EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.6.2021

COM(2021) 340 final

2021/0164(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af LETLANDS genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2021) 162 final}

2021/0164 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af LETLANDS genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Covid-19-udbruddet har haft ødelæggende konsekvenser for Letlands økonomi. I 2019 udgjorde Letlands bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) 51,0 % af gennemsnittet for EU. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2021 faldt Letlands reale BNP med 3,6 % i 2020, mens det ventes at falde med 0,3 % i 2020 og 2021 samlet set. Blandt de mere varige forhold med indvirkning på de økonomiske resultater på mellemlang sigt er navnlig overholdelse af skattereglerne, mangel på kvalificeret arbejdskraft, dårlige sundhedsresultater og svage resultater på innovationsområdet.

(2)Den 9. juli 2019 og den 20. juli 2020 rettede Rådet henstillinger til Letland som led i det europæiske semester. Rådet henstillede navnlig til at sænke beskatningen af lavtlønnede ved at flytte den over på andre kilder, især kapital og fast ejendom, og ved at forbedre overholdelsen af skattereglerne og fortsætte fremskridtene med reglerne for bekæmpelse af hvidvask af penge. Det henstillede også til at styrke det sociale sikkerhedsnet og afhjælpe den sociale udstødelse, navnlig ved at øge mindstebeløbene for indkomstoverførsler og ældrepension og indkomststøtten til personer med handicap, således at disse bliver mere tilstrækkelige, til at øge kvaliteten og effektiviteten på uddannelsesområdet, navnlig for personer med lav uddannelse og jobsøgende, herunder ved at styrke deltagelsen i erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, og til at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed, tilgængelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet. Rådet henstillede til at målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstilling, navnlig mod forskning og innovation, ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, bæredygtig transport og digital infrastruktur. Med hensyn til bekæmpelse af krisens virkninger henstillede det, at der ydes en passende indkomststøtte til de grupper, der er hårdest ramt af krisen, og at krisens følgevirkninger for beskæftigelsen afbødes, herunder gennem fleksible arbejdsordninger, aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og kvalifikationer. Endelig henstillede Rådet til at styrke ansvarligheden og effektiviteten i den offentlige sektor, navnlig hvad angår de lokale myndigheder og statsejede og kommunale virksomheder samt en forbedring af ordningen til håndtering af interessekonflikter. Kommissionen har vurderet fremskridtene med gennemførelsen af disse landespecifikke henstillinger på tidspunktet for indgivelsen af genopretnings- og resiliensplanen og har konstateret, at der er opnået væsentlige fremskridt med hensyn til henstillingerne om finanspolitik, bekæmpelse af hvidvask samt indkomststøtte og likviditetsstøtte til bekæmpelse af krisens virkninger.

(3)[I Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet 2 henstillede Rådet til medlemsstaterne i euroområdet at træffe foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til bl.a. at sikre en politisk kurs, der støtter genopretningen, samt til at forbedre konvergensen, modstandsdygtigheden og den bæredygtige og inklusive vækst yderligere. Rådet henstillede også til medlemsstaterne at styrke de nationale institutionelle rammer, sikre makrofinansiel stabilitet samt fuldføre ØMU'en og styrke euroens internationale rolle.] [Hvis Rådets henstilling ikke er vedtaget på tidspunktet for vedtagelsen af Rådets gennemførelsesafgørelse, skal betragtningen fjernes].

(4)Den 30. april 2021 indgav Letland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Det nationale ejerskab til genopretnings- og resiliensplanerne understøtter deres vellykkede gennemførelse og varige indvirkning på nationalt plan og troværdigheden på europæisk plan. Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.

(5)Genopretnings- og resiliensplanerne bør forfølge de overordnede mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2021/241, og for EU-genopretningsinstrumentet, som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/2094 3 , til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen. De bør fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at bidrage til de seks søjler, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.

(6)Gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil udgøre en koordineret investerings- og reformindsats i hele Unionen. Gennem en koordineret og samtidig gennemførelse af disse reformer og investeringer og gennemførelsen af grænseoverskridende projekter vil disse reformer og investeringer gensidigt styrke hinanden og skabe positive afsmittende virkninger i hele Unionen. Derfor vil ca. en tredjedel af facilitetens indvirkning på medlemsstaternes vækst og jobskabelse stamme fra afsmittende virkninger fra andre medlemsstater.

Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler

(7)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), og afsnit 2.1 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 udgør genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241 under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

(8)Planen omfatter en afbalanceret række af reformer og investeringer, der tager sigte på at imødegå landets vigtigste udfordringer, stimulere genopretningen efter covid-19-krisen og lægge fundamentet for landets langsigtede vækst. Planen omfatter 85 foranstaltninger til imødegåelse af Letlands vigtigste udfordringer og de politikområder, der har europæisk relevans, og dækker således alle seks søjler. Planen omfatter seks komponenter: grøn omstilling, digital omstilling, nedbringelse af ulighed, sundhed, produktivitet og retsstatsprincippet. Komponenternes mål supplerer hinanden, og reformerne fungerer som løftestang for virkningerne af de tilknyttede investeringer, navnlig ved at skabe strukturelle ændringer og øge deltagelsen og finansieringen fra den private sektor.

(9)Planen fokuserer på Letlands vigtigste udfordringer, nemlig den grønne og den digitale omstilling, social udstødelse, sundhed, regionale forskelle, digitale færdigheder og voksenuddannelse, videregående uddannelse, konvergens og produktivitetsvækst, herunder forskning og innovation og støtte til erhvervsinvesteringer, samt administrativ kapacitet, herunder skatteforvaltning, offentlige indkøb og retssystemet.

Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger

(10)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), og afsnit 2.2 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at bidrage delvist til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder finansielle aspekter heraf, som er rettet til den pågældende medlemsstat, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester.

(11)Henstillingerne vedrørende den umiddelbare finanspolitiske reaktion på pandemien kan anses for at falde uden for Letlands plan, selv om Letland generelt har reageret hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt på det umiddelbare behov for at støtte økonomien gennem finanspolitiske midler i 2020 og 2021 i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle undtagelsesklausul. Henstillingen om at nå den mellemfristede budgetmålsætning i 2020 er desuden ikke længere relevant, både på grund af udløbet af den pågældende budgetperiode og aktiveringen i marts 2020 af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul i forbindelse med pandemien.

(12)Planen indeholder et omfattende sæt af gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der bidrager til effektivt at imødegå alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, Rådet rettede til Letland som led i det europæiske semester 2019 og 2020, navnlig inden for sundhedsområdet, f.eks. sektorens modstandsdygtighed, tilgængelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet; uddannelse og kvalifikationer, f.eks. uddannelsessystemets kvalitet og effektivitet samt digitale færdigheder; social inklusion, f.eks. mindstebeløb for indkomstoverførsler; forskning og innovation; investeringer, f.eks. den grønne og den digitale omstilling, økonomisk overkommelige boliger; offentlig forvaltning og erhvervsklima.

(13)Fortsat konvergens er stadig Letlands vigtigste udfordring, når det drejer sig om at forbedre befolkningens levestandard. Reformerne og investeringerne i kvalifikationer, uddannelse, sundhed og social inklusion ventes at bidrage til at forbedre Letlands produktivitet og langsigtede inklusive vækst. Der er planlagt betydelige investeringer i form af opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger, der skal give arbejdsstyrken de nødvendige kvalifikationer, og nye økonomisk overkommelige boliger, som skal forbedre arbejdskraftens regionale mobilitet. Planen omfatter reformer og investeringer med henblik på at øge sundhedssystemets modstandsdygtighed og tilgængelighed, støtte leveringen af integrerede plejeydelser og øge sundhedsinstitutionernes tilpasningsevne i krisesituationer. Planen bidrager til at imødegå de sociale udfordringer ved yderligere at forbedre mindstebeløbene i indkomststøttesystemet gennem en ordning med årlig indeksering, hvor beløbene knyttes til udviklingen i medianindkomsten. Også andre investeringer i tilgængelighed og rehabiliteringsinfrastruktur for personer med nedsat mobilitet og handicap samt investeringer i langtidspleje for ældre skal bidrage til at gøre fremskridt med hensyn til at imødegå de aktuelle udfordringer.

(14)Planen styrker investeringerne i forskning og innovation betydeligt og støtter forskellige reformer af den offentlige forvaltning. Den letter også de socioøkonomiske omkostninger ved den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at der tages hensyn til regionale forskelle. Planen har til formål at gennemføre en væsentlig ændring af den fragmenterede forvaltning af innovationssystemet og skabe bæredygtige innovationsøkosystemer og dermed fremme større investeringer samlet set. Der er planlagt betydelige investeringer i den grønne og den digitale omstilling, herunder investeringer i energieffektivitet, modernisering af elnettet, IT-systemer i den offentlige sektor samt grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, både i den offentlige og den private sektor. Foranstaltninger til forbedring af den intermodale transportinfrastruktur i og omkring Riga skal både fremme arbejdskraftens mobilitet og bidrage til at bremse det voksende energiforbrug og drivhusgasudledningen fra personbiler. For at afhjælpe regionale forskelle er planen baseret på den administrative territoriale reform og omfatter betydelige investeringer i industriparker, kommunal transport, vejrenovering, skoler og økonomisk overkommelige boliger. Den offentlige forvaltnings ansvarlighed og effektivitet bør styrkes gennem reformer og investeringer med henblik på at bekæmpe sort økonomi og økonomisk kriminalitet og forbedre udbudssystemet og innovationen i den offentlige sektor. I kraft af planen forventes arbejdet med gennemførelsen af strategien til bekæmpelse af hvidvask fortsat gennem en reform af samarbejds-, informationsudvekslings- og uddannelsessystemerne mellem de retshåndhævende myndigheder, der er involveret i identifikation, efterforskning og retsforfølgning af økonomisk kriminalitet, samtidig med at deres tekniske kapacitet styrkes.

Bidrag til vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens

(15)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), og afsnit 2.3 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at have stor indvirkning (A-rating) med hensyn til at styrke medlemsstatens vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes.

(16)Kommissionens simuleringer viser, at planen kan øge Letlands BNP med 2 % frem mod 2026 4 . Letlands stabilitetsprogram for 2021 peger på, at planen har en klar additionalitetsvirkning, da niveauet for de offentlige investeringer forventes at ligge betydeligt over niveauet før pandemien, nemlig på gennemsnitligt 5,9 % af BNP i perioden 2021-2024 sammenlignet med 5,1 % af BNP i gennemsnit i perioden 2017-2019.

(17)Investeringer i og reformer inden for grøn og digital infrastruktur, regional udvikling, forskning og innovation samt omfattende støtteordninger for erhvervsinvesteringer vil styrke Letlands vækstpotentiale på mellemlang til lang sigt. Investeringer og ledsagende reformer af Rigas transportsystem vil styrke byens konkurrenceevne og muligheder for at tiltrække investeringer og talent. Foranstaltninger til fremme af private investeringer i vindenergi vil bidrage til at nå målene for vedvarende energi og om at blive en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi. Støtteordninger for erhvervsinvesteringer vil fremskynde Letlands bestræbelser på at øge eksportkapaciteten og produktivitetsvæksten, idet der bygges på de industrielle grundpiller — nemlig innovation, konkurrence og et stærkt og velfungerende indre marked. Letlands plan omfatter investeringer og reformer, der har til formål at styrke befolkningens kvalifikationer. Investeringer i boliger og infrastruktur i randområder vil styrke vækstmulighederne i lettiske regioner med udviklingsefterslæb. Samlet set imødegår disse foranstaltninger de udfordringer, som den lettiske økonomi længe har stået over for — lave innovationsudgifter, ringe udbredelse af moderne teknologier samt betydelige regionale forskelle.

(18)Investeringer og reformer med henblik på at forbedre den sociale inklusion og sundhedsplejen forventes at styrke den sociale samhørighed og den sociale beskyttelse. Indeksering af mindstebeløbene for indkomstoverførsler skal sikre, at ydelserne justeres årligt efter lønudviklingen, og indførelsen heraf bidrager således til ydelsernes tilstrækkelighed. Sammen med forhøjelsen af mindstebeløbet med ikke mindre end 20 % af medianindkomsten forventes disse foranstaltninger at mindske indkomstuligheden og forbedre effektiviteten af de sociale overførsler, dvs. at imødegå forhold, som henregnes til Letlands vigtigste sociale udfordringer. Desuden forventes investeringer i sundhedsinfrastruktur kombineret med en reform, der skal tiltrække flere menneskelige ressourcer til sundhedssektoren, at afhjælpe den manglende adgang til sundhedsydelser, som primært har ramt lavtlønnede og personer i yderområderne.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

(19)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), og afsnit 2.4 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen at sikre, at ingen foranstaltning (A-rating) til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 5 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade — DNSH-princippet).

(20)Den vurdering af overholdelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade, som Letland har fremlagt i sin genopretnings- og resiliensplan, er foretaget i overensstemmelse med Europa-Kommissionens tekniske vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C 58/01). Den dækker de seks miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, nemlig modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer. Miljøvirkningerne vurderes på foranstaltningsniveau, dvs. en individuel vurdering pr. reform eller investering. Letland har, hvor det er nødvendigt, foreslået gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger for at undgå væsentlig skade. Dette er især tilfældet for foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse, hvor overholdelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade er sikret ved at medtage en specifik milepæl. Investeringer i beskyttelse mod oversvømmelser skal derfor sikre nøje overholdelse af Unionens miljølovgivning og sikre, at vandområdernes tilstand ikke forringes. Moderniseringen af veje ledsages af en investering i dekarboniseret transport for at forhindre, at målet om modvirkning af klimaændringer tilsidesættes.

Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet

(21)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), og afsnit 2.5 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 37,6 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VI til forordning (EU) 2021/241. I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2021/241 er genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan for 2021-2030.

(22)Letlands genopretnings- og resiliensplan fokuserer især på bæredygtig mobilitet. Revisionen af storbyområdet i Riga og det tilhørende investeringsprogram for grønnere bymæssig offentlig transport og infrastruktur forventes i høj grad bidrage til dekarboniseringen af den lettiske transportsektor. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter også foranstaltninger, som er rettet mod forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og offentlige bygninger og virksomheder samt opgradering af elnettet. Dette ventes at bidrage til at forbedre energieffektiviteten i og reducere drivhusgasudledningen fra ejendomssektoren. Genopretnings- og resiliensplanen er tillige rettet mod tilpasning til klimaændringer som følge af investeringer i oversvømmelses- og brandsikring, som forventes at bidrage direkte til målet om tilpasning til følgerne af klimaændringer. Planen indeholder ingen foranstaltninger, som er målrettet mod biodiversitet. Nogle af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer kan imidlertid også være til gavn for bevarelsen af biodiversiteten, da klimaændringer er en af de største trusler mod biodiversiteten.

Bidrag til den digitale omstilling

(23)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), og afsnit 2.6 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 21 % af planens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VI til forordning (EU) 2021/241.

