid grænseoverskridende koordinerings- og tvistbilæggelsesproces mellem brintsystemoperatører er afgørende for at fremme transporten af brint på tværs af brintnet i Unionen og dermed skabe fremskridt i retning af større integration på det indre marked. Øgede gennemsigtighedskrav til brintkvalitetsparametre og deres udvikling over tid kombineret med overvågnings- og rapporteringsforpligtelser bør bidrage til et velfungerende, åbent og effektivt indre marked for brint.

(61)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med artikel 291 i TEUF. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 14 .

(62)For at sikre, at de europæiske brintnet drives effektivt, bør brintnetoperatørerne være ansvarlige for driften, vedligeholdelsen og udviklingen af brinttransportnettet i tæt samarbejde med andre brintnetoperatører samt med andre systemoperatører, som deres net er tilkoblet, herunder for at lette energisystemets integration.

(63)Standarder, der er harmoniseret på EU-plan, er væsentlige for at sikre et velfungerende indre marked. Når henvisningen til en sådan standard er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overensstemmelse med denne danne grundlag for en formodning om, at de tilsvarende krav i en gennemførelsesforanstaltning, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, er opfyldt, selv om det bør være tilladt at påvise en sådan overensstemmelse med andre midler. I overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) nr. 1025/2012 kan Europa-Kommissionen anmode europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde tekniske specifikationer, europæiske standarder og harmoniserede europæiske standarder. En af de harmoniserede standarders hovedopgaver bør være at bistå operatørerne med at anvende de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning og det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx.

(64)For fuldt ud at imødekomme slutbrugernes kvalitetskrav til brint er det nødvendigt, at der i tekniske specifikationer og standarder for brintkvaliteten i brintnettet tages hensyn til allerede eksisterende standarder, hvori der fastsættes sådanne slutbrugerkrav (f.eks. standard EN 17124).

(65)Brintsystemoperatører bør opbygge en tilstrækkelig grænseoverskridende brinttransportkapacitet, der imødekommer enhver økonomisk rimelig og teknisk gennemførlig efterspørgsel efter en sådan kapacitet, hvorved markedsintegrationen muliggøres.

(66)ACER bør offentliggøre en overvågningsrapport om status for kapacitetsbegrænsninger.

(67)I betragtning af brints potentiale som energibærer og muligheden for, at medlemsstaterne vil handle brint med tredjelande, må det præciseres, at mellemstatslige aftaler på energiområdet vedrørende gas, der er underlagt anmeldelsespligt i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2017/684, også omfatter mellemstatslige aftaler om brint, herunder brintforbindelser såsom ammoniak og flydende organiske brintbærere.

(68)Som reaktion på de betydelige stigninger i energipriserne i hele EU i efteråret 2021 og de negative virkninger heraf fremhævede Kommissionens meddelelse om energipriser af 13. oktober 2021 med titlen "Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte" betydningen af et effektivt og velfungerende indre energimarked og af en effektiv udnyttelse af gaslagre i Europa i hele det indre marked. I meddelelsen blev det også understreget, at en bedre koordinering af forsyningssikkerheden på tværs af landegrænser er en forudsætning for at sikre modstandsdygtigheden over for fremtidige chok. Den 20.-21. oktober 2021 vedtog Det Europæiske Råd konklusioner, hvori det opfordrede Kommissionen til hurtigt at overveje foranstaltninger, der øger modstandsdygtigheden i EU's energisystem og det indre energimarked, herunder foranstaltninger, der øger forsyningssikkerheden. For at bidrage til en sammenhængende og rettidig reaktion på denne aktuelle krise og mulige nye kriser på EU-niveau bør der i denne forordning og i forordning (EU) 2017/1938 indføres specifikke regler for at forbedre samarbejdet og modstandsdygtigheden, navnlig vedrørende bedre koordinerede oplagrings- og solidaritetsregler.

(69)Analysen af, hvordan lagerkapaciteten fungerer, i de regionale fælles risikovurderinger bør bygge på objektive vurderinger af behovet for forsyningssikkerhed under behørig hensyntagen til samarbejdet på tværs af grænserne og solidaritetsforpligtelserne i henhold til denne forordning. Den bør også lægge vægt på at undgå strandede aktiver i forbindelse med omstillingen til ren energi og målet om at mindske Unionens afhængighed af eksterne leverandører af fossile brændsler. Analysen bør omfatte en vurdering af de risici, der følger af, at enheder fra tredjelande har kontrol over lagerinfrastruktur. Der bør i analysen tages hensyn til muligheden for at anvende lagerfaciliteter i andre medlemsstater og for, at transmissionssystemoperatørerne kan iværksætte fælles indkøb af strategiske lagre i nødsituationer, forudsat at betingelserne i denne forordning overholdes. De regionale fælles risikovurderinger og nationale risikovurderinger bør være i indbyrdes overensstemmelse, så foranstaltningerne i de nationale forebyggelses- og nødplaner kan udpeges i overensstemmelse med denne forordning, og det sikres, at de trufne foranstaltninger ikke skader andre medlemsstaters forsyningssikkerhed og ikke i urimelig grad hindrer gasmarkedet i at fungere effektivt. De bør f.eks. ikke blokere eller begrænse brugen af grænseoverskridende transportkapacitet.

(70)Medlemsstaternes samarbejde med de kontraherende parter i traktaten om oprettelse af energifællesskabet 15 , som har stor disponibel lagerkapacitet, kan støtte foranstaltninger i de tilfælde, hvor lagring i Unionen ikke er mulig eller ikke er omkostningseffektiv. I den relevante fælles risikovurdering kan muligheden for at anvende denne lagerkapacitet uden for Unionen overvejes. Medlemsstaterne kan anmode de relevante regionale risikogrupper om at indbyde eksperter fra det pågældende tredjeland til ad hoc-møder i de regionale risikogrupper, uden at dette skaber præcedens for regelmæssig og fuld deltagelse.

(71)Fælles indkøb af strategiske lagre, som foretages af flere transmissionsoperatører fra forskellige medlemsstater, bør udformes således, at lagrene kan tages i brug i nødsituationer på EU-niveau eller regionalt niveau som led i de foranstaltninger, der koordineres af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1938. Transmissionssystemoperatører, der foretager fælles indkøb af strategiske lagre, bør sikre, at alle aftaler om fælles indkøb er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler, navnlig kravene i artikel 101 i TEUF. Den anmeldelse, der foretages med henblik på en vurdering af efterlevelsen af denne forordning, berører ikke anmeldelsen af statsstøtte, hvis det er relevant, i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(72)Den europæiske energisektor er i færd med en vigtig omstilling til en dekarboniseret økonomi, samtidig med at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen sikres. Cybersikkerhed inden for delsektoren for elektricitet befinder sig allerede på et fremskredet stade med en netregel om grænseoverskridende elektricitetsstrømme, men der er behov for sektorspecifikke bindende regler for delsektoren gas for at garantere sikkerheden i det europæiske energisystem.

(73)Som det fremgår af den EU-dækkende simulering fra 2017 og 2021, er regionale samarbejds- og solidaritetsforanstaltninger afgørende for at sikre Unionens modstandsdygtighed i tilfælde af en alvorlig forværring af forsyningssituationen. Solidaritetsforanstaltninger bør sikre forsyningen af beskyttede solidaritetskunder såsom husholdninger på tværs af grænserne i alle situationer. Medlemsstaterne bør vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende solidaritetsmekanismen, herunder ved at de berørte medlemsstater aftaler tekniske, retlige og finansielle ordninger. Medlemsstaterne bør beskrive detaljerne i disse ordninger i deres nødplaner. For de medlemsstater, som ikke har indgået den nødvendige bilaterale aftale, bør standardmodellen i denne forordning anvendes for at sikre en sådan effektiv solidaritet.

(74)Sådanne foranstaltninger kan derfor give anledning til en forpligtelse for en medlemsstat til at betale kompensation til dem, der er berørt af dens foranstaltninger. For at sikre, at den kompensation, som den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, betaler til den medlemsstat, der yder solidaritet, er retfærdig og rimelig, bør den nationale energireguleringsmyndighed eller den nationale konkurrencemyndighed som uafhængig myndighed have beføjelse til at foretage en audit af omfanget af den kompensation, der anmodes om og udbetales, og om nødvendigt anmode om en korrektion.

🡻 715/2009 betragtning 37 (tilpasset)

(75)Målet for denne forordning, nemlig fastlæggelse af fair regler vedrørende adgang til naturgastransmissionsnet, lager- og LNG-faciliteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,og ⌦ men ⌫ kan derfor ⌦ på grund af dets omfang og virkninger ⌫ bedre nås på fællesskabs ⌦ EU- ⌫plan; Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsvedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5 ⌦ i traktaten om Den Europæiske Union ⌫. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud overvidere, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

🡻 715/2009 betragtning 38 (tilpasset)

I betragtning af omfanget af de ændringer, der foretages i forordning (EF) nr. 1775/2005, bør de pågældende bestemmelser af hensyn til klarheden og overskueligheden omarbejdes ved at samle dem i en ny forordning —

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

⌦ Genstand, anvendelsesområde og definitioner ⌫

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

DVed denne forordning har til formål at:

a)fastsætte ⌦ fastsættes ⌫ ikkediskriminerende regler om betingelserne for adgang til naturgas⇨ - og brint ⇦ transmissionsnet, idet der tages hensyn til de nationale og regionale markeders særlige kendetegn, med henblik på at sikre et velfungerende indre marked for ⇨ gasser ⇦ gas ⇨ og ⇦

b)fastsætte ikke-diskriminerende regler om betingelserne for adgang til LNG-faciliteter og lagerfaciliteter under hensyntagen til de nationale og regionale markeders særlige kendetegn, og

bc)fremme ⌦ fremmes ⌫ udviklingen af et funktionsdygtigt og gennemsigtigt engrosmarked med et højt forsyningssikkerhedsniveau for ⇨ gasser, ⇦ gas og fastlægge ⌦ der fastlægges ⌫ mekanismer til harmonisering af reglerne for adgang til net for grænseoverskridende gasudveksling ⇨ af gasser ⇦.

De i første afsnit omhandlede formål omfatter fastsættelsen af harmoniserede principper for tariffer, eller beregningsmetoder for tariffer, for netadgang ⇨ til naturgasnettet ⇦, men ikke for adgang til lagerfaciliteter, fastlæggelse af adgangstjenester for tredjepart og harmoniserede principper for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, fastlæggelse af krav om gennemsigtighed, regler om balancering og gebyrer for ubalancer samt fremme af handelen med kapacitet.

Med undtagelse af artikel 3119, stk. 54, gælder denne forordning kun for ⇨ naturgas- og brint ⇦lagerfaciliteter, der henhører under artikel 2933, stk. 3 eller 4, i direktiv 2009/73/EF⌦ det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx ⌫.

Medlemsstaterne kan oprette en enhed eller et organ i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF⌦ det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx ⌫, der skal udføre en eller flere funktioner, der typisk tildeles transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦, som skal være underlagt kravene i denne forordning. Denne enhed eller dette organ certificeres i overensstemmelse med artikel 133 i denne forordning og udpeges i henhold til artikel 6510 i direktiv 2009/73/EF⌦ det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx ⌫.

Artikel 2

Definitioner

1.I denne forordning forstås ved:

⇩ nyt

(1)"reguleret aktivgrundlag": alle netoperatørers netaktiver, som bruges til at levere regulerede nettjenester, og som tages i betragtning ved beregningen af indtægter for netrelaterede tjenester

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

(2)(1)"transmission": transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

(3)(2)"transportaftale": en aftale, som transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦ har indgået med en netbruger med henblik på ⇨ at udføre gastransporttjenester ⇦ transmission

(4)(3)"kapacitet": den maksimale strøm af gas, udtrykt i normal kubikmeter pr. tidsenhed eller i energienheder pr. tidsenhed, som netbrugeren har ret til ifølge bestemmelserne i transportaftalen

(5)(4)"uudnyttet kapacitet": uafbrydelig kapacitet, som en netbruger har erhvervet i henhold til en transportaftale, men som denne bruger ikke har nomineret inden for den frist, der er anført i aftalen

(6)(5)"håndtering af kapacitetsbegrænsninger": forvaltning af transmissionssystemoperatørens kapacitetsudbud med henblik på, at den tekniske kapacitet udnyttes optimalt og maksimalt, og at overbelastnings- og mætningspunkter opdages i tide

(7)(6)"sekundært marked": markedet for den kapacitet, der handles ad andre veje end på det primære marked

(8)(7)"nominering": forudgående meddelelse fra en netbruger til transmissionssystemoperatøren om den faktiske strøm af gas, som brugeren ønsker at tilføre eller trække ud af systemet

(9)(8)"renominering": efterfølgende meddelelse om ændring af en nominering

(10)(9)"systemintegritet": ethvert forhold i et transmissionsnet, herunder de nødvendige transmissionsanlæg, hvor natur⇨ - eller brint ⇦gassens tryk og kvalitet forbliver inden for de maksimums- og minimumsgrænserne, der er fastsat af transmissionssystemoperatøren, således at ⇨ transporten ⇦ transmissionen af naturgas ⇨ eller brint ⇦ er garanteret set ud fra et teknisk synspunkt

(11)(10)"balanceringsperiode": den periode, inden for hvilken afledning af en mængde ⇨ gasser ⇦ naturgas, udtrykt i energienheder, skal opvejes ved, at hver enkelt netbruger tilfører samme mængde ⇨ gasser ⇦ naturgas til transmissionsnettet i overensstemmelse med transportaftalen eller netreglerne

(12)(11)"netbruger": en kunde eller en potentiel kunde hos en transmissionssystemoperatør og transmissionssystemoperatørerne selv, når det er nødvendigt for dem at udføre deres funktioner i forbindelse med ⇨ transport af naturgas og brint ⇦ transmission

(13)(12)"afbrydelige tjenester": tjenester, som transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦tilbyder i forbindelse med afbrydelig kapacitet

(14)(13)"afbrydelig kapacitet": gastransmissionskapacitet, der kan afbrydes af transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦ på de betingelser, der er fastlagt i transportaftalen

(15)(14)"langsigtede tjenester": tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦, med en varighed på et år eller mere

(16)(15)"kortsigtede tjenester": tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦, med en varighed på under et år

(17)(16)"uafbrydelig kapacitet": gastransmissionskapacitet, der er garanteret af transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦ som uafbrydelig i kraft af en aftale

(18)(17)"uafbrydelige tjenester": tjenester, som tilbydes af transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦ i forbindelse med uafbrydelig kapacitet

(19)(18)"teknisk kapacitet": den maksimale uafbrydelige kapacitet, som ⇨ kan tilbydes ⇦ transmissionssystemoperatøren kan tilbyde netbrugerne, idet der tages hensyn til systemintegritet og transmissions⇨ systemets eller brint ⇦nettets driftskrav

(20)(19)"aftalt kapacitet": kapacitet, som transmissionssystemoperatøren har ⇨ er blevet ⇦ tildelt en netbruger ved hjælp af en transportaftale

(21)(20)"ledig kapacitet": den del af den tekniske kapacitet, der ikke er tildelt, og som stadig er til rådighed for systemet på det givne tidspunkt

(22)(21)"aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger": den situation, hvor efterspørgslen på uafbrydelig kapacitet overstiger den tekniske kapacitet

(23)(22)"primært marked": markedet for den kapacitet, der forhandles direkte af transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦

(24)(23)"fysiske kapacitetsbegrænsninger": den situation, hvor efterspørgslen på faktiske leverancer overstiger den tekniske kapacitet på et bestemt tidspunkt

(25)(24)"kapacitet ved en LNG-facilitet": en kapacitet ved en ⌦ en terminal for flydende naturgas ⌫ (LNG-terminal) til flydendegørelse af naturgas eller til import, losning, midlertidig oplagring og genforgasning af LNG samt hjælpefunktioner i forbindelse hermed

(26)(25)"plads": det gasvolumen, som en bruger af en lagerfacilitet har ret til at benytte til oplagring af gas

(27)(26)"leveringsydelse": den takt, hvori lagerbrugeren har ret til at udtrække gas fra lagerfaciliteten

(28)(27)"injektionsydelse": den takt, hvori lagerfacilitetsbrugeren har ret til at injicere gas i lageret

(29)(28)"lagerkapacitet": enhver kombination af plads, injektionsydelse og leveringsydelse.

⇩ nyt

(30)"indfødnings-udtags-system": aggregeringen af alle transmissions- og distributionssystemer inden for en specifik balanceringsordning

(31)"balanceringszone": et indfødnings-udtags-system, for hvilket der gælder en specifik balanceringsordning

(32)"virtuelt handelspunkt": et ikkefysisk handelspunkt inden for et indfødnings-udtags-system, hvor gasser udveksles mellem en sælger og en køber, uden at der er behov for at reservere transmissions- eller distributionskapacitet

(33)"indfødningspunkt": et punkt, der er underlagt reservationsprocedurer for netbrugere eller producenter og giver adgang til et indfødnings-udtags-system

(34)"udtagspunkt": et punkt, der er underlagt reservationsprocedurer for netbrugere eller slutkunder og muliggør gasstrømme ud af indfødnings-udtags-systemet

(35)"betinget kapacitet": uafbrydelig kapacitet, der indebærer gennemsigtige og forud fastsatte betingelser for enten at give adgang fra og til det virtuelle handelspunkt eller for at begrænse allokeringsmulighederne

(36)"allokeringsmulighed": valgfri kombination af enhver indfødningskapacitet med enhver udtagskapacitet eller omvendt

(37)"tilladt indtægt": summen af indtægter fra transmissionstjenester og ikketransmissionstjenester for transmissionssystemoperatørens levering af tjenesteydelser i en bestemt periode inden for en given reguleringsperiode, som den pågældende transmissionssystemoperatør er berettiget til efter en ordning uden prisloft, og som fastsættes i henhold til artikel 72, stk. 7, litra a), i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx]

(38)"ny infrastruktur": en infrastruktur, der ikke var fuldt ud etableret senest den 4. august 2003.

🡻 715/2009 (tilpasset)

2.Med forbehold af definitionerne i denne artikels stk. 1 finder de definitioner i artikel 2 i direktiv 2009/73/EF ⌦ det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx ⌫, som er relevante for anvendelsen af denne forordning, ligeledes anvendelse, bortset fra definitionen af transmission i nævnte artikels nr. 3).

De definitioner i stk. 1, nr. 43)-2423), der vedrører transmission, finder tilsvarende anvendelse på lagre og LNG-faciliteter.

⇩ nyt

KAPITEL II

GENERELLE REGLER FOR NATURGAS- OG BRINTSYSTEMET

Afdeling 1

Generelle regler for, hvorledes markedet skal organiseres, samt adgangen til infrastrukturen

Artikel 3

Generelle principper

Medlemsstaterne, de regulerende myndigheder, transmissionssystemoperatørerne, distributionssystemoperatørerne, lageroperatørerne, LNG-operatørerne, brintsystemoperatørerne og de delegerede operatører såsom markedsområdeoperatørerne og reservationsplatformoperatørerne sikrer, at gasmarkederne drives efter følgende principper:

a)Gasprisdannelsen baseres på efterspørgsel og udbud.

b)Transmissionssystemoperatørerne og distributionssystemoperatørerne skal samarbejde indbyrdes om at give netbrugerne frihed til at reservere indfødnings- og udtagskapacitet hver for sig. Gassen skal transporteres gennem indfødnings-udtags-systemet i stedet for ad aftalemæssige kanaler.

c)De tariffer, der opkræves ved indfødnings- og udtagspunkterne, skal struktureres således, at de bidrager til markedsintegration, øger forsyningssikkerheden og fremmer sammenkoblingen mellem gasnet.

d)Virksomheder, der er aktive i det samme indfødnings-udtags-system, skal udveksle gas ved det virtuelle handelspunkt.

e)Netbrugerne er ansvarlige for at balancere deres balanceringsporteføljer for at minimere behovet for, at transmissionssystemoperatører er nødt til at udføre balancering.

f)Balancering skal udføres på grundlag af standardiserede produkter og foretages på en handelsplatform.

g)Markedsreglerne skal modvirke tiltag, der hindrer prisdannelse baseret på efterspørgsel efter og udbud af gasser.

h)Markedsreglerne skal fremme etableringen af en velfungerende likvid handel med gasser og fremme prisdannelsen og prisgennemsigtigheden.

i)Markedsreglerne skal åbne mulighed for dekarbonisering af naturgas- og brintsystemet, herunder ved at muliggøre integration af gas fra vedvarende energikilder i gasmarkedet og skabe incitamenter til at øge energieffektiviteten.

j)Markedsreglerne skal tilvejebringe egnede incitamenter til at fremme investeringer, navnlig langsigtede investeringer i et dekarboniseret og bæredygtigt gassystem, energilagring, energieffektivitet og fleksibelt elforbrug, for at imødekomme markedets behov og lette fair konkurrence og forsyningssikkerheden.

k)Eventuelle hindringer for grænseoverskridende gasstrømme mellem indfødnings-udtags-systemer skal fjernes.

l)Markedsreglerne skal lette regionalt samarbejde og regional integration.

Artikel 4

Adskillelse af regulerede aktivgrundlag

1.Hvis en transmissionssystemoperatør eller en brintnetoperatør leverer regulerede tjenester for gas, brint og/eller elektricitet, skal vedkommende opfylde kravet om regnskabsmæssig adskillelse som fastsat i artikel 69 i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] og artikel 56 i direktiv (EU) 2019/944 og råde over et særskilt reguleret aktivgrundlag for gas-, el- eller brintaktiver. Et særskilt reguleret aktivgrundlag skal sikre, at:

a)indtægter fra tjenester i form af levering af bestemte regulerede tjenester kun anvendes til at dække kapital- og driftsudgifterne i forbindelse med de aktiver, som indgår i det regulerede aktivgrundlag, som blev benyttet til at levere de regulerede tjenester

b)når aktiver overføres til et andet reguleret aktivgrundlag, fastsættes deres værdi. Den kompetente regulerende myndighed foretager en audit af og godkender det overdragne aktivs fastsatte værdi. Med den fastsatte værdi sikres det, at der ikke forekommer krydssubsidiering.

2.En medlemsstat kan tillade finansielle overførsler mellem regulerede tjenester, der er særskilte som omhandlet i stk. 1, forudsat at:

a)alle de indtægter, der er nødvendige for den finansielle overførsel, opkræves som en særlig afgift

b)den særlige afgift opkræves kun fra udtagspunkter til slutkunder, der befinder sig i de samme medlemsstater som modtageren af den finansielle overførsel

c)den særlige afgift og den finansielle overførsel eller de metoder, der ligger til grund for beregningen heraf, godkendes forud for deres ikrafttræden af den regulerende myndighed, der er omhandlet i artikel 70

d)den godkendte særlige afgift og den finansielle overførsel samt metoderne, hvis metoderne godkendes, offentliggøres.

3.Den regulerende myndighed må kun godkende en finansiel overførsel og en særlig afgift, jf. stk. 2, hvis:

a)der opkræves tariffer for netadgang hos brugere af det regulerede aktivgrundlag, der drager fordel af en finansiel overførsel

b)summen af finansielle overførsler og indtægter fra tjenester, der opkræves via netadgangstariffer, må ikke overstige de tilladte indtægter

c)en finansiel overførsel godkendes for en begrænset periode, der aldrig kan være længere end en tredjedel af afskrivningsperioden for den pågældende infrastruktur.

4.Senest den [vedtagelsesdato = +1 år] udsteder ACER henstillinger til transmissions- eller netoperatører og regulerende myndigheder om metoderne til:

a)at fastslå værdien af de aktiver, der overføres til et andet reguleret aktivgrundlag, og hvor overskud og tab, der måtte opstå som følge heraf, henføres

b)at beregne størrelsen og den maksimale varighed af den finansielle overførsel og den særlige afgift

c)kriterierne for fordeling af bidragene til den særlige afgift blandt de endelige forbrugere, som er tilkoblet det regulerede aktivgrundlag.

ACER ajourfører sine henstillinger mindst hvert andet år.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 514

Transmissionssystemoperatørers adgangstjenester for tredjepart

1.Transmissionssystemoperatører skal:

a)sikre, at de tilbyder ⇨ kapacitet og ⇦ tjenester på et ikkediskriminerende grundlag til alle netbrugere

b)tilbyde både uafbrydelige og afbrydelig ⇨ kapacitet ⇦ e adgangstjenester for tredjepart. Prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse

c)tilbyde netbrugerne både kort- og langsigte ⇨ t kapacitet ⇦ de tjenester.

Hvis en transmissionssystemoperatør tilbyder samme tjeneste til forskellige kunder, skal det, med henblik på første afsnit, litra a), ske på samme aftalevilkår, enten på grundlag af harmoniserede transportaftaler eller på grundlag af fælles regler for netadgang, som er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med proceduren i artikel 7241 ⌦ eller 73 ⌫ i direktiv 2009/73/EF ⌦ det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx ⌫.

2.Transportaftaler, der indgås med usædvanlige startdatoer eller kortere løbetid end en standardtransportaftale på årsbasis, må ikke medføre vilkårligt højere eller lavere tariffer, der ikke afspejler tjenestens markedsværdi, jf.i overensstemmelse med principperne i artikel 1513, stk. 1.

⇩ nyt

3.Hvis to eller flere sammenkoblingspunkter forbinder de samme to indfødnings-udtags-systemer, der støder op til hinanden, skal de pågældende transmissionssystemoperatører udbyde den disponible kapacitet i sammenkoblingspunkterne i ét virtuelt sammenkoblingspunkt. Enhver aftalt kapacitet i sammenkoblingspunkterne, uanset hvornår aftalen indgås, overføres til det virtuelle sammenkoblingspunkt.

Der etableres kun et virtuelt sammenkoblingspunkt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)den samlede tekniske kapacitet i de virtuelle sammenkoblingspunkter er lig med eller større end summen af den tekniske kapacitet i hvert af de sammenkoblingspunkter, der bidrager til de virtuelle sammenkoblingspunkter

b)de virtuelle sammenkoblingspunkter fremmer en økonomisk rentabel og effektiv anvendelse af systemet, herunder for eksempel ifølge reglerne i denne forordnings artikel 9 og 10.

🡻 715/2009

43.Når det er hensigtsmæssigt, kan der tildeles adgangstjenester for tredjepart mod passende garantier fra netbrugere for så vidt angår disse brugeres kreditværdighed. Sådanne garantier må ikke udgøre unødvendige hindringer for markedsadgang og skal være ikkediskriminerende, gennemsigtige og rimelige.

⇩ nyt

5.Transmissionssystemoperatører skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, bl.a. i forbindelse med grænseoverskridende transmission, have adgang til andre transmissionssystemoperatørers net.

Artikel 6

Brintnetoperatørers adgangstjenester for tredjepart

1.Brintnetoperatører tilbyder deres tjenester på et ikkediskriminerende grundlag til alle netbrugere. Hvis samme tjeneste tilbydes til forskellige kunder, skal det ske på ensartede aftalevilkår. Brintnetoperatører offentliggør aftalevilkår og tariffer for netadgang og, hvis det er relevant, balanceringsgebyrer på deres websted.

2.Et brintnet stiller størst mulig kapacitet til rådighed for markedsdeltagerne under hensyntagen til systemintegritet og effektiv netdrift.

3.Den maksimale varighed af kapacitetsaftaler er 20 år for infrastruktur, der er fuldført senest den [ikrafttrædelsesdatoen], og 15 år for infrastruktur, der er fuldført efter denne dato. De regulerende myndigheder har ret til at fastsætte en kortere maksimal varighed, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at markedet fungerer, samt sikre konkurrencen og fremtidig integration på tværs af landegrænserne.

4.Brintnetoperatører gennemfører og offentliggør ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som også letter grænseoverskridende udveksling af brint på et ikkediskriminerende grundlag.

5.Brintnetoperatører vurderer regelmæssigt markedets efterspørgsel efter nye investeringer under hensyntagen til forsyningssikkerheden og effektiviteten af de endelige anvendelser af brint.

6.Fra den 1. januar 2031 organiseres brintnet som indfødnings-udtags-systemer.

7.Fra den 1. januar 2031 finder artikel 15 også anvendelse på tarifferne for adgang til brintnet. Artikel 16 og 17 finder ikke anvendelse. Der må ikke opkræves tariffer i henhold til artikel 15 for adgang til brintnet ved sammenkoblingspunkter mellem medlemsstaterne. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende reguleret tredjepartsadgang for brintnet i overensstemmelse med artikel 31 i [det omarbejdede gasdirektiv] inden den 1. januar 2031, finder artikel 15, stk. 1, anvendelse på tariffen for adgang til brintnet i den pågældende medlemsstat.

8.Fra den 1. januar 2031 skal brintnetoperatører opfylde kravene til transmissionssystemoperatører i henhold til artikel 5, 9 og 12, når de tilbyder deres tjenester, og offentliggøre tariffer for hvert netpunkt på en onlineplatform, der drives af ENNOH. Indtil en netregel om kapacitetstildeling for brintnet er vedtaget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra d), og er trådt i kraft, kan en sådan offentliggørelse ske via links til offentliggørelsen af tariffer på brintnetoperatørernes websteder.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 715

⌦ Naturgas ⌫ Llager ⌦ -, brintterminal- ⌫ og LNG-faciliteters ⌦ samt brintlagerfaciliteters ⌫ adgangstjenester for tredjepart

1.⇨ Operatører af ⇦ LNG- ⇨ faciliteter og brintterminaler, brintlagerfacilitetsoperatører samt naturgas ⇦ og lagersystemoperatører skal:

a)sikre, at de tilbyder tjenester på et ikkediskriminerende grundlag til alle netbrugere, der tilgodeser efterspørgsel på markedet; når en ⇨ operatør af ⇦ LNG- ⇨ faciliteter eller brintterminaler, en brintlagerfacilitetsoperatør ⇦ eller ⇨ en naturgas ⇦ lagersystemoperatør tilbyder samme ydelse til forskellige kunder, skal det ske på ensartede aftalevilkår

b)tilbyde tjenesterydelser, der er forenelige med brugen af sammenkoblede ⇨ natur ⇦gas ⇨ - og brint ⇦ transportsystemer, og samarbejde med transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦om at lette adgangen og

c)offentliggøre relevante oplysninger, især data om udnyttelsen og disponibiliteten af tjenester, inden for tidsfrister, der er forenelige med rimelige forretningsmæssige behov hos brugerne af LNG- eller lagerfaciliteter ⇨ hos brugerne af LNG- eller lagerfaciliteter, brintterminaler eller brintlagerfaciliteter ⇦; offentliggørelsen overvåges af den nationale regulerende myndighed.

2.Lagersystemoperatører skal:

a)tilbyde både uafbrydelige og afbrydelige adgangstjenester for tredjepart; prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse

b)tilbyde brugerne af lagerfaciliteter både kort- og langsigtede tjenester og

c)tilbyde brugerne af lagerfaciliteter lagerplads, injektionsydelse og leveringsydelse, både bundtet og adskilt som pakkeydelser og hver for sig.

⇩ nyt

3.Hver LNG-systemoperatør skal tilbyde brugere af LNG-faciliteter tjenester, både bundtet og adskilt, inden for LNG-faciliteten afhængigt af de behov, som brugerne af LNG-faciliteten har givet udtryk for.

🡻 715/2009

⇨ nyt

4.3.LNG- og ⇨ naturgas ⇦lagerfacilitetsaftaler må ikke give vilkårligt højere tariffer, når de underskrives:

a)uden for et naturgasregnskabsår med usædvanlige startdatoer eller

b)med kortere løbetid end en standard LNG- og lagerfacilitetsaftale på årsbasis.

⇩ nyt

Brintlagerfacilitet- og brintterminalaftaler med kortere varighed end en standardaftale om LNG- og lagerfaciliteter på årsbasis må ikke medføre vilkårligt højere tariffer.

🡻 715/2009

⇨ nyt

5.4.Når det er hensigtsmæssigt, kan der tildeles adgangstjenester for tredjepart mod passende garantier fra netbrugere for så vidt angår disse brugeres kreditværdighed. Sådanne garantier må ikke udgøre unødvendige hindringer for markedsadgang og skal være ikkediskriminerende, gennemsigtige og rimelige.

6.5.Aftalemæssige begrænsninger af den fornødne mindstestørrelse af kapacitet ved en LNG-facilitet ⇨ eller en brintterminal ⇦ og af ⇨ naturgas- eller brint ⇦lagerkapacitet skal være teknisk begrundede og tillade mindre lagerbrugere adgang til lagerydelser.

⇩ nyt

Artikel 8

LNG- og lagersystemoperatørers markedsvurdering angående vedvarende og kulstoffattige gasser

LNG- og lagersystemoperatører skal mindst hvert andet år vurdere markedets efterspørgsel efter nye investeringer, der gør det muligt at anvende vedvarende og kulstoffattige gasser i faciliteterne. Når LNG- og lagersystemoperatørerne planlægger nye investeringer, vurderer de efterspørgslen på markedet og tager hensyn til forsyningssikkerheden. LNG- og lagersystemoperatørerne skal offentliggøre eventuelle planer vedrørende nye investeringer, der gør det muligt at anvende vedvarende og kulstoffattige gasser i deres faciliteter.

🡻 715/2009

⇨ nyt

Artikel 916

Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger hos transmissionssystemoperatører

1.Den størst mulige kapacitet på alle relevante punkter nævnt i artikel 3018, stk. 3, skal stilles til rådighed for markedsdeltagere under hensyntagen til systemintegritet og effektiv netdrift.

2.Transmissionssystemoperatører skal indføre og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, der skal:

a)give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet og fremme investeringer i ny infrastruktur samt fremme grænseoverskridende naturgasudveksling

b)være forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold, og

c)være forenelige med medlemsstaternes ordninger for netadgang.

3.Transmissionssystemoperatører gennemfører og offentliggør ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som fremmer grænseoverskridende naturgasudveksling på en ikkediskriminerende måde, under hensyntagen til følgende principper:

a)i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger skal transmissionssystemoperatører tilbyde uudnyttet kapacitet på det primære marked mindst én dag frem og som afbrydelig kapacitet, og

b)netbrugere har ret til at videresælge eller overdrage deres uudnyttede aftalte kapacitet på det sekundære marked.

Med henblik på første afsnit, litra b) ⇨ a) ⇦, kan medlemsstaterne kræve, at netbrugerne anmelder dette til transmissionssystemoperatøren eller oplyser denne herom.

⇩ nyt

4.Transmissionssystemoperatørerne vurderer regelmæssigt markedets efterspørgsel efter nye investeringer under hensyntagen til det fælles scenarie, der er opstillet for den integrerede netudviklingsplan baseret på artikel 51 i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx], samt forsyningssikkerheden.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

4. Hvis der opstår fysiske kapacitetsbegrænsninger, skal transmissionssystemoperatøren eller eventuelt de regulerende myndigheder anvende ikke-diskriminerende, gennemsigtige principper for kapacitetstildeling.

5.Transmissionssystemoperatørerne bedømmer jævnligt efterspørgslen på markedet efter nye investeringer. Når transmissionssystemoperatørerne planlægger nye investeringer, bedømmer de markedets efterspørgsel og tager højde for forsyningssikkerheden.

Artikel 1017

Principper for kapacitetstildelingsmekanismer og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedrørende ⌦ naturgas ⌫lagere ⌦ , brintterminaler, brintlagerfaciliteter ⌫og LNG-faciliteter

1.Der stilles størst mulig ⇨ kapacitet ved et naturgas ⇦lagerkapacitet og kapacitet ved en LNG-⇨ eller en brintlager ⇦facilitet ⇨ samt ved brintterminaler ⇦ til rådighed for markedsdeltagerne under hensyntagen til systemets integritet og drift.

2.Systemoperatørerne af LNG- og ⇨ brintlagerfaciliteter samt brintterminaler og naturgas ⇦lagersystemoperatørernere skal indføre og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, som:

a)giver passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af kapaciteten og fremmer investeringer i ny infrastruktur

b)er forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig er fleksible og kan tilpasses ændrede markedsforhold, og

c)er forenelige med de sammenkoblede netadgangssystemer.

3.⌦ Aftaler om ⌫ LNG- ⇨ terminaler, brintterminaler samt brint og naturgas ⇦og lager⌦ faciliteter ⌫facilitetsaftaler skal indeholde bestemmelser, der skal forhindre kapacitetshamstring ud fra følgende principper, som finder anvendelse, hvis der opstår aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger:

a)systemoperatøren skal straks udbyde ubrugt kapacitet på LNG-faciliteter ⇨ , brintterminaler ⇦og lagre på det primære marked; for lagrenes vedkommende skal det ske i mindst én dag frem og som afbrydelig kapacitet

b)brugere af LNG-⇨ faciliteter samt brintterminal- ⇦ og lagerfaciliteter skal have ret til at videresælge deres aftalte kapacitet på det sekundære marked.; ⇨ LNG-facilitets-, brintterminal- og lagersystemoperatører sikrer hver for sig eller på regionalt plan en gennemsigtig og ikkediskriminerende reservationsplatform, hvor brugere af LNG-faciliteter, brintterminaler og lagerfaciliteter kan videresælge deres aftalte kapacitet på det sekundære marked, senest 18 måneder efter [denne forordnings ikrafttræden]. ⇦

Artikel 1122

Handel med kapacitetsrettigheder

Hver transmissions-, lager-, og LNG-⇨ , og brint ⇦systemoperatør skal tage passende skridt til at muliggøre og lette fri handel med kapacitetsrettigheder på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde. Hver af disse operatører skal til det primære marked udforme harmoniserede aftaler og procedurer for transport og for brug af LNG-faciliteter ⇨ , brintterminaler ⇦og ⇨ naturgas- og brint ⇦lagrer⇨ faciliteter ⇦ for at lette sekundær handel med kapacitet og anerkende en overførsel af primære kapacitetsrettigheder, der anmeldes af systembrugere.

De harmoniserede aftaler og procedurer for transport og for brug af LNG-faciliteter og lagre skal anmeldes til de regulerende myndigheder.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 1221

Regler for balancering og gebyrer for ubalancer

1.Reglerne for balancering skal udformes på en retfærdig, ikkediskriminerende og gennemsigtig måde og baseres på objektive kriterier. Balanceringsreglerne skal afspejle reelle systembehov, idet der tages hensyn til, hvilke ressourcer transmissionssystemoperatøren råder over. Balanceringsreglerne skal være markedsbaserede.

2.For at netbrugerne kan foretage korrigerende indgreb i tide, skal transmissionssystemoperatørerne fremlægge fyldestgørende, rettidige og pålidelige internetbaserede oplysninger om brugernes balanceringsstatus.

De fremlagte oplysninger skal afspejle de oplysninger, der er til rådighed for transmissionssystemoperatøren, og referere til den afregningsperiode, som der beregnes gebyrer for ubalancer for.

Oplysninger i henhold til dette stykke fremlægges uden betaling.

3.Gebyrerne for ubalancer skal i videst muligt omfang være omkostningsbaserede, men skal samtidig på passende vis anspore netbrugerne til at skabe balance i deres tilførsel og udtræk af gas. Krydssubsidiering mellem netbrugere skal undgås, og gebyrerne må ikke hindre nye markedsdeltagere i at komme ind på markedet.

Metoden for beregning af gebyrerne for ubalance samt de endelige ⇨ værdier ⇦ tariffer skal offentliggøres af de kompetente myndigheder eller transmissionssystemoperatøren.

4.Medlemsstaterne sikrer, at transmissionssystemoperatørerne bestræber sig på at harmonisere balanceringsordninger og strømline strukturer og niveauer for balanceringsgebyrertariffer for at lettefremme handelen med gas ⇨ , der foretages i det virtuelle handelspunkt ⇦.

Artikel 133

Certificering af transmissionssystemoperatører ⌦ og brintnetoperatører ⌫

1.Har Kommissionen modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør ⇨ eller en brintnetoperatør ⇦ i henhold til artikel 6510, stk. 6, i ⌦ [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021)xxx] ⌫ direktiv 2009/73/EF, behandler den underretningen straks ved modtagelsen. Senest to måneder efter den dag, hvor en underretning modtages, afgiver Kommissionen udtalelse til den relevante nationale regulerende myndighed om underretningens overensstemmelse med artikel 6510, stk. 2, eller artikel 6611, og artikel 549 i direktiv 2009/73/EF ⌦ det omarbejdede gasdirektiv ⌫ ⇨ for så vidt angår transmissionssystemoperatører, og nævnte direktivs artikel 65 for så vidt angår brintnetoperatører ⇦.

I forbindelse med udarbejdelsen af den i første afsnit nævnte udtalelse kan Kommissionen anmode ⌦ ACER ⌫ agenturet om en udtalelse om den nationale regulerende myndigheds afgørelse. I så fald forlænges den i første afsnit nævnte periode på to måneder med to måneder.

Hvis der ikke inden for den i første og andet afsnit nævnte periode foreligger en udtalelse fra Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse.

2.Senest to måneder efter at have modtaget en udtalelse fra Kommissionen vedtager den nationale regulerende myndighed sin endelige afgørelse om certificering af transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦, idet den tager størst muligt hensyn til denne udtalelse. Den regulerende myndigheds afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen.

3.De regulerende myndigheder og/eller Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører ⇨ , brintnetoperatører ⇦ og/eller virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, når som helst under proceduren udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.

4.De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

5.Kommissionen kan vedtage ⇨ tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 63 med henblik på at forelægge ⇦ retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af stk. 1 og 2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

6.Hvis Kommissionen har modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 549, stk. 10, i direktiv 2009/73/EF ⌦ det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx ⌫, træffer den en afgørelse vedrørende certificering. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse.

⇩ nyt

Artikel 14

Samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne

1.Transmissionssystemoperatører skal samarbejde med andre transmissionssystem- og infrastrukturoperatører om at koordinere vedligeholdelsen af deres respektive net for at bringe afbrydelser i tjenesterne til netbrugere og transmissionssystemoperatører inden for andre områder ned på et minimum.

2.Transmissionssystemoperatører samarbejder indbyrdes og med andre infrastrukturoperatører med det formål at maksimere den tekniske kapacitet i indfødnings-udtags-systemet og minimere brugen af brændselsgas i det omfang, det er muligt.

Afdeling 2

Netadgang

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 1513

Tariffer for netadgang

1.De tariffer eller metoder til beregning af disse, som transmissionssystemoperatører anvender, og som er godkendt af de regulerende myndigheder i medfør af artikel 7241, stk. 67, i direktiv 2009/73/EF⌦ det omarbejdede gasdirektiv ⌫, samt de tariffer, der er offentliggjort i medfør af artikel 2732, stk. 1, i samme direktiv, skal være gennemsigtige, tilgodese behovet for systemintegritet og forbedring deraf og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast, og der skal, hvor det er rimeligt, tages hensyn til de regulerende myndigheders benchmarking af tariffer. Tarifferne eller metoderne til beregning af disse skal anvendes på en ikkediskriminerende måde.

Medlemsstaterne kan beslutte, at tarifferne også kanTarifferne kan også fastsættes gennem markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, forudsat at sådanne ordninger og indtægterne herfra er godkendt af den regulerende myndighed.

Tarifferne eller metoderne til beregning af disse skal bidrage til en effektiv handel med gas samt konkurrence på markedet, samtidig med at krydssubsidiering mellem netbrugerne undgås, og samtidig med at der anspores til investeringer og opretholdes eller skabes interoperabilitet for transmissionsnet.

Tariffer for netbrugere skal være ikkediskriminerende og skal fastsættes særskilt for hvert indfødningspunkt til og udtagningspunkt fra transmissionssystemet. Mekanismer til omkostningsfordeling og metoder til takstfastsættelse i forbindelse med indfødningspunkter og udtagningspunkter godkendes af de nationale regulerende myndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at netgebyrernetafgifter efter en overgangsperiode, dvs. senest den 3. september 2011, ikke beregnes ud fra kontraktmæssigt fastsatte transportruter.

2.Tarifferne for netadgang må hverken begrænse markedets likviditet eller medføre skævheder i handelen på tværs af grænserne mellem forskellige transmissionssystemer. Når forskelle i tarifstrukturer eller balanceringsmekanismer hindrer handelen på tværs af transmissionssystemerne, skal transmissionssystemoperatøren uanset artikel 7241, stk. 67, i direktiv 2009/73/EF⌦ det omarbejdede gasdirektiv ⌫ i tæt samarbejde med de relevante nationale myndigheder arbejde aktivt for konvergens mellem tarifstrukturerne og principperne for gebyropkrævning, herunder i forbindelse med balancering.

⇩ nyt

Artikel 16

Tarifrabatter for vedvarende og kulstoffattige gasser

1.Ved fastsættelsen af tariffer anvendes en rabat for vedvarende og kulstoffattige gasser ved:

a)indfødningspunkter fra vedvarende og kulstoffattige produktionsfaciliteter. Der anvendes en rabat på 75 % på de respektive kapacitetsbaserede tariffer med henblik på at opskalere tilførslen af vedvarende og kulstoffattige gasser

b)kapacitetsbaserede transmissionstariffer i indfødningspunkter fra og udtagspunkter til lagerfaciliteter, medmindre en lagerfacilitet er forbundet til mere end ét transmissions- eller distributionsnet og anvendes til at konkurrere med et sammenkoblingspunkt. En sådan rabat fastsættes til 75 % i de medlemsstater, hvor den vedvarende og kulstoffattige gas første gang blev tilført systemet.

2.De regulerende myndigheder kan fastsætte lavere rabatsatser end dem, der er fastsat i denne artikels stk. 1, forudsat at rabatten er i overensstemmelse med de generelle tarifprincipper, jf. artikel 15, og navnlig princippet om, at tarifferne skal afspejle omkostningerne; dog tages der hensyn til behovet for stabile finansielle rammer for eksisterende investeringer, hvis det er relevant, og status for udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser i den pågældende medlemsstat.

3.Der kan fastsættes nærmere bestemmelser om de rabatter, der ydes i henhold til stk. 1, i netreglerne om tarifstrukturer, jf. artikel 52, stk. 1, litra e).

4.Kommissionen tager tarifrabatterne i henhold til stk. 1 op til fornyet overvejelse [5 år efter forordningens ikrafttræden]. Den udarbejder en rapport med en oversigt over gennemførelsen heraf og vurderer, om de rabatter, der er fastsat i stk. 1, stadig er hensigtsmæssige i lyset af den seneste markedsudvikling. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 63 med henblik på at ændre de rabatniveauer, der er fastsat i stk. 1.

5.Fra den 1. januar i året efter vedtagelsen modtager netbrugerne en rabat på 100 % på den regulerede tarif fra transmissionssystemoperatøren i alle sammenkoblingspunkter, herunder indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande samt indfødningspunkter fra LNG-terminaler for vedvarende og kulstoffattige gasser, efter at den pågældende transmissionssystemoperatør har fået forelagt et bevis for bæredygtighed, som er baseret på et gyldigt bæredygtighedscertifikat i henhold til artikel 29 og 30 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 16 og er registreret i EU-databasen.

Følgende gælder for denne rabat:

a)Transmissionssystemoperatørerne pålægges alene at yde rabatten for den kortest mulige rute med hensyn til grænsepassage mellem det sted, hvor erklæringen om det specifikke bevis for bæredygtighed, baseret på bæredygtighedscertifikatet, første gang blev registreret i EU-databasen, og det sted, hvor den er blevet annulleret og betragtet som forbrugt. Rabatten dækker ikke et eventuelt auktionstillæg.

b)Transmissionssystemoperatørerne skal oplyse den pågældende regulerende myndighed om de faktiske og forventede mængder af vedvarende og kulstoffattige gasser og indvirkningen af tarifrabatten på deres indtægter. De regulerende myndigheder overvåger og vurderer rabattens indvirkning på tarifstabiliteten.

c)Hvis en transmissionssystemoperatørs indtægter fra disse specifikke tariffer reduceres med 10 % som følge af, at rabatten anvendes, pålægges de berørte og alle tilgrænsende transmissionssystemoperatører at forhandle sig frem til en kompensationsordning mellem transmissionssystemoperatørerne. De berørte systemoperatører skal nå til enighed herom inden for 3 år. Opnås der ikke enighed inden for dette tidsrum, træffer de berørte regulerende myndigheder inden for 2 år i fællesskab en afgørelse om en passende ordning for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne. Hvis de regulerende myndigheder ikke når til enighed, finder artikel 6 i ACER-forordningen anvendelse. Hvis de regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden for 2 år, eller hvis de i fællesskab anmoder herom, træffer ACER afgørelse i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/942.

d)Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre rabatten for vedvarende og kulstoffattige gasser, f.eks. om beregningen af den kapacitet, der kan komme i betragtning til rabatten, og de krævede processer, fastsættes i en netregel, der udarbejdes på grundlag af denne forordnings artikel 53.

Artikel 17

Transmissionssystemoperatørernes indtægter

1.Fra [1 år efter gennemførelsen] sikrer den relevante regulerende myndighed gennemsigtighed med hensyn til de metoder, parametre og værdier, der anvendes til at bestemme transmissionssystemoperatørernes tilladte eller tilstræbte indtægter. Den regulerende myndighed offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i bilag I, eller pålægger den relevante transmissionssystemoperatør at offentliggøre dem. Disse oplysninger stilles til rådighed i et brugervenligt format og så vidt muligt på et eller flere alment kendte sprog.

2.Transmissionssystemoperatørens omkostninger skal være genstand for en effektivitetssammenligning af Unionens transmissionssystemoperatører, som ACER fastsætter på passende vis. ACER offentliggør den [3 år efter gennemførelsen] og derefter hvert fjerde år en undersøgelse, hvori effektiviteten af EU-transmissionssystemoperatørernes omkostninger sammenlignes. De relevante regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatørerne forelægger ACER alle de data, der er nødvendige for at foretage denne sammenligning. De relevante regulerende myndigheder tager resultaterne af en sådan sammenligning og de nationale forhold i betragtning, når de regelmæssigt fastsætter transmissionssystemoperatørernes tilladte eller tilstræbte indtægter.

3.De relevante regulerende myndigheder vurderer transmissionstariffernes langsigtede udvikling på grundlag af de forventede ændringer, hvad angår deres tilladte eller tilstræbte indtægter og gasefterspørgslen frem til 2050. Med henblik på denne vurdering medtager den regulerende myndighed oplysningerne om den strategi, der er beskrevet i den pågældende medlemsstats nationale energi- og klimaplaner, og de scenarier, der ligger til grund for den integrerede netudviklingsplan, som er opstillet i overensstemmelse med artikel 51 i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx].

Afdeling 3

Drift af transmissions-, lager-, LNG- og brintterminalsystemet

Artikel 18

Uafbrydelig kapacitet til vedvarende og kulstoffattige gasser i transmissionssystemet

1.Transmissionssystemoperatørerne sørger for uafbrydelig kapacitet med henblik på at sikre adgangen for produktionsfaciliteter for vedvarende og kulstoffattige gasser, der er tilkoblet deres net. Til dette formål opstiller transmissionssystemoperatørerne i samarbejde med distributionssystemoperatørerne procedurer og ordninger, herunder investeringer, for at sikre tilbagegående strømme fra distributions- til transmissionsnet.

2.Stk. 1 berører ikke transmissionssystemoperatørernes mulighed for at udvikle alternativer til investeringer i tilbagegående strømme, f.eks. intelligente netløsninger eller tilkobling til andre netoperatører. Adgangen til uafbrydelig kapacitet må kun begrænses til at tilbyde kapacitet med forbehold af driftsmæssige begrænsninger, således at den økonomiske effektivitet sikres. Den regulerende myndighed sikrer, at eventuelle begrænsninger i uafbrydelig kapacitet eller driftsmæssige begrænsninger indføres på grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer og ikke skaber unødige hindringer for markedsadgang. Hvis produktionsfaciliteten bærer omkostningerne ved at sikre den uafbrydelige kapacitet, må der ikke anvendes begrænsninger.

Artikel 19

Grænseoverskridende samarbejde om gaskvaliteten

1.Transmissionssystemoperatørerne samarbejder for at undgå begrænsninger af strømme på tværs af grænserne, der skyldes forskelle i gaskvaliteten i sammenkoblingspunkter mellem EU-medlemsstaterne.

2.Hvis en begrænsning af de grænseoverskridende strømme, der skyldes forskelle i gaskvaliteten, ikke kan undgås af de pågældende transmissionssystemoperatører inden for rammerne af deres normale drift, underretter de straks de berørte kompetente myndigheder. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af og en begrundelse for de foranstaltninger, som transmissionssystemoperatørerne allerede har truffet.

3.De berørte regulerende myndigheder aftaler inden for seks måneder i fællesskab, om begrænsningen skal anerkendes.

4.Hvis de berørte regulerende myndigheder anerkender begrænsningen, anmoder de de berørte transmissionssystemoperatører om senest 12 måneder efter anerkendelsen at træffe følgende foranstaltninger i den anførte rækkefølge:

a)samarbejde om at udforme teknisk gennemførlige løsninger, som skal fjerne den pågældende begrænsning, uden at der ændres ved specifikationerne for gaskvaliteten, og som kan omfatte forpligtelser med hensyn til gasstrømme og behandling af gas

b)foretage en fælles cost-benefit-analyse af de teknisk gennemførlige løsninger for at udpege økonomisk effektive løsninger med en udspecificering af omkostningerne og fordelene for de forskellige kategorier af berørte parter

c)beregne et overslag over den tid, det tager at gennemføre hver mulig løsning

d)foretage en offentlig høring om de udpegede gennemførlige løsninger og tage hensyn til resultaterne af denne høring

e)udarbejde et fælles forslag til, hvordan den anerkendte begrænsning fjernes, baseret på cost-benefit-analysen og resultaterne af den offentlige høring og med en tidsramme for gennemførelsen, og forelægge det for deres respektive regulerende myndigheder med henblik på godkendelse og for de andre berørte medlemsstaters kompetente nationale myndigheder til orientering.