(24)De digitale foranstaltninger i planen dækker forskellige aspekter af den digitale omstilling, herunder den offentlige og den private sektor, færdigheder og konnektivitet — med fokus på at forbedre den lettiske økonomis konkurrenceevne på mellemlang og lang sigt. Ringe grundlæggende digitale færdigheder, ringe udbredelse af digitale løsninger blandt virksomhederne samt mangel på specialister inden for informations- og kommunikationsteknologi er Letlands vigtigste digitale udfordringer, som påvirker udbuddet af arbejdskraft, konkurrenceevnen, modstandsdygtigheden, brugen af offentlige e-tjenester og innovationen. Som reaktion herpå omfatter Letlands plan betydelige investeringer i grundlæggende og avancerede digitale færdigheder. Letlands plan omfatter også foranstaltninger til digital modernisering af den offentlige forvaltning og den digitale omstilling af offentlige tjenester, herunder centraliserede offentlige løsninger. Planen imødegår endvidere udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling ved at støtte virksomhedernes digitale omstilling og skabe et bedre miljø for forskning og innovation med foranstaltninger til forbedring af digitaliseringen af små og mellemstore virksomheder samt ved at skabe de nødvendige rammer for Letlands deltagelse i nettet af europæiske digitale innovationsknudepunkter. Planen indeholder foranstaltninger til udbredelse af højhastighedsbredbånd, som skal bidrage til en yderligere forbedring af den digitale infrastruktur.

Varig indvirkning

(25)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), og afsnit 2.7 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 forventes genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) at få varig indvirkning på Letland.

(26)Gennemførelsen af de planlagte reformer og investeringer forventes at medføre strukturelle forbedringer af økonomien. Navnlig reformen af forvaltningen af de videregående uddannelsesinstitutioner ventes have en varig indvirkning på kvaliteten af uddannelse og forskning i Letland. Andre foranstaltninger omfatter reformer, der skal fremme digitalisering og støtte digitale færdigheder, omorganiseringen af kommuner, en reform af skatteforvaltningen for at mindske den sorte økonomi og en centraliserings- og professionaliseringsstrategi med hensyn til udbud. Der forventes også strukturelle forbedringer fra gennemførelsen af investeringer, der har til formål at sikre højere energieffektivitet i bygninger gennem renovering, investeringer inden for digitalisering, til støtte for den administrative territoriale reform, i sundhedsinfrastrukturen for universitetshospitaler og regionale hospitaler, i infrastrukturen for leverandører af sekundære tjenesteydelser inden for ambulant behandling, såvel som i infrastrukturen for industriparker. Planens varige virkning kan også øges gennem synergier mellem planen og andre programmer, herunder dem, der finansieres gennem midler under samhørighedspolitikken, navnlig ved med grundighed at imødegå de dybt rodfæstede territoriale udfordringer og fremme en afbalanceret udvikling.

Overvågning og gennemførelse

(27)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), og afsnit 2,8 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) med hensyn til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(28)I den lettiske genopretnings- og resiliensplan lægges det til grund, at den administrative plan for gennemførelsen i Letland baseres på den eksisterende nationale ramme for gennemførelsen af midler under delt forvaltning. I planen skitseres de planlagte overvågnings- og rapporteringsprocesser, og aktører samt disses roller og ansvar for udførelsen af de interne kontrolopgaver udpeges tydeligt. Finansministeriet vil få til opgave at koordinere gennemførelsen af planen, mens statskancelliet, ressortministerierne og det centrale organ for finansiering og indgåelse af kontrakter skal sikre og overvåge gennemførelsen. Milepæle og mål er realistiske, og de foreslåede indikatorer er relevante og robuste. Foranstaltningerne i planen er til en vis grad fragmenterede, hvilket resulterer i et stort antal milepæle og mål. Der er en tendens til, at foranstaltningerne falder hen imod 2026, navnlig i forbindelse med infrastrukturinvesteringer og horisontale ordninger for erhvervsinvesteringer.

(29)Medlemsstaterne bør sikre, at finansiel støtte under faciliteten kommunikeres og anerkendes i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2021/241. Der kan anmodes om teknisk støtte i henhold til instrumentet for teknisk støtte til at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af deres plan.

Omkostninger

(30)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), og afsnit 2.9 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er begrundelsen i planen for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

(31)Letland har fremlagt individuelle udgiftsskøn for alle investeringer i genopretnings- og resiliensplanen. Omkostningsfordelingen er generelt detaljeret og velunderbygget. Skønnene er baseret på sammenligninger med tidligere investeringer af lignende art og på markeds- og prisanalyser. Vurderingen af omkostningsskønnene og de tilhørende bilag viser, at de fleste omkostninger er velbegrundede og rimelige. De beløb, der blev foreslået til finansiering, blev anset for at være passende og for i moderat grad at fastslå plausibiliteten af omkostningsskønnene. Selv om omkostningerne ved de fleste foranstaltninger anses for særdeles plausible (dvs. at skønnene ligger på et lavt til mellemhøjt niveau sammenlignet med omkostningerne ved lignende reformer eller investeringer), er der et begrænset sæt foranstaltninger, for hvilke omkostningsskønnene anses for i ringe grad at være plausible. Endelig er genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

Beskyttelse af finansielle interesser

(32)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), og afsnit 2.10 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til beskyttelse af Unionens finanser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092.

(33)Det kontrolsystem og de ordninger, der foreslås i genopretnings- og resiliensplanen, er baseret på robuste processer og strukturer, der anvendes inden for den eksisterende nationale ramme for gennemførelsen af strukturfonde. I planen udpeges aktører (organer/enheder) samt disses roller og ansvar for udførelsen af de interne kontrolopgaver tydeligt. De relevante funktioner er behørigt adskilt. Kontrolsystemet og andre relevante ordninger, herunder vedrørende indsamling og tilrådighedsstillelse af data om endelige modtagere, er tilstrækkelige.

(34)Det lettiske ministerkabinet godkendte de overordnede ordninger den 18. august 2020. Der forventes vedtaget yderligere gennemførelsesretsakter, inden gennemførelsen af planen påbegyndes. Dette forhindrede ikke vurderingen af de beskrevne processer og strukturer. De lettiske myndigheder bør give en opdatering om vedtagelsen af disse retsakter, og de relevante forpligtelser bør fastsættes i den finansieringsaftale, der skal indgås i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.

(35)Letland har anført, at der i forbindelse med eksisterende IT-værktøjer kan være behov for ændringer eller nyudvikling, f.eks. et genopretnings- og resiliensfacilitetmodul i ledelsesinformationssystemet for midler under samhørighedspolitikken, og brug for midlertidige IT-værktøjer til at opfylde specifikke forvaltnings- og rapporteringskrav, som beskrives i planen. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, litra e), i forordning (EU) 2021/241 bør Letland gennemføre denne ændring af de eksisterende IT-værktøjer for at overholde nævnte forordnings artikel 22 og bekræfte gennemførelsen i forbindelse med den første betalingsanmodning. Hvis nævnte betalingsanmodning ikke fuldt ud er baseret på funktionaliteterne i de ændrede IT-værktøjer som beskrevet i planen, bør der udarbejdes en særlig revisionsrapport om systemet. I forbindelse med denne kontrol skal der foretages en analyse af alle konstaterede svagheder og udførte eller planlagte korrigerende handlinger.

Sammenhæng

(36)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), og afsnit 2.11 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder planen i høj grad (A-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.

(37)Den lettiske genopretnings- og resiliensplan er sammenhængende med konsekvente reformer og investeringer, der gensidigt styrker hinanden, og synergier mellem de forskellige komponenter. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag De seks komponenter strukturerer investeringerne og reformerne og viser deres tematiske forbindelse og indbyrdes forbindelser godt. Der sikres sammenhæng inden for komponenterne med investeringer, der ledsager relevante reformer, samt mellem de forskellige komponenter i planen. De komponenter, der indgår i planen, udgør en fælles ramme for reformer og investeringer, som primært skal fremme produktiviteten, mindske ulighederne og fremme den grønne og den digitale omstilling. De seks komponenter er gensidigt forstærkende og sammenhængende i deres mål.

Ligestilling

(38)Med hensyn til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle indeholder planen en beskrivelse af udfordringer med hensyn til ligestilling mellem kønnene og behov hos personer med handicap. I planen redegøres der også for, hvilke investeringer der forventes at bidrage til at overvinde de identificerede udfordringer. Ifølge den lettiske genopretnings- og resiliensplan skal der gennemføres forskellige foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. For at imødekomme de særlige behov hos personer med handicap omfatter planen en foranstaltning, der skal sikre tilgængeligheden af offentlige og private bygninger. Desuden ventes alle nye køretøjer til offentlig transport at få let adgang for bevægelseshæmmede personer. Der fokuseres generelt på sårbare gruppers situation, navnlig på sundhedsområdet. Planen omfatter også foranstaltninger til forbedring af uddannelsesmulighederne for alle skolebørn. For så vidt angår ligestilling mellem kønnene omfatter planen foranstaltninger, der specifikt er rettet mod kvinders deltagelse i karrieremuligheder inden for informations- og kommunikationsteknologi med henblik på at øge kønsbalancen blandt specialister inden for dette område. Arbejdsmarkedssituationen for kvindelige jobsøgende forventes at blive forbedret ved hjælp af målrettede foranstaltninger, der i højere grad skal gøre det muligt at forene arbejdsliv og familieliv ved at skabe muligheder for telearbejde og deltidsarbejde i husstande med børn. I forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af projekter bør der sikres lige løn for arbejde af samme værdi samt mangfoldighed i ledelsen. Desuden bør projektudvælgelsen være underlagt princippet om ikkeudelukkelse og forpligtelsen til at bekæmpe enhver forskelsbehandling på grund af ikke blot køn, men også race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering.

Selvevaluering af sikkerheden

(39)Planen omfatter en generel selvevaluering af sikkerheden for hver komponent og anfører, hvilke foranstaltninger der har en sikkerhedsdimension. Selv om den lettiske selvevaluering af sikkerheden er generel, omhandler planen cybersikkerhed og andre aspekter vedrørende digital sikkerhed. Det konkluderes i selvevalueringen, at de pågældende foranstaltningers sikkerhed vil blive styrket med de planlagte investeringer.

Grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter

(40)Planen bidrager til forskellige flerlandeprojekter og planlagte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse: Via Baltica 5G-korridoren, nettet af europæiske digitale innovationsknudepunkter, den europæiske fælles datainfrastruktur og -tjeneste (gennem oprettelse af et potentielt vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse om næste generation af clouds), forbundet offentlig forvaltning, Genome Europe, de baltiske staters system til udveksling af røntgenbilleder (Baxe) samt mikroprocessor- og halvlederteknologier. Disse projekter finansieres også af andre programmer, såsom programmet for et digitalt Europa eller Connecting Europe-faciliteten, og af strukturfondene.

Høringsproces

(41)Der blev afholdt en række tematiske offentlige høringer for civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, lokale myndigheder og andre interessenter mellem december 2020 og marts 2021. Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, lokale myndigheder og andre interessenter deltog i drøftelserne om planen mellem Kommissionen og de lettiske myndigheder. Parternes forslag til planen er offentligt tilgængelige og offentliggjort sammen med planen.

(42)Det er hensigten, at interessenternes deltagelse i gennemførelsen skal etableres gennem det forvaltnings- og kontrolsystem, der anvendes til gennemførelsen af støtten under samhørighedspolitikken, hvor interessenternes repræsentanter udgør en integrerende del af overvågningsudvalget for EU-midler. For at sikre de relevante aktørers ejerskab er det afgørende at inddrage alle berørte lokale myndigheder og interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, i hele gennemførelsen af de investeringer og reformer, der indgår i planen.

Positiv vurdering

(43)Eftersom Kommissionens vurdering af Letlands genopretnings- og resiliensplan er positiv, idet den finder, at planen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, bør denne afgørelse i henhold til artikel 20, stk. 2, og samme forordnings bilag V fastsætte, hvilke reformer og investeringsprojekter der er nødvendige for gennemførelsen af planen, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af planen i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Finansielt bidrag

(44)De anslåede samlede omkostninger i Letlands genopretnings- og resiliensplan udgør 1 826 000 000 EUR. Eftersom genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241 og de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen desuden beløber sig til mindre end det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Letland, bør det finansielle bidrag, der tildeles Letlands genopretnings- og resiliensplan, være lig med de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen, uden at det berører en ajourføring af planen, som tager hensyn til det maksimale finansielle bidrag i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 18, stk. 2.

(45)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal beregningen af det maksimale finansielle bidrag til Letland ajourføres senest den 30. juni 2022. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 23, stk. 1, bør der stilles et beløb til rådighed for Letland her og nu med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis det er nødvendigt efter ajourføringen af de maksimale finansielle bidrag bør Rådet på forslag af Kommissionen uden unødigt ophold ændre denne afgørelse med henblik på at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag.

(46)Den støtte, der skal ydes, finansieres af Kommissionens låntagning på Unionens vegne, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 6 . Støtten bør udbetales i trancher, når Letland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(47)Letland har anmodet om forfinansiering på 13 % af det finansielle bidrag. Beløbet bør stilles til rådighed for Letland med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med den finansieringsaftale, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241.

(48)Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager vedrørende tildeling af EU-midler inden for rammerne af andre EU-programmer end forordning (EU) 2021/241 eller sager om forvridning af det indre markeds virkemåde, som indledes i henhold til navnlig traktatens artikel 107 og 108. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1
Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Letlands genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data, er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2
Finansielt bidrag

1.Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Letland i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 1 826 000 000 EUR. Et beløb på 1 640 779 642 EUR stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022 7 . Med forbehold for, at der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et beløb til Letland, som svarer til eller overstiger dette beløb, stilles et yderligere beløb på 185 220 358 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse mellem den 1. januar 2023 og den 31. december 2023.

2.Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Letland i trancher i overensstemmelse med bilaget. Et beløb på 237 380 000 EUR, svarende til 13 % af det finansielle bidrag, stilles til rådighed som forfinansiering. Forfinansieringen og trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed.

3.Forfinansieringen stilles til rådighed med forbehold af ikrafttrædelsen af og i overensstemmelse med den finansieringsaftale, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Forfinansieringen udlignes ved at fratrække det tilsvarende beløb i udbetalingen af trancherne.

4.Tilrådighedsstillelsen af trancherne i overensstemmelse med finansieringsaftalen er betinget af, at der er midler til rådighed, og at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om at Letland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Med forbehold for ikrafttrædelsen af de retlige forpligtelser i stk. 1, skal milepæle og mål være opfyldt senest den 31. august 2026, for at udbetalingen kan foretages.

Artikel 3
Adressat

Denne afgørelse er rettet til Republikken Letland.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2)    Afventer Rådets endelige vedtagelse efter Det Europæiske Råds godkendelse. Teksten som vedtaget af Eurogruppen den 16. december 2020 findes på: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14356-2020-INIT/da/pdf.

(3)    Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23).

(4)    Disse simuleringer afspejler NGEU's samlede indvirkning, hvilket også omfatter finansiering til REACT-EU og øget finansiering til Horisont Europa, InvestEU, Fonden for Retfærdig Omstilling, udvikling af landdistrikter og rescEU. De omfatter ikke de mulige positive virkninger af strukturreformer, som kan være væsentlige.

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(6)    EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.

(7)    Dette beløb svarer til det beløb, der er til rådighed til indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022, efter fradrag af Letlands forholdsmæssige andel af udgifterne i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnet efter metoden i nævnte forordnings artikel 11.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.6.2021

COM(2021) 340 final

BILAG

til

forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse

om godkendelse af vurderingen af Letlands genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2021) 162 final}

BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1.Beskrivelse af reformer og investeringer

A. KOMPONENT 1: KLIMAÆNDRINGER OG MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Det overordnede mål for denne komponent i den lettiske genopretnings- og resiliensplan er at bidrage til den grønne omstilling og navnlig bidrage til miljømålene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Hver delkomponent fokuserer på nogle af udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling. Delkomponent 1.1 fokuserer på bæredygtig mobilitet med henblik på at reducere emissionerne i transportsektoren, navnlig i Riga og dens periferi, ved at investere i ren offentlig transport (navnlig jernbaneinfrastruktur). Delkomponent 1.2 sigter primært mod at øge energieffektiviteten ved at støtte forskellige energirenoveringsprogrammer i offentlige og private bygninger og støtte bæredygtige energinet. Endelig bidrager delkomponent 1.3 til klimatilpasning ved at forebygge risici i forbindelse med klimaændringer såsom brande og oversvømmelser.

Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om transport, navnlig om bæredygtighed, energieffektivitet og sammenkoblinger af energi (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019). Den bidrager også til at fremskynde modne offentlige investeringsprojekter og fokusere på den grønne og digitale omstilling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi og bæredygtig transportinfrastruktur (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

A.1    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform: 1.1.1 grønnere storbytransportsystem i Riga

Det overordnede mål med foranstaltningen er at bidrage til at reducere Letlands drivhusgasemissioner med fokus på transport, som udgør den største kilde til drivhusgasemissioner (28,5 % af de samlede drivhusgasemissioner (eksklusive arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) i 2018 og 36,7 % af drivhusgasemissionerne uden for ETS). Denne foranstaltning fokuserer specifikt på storbyområdet Riga, som dækker ca. 65 % af Letlands befolkning. Et specifikt mål er at konsolidere og rationalisere det nuværende fragmenterede transportsystem for at tilskynde til anvendelse af offentlig transport.

Foranstaltningen består i en generel revision af Rigas transportsystem. Der skal etableres et multimodalt offentligt transportnet med en fælles og sammenhængende køreplan, en fælles pris- og rabatpolitik og et fælles billetsystem. Foranstaltningen skal også omfatte et omfattende investeringsprogram i ren mobilitet og infrastruktur med fokus på jernbaneløsninger (elektrificering af 81 km jernbane) og offentlig nulemissionstransport (erhvervelse af fire sporvogne med lavt gulv, 17 elbusser og syv ladestationer for elbusser, anlæg af cykelbaner). Dette skal suppleres med etablering af miljøvenlige mobilitetsknudepunkter (seks regionale og to lokale mobilitetspunkter), en uafhængig højhastighedslinje til offentlig transport og en udvidelse af sporvognslinjen med 3,5 km til støtte for multimodal transport.

Foranstaltningen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 1.2.1.1.i.I. Forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og overgang til vedvarende energiteknologier

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at forbedre bygningers energieffektivitet. Da energiforbruget i bygningssektoren tegner sig for op til 40 % af det endelige energiforbrug, forventes foranstaltningen at mindske indvirkningen på miljøet og bidrage til modvirkning af klimaændringer. Et andet mål er at reducere energiregningerne for indbyggerne og øge energiforsyningssikkerheden. Andre specifikke mål omfatter nedbringelse af energifattigdommen og støtte til beskæftigelsen. Denne foranstaltning fokuserer specifikt på ejendomme med flere lejligheder.

Foranstaltningen består af et støtteprogram for energirenovering af ejendomme med flere lejligheder. Den skal have form af et finansielt instrument (lån) med en kapitalrabat på op til 49 % af lånebeløbet. Der må kun ydes støtte til bygninger, hvor projektet forventes at opnå energibesparelser på mindst 30 %.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. september 2021 til den 31. august 2026.

Investeringer: 1.2.1.2.i. Øget energieffektivitet i erhvervslivet i form af et kombineret finansielt instrument

Det generelle mål med denne foranstaltning er at forbedre energieffektiviteten i lettiske virksomheder. Investeringer i virksomheders energieffektivitet har til formål at fremme en rationaliseret anvendelse af energiressourcer, mindske de negative indvirkninger på miljøet og klimaet samt forbedre virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og eksportkapacitet. Denne foranstaltning fokuserer specifikt på virksomheder.

Foranstaltningens første søjle består af et støtteprogram i form af et kombineret finansielt instrument (lån med et tilskud i form af en kapitalrabat). Investeringsprogrammet skal finansiere virksomheders investeringer i forbedring af energieffektiviteten, indførelse af vedvarende energiteknologier og relaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, gennemførelse af energisyn samt investering i bæredygtig transport og indførelse af nye energieffektive teknologier i produktionen. En anden søjle i foranstaltningen skal bestå af tilskud til udvikling (gennem industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser) af nye produkter og teknologier med relation til lavemissionsøkonomien, modstandsdygtighed over for klimaændringer og tilpasning.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. august 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 1 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 2 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 3 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 4 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 1.2.1.3.i.I. Forbedring af kommunale bygninger og infrastrukturer ved at fremme overgangen til vedvarende energiteknologier og forbedre energieffektiviteten

Det generelle mål med denne foranstaltning er at forbedre energieffektiviteten i lettiske kommunale bygninger. En stor del af de eksisterende kommunale bygninger var blevet opført, før varmebehovet for bygninger blev øget, og har derfor en lav energimæssig ydeevne. Mere specifikt er formålet med foranstaltningen at forbedre energieffektiviteten i lokale offentlige bygninger og infrastrukturer med henblik på at reducere det årlige primærenergiforbrug og reducere drivhusgasemissionerne. Som et supplerende mål forventes denne foranstaltning også at reducere omkostningerne til vedligeholdelse af kommunale bygninger.

Foranstaltningen består af investeringer i energieffektivitetsrenovering i bygninger, der ejes af lokale myndigheder (og blandede ejendomme, hvor kommunerne er majoritetsaktionærer), herunder bygninger til socialt boligbyggeri, sundhedspleje, uddannelse og sociale tjenester.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2025.

Investeringer: 1.2.1.4.i.I. Forbedring af energieffektiviteten i offentlige bygninger, herunder historiske bygninger

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at forbedre energieffektiviteten i den lettiske offentlige bygningsmasse. Den finder anvendelse på bygninger, der ejes af staten, herunder historiske og retslige bygninger. Foranstaltningen har til formål at forbedre deres energieffektivitet, fremme overgangen til vedvarende energi i energiproduktionen og opnå reduktioner af drivhusgasemissionerne.

Foranstaltningen består i investeringer i energieffektivitetsforbedringer i offentlige bygninger. Støtten skal sikre, at gennemførelsen af alle projekter i gennemsnit resulterer i energibesparelser på mindst 30 % under programmet.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. august 2026.

Investeringer: 1.2.1.5.i. Modernisering af eltransmissions- og distributionsnet

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at bidrage til at nå målene om klimaneutralitet ved at skabe en bæredygtig netinfrastruktur, hvor grønne teknologier, navnlig vindenergi, lettere kan udbredes. Investeringer i grøn omstilling af elektricitetsnet og digital infrastruktur er nødvendige for at tilvejebringe passende elforsyningsinfrastruktur til elektromobilitet og bæredygtig og effektiv systemdrift. Foranstaltningen forventes også at bidrage til synkroniseringen af de baltiske elektricitetssystemer med kontinentale europæiske net og målsætningerne og aktiviteterne i planen for integration af det baltiske elektricitetsmarked.

Foranstaltningen består af direkte investeringer i opgradering af elnettet, udvikling af IT-løsninger for at øge fleksibiliteten og sikkerheden i transmissionssystemet og distributionssystemet og oprettelse af bl.a. en national platform for udveksling og lagring af elektricitetsmarkedsdata og et automatiseret intelligent målersystem. Foranstaltningen skal også forbedre de lovgivningsmæssige rammer og grundforudsætningerne for at lette udbredelsen af vindkraft på land på land og mindske retsusikkerheden for investeringer i vindkraft. Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. august 2026.

Reform: 1.3.1.r. Tilpasning af katastrofehåndteringssystemer til klimaændringer, redningstjenester og hurtige reaktionstjenester

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at bidrage til klimamålene ved at styrke katastrofe- og brandredningstjenesternes indsatskapacitet. Foranstaltningen skal bidrage til klimatilpasning ved at afkorte svartiden for brandredningstjenester (inden for rammerne af en mere generel reform, der integrerer forskellige tjenester i indenrigsministeriet under ét tag). Foranstaltningen forventes også at bidrage til modvirkning af klimaændringer ved at flytte disse tjenester til nye energieffektive bygninger.

Foranstaltningen består i opførelsen af otte nye energieffektive katastrofehåndteringscentre.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2026.

Investeringer: 1.3.1.2.i. Investeringer i infrastruktur til begrænsning af oversvømmelsesrisici

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at bidrage til tilpasning til klimaændringer ved at forebygge oversvømmelser. Det skal føre til renovering af bygninger, der beskytter mere end 59 000 ha mod oversvømmelsesrisici.

Foranstaltningen består af investeringer i infrastruktur til begrænsning af oversvømmelsesrisikoen, herunder renovering af pumpestationer til poldere, genopretning af beskyttende diger og genopretning af regulerede dele af floder.

Foranstaltningen gennemføres fra den 1. januar 2022 til den 31. august 2026.

A.2    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

B. KOMPONENT 2: DIGITAL OMSTILLING

Komponenten tager fat på de vigtigste digitale udfordringer — mangel på grundlæggende og avancerede digitale færdigheder og lav digital integration af virksomhederne. Desuden omhandler komponenten alle aspekter af den digitale omstilling — den offentlige og den private sektor, færdigheder og konnektivitet. Investeringerne fokuserer primært på infrastruktur og tjenesteydelser.

Komponentens mål er at bidrage til den digitale omstilling af samfundet og økonomien, herunder genopretningen efter covid-19-krisen, ved at udvikle den nødvendige infrastruktur, kapacitet og færdigheder forbedre effektiviteten, de digitale processer og dataforvaltningen i den offentlige forvaltning yde støtte til virksomhedernes digitale omstilling og forbedre konnektiviteten.

Komponenten vedrører de landespecifikke henstillinger om færdigheder og voksenuddannelse (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2019, landespecifik henstilling nr. 2 fra 2020). Det skal navnlig bidrage til at øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelse og erhvervsuddannelse med fokus på digitale færdigheder. Omskolings- og opkvalificeringsforanstaltninger for arbejdstagere og arbejdsløse er omfattet, dog uden at være rettet mod lavtuddannede (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2019). Investeringer i digital omstilling er rettet mod de investeringsrelaterede landespecifikke henstillinger (landespecifikke henstillinger nr. 3 fra 2019 og nr. 3 fra2020) — der er planlagt investeringer i IT-systemer i den offentlige sektor, grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, virksomheders digitale tilpasning og konnektivitet.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

B.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform: 2.1.1r modernisering af nationale processer og tjenester og digital omstilling

Formålet med foranstaltningen er at modernisere den offentlige forvaltning og dens tjenester ved hjælp af digital omstilling med fokus på den offentlige forvaltnings vigtige funktioner, processer og tjenester, som endnu ikke er blevet digitaliseret, er ved at blive udviklet eller styrket væsentligt. Den anden søjle består af moderniseringsforanstaltninger, som er knyttet til behandlingen af vigtige datasæt fra den offentlige forvaltning og dermed baner vejen for gennemførelsen af dataforvaltningsreformen.

Reformen består i at opbygge den fælles IKT-konceptuelle arkitektur for offentlige forvaltningstjenester og deres forvaltningsstøtte, definere kvalitative og kvantitative parametre for tjenester. Gennemførelsen af reformen koordineres og forvaltes af den nationale IKT-forvaltningsorganisation, mens gennemførelsen af de specifikke opgaver i forbindelse med gennemførelsen af reformen varetages af den myndighed, der er ansvarlig for hver opgave.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2022.

Investeringer: 2.1.1.1i. Modernisering af administrationen og digital omstilling af tjenester, herunder erhvervsklima

Formålet med foranstaltningen er at omdanne de offentlige forvaltningstjenester og deres leveringsprocesser med henblik på en effektiv gennemførelse af den digitale omstilling af økonomien. Det skal ske gennem anvendelse af innovative teknologier og tilgange, herunder kunstig intelligens og maskinlæringsløsninger, samt ved at indføre en databaseret fremsyns- og beslutningstagningstilgang til service- og processtyring og sikre fuld gennemførelse af engangsprincippet.

Foranstaltningen består af investeringer i 11 individuelle systemer eller løsninger: 1) digitale elementer i valgprocessen, 2) procedurer for tilsyn med civilbeskyttelse og brandsikkerhed 3) processer til overvågning af den offentlige sikkerhed, 4) processer til beskyttelse af biblioteker, museer og kulturmonumenter; 5) informationsrumsovervågningsprocesser; 6) bæredygtige offentlige medier, 7) registreringsprocesser for veterinærlægemidler 8) behandling af transport- og logistikdata i havne 9) databehandling i virksomhedsregistre 10) behandling af skatteoplysninger; og 11) databehandling i forbindelse med offentlige indkøb.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 2.1.2.r øget effektivitet og interoperabilitet i anvendelsen af nationale IKT-ressourcer

Formålet med reformen er at ændre tilgangen til IKT-levering i den offentlige forvaltning ved at centralisere udbuddet af ensartede IKT-delingstjenester i kompetencecentre, der støtter flere institutioner.

Reformen består i udvikling af centrale systemer og platforme for offentlig forvaltning og konsolidering af databehandlingsinfrastrukturtjenester, der muliggør automatisering og effektivitet i udbudsprocesserne, sikrer grænseoverskridende adgang til offentlige forvaltningstjenester og konsolidering af den offentlige forvaltnings databehandlings- og datalagringsinfrastrukturtjenester.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2022.

Investeringer: 2.1.2.1.i. Centraliserede forvaltningsplatforme og -systemer

Formålet med investeringen er at sikre, at administrationen fungerer som en enkelt organisation, hvilket vil omfatte indførelse af standardiserede støttefunktioner såsom regnskabsføring, personaleadministration, ressourceregnskab og -forvaltning.

Investeringen består af fire platforme for levering af offentlige tjenester, fem afdelings- og støttefunktionsplatforme. og seks platforme og systemer for kommunerne.

Investeringen gennemføres fra den 1. april 2022 til den 31. august 2026.

Investeringer: 2.1.2.2i. Letlands nationale cloudsammenslutning

Formålet med investeringen er at stille fælles databehandlings- og dataforvaltningsinfrastruktur og -tjenester til rådighed for den offentlige forvaltning og udvikle kompetencecentre for IKT-infrastruktur til lagring og databehandling (Letlands cloudsammenslutningsknudepunkter).

Investeringen består i oprettelsen af den lettiske cloudsammenslutning, som indeholder bestemmelser om konsolidering af den offentlige sektors datalagrings- og databehandlingskapacitet inden for rammerne af et koordineret projekt. I første omgang består det i at integrere fire leverandører af delte tjenester — Letlands radio- og tv-center, Letlands nationalbibliotek, informationscentret for indenrigsministeriet og landbrugsministeriet i den nationale cloudsammenslutning. I alt tre platforme og tjenester for levering af offentlige tjenester og syv afdelings- og støttefunktionsplatforme skal integreres i den nationale cloudsammenslutning b.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 2.1.3 udvikling af den nationale økonomi med data og digitale tjenester

Formålet med reformen er at sikre tilgængeligheden og udvekslingen af offentlige og private data og tjenester ved at skabe grundlaget for data- og platformsøkonomiens udvikling og interoperabilitet med europæiske dataområder og ved at sikre datadeling inden for EU.

Reformen består i at udvikle den offentlige sektors kapacitet til at indsamle og håndtere data og fastlægge passende forvaltningsprincipper for at sikre en one-stop-shop-tilgang til dataudveksling mellem sektorer og europæiske dataområder.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2023.