5.Hvis de berørte transmissionssystemoperatører ikke når til enighed om en løsning, underretter hver enkelt transmissionssystemoperatør sin regulerende myndighed uden ophold.

6.De berørte regulerende myndigheder træffer en fælles koordineret afgørelse om at fjerne den anerkendte begrænsning eller angive, at yderligere tiltag ikke skal forfølges, under hensyntagen til den cost-benefit-analyse, som de berørte transmissionssystemoperatører har udarbejdet, og resultaterne af den offentlige høring inden for seks måneder, jf. artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.

7.De berørte regulerende myndigheders fælles koordinerede afgørelse skal omfatte en afgørelse om fordelingen af de investeringsomkostninger, som hver transmissionssystemoperatør skal afholde ved gennemførelsen af den aftalte løsning, samt om deres indregning i tarifferne, idet der tages hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved løsningen i de berørte medlemsstater.

8.ACER kan rette henstillinger til de regulerende myndigheder om enkelthederne i de afgørelser om omkostningsfordeling, der er omhandlet i stk. 7.

9.Kan de berørte regulerende myndigheder ikke nå til enighed, jf. stk. 3, træffer ACER en afgørelse om begrænsningen efter proceduren i artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942. Anerkender ACER begrænsningen, anmoder det de pågældende transmissionssystemoperatører om inden for tolv måneder at træffe foranstaltningerne i stk. 4, litra a)-e) i den nævnte rækkefølge.

10.Hvis de relevante regulerende myndigheder ikke kan træffe en fælles koordineret afgørelse som omhandlet i stk. 6 og 7, træffer ACER en afgørelse om, hvilken løsning der skal anvendes til at fjerne den anerkendte begrænsning, og om fordelingen af de investeringsomkostninger, hver transmissionssystemoperatør skal afholde i forbindelse med gennemførelsen af den vedtagne løsning, efter proceduren i artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.

11.Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre aspekter i denne artikel, herunder oplysninger om cost-benefit-analysen, fastsættes i en netregel, der udarbejdes på grundlag af denne forordnings artikel 53.

Artikel 20

Brintblandinger i sammenkoblingspunkter mellem EU-medlemsstaterne i naturgassystemet

1.Transmissionssystemoperatørerne accepterer gasstrømme med et brintindhold på op til 5 volumenprocent i sammenkoblingspunkter mellem EU-medlemsstater i naturgassystemet fra den 1. oktober 2025 under forudsætning af den fulde gennemførelse af den procedure, der er beskrevet i denne forordnings artikel 19.

2.Overstiger det brintindhold, der blandes i naturgassystemet, 5 volumenprocent, finder den procedure, der er beskrevet i denne forordnings artikel 19, ikke anvendelse.

3.Medlemsstaterne må ikke blande brint i naturgassystemet med henblik på at begrænse de grænseoverskridende gasstrømme.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 214

Det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas

Alle transmissionssystemoperatører samarbejder på ⌦ EU- ⌫ fællesskabsplan gennem ⌦ det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas ⌫ (ENTSO for gas) for at fremme gennemførelsen af et velfungerende indre marked for naturgas og grænseoverskridende handel og sikre optimal forvaltning, samordnet drift og holdbar teknisk udvikling af det europæiske naturgastransmissionsnet.

Artikel 225

Oprettelse af ⌦ Organisationen af ⌫ ENTSO for gas

1.Gastransmissionssystemoperatørerne ⇨ ENTSO ⇦ forelægger senest den 3. marts 2011 Kommissionen og ⌦ ACER ⌫ agenturet et udkast til vedtægter for det kommende ENTSO for gas, en liste over dets medlemmer og et udkast til dets forretningsorden, herunder proceduren for høring af andre interessenter⇨ , hvis der foretages ændringer i disse dokumenter, eller hvis Kommissionen eller ACER forelægger en begrundet anmodning herom ⇦.

2.Senest to ⇨ fire ⇦ måneder efter dagen for modtagelsen forelægger ⌦ ACER ⌫ agenturet efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig systembrugere og herunder kunderne, Kommissionen en udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet.

3.Kommissionen afgiver udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet under hensyntagen til ⌦ ACER's ⌫ agenturets udtalelse i henhold til ⌦ som nævnt i ⌫ stk. 2 og senest tre måneder efter modtagelsen af ⌦ ACER's ⌫ agenturets udtalelse.

4.Senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af Kommissionens udtalelse opretter transmissionssystemoperatørerne ENTSO for gas og vedtager og offentliggør ⇨ ENTSO for gas ⇦ dets ⌦ den reviderede udgave ⌫ ⌦ af ENTSO for gas' ⌫ vedtægter og forretningsorden.

🡻 715/2009 (tilpasset)

Artikel 238

Opgaver for ENTSO for gas

1.ENTSO for gas udarbejder netregler på de i denne artikels stk. 6 nævnte områder på anmodning af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 53, stk. 96, stk. 6.

2.ENTSO for gas kan udarbejde netregler på de i stk. 6 nævnte områder med henblik på at nå de i artikel 214 fastsatte mål, hvis disse netregler ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen. Disse netregler forelægges for ⌦ ACER ⌫ agenturet med henblik på en udtalelse. ENTSO for gas tager behørigt hensyn til denne udtalelse.

3.ENTSO for gas vedtager:

a)fælles redskaber til driften af nettet for at sikre koordinering af nettets drift under normale forhold og i beredskabssituationer, herunder en fælles klassificeringsskala for forstyrrelser, og forskningsplaner

b)en ikkebindende tiårig europæisk ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan ("europæisk ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan") hvert andet år, herunder en europæisk prognose for forsyningens tilstrækkelighed

c)henstillinger om koordineringen af teknisk samarbejde mellem transmissionssystemoperatører i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og i tredjelande

d)et årligt arbejdsprogram

e)en årsrapport

f)årlige sommer- og vinterprognoser for forsyningen.

⇩ nyt

g)en rapport om overvågning af gaskvaliteten senest den 15. maj 2024 og derefter hvert andet år, herunder udviklingen i gaskvalitetsparametrene, udviklingen i indholdet og mængden af brint blandet i naturgassystemet, prognoser for den forventede udvikling, hvad angår gaskvalitetsparametrene og den mængde af brint, der blandes i naturgassystemet, virkningen af iblanding af brint på grænseoverskridende strømme samt oplysninger om sager vedrørende forskelle i gaskvalitetsspecifikationerne eller specifikationer for blandingsniveauer, og hvordan sådanne sager er blevet løst

h)rapporten om overvågning af gaskvaliteten skal også, hvor det er relevant, dække udviklingen i distributionsnettet på de områder, der er anført i litra g), på grundlag af oplysninger fra enheden for distributionssystemoperatører i Unionen (EU DSO-enheden).

🡻 715/2009

4.Den europæiske prognose for forsyningens tilstrækkelighed, jf. stk. 3, litra b), skal dække gassystemets samlede evne til at efterkomme den nuværende og forventede efterspørgsel efter gas i den næste femårsperiode samt i perioden mellem fem og ti år fra datoen for denne prognose. Den europæiske prognose for forsyningens tilstrækkelighed skal bygge på de nationale prognoser for forsyningens tilstrækkelighed, der er udarbejdet af hver enkelt transmissionssystemoperatør.

⇩ nyt

Den EU-dækkende netudviklingsplan, jf. stk. 3, litra b), skal omfatte modellering af det integrerede net, herunder brintnet, udvikling af scenarier, en europæisk prognose om forsyningens tilstrækkelighed og en vurdering af systemets modstandsdygtighed.

🡻 715/2009

5.Det årlige arbejdsprogram, jf. stk. 3, litra d), skal indeholder en liste over og beskrivelse af de netregler, der skal udarbejdes, og en plan for samordning af netdriften og af den forsknings- og udviklingsindsats, der skal gennemføres i det pågældende år, samt en vejledende tidsplan.

6.Netreglerne, jf. stk. 1 og 2, skal dækker følgende områder, idet der om nødvendigt tages hensyn til særlige regionale forhold:

a)regler om netsikkerhed og pålidelighed

b)regler om nettilslutning

c)regler for tredjepartsadgang

d)regler om dataudveksling og afregning

e)regler om interoperabilitet

f)driftsprocedurer i beredskabssituationer

g)regler om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger

h)regler om handel i forbindelse med teknisk og operativ levering af netadgangstjenester og systembalancering

i)regler om gennemsigtighed

j)regler om balancering, herunder netrelaterede regler om nomineringsprocedurer, regler om gebyrer for ubalancer og regler om driftsbalancering mellem transmissionssystemoperatørernes systemer

k)regler om harmoniserede transmissionstarifstrukturer og

l)energieffektivitet i forbindelse med gasnet.

⇩ nyt

m)cybersikkerhed i forbindelse med gasnet.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

7.Netreglerne udvikles for grænseoverskridende netspørgsmål og spørgsmål om markedsintegration og berører ikke medlemsstaternes ret til at udarbejde nationale regler for spørgsmål, der ikke berører grænseoverskridende handel.

8.ENTSO for gas overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 53, stk. 13,6, stk. 11 ⇨ eller 56 ⇦, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen. ENTSO for gas aflægger rapport til ⌦ ACER ⌫ agenturet om resultaterne og redegør for resultaterne af analysen i årsrapporten, jf. denne artikels stk. 3, litra e).

9.ENTSO for gas stiller alle de oplysninger til rådighed, som ⌦ ACER ⌫ agenturet har brug for til varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 249, stk. 1.

10.11.⌦ ACER ⌫ Agenturet gennemgår de nationale tiårige netudviklingsplaner for at bedømme deres overensstemmelse med den europæiske ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan. Finder ⌦ ACER ⌫ agenturet uoverensstemmelser mellem en national tiårig netudviklingsplan og den europæiske ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan, kommer det om nødvendigt med henstillinger vedrørende ændring af den nationale tiårige netudviklingsplan eller den europæiske ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan. Såfremt en sådan national tiårig netudviklingsplan er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5123 i i direktiv 2009/73/EF ⌦ [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] ⌫, henstiller ⌦ ACER ⌫ agenturet til den kompetente nationale regulerende myndighed, at denne ændrer den nationale tiårige netudviklingsplan i overensstemmelse med artikel 5122, stk. 57, i nævnte direktiv og underretter Kommissionen herom.

11.12.ENTSO for gas forelægger på Kommissionens anmodning denne sine synspunkter om vedtagelsen af retningslinjerne som fastlagt i artikel 5623.

Artikel 249

⌦ ACER's ⌫ Agenturets overvågningsopgaver

1.⌦ ACER ⌫ Agenturet overvåger, hvordan ENTSO for gas varetager sine opgaver, jf. artikel 238, stk. 1, 2 og 3, og aflægger rapport til Kommissionen.

⌦ ACER ⌫ Agenturet overvåger ENTSO for gas' gennemførelse af netregler, der er udarbejdet i henhold til artikel 238, stk. 2, og netregler, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 536, stk. 1-1210, men som ikke er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 536, stk. 1311. Hvis ENTSO for gas ikke har gennemført sådanne netregler, anmoder ⌦ ACER ⌫ agenturet ENTSO for gas om en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor det ikke er sket. ⌦ ACER ⌫ Agenturet underretter Kommissionen om denne redegørelse og forelægger sin udtalelse hertil.

⌦ ACER ⌫ Agenturet overvåger og analyserer gennemførelsen af netreglerne og de retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 526, stk. 11, ⌦ , 53, 55 og 56 ⌫ og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen samt ikkediskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og aflægger rapport til Kommissionen.

2.ENTSO for gas forelægger ⌦ ACER ⌫ agenturet udkastet til europæisk ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan og udkastet til det årlige arbejdsprogram, herunder oplysninger om høringsprocessen samt de andre dokumenter, der er nævnt i artikel 238, stk. 3, med henblik på en udtalelse.

⌦ ACER ⌫ Agenturet forelægger inden for to måneder fra dagen for modtagelsen ENTSO for gas og Kommissionen en behørigt begrundet udtalelse samt henstillinger, hvis det skønner, at udkastet til det årlige arbejdsprogram eller udkastet til europæisk ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan, som ENTSO for gas har forelagt, ikke bidrager til ikkediskrimination, reel konkurrence, et effektivt fungerende marked eller tilstrækkelige grænseoverskridende sammenkoblingslinjersamkøringslinjer, der er åbne for tredjepartsadgang.

Artikel 2524

Regulerende myndigheder

Når de regulerende myndigheder udfører deres opgaver i henhold til denne forordning, skal de sikre overensstemmelse med denne forordning og ⇨ , netreglerne og ⇦ de retningslinjer, der vedtages i medfør af artikel ⇨ 52-56 ⇦ 23.

Når det er relevant, skal de samarbejde med hinanden, med Kommissionen og ⌦ ACER ⌫ agenturet i overensstemmelse med kapitel VIII i direktiv 2009/73/EF⌦ det omarbejdede gasdirektiv ⌫.

Artikel 2610

Høringer

1.Ved udarbejdelsen af netreglerne, udkastet til europæisk⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan og det årlige arbejdsprogram, jf. artikel 238, stk. 1, 2 og 3, foretager ENTSO for gas omfattende høringer af alle de relevante markedsdeltagere, navnlig de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, på et tidligt stadium og på en åben og gennemsigtig måde, i overensstemmelse med forretningsordenen, jf. artikel 225, stk. 1. Høringen inddrager også de regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder, alle forsynings- og produktionsvirksomheder, netbrugere, herunder kunder, distributionssystemoperatører, herunder også relevante (branche)sammenslutninger, tekniske organer og interessentforeninger. Den tager sigte på at fastlægge synspunkter hos og forslag fra alle relevante parter i beslutningsprocessen.

2.Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører høringerne i stk. 1, offentliggøres.

3.Inden ENTSO for gas vedtager det årlige arbejdsprogram og de netregler, der er nævnt i artikel 238, stk. 1, 2 og 3, gør det rede for, hvorledes der er blevet taget hensyn til de kommentarer, det har modtaget under høringen. Har det ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, skal det begrundes.

🡻 347/2013 artikel 22, stk. 2

⇨ nyt

Artikel 2711

Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO'en for gas, jf. artikel 214-12 ⇨ 23, 52 og 53 ⇦ i denne forordning, og artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 17 påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2812

Regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne

1.Transmissionssystemoperatørerne etablerer et regionalt samarbejde inden for rammerne af ENTSO for gas for at bidrage til gennemførelsen af aktiviteterne i artikel 238, stk. 1, 2 og 3. Navnlig offentliggør de en regional investeringsplan hvert andet år og kan træffe investeringsbeslutninger på grundlag af denne regionale investeringsplan.

2.Transmissionssystemoperatørerne fremmer driftsordninger, der er med til at sikre den bedst mulige forvaltning af nettet, og fremmer udviklingen af energibørser, den samordnede fordeling af grænseoverskridende kapacitet gennem ikkediskriminerende markedsbaserede løsninger, der tager behørigt hensyn til de specifikke fordele ved implicitte auktioner med henblik på kortfristede tildelinger, og integreringen af mekanismerne for balancering.

3.Med henblik på at nå de i stk. 1 og stk. 2 fastsatte mål ⇨ tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 63 vedrørende ⇦ ⌦ fastlæggelsen af ⌫ kan Kommissionen fastlægge det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under hensyn til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Hver medlemsstat har lov til at fremme samarbejde i mere end et geografisk område. Den i første punktum omhandlede foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

Med henblik herpå hører Kommissionen ⌦ ACER ⌫ agenturet og ENTSO for gas.

Artikel 29

⌦ Tiårig netudviklingsplan ⌫ 10. ENTSO'en for gas vedtager og offentliggør en ⌦den⌫ europæisk ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan, jf. ⌦ artikel 23 ⌫, stk. 3, litra b), hvert andet år. Den europæiske ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan skal omfatter modellering af det integrerede net, udvikling af scenarier, en europæisk prognose om forsyningens tilstrækkelighed og en vurdering af systemets modstandsdygtighed.

Den europæiske ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan skal navnlig:

🡻 347/2013 Artikel 22, stk. 1

⇨ nyt

a)bygge på nationale investeringsplaner ⇨ og kapitel IV i forordning (EU) 347/2013 ⇦ , der tager hensyn til regionale investeringsplaner, jf. artikel 12, stk. 1, og, hvor det er relevant, EU-aspekter ved planlægningen af nettet som anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur 18 ; den skal gennemgå en cost-benefit-analyse, hvor der anvendes den metode, som er fastsat i artikel 11 i den forordning.

🡻 715/2009 artikel 8 (tilpasset)

⇨ nyt

b)med hensyn til grænseoverskridende sammenkoblingslinjersamkøringslinjer også bygge på de rimelige behov, som forskellige netbrugere kan have, og integrere langfristede forpligtelser fra investorer som omhandlet i artikel ⇨ 56 ⇦ 14 og artikel 5222 i direktiv 2009/73/EF ⌦ [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] ⌫ og

c)redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår.

Med henblik på andet afsnit, litra c), kan en gennemgang af de hindringer for øget grænseoverskridende kapacitet, som foranlediges af forskelle i godkendelsesprocedurer eller -praksis, vedlægges som bilag til den europæiske ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan.

Artikel 3018

Krav til transmissionssystemoperatører om gennemsigtighed

1.Transmissionssystemoperatører skal offentliggøre detaljerede oplysninger om ⇨ den kapacitet og ⇦ de tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at netbrugerne kan få effektiv netadgang.

2.Transmissionssystemoperatører eller relevante nationale myndigheder skal med henblik på at sikre gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende tariffer samt for at fremme gasnettets effektive anvendelse offentliggøre rimelige og tilstrækkeligt dokumenterede oplysninger om tariffernes beregning, metode og struktur.

3.For de tjenester, der tilbydes, skal den enkelte transmissionssystemoperatør jævnligt offentliggøre numeriske oplysningerabsolutte tal vedrørende teknisk, aftalt og ledig kapacitet for alle relevante punkter, herunder indfødningspunkter og udtagningspunkter, på en brugervenlig, standardiseret måde ⇨ , som er beskrevet nærmere i bilag I ⇦.

4.De punkter i et transmissionssystem, der skal offentliggøres oplysninger om, skal godkendes af de kompetente myndigheder efter høring af netbrugerne.

5.Transmissionssystemoperatører skal altid forelægge de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfyldt, kvantificerbart klar og let tilgængelig måde og på et ikkediskriminerende grundlag.

6.Transmissionssystemoperatører skal offentliggøre både fremadrettede og bagudrettede oplysninger om udbud og efterspørgsel på grundlag af nomineringer ⇨ og tildelinger ⇦, prognoser og realiserede strømme ind og ud af systemet. Den nationale regulerende myndighed sikrer, at alle sådanne oplysninger offentliggøres. De offentliggjorte oplysningers detaljeringsgrad skal afspejle de oplysninger, transmissionssystemoperatøren råder over.

Transmissionssystemoperatørerne offentliggør de foranstaltninger, der træffes for at skabe balance i systemet, såvel som de udgifter og indtægter, foranstaltningerne medfører.

De berørte markedsdeltagere stiller de i denne artikel omhandlede data til rådighed for transmissionssystemoperatørerne.

⇩ nyt

7.Hver transmissionssystemoperatør skal offentliggøre detaljerede oplysninger om kvaliteten af de gasser, som transporteres i vedkommendes net, og som kan påvirke netbrugerne, på grundlag af artikel 16 og 17 i Kommissionens forordning (EU) 2015/703.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 3119

Krav til ⌦ naturgas- og brint ⌫lagerfaciliteter, og LNG-faciliteter ⌦ og brintterminaler ⌫ om gennemsigtighed

1.Systemoperatørerne af LNG- og ⇨ brintlagerfaciliteter samt naturgaslagre ⇦lagersystemoperatører ⇨ og brintterminaler ⇦ skal offentliggøre detaljerede oplysninger om de ⌦ alle ⌫ tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne af LNG- og ⇨ brint ⇦lagerfaciliteterne ⇨ og brintterminalerne ⇦ kan få effektiv adgang til LNG- og ⇨ brint ⇦ lagerfaciliteterne ⇨ og brintterminalerne ⇦disse faciliteter. ⇨ De regulerende myndigheder kan anmode disse operatører om at offentliggøre eventuelle yderligere oplysninger, der er relevante for systembrugerne. ⇦

⇩ nyt

2.LNG-systemoperatørerne skal stille brugervenlige midler til rådighed til beregning af tariffer for de disponible tjenester.

🡻 715/2009

⇨ nyt

3.2. For de ydelser, der tilbydes, skal systemoperatørerne af LNG- og ⇨ brintlagerfaciliteter samt naturgaslagre ⇦lagersystemoperatører jævnligt offentliggøre numeriske oplysninger om absolutte tal for aftalt og disponibel kapacitet på lagre og LNG-⇨ og brintlager ⇦faciliteter ⇨ samt brintterminaler ⇦ på en brugervenlig, standardiseret måde.

4.3. Systemoperatørerne af LNG- og ⇨ brintlagerfaciliteter samt naturgaslagre ⇦lagersystemoperatører skal altid forelægge de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfyldt, kvantificerbart klar og let tilgængelig måde og på et ikkediskriminerende grundlag.

5.4. LNG- og lagersystemoperatører ⇨ samt operatører af brintlagerfaciliteter og brintterminaler ⇦ offentliggør gasmængden i hvert lager og hver LNG-facilitet ⇨ og brintterminal ⇦ eller gruppe af lagerfaciliteter, hvis dette er måden, hvorpå systembrugerne tilbydes adgang, strømmene ind og ud af faciliteten samt den disponible ⇨ naturgas- og brint ⇦kapacitet i lageret henholdsvis LNG-faciliteten ⇨ og brintterminalen ⇦, også for de faciliteter, der er fritaget for tredjepartsadgang. Oplysningerne meddeles også til transmissionssystemoperatøren ⇨ eller til brintnetoperatøren for brintlagre og -terminaler, ⇦, der offentliggør dem som aggregerede tal for hvert system eller delsystem defineret ved de relevante punkter. Oplysningerne ajourføres mindst en gang om dagen.

Hvis en ⇨ naturgas- eller brint ⇦lagersystembruger er eneste bruger af en ⇨ naturgas- eller brint ⇦lagerfacilitet, kan ⇨ naturgas- eller brint ⇦lagersystembrugeren til den nationale regulerende myndighed indsende en begrundet anmodning om fortrolig behandling af de i første afsnit omhandlede data. Hvis den nationale regulerende myndighed konkluderer, at en sådan anmodning er berettiget, idet der navnlig tages hensyn til behovet for at afveje den legitime interesse i beskyttelse af forretningshemmeligheder, hvis offentliggørelse ville påvirke lagerbrugerens overordnede forretningsstrategi negativt, over for målet om at skabe et konkurrencebaseret indre gasmarked, kan den tillade, at lagersystemoperatøren i højst et år ikke offentliggør de i første afsnit omhandlede data.

Andet afsnit finder anvendelse, uden at det berører transmissionssystemoperatørens forpligtelser til meddelelse og offentliggørelse, jf. første afsnit, medmindre de aggregerede data er identiske med de individuelle data for ⇨ naturgas- eller brint ⇦lagersystemet, som efter godkendelse fra den nationale regulerende myndighed har godkendt ikke skal offentliggøres.

6.5. For at sikre gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende tariffer og fremme en effektiv udnyttelse af infrastrukturerne offentliggør LNG- og ⇨ naturgas- eller brint ⇦lagerfacilitetsystemoperatørerne eller de relevante regulerende myndigheder tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om tarifafvigelser, metoder og tarifstruktur under reguleret tredjepartsadgang.; ⇨ LNG-faciliteter, der har fået en undtagelse i henhold til artikel 22 i direktiv 2003/55/EF og artikel 36 i direktiv 2009/73/EF samt artikel 60 i denne forordning, og operatører af naturgaslagre, der er omfattet af systemet med forhandlet tredjepartsadgang, skal offentliggøre tariffer for infrastruktur for at sikre en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed. ⇦

⇩ nyt

LNG-systemoperatørerne og lagersystemoperatørerne opretter hver sin fælles europæiske platform senest 18 måneder efter [datoen for forordningens ikrafttræden] for på en gennemsigtig og brugervenlig måde at offentliggøre de oplysninger, der kræves i denne artikel.

🡻 715/2009

Artikel 3220

Systemoperatørernes journalføring

Transmissionssystemoperatører, lagersystemoperatører og LNG-systemoperatører opbevarer alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3018, artikel 3119, og bilag I, del 3, i mindst fem år, således at de står til rådighed for de nationale myndigheder, herunder den nationale regulerende myndighed og, den nationale konkurrencemyndighed, samtog Kommissionen.

⇩ nyt

Afdeling 4

Drift af distributionssystemer

Artikel 33

Uafbrydelig kapacitet til vedvarende og kulstoffattige gasser i distributionssystemet

1.Distributionssystemoperatørerne sørger for uafbrydelig kapacitet med henblik på at sikre adgangen for produktionsfaciliteter for vedvarende og kulstoffattige gasser, der er tilkoblet deres net. Med dette for øje opstiller distributionssystemoperatørerne i samarbejde med transmissionssystemoperatørerne procedurer og ordninger, herunder investeringer, for at sikre tilbagegående strømme fra distributions- til transmissionsnet.

2.Stk. 1 berører ikke distributionssystemoperatørernes mulighed for at udvikle alternativer til investeringer i tilbagegående strømme, f.eks. intelligente netløsninger eller tilkobling til andre netoperatører. Adgangen til uafbrydelig kapacitet må kun begrænses til at tilbyde kapacitet med forbehold af driftsmæssige begrænsninger, således at den økonomiske effektivitet sikres. Den regulerende myndighed sikrer, at eventuelle begrænsninger i uafbrydelig kapacitet eller driftsmæssige begrænsninger indføres på grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer og ikke skaber unødige hindringer for markedsadgang. Hvis produktionsfaciliteten bærer omkostningerne ved at sikre den uafbrydelige kapacitet, må der ikke anvendes begrænsninger.

Artikel 34

Samarbejde mellem distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører

Distributionssystemoperatører samarbejder med andre distributionssystemoperatører og med transmissionssystemoperatører om at koordinere vedligeholdelsen, systemudviklingen, nye tilkoblinger og systemdriften med det formål at sikre systemintegriteten og maksimere kapaciteten og minimere brugen af brændselsgas.

Artikel 35

Krav til distributionssystemoperatører om gennemsigtighed

Hvis distributionssystemoperatørerne har ansvaret for at styre gaskvaliteten i deres net, skal de offentliggøre detaljerede oplysninger om kvaliteten af de gasser, som transporteres i deres net, og som kan påvirke netbrugerne, på grundlag af artikel 16 og 17 i Kommissionens forordning (EU) 2015/703.

Artikel 36

Europæisk enhed for distributionssystemoperatører

Distributionssystemoperatører, der driver et naturgassystem, samarbejder på EU-plan gennem den europæiske enhed for distributionssystemoperatører (EU DSO-enheden), der er oprettet i henhold til artikel 52-57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 19 , for at fremme gennemførelsen af et velfungerende indre marked for naturgas og fremme optimal forvaltning og en koordineret drift af distributions- og transmissionssystemer.

Registrerede medlemmer kan deltage direkte i EU DSO-enheden eller være repræsenteret af en national sammenslutning, der er udpeget af medlemsstaten, eller af en sammenslutning på EU-plan.

Omkostningerne ved aktiviteterne i EU DSO-enheden afholdes af de distributionssystemoperatører, som er registrerede medlemmer, og tages i betragtning ved tarifberegningen. De regulerende myndigheder må kun godkende omkostninger, der er rimelige og forholdsmæssige.

Artikel 37

Ændring af de principielle regler og procedurer for EU DSO-enheden

1.Reglerne og procedurerne for distributionssystemoperatørers deltagelse i EU DSO-enheden i henhold til artikel 54 i forordning (EU) 2019/942 finder også anvendelse på distributionssystemoperatører, der driver et naturgassystem.

2.Den strategiske rådgivningsgruppe i henhold til artikel 54, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2019/942 består også af repræsentanter for sammenslutninger, der repræsenterer europæiske distributionssystemoperatører, der udelukkende driver et naturgassystem.

3.Senest [et år efter ikrafttrædelsen] forelægger EU DSO-enheden Kommissionen og ACER et udkast til ajourførte vedtægter, herunder en adfærdskodeks, en liste over registrerede medlemmer, et udkast til ajourført forretningsorden, herunder forretningsorden for høring af ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og andre interessenter, og udkast til ajourførte regler for finansiering.

Udkastet til EU DSO-enhedens ajourførte forretningsorden skal sikre en afbalanceret repræsentation af alle deltagende distributionssystemoperatører, herunder dem, der udelukkende ejer eller driver naturgassystemer.

4.Senest fire måneder efter modtagelsen af de i stk. 3 omhandlede dokumenter afgiver ACER sin udtalelse til Kommissionen efter at have hørt organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig distributionssystembrugerne.

5.Senest tre måneder efter modtagelsen af ACER's udtalelse afgiver Kommissionen en udtalelse om de i stk. 3 omhandlede dokumenter under hensyntagen til ACER's udtalelse i henhold til stk. 4.

6.Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens positive udtalelse vedtager og offentliggør distributionssystemoperatørerne enhedens ajourførte vedtægter, forretningsorden og regler for finansiering.

7.De i stk. 3 omhandlede dokumenter forelægges Kommissionen og ACER, såfremt de ændres, eller på begrundet anmodning af en af disse. Kommissionen og ACER kan afgive udtalelse i overensstemmelse med den proces, der er fastsat i stk. 3, 4 og 5.

Artikel 38

EU DSO-enhedens yderligere opgaver

1.EU DSO-enheden varetager de opgaver, der er anført i artikel 55, stk. 1, litra a)-e), i forordning (EU) 2019/943, og udfører de aktiviteter, der er anført i artikel 55, stk. 2, litra c)-e), i nævnte forordning, også for så vidt angår de distributionsnet, der indgår i naturgassystemet.

2.Ud over de opgaver, der er anført i artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943, deltager EU DSO-enheden i udviklingen af netregler af relevans for driften og planlægningen af distributionsnet og den koordinerede drift af transmissionsnet og distributionsnet i henhold til denne forordning og bidrager til at begrænse flygtige metanemissioner fra naturgassystemet.

Når EU DSO-enheden deltager i udviklingen af nye netregler i henhold til artikel 53, skal den overholde de høringskrav, der er fastsat i artikel 56 i forordning (EU) 2019/943.

3.Foruden de aktiviteter, der er anført i artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943, skal EU DSO-enheden:

a)samarbejde med ENTSO for gas om at overvåge gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, der vedtages i henhold til denne forordning, af relevans for drift og planlægning af distributionsnet og den koordinerede drift af transmissions- og distributionsnet

b)samarbejde med ENTSO for gas og vedtage bedste praksis om den koordinerede drift og planlægning af transmissions- og distributionssystemer, herunder om spørgsmål såsom dataudveksling mellem operatører og koordinering af distribuerede energiressourcer

c)arbejde med at afdække bedste praksis for gennemførelsen af resultaterne af vurderingerne i henhold til artikel 23, stk. 1a, [forslag til REDIII] og artikel 23 [forslag til revideret direktiv om energieffektivitet] og for samarbejdet mellem operatører af eldistributionsnet, naturgasdistributionsnet og fjernvarme- og fjernkølingssystemer, herunder med henblik på vurderingen i henhold til artikel 24, stk. 8 [forslag til REDIII].

4.EU DSO-enheden leverer input til ENTSO for gas med henblik på dettes rapportering om gaskvalitet for så vidt angår de distributionsnet, hvor distributionssystemoperatørerne er ansvarlige for at styre gaskvaliteten, jf. artikel 23, stk. 3.

Kapitel III

REGLER FOR DE SÆRSKILTE BRINTNET

Artikel 39

Grænseoverskridende samarbejde om brintkvaliteten

1.Brintnetoperatørerne samarbejder for at undgå begrænsninger af brintstrømme på tværs af grænserne, der skyldes forskelle i brintkvaliteten.

2.Hvis en begrænsning af de grænseoverskridende strømme, der skyldes forskelle i brintkvaliteten, ikke kan undgås af de pågældende brintnetoperatører inden for rammerne af deres normale drift, underretter de straks de berørte kompetente myndigheder. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af og en begrundelse for de foranstaltninger, som brintnetoperatørerne allerede har truffet.

3.De berørte regulerende myndigheder aftaler inden for seks måneder i fællesskab, om begrænsningen skal anerkendes.

4.Hvis de berørte regulerende myndigheder anerkender begrænsningen, anmoder de de berørte brintnetoperatører om inden for 12 måneder at træffe følgende foranstaltninger i den anførte rækkefølge:

a)samarbejde om at udforme teknisk gennemførlige løsninger med henblik på at fjerne den anerkendte begrænsning

c)beregne et overslag over den tid, det tager at gennemføre hver mulig løsning

d)foretage en offentlig høring om de udpegede gennemførlige løsninger og tage hensyn til resultaterne af denne høring

e)udarbejde et fælles forslag til, hvordan den anerkendte begrænsning fjernes, baseret på cost-benefit-analysen og resultaterne af den offentlige høring, og med en tidsramme for gennemførelsen, og forelægge det for deres respektive regulerende myndigheder med henblik på godkendelse og for de andre berørte medlemsstaters kompetente nationale myndigheder til orientering.

5.Hvis de berørte brintnetoperatører ikke når til enighed om en løsning inden for 12 måneder, underretter hver enkelt brintnetoperatør sin regulerende myndighed uden ophold.

6.De berørte regulerende myndigheder træffer en fælles koordineret afgørelse om at fjerne den anerkendte begrænsning under hensyntagen til den cost-benefit-analyse, som de berørte transmissionssystemoperatører har udarbejdet, og resultaterne af den offentlige høring inden for seks måneder, jf. artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.

7.De berørte regulerende myndigheders fælles koordinerede afgørelse skal omfatte en afgørelse om fordelingen af de investeringsomkostninger, som hver brintnetoperatør skal afholde ved gennemførelsen af den aftalte løsning, samt om deres indregning i tarifferne efter den 1. januar 2031, idet der tages hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved løsningen i de berørte medlemsstater.

8.ACER kan rette henstillinger til de regulerende myndigheder om enkelthederne i de afgørelser om omkostningsfordeling, der er omhandlet i stk. 7.

9.Kan de berørte regulerende myndigheder ikke nå til enighed, jf. denne artikels stk. 3, træffer ACER en afgørelse om begrænsningen efter proceduren i artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942. Anerkender ACER begrænsningen, anmoder det de pågældende brintnetoperatører om inden for tolv måneder at træffe foranstaltningerne i stk. 4, litra a)-e) i den nævnte rækkefølge.

10.Hvis de relevante regulerende myndigheder ikke kan træffe en fælles koordineret afgørelse som omhandlet i denne artikels stk. 6 og 7, træffer ACER en afgørelse om, hvilken løsning der skal anvendes til at fjerne den anerkendte begrænsning, og om fordelingen af de investeringsomkostninger, hver systemoperatør skal afholde i forbindelse med gennemførelsen af den vedtagne løsning, efter proceduren i artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.

11.Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, herunder nærmere bestemmelser om en fælles bindende brintkvalitetsspecifikation for grænseoverskridende brintsamkøringslinjer, cost-benefit-analyser med henblik på at fjerne begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvalitet, interoperabilitetsregler for grænseoverskridende brintinfrastruktur, herunder håndtering af sammenkoblingsaftaler, enheder, dataudveksling, kommunikation og informationsformidling mellem relevante markedsdeltagere, fastsættes i en netregel, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b).

Artikel 40

Det europæiske net af netoperatører for brint

1.Brintnetoperatørerne samarbejder på EU-plan gennem et europæisk net af netoperatører for brint (ENNOH) for at fremme udviklingen af et velfungerende indre marked for brint og grænseoverskridende handel og sikre optimal forvaltning, samordnet drift og holdbar teknisk udvikling af det europæiske brintnet.

2.ENNOH varetager sine opgaver i henhold til EU-retten med det formål at etablere et velfungerende og velintegreret indre marked for brint og bidrager til en effektiv og varig opfyldelse af målsætningerne i politikrammen for klima- og energipolitikken, navnlig ved at bidrage til en effektiv integration af brint produceret fra vedvarende energikilder og til at forøge energieffektiviteten, samtidig med at systemsikkerheden opretholdes. ENNOH sikres tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at udføre sine opgaver.

3.Brintnetoperatørerne forelægger senest den 1. september 2024 Kommissionen og ACER et udkast til vedtægter for det kommende ENNOH, en liste over dets medlemmer og et udkast til dets forretningsorden, herunder proceduren for høring af interessenter.

4.Brintsystemoperatørerne forelægger Kommissionen og ACER ethvert udkast til ændringer af ENNOH's vedtægter, af listen over dets medlemmer og af dets forretningsorden.

5.Senest fire måneder efter modtagelsen af udkastene til vedtægter, medlemslister og forretningsorden eller udkastene til ændringer heraf forelægger ACER efter at have hørt organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig systembrugerne, herunder kunder, Kommissionen en udtalelse om disse udkast.

6.Kommissionen afgiver udtalelse om udkastet til samt udkast til ændringer af vedtægter, medlemslisten eller forretningsordenen under hensyntagen til ACER's udtalelse som fastsat i stk. 5 og senest tre måneder efter modtagelsen af ACER's udtalelse.

7.Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens positive udtalelse vedtager og offentliggør brintnetoperatørerne vedtægterne, medlemslisten og forretningsordenen.

8.De i stk. 3 omhandlede dokumenter forelægges Kommissionen og ACER, såfremt de ændres eller på begrundet anmodning af en af disse. Kommissionen og ACER afgiver udtalelse i overensstemmelse med stk. 5, 6 og 7.

Artikel 41

Overgangen til ENNOH

1.Indtil ENNOH er oprettet i overensstemmelse med artikel 40, opretter Kommissionen en midlertidig platform med deltagelse af ACER og alle relevante markedsdeltagere, herunder ENTSO for gas, ENTSO for elektricitet og EU DSO-enheden, og varetager den administrative støtte heraf. Denne platform skal fremme arbejdet med at afgrænse og formulere spørgsmål af relevans for opbygningen af brintnettet og -markederne. Platformen vil blive afviklet efter oprettelsen af ENNOH.

2.Indtil ENNOH er oprettet, vil ENTSO for gas være ansvarlig for at opstille EU-dækkende netudviklingsplaner for gas- og brintnet. ENTSO for gas sikrer i forbindelse med varetagelsen af denne opgave en effektiv høring og deltagelse af alle markedsdeltagere, herunder deltagere fra brintmarkedet.

Artikel 42

ENNOH's opgaver

1.ENNOH:

a)udarbejder netregler på de i artikel 54 nævnte områder med henblik på at nå de i artikel 40 fastsatte mål

b)vedtager og offentliggør hvert halve år en ikkebindende tiårig EU-dækkende netudviklingsplan, herunder en europæisk prognose om forsyningens tilstrækkelighed

c)samarbejder med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas

d)udarbejder henstillinger vedrørende koordineringen af det tekniske samarbejde inden for Unionen mellem gastransmissions- og gasdistributionssystemoperatører på den ene side og brintnetoperatører på den anden side

e)udarbejder henstillinger om koordineringen af det tekniske samarbejde mellem netoperatører i Unionen og tredjeparters netoperatører

f)vedtager et årligt arbejdsprogram

g)vedtager en årsrapport

h)vedtager en årlig prognose for brintforsyningen, der dækker de medlemsstater, hvor brint anvendes til elproduktion eller til forsyning af husholdninger

i)vedtager en rapport om overvågning af brintkvaliteten senest den 15. maj 2026 og derefter hvert andet år, herunder udviklingen i og prognoserne for den forventede udvikling i brintkvalitetsparametrene, samt oplysninger om sager vedrørende forskelle i brintkvalitetsspecifikationerne, og hvordan sådanne sager er blevet løst

j)fremmer cybersikkerhed og databeskyttelse i samarbejde med relevante myndigheder og regulerede enheder.

2.ENNOH overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 54, 55 og 56, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsudviklingen og -integrationen. ENNOH aflægger rapport til ACER om resultaterne og redegør for resultaterne af analysen i årsrapporten, jf. denne artikels stk. 1, litra f).

3.ENNOH offentliggør referaterne af sin plenarforsamling og sine bestyrelses- og udvalgsmøder og oplyser regelmæssigt offentligheden om sin beslutningstagning og sine aktiviteter.

4.Det årlige arbejdsprogram, jf. stk. 1, litra f), skal indeholde en liste over og beskrivelse af de netregler, der skal udarbejdes, en plan for samordning af netdriften, en liste over den forsknings- og udviklingsindsats, der skal gennemføres i det pågældende år, og en vejledende tidsplan.

5.ENNOH giver ACER alle de oplysninger, som ACER har brug for til varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 46. For at ENNOH kan opfylde denne forpligtelse, giver brintnetoperatørerne ENNOH de fornødne oplysninger.

6.ENNOH forelægger på Kommissionens anmodning denne sine synspunkter om vedtagelsen af retningslinjerne som fastlagt i artikel 56.

Artikel 43

Tiårig netudviklingsplan for brint

1.Den i artikel 42 omhandlede tiårige EU-dækkende netudviklingsplan skal omfatte modellering af det integrerede net, udvikling af scenarier og en vurdering af systemets modstandsdygtighed.

Den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan skal navnlig:

a)bygge på rapporteringen om udviklingen af det nationale brintnet som fastsat i artikel 52 i det omarbejdede gasdirektiv og kapitel IV i forordning (EU) xxx [TEN-E-forordningen]

b)med hensyn til grænseoverskridende sammenkoblingslinjer også bygge på de rimelige behov, som forskellige netbrugere kan have, og integrere langfristede forpligtelser fra investorer som omhandlet i artikel 55 og kapitel IX, afdeling 3, i det omarbejdede gasdirektiv

c)redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår.

2.ACER afgiver udtalelse om de nationale rapporter om udvikling af brintnettet, hvis dette er relevant med henblik på at vurdere deres overensstemmelse med den EU-dækkende netudviklingsplan. Finder ACER uoverensstemmelser mellem en national brintnetudviklingsrapport og den EU-dækkende netudviklingsplan, kommer det om nødvendigt med henstillinger vedrørende ændring af den nationale brintnetudviklingsrapport eller den EU-dækkende netudviklingsplan.

3.Ved udarbejdelsen af den tiårige netudviklingsplan for hele Unionen, jf. artikel 42, samarbejder ENNOH med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas, navnlig om udarbejdelsen af cost-benefit-analysen for hele energisystemet — herunder den tværgående netmodel for energimarkedet, som både omfatter el-, gas- og brinttransportinfrastruktur såvel som lagre, LNG- og brintterminaler samt elektrolysatorer, jf. artikel 11 i [revisionen af TEN-E], scenarierne for de tiårige netudviklingsplaner, jf. artikel 12 i [revisionen af TEN-E] og kortlægningen af infrastrukturmangler, jf. artikel 13 i [revisionen af TEN-E]

Artikel 44

Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENNOH, jf. artikel 42 i denne forordning påhviler brintnetoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.

Artikel 45

Høringer

1.Ved udarbejdelsen af forslag i relation til de i artikel 42 omhandlede opgaver foretager ENNOH en omfattende høring på et tidligt stadium og på en åben og gennemsigtig måde med deltagelse af alle relevante markedsdeltagere, navnlig organisationer, der repræsenterer alle interessenter, i overensstemmelse med den forretningsorden, som er omhandlet i denne forordnings artikel 40. Høringsprocessen skal gøre det muligt at tage hensyn til bemærkninger fra interessenter før den endelige vedtagelse af forslaget, idet den tager sigte på at indhente synspunkter og forslag fra alle relevante parter i beslutningsprocessen. Høringen skal også inddrage de regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder, producenter, netbrugere, herunder kunder, tekniske organer og interessentplatforme.

2.Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører høringen, offentliggøres.

3.Inden ENNOH vedtager de i artikel 42 omhandlede forslag, gør det rede for, hvorledes der er blevet taget hensyn til de kommentarer, det har modtaget under høringen. Har det ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, skal det begrundes.

Artikel 46

ACER's overvågningsopgaver

1.ACER overvåger, hvordan ENNOH varetager de i artikel 42 omhandlede opgaver, og aflægger rapport om sine observationer til Kommissionen.

2.ACER overvåger ENNOH's gennemførelse af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 54, 55 og 56. Hvis ENNOH ikke har gennemført sådanne netregler eller retningslinjer, anmoder ACER ENNOH om en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor det ikke er sket. ACER underretter Kommissionen om denne redegørelse og afgiver sin udtalelse hertil.

3.ENNOH forelægger ACER udkastet til den EU-dækkende netudviklingsplan, udkastet til det årlige arbejdsprogram, herunder oplysninger om høringsprocessen, og de andre i artikel 42 omhandlede dokumenter med henblik på en udtalelse.

Hvis ACER skønner, at udkastet til det årlige arbejdsprogram eller udkastet til den EU-dækkende netudviklingsplan, som ENNOH har forelagt, ikke bidrager til ikkediskrimination, reel konkurrence, et velfungerende marked eller tilstrækkelig grænseoverskridende sammenkobling, afgiver det inden for to måneder fra forelæggelsen af programmet eller planen en behørigt begrundet udtalelse samt henstillinger til ENNOH og Kommissionen.

Artikel 47

Regionalt samarbejde mellem brintnetoperatørerne

1.Brintnetoperatørerne etablerer et regionalt samarbejde inden for rammerne af ENNOH for at bidrage til gennemførelsen af opgaverne i artikel 42.

2.Brintnetoperatørerne fremmer driftsordninger, der er med til at sikre den bedst mulige forvaltning af nettet, og sikrer interoperabiliteten i det sammenkoblede brintsystem i Unionen for at lette det kommercielle og operationelle samarbejde mellem brintnetoperatører, hvis net støder op til hinanden.

Artikel 48

Krav til brintnetoperatører om gennemsigtighed

1.Brintnetoperatører skal offentliggøre detaljerede oplysninger om de tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at brintnetbrugerne kan få effektiv netadgang.

2.Med henblik på at sikre gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende tariffer samt for at fremme en effektiv anvendelse af brintnettet skal brintnetoperatørerne eller de relevante nationale myndigheder fra den 1. januar 2031 offentliggøre fyldestgørende oplysninger om tariffernes beregning, metode og struktur.

3.Brintnetoperatørerne skal offentliggøre detaljerede oplysninger om kvaliteten af den brint, som transporteres i deres net, og som kan påvirke netbrugerne.

4.De punkter i et brintnetsystem, der skal offentliggøres oplysninger om, skal godkendes af de kompetente myndigheder efter høring af brintnetbrugerne.

5.Brintnetoperatører skal altid forelægge de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfyldt, kvantificerbart klar og let tilgængelig måde og på et ikkediskriminerende grundlag.

6.Brintnetoperatører skal offentliggøre både fremadrettede og bagudrettede oplysninger om udbud og efterspørgsel, herunder regelmæssige prognoser og de registrerede oplysninger. Den regulerende myndighed sikrer, at alle sådanne oplysninger offentliggøres. De offentliggjorte oplysningers detaljeringsgrad skal afspejle de oplysninger, brintnetoperatørerne råder over.

7.De berørte markedsdeltagere stiller de i denne artikel omhandlede data til rådighed for brintnetoperatørerne.

8.Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre gennemsigtighedskravene for brintnetoperatører, herunder nærmere bestemmelser om indholdet, hyppigheden og formen af brintnetoperatørernes oplysninger, fastsættes i en netregel, der udarbejdes i overensstemmelse med denne forordnings artikel 54, stk. 1.

Artikel 49

Journalføring i brintsystemet

Brintnetoperatører, brintlageroperatører og brintterminaloperatører opbevarer alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 31 og 48 og i bilag I, del 4, i mindst fem år, således at de står til rådighed for de nationale myndigheder, herunder den regulerende myndighed og den nationale konkurrencemyndighed, samt Kommissionen.

Artikel 50

Formodning om overensstemmelse med harmoniserede standarder

1.Harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i de delegerede retsakter, som er udstedt i henhold til denne forordnings artikel 54, stk. 2, litra b), eller gennemførelsesretsakter udstedt i henhold til artikel 51.

2.Kommissionen orienterer det berørte europæiske standardiseringsorgan og udsteder om nødvendigt et nyt mandat med henblik på at ændre de pågældende harmoniserede standarder.

Artikel 51

Fælles specifikationer

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastsættes fælles specifikationer for de krav, der er fastsat i artikel 46 i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx], eller kan fastsætte disse specifikationer i en netregel i henhold til denne forordnings artikel 54, stk. 2, litra b), hvis:

a)de pågældende krav ikke er omfattet af de harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller

b)Kommissionen konstaterer unødige forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af de krævede harmoniserede standarder eller er af den opfattelse, at de relevante harmoniserede standarder er utilstrækkelige, eller

c)Kommissionen har efter proceduren i artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012 besluttet enten at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække henvisningerne til de harmoniserede standarder eller dele deraf, som disse krav er omfattet af.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 61, stk. 3.

Kapitel IV

NETREGLER OG RETNINGSLINJER

Artikel 52

Vedtagelse af netregler og retningslinjer

1.Kommissionen kan inden for rammerne af sine beføjelser ifølge i artikel 53-56 vedtage gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter. Sådanne retsakter kan vedtages enten som netregler på grundlag af tekstforslag udviklet af ENTSO for gas henholdsvis ENNOH eller, når dette fremgår af prioritetslisten i medfør af artikel 53, stk. 3, af EU DSO-enheden, hvis det er relevant i samarbejde med ENTSO for gas, ENNOH og ACER i medfør af den procedure, der er fastsat i artikel 53-55, eller som retningslinjer i medfør af den procedure, der er fastsat i artikel 56.

2.Netreglerne og retningslinjerne:

a)sikrer, at det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål, tilvejebringes

b)tager hensyn til særlige regionale forhold, hvor det er hensigtsmæssigt

c)går ikke videre, end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet i litra a), og

d)anvendes for alle sammenkoblingspunkter inden for Unionen tillige med indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande.

🡻 715/2009

Artikel 536

Etablering af netregler

⇩ nyt

1.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende etablering af netregler på følgende områder:

a)regler for dataudveksling og afregning med henblik på gennemførelse af artikel 21 og 22 i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] vedrørende interoperabilitet og dataudveksling samt harmoniserede regler for driften af gastransmissionssystemer, kapacitetsreservationsplatforme og IT-processer, der er relevante for det indre markeds funktion

b)interoperabilitetsregler for naturgassystemet med henblik på gennemførelsen af artikel 9, 35 og 40 i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx], herunder bestemmelser om sammenkoblingsaftaler, regler om strømningsregulering og principper for måling af gasmængde og -kvalitet, tildelings- og matchningsregler, fælles enheder, dataudveksling, gaskvalitet, herunder regler om afhjælpning af grænseoverskridende begrænsninger som følge af forskelle i gaskvalitet eller forskelle i praksis for lugttilsætning eller på grund af forskelle med hensyn til mængden af brint blandet i naturgassystemet, cost-benefit-analyser med henblik på at fjerne begrænsninger for grænseoverskridende strømme, klassifikation efter Wobbeindekset, afbødende foranstaltninger, minimumsacceptniveauer for gaskvalitetsparametre, der er relevante for at sikre uhindret grænseoverskridende strøm af biomethan (f.eks. iltindhold), kort- og langsigtet overvågning af gaskvaliteten, tilvejebringelse af oplysninger og samarbejde mellem relevante markedsdeltagere, rapportering om gaskvalitet, gennemsigtighed, kommunikationsprocedurer, bl.a. i tilfælde af ekstraordinære hændelser

c)regler for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger med henblik på gennemførelsen af artikel 27 i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] og artikel 7-10 i denne forordning, herunder regler om samarbejde om vedligeholdelsesprocedurer og kapacitetsberegning, der påvirker kapacitetstildelingen, standardisering af kapacitetsprodukter og ‑enheder, herunder bundtning, tildelingsmetoder, herunder auktionsalgoritmer, sekvens og procedure for eksisterende, trinvis, uafbrydelig og afbrydelig kapacitet, kapacitetsreservationsplatforme, overtegnings- og tilbagekøbsordninger, kortsigtede og langsigtede "use it or lose it"-ordninger eller andre ordninger for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der forhindrer kapacitetshamstring

d)regler for balancering, herunder netrelaterede regler om nomineringsprocedurer, regler for gebyrer for ubalancer og regler for driftsbalancering mellem transmissionssystemoperatørernes systemer med henblik på gennemførelsen af artikel 35, stk. 5, i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] og artikel 7-10 i denne forordning, herunder netrelaterede regler for nomineringsprocedurer, gebyrer for ubalance, afregning af det daglige gebyr for ubalance og driftsbalancering mellem transmissionssystemoperatørers net.

e)regler for harmoniserede transmissionstarifstrukturer med henblik på gennemførelsen af artikel 72, stk. 7, i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] og denne forordnings artikel 15-16, herunder regler for anvendelse af en referenceprismetode, de tilknyttede krav om høring og offentliggørelse samt beregningen af mindstepriser for standardkapacitetsprodukter, rabatter på LNG- og lagerfaciliteter, tilladte indtægter, gennemførelsesprocedurer for at yde en rabat for vedvarende og kulstoffattige gasser, herunder fælles principper for kompensationsordninger mellem transmissionssystemoperatører.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 61, stk. 3.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 63 vedrørende etablering af netregler på følgende områder:

a)netsikkerheds- og netpålidelighedsregler, herunder regler for den driftsmæssige netsikkerhed og regler for pålidelighed, der sikrer nettets servicekvalitet

b)nettilslutningsregler, herunder regler om tilslutning af faciliteter til produktion af vedvarende og kulstoffattig gas, og procedurer for anmodning om tilkobling

c)driftsprocedurer i nødsituationer, herunder systemforsvarsplaner, genoprettelsesplaner, interaktion med markedet, informationsudveksling og kommunikation samt værktøjer og faciliteter

d)regler om handel i forbindelse med teknisk og operativ levering af netadgangstjenester og systembalancering

e)gasnettets og dets komponenters energieffektivitet samt energieffektivitet med hensyn til netplanlægning og investeringer, der åbner mulighed for den mest energieffektive løsning set ud fra et systemperspektiv

f)cybersikkerhedsaspekter af de grænseoverskridende naturgasstrømme, herunder regler om fælles minimumskrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring.