Investeringer: 2.1.3.1.i. Datatilgængelighed, -deling og -analyse

Formålet med investeringen er at fremme datadeling inden for den offentlige sektor og mellem den offentlige og den private sektor, indførelse af engangsprincippet og deling af data på nationalt og europæisk område.

Investeringen består i at skabe dataindlæsnings- og genopretningsløsninger med høj tilgængelighed og et sæt dataobjekter fra sektorerne uddannelse, erhvervsliv, statsborgerskab og identitetsdokumenter (senest i 2023) og fra socialforsikring og -sikkerhed. jord og fast ejendom og skattesektorer (inden 2026).

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 2.2.1.r etablering af hele den digitale omstillingscyklus for virksomheder med regional dækning

Formålet med reformen er at oprette et europæisk digitalt innovationsknudepunkt (EDIH), sikre dets regionale tilstedeværelse gennem regionale kontaktpunkter og skabe et fælles og koordineret støtteøkosystem for at lette den digitale omstilling af kommercielle aktiviteter.

Reformen består i at etablere EDIH, en fælles platform/økosystem, der understøtter digital omstilling som en kvikskranke, og etablere et testsystem for digital modenhed. sikre, at de regionale kontaktpunkter leverer følgende nye støttefunktioner til digital omstilling: test af den digitale modenhed i regionerne adgang til afprøvning og pilotforsøg mentorordninger og uddannelse i digitale færdigheder.

Reformen gennemføres senest den 30. september 2022.

Investeringer: 2.2.1.1i. Støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter

Formålet med investeringen er at fremme virksomhedernes digitale omstilling ved at tilbyde skræddersyede støtteforanstaltninger baseret på virksomhedernes identificerede digitaliseringsbehov.

Investeringen består i at give virksomhederne en digital modenhedstest uddannelse af virksomhedsrepræsentanter, identificering af investerings- og infrastrukturbehov og fremme af international synlighed.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 5 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 6 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 7 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 8 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 2.2.1.2.i. Støtte til digitalisering af processer i kommercielle aktiviteter

Formålet med investeringen er at fremme øget produktivitet gennem målrettede investeringer af ressourcer og at skabe større merværdi i forretningsprocesserne.

Investeringen består af en tilskudsordning til digitalisering af processer og funktioner i virksomheder. Der kan ydes støtte til erhvervelse af it-løsninger, både software og hardware, erhvervelse af sensorer, indkøb af IT-udstyr, IT-infrastruktur og gennemførelse af digitale integrationsprocesser.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

Investeringer: 2.2.1.3.i. Støtte til indførelse af nye produkter og tjenesteydelser i erhvervslivet

Formålet med investeringen er at fremme skabelsen af nye højteknologiske digitale produkter og tjenester.

Investeringen består af en tilskudsordning for indførelse af moderne automatiserings-, robotiserings- og arbejdsstyringsværktøjer i fremstillings- og tjenesteudviklingsprocesserne samt støtte til indførelse af skræddersyede e-handelsløsninger. Støttede aktiviteter for nye digitale produkter og tjenester omfatter gennemførlighedsundersøgelser, industriel forskning eksperimentel udvikling, herunder prototypefremstilling og støtte til projekter under programmet for et digitalt Europa.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 9 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 10 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 11 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 12 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 2.2.1.4i. Finansielle instrumenter til fremme af de økonomiske aktørers digitale omstilling

Formålet med investeringen er at øge produktiviteten og produktionsprocessens effektivitet med henblik på at maksimere afkastet ved at støtte storstilede og produktivitetsorienterede investeringer i digitale omstillingsværktøjer. Investeringerne skal lette indførelsen af Industri 4.0-løsninger i produktionsprocesserne.

Investeringen består af en ordning for finansielle instrumenter, der yder lån med tilskudselementer til at foretage væsentlige ændringer i den samlede produktions- eller tjenesteudviklingsproces, til at digitalisere traditionelle processer i virksomheder, indføre Industri 4.0-løsninger (tingenes internet, kunstig intelligens, maskinlæring, blockchain, big data, cloud computing højtydende databehandling) til virksomhedernes kerneaktiviteter.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 13 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 14 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 15 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 16 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 2.2.1.5i. Fremme af medievirksomheders digitale omstilling

Formålet med investeringen er at lette den digitale omstilling af mediesektoren og lette medievirksomhedernes tilpasning til moderne medieforbrugstendenser i det digitale miljø.

Investeringen består af en støtteordning for investeringer i udvikling af teknologiske løsninger og forbedring af digitale færdigheder og forretningsmodeller i mediesektoren.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2026.

Reform: 2.3.1.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse

Formålet med reformen er at øge deltagelsen i voksenuddannelse til 8 % (voksne i alderen 25-64 år) senest den 31. december 2025 og gøre det lettere at nå andre mål, der er fastsat i retningslinjerne for udvikling af uddannelse for 2021-2027. Reformen skal fastlægge og styrke de retlige rammer for et bæredygtigt og socialt ansvarligt støttesystem for voksenuddannelse tilskynde virksomhederne (især SMV'er) til at give deres ansatte mulighed for at forbedre deres færdigheder og kompetencer og skabe flere muligheder og rettigheder for medarbejderne for at deltage i uddannelse.

Reformen består af de milepæle for politikudvikling, der er fastsat i retningslinjerne for uddannelsesudvikling 2021-2027, der træder i kraft. fastlæggelse af virksomhedernes ansvar for uddannelse af deres ansatte oprettelse og styring af individuelle læringskonti og pilotforsøg med tre kvalifikationsfonde.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2026.

Investeringer: 2.3.1.1.i.: Sikring af tilegnelse af højtudviklede IT-færdigheder

Formålet med investeringen er at øge antallet af specialister med digitale færdigheder på højt niveau (DESI-niveau 3-5) betydeligt, som er i stand til at anvende højteknologisk viden og teknologiintensive nye produkter og tjenester til udvikling af nye produkter og tjenester i forskellige sektorer inden for de næste seks år.

Investeringen består i at udvikle ca. 20 uddannelsesmoduler for højtudviklede digitale færdigheder inden for kvanteteknologier, højtydende databehandling og sprogteknologier, der skal indgå i formelle uddannelsesprogrammer og voksenuddannelsesprogrammer.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 2.3.1.2.i. Udvikling af virksomheders digitale færdigheder

Formålet med investeringen er at øge virksomhedernes digitale færdigheder.

Investeringen består i, at de europæiske digitale innovationsknudepunkter i samarbejde med sektorsammenslutninger, uddannelsesinstitutioner og de eksisterende regionale erhvervscentre tilbyder uddannelse i grundlæggende digitale færdigheder på mellemniveau og højt niveau.

Investeringen skal gennemføres senest den 30. juni 2024 med henblik på uddannelse af mentorer for digitale færdigheder og senest den 30. juni 2026 med henblik på uddannelse i digitale færdigheder for ansatte i 3000 virksomheder.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 17 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 18 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 19 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 20 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringer: 2.3.1.3.i udvikling af en selvstyret uddannelsesstrategi for IKT-specialister

Formålet med investeringen er at udvikle en ny tilgang til forberedelse af IKT-specialister ved at skabe et læringsmiljø for selvstyrede IKT-læringsskoler med henblik på at øge andelen af IKT-specialister, herunder kvinder i medarbejderstrukturen.

Investeringen består i udvikling af et læringsmiljø for selvforvaltet IKT-uddannelse og uddannelse af mindst 1000 fagfolk i selvstyret IKT-uddannelse.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 2.3.1.4.Udvikling af tilgangen med individuelle læringskonti

Formålet med investeringen er at udvikle og godkende begrebet individuelle læringskonti (ILA'er) for at stimulere voksnes deltagelse i uddannelse, navnlig ved at forbedre digitale færdigheder.

Investeringen består i at hjælpe 3 500 voksne med at erhverve digitale færdigheder gennem individuelle læringskonti. Dette skal gennemføres ved at stille de bedste digitale læringsværktøjer til rådighed anvendelse af specialiserede løsninger til maskinoversættelse af høj kvalitet og andre teknologier inden for kunstig intelligens med inddragelse af uddannelseseksperter i validering og tilpasning af lokalt indhold.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 2.3.r digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og forvaltningen

Målet med reformen er som minimum at nå et niveau for grundlæggende digitale færdigheder for 54 % af indbyggerne i alderen 16-74 år.

Reformen består af en udvikling af en fælles ramme for vurdering af grundlæggende digitale færdigheder, identifikation og planlægning af uddannelsesbehov og vurdering.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2022 i forbindelse med fastlæggelse af rammen, den 31. december 2022 for ændring af standarderne for videregående uddannelse og den 31. august 2026 med henblik på at nå målene for digital opkvalificering.

Investeringer: 2.3.2.1.i digitale færdigheder for borgere, herunder unge

Formålet med investeringen er at yde støtteforanstaltninger til erhvervelse af digitale færdigheder for borgere fra alle samfundsgrupper, navnlig unge; indførelse af en systemisk tilgang i kommunerne til udvikling af digitale færdigheder udvikling af digitale og teknologiske færdigheder hos unge uden for det formelle uddannelsessystem.

Investeringen består i udvikling af e-læringskurser i digitale selvbetjeningsfærdigheder selvuddannelse og andre digitale uddannelsesforanstaltninger på lokalt plan teknologiske innovationsaktiviteter i overensstemmelse med de fælles retningslinjer for teknologisk kreativitet med henblik på udvikling af ungdomsteknologi og innovationskapacitet kommunale programmer for unge. Investeringen har til formål at give mindst 50 000 mennesker grundlæggende digitale færdigheder og færdiggøre programmer for digitale færdigheder for unge i alle 42 kommuner.

Investeringen skal gennemføres senest den 31. december 2024 med henblik på udvikling af e-læringskurser uddannelse, teknologisk innovation og kommunale programmer skal være gennemført senest den 31. august 2026.

Investeringer: 2.3.2.2.i. Udvikling af færdigheder og kapacitet inden for digital omstilling på stats- og lokalforvaltningsområdet

Formålet med investeringen er at øge de offentlige forvaltningers kvalifikationer inden for digital omstilling og deres anvendelse af teknologier med henblik på at udvikle politikker, der passer til den digitale tidsalder.

Investeringen består i at øge de nationale myndigheders og de lokale myndigheders digitale kompetencer og kapacitet, herunder planlægning og forvaltning af digital omstilling, brug af dataanalyse, kunstig intelligens og andre moderne teknologier til modernisering af aktiviteter og tjenester, fleksibel IKT-projektstyring, anvendelse af moderne digital infrastruktur og forvaltning.

Investeringen skal gennemføres senest den 30. juni 2023 for så vidt angår rammerne for digitale færdigheder og kompetencer og senest den 31. august 2026 for at forbedre de digitale færdigheder for ansatte i den offentlige forvaltning.

Investeringer: 2.3.2.3i. Mindskelse af den digitale kløft for socialt sårbare lærende og uddannelsesinstitutioner

Formålet med investeringen er at give adgang til læringsindhold og give elever fra socialt udsatte grupper mulighed for at deltage i fjernundervisning. En ramme for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning i uddannelsesinstitutioner vil blive godkendt inden udgangen af 2021.

Investeringen består i indkøb af informations- og kommunikationsteknologisk udstyr til almene uddannelsesinstitutioner med målrettet støtte til elever fra socialt udsatte grupper, lærere og oprettelse af et "computerbibliotek" på uddannelsesinstitutioner. Investeringen gennemføres senest den 31. december 2023.

Reform 2.4.1r. Udvikling af bredbåndsinfrastruktur

Formålet med reformen er at fremme opkoblet automatiseret kørsel og støtte bæredygtig mobilitet, bl.a. ved at forbedre trafiksikkerheden gennem innovation.

Reformen består i vedtagelse af tekniske krav til opkoblet og automatiseret kørsel og vedtagelse af en fælles model for udvikling af den sidste kilometer.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2021.

Investeringer: 2.4.1.1.i. Anlæg af passiv infrastruktur på Via Baltica-korridoren med henblik på 5G-dækning

Formålet med investeringen er at etablere 5G-korridoren i overensstemmelse med 5G-handlingsplanen for Europa med indledende fokus på Via Baltica som et pilotprojekt til udvikling af andre vejstrækninger i fremtiden.

Investeringen består i at bygge passiv infrastruktur i Via Baltica-korridoren til 5G-dækning under hensyntagen til det konstaterede investeringsunderskud og behovene hos virksomheder inden for elektronisk kommunikation. På et senere udviklingsstadium forventes private investeringer at etablere aktiv infrastruktur og levere "sidste kilometer" -tjenester, herunder i synergi med Connecting Europe-faciliteten.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2025.

Investeringer: 2.4.1.2i.Udbygning af bredbåndsnet eller net med meget høj kapacitet "last mile" -infrastruktur

Formålet med investeringen er at skabe muligheder for regional udvikling og stimulere efterspørgslen efter nye digitale tjenester.

Investeringen består i at give 1500 husstande, virksomheder og socioøkonomiske drivkræfter adgang til bredbåndsnet med meget høj kapacitet.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2025.