3.Kommissionen fastlægger efter høring af ACER, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden og de øvrige relevante interessenter en prioritetsliste hvert tredje år over de områder, der er anført i stk. 1 og 2, og som skal medtages i udviklingen af netregler. Er netreglens genstand direkte relateret til distributionssystemets drift og ikke primært relevant for transmissionssystemet, kan Kommissionen pålægge EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for gas at indkalde et redaktionsudvalg og forelægge ACER et forslag til netregel.

4.Kommissionen anmoder ACER om inden for et rimeligt tidsrum og højst seks måneder efter modtagelse af Kommissionens anmodning at forelægge den ikkebindende overordnede retningslinjer med klare og objektive principper for udviklingen af netregler vedrørende de områder, der er opført på prioritetslisten. Kommissionens anmodning kan omfatte betingelser, som der skal tages højde for i de overordnede retningslinjer. Enhver overordnet retningslinje skal bidrage til markedsintegration, ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra ACER forlænge tidsrummet for forelæggelse af retningslinjerne.

5.ACER hører ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden og de andre relevante interessenter vedrørende de overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på en åben og gennemsigtig måde.

6.ACER skal forelægge Kommissionen en ikkebindende overordnet retningslinje, hvis det anmodes herom i henhold til stk. 4.

7.Hvis Kommissionen finder, at de overordnede retningslinjer ikke bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, kan den anmode ACER om at revidere de overordnede retningslinjer inden for et rimeligt tidsrum og genforelægge dem for Kommissionen.

8.Hvis ACER ikke forelægger eller genforelægger de overordnede retningslinjer inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 4 eller 7, udvikler Kommissionen de pågældende overordnede retningslinjer.

9.Kommissionen anmoder ENTSO for gas eller, når det er fastsat i den i stk. 3 omhandlede prioritetsliste, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for gas om inden for et rimeligt tidsrum og højst 12 måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning at forelægge ACER et forslag til en netregel, der er i overensstemmelse med de relevante overordnede retningslinjer.

10.ENTSO for gas eller, når det er fastsat i den i stk. 3 omhandlede prioritetsliste, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for gas indkalder et redaktionsudvalg til at yde støtte til udviklingen af netreglen. Redaktionsudvalget skal bestå af repræsentanter for ACER, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden, hvis det er hensigtsmæssigt, og et begrænset antal af de mest berørte interessenter. ENTSO for gas eller, når det er fastsat i prioritetslisten i medfør af stk. 3, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for gas udvikler forslag til netregler på de i stk. 1 og 2 omhandlede områder, når Kommissionen anmoder herom i overensstemmelse med stk. 9.

11.ACER reviderer den foreslåede netregel for at sikre, at den overholder de relevante overordnede retningslinjer og bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked, og forelægger de reviderede netregler for Kommissionen inden for seks måneder efter modtagelsen af forslaget. I det forslag, der forelægges Kommissionen, tager ACER hensyn til de synspunkter, der er fremsat af alle involverede parter under udarbejdelsen af forslaget under ledelse af ENTSO for gas eller EU DSO-enheden, og hører de relevante interessenter om den udgave af netreglen, som forelægges Kommissionen.

12.Hvis ENTSO for gas eller EU DSO-enheden ikke har udviklet en netregel inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 9, kan Kommissionen anmode ACER om at udarbejde et udkast til netregel på grundlag af den relevante overordnede retningslinje. ACER kan indlede en yderligere høring. ACER forelægger et udkast til netregel udarbejdet i henhold til dette stykke for Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.

13.Hvis ENTSO for gas eller EU DSO-enheden ikke har udviklet en netregel, eller ACER ikke har udarbejdet et udkast som omhandlet i stk. 12, kan Kommissionen på forslag fra ACER i henhold til stk. 11 eller på eget initiativ vedtage en eller flere netregler på de områder, der er nævnt i stk. 1 og 2.

14.Hvis Kommissionen foreslår at vedtage en netregel på eget initiativ, hører den ACER, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregel i et tidsrum på mindst to måneder.

15.Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre retningslinjerne som fastlagt i artikel 56. Den berører ikke ENTSO for gas' mulighed for at udvikle ikkebindende vejledning på de i stk. 1 og 2 nævnte områder, når sådan vejledning ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen til ENTSO for gas. ENTSO for gas forelægger enhver sådan vejledning for ACER med henblik på en udtalelse og tager denne udtalelse behørigt i betragtning.

🡻 715/2009

1.Kommissionen fastlægger efter høring af agenturet, ENTSO for gas og de øvrige relevante interessenter en årlig prioritetsliste over de områder, der er anført i artikel 8, stk. 6, og som skal medtages i udviklingen af netregler.

2.Kommissionen anmoder agenturet om inden for et rimeligt tidsrum på højst seks måneder at forelægge den ikke-bindende overordnede retningslinjer (»overordnede retningslinjer«) med klare og objektive principper i overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, for udviklingen af netregler vedrørende de områder, der er identificeret på prioritetslisten. Alle overordnede retningslinjer skal bidrage til ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra agenturet forlænge dette tidsrum.

3.Agenturet hører formelt ENTSO for gas og andre relevante interessenter om de overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på en åben og gennemsigtig måde.

4.Hvis Kommissionen finder, at de overordnede retningslinjer ikke bidrager til ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, kan den anmode agenturet om at revidere de overordnede retningslinjer inden for et rimeligt tidsrum og genforelægge dem for Kommissionen.

5.Hvis agenturet ikke forelægger eller genforelægger de overordnede retningslinjer inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 2 eller 4, udarbejder Kommissionen de pågældende overordnede retningslinjer.

6.Kommissionen anmoder ENTSO for gas om at forelægge netregler, der er i tråd med de relevante overordnede retningslinjer, for agenturet inden for et rimeligt tidsrum på højst tolv måneder.

7.Inden for en periode på tre måneder efter dagen for modtagelsen af netregler, hvor agenturet kan gennemføre en formel høring af de relevante interessenter, forelægger agenturet ENTSO for gas en begrundet udtalelse om netreglerne.

8.ENTSO for gas kan ændre netreglerne i lyset af agenturets udtalelse og genforelægge dem for agenturet.

9.Når agenturet er overbevist om, at netreglerne er i tråd med de relevante overordnede retningslinjer, forelægger agenturet netreglerne for Kommissionen og kan henstille, at de vedtages inden for et rimeligt tidsrum. Hvis Kommissionen ikke vedtager reglerne, angiver den årsagerne hertil.

10.Hvis ENTSO for gas ikke har udviklet netregler inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 6, kan Kommissionen anmode agenturet om at udarbejde et udkast til netregler på grundlag af de relevante overordnede retningslinjer. Agenturet kan indlede en yderligere høring i forbindelse med udarbejdelsen af et udkast til netregler i medfør af nærværende stykke. Agenturet forelægger et udkast til netregler, der er udarbejdet i henhold til dette stykke, for Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.

11.Kommissionen kan, hvis ENTSO for gas eller agenturet ikke har udviklet netregler eller ikke har udarbejdet et udkast til netregler som omhandlet i stk. 10 i denne artikel, på eget initiativ eller efter henstilling fra agenturet i henhold til stk. 9 i denne artikel vedtage et eller flere sæt netregler på de områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 6.

Når Kommissionen foreslår at vedtage netregler på eget initiativ, hører den agenturet, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregler i et tidsrum på mindst to måneder. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

12.Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre retningslinjerne som fastlagt i artikel 23.

⇩ nyt

Artikel 54

Etablering af netregler for brint

1.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning ved at fastsætte netregler om gennemsigtighed med hensyn til gennemførelsen af artikel 48, herunder nærmere bestemmelser om indholdet, hyppigheden og formen af brintnetoperatørernes forelæggelse af oplysninger, og til gennemførelse af bilag I, afsnit 4, herunder nærmere bestemmelser om formen og indholdet af de oplysninger, der er nødvendige for at give netbrugerne effektiv adgang til nettet, og de oplysninger, der skal offentliggøres ved relevante punkter, samt nærmere bestemmelser om tidsplaner.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 61, stk. 2.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 63 med henblik på at supplere denne forordning med netregler på følgende områder:

a)brintnettets og dets komponenters energieffektivitet samt energieffektivitet med hensyn til netplanlægning og investeringer, der åbner mulighed for den mest energieffektive løsning set ud fra et systemperspektiv

b)interoperabilitetsregler for brintnettet, herunder håndtering af sammenkoblingsaftaler, enheder, dataudveksling, gennemsigtighed, kommunikation, informationsformidling og samarbejde mellem relevante markedsdeltagere samt brintkvalitet, herunder fælles specifikationer og standardisering, lugttilsætning, cost-benefit-analyser med henblik på at fjerne begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvalitet og rapportering om brintkvalitet

c)regler for en finansiel kompensationsordning for grænseoverskridende brintinfrastruktur

d)regler for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, herunder regler om samarbejde om vedligeholdelsesprocedurer og kapacitetsberegning, der påvirker kapacitetstildelingen, standardisering af kapacitetsprodukter og -enheder, herunder bundtning, tildelingsmetoder, herunder auktionsalgoritmer, sekvens og procedure for eksisterende, trinvis, uafbrydelig og afbrydelig kapacitet, kapacitetsreservationsplatforme, overtegnings- og tilbagekøbsordninger, kortsigtede og langsigtede "use it or lose it"-ordninger eller andre ordninger for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der forhindrer kapacitetshamstring

e)regler for harmoniserede tarifstrukturer for adgang til brintnet, herunder regler for anvendelse af en referenceprismetode, de tilknyttede krav om høring og offentliggørelse samt beregningen af mindstepriser for standardkapacitetsprodukter og tilladte indtægter

f)regler for bestemmelse af værdien af overførte aktiver og den særlige afgift

g)regler for balancering, herunder netrelaterede regler om nomineringsprocedurer, regler for gebyrer for ubalancer og regler for driftsbalancering mellem brintnetoperatører, herunder netrelaterede regler for nomineringsprocedurer, gebyrer for ubalance, afregning af det daglige gebyr for ubalance og driftsbalancering mellem transmissionssystemoperatørers net

h)cybersikkerhedsaspekter af de grænseoverskridende brintstrømme, herunder regler om fælles minimumskrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring.

3.Kommissionen fastlægger efter høring af ACER, ENNOH, ENTSO for gas, EU DSO-enheden og de øvrige relevante interessenter en prioritetsliste hvert tredje år over de områder, der er anført i stk. 1 og 2, og som skal medtages i udviklingen af netregler.

4.Kommissionen anmoder ACER om inden for et rimeligt tidsrum og højst seks måneder efter modtagelse af Kommissionens anmodning at forelægge den ikkebindende overordnede retningslinjer med klare og objektive principper for udviklingen af netregler vedrørende de områder, der er opført på prioritetslisten. Kommissionens anmodning kan omfatte betingelser, som der skal tages højde for i den overordnede retningslinje. Enhver overordnet retningslinje skal bidrage til markedsintegration, ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra ACER forlænge tidsrummet for forelæggelse af retningslinjerne.

5.ACER hører formelt ENNOH, ENTSO for gas og andre relevante interessenter om de overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på en åben og gennemsigtig måde.

6.ACER skal forelægge Kommissionen en ikkebindende overordnet retningslinje, hvis det anmodes herom i henhold til stk. 4.

8. Hvis ACER ikke forelægger eller genforelægger de overordnede retningslinjer inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 4 eller 6, udvikler Kommissionen de pågældende overordnede retningslinjer.

9.Kommissionen anmoder ENNOH om inden for et rimeligt tidsrum og højst 12 måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning at forelægge ACER et forslag til en netregel, der er i overensstemmelse med de relevante overordnede retningslinjer.

10.ENNOH indkalder et redaktionsudvalg til at yde støtte til udviklingen af netreglen. Redaktionsudvalget skal bestå af repræsentanter for ACER, ENTSO for gas, ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden, hvis det er hensigtsmæssigt, og et begrænset antal af de mest berørte interessenter. ENNOH udvikler forslag til netregler på de i stk. 1 og 2 omhandlede områder.

11.ACER reviderer den foreslåede netregel for at sikre, at den overholder de relevante overordnede retningslinjer og bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked, og forelægger de reviderede netregler for Kommissionen inden for seks måneder efter modtagelsen af forslaget. I den reviderede netregel tager ACER hensyn til de synspunkter, der er fremsat af alle involverede parter under udarbejdelsen af forslaget under ledelse af ENNOH, og hører de relevante interessenter om den reviderede udgave, som forelægges Kommissionen.

12.Hvis ENNOH ikke har udviklet en netregel inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 9, kan Kommissionen anmode ACER om at udarbejde et udkast til netregel på grundlag af de relevante overordnede retningslinjer. ACER kan indlede en yderligere høring i forbindelse med udarbejdelsen af et udkast til netregel i medfør af nærværende stykke. ACER forelægger et udkast til netregel udarbejdet i henhold til dette stykke for Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.

13.Hvis ENNOH ikke har udviklet en netregel, eller ACER ikke har udarbejdet et udkast til netregel som omhandlet i stk. 12, kan Kommissionen på eget initiativ eller på forslag fra ACER i henhold til stk. 11 vedtage en eller flere netregler på de områder, der er nævnt i stk. 1 og 2.

14.Hvis Kommissionen foreslår at vedtage en netregel på eget initiativ, hører den ACER, ENNOH, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregel i et tidsrum på mindst to måneder.

15.Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre retningslinjerne som fastlagt i artikel 56. Den berører ikke ENNOH's mulighed for at udvikle ikkebindende vejledning på de i stk. 1 og 2 nævnte områder, når sådan vejledning ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen til ENNOH. ENNOH forelægger enhver sådan vejledning for ACER med henblik på en udtalelse og tager denne udtalelse behørigt i betragtning.

🡻 715/2009 (ny)

Artikel 557

Ændring af netregler

1.Udkast til ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 6, kan forelægges for agenturet af personer, som vil kunne have en interesse i disse netregler, herunder ENTSO for gas, transmissionssystemoperatører, netbrugere og forbrugere. Agenturet kan også foreslå ændringer på eget initiativ.

2.Agenturet hører alle interessenter i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 713/2009. På baggrund af denne proces kan agenturet fremlægge begrundede forslag til ændringer for Kommissionen ledsaget af en redegørelse for sådanne forslags sammenhæng med målene for netreglerne i artikel 6, stk. 2.

3.Kommissionen kan under hensyn til agenturets forslag vedtage ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 6. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

4.Behandlingen af forslag til ændringer som led i proceduren i artikel 28, stk. 2, er begrænset til de aspekter, der vedrører den foreslåede ændring. Disse foreslåede ændringer foregriber ikke andre ændringer, som Kommissionen måtte foreslå.

⇩ nyt

1.Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre netreglerne på de i artikel 53, stk. 1 og 2, og artikel 54, stk. 1 og 2, nævnte områder i overensstemmelse med den relevante procedure fastsat i nævnte artikler.

2.Personer, som sandsynligvis har en interesse i en netregel, der er vedtaget i henhold til artikel 52-55, herunder ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden, regulerende myndigheder, transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, systembrugere og forbrugere, kan foreslå udkast til ændringer af en sådan netregel til ACER. ACER kan også foreslå ændringer på eget initiativ.

3.ACER kan forelægge Kommissionen begrundede forslag til ændringer ledsaget af en redegørelse for, hvordan sådanne forslag stemmer overens med målene for netreglerne i denne forordnings artikel 52. Hvis ACER finder et ændringsforslag antageligt, og hvis ACER fremsætter ændringer på eget initiativ, hører det alle interessenter i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2019/942.

🡻 715/2009

Artikel 5623

Retningslinjer

1.I retningslinjer, der medfører det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål, fastsættes der, hvor det er relevant:

⇩ nyt

1.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage bindende retningslinjer på de områder, der er anført i denne artikel.

2.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retningslinjer på de områder, hvor sådanne retningslinjer også kan udvikles efter proceduren for netregler i medfør af artikel 53 og 54. Disse retningslinjer vedtages i form af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter afhængigt af den relevante beføjelse i denne forordning.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 63 med henblik på at supplere denne forordning med retningslinjer på følgende områder:

🡻 715/2009

⇨ nyt

a)nærmere bestemmelser om adgangstjenester for tredjepart, herunder karakteren og varigheden af samt andre krav vedrørende disse tjenester, jf. artikel ⇨ 5-7 ⇦ 14 og 15

b)nærmere principper for kapacitetstildelingsmekanismer og nærmere regler for anvendelse af procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger, jf. artikel 916 og 1017

c)nærmere bestemmelser om forelæggelse af oplysninger og om, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige, for at netbrugerne kan få effektiv adgang til systemet, samt fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for, herunder hvilke oplysninger der skal offentliggøres ved alle relevante punkter samt en tidsplan for offentliggørelsen, jf. artikel 3018 og 3119

d)nærmere bestemmelser om fastlæggelse af tariffer i forbindelse med handel med naturgas på tværs af grænserne, jf. artikel ⇨ 15 og 16 ⇦ 13 ⇨ i denne forordning ⇦

e)nærmere bestemmelser om de områder, der er nævnt i artikel 238, stk. 6.

⇩ nyt

4.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 63 for at ændre de retningslinjer, der er fastsat i denne forordnings bilag I.

5.Hvis Kommissionen vedtager eller ændrer retningslinjer, hører den ACER, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden og, hvis det er relevant, andre interessenter.

🡻 715/2009

Med henblik herpå hører Kommissionen agenturet og ENTSO for gas.

6.Retningslinjer for transmissionssystemoperatører på de områder, der er anført i stk. 1, litra a), b) og c), fastlægges i bilag I.

Kommissionen kan vedtage retningslinjer om de forhold, der er anført i stk. 1, i denne artikel og ændre de i litra a), b) og c) omhandlede retningslinjer. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 2.

7.Anvendelse og ændring af retningslinjer, der vedtages i medfør af denne forordning, skal afspejle forskelle mellem nationale gassystemer og må derfor ikke kræve ensartede detaljerede vilkår og betingelser for tredjeparts adgang på fællesskabsplan. Der kan dog fastsættes mindstekrav, som skal opfyldes for at opnå ikke-diskriminerende og gennemsigtige netadgangsbetingelser, der er nødvendige for et indre marked for naturgas, og som så kan anvendes på baggrund af forskelle mellem de nationale gassystemer.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 5726

Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger

Denne forordning griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere detaljerede bestemmelser end ⇨ dem, der er fastsat i denne forordning, i de i artikel 56 omhandlede retningslinjer eller i de i artikel 52-55 omhandlede netregler, forudsat at disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten ⇦ denne forordning eller de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 23.

Artikel 5825

Oplysninger ⌦ og fortrolighed ⌫

1.Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder giver⌦ forelægger ⌫ efter anmodning Kommissionen alle ⌦ de ⌫ oplysninger, der kræves med henblik på ⇨ at håndhæve denne forordning, herunder de retningslinjer og netregler, som vedtages i henhold til denne forordning ⇦ Artikel 23.

2.Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, inden for hvilken oplysningerne skal gives, under hensyn til, hvor komplekse ⌦ og hastende ⌫ de ønskede oplysninger er, og hvor hurtigt der er behov for dem.

⇩ nyt

3.Hvis medlemsstaten eller den berørte regulerende myndighed ikke forelægger oplysningerne inden for den af Kommissionen fastsatte frist, kan Kommissionen med henblik på at håndhæve denne forordning anmode om alle de nødvendige oplysninger direkte fra de berørte virksomheder.

Når Kommissionen sender en anmodning om oplysninger til en virksomhed, sender den samtidig en kopi af anmodningen til de regulerende myndigheder i den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende.

4.I sin anmodning om oplysninger angiver Kommissionen retsgrundlaget for anmodningen, tidsfristen for afgivelsen af oplysningerne, formålet med anmodningen og de sanktioner, der ifølge artikel 59, stk. 2, kan pålægges for meddelelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger.

5.Virksomhedernes indehavere eller deres repræsentanter og, hvis der er tale om juridiske personer, de fysiske personer, der ifølge lov eller deres vedtægter har bemyndigelse til at repræsentere dem, skal udlevere de oplysninger, der anmodes om. Hvis advokater er behørigt bemyndigede til at udlevere oplysningerne på deres klienters vegne, bærer klienterne det fulde ansvar, hvis oplysningerne er urigtige, ufuldstændige eller vildledende.

6.Hvis en virksomhed ikke giver de ønskede oplysninger inden for den frist, Kommissionen har fastsat, eller giver ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen kræve oplysningerne udleveret ved en afgørelse. I denne afgørelse angives, hvilke oplysninger der kræves, og der fastsættes en passende frist for deres udlevering. Der henvises til sanktionerne i artikel 59, stk. 2. Desuden skal der henvises til retten til at lade afgørelsen prøve ved Den Europæiske Unions Domstol.

Kommissionen sender samtidig en kopi af afgørelsen til den regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl, eller hvor den pågældende virksomhed har hjemsted.

7.De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger må kun benyttes med henblik på at håndhæve denne forordning.

Kommissionen må ikke videregive oplysninger modtaget i henhold til denne forordning, hvis disse oplysninger er omfattet af tavshedspligt.

🡻 715/2009

Artikel 5927

Sanktioner

⇩ nyt

1.Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, de netregler og retningslinjer, som vedtages i medfør af artikel 52-56, og de retningslinjer, som er fastlagt i denne forordnings bilag I, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

2.Kommissionen kan ved en afgørelse pålægge virksomheder bøder på op til 1 % af det foregående regnskabsårs samlede omsætning, hvis disse virksomheder forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning i henhold til artikel 58, stk. 4, eller undlader at afgive oplysningerne inden for den frist, der er fastsat ved en afgørelse i henhold til artikel 58, stk. 6, første afsnit. Ved bødens fastsættelse tager Kommissionen hensyn til, hvor alvorlig den overtrædelse er, der består i manglende overholdelse af kravene omhandlet i denne artikels stk. 1.

3.Sanktioner som omhandlet i stk. 1 og afgørelser, der træffes i henhold til stk. 2, må ikke være af strafferetlig karakter.

🡻 715/2009

🡺1 Berigtigelse, EUT L 309 af 24.11.2009, s. 87.

1. Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af nærværende forordning og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser vedrørende sanktioner, der svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1775/2005, senest den 1. juli 2006 og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer, der vedrører dem. è1 De giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser vedrørende sanktioner, der ikke svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1775/2005, senest den 3. marts 2011 og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer, der vedrører dem. ç

2. Sanktioner som omhandlet i stk. 1 er ikke af strafferetlig karakter.

Kapitel V

Afsluttende bestemmelser

⇩ nyt

Artikel 60

Ny naturgas- og brintinfrastruktur

1.Større nye anlæg i naturgasinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer samt LNG- og lagerfaciliteter, kan på anmodning undtages fra bestemmelserne i artikel 28, artikel 27, stk. 1, artikel 29 og 54, artikel 72, stk. 7 og 9, og artikel 73, stk. 1, i [det omarbejdede gasdirektiv] for en bestemt periode. Større nye anlæg i brintinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer, brintterminaler og underjordiske brintlagre, kan efter anmodning undtages fra bestemmelserne i artikel 62, 31, 32 og 33 i [det omarbejdede gasdirektiv] og denne forordnings artikel 15 for en bestemt periode. Følgende betingelser gælder:

a)investeringen øger konkurrencen i gas- eller brintforsyningen og øger forsyningssikkerheden

b)investeringen bidrager til dekarboniseringen

c)risikoen ved investeringen er så høj, at investeringen ikke vil finde sted, hvis der ikke gives undtagelse

d)infrastrukturen ejes af en fysisk eller juridisk person, der, i det mindste hvad angår retlig form, er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer denne infrastruktur vil blive bygget

e)der opkræves afgifter af brugerne af denne infrastruktur, og

f)undtagelsen er ikke til skade hverken for konkurrencen på de relevante markeder, der sandsynligvis vil blive berørt af investeringen, eller for at det indre marked for gas fungerer effektivt, for at de berørte regulerede systemer fungerer effektivt, for dekarboniseringen eller for forsyningssikkerheden i Unionen.

Disse betingelser bør vurderes under hensyntagen til princippet om energisolidaritet. De nationale myndigheder bør tage hensyn til situationen i andre berørte medlemsstater og afveje eventuelle negative virkninger mod de gavnlige virkninger på dens område.

2.Undtagelsen i stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastruktur og ændringer af sådan infrastruktur, der muliggør udvikling af nye vedvarende og kulstoffattige gasforsyningskilder.

3.Den regulerende myndighed kan fra sag til sag træffe afgørelse om den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Inden afgørelsen om undtagelsen vedtages, hører den regulerende myndighed eller, hvis det er hensigtsmæssigt, en anden kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat:

a)de regulerende myndigheder i de medlemsstater, hvis markeder sandsynligvis vil blive berørt af den nye infrastruktur, og

b)de relevante myndigheder i de tredjelande, hvor den pågældende infrastruktur er tilsluttet Unionens net under en medlemsstats jurisdiktion og har sin oprindelse i eller ender i et eller flere tredjelande.

Hvis de hørte tredjelandsmyndigheder ikke besvarer høringen inden for en rimelig tidsramme eller en fastsat frist på højst tre måneder, kan den pågældende regulerende myndighed vedtage den nødvendige afgørelse.

4.Hvis det pågældende infrastrukturanlæg strækker sig over et område, der berører mere end én medlemsstat, kan ACER forelægge de regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater en rådgivende udtalelse senest to måneder efter den dato, hvor den sidste af disse regulerende myndigheder modtog anmodningen om en undtagelse. Denne udtalelse kan udgøre grundlaget for deres afgørelse.

Når alle de berørte regulerende myndigheder er nået til enighed om afgørelsen om undtagelse inden for seks måneder efter den dato, hvor den sidste af de regulerende myndigheder modtog anmodningen, underretter de ACER om denne afgørelse. Hvis den berørte infrastruktur er en transmissionslinje mellem en medlemsstat og et tredjeland, kan den regulerende myndighed eller, hvis det er hensigtsmæssigt, en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende, inden afgørelsen om undtagelsen vedtages, høre den relevante nationale myndighed i det pågældende tredjeland, for at sikre, at denne forordning finder ensartet anvendelse på medlemsstatens område og, hvis det er relevant, medlemsstatens søterritorium for så vidt angår den berørte infrastruktur. Hvis den hørte tredjelandsmyndighed ikke besvarer høringen inden for rimelig tid eller en fastsat frist på højst tre måneder, kan den pågældende regulerende myndighed vedtage den nødvendige afgørelse.

ACER varetager de opgaver, der i denne artikel tillægges de regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater:

a)når alle de pågældende regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed senest seks måneder efter, at der blev anmodet om en undtagelse over for den sidste af disse regulerende myndigheder, eller

b)efter fælles anmodning fra de pågældende regulerende myndigheder.

Alle de pågældende regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet i tredje afsnit, litra a), forlænges med højst tre måneder.

5.ACER hører, inden den træffer afgørelse, de relevante regulerende myndigheder og ansøgerne.

6.En undtagelse kan omfatte hele det nye infrastrukturanlægs kapacitet eller hele den markant forøgede kapacitet på det eksisterende anlæg, eller den kan omfatte en del af kapaciteten.

Når der træffes beslutning om at indrømme en undtagelse, skal der fra sag til sag tages stilling til, om det er nødvendigt at tidsbegrænse undtagelsen og gøre den betinget af ikke-diskriminerende adgang til infrastrukturanlægget. Når der træffes beslutning om disse betingelser, skal der navnlig tages hensyn til den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets tidshorisont og nationale forhold.

Før der indrømmes en undtagelse, skal den regulerende myndighed fastsætte reglerne og ordningerne for administration og kapacitetsfordeling. Reglerne skal fastsætte, at alle potentielle brugere af infrastrukturanlægget opfordres til at tilkendegive deres interesse i at indgå kapacitetsaftaler, inden kapaciteten i det nye anlæg fordeles, herunder til eget brug. Den regulerende myndighed forlanger, at reglerne for håndtering af kapacitetsbegrænsning indbefatter pligt til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, og at brugerne af infrastrukturen har ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen af kriterierne i stk. 1, litra a), b) og e), tager den regulerende myndighed hensyn til resultaterne af denne kapacitetsfordelingsprocedure.

Beslutningen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser som nævnt i andet afsnit i dette stykke, begrundes behørigt og offentliggøres.

7.Ved analysen af, hvorvidt større ny infrastruktur forventes at forbedre forsyningssikkerheden i henhold til stk. 1, litra a), overvejer den relevante myndighed, i hvilket omfang den nye infrastruktur forventes at forbedre medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 20 , på både regionalt og nationalt plan.

8.Medlemsstaterne kan fastsætte, at deres regulerende myndighed eller ACER, alt efter tilfældet, skal forelægge sin udtalelse om anmodningen om en undtagelse for det relevante organ i medlemsstaten med henblik på den formelle afgørelse. Denne udtalelse skal offentliggøres sammen med beslutningen.

9.Den regulerende myndighed tilsender Kommissionen en kopi af hver ansøgning om undtagelse, så snart den er modtaget. Den kompetente myndighed giver straks Kommissionen meddelelse om afgørelsen om undtagelse og alle relevante oplysninger. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i en sammenfattet form, der sætter den i stand til at vurdere afgørelsen om undtagelse. Oplysningerne skal navnlig omfatte:

a)en detaljeret redegørelse for årsagerne til, at den regulerende myndighed eller medlemsstat har givet eller afvist undtagelsen, sammen med en henvisning til det eller de relevante litraer i stk. 1, som danner grundlag for denne afgørelse, herunder de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen

b)den analyse, der er foretaget af virkningerne for konkurrencen og det indre markeds effektive funktion som følge af, at der gives undtagelse

c)begrundelsen for varigheden af undtagelsen samt for andelen af den samlede kapacitet for infrastrukturen, som undtagelsen gives for

d)hvis undtagelsen vedrører en sammenkoblingslinje, resultatet af samrådet med de berørte regulerende myndigheder

e)infrastrukturens bidrag til en diversificering af forsyningen.

10.Inden for 50 arbejdsdage fra dagen efter modtagelsen af meddelelsen i henhold til stk. 7 kan Kommissionen træffe afgørelse om, at de meddelende organer skal ændre eller annullere deres afgørelse om at give undtagelse. Hvis Kommissionen anmoder om supplerende oplysninger, forlænges denne periode med yderligere 50 arbejdsdage. Den yderligere periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den oprindelige periode kan også forlænges med samtykke fra både Kommissionen og de meddelende organer.

Forelægges de ønskede oplysninger ikke inden for den frist, der er anført i anmodningen, anses meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden den er udløbet, er blevet forlænget med både Kommissionens og den regulerende myndigheds samtykke, eller medmindre den regulerende myndighed i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at den anser meddelelsen for at være fuldstændig.

Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller trække afgørelsen om undtagelsen tilbage inden for en måned og underretter Kommissionen herom.

Kommissionen har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

I de tilfælde, hvor Kommissionen godkender en afgørelse om undtagelse, mister denne godkendelse sin virkning:

a)to år efter vedtagelsen, hvis etableringen af infrastrukturanlægget endnu ikke er påbegyndt

b)fem år efter vedtagelsen, hvis infrastrukturanlægget endnu ikke er operationelt, medmindre Kommissionen beslutter, at eventuelle forsinkelser skyldes omfattende forhindringer, der ikke kan henføres til den person, som undtagelsen gælder for.

11.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 63 for at fastsætte retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i denne artikels stk. 1 og fastlægge proceduren for anvendelsen af denne artikels stk. 3, 6, 8 og 9.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 6128

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af det udvalg ⌦ [navnet på udvalget] ⌫, der er nedsat ved artikel 84 i 51 i direktiv 2009/73/EF ⌦ [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx]⌫. ⇨ Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. ⇦

⇩ nyt

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

🡻 715/2009

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

🡻 715/2009 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 6230

Fravigelser og Uundtagelser

Denne forordning finder ikke anvendelse på

a)naturgastransmissionsnet, der er beliggende i medlemsstaterne, så længe de undtagelser, der er givet indrømmet i henhold til ⇨ artikel 80 i [det nye gasdirektiv] ⇦ artikel 49 i direktiv 2009/73/EF, gælder

b)større nye anlæg i gasinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer, LNG- og lagerfaciliteter samt markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastrukturanlæg eller ændringer af sådanne anlæg, der muliggør åbning af nye gasforsyningskilder, som er undtaget fra bestemmelserne i artikel 9, 14, 32, 33, 34 eller artikel 41, stk. 6, 8 og 10, i direktiv 2009/73/EF, jf. samme direktivs artikel 36, stk. 1 og 2, så længe undtagelsen fra de i dette afsnit nævnte bestemmelser gælder, bortset fra denne forordnings artikel 19, stk. 4, eller

c)naturgastransmissionsnet, som er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 48 i direktiv 2009/73/EF.

Med henblik på første afsnit, litra a), kan medlemsstater, som har fået indrømmet undtagelser i henhold til artikel 49 i direktiv 2009/73/EF, ansøge Kommissionen om en midlertidig undtagelse fra anvendelsen af denne forordning i en periode på indtil to år fra den dato, hvor den i litra a) omhandlede undtagelse udløber.

⇩ nyt

Artikel 63

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, 28, 53, 54, 56 og 60, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for ikrafttrædelsen].

3.Den i artikel 16, 28, 53, 54, 56 og 60 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, 28, 53, 54, 56 og 60 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 64

Ændring af afgørelse (EU) 2017/684

Meddelelsespligten vedrørende mellemstatslige aftaler på energiområdet i relation til gas, jf. afgørelse (EU) 2017/684, skal forstås som omfattende mellemstatslige aftaler i relation til brint, herunder brintforbindelser såsom ammoniak og flydende organiske brintbærere.

Artikel 65

Ændring af forordning (EU) 2019/942

I forordning (EU) 2019/942 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 2, litra a), affattes således:

"a) afgiver udtalelser og henstillinger rettet til transmissionssystemoperatører, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, det europæiske net af netoperatører for brint (ENNOH), EU DSO-enheden, regionale koordinationscentre og udpegede elektricitetsmarkedsoperatører samt enheder, der er oprettet af transmissionssystemoperatører for gas, LNG-systemoperatører, gas- eller brintlagersystemoperatører eller operatører af brintnet".

(2)Artikel 3, stk. 2, første afsnit, affattes således:

"På ACER's anmodning fremlægger de regulerende myndigheder, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, de regionale koordinationscentre, EU DSO-enheden, transmissionssystemoperatørerne, brintnetoperatørerne og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører samt enheder, der er oprettet af transmissionssystemoperatører for gas, LNG-systemoperatører, gas- eller brintlagersystemoperatører eller brintterminaloperatører, de oplysninger for ACER, der er nødvendige for, at ACER kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning, medmindre ACER allerede har anmodet om og modtaget sådanne oplysninger."

(3)Artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 4, stk. 3, litra a) og b), affattes således:

"1. ACER afgiver en udtalelse til Kommissionen om udkast til vedtægter, medlemsfortegnelse og udkast til forretningsorden for ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943 og for ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i [gasforordningen] og for ENNOH i overensstemmelse med artikel 40, stk. 5, i forordning [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804] samt for EU DSO-enheden i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 37, stk. 4, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]."

"2. ACER overvåger varetagelsen af de opgaver, der påhviler ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) 2019/943 og ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 24 i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804] og ENNOH i overensstemmelse med artikel 46 i forordning [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804] samt EU DSO-enheden som fastsat i artikel 55 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 38 i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]."

"3. ACER kan afgive en udtalelse:

a) til ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2019/943, til ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804] og til ENNOH i overensstemmelse med artikel XX i forordning [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804] om netregler"

"b) til ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943, til ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) xxx] og til ENNOH i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) xxx] om udkastet til EU-dækkende netudviklingsplan og andre relevante dokumenter omhandlet i artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 23, stk. 3, og artikel 42, stk. 1, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804] under hensyntagen til målene om ikkediskrimination, effektiv konkurrence og effektivt og sikkert fungerende indre markeder for elektricitet og naturgas".

(4)Artikel 4, stk. 6, 7 og 8, affattes således:

"6. De relevante regulerende myndigheder koordinerer med henblik på i fællesskab at vurdere, om EU-DSO enheden, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden eller regionale koordinationscentre har undladt at efterleve deres forpligtelser i henhold til EU-retten, og træffer passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra c), og artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944 eller med artikel 72, stk. 1, litra e), i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) 803].

Efter anmodning fra en eller flere regulerende myndigheder eller på eget initiativ afgiver ACER en begrundet udtalelse samt en henstilling til ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, det europæiske net af netoperatører for brint, EU DSO-enheden eller de regionale koordinationscentre vedrørende efterlevelse af deres forpligtelser."

"7. Konstaterer ACER i en begrundet udtalelse, at ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, det europæiske net af netoperatører for brint, EU DSO-enheden eller et regionalt koordinationscenter muligvis ikke efterlever deres respektive forpligtelser, skal de berørte regulerende myndigheder med enstemmighed træffe koordinerede afgørelser, der fastslår, hvorvidt der foreligger manglende efterlevelse af de relevante forpligtelser, og i givet fald fastsætter de foranstaltninger, som ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden eller et regionalt koordinationscenter skal træffe for at afhjælpe denne manglende efterlevelse. Lykkes det ikke for de regulerende myndigheder at træffe sådanne koordinerede afgørelser med enstemmighed inden for fire måneder efter datoen for de regulerende myndigheders modtagelse af ACER's begrundede udtalelse, forelægges sagen for ACER med henblik på en afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10."

"8. Er ENTSO for elektricitets, ENTSO for gas', ENNOH's, EU DSO-enhedens eller et regionalt koordinationscenters manglende efterlevelse, der er konstateret i henhold til denne artikels stk. 6 eller 7, ikke blevet afhjulpet inden for tre måneder, eller har den regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor enheden har sit hjemsted, ikke truffet foranstaltninger for at sikre efterlevelse, udsteder ACER en henstilling til den regulerende myndighed om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra c), og artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944 eller med artikel 74, stk. 1, litra d), i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] for at sikre, at ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden eller det regionale koordinationscenter overholder sine forpligtelser, og underretter Kommissionen."

(5)Artikel 5, stk. 1, affattes således:

1. ACER deltager i udarbejdelsen af netregler i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 53 og 54 6 i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804] forordning (EF) nr. 715/2009 samt af retningslinjer i overensstemmelse med artikel 61, stk. 6, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 56, stk. 5, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]. ACER skal navnlig:

a)forelægge Kommissionen ikkebindende overordnede retningslinjer, hvor ACER bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 53, stk. 4, eller artikel 54, stk. 4,6, stk. 2, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009. ACER reviderer de overordnede retningslinjer og forelægger dem for Kommissionen igen, hvor det bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 7, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 53, stk. 7, eller artikel 54, stk. 7 6, stk. 4 , i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009.

b)afgive en begrundet udtalelse til ENTSO for gas om netreglerne i overensstemmelse med artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr. 715/2009

cb)revidere netreglerne i overensstemmelse med artikel 59, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943 eller og artikel 53, stk. 11, eller artikel 54, stk. 11 6, stk. 9 , i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009. I sin revision tager ACER hensyn til de fremsatte synspunkter fra de parter, som har været involveret under udarbejdelsen af de reviderede netregler under ledelse af ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden, og hører de relevante interessenter om den udgave, som skal forelægges Kommissionen. Med henblik herpå kan ACER, hvor det er hensigtsmæssigt, anvende det udvalg, der nedsættes i henhold til netreglerne. ACER indberetter resultatet af høringerne til Kommissionen. Efterfølgende forelægger ACER de reviderede netregler for Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943 eller og artikel 53, stk. 11, eller artikel 54, stk. 11, 6, stk. 9 , i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009. Har ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden undladt at udarbejde netregler, udarbejder og forelægger ACER et udkast til netregler for Kommissionen, hvor det bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 12, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 53, stk. 12, eller artikel 54, stk. 12 6, stk. 10 , i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009

cd)afgive en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 24, stk. 1, eller artikel 46, stk. 2 9, stk. 1 , i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009, hvor ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden har undladt at gennemføre en netregel, der er udarbejdet i henhold til artikel 30, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 23, stk. 1, eller artikel 42, stk. 1, litra a) 8, stk. 2 , i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx]forordning (EF) nr. 715/2009, eller en netregel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 59, stk. 3-12, i forordning (EU) 2019/943 ellerog artikel 53, stk. 3-12, eller artikel 54, stk. 3-12 6, stk. 1-10 , i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009, men som ikke er blevet vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 59, stk. 13, i forordning (EU) 2019/943 ellerog i henhold til artikel 53, stk. 13, eller artikel 54, stk. 13 6, stk. 11 , i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009.

de)overvåge og analysere gennemførelsen af de netregler, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 53 og 54 6 , i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]forordning (EF) nr. 715/2009, og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med artikel 61 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 56 i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804], og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen, samt på ikkediskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og aflægge rapport til Kommissionen."

(6)Artikel 6, stk. 3, første afsnit, affattes således:

"3. Kommissionen forelægger senest den 5. juli 2022 og derefter hvert fjerde år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de regulerende myndigheders uafhængighed i henhold til artikel 57, stk. 7, i direktiv (EU) 2019/944 og artikel 70, stk. 6, i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) 803]."

(7)I artikel 6 indsættes følgende som stk. 9a, 9b, 9c og 9d:

"9a) ACER udsteder henstillinger til regulerende myndigheder og netoperatører vedrørende regulerede aktivgrundlag i henhold til artikel 4, stk. 4, i [gasforordningen].

9b) ACER kan udstede henstillinger til regulerende myndigheder om fordeling af omkostningerne ved at afhjælpe begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i gaskvaliteten i henhold til artikel 19, stk. 8, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804].

9c) ACER kan udstede henstillinger til regulerende myndigheder om fordeling af omkostningerne ved at afhjælpe begrænsninger af grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvaliteten i henhold til artikel 39, stk. 8, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804].

9d) ACER offentliggør overvågningsrapporter om kapacitetsbegrænsninger i sammenkoblingspunkter i henhold til bilag I, afsnit 2.2.1, punkt 2, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]."

(8)Artikel 6, stk. 10, første afsnit, litra b) og c), affattes således:

"b) netregler og retningslinjer som omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget inden den 4. juli 2019 og senere revisioner af disse netregler og retningslinjer eller"

c) netregler og retningslinjer som omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 eller"

(9)I artikel 6, stk. 10, første afsnit, tilføjes følgende litraer:

"d) retningslinjer i henhold til bilag I til [gasforordningen] eller

e) netregler og retningslinjer som omhandlet i artikel 53-56 i [gasforordningen]."

(10)Artikel 6, stk. 10, andet afsnit, litra a), affattes således:

"a) hvor de kompetente regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden for seks måneder fra sagens forelæggelse for den sidste af disse regulerende myndigheder, eller inden for fire måneder i sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944, eller artikel 72, stk. 1, litra e), i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) 803]; eller".

(11)Artikel 6, stk. 10, tredje afsnit, affattes således:

"De kompetente regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet omhandlet i dettes stykkes andet afsnit, litra a), forlænges med højst seks måneder, bortset fra i sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944, eller artikel 72, stk. 1, litra e), i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) 803]".

(12)Artikel 6, stk. 10, fjerde afsnit, affattes således:

"Hvor beføjelsen til at træffe afgørelse om grænseoverskridende spørgsmål som omhandlet i første afsnit er overdraget til de regulerende myndigheder i nye netregler eller retningslinjer som omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget som delegerede retsakter efter den 4. juli 2019, har ACER kun beføjelse på et frivilligt grundlag i henhold til dette stykkes andet afsnit, litra b), efter anmodning fra mindst 60 % af de kompetente regulerende myndigheder. Hvor kun to regulerende myndigheder er involveret, kan enhver af dem indbringe sagen for ACER."

(13)Artikel 6, stk. 12, litra a), affattes således:

"a) skal ACER træffe en afgørelse inden for seks måneder fra datoen for forelæggelse, eller inden for fire måneder i sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944, eller artikel 72, stk. 1, litra e), i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) 803] og

(14)Artikel 14, stk. 1, affattes således:

"I forbindelse med udførelsen af sine opgaver, navnlig udarbejdelsen af overordnede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 53 og 54 i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) xxx] og i forbindelse med fremsættelsen af forslag om ændringer af netregler i medfør af artikel 60 i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 55 i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) xxx], foretager ACER omfattende høring tidligt i forløbet af markedsdeltagere, transmissionssystemoperatører, brintnetoperatører, forbrugere, slutbrugere og, hvor det er hensigtsmæssigt, konkurrencemyndigheder, uden at dette berører deres respektive kompetence, på en åben og gennemsigtig måde, navnlig når dets opgaver vedrører transmissionssystemoperatører og brintnetoperatører".

(15)I artikel 15 tilføjes følgende som stk. 6 og 7:

"6. ACER udgiver sammenlignende undersøgelser af effektiviteten af EU-transmissionssystemoperatørernes omkostninger i henhold til artikel 17, stk. 2, i [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804]."

"7. ACER forelægger udtalelser, hvormed der tilvejebringes et harmoniseret format for offentliggørelsen af tekniske oplysninger om adgang til brintnet i henhold til denne forordnings bilag I."

(16)Artikel 15, stk. 1, affattes således:

"ACER overvåger i tæt samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante nationale myndigheder, herunder de regulerende myndigheder, og uden at dette berører konkurrencemyndighedernes beføjelser, engros- og detailmarkederne for elektricitet og naturgas, særligt detailpriserne for elektricitet og naturgas, overholdelsen af forbrugerrettighederne som fastsat i direktiv (EU) 2019/944 og [det omarbejdede gasdirektivet som foreslået i COM(2021) 803], markedsudviklingens indvirkning på husholdningskunder, netadgang, herunder adgang for elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder, de fremskridt, der er nået med hensyn til samkøringslinjer, potentielle hindringer for handel på tværs af grænserne, herunder virkningen af, at brint blandes i naturgassystemet, og hindringer for, at biomethan kan strømme på tværs af grænserne, reguleringsmæssige hindringer for nye markedsdeltagere og mindre aktører, herunder borgerenergifællesskaber, statslige indgreb, som forhindrer priserne i at afspejle den reelle knaphed, herunder sådanne, som er fastlagt i artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943, medlemsstaternes fremskridt inden for elektricitetsforsyningssikkerhed baseret på resultaterne i den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering som omhandlet i artikel 23 i nævnte forordning, under hensyntagen til navnlig den efterfølgende evaluering, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2019/941."

(17)I artikel 15, stk. 1, tilføjes følgende som andet afsnit:

"ACER overvåger brintmarkederne i tæt samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante nationale myndigheder, herunder de regulerende myndigheder, og uden at dette berører konkurrencemyndighedernes beføjelser, navnlig markedsudviklingens virkning på brintkunder, adgang til brintnettet, herunder adgang til nettet for brint, der er produceret fra vedvarende energikilder, de fremskridt, der er nået med hensyn til samkøringslinjer, og potentielle hindringer for handel på tværs af grænserne."

(18)Artikel 15, stk. 2, affattes således:

"ACER offentliggør årligt en rapport om resultaterne af den i stk. 1 omhandlede overvågning. I denne rapport redegør det for eventuelle hindringer for den fulde gennemførelse af de indre markeder for elektricitet, og naturgas naturgas og brint."

Artikel 66

Ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011

I forordning (EU) nr. 1227/2011 foretages følgende ændringer:

a)I artikel 2, artikel 3, stk. 3 og 4, artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 5, erstattes udtrykket "elektricitet eller naturgas" med udtrykket "elektricitet, brint eller naturgas";

b)I artikel 6, stk. 2, erstattes udtrykket "elektricitets- og gasmarkeder(ne)" af udtrykket "elektricitets-, brint- og gasmarkeder(ne)".

Artikel 67

Ændring af forordning (EU) 2017/1938

I forordning (EU) 2017/1938 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 1, første punktum, affattes således:

"Ved denne forordning fastsættes bestemmelser med henblik på beskyttelse af gasforsyningssikkerheden i Unionen ved at sikre, at det indre marked for naturgas samt vedvarende og kulstoffattige gasser ("gas") fungerer hensigtsmæssigt og uafbrudt, ved at gøre det muligt at træffe ekstraordinære foranstaltninger, der skal gennemføres, når markedet ikke længere kan levere de påkrævede gasforsyninger, herunder en solidaritetsforanstaltning som en sidste udvej, og ved klart at definere og fordele ansvarsområderne mellem naturgasvirksomheder, medlemsstaterne og Unionen for såvel forebyggende foranstaltninger som reaktionen på konkrete gasforsyningsafbrydelser."

(2)I artikel 2 tilføjes følgende definitioner:

"27) "gas": naturgas som defineret i artikel 2, nr. 1), i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx]

28) "strategiske lagre": gas, som transmissionssystemoperatører indkøber, forvalter og lagrer udelukkende med henblik på at varetage deres funktion som transmissionssystemoperatører med forsyningssikkerheden for øje. Gas, der lagres som en del af et strategisk lager, må kun indgå i lastfordelingen, hvis det er nødvendigt for at holde systemet i drift under sikre og pålidelige forhold i overensstemmelse med artikel 35 i [det omarbejdede gasdirektiv som foreslået i COM(2021) xxx] eller i tilfælde af en erklæret nødsituation i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938, og den må ikke sælges på engrosgasmarkederne i andre tilfælde

29) "lagerbruger": en kunde eller en potentiel kunde hos en lagersystemoperatør".

(3)I artikel 2 tilføjes følgende afsnit:

"Henvisninger til naturgas skal forstås som henvisninger til gas, jf. definitionen i nr. 27)."

(4)I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1 affattes således:

"1. Senest den 1. november 2017 gennemfører ENTSOG en simulering omfattende hele Unionen af scenarier for gasforsynings- og infrastrukturafbrydelser. Simuleringen skal omfatte kortlægning og vurdering af nødforsyningskorridorer for gas og afklare, hvilke medlemsstater der kan håndtere de konstaterede risici, herunder med hensyn til lagring og LNG. Scenarierne for gasforsynings- og infrastrukturafbrydelser og metoden for simuleringen fastlægges af ENTSOG i samarbejde med Gaskoordinationsgruppen. ENTSOG sikrer et passende niveau af gennemsigtighed og adgang til modelantagelserne, der anvendes i dets scenarier. Simuleringen omfattende hele Unionen af scenarier for gasforsynings- og infrastrukturafbrydelser gentages hvert fjerde år, medmindre forholdene nødvendiggør hyppigere ajourføringer."

(5)Stk. 4, litra e), affattes således:

"e) under hensyntagen til risici i forbindelse med kontrol af infrastruktur, der er relevant for gasforsyningssikkerheden, i det omfang de bl.a. kan medføre risici for underinvestering, underminering af diversificeringsindsatsen, misbrug af eksisterende infrastruktur, herunder hamstring af lagerkapacitet, eller overtrædelse af EU-retten"

(6)Følgende indsættes som en ny artikel 7a:

"Artikel 7a

Forebyggende foranstaltninger og nødforanstaltninger

Medlemsstaterne træffer forebyggende foranstaltninger og nødforanstaltninger. I disse foranstaltninger skal der tages hensyn til resultaterne af den seneste EU-dækkende simulering af scenarier for afbrydelser, jf. artikel 7, og de skal være egnede til at imødegå de risici, der er afdækket i de fælles og nationale risikovurderinger."

(7)Artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 3-10, flyttes og bliver efterfølgende artikel 7a, stk. 2-12.

(8)Følgende indsættes som artikel 7b, 7c og 7d:

"Artikel 7b

Effektiv og fælles udnyttelse af infrastrukturer og gaslagre

1. Medlemsstaterne sikrer, at den eksisterende infrastruktur anvendes på nationalt og regionalt plan til gavn for forsyningssikkerheden på en effektiv måde. Medlemsstaterne skal navnlig åbne mulighed for grænseoverskridende udveksling af gas og grænseoverskridende adgang til lagre og LNG.

2. De fælles risikovurderinger og eventuelle efterfølgende ajourføringer skal omfatte en analyse af tilstrækkeligheden af kapaciteten i de disponible lagerfaciliteter i regionen og af, hvordan lagerkapaciteterne fungerer og bidrager til Unionens forsyningssikkerhed, herunder risici relateret til tredjelandsenheders kontrol med lagerinfrastruktur, der er relevant for gasforsyningssikkerheden. I analysen sammenlignes gaslagrenes rolle med alternative foranstaltninger såsom investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi.

3. Hvis resultaterne af denne analyse som led i den fælles risikovurdering eller eventuelle ajourføringer af denne vurdering afdækker en risiko på regionalt plan, som kan indebære en risiko for en eller flere medlemsstater i samme risikogruppe, som ikke kan imødegås på anden måde, overvejer medlemsstaterne en eller flere af følgende foranstaltninger:

a) gaslagerbrugere pålægges at lagre en mindste mængde gas i underjordiske lagre

b) udbud, bortauktionering eller tilsvarende mekanismer, der tilskynder til at reservere lagerkapacitet, idet der tages højde for den potentielt manglende omkostningsdækning

c) transmissionssystemoperatører pålægges at indkøbe og forvalte strategiske gaslagre

d) der åbnes mulighed for at integrere lagre fuldt ud i transmissionssystemoperatørens net, hvis lageret i modsat fald ville standse driften, og et sådant driftsstop vil bringe transmissionssystemets sikre og pålidelige funktion i fare.