B.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Løbenummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitive indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for færdiggørelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
27	2.1.1 Modernisering af nationale processer og tjenester og digital omstilling	Milepæl	Etablering af en ramme for ensartet forvaltning af IKT-udviklingsaktiviteter i den offentlige forvaltning	Ikrafttrædelse af de retlige rammer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	1. kvartal	2022	Forordninger fra ministerkabinettet om fælles procedurer for overvågning af IKT-udviklingsaktiviteter trådte i kraft. For at de nye regler kan finde anvendelse på alle IKT-udviklingsaktiviteter inden for rammerne af foranstaltningerne i den lettiske genopretnings- og resiliensplan (herunder kommuner), udvides anvendelsesområdet for loven om statslige informationssystemer. Hvis vedtagelsen af lovændringerne forsinkes, udstedes der midlertidig regulering som supplement til specifikke normative rammer for specifikke regler for de respektive IKT-projektaktiviteter.
28	2.1.3 Modernisering af nationale processer og tjenester og digital omstilling	Milepæl	Etablering af en normativ ramme for modtagelse af støtte inden for digital omstilling af offentlige forvaltningsprocesser og -tjenester	Ikrafttrædelse af de retlige rammer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2022	Ministerkabinetsforordningen trådte i kraft med henblik på at yde støtte til digital omstilling af offentlige forvaltningsprocesser og -tjenester
29	2.1.1.1i. Modernisering af administrationen og digital omstilling af tjenester, herunder erhvervsklima	Målsætning	Beskrivelser af udviklingen af IKT-løsninger, der er udviklet og harmoniseret		Antal	0	11	3. kvartal	2023	Konceptmodellerne for IKT-løsningerne (systemerne) skal udvikles i overensstemmelse med de vedtagne retlige rammer for IKT-forvaltning. Beskrivelser definerer IKT-udviklingsaktiviteter med henblik på at udvikle eller modernisere IKT-løsninger på følgende områder: 1) digitalt transformerede elementer i valgprocessen; 2) procedurer for tilsyn med civilbeskyttelse og brandsikkerhed 3) processer til overvågning af den offentlige sikkerhed, 4) processer til beskyttelse af biblioteker, museer og kulturmonumenter; 5) informationsrumsovervågningsprocesser; 6) bæredygtige offentlige medier, 7) registreringsprocesser for veterinærlægemidler 8) behandling af transport- og logistikdata i havne 9) databehandling i virksomhedsregistre 10) behandling af skatteoplysninger; 11) databehandling og analyse af offentlige indkøb.
30	2.1.1.1i. Modernisering af administrationen og digital omstilling af tjenester, herunder erhvervsklima	Målsætning	Levering af IKT-løsninger til moderniserede offentlige forvaltningsfunktioner (herunder systemer)		Antal	0	11	3. kvartal	2026	Den offentlige forvaltnings funktion moderniseres med følgende IKT-løsninger og -systemer, der er fuldt operationelle: 1) digitalt transformerede elementer i valgprocessen; 2) procedurer for tilsyn med civilbeskyttelse og brandsikkerhed 3) processer til overvågning af den offentlige sikkerhed, 4) processer til beskyttelse af biblioteker, museer og kulturmonumenter; 5) informationsrumsovervågningsprocesser; 6) bæredygtige offentlige medier, 7) registreringsprocesser for veterinærlægemidler 8) behandling af transport- og logistikdata i havne 9) databehandling i virksomhedsregistre 10) behandling af skatteoplysninger; 11) databehandling og analyse af offentlige indkøb.
31	2.1.r. Øget effektivitet og interoperabilitet i anvendelsen af nationale IKT-ressourcer	Milepæl	Etablering af de retlige rammer for modtagelse af støtte inden for udvikling af centrale systemer og platforme for offentlig forvaltning og konsolidering af computerinfrastrukturtjenester	Ikrafttrædelse af de retlige rammer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2022	Ikrafttrædelse af de retlige rammer for tildeling af støtte til udvikling af centrale IT-systemer og platforme for offentlig forvaltning og konsolidering af IT-infrastrukturtjenester
32	2.1.2.1i. Centraliserede forvaltningsplatforme og -systemer	Målsætning	Godkendelse af koordinerede planer for oprettelse, transformation eller ibrugtagning af centraliserede funktioner eller tjenester		Antal	0	15	1. kvartal	2023	Inden aktiviteten påbegyndes med henblik på at udvikle IKT-løsninger, skal den ansvarlige institution udarbejde og koordinere godkendelsen af den centraliserede IKT-funktion eller -tjenesteudviklingsplan (herunder med hensyn til finansiering af tjenester).
33	2.1.2.1i. Centraliserede forvaltningsplatforme og -systemer	Målsætning	Vedtagelse af harmoniserede beskrivelser af udviklingen af centraliserede IKT-løsninger		Antal	0	15	3. kvartal	2023	Den centrale platform eller systemudvikler udvikler og harmoniserer opfattelsen af udviklingen af IKT-løsninger, der skal udvikles i overensstemmelse med de retlige rammer for IKT-styring.
34	2.1.2.1i. Centraliserede forvaltningsplatforme og -systemer	Målsætning	Antal oprettede og operationelle centraliserede IKT-platforme og -systemer		Antal	0	15	3. kvartal	2026	Følgende centrale IKT-platforme eller -systemer skal være i drift: 1) platforme for levering af offentlige tjenester — 4; 2) platforme for afdelings- og støttefunktioner — 5; 3) platforme og systemer for kommunerne — 6.
35	2.1.2.2i. Letlands nationale cloudsammenslutning	Målsætning	Antal udbydere af delte tjenester, der er integreret i den nationale sammenkoblede cloud-cloud-løsninger		Antal	0	4	Q4	2024	Resultatindikatoren anses for at være opfyldt, når fire leverandører af delte tjenester (Letlands radio- og tv-center, Letlands nationalbibliotek, informationscentret for indenrigsministeriet og landbrugsministeriet) er integreret i den nationale cloudsammenslutning, hvilket sikrer interoperabilitet som minimum med hensyn til gensidig backup og tilvejebringelse af ekstra databehandlingskapacitet.
36	2.1.2.2i. Letlands nationale cloudsammenslutning	Målsætning	Offentlige forvaltningers informationssystemer, der er ændret til moderne IS-arkitektur og hostet i den nationale cloudsammenslutning		Antal	0	10	3. kvartal	2026	Målet skal opfyldes, når ti offentlige forvaltningssystemer eller -platforme er bygget eller ændret for at være i overensstemmelse med kravene til en modulopbygget og interoperabel IKT-arkitektur og effektivt anvende den nationale transformerede cloudtjenester. Systemer eller platforme, der anvender den nationale kombinerede cloud: 1) platforme og tjenester for levering af offentlige tjenester — 3 (vejledende liste: digital leveringsplatform Latvija.lv, dataaggregator, forvaltningsplatform for subsidier) 2) platforme for afdelings- og støttefunktioner — 7 (vejledende liste: Ressourceforvaltningsplatform VIRSIS, projektforvaltningsplatform MAP, platform til forvaltning af miljødata, Eksporterplatform, Administrationsplatform, Systemer inden for sundhed og velfærd).
37	2.1.3 Udvikling af den nationale økonomi for økonomiske data og digitale tjenester	Milepæl	Ikrafttrædelse af de normative rammer for modtagelse af støtte i forbindelse med omdannelsen af økonomisk dataforvaltning	Ikrafttrædelse af de retlige rammer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2022	Ikrafttrædelse af de retlige rammer for ydelse af støtte til omdannelsen af økonomisk dataforvaltning, der er harmoniseret af ministerkabinettet
38	2.1.3 Udvikling af den nationale økonomi for økonomiske data og digitale tjenester	Milepæl	Retlige rammer for driften af den nationale platform for dataudveksling	Ikrafttrædelse af de retlige rammer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2023	En vellykket gennemførelse af reformen sikres ved, at de retlige rammer, der præciserer følgende aspekter af den nationale platform, træder i kraft: 1.forvaltning af datadeling, herunder dataudvekslingsprocessen i den centrale dataudvekslingsplatform 2.de deltagende institutioners rettigheder og pligter i forbindelse med udveksling og rundsendelse af data inden for den centrale dataudvekslingsplatform 3.ensartet og lettere behandling af personoplysninger inden for den centrale dataudvekslingsplatform.
39	2.1.3.1.i. Datatilgængelighed, -deling og -analyse	Målsætning	Sektorer, for hvilke relevante datasæt er tilgængelige på den nationale dataoverførselsplatform (dataaggregeringer i miljøet)		Antal	0	6	3. kvartal	2026	Dataaggregeringsmiljøet skal give en dataindlæsnings-/genoprettelsesløsning med stor tilgængelighed og tilvejebringe et sæt dataobjekter fra følgende sektorer: 1) uddannelse; virksomhed statsborgerskab og identitetsdokumenter senest i 2023 2) social sikring og sikkerhed; jord og fast ejendom skatter senest i 2026.
40	2.2.r. Etablering af den fulde cyklus af støtte til digital omstilling til erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Det europæiske digitale innovationsknudepunkt (EDIH) er blevet oprettet	Det europæiske digitale innovationsknudepunkt (EDIH) er blevet oprettet.	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2022	EDIH skal være fuldt operationelt i overensstemmelse med prioriteterne i programmet for et digitalt Europa og være en del af netværket af et fælles europæisk digitalt innovationsknudepunkt. Det fungerer som en one-stop-shop for koordinering af virksomhedernes digitale omstilling. (Tilvejebringer en fælles tilgang og udveksling af oplysninger mellem regionale erhvervscentre, digital modenhedstest.
41	2.2.r. Etablering af den fulde cyklus af støtte til digital omstilling til erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Regionale erhvervsstøttecentre tilbyder nye støttefunktioner til digital omstilling	Regionale erhvervsstøttecentre tilbyder støttefunktioner i forbindelse med digital omstilling	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	3. kvartal	2022	De regionale erhvervsstøttecentre skal være begyndt at levere følgende nye støttefunktioner til digital omstilling: 1.Test af den digitale modenhed i regionerne 2.Adgang til afprøvning og pilotforsøg 3. Mentorordninger og uddannelse i digitale færdigheder.
42	2.2.r. Etablering af den fulde cyklus af støtte til digital omstilling til erhvervslivet med regional dækning	Milepæl	Etablering af et testsystem for digital modenhed, så virksomhederne kan identificere de foranstaltninger, som virksomhederne har brug for, og statsstøtte.	Testsystem for digital modenhed på plads	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2022	Den digitale modenhedstest er et digitalt værktøj, der er tilgængeligt på EDIH's websted, og som vurderer en virksomheds digitale modenhed i forskellige henseender og kan udfyldes af virksomheden selv eller med hjælp fra en konsulent.
43	2.2.1.1i. Støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter	Målsætning	Antal virksomheder, der støttes af det europæiske digitale innovationscenter	Ikke relevant	Støttede økonomiske aktører	0	3 500	2. kvartal	2024	Antal virksomheder, der har modtaget ikkefinansiel støtte (test af digital modenhed og mentorordninger med henblik på at skabe et kort over den digitale omstilling) fra EDIH. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
44	2.2.1.1i. Støtte til oprettelse af digitale innovationsknudepunkter og regionale kontaktpunkter	Målsætning	Antal virksomheder, der støttes af det europæiske digitale innovationsknudepunkt (EDIH)	Ikke relevant	Støttede økonomiske aktører	0	7000	2. kvartal	2026	Antal virksomheder, der har modtaget ikkefinansiel støtte (test af digital modenhed og mentorordninger med henblik på at skabe et kort over den digitale omstilling). Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
45	2.2.1.2i. Støtte til digitalisering af processer i kommercielle aktiviteter	Målsætning	Antal virksomheder, der har modtaget støtte til at digitalisere processer inden for kommercielle aktiviteter, og for hvilke resultatet af den digitale modenhedstest er forbedret i forhold til det tidligere testresultat efter modtagelse af tilskuddet og gennemførelse af projektet		Støttede økonomiske aktører/projekter	0	80	2. kvartal	2024	Målet skal gennemføres, når der er indgået en kontrakt mellem virksomheden og EDIH om modtagelse af tilskuddet, og der er observeret forbedringer af testresultatet i den gentagne digitale modenhedstest.
46	2.2.1.2i. Støtte til digitalisering af processer i kommercielle aktiviteter	Målsætning	Antal virksomheder, der har modtaget støtte til at digitalisere processer inden for kommerciel aktivitet, og for hvilke resultatet af testen af den digitale modenhed er forbedret i forhold til det tidligere testresultat efter modtagelse af tilskuddet og gennemførelse af projektet		Støttede økonomiske aktører/projekter	0	200	2. kvartal	2026	Målet skal gennemføres, når der er indgået en kontrakt mellem virksomheden og EDIH om modtagelse af tilskuddet, og der er observeret forbedringer af testresultatet i den gentagne digitale modenhedstest.
47	2.2.1.3i. Støtte til virksomhedsintroduktion af nye produkter og tjenesteydelser	Målsætning	Antal støttede projekter	Ikke relevant	Støttede økonomiske aktører/projekter	0	14 erhvervsdrivende	2. kvartal	2024	Antallet af kontrakter om tildeling af tilskud fra CFCA for gennemførte investeringer, der er betalt, forventes at udgøre op til 1 000 000 EUR. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
48	2.2.1.3i. Støtte til virksomhedsintroduktion af nye produkter og tjenesteydelser	Målsætning	Antal støttede projekter	Ikke relevant	Støttede økonomiske aktører/projekter	0	43	2. kvartal	2026	Antallet af kontrakter om tildeling af tilskud fra CFCA for gennemførte investeringer, der er betalt, forventes at udgøre op til 1 000 000 EUR. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
49	2.2.1.3i. Støtte til virksomhedsintroduktion af nye produkter og tjenesteydelser	Målsætning	Privat finansiering tiltrukket	Ikke relevant	EUR.		4 860 000	2. kvartal	2026	Tiltrukket privat finansiering fra virksomheder til indførelse af nye produkter og tjenester
50	2.2.1.4i. Finansielle instrumenter til fremme af de økonomiske aktørers digitale omstilling	Målsætning	Antal ydede lån	Ikke relevant	Støttede økonomiske aktører/projekter	0	51	2. kvartal	2024	Antal lån ydet af Altum eller med et tilskudselement (betaling af et lån eller tilskud) under programmet til digital omstilling af økonomiske aktører. Resultatindikatoren anses for at være opfyldt, når der er indgået en kontrakt mellem den økonomiske aktør og Altum om projektets gennemførelse. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
51	2.2.1.4i. Finansielle instrumenter til fremme af de økonomiske aktørers digitale omstilling	Målsætning	Antal ydede lån	Ikke relevant	Støttede økonomiske aktører/projekter	0	133	2. kvartal	2026	Antal lån ydet af Altum eller med et tilskudselement (betaling af et lån eller tilskud) under programmet til digital omstilling af økonomiske aktører. Resultatindikatoren anses for at være opfyldt, når der er indgået en kontrakt mellem den økonomiske aktør og Altum om projektets gennemførelse. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
52	2.2.1.4i. Finansielle instrumenter til fremme af de økonomiske aktørers digitale omstilling	Målsætning	Privat finansiering tiltrukket		EUR.	0	37 000 000	2. kvartal	2026	Privat finansiering fra virksomheder tiltrukket inden for rammerne af investeringen for at lette de økonomiske aktørers digitale omstilling. Det er planen, at der skal tiltrækkes private investeringer for hvert projekt på mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger, som lånet skal ydes til.
53	2.2.1.5i. Fremme af medievirksomheders digitale omstilling	Målsætning	Antal oprettede platforme og digitale løsninger	Ikke relevant	Antal	0	3	2. kvartal	2025	Tre platforme eller IT-løsninger er blevet oprettet, testet og tilgængelige for brugerne.
54	2.2.1.5i. Fremme af medievirksomheders digitale omstilling	Målsætning	Antal støttede projekter	Ikke relevant	Støttede økonomiske operatørers projekter	0	10	2. kvartal	2026	Indikatoren anses for at være opfyldt, når der er indgået en kontrakt mellem operatøren og EF-Fiskerikontrolagenturet om at opnå tilskud til gennemførelsen af projektet.
55	2.3.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Kriterier og ordninger for incitamenter og ansvar for virksomheder til at uddanne deres medarbejdere og skabe flere muligheder og rettigheder for medarbejderne til at deltage i uddannelse	Kabinetsforordningen trådte i kraft	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	Der er trådt regeringsforordninger i kraft, som fastsætter kriterier og procedurer for virksomhedernes incitamenter og ansvar i forbindelse med uddannelse af deres ansatte og skabelse af bredere muligheder og rettigheder for medarbejderne til at deltage i uddannelse.
56	2.3.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målsætning	Andel af voksne (25-64), der er involveret i voksenuddannelse i de sidste fire uger forud for undersøgelsen (%)		%	6,6	8	Q4	2025	Det mål, der skal nås inden for rammerne af planen, er fastsat på grundlag af midtvejsmålet i Letlands politikplanlægningsdokument på mellemlang sigt — Retningslinjer for uddannelsesudvikling 2021-2027, som efter planen skal godkendes af ministerkabinettet i midten af 2021 — om at øge voksnes deltagelse i uddannelse fra 6,6 % (2020) til 12 % (2027), som er at øge voksnes deltagelse i uddannelse til 8 % senest i 2025. Opfyldelsen af målet hænger direkte sammen med planlagte reformforanstaltninger til udvikling af voksenuddannelse, da den nuværende tilgang sikrer, at voksnes deltagelse i læring varierer mellem 6 % og 8 %, ikke overstiger den og ikke er stabil.
57	2.3.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Vedtagelse af kriterier, retningslinjer og støtteforanstaltninger for incitamenter og ansvar for virksomheder (navnlig SMI'er) til at uddanne deres medarbejdere	Kabinetsforordningen trådte i kraft	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2023	Kabinetsforordninger om støtteforanstaltninger (finansielle/ikkefinansielle) for at tilskynde virksomheder (navnlig SMV'er) til at udvikle deres ansattes færdigheder er trådt i kraft. Dette omfatter kriterierne for at modtage en sådan støtte og proceduren for gennemførelse af støtteforanstaltningerne med inddragelse af en bred vifte af interesserede parter (projekt "21LV06"). Der skal også udvikles et system til overvågning af gennemførelsen af støtteforanstaltninger inden for rammerne af TSI-projektet.
58	2.3.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Udvikling af begrebet kompetencefonde	Ministerkabinettets forordninger, der er trådt i kraft	Ikke relevant		Ikke relevant	4. kvartal	2023	Kabinetsforordninger for gennemførelsen af færdighedsfonde er trådt i kraft og fastlægger oprettelsen af kvalifikationsfondene og de involverede parters rettigheder og ansvar.
59	2.3.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målsætning	Pilotfinansiering af færdigheder	Oprettelse af kvalifikationsfonde	Antal	0	3	2. kvartal	2026	Tre pilotprojekter om kvalifikationsfonde i udvalgte sektorer (tre sektorer med en højere grad af parathed til en sådan social dialogbaseret tilgang er blevet gennemført, f.eks. er der gennemført generelle aftaler). Formålet med pilotprojektet er at vurdere effektiviteten af en sådan tilgang i forbindelse med Letland, herunder ved at afprøve aspekter såsom a) proportionalitet og dynamik over tid af offentlige og private saminvesteringer, b) samarbejdsmodellen mellem virksomheder og arbejdstagerorganisationer i sektorer og tilknyttede sektorer med henblik på udarbejdelse af en fælles uddannelsesordre, herunder fuld integration af "fremtidige færdigheder", c) foranstaltningens effektivitet med hensyn til at nå sine mål.
60	2.3.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Milepæl	Udvikling af metoden med individuelle læringskonti (ICA)	Ministerkabinettets forordninger, der er trådt i kraft	Ikke relevant		Ikke relevant	4. kvartal	2023	Ikrafttræden af forordninger, der specificerer fremgangsmåden for udvikling af den individuelle læringskonto, herunder: a) opstilling af kriterier for støtteberettigelse b) fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af uddannelsesudbydere.
61	2.3.r. Udvikling af en bæredygtig og socialt ansvarlig støtteramme for voksenuddannelse	Målsætning	Styring af tilgangen med individuelle læringskonti			0	1	3. kvartal	2026	Et pilotprojekt er blevet afsluttet for at vurdere etableringen af den løsning for individuelle læringskonti, der passer bedst til situationen i Letland. Pilotprojektet forventes at involvere 3500 personer, som er i færd med at oprette individuelle læringskonti og administrere disse individuelle læringskonti og lagre data om deltagere og output-skabere under projektet.
62	2.3.1.1.i. Levering af digitale færdigheder på højt niveau	Målsætning	Antal fagfolk (erhvervslivet, den akademiske verden og den offentlige sektor) og studerende med avancerede digitale færdigheder inden for kvanteteknologi, højtydende databehandling og sprogteknologier		Antal	0	3 000	3. kvartal	2026	Antal erhvervsspecialister, akademikere og forskere samt fagfolk i den offentlige sektor, studerende på videregående uddannelser og andre interessenter, der har modtaget støtte til at deltage i avancerede uddannelsesmoduler for digitale færdigheder inden for kvanteteknologier, højtydende databehandling og sprogteknologier. Det er planen, at der skal udvikles ca. 20 studiemoduler med henblik på inklusion i bachelor-, master- og ph.d.-programmer i alle tematiske grupper af uddannelser samt voksenuddannelsesprogrammer for fagfolk, der er ansat i virksomheder, og andre interessenter med en passende videnbase. Indholdet af studiemodulerne skal bestå af den hidtidige viden inden for HPC, kvanteteknologier og sprogteknologier samt resultaterne af forskning udført under ANM.
63	2.3.1.2.i. Udvikling af centrale digitale færdigheder i virksomheder	Målsætning	Antal virksomheder, som har opnået grundlæggende digitale færdigheder	Ikke relevant	Antal	0	1 286	2. kvartal	2024	Antal virksomheder, som har opnået grundlæggende digitale færdigheder. Støtteinstrumentet skal tilbyde uddannelse til 3 000 virksomheder (1286 inden andet kvartal af 2024), herunder ved hjælp af MOOC onlinekurser, samt ved at fokusere på at forbedre digitale færdigheder. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
64	2.3.1.2.i. Udvikling af centrale digitale færdigheder i virksomheder	Målsætning	Antal virksomheder, som har opnået grundlæggende digitale færdigheder (i overensstemmelse med den udelukkelsesliste, der er beskrevet i genopretnings- og resiliensplanen for overholdelse af den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01)).	Ikke relevant	Antal	0	3 000	2. kvartal	2026	Antal virksomheder, som har opnået grundlæggende digitale færdigheder. Støtteinstrumentet skal tilbyde uddannelse til 3 000 virksomheder (1286 inden andet kvartal af 2024), herunder ved hjælp af MOOC onlinekurser, samt ved at fokusere på at forbedre digitale færdigheder. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
65	2.3.1.3.i. Udvikling af en selvledsaget uddannelsesstrategi for IKT-specialister	Målsætning	Antal IKT-specialister, der er uddannet i en ikke-formel uddannelsesstrategi	Ikke relevant	Antal	0	1 000	3. kvartal	2026	Fagfolk, der deltager i selvstyret IKT-uddannelse, som har fuldført mindst én uddannelsesfase
66	2.3.1.4.i. Udvikling af tilgangen til individuelle læringskonti	Målsætning	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringsressourcer	Ikke relevant	Antal	0	1 500	4. kvartal	2024	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringsressourcer
67	2.3.1.4.i. Udvikling af tilgangen til individuelle læringskonti	Målsætning	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringsressourcer	Ikke relevant	Antal	1 500	3 500	3. kvartal	2026	Voksne, der får støtte til at tilegne sig digitale færdigheder gennem individuelle læringsressourcer
68	2.3.r. Digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og forvaltningen	Målsætning	Opkvalificering af digitale færdigheder 16-74: borgere med mindst grundlæggende digitale færdigheder.	Ikke relevant	%	43 (2020)	54	3. kvartal	2026	Andel af lettiske indbyggere med mindst grundlæggende digitale færdigheder. Opfyldelsen af målet hænger direkte sammen med de planlagte reformforanstaltninger, som omfatter både en styrkelse af strukturen på de digitale færdighedsniveauer, i, således at de kan vurderes på grundlag af en fælles tilgang, og udformning af passende uddannelsesforanstaltninger for at forbedre dem, samt at vurdere resultaterne af disse uddannelsesaktiviteter og deres relevans for de fastsatte mål.
69	2.3.r. Digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og forvaltningen	Milepæl	De normative rammer styrker og gennemfører en fælles ramme for vurdering af grundlæggende digitale færdigheder, identifikation og planlægning af uddannelsesbehov og vurdering	Regelsættet er trådt i kraft	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	Retsakter, der fastlægger en fælles ramme for vurdering af grundlæggende digitale færdigheder, identifikation og planlægning af uddannelsesbehov og vurdering på grundlag af DigiComp 2.1 er trådt i kraft.
70	2.3.r. Digitale færdigheder med henblik på den digitale omstilling af samfundet og forvaltningen	Milepæl	Der er trådt ændringer i kraft i normative retsakter om nationale standarder for videregående uddannelse, som tager sigte på at opnå resultater af digitale kompetencestudier på de tilsvarende niveauer i den lettiske referenceramme for kvalifikationer.	Det ændrede regelsæt er trådt i kraft	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	Ændringer af nationale standarder for videregående uddannelser (statsstandard for videregående akademisk uddannelse og national standard for videregående erhvervsuddannelse) er trådt i kraft. De skal fastlægge de resultater, der skal opnås med hensyn til erhvervelse af digitale kompetencer, og sikre, at de anvendes i forbindelse med udvikling, udstedelse af licenser og akkreditering af videregående uddannelsesprogrammer, forudsat at studieprogrammer, der udarbejdes, godkendes og akkrediteres efter de lovgivningsmæssige rammers ikrafttræden, omfatter sådanne opnåelige studieresultater og passende kurser eller moduler til at opnå dem.
71	2.3.2.1 Digitale færdigheder for borgerne, herunder unge	Målsætning	Antal borgere med avancerede digitale selvbetjeningsfærdigheder, som har deltaget i teknologiske innovationsaktiviteter	Ikke relevant	Antal	0	20 000	4. kvartal	2024	Antal borgere med avancerede digitale selvbetjeningsfærdigheder, som har deltaget i teknologiske innovationsaktiviteter. Tilgangen til læring af digitale selvbetjeningsfærdigheder (e-læringskursus) er blevet udviklet og gennemført, herunder udvikling og gennemførelse af de fælles retningslinjer for teknologisk kreativitet til udvikling af ungdomsteknologi og innovationskapacitet. Antallet af borgere med højtudviklede færdigheder inden for digital selvbetjening, som har deltaget i teknologiske innovationsaktiviteter. Denne tilgang til læring af digitale selvbetjeningsfærdigheder (e-læringskursus) er blevet udviklet og gennemført, herunder udvikling og gennemførelse af de fælles retningslinjer for teknologisk kreativitet med henblik på udvikling af ungdomsteknologi og innovationskapacitet.
72	2.3.2.1 Digitale færdigheder for indbyggere, herunder unge	Målsætning	Antal indbyggere med avancerede digitale selvbetjeningsfærdigheder, som har deltaget i teknologiske innovationsaktiviteter	Ikke relevant	Antal	20 000	50 000	3. kvartal	2026	Som følge af investeringen er tilgangen til læring af digitale selvbetjeningsfærdigheder (e-læringskursus) blevet udviklet og gennemført, herunder udvikling og gennemførelse af de fælles retningslinjer for teknologisk kreativitet til udvikling af ungdomsteknologi og innovationskapacitet. Mindst 40 indbyggere har deltaget i uddannelsen (ud af disse har mindst 5000 personer deltaget i selvuddannelsen) og mindst 10 personer har deltaget i teknologiske innovationsaktiviteter.
73	2.3.2.1 Digitale færdigheder for indbyggere, herunder unge	Målsætning	Antal kommuner med programmer for udvikling af digitale færdigheder for unge	Ikke relevant	Antal	0	42	3. kvartal	2026	Som følge af investeringerne havde 42 kommuner defineret og fuldt ud gennemført programmer for aktiviteter for at sikre tilegnelse og brug af digitale færdigheder inden for ungdomsarbejde, skabelse af et digitalt miljø for ungdomsarbejde og fremme af unges deltagelse i lokale forvaltningsprocesser.
74	2.3.2.2.i. Udvikling af færdigheder og kapacitet inden for digital omstilling på stats- og lokalforvaltningsområdet	Milepæl	Digital færdigheds- og kompetenceramme udviklet inden juni 2023		Ikke relevant	Ikke relevant		2. kvartal	2023	Den offentlige forvaltnings plan og ramme for digitale færdigheder, herunder læseplaner, skal stilles til rådighed, og der skal tilrettelægges kurser på den offentlige forvaltnings mødres platform.
75	2.3.2.2.i. Udvikling af færdigheder og kapacitet inden for digital omstilling på stats- og lokalforvaltningsområdet	Målsætning	Offentligt ansatte (statslige og lokale myndigheder) med højtudviklede IT-færdigheder, herunder e-læring	Ikke relevant	Antal	Ikke relevant	25 160	4. kvartal	2024	Antal personer, der har erhvervet avancerede digitale færdigheder. Som resultat af investeringerne er der skabt rammer for generelle og specialiserede digitale kompetencer, køreplaner for kompetenceudvikling og indhold af læseplaner. afdelingen for uddannelse i digitale kompetencer og færdigheder med kompetencerammer, læseplaner og uddannelsesprogrammer, der tilrettelægges og anvendes i det fælles digitale fjernundervisningsmiljø/den offentlige forvaltnings platform anslået antal praktikanter og antal praktikanter, der har gennemført assessmentcentre (med certificering) anvendeligheden af selvforvaltet læring
76	2.3.2.2.i. Udvikling af færdigheder og kapacitet inden for digital omstilling på stats- og lokalforvaltningsområdet	Målsætning	Ansatte i den offentlige forvaltning (statslige og lokale myndigheder), som har udviklet færdigheder inden for digital omstilling, herunder e-læring	Ikke relevant	Antal	Ikke relevant	62 900	3. kvartal	2026	Antal personer, der har erhvervet avancerede digitale færdigheder. Som resultat af investeringerne er der skabt rammer for generelle og specialiserede digitale kompetencer, køreplaner for kompetenceudvikling og indhold af læseplaner. afdelingen for uddannelse i digitale kompetencer og færdigheder med kompetencerammer, læseplaner og uddannelsesprogrammer, der tilrettelægges og anvendes i det fælles digitale fjernundervisningsmiljø/den offentlige forvaltnings platform anslået antal praktikanter og antal praktikanter, der har gennemført assessmentcentre (med certificering) anvendeligheden af selvforvaltet læring
77	2.3.2.3i. Mindskelse af den digitale kløft for socialt udsatte elever og uddannelsesinstitutioner	Milepæl	Ikrafttrædelse af et regelsæt, der fastsætter procedurer for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning	Ikrafttrædelse af et regelsæt, der fastsætter procedurer for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2021	Ikrafttrædelsen af forordninger fra ministerkabinettet om kriterier og betingelser for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning for at sikre, at fjernundervisning tilrettelægges og gennemføres i alle lettiske uddannelsesinstitutioner og uddannelsesniveauer (undtagen på førskoleniveau). Uddannelsesinstitutionen skal i sine interne regler medtage en ramme for tilrettelæggelse og gennemførelse af fjernundervisning, herunder: 1. den procedure, hvorefter uddannelsesinstitutionen skal identificere, hvorvidt de lærende har adgang til tekniske midler til fjernundervisning, samt procedurerne for tilvejebringelse af disse tekniske midler, hvis de ikke er tilgængelige for lærende 2. proceduren for registrering af de studerendes deltagelse i fjernundervisning og udførelsen af de tildelte opgaver 3. i tilfælde, hvor den lærendes deltagelse i fjernundervisning ikke er mulig eller vanskeliggøres af tekniske årsager 4. procedurer til sikring af overholdelse af sikkerhedskrav under fjernundervisning og procedurerne for kommunikation med den lærendes retlige repræsentanter i tilfælde af sikkerheds- eller sundhedsrisici 5. Den procedure, hvorefter eleverne gør brug af uddannelsesinstitutionens ressourcer og infrastruktur (lokaler, biblioteker osv.) som led i fjernundervisning.
78	2.3.2.3i. Mindskelse af den digitale kløft for socialt udsatte grupper og uddannelsesinstitutioner	Målsætning	Antal IKT-udstyrsenheder for målgruppen (elever)	Ikke relevant	Antal	Ikke relevant	13 310	4. kvartal	2022	Antal IKT-udstyrsenheder, der kan lære af "computerbiblioteket", hvilket forbedrer læringseffektiviteten og mindsker ulighederne. Skolernes "computerbibliotek" giver elever og lærere, der har brug for computere, mulighed for at lære og undervise i at "låne" i løbet af deres studier, samtidig med at de arbejder på et bæredygtigt system, der skal sikre adgang til teknologi for alle elever og lærere i hele Letland.
79	2.3.2.3i. Mindskelse af den digitale kløft for socialt udsatte elever og uddannelsesinstitutioner	Målsætning	Antal IKT-udstyrsenheder for målgruppen (elever)	Ikke relevant	Antal	Ikke relevant	26 620	4. kvartal	2023	Antal IKT-udstyrsenheder, der kan lære af "computerbiblioteket", hvilket forbedrer læringseffektiviteten og mindsker ulighederne. Skolernes "computerbibliotek" giver elever og lærere, der har brug for computere, mulighed for at lære og undervise i at "låne" under deres studier, samtidig med at de arbejder på et bæredygtigt system, der skal sikre adgang til teknologi for alle elever og lærere i hele Letland.
80	2.4.r. Udvikling af bredbåndsinfrastruktur	Milepæl	Vedtagelse af tekniske krav til opkoblet og automatiseret kørsel	Vedtagelse af fælles tekniske krav	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2021	1. SJSC "Letlands statslige radio- og tv-center" identificerer de fælles tekniske krav til operatører af elektronisk kommunikation for at muliggøre opkoblet og automatiseret kørsel. Dette skal tage hensyn til operatørernes behov i samarbejde med repræsentanter for Estland, Litauen og Polen for at lette udviklingen af en opkoblet og automatiseret kørekorridor langs sporet Via Baltica, efter at udbudsudvalget har vedtaget fælles tekniske krav.
81	2.4.r. Udvikling af bredbåndsinfrastruktur	Milepæl	Vedtagelse af en fælles model for udvikling af den sidste kilometer	Vedtagelse af en fælles model for udvikling af den sidste kilometer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2021	1. På grundlag af de gennemførte undersøgelser udarbejder Trafikministeriet en udviklingsplan for den elektroniske kommunikationssektor, som skal omfatte et udkast til model. 2. Resultatet af den offentlige høring fører til en endelig afgørelse om modellen, som skal vedtages og gennemføres.
82	2.4.1.1.i. Anlæg af passiv infrastruktur på Via Baltica-korridoren med henblik på 5G-dækning	Målsætning	Adgang til optiske net på Via Baltica-strækningen	Ikke relevant	%	6,27	100	4. kvartal	2025	Indikatoren måles i procent af den samlede længde af Via Baltica-sporet. Dataene skal udledes af det arbejde, der er udført i projektet, dvs. det installerede optiske nets samlede længde.
83	2.4.1.2i. Udvikling af bredbåndsinfrastruktur eller net med meget høj kapacitet "last mile" -infrastruktur	Målsætning	Antal husstande, virksomheder, skoler, hospitaler og andre offentlige bygninger, der har adgang til bredbåndsforbindelser til et net med meget høj kapacitet	Ikke relevant	Antal	0	1 500	4. kvartal	2025	Indikatoren defineres som antallet af husstande, virksomheder, skoler, hospitaler og andre offentlige bygninger, der har adgang til bredbåndsforbindelser til et net med meget høj kapacitet som certificeret ved en kontrakt med en erhvervsdrivende inden for elektronisk kommunikation om abonnement på en servicehastighed på mindst 100 Mbps (bredbåndsnet med meget høj kapacitet (VHCN)) og har adgang til en sådan tjeneste, dvs. muligheden for at indgå en kontrakt med en forhandler for elektronisk kommunikation og begynde at modtage tjenesten inden for en vejledende måned efter tjenesteapplikationen.