Sådanne foranstaltninger skal gøres til genstand for en høring i den relevante risikogruppe, navnlig om hvordan foranstaltningerne imødegår de risici, der er afdækket i den fælles risikovurdering.

4. De foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 7a og denne artikels stk. 3, skal være nødvendige, klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare, og de må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller hindre det indre gasmarked i at fungere effektivt eller bringe gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller i Unionen i fare. Foranstaltningerne må ikke blokere eller begrænse grænseoverskridende kapacitet, der er tildelt i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2017/459.

5. Afdækkes regionale risici, tilstræber medlemsstaterne i den relevante risikogruppe at nå til enighed i den regionale risikogruppe om målniveauet for lagerbeholdningerne i regionen for at sikre, at der tages højde for den afdækkede risiko for forsyningssikkerheden i tråd med den fælles risikoanalyse.

Medlemsstaterne i den relevante risikogruppe søger at nå til enighed om fælles ordninger til finansiering af de foranstaltninger, som træffes i henhold til stk. 3, og som udvælges på grundlag af den fælles risikovurdering. Fordelingen af omkostningerne på medlemsstaterne skal være retfærdig og bygge på den analyse, der foretages i overensstemmelse med stk. 2. Hvis foranstaltningen finansieres gennem en afgift, må denne afgift ikke lægges på grænseoverskridende sammenkoblingspunkter. Kan medlemsstaterne ikke nå til enighed om fælles finansieringsordninger, kan Kommissionen vedtage en juridisk ikkebindende vejledning om de centrale elementer, der skal indgå i sådanne ordninger.

6. Medlemsstaterne i den relevante risikogruppe aftaler en fælles koordineret procedure for at udtrække den lagrede gas, jf. stk. 3, i nødstilfælde som fastsat i artikel 11, stk. 1. Den fælles koordinerede procedure omfatter proceduren i tilfælde af udtrækning af gas som led i de foranstaltninger, der koordineres af Kommissionen i tilfælde af en nødsituation på regionalt plan eller EU-niveau, jf. artikel 12, stk. 3.

7. Efter den interne høring i den relevante risikogruppe, jf. stk. 3, hører medlemsstaterne Gaskoordinationsgruppen. Medlemsstaterne underretter Gaskoordinationsgruppen om de fælles finansieringsordninger og udtræksprocedurer i stk. 5 og 6.

8. De foranstaltninger, der følger af stk. 3, medtages i risikovurderingerne og, hvis det er relevant, i den forebyggende handlingsplan og nødplanen for den givne periode.

Artikel 7c

EU-dækkende risikovurdering

Som en overgangsbestemmelse supplerer alle medlemsstater senest seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden de eksisterende fælles og nationale risikovurderinger og, hvis det er relevant, den forebyggende handlingsplan og nødplanen med det tillæg, som er påkrævet for at overholde artikel 7b, stk. 2-6. Disse ajourførte planer offentliggøres og meddeles Kommissionen efter proceduren i artikel 8, stk. 7, og Kommissionen udsteder en henstilling, hvis forholdene omhandlet i artikel 8, stk. 8, foreligger, og den berørte kompetente myndighed tager denne i betragtning efter proceduren i artikel 8, stk. 9.

Artikel 7d

Fælles indkøb til strategiske lagre

1. Medlemsstaterne kan indføre en mekanisme for transmissionssystemoperatørers fælles indkøb af strategiske lagre som led i de forebyggende foranstaltninger til sikring af forsyningssikkerheden.

Mekanismen udformes i overensstemmelse med EU-retten og konkurrencereglerne og på en sådan måde, at de strategiske lagre kan anvendes som led i de foranstaltninger, Kommissionen koordinerer i tilfælde af en nødsituation på regionalt plan eller EU-niveau, jf. artikel 12, stk. 3.

Mekanismen skal være åben for deltagelse af alle transmissionssystemoperatører i Unionen, som ønsker at deltage, efter at den er oprettet.

2. De deltagende medlemsstater underretter Kommissionen om, at de har til hensigt at indføre en sådan mekanisme. Underretningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere overholdelsen af denne forordning, f.eks. den gasmængde, der skal indkøbes, foranstaltningens varighed, de deltagende transmissionssystemoperatører, ledelsesordningerne, driftsprocedurerne og betingelserne for aktivering i en nødsituation. Den skal også specificere de forventede omkostninger og fordele.

3. Kommissionen kan inden for en frist på tre måneder afgive udtalelse om, hvorvidt den påtænkte mekanisme er i overensstemmelse med denne forordning. Kommissionen underretter Gaskoordinationsgruppen om den modtagne underretning tillige med ACER, hvis dette er relevant. De deltagende medlemsstater tager størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.

Artikel 7e

Rapportering om lagre og fælles indkøb til strategiske lagre

Tre år efter denne forordnings ikrafttræden udarbejder Kommissionen en rapport om anvendelsen af artikel 7b, 7c og 7d og om erfaringer, fordele, omkostninger og eventuelle hindringer i forbindelse med udnyttelsen af muligheden for fælles indkøb til strategiske lagre."

(9)I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1 udgår

b) stk. 3 affattes således:

"3. Den forebyggende handlingsplan og nødplanen skal indeholde et regionalt kapitel eller flere regionale kapitler, når en medlemsstat er medlem af flere forskellige risikogrupper, jf. bilag I.

Disse regionale kapitler udvikles i fællesskab af alle medlemsstater i risikogruppen inden indarbejdelsen i de respektive nationale planer. Kommissionen fungerer som formidler for at muliggøre, at de regionale kapitler kollektivt øger gasforsyningssikkerheden i Unionen og ikke giver anledning til uoverensstemmelser og for at overvinde alle hindringer for samarbejde.

De regionale kapitler skal indeholde passende og effektive grænseoverskridende foranstaltninger, herunder med hensyn til lagre og LNG, forudsat at der er indgået aftale mellem de medlemsstater, der gennemfører foranstaltningerne, fra den samme eller forskellige risikogrupper, som er berørt af foranstaltningen på grundlag af simuleringen omhandlet i artikel 7, stk. 1, og den fælles risikovurdering."

(10)I stk. 6 tilføjes følgende punktum:

"Forslaget om samarbejde kan omfatte frivillig deltagelse i fælles indkøb af strategiske lagre, jf. artikel 7c."

(11)Følgende indsættes som en ny artikel 8a:

"Artikel 8a

Foranstaltninger angående cybersikkerheden

1. Ved udarbejdelsen af de forebyggende handlingsplaner og nødplanerne skal medlemsstaterne overveje egnede foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed.  

2. Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 19 om fastsættelse af gassektorspecifikke bestemmelser angående cybersikkerhedsrelaterede aspekter af grænseoverskridende gasstrømme, herunder bestemmelser vedrørende fælles mindstekrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring.

3. Med udarbejdelsen af denne delegerede retsakt for øje arbejder Kommissionen tæt sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Agenturet for Cybersikkerhed (ENISA), det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSOG) og et begrænset antal af de mest berørte interessenter samt enheder med eksisterende kompetencer på cybersikkerhedsområdet inden for rammerne af deres eget mandat, f.eks. cybersikkerhedsoperationscentre (SOC'er) af relevans for regulerede enheder og enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT), som omhandlet i artikel 9 i direktiv (EU) 2022/xxx om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen."

(12)I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a) i stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) litra e) affattes således:

"e) andre forebyggende foranstaltninger, der har til formål at imødegå de risici, der er konstateret i risikovurderingen, jf. artikel 7a, stk. 1, som f.eks. foranstaltninger, der vedrører behovet for at forbedre sammenkoblingerne mellem nabomedlemsstater, forbedre energieffektiviteten yderligere, forebygge hamstring af kapacitet og nedbringe gasefterspørgslen, og foranstaltninger vedrørende muligheden for at diversificere gasforsyningsruter og -kilder og for regional udnyttelse af eksisterende lager- og LNG-faciliteter, hvor dette er relevant, for så vidt muligt at opretholde gasforsyningen for alle kunder"

ii) litra k) affattes således:

"k) oplysninger om alle offentlige serviceforpligtelser, der vedrører gasforsyningssikkerheden, herunder forpligtelser vedrørende lagerkapacitet og strategiske lagre."

iii) følgende tilføjes som litra l):

"l) oplysninger om cybersikkerhedsrelaterede foranstaltninger som omhandlet i artikel 8a."

(13)I artikel 12, stk. 3, tilføjes følgende som litra d):

"d) koordinere foranstaltningerne med henblik på fælles indkøb af strategiske lagre som omhandlet i artikel 7c."

(14)I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a) stk. 3, 4 og 5 affattes således:

"3. En solidaritetsforanstaltning skal være den sidste udvej og finder kun anvendelse, hvis den anmodende medlemsstat:

a) har erklæret en nødsituation i henhold til artikel 11

b) ikke har været i stand til at dække underskuddet i gasforsyningen til sine solidaritetsbeskyttede kunder på trods af anvendelsen af foranstaltningen omhandlet i artikel 11, stk. 3

c) har udtømt alle markedsbaserede foranstaltninger ("frivillige foranstaltninger"), alle ikkemarkedsbaserede foranstaltninger ("obligatoriske foranstaltninger") og øvrige foranstaltninger i sin nødplan

d) har fremsat en udtrykkelig anmodning til Kommissionen og de kompetente myndigheder i samtlige de medlemsstater, med hvilke den er forbundet, enten direkte eller, jf. stk. 2, gennem et tredjeland, ledsaget af en beskrivelse af de gennemførte foranstaltninger, jf. nærværende stykkes litra b), og af et udtrykkeligt tilsagn om at ville betale rimelig og omgående kompensation til den medlemsstat, der yder solidaritet, jf. stk. 8.

4. De medlemsstater, der modtager en anmodning om at yde en solidaritetsforanstaltning, giver tilbud herom på grundlag af frivillige foranstaltninger på efterspørgselssiden i så stort omfang og i så lang tid som muligt, inden der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.

Hvis markedsbaserede foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige for den medlemsstat, som yder solidaritet, til at afhjælpe underskuddet i gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat, kan den medlemsstat, som yder solidaritet, indføre ikkemarkedsbaserede foranstaltninger for at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.

5. Hvis mere end én medlemsstat kan yde solidaritet til en anmodende medlemsstat, søger den anmodende medlemsstat efter høring af alle medlemsstater, der er forpligtede til at yde solidaritet, det mest fordelagtige tilbud på grundlag af omkostninger, leveringshastighed, pålidelighed og diversificering af gasleverancer. Er de disponible markedsbaserede tilbud utilstrækkelige til at dække den manglende gasforsyning til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat, pålægges de medlemsstater, der er forpligtet til at yde solidaritet, at aktivere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger."

b) I stk. 10 tilføjes følgende afsnit:

"Hvis en solidaritetsforanstaltning er ydet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal det endelige kompensationsbeløb, som den anmodende medlemsstat har udbetalt, efterfølgende kontrolleres af den regulerende myndighed og/eller konkurrencemyndigheden i den ydende medlemsstat senest tre måneder efter ophævelsen af nødsituationen. Den anmodende medlemsstat høres og afgiver en udtalelse, når den efterfølgende kontrol er afsluttet. Efter høring af den anmodende medlemsstat har den myndighed, der foretager denne efterfølgende kontrol, ret til at kræve, at kompensationsbeløbet korrigeres, under hensyntagen til udtalelsen fra den anmodende medlemsstat. Konklusionerne af den efterfølgende kontrol forelægges Europa-Kommissionen, som tager hensyn til disse i sin rapport om nødsituationen, jf. artikel 14, stk. 3."

c) stk. 14 affattes således:

"14. Anvendeligheden af denne artikel berøres ikke, hvis medlemsstaterne ikke når til enighed om eller ikke færdiggør deres tekniske, retlige og finansielle ordninger. I en sådan situation, hvor en solidaritetsforanstaltning er påkrævet for at sikre gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder, finder ordningerne i (det nye) bilag IX som standard anvendelse på anmodningen om og leveringen af den relevante gas."

(15)Artikel 14, stk. 3, første afsnit, affattes således:

"Efter en nødsituation forelægger den kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, hurtigst muligt og senest seks uger efter ophævelsen af nødsituationen Kommissionen en detaljeret vurdering af nødsituationen og effektiviteten af de gennemførte foranstaltninger, herunder en vurdering af nødsituationens økonomiske konsekvenser, konsekvenserne for elsektoren og den bistand, der er ydet til eller modtaget fra Unionen og dens medlemsstater. Hvis det er relevant, skal vurderingen omfatte en udførlig beskrivelse af de omstændigheder, der førte til aktivering af den i artikel 13 omhandlede mekanisme, og på hvilke betingelser de manglende gasforsyninger blev modtaget, herunder den pris og den finansielle kompensation, der blev betalt, og — hvis det er relevant — årsagerne til, at solidaritetstilbuddene ikke blev accepteret, og/eller at gassen ikke blev leveret. Denne vurdering stilles til rådighed for Gaskoordinationsgruppen og tages i betragtning ved ajourføringerne af de forebyggende handlingsplaner og nødplanerne."

(16)I artikel 19 foretages følgende ændringer:

a) stk. 2, første punktum, affattes således:

"Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 8, stk. 5, og artikel 8a, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for vedtagelse af ændringerne]."

b) stk. 3, første punktum, affattes således:

"3. Den i artikel 3, stk. 8, artikel 7, stk. 5, og artikel 8, stk. 5, og artikel 8a, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet."

c) stk. 6, første punktum, affattes således:

"6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 8, artikel 7, stk. 5, og artikel 8, stk. 5, og artikel 8a, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse."

(17)I bilag VI foretages følgende ændringer:

a) i punkt 5, litra a), andet afsnit, indsættes følgende led efter andet led "foranstaltninger med sigte på diversificering af gasforsyningsruter og -kilder"

"— foranstaltninger med sigte på at forebygge hamstring af kapacitet"

b) i punkt 11.3, litra a), andet afsnit, indsættes følgende led efter andet led "foranstaltninger med sigte på diversificering af gasforsyningsruter og -kilder"

"— foranstaltninger med sigte på at forebygge hamstring af kapacitet"

(18)Teksten i bilag II til nærværende forordning tilføjes som bilag IX til forordning (EU) 2017/1938.

🡻 715/2009 (tilpasset)

Artikel 6831

Ophævelse

Forordning (EF) nr. ⌦ 715/2009 ⌫1775/2005ophæves med virkning fra den 3. marts 2011. Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 6932

Ikrafttræden

🡻 Berigtigelse, EUT L 229 af 1.9.2009, s. 29 (tilpasset)

⇨ nyt

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra ⇨ den 1. januar 2023 ⇦ den 3. marts 2011.

🡻 715/2009

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT "AGENTURER"

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (omarbejdning).

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Politikområde: Energi

Aktivitet: Den europæiske grønne pagt

1.3.Forslaget vedrører

X en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 21

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Den europæiske grønne pagt og klimaloven indeholder et mål om, at Unionen skal blive klimaneutral senest i 2050 på en måde, der bidrager til europæisk konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % vurderes at udmønte sig i en andel af vedvarende energi på mellem 38 % og 40 %. Gasformige brændsler vil fortsat udgøre en vigtig andel af energimikset frem til 2050, hvilket gør det påkrævet at dekarbonisere gassektoren i kraft af en fremsynet udformning af konkurrencedygtige dekarboniserede gasmarkeder. Dette initiativ udgør en del af Fit for 55-pakken. Det omfatter udformningen af gasmarkedet, herunder brint. Skønt initiativet ikke i sig selv medvirker til dekarboniseringen, fjernes eksisterende lovgivningsmæssige hindringer, og der skabes et grundlag for, at dette kan ske på en omkostningseffektiv måde.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

I de følgende specifikke mål fokuseres der på de mål, som søges opfyldt via bestemmelser, der forudsætter yderligere ressourcer til ACER og GD for Energi.

Specifikt mål nr. 1:

Der etableres en lovgivningsmæssig ramme for en markedsbaseret udvikling af brintsektoren og brintnet.

Specifikt mål nr. 2:

Betingelserne for grænseoverskridende handel med naturgas forbedres under hensyntagen til, at vedvarende og kulstoffattige gasser spiller en voksende rolle, og forbrugerne opnår flere rettigheder.

Specifikt mål nr. 3:

Det sikres, at paneuropæiske enheder af netoperatører overholder EU-lovgivningen.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

De supplerende ressourcer giver ACER og GD for Energi mulighed for at varetage de opgaver, der er nødvendige for at opfylde deres mandat i henhold til EU-lovgivningen, jf. kravene i dette forslag.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Specifikt mål nr. 1:

De forskellige markedsdeltageres udvikling af brintinfrastrukturen og den fælles udnyttelse heraf.

Specifikt mål nr. 2:

Omfanget af handel med vedvarende og kulstoffattige gasser og disses adgang til markederne (f.eks. mængder og antal forhandlere, udnyttelsesgrader for LNG-terminaler og de modtagne mængder af disse gasser).

Specifikt mål nr. 3:

Rettidig etablering af det europæiske net af netoperatører for brint og rettidig inddragelse af DSO'er for naturgas i EU DSO-enheden.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

I den følgende vurdering tages der for ACER's vedkommende hensyn til skønnene over ressourcebehovet til de nuværende opgaver i en nylig undersøgelse, som en uafhængig konsulent har foretaget for at fastslå ressourcebehovet for lignende, men yderligere opgaver, med en tilpasning for at undgå at overvurdere behovet. Det anførte antal fuldtidsækvivalenter for eksisterende opgaver er afrundede skøn over personalebehovet i 2023, men med en generel reduktion på 20 % for at tage hensyn til, at den metode, som konsulenten anvendte, var tilbøjelig til at overvurdere behovet, således som der er gjort rede for i Kommissionens udtalelse C(2021) 7024 af 5.10.2021 om udkastet til programmeringsdokument for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for perioden 2022-2024 og om, hvorvidt ACER's finansielle og menneskelige ressourcer er tilstrækkelige. I denne finansieringsoversigt anlægges således et mere konservativt skøn over det påkrævede personale, end konsulenten gjorde.

Selv om mængden af naturgas, der leveres til kunder i Unionen, gradvist vil falde, vil dette ikke føre til en reduktion af arbejdsbyrden i forbindelse med ACER's eksisterende opgaver i en overskuelig fremtid: For eksempel videreføres gennemførelsen af netreglerne for naturgas, uanset hvilke mængder der transporteres i nettet. Kompleksiteten vil endog øges i betragtning af den stadig større rolle, som iblanding af kulstoffattige gasser spiller. Desuden vil reguleringen af en ny sektor i form af et brintnet og et marked for ren brint blive føjet til ACER's liste over opgaver.

Specifikt mål nr. 1: Der etableres en lovgivningsmæssig ramme for en markedsbaseret udvikling af brintsektoren og brintnet

- Som det er tilfældet for elektricitet og naturgas, kræver udviklingen af en markedsbaseret brintsektor mere udførlige regler i form af netregler eller retningslinjer. Forslaget omfatter 9 beføjelser til at vedtage nye netregler eller retningslinjer vedrørende brint i form af kommissionsforordninger.

I øjeblikket findes der 6 netregler eller retningslinjer, der er vedtaget som kommissionsforordninger i henhold til forordning (EF) nr. 715/2009 om gas eller medtaget som bilag til nærværende forordning. Konsulenten anslog, at ACER har brug for 7 fuldtidsækvivalenter til at gennemføre dem. Erfaringerne med udvikling og gennemførelse af netregler og retningslinjer for naturgas kan anvendes, når lignende netregler og retningslinjer udarbejdes for brint (f.eks. kapacitetstildeling og interoperabilitet).

Det anslås derfor, at der er behov for 5 fuldtidsækvivalenter til at udarbejde og derefter gennemføre de nye netregler og retningslinjer vedrørende brint. I betragtning af den gradvise udvikling af brintsektoren bør de yderligere fuldtidsækvivalenter gradvist indfases: 1 fuldtidsækvivalent om året fra 2023 og derefter.

- ACER træffer også afgørelser om fordeling af omkostningerne til ny grænseoverskridende brintinfrastruktur og til løsninger, der fjerner restriktioner som følge af afvigende kvalitet af brint eller andre gasser. Konsulenten anslog, at der i forbindelse med en afgørelse fra ACER om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til TEN-E-forordningen 347/2013 i tilfælde af, at medlemsstaternes regulerende myndigheder ikke kan nå til enighed, er behov for ca. 3 fuldtidsækvivalenter i 6 måneder, og hvis en afgørelse påklages, er der behov for yderligere menneskelige ressourcer. Antages det, at der træffes en afgørelse hvert andet år, vil dette kræve yderligere 1 fuldtidsækvivalent på det tidspunkt, hvor denne beslutningsbeføjelse sandsynligvis vil blive udløst (dvs. 2026) i kraft af den voksende betydning af brint og andre gasser end naturgas.

- Et 4. bind (foruden engrosmarkedet for el, engrosmarkedet for naturgas og detailleddet/forbrugere) om brint skal føjes til ACER's markedsovervågningsrapport, og derved udvides omfanget af ACER's markedsovervågningsaktiviteter. I øjeblikket arbejder 7-8 fuldtidsækvivalenter på disse tre eksisterende bind. Da brint bliver et nyt område for ACER, for hvilket der skal etableres interne aktiviteter, anslås det, at der bliver behov for yderligere 1 fuldtidsækvivalent fra forslagenes ikrafttræden og derudover 1 fuldtidsækvivalent, når brintsektoren forventes at påbegynde sin udvikling til et paneuropæisk marked (dvs. ca. 2027).

- I betragtning af den voksende betydning af brint og andre gasser end fossil gas er der behov for at udvide anvendelsesområdet for REMIT. Dette forudsætter i alt 5 yderligere fuldtidsækvivalenter, 2 fra og med 2024 og yderligere 3 fuldtidsækvivalenter, når udviklingen af et brintmarked påbegyndes, dvs. fra og med 2027. Disse 5 fuldtidsækvivalenter vil kunne komme i betragtning til finansiering via gebyrer.

Specifikt mål nr. 2: Betingelserne for grænseoverskridende handel med naturgas forbedres under hensyntagen til, at vedvarende og kulstoffattige gasser spiller en voksende rolle, og forbrugerne opnår flere rettigheder

- Der er planlagt en ny kommissionsforordning om cybersikkerhed svarende til den, der gælder for elsektoren. I lyset af erfaringerne med, at ACER i gennemsnit har brug for 1 fuldtidsækvivalent pr. netregel eller retningslinje, er der behov for yderligere 1 fuldtidsækvivalent til cybersikkerhed fra forslagets ikrafttræden.

- Der skal indføres en ny bestemmelse om, at netoperatører skal have særskilt regulerede aktivbaser for naturgas, brint og/eller elnet for at undgå krydssubsidiering. ACER får til opgave at udstede henstillinger til netoperatører og medlemsstaternes regulerende myndigheder om fastsættelse af aktivernes værdi og beregning af afgifterne for netbrugere og foretage en ajourføring heraf hvert andet år. ACER får også til opgave hvert 4. år at offentliggøre en undersøgelse, der sammenligner effektiviteten af EU-transmissionssystemoperatørernes omkostninger. Med hensyn til den eksisterende rapport om bedste praksis for transmissions- og distributionstariffer i henhold til artikel 18, stk. 9, i forordning (EU) 2019/943 om elektricitet anslog konsulenten 0,4 fuldtidsækvivalenter pr. år, hvilket er lidt mere, end det var tilfældet for den eksisterende rapport om kapacitetsbegrænsninger i gassammenkoblingspunkter. Ifølge forslaget reduceres hyppigheden af sidstnævnte rapport fra årligt til i princippet hvert andet år. Som følge heraf forventes yderligere 0,5 fuldtidsækvivalenter fra og med 2024 at være tilstrækkelige til at dække begge nye rapporteringsopgaver.

- Dette forslag, der afspejler bestemmelserne i det omarbejdede direktiv (EU) 2019/944 om elektricitet, vil også styrke bestemmelserne for gasforbrugere. Disse bestemmelser bør modsvares af ACER's kapacitet til at overvåge forbrugerrettigheder og detailmarkeder, og ACER's team, der arbejder med sin årlige markedsovervågningsrapport, bør derfor styrkes med 0,5 fuldtidsækvivalenter fra det tidspunkt, hvor medlemsstaterne skal gennemføre bestemmelserne (dvs. 2024).

Specifikt mål nr. 3: Det sikres, at paneuropæiske enheder af netoperatører overholder EU-lovgivningen

- Med forslaget forbedres tilsynet med ENTSO-G (bestemmelserne vedrørende ENTSO-E afspejles), EU DSO-enhedens anvendelsesområde udvides til at omfatte distributionssystemoperatører for naturgas, og der oprettes et nyt europæisk net af netoperatører for brint.

Oprettelsen af det europæiske net af netoperatører for brint og udvidelsen af EU DSO-enhedens anvendelsesområde skaber en spidsbelastning for ACER i det første år efter forslagets ikrafttræden efterfulgt af de regelmæssige overvågningsopgaver og mulige, om end sjældne, håndhævelsesforanstaltninger. 1 fuldtidsækvivalent forventes at være tilstrækkelig, og efter det første år forventes vedkommende også at arbejde med hovedovervågningsopgaven for så vidt angår det nye europæiske net af netoperatører for brint: vurderingen af den nye EU-dækkende netudviklingsplan.

Disse ovennævnte yderligere fuldtidsækvivalenter omfatter ikke generalomkostninger. Anvendes et generalomkostningsforhold på ca. 25 % (lavere end i øjeblikket), er der behov for yderligere 5 fuldtidsækvivalenter. Kommissionens tidligere udtalelser om ACER's programmeringsdokumenter har taget det forhold op, at ACER's stillingsfortegnelse ikke indeholder bevillinger til personale, der udfører kontor- eller sekretariatsopgaver, og at ACER faktisk er afhængig af vikarer til at udføre sådanne opgaver. Disse fuldtidsækvivalenter i relation til generalomkostninger bør derfor være AST/SC'er for at rette op på denne situation, uden at dette indebærer yderligere byrder for EU-budgettet, da de vil erstatte vikarer.

Af de i alt 21 fuldtidsækvivalenter vil op til 7 kunne komme i betragtning til finansiering via gebyrer (2 midlertidigt ansatte (AD), 3 kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV og 2 midlertidigt ansatte (AST/SC) som sekretariatsbistand til lederne af de to REMIT-afdelinger).

Størstedelen af den ekstra arbejdsbyrde for EU-organerne vil påhvile ACER, men en brintsektor, som gradvist vil udvikle sig til et paneuropæisk marked, samt den øgede kompleksitet af nettet og markedet for naturgas som følge af den voksende forsyning med andre gasser end fossil gas, vil ligeledes øge arbejdsbyrden for GD for Energi. Ifølge et konservativt skøn er der behov for yderligere 1 fuldtidsækvivalent for at sikre en korrekt gennemførelse af de styrkede bestemmelser om forbrugerbeskyttelse. Med hensyn til engrosaspektet arbejder 8 fuldtidsækvivalenter på gasmarkederne (herunder netplanlægning og gaskvalitet). Tilføjelsen af brintrelaterede regler og den stigende kompleksitet i sektoren for naturgas forudsætter, at arbejdsstyrken multipliceres med en faktor 1,5, dvs. 4 yderligere fuldtidsækvivalenter med forskudt ansættelse over de kommende år i tråd med udviklingen i brintsektoren og den voksende markedsandel for andre gasser end fossil gas.