C. KOMPONENT 3: MINDSKE ULIGHED

Det overordnede mål med denne komponent i den lettiske genopretnings- og resiliensplan er at tackle udfordringerne med territorial og social ulighed i Letland, som forværres af covid-19-pandemien. Komponenten har til formål at mindske ulighed ved at skabe flere job i regionerne, forbedre den regionale konnektivitet og adgangen til tjenester af høj kvalitet, tilbyde billigere boliger, forbedre skoleinfrastrukturen, hjælpe med at opkvalificere og omskole arbejdstagere og arbejdsløse, styrke det sociale sikkerhedsnet, forbedre adgangen til bygninger for personer med handicap og nye langtidsplejefaciliteter for ældre. Alle foranstaltningerne i komponenten støtter en af de to overordnede reformer — den igangværende administrative territoriale reform og minimumsindkomstreformen.

Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om social udstødelse, navnlig for at forbedre tilstrækkeligheden af mindsteindkomstydelser, minimumspensioner ved alderdom og indkomststøtte til handicappede og om kvaliteten og effektiviteten af uddannelse og erhvervsuddannelse med fokus på lavtuddannede arbejdstagere og jobsøgende (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2019). Komponenten støtter også gennemførelsen af henstillingen om at fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på udbuddet af økonomisk overkommelige boliger under hensyntagen til regionale forskelle (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019). Endelig går komponenten ind for at efterkomme henstillingen om at styrke det sociale sikkerhedsnet og afbøde krisens beskæftigelsesmæssige virkninger, herunder gennem forbedrede aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og færdigheder (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

C.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform: 3.1.1.r. Administrativ territorial reform

Det overordnede mål med denne reform er at forbedre kvaliteten af tjenesterne for indbyggerne i Letland og forbedre det lokale erhvervsklima ved at reducere antallet af administrative enheder og øge effektiviteten og tilgængeligheden af tjenesteydelser. De nedenfor beskrevne foranstaltninger (renovering og genopbygning af statslige regionale og lokale veje, kapacitetsopbygning i lokale kommuner og planlægningsregioner, der sikrer mere effektive offentlige tjenester, udvikling af infrastruktur til industriparker, økonomisk overkommelige boliger, udvikling af skoleinfrastruktur og skolebusser) er knyttet til og støtter denne reformforanstaltning.

Foranstaltningen omfatter vedtagelse af en ny kommunallov, der reviderer de lokale myndigheders funktioner og opgaver. Den nye lov skal sikre bedre forvaltning på kommunalt plan, en klarere adskillelse og kompetencefordeling mellem beslutningstagning og udøvende beføjelser og øge borgernes deltagelse i lokalsamfundenes beslutningstagning.

Mens den overordnede administrative territoriale reform vil fortsætte efter genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme, skal gennemførelsen af den specifikke reform være afsluttet senest den 31. december 2023.

Investeringer: 3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje

Det overordnede mål med denne investering er at renovere og genopbygge statslige regionale og lokale veje for at forbedre trafiksikkerheden, sikre de nye kommuners konnektivitet og forbedre borgernes adgang til job og tjenester.

Investeringsforanstaltningen består i renovering og genopbygning af 210 km statslige regionale og lokale veje i overensstemmelse med en prioriteret liste fra ministeriet for miljøbeskyttelse og regionaludvikling, der er fastlagt i samarbejde med planlægningsregioner, Letlands statsvejsnet og transportministeriet. Som ledsageforanstaltninger skal der indkøbes syv elektriske batteritog i by- og forstadsområder og 21 lavemissionskøretøjer (elektriske busser og sporvogne) som supplement til Letlands offentlige transportflåde.

Den vigtigste investeringsforanstaltning skal være gennemført senest den 31. december 2024, mens ledsageforanstaltningerne skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.2.i. Styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre tjenesternes effektivitet og kvalitet

Det overordnede formål med denne investering er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de kommunale tjenester efter omorganiseringen af de lokale forvaltninger. Kommunernes øgede kapacitet og faglige kvalifikationer forventes at sætte dem i stand til bedre at tjene borgerne.

Denne investeringsforanstaltning består i ikrafttrædelsen af en regeringsforskrift, der definerer omfanget af kommunal evaluering af tjenesteydelser, ydelse af metodologisk støtte til kapacitetsopbygning af kommunalt personale og planlægning og levering af kommunale tjenester. Desuden skal foranstaltningen identificere mangler ved de lokale myndigheders tjenester og foranstaltninger til forbedring heraf. Endelig skal foranstaltningen øge kapaciteten hos 1 300 medarbejdere i kommuner og planlægningsregioner gennem målrettet uddannelse, studiebesøg, udveksling af erfaringer, faglig vurdering og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.3.i. Investeringer i offentlig infrastruktur til udvikling af industriparker i regionerne

Det overordnede mål med denne investering er at støtte infrastrukturen i industriområder og tiltrække investorer og virksomheder til Letlands regioner uden for Riga og bidrage til at skabe høj merværdi og eksportrelaterede job og mindske udviklingskløften mellem Riga og resten af landet.

Foranstaltningen består i, at der vedtages et støtteprogram for udvikling af industriparker og -territorier i regionerne. udbud og tildeling af kontrakter om udvikling af industriparker til specifikke støttemodtagere, som har udviklet en strategi eller forretningsplan for udvikling af industriområder eller parker undertegnelse af mindst fire hensigtserklæringer eller kontrakter med internationalt anerkendte industriparkoperatører og/eller potentielle lejere, der giver mulighed for at tiltrække/gennemføre yderligere investeringer fra den private sektor på mindst 85 700 000 EUR. Endelig omfatter foranstaltningen færdiggørelse af opførelsen af mindst fire industriparker af national betydning i regionerne, herunder etablering af de nødvendige forsyningsforbindelser (herunder opvarmning, vand og kloakering, elektricitet), fornyelse eller installation af tilkørselsveje i nærheden af industriområder samt udvikling af bygninger til kommercielle formål og tilhørende infrastruktur. Som følge af foranstaltningen skal der skabes mindst 328 nye job med gennemsnitslønninger, der overstiger gennemsnitslønnen i den pågældende økonomiske sektor.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 21 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 22 iii) Aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 23 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 24 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.4.i. Om oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje

Det overordnede mål med denne foranstaltning er at stimulere boligudbuddet, tilvejebringe økonomisk overkommelige boliger, bidrage til regional arbejdskraftmobilitet og hjælpe med at tiltrække og fastholde kvalificerede fagfolk i regionerne.

Foranstaltningen består i, at en ny retlig ramme for leje træder i kraft for at sikre en rimelig balance mellem lejernes og udlejerens interesser og for at lette bilæggelsen af lejetvister. vedtagelse af en strategi for overkommelige priser for boliger vedtagelse af en forordning om boliger med lav husleje, der definerer støttens størrelse, omfang og type og kriterier for støttemodtagerne godkendelse af projekter for mindst 700 lejligheder og opførelse af mindst 300 lejligheder inden for genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme. Den gennemsnitlige størrelse af en lejlighed er 52,125 m², og lejeloftet er vejledende på EUR 4,40/m². De godkendte projekter skal opfylde høje kvalitetskrav: bygningerne skal være næsten energineutrale, og der skal udføres passende kvalitetsprøvninger (akustiske målinger, prøvning af luftgennemtrængelighed i bygninger) på ibrugtagningstidspunktet.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.5.i. Udvikling af uddannelsesinstitutioners infrastruktur og udstyr

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre kvaliteten af de regionale skoler ved at koble investeringer sammen med optimering af skolenetværk.

Foranstaltningen består i ikrafttrædelsen af en retlig ramme, der fastsætter kvantitative og kvalitative kriterier for almene sekundærskoler, vedtagelse af mindst 20 afgørelser fra de lokale myndigheder om omorganisering af skoler og forbedring af skolernes infrastruktur. Investeringerne skal forbedre skolefaciliteterne, f.eks. hygiejnekrav i klasseværelser, ingeniørnet (herunder ventilationssystemer), tilstrækkelig og energieffektiv belysning og andre ergonomiske og moderne undervisningsmiljøløsninger. Der kan også planlægges investeringer i indkøb af informationsteknologi og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, gennemførelse af nye forbedrede læseplaner og gennemførelse af fjernundervisning og onlinelæring.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

Investeringer: 3.1.1.6.i. Indkøb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tjenester

Det overordnede formål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre kommunernes funktioner og tjenester med fokus på studerendes mobilitet og samtidig optimere skolenetværket. Et sekundært mål er at bidrage til en grønnere offentlig transport i Letland ved at investere i lavemissionskøretøjer.

Foranstaltningen består i vedtagelse af en regeringsforordning, der fastsætter betingelserne for, at kommunerne kan opnå støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer, indkøbsproces og levering af 15 lavemissionskøretøjer (elbusser) til transport af lærende i regionerne.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

Reform: 3.1.2.r. Adgang til sociale tjenester og arbejdsformidlinger til støtte for minimumsindkomstreformen

Det overordnede mål med denne reform er at mindske ulighed, forbedre det sociale sikkerhedsnet, fremme social integration og inklusion i Letland.

Foranstaltningen består af to hovedfaser. Det første skridt er vedtagelsen af en plan for forbedring af mindsteindkomststøttesystemet for 2022-2024 for at styrke metoden til beregning af minimumsindkomsten. vedtagelsen af retningslinjer for social beskyttelse og arbejdsmarkedet 2021-2027 for at fremme den sociale inklusion af befolkningen, mindske indkomstulighed og fattigdom, udvikle tilgængelige og skræddersyede sociale tjenester og fremme et højt beskæftigelsesniveau i et arbejdsmiljø af høj kvalitet vedtagelsen af en udviklingsplan for sociale tjenesteydelser 2021-2023, der har til formål at forbedre udbuddet af lokalsamfundsbaserede tjenester og vedtagelse af en plan for fremme af lige muligheder for handicappede 2021-2023, som har til formål at udvikle et integreret støttesystem, der opfylder behovene hos personer med handicap. Det andet skridt er ikrafttrædelsen af de lovgivningsmæssige ændringer, som det nationale parlament har foretaget for at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte, herunder fastsættelse af en minimumsindkomst på mindst 20 % af medianindkomsten og indførelse af en procedure for årlig positiv indeksering (fra 2023).

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2021.

Investeringer: 3.1.2.1.i. Foranstaltninger til fremme af handicappedes adgang til offentlige tjenester og beskæftigelse

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre adgangen til faciliteter, job og tjenesteydelser for personer med handicap og derved bidrage til deres sociale inklusion.

Foranstaltningen består i at udvælge 63 offentlige og kommunale bygninger og eftermontere dem for at sikre adgang til faciliteter og information for personer med funktionsnedsættelse (syn, hørelse, mobilitet og mental funktionsnedsættelse), herunder forbedring af visuel information, tilpasning og tilrådighedsstillelse af evakueringssystemer for personer med handicap, og installation af hjælpemidler såsom ramper, pander, elevatorer, letåbnende eller automatiske døre. Desuden skal foranstaltningen omfatte udvælgelse, eftermontering og forbedring af den fysiske adgang til boliger for 259 handicappede (med sværere handicap), der forbedrer deres adgang til beskæftigelse og tjenester og dermed fremmer deres menneskelige værdighed og livskvalitet. 

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Investeringer: 3.1.2.2.i. Udvikling af et prognoseværktøj

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at opgradere den makroøkonomiske modelleringskapacitet for at vurdere socialsikringssystemets langsigtede holdbarhed.

Foranstaltningen består i udbud og udvikling af økonometriske modeller og en metode til langsigtede prognoser for social støtte, herunder pensioner, udvikling af tekniske specifikationer for informationssystemet og overvågning af udviklingen af systemet. De endelige resultater skal omfatte en evalueringsrapport om den aktuelle situation en matematisk model for pensionsprognoser evalueringen af det nuværende prognoseværktøj og dets potentiale tekniske specifikationer for udvikling af et informationssystem overvågning af systemudviklingen under hele foranstaltningen.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Investeringer: 3.1.2.3.i. Resiliens og kontinuitet i langtidsplejen

Det overordnede formål med denne investeringsforanstaltning er at muliggøre overgangen fra institutionel langtidspleje til en mere lokalsamfundsbaseret plejemodel.