Der findes i øjeblikket ingen regler på EU-niveau om regulering af særskilte brintnet eller ‑markeder I lyset af den nuværende indsats på EU-niveau og nationalt niveau for at fremme anvendelsen af vedvarende brint som erstatning for fossile brændsler vil medlemsstaterne blive tilskyndet til at vedtage regler for transport af brintspecifik infrastruktur på nationalt plan. Dette skaber risiko for fragmenterede lovgivningsmæssige rammer i hele EU, hvilket kan hæmme integrationen af nationale brintnet og -markeder og dermed hindre eller afskrække handel med brint på tværs af landegrænser.

Med hensyn til biomethan er det i fraværet af et initiativ på EU-plan sandsynligt, at der i 2030 stadig vil eksistere en uensartet lovgivning vedrørende adgang til engrosmarkeder, tilslutningsforpligtelser og koordineringsforanstaltninger mellem TSO og DSO. Uden en vis harmonisering på EU-niveau vil producenter af vedvarende og kulstoffattig gas ligeledes stå over for meget forskellige tilslutnings- og tilførselsomkostninger i EU, hvilket vil føre til ulige konkurrencevilkår.

Alle disse aspekter vil sandsynligvis mindske den grænseoverskridende handel med vedvarende gasser, hvilket kan udmønte sig i en øget import af fossil gas. Anvendelsen af LNG-terminalerne og importen kan fortsat være begrænset til fossil gas, selv om der ikke ville være behov for at tilpasse LNG-terminaler, hvis der var adgang til konkurrencedygtig biomethan eller syntetisk metan fra kilder uden for EU.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Erfaringerne med tidligere lovgivningsforslag har tydeliggjort, at ACER's personalebehov let undervurderes. Dette er især tilfældet, hvis lovgivningen indeholder bestemmelser om beføjelser med henblik på at vedtage mere detaljerede tekniske regler såsom netregler og retningslinjer i henhold til forordning (EU) 2019/943 om elektricitet. For at undgå en gentagelse af erfaringerne med den tredje pakke om det indre marked fra 2009, hvor en undervurdering af personalebehovet resulterede i en strukturel underbemanding (der først blev løst på en fyldestgørende måde med EU-budgettet for 2022), anslås personalebehovet i forbindelse med nærværende forslag for flere år ind i fremtiden, og der tages hensyn til den sandsynlige fremtidige udvikling såsom anvendelsen af beføjelser.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Dette initiativ indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2021 (COM(2020) 690 final) som en del af den europæiske grønne pagt og "Fit for 55"-pakken, og det vil bidrage til at opfylde målene om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet som fastsat i forordningen om den europæiske klimalov og til at opfylde EU-målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Der er behov for de pågældende fuldtidsækvivalenter til at løse nye opgaver, samtidig med at de eksisterende opgaver ikke vil bortfalde inden for en overskuelig fremtid: En brintsektor forventes udviklet sideløbende med den fortsatte udnyttelse af naturgassystemet, og sidstnævnte bliver endog mere komplekst på grund af den øgede anvendelse af andre kilder til metan end fossil gas. De ekstra personalebehov vil derfor ikke kunne løses med en omrokering.

I det omfang, det er juridisk muligt, vil yderligere fuldtidsækvivalenter blive finansieret af den eksisterende gebyrordning for ACER's opgaver inden for rammerne af REMIT.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 22

X Direkte forvaltning ved Kommissionen via

–◻ gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

X de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

I henhold til finansforordningen skal ACER inden for rammerne af sit programmeringsdokument forelægge et årligt arbejdsprogram med nærmere oplysninger om ressourcer, både finansielle og menneskelige, for hver af de gennemførte aktiviteter.

ACER rapporterer månedligt til GD for Energi om budgetgennemførelsen, herunder forpligtelser, og betalinger efter budgetafsnit og andelen af ledige stillinger opdelt på personalekategori.

GD for Energi er desuden direkte repræsenteret i ACER's ledelsesorganer. GD for Energi vil via sine repræsentanter i bestyrelsen blive underrettet om dels anvendelsen af budgettet og dels stillingsfortegnelsen på hvert af sine møder i årets løb.

Endelig er ACER, ligeledes i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, underlagt krav om årlig rapportering om aktiviteter og anvendelsen af ressourcer gennem bestyrelsen og dennes årlige aktivitetsrapport.

De opgaver, der udføres direkte af GD for Energi, vil følge den årlige planlægnings- og overvågningscyklus, som gennemføres i Kommissionen og forvaltningsorganerne, herunder rapporteres resultaterne via den årlige aktivitetsrapport, der udarbejdes af GD for Energi.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

ACER vil skulle udvikle ny ekspertise, men det er ikke desto mindre mest omkostningseffektivt at tildele de nye opgaver inden for rammerne af dette forslag til et eksisterende agentur, der allerede arbejder med lignende opgaver.

GD for Energi har fastlagt en kontrolstrategi med henblik på forvaltningen af sine forbindelser med ACER, som er en del af Kommissionens interne kontrolramme for 2017. ACER reviderede og vedtog sin egen interne kontrolramme i december 2018.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Den største risiko består i et fejlskøn med hensyn til den arbejdsbyrde, som følger af dette forslag, fordi det tilsigter at lette oprettelsen af en lovgivningsmæssig ramme på forhånd og ikke efter, at nationale tilgange er indført, og nye aktører og nye brændsler og brændstoffer (brint og andre "alternative gasser") i energisektoren er fremkommet. Denne risiko må accepteres, da det erfaringsmæssigt er meget vanskeligt at rette op på denne situation efterfølgende, hvis behovet for yderligere ressourcer ikke er indregnet i det oprindelige forslag.

Denne risiko mindskes ved, at forslaget omfatter flere nye opgaver, eftersom arbejdsbyrden i forbindelse med nogle fremtidige opgaver kan være undervurderet, mens andre kan være overvurderet, hvilket i givet fald giver mulighed for en omfordeling fremover.

Tildelingen af yderligere opgaver til ACER's eksisterende mandat forventes ikke at medføre yderligere specifik kontrol hos ACER, og derfor vil forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler forblive uændret.

Tilsvarende vil de opgaver, der tildeles GD for Energi, hverken føre til yderligere kontrol eller til ændringer i kontrolomkostningernes andel.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

ACER følger de decentraliserede EU-agenturers principper for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens tilgang.

ACER vedtog i marts 2019 en ny strategi for bekæmpelse af svig, som ophæver afgørelse 13/2014 truffet af ACER's bestyrelse. Den nye strategi, der strækker sig over en treårig periode, bygger på følgende elementer: en årlig risikovurdering, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, interne bestemmelser om whistleblowing, politikken og proceduren for forvaltning af følsomme funktioner samt forholdsregler vedrørende etik og integritet.

GD for Energi vedtog også en revideret strategi for bekæmpelse af svig i 2020. GD for Energis reviderede strategi for bekæmpelse af svig bygger på Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig og en specifik risikovurdering, der foretages internt for at afdække de områder, der er mest sårbare over for svig, den allerede indførte kontrol, og de nødvendige foranstaltninger for at forbedre kapaciteten i GD for Energi med hensyn til at forebygge, afsløre og rette op på svig.

ACER-forordningen såvel som de kontraktbestemmelser, der gælder for offentlige indkøb, sikrer, at audit og kontrol på stedet kan foretages af Kommissionen, herunder OLAF, under anvendelse af de standardbestemmelser, som OLAF anbefaler.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB 23

fra EFTA-lande 24

fra kandidatlande 25

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

02 10 06 og 02 03 02

JA/NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Strategiske europæiske investeringer — agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER)

ACER

År
2023

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Budgetafsnit 1:

Forpligtelser

(1)

0.690

0.994

1.380

1.614

1.918

6.596

Betalinger

(2)

0.690

0.994

1.380

1.614

1.918

6.596

Budgetafsnit 2:

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Budgetafsnit 3:

Forpligtelser

(3a)

Betalinger

(3b)

Bevillinger I ALT
for ACER

Forpligtelser

=1+1a +3a

0.690

0.994

1.380

1.614

1.918

6.596

Betalinger

=2+2a

+3b

0.690

0.994

1.380

1.614

1.918

6.596

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
GD: ENER
• Menneskelige ressourcer		0.152	0.304	0.304	0.456	0.760	1.976
• Andre administrationsudgifter
I ALT GD ENER	Bevillinger

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0.152

0.304

0.304

0.456

0.760

1.976

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	0.842	1.298	1.684	2.070	2.678	8.572
	Betalinger	0.842	1.298	1.684	2.070	2.678	8.572

3.2.2.Anslåede virkninger for ACER's bevillinger

–X Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater

⇩

År
n

År
n+1

År
n+2

År
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 26

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 27

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

3.2.3.Anslåede virkninger for ACER's menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Sammenfatning

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
2023

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

0.456

0.760

0.912

1.064

1.216

4.408

Midlertidigt ansatte (AST)

Midlertidigt ansatte (AST/SC)

0.152

0.152

0.304

0.304

0.456

1.368

Kontraktansatte

0.082

0.082

0.164

0.246

0.246

0.820

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0.690

0.994

1.380

1.614

1.918

6.596

Personalebehov (fuldtidsækvivalenter):

År
2023

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

3

6

7

8

10

10

Midlertidigt ansatte (AST)

Midlertidigt ansatte (AST/SC)

1

2

3

4

5

5

Kontraktansatte (ansættelsesgruppe IV)

1

2

3

3

6

6

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

5

10

13

15

21

21

Heraf finansieres via EU's bidrag 28 :

År
2023

År
2024

År
2025

År
2026

År
2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

3

5

6

7

8

8

Midlertidigt ansatte (AST)

Midlertidigt ansatte (AST/SC)

1

1

2

2

3

3

Kontraktansatte (ansættelsesgruppe IV)

1

1

2

3

3

3

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

5

7

10

12

14

14

Den planlagte ansættelsesdato for fuldtidsækvivalenterne er den 1. januar i det pågældende år.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

		År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027
·Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 og 20 01 02 02 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		1	2	2	3	5
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)

• Eksternt personale (i årsværk) 29
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
Budgetpost(er) (angiv nærmere) 30	- i hovedsædet 31
	- i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
I ALT		1	2	2	3	5

Der er tale om nye opgaver, for hvilke der p.t. ikke er ansat personale i GD for Energi. Personalebehovet kan muligvis dækkes ved hjælp af interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

–X Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Gør rede for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og de beløb, der er tale om.

–"Fit for 55" -initiativerne blev ikke taget i betragtning, da udgiftsområderne i FFR blev beregnet. Da dette specifikke initiativ er nyt, vil det kræve omprogrammering både for så vidt angår budgetposten til ACER og den budgetpost, der skal støtte den yderligere arbejdsbyrde i GD for Energi. I det omfang de budgetmæssige virkninger af de yderligere menneskelige ressourcer til ACER ikke kan dækkes af gebyrer eller af det nuværende EU-bidrag, vil de blive dækket ved omfordeling fra andre budgetposter, der forvaltes af GD for Energi, for så vidt angår ikkegebyrfinansierede ekstra fuldtidsækvivalenter, navnlig fra CEF-energiprogrammets budgetpost 02 03 02, dog uden at skabe præcedens for anvendelsen af CEF-midler.

–◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 32 .

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

	År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–◻ for andre indtægter

– ◻ Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 33
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
Artikel …

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

BILAG
til FINANSIERINGSOVERSIGTEN

Forslagets/initiativets betegnelse:

Gasforordningen (herunder ændringer af ACER-forordningen)

1. PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER

2. ANDRE ADMINISTRATIONSUDGIFTER

3. ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER I ALT

4. ANVENDTE METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGSOVERSLAG

4.1. Menneskelige ressourcer

4.2. Andre administrationsudgifter

Finansieringsoversigten skal være ledsaget af dette bilag, når høringen af andre tjenestegrene påbegyndes.

Datatabellerne er brugt som kilde til tabellerne i finansieringsoversigten. De er udelukkende til intern brug i Kommissionen.

1. Personaleomkostninger

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme		2023		2024		2025		2026		2027		2028		2029		2030
		Årsværk	Bevillinger	Årsværk	Bevillinger	Årsværk	Bevillinger	Årsværk	Bevillinger	Årsværk	Bevillinger	Årsværk	Bevillinger	Årsværk	Bevillinger	Årsværk	Bevillinger
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 - i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer	AD	1	0.152	2	0.304	2	0.304	3	0.456	5	0.760
	AST
20 01 02 03 - EU-delegationer	AD
	AST
• Eksternt personale 34
20 02 01 og 20 02 02 – Eksternt personale – i hovedsædet og Kommissionens repræsentationskontorer	KA
	UNE
	V
20 02 03 – Eksternt personale - EU-delegationer	KA
	LA
	UNE
	V
	JMD
Andre budgetposter (angiv nærmere)
Subtotal HR – UDGIFTSOMRÅDE 7		1	0.152	2	0.304	2	0.304	3	0.456	5	0.760

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7

i den flerårige finansielle ramme

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

Årsværk

Bevillinger

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

01 01 01 01 Indirekte forskning 35

01 01 01 11 Direkte forskning

Andet (bedes angivet nærmere)

AST

• Eksternt personale 36

Eksternt personale finansieret over aktionsbevillinger (tidligere BA-poster).

- i hovedsædet

UNE

- i EU-delegationer

UNE

JMD

01 01 01 02 Indirekte forskning

01 01 01 12 Direkte forskning

Andet (bedes angivet nærmere) 37

UNE

Andre budgetposter relateret til menneskelige ressourcer (angiv nærmere)

Subtotal HR – uden for UDGIFTSOMRÅDE 7

Menneskelige ressourcer i alt (alle FFR-udgiftsområder)

0.152

0.304

0.456

0.760

2. Andre administrationsudgifter

XForslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	År n 38	År n+1	År n+2	År n+3	År n+4	År n+5	År n+7	I alt
I hovedsædet eller inden for EU's område:
20 02 06 01 — Udgifter til tjenesterejser og repræsentation
20 02 06 02 — Udgifter til konferencer og møder
20 02 06 03 — Udvalgsmøder 39
20 02 06 04 — Undersøgelser og konsultationer
20 04 — IT-udgifter (institutionelle) 40
Andre budgetposter, ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
I EU-delegationer
20 02 07 01 — Udgifter til tjenesterejser og repræsentation
20 02 07 02 — Efteruddannelse
20 03 05 — Infrastruktur og logistik
Andre budgetposter, ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
Subtotal andre — UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

i mio. EUR (tre decimaler)

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	År n 41	År n+1	År n+2	År n+3	År n+4	År n+5	År n+7	I alt
Udgifter til teknisk og administrativ bistand (omfatter ikke eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger (tidligere BA-poster):
- i hovedsædet
- i EU-delegationer
Andre forskningsrelaterede administrationsudgifter
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer 42
Institutionelle IT-udgifter til operationelle programmer 43
Andre budgetposter, ikke relateret til menneskelige ressourcer (angives hvis relevant)
Subtotal andre – Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Andre administrationsudgifter i alt (alle FFR-udgiftsområder)

3. Administrative omkostninger i alt (alle udgiftsområder i FFR)

i mio. EUR (tre decimaler)

Sammenfatning	2023	2024	2025		2026		2027	2028	2029	2030
Udgiftsområde 7 — Menneskelige ressourcer	0.152	0.304	0.304		0.456		0.760
Udgiftsområde 7 — Andre administrationsudgifter
Subtotal udgiftsområde 7	0.152	0.304	0.304		0.456		0.760
Uden for udgiftsområde 7 — Menneskelige ressourcer
Uden for udgiftsområde 7 — Andre administrationsudgifter
Subtotal andre udgiftsområder
I ALT UDGIFTSOMRÅDE 7 og Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7	0.152	0.304		0.304		0.456	0.760

Der er tale om nye opgaver. Behovet for administrationsbevillinger kan muligvis dækkes ved hjælp af en omfordeling af budgetmidler i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

4. Anvendte metoder til beregning af omkostningsoverslag

4.1 Menneskelige ressourcer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).
Kommissionens afgørelse 2010/685/EU (EUT L 293 af 11.11.2010, s. 67)
Kommissionens afgørelse 2012/490/EU (EUT L 231 af 28.8.2012, s. 16).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39)		(kun artikel 22)
Kommissionens afgørelse (EU) 2015/715 (EUT L 114 af 5.5.2015, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1)		(kun artikel 50)

ACER			År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	I ALT
Budgetafsnit 1:	Forpligtelser	(1)	0.690	0.994	1.380	1.614	1.918	6.596
	Betalinger	(2)	0.690	0.994	1.380	1.614	1.918	6.596
Budgetafsnit 2:	Forpligtelser	(1a)
	Betalinger	(2a)
Budgetafsnit 3:	Forpligtelser	(3a)
	Betalinger	(3b)
Bevillinger I ALT for ACER	Forpligtelser	=1+1a +3a	0.690	0.994	1.380	1.614	1.918	6.596
	Betalinger	=2+2a +3b	0.690	0.994	1.380	1.614	1.918	6.596

Midlertidigt ansatte (AD)	0.456	0.760	0.912	1.064	1.216	4.408
Midlertidigt ansatte (AST)
Midlertidigt ansatte (AST/SC)	0.152	0.152	0.304	0.304	0.456	1.368
Kontraktansatte	0.082	0.082	0.164	0.246	0.246	0.820
Udstationerede nationale eksperter

Forordning (EF) nr. 1775/2005	Nærværende forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2	Artikel 2
—	Artikel 3
—	Artikel 4
—	Artikel 5
—	Artikel 6
—	Artikel 7
—	Artikel 8
—	Artikel 9
—	Artikel 10
—	Artikel 11
—	Artikel 12
Artikel 3	Artikel 13
Artikel 4	Artikel 14
—	Artikel 15
Artikel 5	Artikel 16
—	Artikel 17
Artikel 6	Artikel 18
—	Artikel 19
—	Artikel 20
Artikel 7	Artikel 21
Artikel 8	Artikel 22
Artikel 9	Artikel 23
Artikel 10	Artikel 24
Artikel 11	Artikel 25
Artikel 12	Artikel 26
Artikel 13	Artikel 27
Artikel 14	Artikel 28
Artikel 15	Artikel 29
Artikel 16	Artikel 30
—	Artikel 31
Artikel 17	Artikel 32
Bilag	Bilag I

Forordning (EU) nr. 715/2009	Nærværende forordning
Artikel 1, første afsnit, indledningen	Artikel 1, første afsnit, indledningen
Artikel 1, litra a)	Artikel 1, litra a)
Artikel 1, litra b)	—
Artikel 1, litra c)	Artikel 1, litra b)
Artikel 1, andet, tredje og fjerde afsnit	Artikel 1, andet, tredje og fjerde afsnit
Artikel 2, stk. 1, indledende tekst	Artikel 2, stk. 1, indledende tekst
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 1)
Artikel 2, stk. 1, nr. 1)	Artikel 2, stk. 1, nr. 2)
Artikel 2, stk. 1, nr. 2)	Artikel 2, stk. 1, nr. 3)
Artikel 2, stk. 1, nr. 3)	Artikel 2, stk. 1, nr. 4)
Artikel 2, stk. 1, nr. 4)	Artikel 2, stk. 1, nr. 5)
Artikel 2, stk. 1, nr. 5)	Artikel 2, stk. 1, nr. 6)
Artikel 2, stk. 1, nr. 6)	Artikel 2, stk. 1, nr. 7)
Artikel 2, stk. 1, nr. 7)	Artikel 2, stk. 1, nr. 8)
Artikel 2, stk. 1, nr. 8)	Artikel 2, stk. 1, nr. 9)
Artikel 2, stk. 1, nr. 9)	Artikel 2, stk. 1, nr. 10)
Artikel 2, stk. 1, nr. 10)	Artikel 2, stk. 1, nr. 11)
Artikel 2, stk. 1, nr. 11)	Artikel 2, stk. 1, nr. 12)
Artikel 2, stk. 1, nr. 12)	Artikel 2, stk. 1, nr. 13)
Artikel 2, stk. 1, nr. 13)	Artikel 2, stk. 1, nr. 14)
Artikel 2, stk. 1, nr. 14)	Artikel 2, stk. 1, nr. 15)
Artikel 2, stk. 1, nr. 15)	Artikel 2, stk. 1, nr. 16)
Artikel 2, stk. 1, nr. 16)	Artikel 2, stk. 1, nr. 17)
Artikel 2, stk. 1, nr. 17)	Artikel 2, stk. 1, nr. 18)
Artikel 2, stk. 1, nr. 18)	Artikel 2, stk. 1, nr. 19)
Artikel 2, stk. 1, nr. 19)	Artikel 2, stk. 1, nr. 20)
Artikel 2, stk. 1, nr. 20)	Artikel 2, stk. 1, nr. 21)
Artikel 2, stk. 1, nr. 21)	Artikel 2, stk. 1, nr. 22)
Artikel 2, stk. 1, nr. 22)	Artikel 2, stk. 1, nr. 23)
Artikel 2, stk. 1, nr. 23)	Artikel 2, stk. 1, nr. 24)
Artikel 2, stk. 1, nr. 24)	Artikel 2, stk. 1, nr. 25)
Artikel 2, stk. 1, nr. 25)	Artikel 2, stk. 1, nr. 26)
Artikel 2, stk. 1, nr. 26)	Artikel 2, stk. 1, nr. 27)
Artikel 2, stk. 1, nr. 27)	Artikel 2, stk. 1, nr. 28)
Artikel 2, stk. 1, nr. 28)	Artikel 2, stk. 1, nr. 29)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 30)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 31)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 32)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 33)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 34)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 35)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 36)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 37)
—	Artikel 2, stk. 1, nr. 38)
Artikel 2, nr. 2)	Artikel 2, nr. 2)
—	Artikel 3
—	Artikel 4
Artikel 14	Artikel 5
Artikel 14, stk. 1	Artikel 5, stk. 1-2
—	Artikel 5, stk. 3
Artikel 14, stk. 3	Artikel 5, stk. 4
Artikel 14, stk. 2	Artikel 5, stk. 5
—	Artikel 6
Artikel 15	Artikel 7
Artikel 7, stk. 1-2	Artikel 7, stk. 1-2
—	Artikel 7, stk. 3
Artikel 7, stk. 3	Artikel 7, stk. 4
—	Artikel 7, stk. 4, andet afsnit
Artikel 7, stk. 4	Artikel 7, stk. 5
Artikel 7, stk. 5	Artikel 7, stk. 6
—	Artikel 8
Artikel 16	Artikel 9
Artikel 16, stk. 1-3	Artikel 9, stk. 1-3
—	Artikel 9, stk. 4
Artikel 9, stk. 4	—
Artikel 9, stk. 5	—
Artikel 17	Artikel 10
Artikel 22	Artikel 11
Artikel 21	Artikel 12
Artikel 3	Artikel 13
—	Artikel 14
Artikel 13	Artikel 15
—	Artikel 16
—	Artikel 17
—	Artikel 18
—	Artikel 19
—	Artikel 20
Artikel 4	Artikel 21
Artikel 5	Artikel 22
Artikel 5, stk. 1-4	Artikel 22, stk. 1-4
Artikel 8	Artikel 23
Artikel 8, stk. 1-stk. 3, litra f)	Artikel 23, stk. 1-stk. 3, litra f)
—	Artikel 23, stk. 3, litra g)
—	Artikel 23, stk. 3, andet afsnit
Artikel 8, stk. 4	Artikel 23, stk. 4
—	Artikel 23, stk. 4, andet afsnit
Artikel 8, stk. 5-stk. 6, litra l)	Artikel 23, stk. 5-stk. 6, litra l)
—	Artikel 23, stk. 6, litra m)
Artikel 8, stk. 7-11	Artikel 23, stk. 7-11
Artikel 8, stk. 11	Artikel 23, stk. 10
Artikel 8, stk. 12	Artikel 23, stk. 11
Artikel 9	Artikel 24
Artikel 24	Artikel 25
Artikel 10	Artikel 26
Artikel 11	Artikel 27
Artikel 12	Artikel 28
Artikel 29	Artikel 29
—	Artikel 29, litra a)
Artikel 29, litra b) og c)	Artikel 29, litra b) og c)
Artikel 18	Artikel 30
Artikel 18, stk. 1-6	Artikel 30, stk. 1-6
—	Artikel 30, stk. 7
Artikel 19	Artikel 31
Artikel 19, stk. 1	Artikel 31, stk. 1
—	Artikel 31, stk. 2
Artikel 19, stk. 2	Artikel 31, stk. 3
Artikel 19, stk. 3	Artikel 31, stk. 4
Artikel 19, stk. 4	Artikel 31, stk. 5
Artikel 19, stk. 5	Artikel 31, stk. 6
—	Artikel 31, stk. 6, andet afsnit
Artikel 20	Artikel 32
—	Artikel 33
—	Artikel 34
—	Artikel 35
—	Artikel 36
—	Artikel 37
—	Artikel 38
—	Artikel 39
—	Artikel 40
—	Artikel 41
—	Artikel 42
—	Artikel 43
—	Artikel 44
—	Artikel 45
—	Artikel 46
—	Artikel 47
—	Artikel 48
—	Artikel 49
—	Artikel 50
—	Artikel 51
	Artikel 52
Artikel 6	Artikel 53
	Artikel 53, stk. 1-15
Artikel 6, stk. 1-12	—
—	Artikel 54
	Artikel 55
Artikel 7	Artikel 55, stk. 1-3
Artikel 7, stk. 1-4	—
Artikel 23	Artikel 56
Artikel 23, stk. 1	—
—	Artikel 56, stk. 1-5
Artikel 23, stk. 6 og 7	—
Artikel 25	—
Artikel 23	Artikel 57
Artikel 58, stk. 1 og 2	Artikel 58, stk. 1 og 2
	Artikel 58, stk. 3-7
Artikel 27	Artikel 59
—	Artikel 59, stk. 1-3
Artikel 27, stk. 1 og 2	—
—	Artikel 60
Artikel 28	Artikel 61
Artikel 28, stk. 1	Artikel 61, stk. 1
—	Artikel 61, stk. 2 og 3
Artikel 28, stk. 2	—
Artikel 30	Artikel 62
Artikel 30, litra a)	—
Artikel 30, litra b)	—
Artikel 30, litra c)	—
Artikel 30, andet afsnit	—
—	Artikel 63
—	Artikel 64
—	Artikel 65
—	Artikel 66
—	Artikel 67
Artikel 31	Artikel 68
Artikel 32	Artikel 69
Bilag I	Bilag I
—	Bilag II
—	Bilag III
Bilag III	Bilag IV