Foranstaltningen består i udvikling af en standardkonstruktion af nye langtidsplejefaciliteter, indgåelse af aftaler mellem velfærdsministeriet og 18 kommuner om etablering af nye pladser til langtidspleje tæt på familiemiljøet og opførelse af nye langtidsplejefaciliteter til 852 seniorer i 71 bygninger. Opførelsen af disse bygninger skal sikre højst 12 personer pr. bygning og udstyre hver bygning med anordninger, udstyr og møbler. Den nye model for langtidspleje skal sikre overgangen fra institutionel pleje til familiepleje for personer i pensionsalderen.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Investeringer: 3.1.2.4.i. Synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige revalideringstjenester med henblik på at fremme modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelser

Det overordnede formål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre den sociale inklusion og rehabilitering af personer med funktionsnedsættelse gennem udvikling og anvendelse af en ensartet servicestandard.

Foranstaltningen består i udvikling, afprøvning og vedtagelse af en erhvervsmæssig rehabiliteringsstandard, der fremmer vedligeholdelse, fornyelse og erhvervelse af ny uddannelse eller nye færdigheder med henblik på genansættelse for personer med fysiske handicap. Foranstaltningen skal også bidrage til at forbedre infrastrukturen og udstyret i bygninger, hvor der skal leveres tjenester.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2025.

Investeringer: 3.1.2.5.i. Deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer, der er i fare for at blive arbejdsløse

Det overordnede mål med denne investeringsforanstaltning er at forbedre opkvalificering og omskoling af lavtuddannede og arbejdsløse for at forbedre deres jobmuligheder på arbejdsmarkedet.

Foranstaltningen består i at udvikle et tilbud om omskoling og opkvalificering med fokus på digitale færdigheder for klienter (arbejdsløse, jobsøgende, personer med risiko for arbejdsløshed) fra det statslige arbejdsformidlingskontor (SEA), gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, udvikle digitale værktøjer til vurdering af færdigheder og opkvalificere mindst 20 450 personer. Under foranstaltningen skal agenturet fokusere på en mere dybtgående individuel tilgang baseret på resultaterne af et reformeret og tilpasset profileringssystem. Investeringen vil supplere de foranstaltninger vedrørende aktiv arbejdsmarkedspolitik, der er planlagt under samhørighedsfondene for perioden 2021-27, og som vil begynde efter udløbet af investeringerne inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen.

Gennemførelsen af investeringen skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

C.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Løbenummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for færdiggørelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
84	3.1.1.r. Administrativ territorial reform	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ny "kommunallov"	Ikrafttrædelse af den nye "kommunallov"	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2023	Ikrafttrædelsen af "kommunalloven", som skal gennemgå de lokale myndigheders funktioner og opgaver for at bringe dem i overensstemmelse med resultatet af den administrative territoriale reform (der erstatter loven om lokalforvaltning fra 19.5.1994). Den skal sikre en bedre forvaltning efter den administrative territoriale reform af kommunerne, fremme demokratisering og en klarere adskillelse af beslutningskompetencen fra den udøvende magt, etablere en klar fordeling af kompetencer og funktioner, reducere koncentrationen af beføjelser og øge deltagelsen af lokalsamfundet regelmæssigt.
85	3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje	Målsætning	Renoverede og genopbyggede regionale og lokale veje med henblik på sikker adgang til amternes administrative centre og deres tjenester og job og for at sikre, at de nye kommuner fungerer fuldt ud.	Ikke relevant	Km	0	70	Q4	2022	De statslige regionale og lokale veje er blevet renoveret og genopført for at sikre, at de administrative centre i amterne og deres tjenester og job er tilgængelige, og for at de nye kommuner kan fungere fuldt ud. Vejbygningsarbejder skal omfatte investeringer, der forbedrer trafiksikkerheden.
86	3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje	Målsætning	Renoverede og genbyggede regionale og lokale veje med henblik på sikker adgang til amternes administrative centre og deres tjenester og job og for at sikre, at de nye kommuner fungerer fuldt ud	N/A	Km	70	210	4. kvartal	2024	De statslige regionale og lokale veje er blevet renoveret og genopført for at sikre, at de administrative centre i amterne og deres tjenester og job er tilgængelige, og for at de nye kommuner kan fungere fuldt ud. Vejbygningsarbejder skal omfatte investeringer, der forbedrer trafiksikkerheden.
87	3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje	Målsætning	Indkøb af elektriske tog i by- og forstadsområdet (batterielektriske tog)	Ikke relevant	Antal	0	7	3. kvartal	2026	Levering af 7 batteridrevne nulemissionstog.
88	3.1.1.1.i. Forbedring af nettet af regionale og lokale veje	Målsætning	Stigning i antallet af elektriske transportenheder i Riga by (elbusser, sporvogne)	Ikke relevant	Antal	0	21	3. kvartal	2026	Levering af 21 nulemissionstransportenheder i byer (elbusser og sporvogne) til storbynetværket i Riga.
89	3.1.1.2.i. Styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Milepæl	Retsgrundlaget for gennemførelse af støtte til kapacitetsopbygning i lokale myndigheder er blevet vedtaget	Ministerkabinettets regler er blevet vedtaget	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	Der er vedtaget regeringsforordninger med henblik på gennemførelse af støtte til kapacitetsopbygning hos lokale myndigheder, herunder: a) definition af omfanget af og parametrene for kapacitetsopbygningen i kommunerne b) vurderinger af kommunale offentlige tjenester c) metodologisk støtte og kapacitetsopbygning d) Pilotering af metoder til planlægning og levering af kommunale offentlige tjenester.
90	3.1.1.2.i. Styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Milepæl	Færdiggørelse af vurderingen af de lokale myndigheders offentlige tjenester, identificering af mangler og foranstaltninger til afhjælpning heraf	Afslutning af vurderingen	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2024	Færdiggørelse af vurderingen af effektiviteten af leveringen af lokale offentlige tjenester i overensstemmelse med bestemmelserne i ministerkabinettets forordninger om gennemførelse af støtte til kapacitetsopbygning i lokalforvaltningen.
91	3.1.1.2.i. Styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Målsætning	Antal lokalt ansatte, der er uddannet	Ikke relevant	Antal	0	750	4. kvartal	2024	Antal ansatte i lokalforvaltningen, deres operationelle effektivitet blev forbedret, metodologisk støtte til arbejdet i kommunerne efter den administrative territoriale reform. Uddannelsesforanstaltningerne og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger er blevet gennemført på grundlag af en vurdering af tjenesterne og de lokale myndigheders kapacitet.
92	3.1.1.2.i. Styrkelse af kommunernes kapacitet til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af deres aktiviteter	Målsætning	Antal lokalt ansatte, der er uddannet	Ikke relevant	Antal	750	1 300	3. kvartal	2026	Antal ansatte i lokalforvaltningen, deres operationelle effektivitet blev forbedret, metodologisk støtte til arbejdet i kommunerne efter den administrative territoriale reform. Uddannelsesforanstaltningerne og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger er blevet gennemført på grundlag af en vurdering af tjenesterne og de lokale myndigheders kapacitet.
93	3.1.1.3.i. Investeringer i erhvervslivets offentlige infrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Milepæl	Vedtagelse af et støtteprogram til udvikling af industriparker og -territorier i regionerne	Vedtagelse af kabinetsforordninger og samordnede bistandsprogrammer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	Ministerkabinettets forordninger om betingelser og kriterier for ydelse af støtte til industriområder er blevet udarbejdet og vedtaget. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
94	3.1.1.3.i. Investeringer i erhvervslivets offentlige infrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Milepæl	Tildeling af kontrakter om udvikling af industriparker i regionerne	Tildeling af kontrakter til gennemførelse af projekterne	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2023	Tildeling af kontrakter om udvikling af industriparker i regionerne til støttemodtagere i den private sektor, som har udarbejdet en strategi for udvikling af industriparker eller forretningsplaner. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
95	3.1.1.3.i. Investeringer i erhvervslivets offentlige infrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målsætning	Hensigtserklæringer/indgåede kontrakter	Ikke relevant	Antal	0	4	Q4	2025	Mindst fire hensigtserklæringer/kontrakter indgået med internationalt anerkendte industriparkoperatører og/eller potentielle investorer ved at tiltrække/gennemføre ikke-finansielle investeringer på mindst 85 741 349 EUR. Udvælgelseskriterierne skal sikre, at de udvalgte projekter overholder den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning.
96	3.1.1.3.i. Investeringer i erhvervslivets offentlige infrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målsætning	Opførelse af industriparker/områder, hvor der udvikles offentlig infrastruktur i regionerne	Ikke relevant	Antal	0	4	Q4	2025	Opførelse af mindst fire nationale industriparker/områder, herunder etablering af nødvendige industrielle forbindelser og forøgelse af den dertil knyttede kapacitet (herunder opvarmning, vand og kloakering, elektricitet), fornyelse eller installation af tilkørselsveje i nærheden af industriområder samt udvikling af bygninger til kommercielle formål og tilhørende infrastruktur.
97	3.1.1.3.i. Investeringer i erhvervslivets offentlige infrastruktur til udvikling af industriparker og områder i regioner	Målsætning	Skabelse af nye arbejdspladser i industriparker med gennemsnitslønninger over gennemsnitslønnen i den respektive økonomiske sektor	Ikke relevant	Antal	0	328	3. kvartal	2026	Forelæggelse af en liste over job skabt af parkeringsvirksomheder eller private investorer og lønninger, der bekræfter skabelsen af nye job med lønninger over gennemsnitslønnen i den pågældende økonomiske sektor.
98	3.1.1.4.i. Om oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Lovens ikrafttræden, hvor der foretages en afvejning af lejernes og udlejeres rettigheder	Ikrafttræden af lejeloven for boliger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2021	Ikrafttrædelse af en ny retlig ramme for leje for at sikre en rimelig balance mellem lejernes og udlejerens interesser og for at fremskynde bilæggelsen af tvister om lejetiden og betaling af husleje, hvilket er særlig vigtigt for at fremme opførelsen af lejeboliger og dermed lette prisoverkommeligheden af boliger.
99	3.1.1.4.i. Om oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Vedtagelse af en strategi for overkommelige priser for boliger	Regeringen har vedtaget en strategi for boliger, prisoverkommelighed	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2022	Strategien for overkommelige priser for boliger skal omfatte handlingsretninger, politiske indikatorer og sæt af opgaver med henblik på at fremme adgangen til boliger, tilvejebringe løsninger til at yde økonomisk overkommelig støtte til husholdninger af forskellige typer og indkomstniveauer, herunder husholdninger med den laveste indkomst, og at støttemekanismer og -bestemmelser fremmer både reparation af den eksisterende boligmasse og udvikling af en ny boligmasse.
100	3.1.1.4.i. Om oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Milepæl	Regeringsforskrift om opførelse af boliger med lav husleje	Ikrafttrædelse af regeringens forordning om opførelse af boliger med lav husleje	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	3. kvartal	2022	Ministerkabinettets forordning om opførelse af boliger med lav husleje er trådt i kraft for at definere størrelsen, omfanget og typen af støtte og kriterier for støttemodtagerne.
101	3.1.1.4.i. Om oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målsætning	Antal lejligheder inden for godkendte projekter	Ikke relevant	Antal	0	300	4. kvartal	2024	Finansieringen skal være godkendt af den nationale udviklingsinstitution Altum for projekter på mindst 300 lejligheder. Som led i de godkendte projekter skal der stilles boliger til rådighed til en lav husleje (vejledende: EUR 4.40/m²). De godkendte projekter skal opfylde høje kvalitetskrav: (1) bygningen skal være en næsten energineutral bygning (2) der skal udføres passende kvalitetsprøvninger (akustiske målinger, prøvning af luftgennemtrængelighed i bygninger) på ibrugtagningstidspunktet.
102	3.1.1.4.i. Om oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målsætning	Antal lejligheder inden for godkendte projekter	Ikke relevant	Antal	300	700	Q3	2026	Finansieringen skal være godkendt af den nationale udviklingsinstitution Altum for projekter på mindst 700 lejligheder Som led i de godkendte projekter skal der stilles boliger til rådighed til en lav husleje (vejledende: EUR 4.40/m²). De godkendte projekter skal opfylde høje kvalitetskrav: (1) bygningen skal være en næsten energineutral bygning (2) der skal udføres passende kvalitetsprøvninger (akustiske målinger, prøvning af luftgennemtrængelighed i bygninger) på ibrugtagningstidspunktet.
103	3.1.1.4.i. Om oprettelse af en finansieringsfond til opførelse af boliger med lav husleje	Målsætning	Antal bebyggede lejligheder	Ikke relevant	Antal	0	300	3. kvartal	2026	Projekterne blev afsluttet med 300 lejligheder bygget og leveret i overensstemmelse med følgende specifikationer: (1) bygningen skal være en næsten energineutral bygning (2) der skal udføres passende kvalitetsprøvninger (akustiske målinger, prøvning af luftgennemtrængelighed i bygninger) på ibrugtagningstidspunktet.
104	3.1.1.5.i. Udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutionernes infrastruktur	Milepæl	Definition af anvendte kvalitative og kvantitative kriterier	De retlige rammer er trådt i kraft	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2021	Ikrafttrædelsen af en retlig ramme vedtaget af regeringen til fremme af udbuddet af uddannelse af høj kvalitet ved at fremme et omfattende udbud af uddannelsesprogrammer på regionalt plan samt ved at oprette et netværk af almene sekundæruddannelsesinstitutioner i overensstemmelse med den demografiske situation. Den retlige ramme skal fastsætte kvantitative og kvalitative minimumskriterier (såsom minimumsantallet af elever, adgang til infrastruktur osv.) for de almene uddannelsesinstitutioner på sekundærtrinnet.
105	3.1.1.5.i. Udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutionernes infrastruktur	Milepæl	Kommunalbestyrelsernes vedtagelse af beslutninger om reorganisering af mindst 20 almene uddannelsesinstitutioner på sekundærtrinnet	Kommunalbestyrelsernes vedtagelse af afgørelser	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2022	Omorganiseringsbeslutninger (fusioner, ændring af uddannelsesniveau) på mindst 20 almene sekundæruddannelsesinstitutioner vedtaget af lokale myndigheder.
106	3.1.1.5.i. Udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutionernes infrastruktur	Målsætning	Udvikling og udrustning af uddannelsesinstitutionernes infrastruktur	ikke relevant	Antal	0	20	Q3	2026	Forbedring af infrastrukturen på 20 almene uddannelsesinstitutioner oprettet af lokale myndigheder i henhold til specifikationerne: der kan blive tale om investeringer i forbedring af uddannelsesinstitutionens fysiske miljø — klasseværelser, der opfylder hygiejnekravene, genopbygning af ingeniørnetværk (herunder ventilationssystemer), sikring af tilstrækkelig og energieffektiv belysning og andre ergonomiske og moderne uddannelsesmiljøløsninger. Disse investeringer i skoleinfrastruktur under genopretnings- og resiliensfaciliteten kan også anvendes til indkøb af informationsteknologi og videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematikudstyr, til gennemførelse af nye forbedrede læseplaner og til gennemførelse af fjernundervisning og onlinelæring.
107	3.1.1.6.i. Indkøb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tjenester	Milepæl	Der er vedtaget et støtteprogram til udførelse af lokale myndigheders opgaver og indkøb af transportkøretøjer til levering af offentlige tjenesteydelser.	Ikrafttrædelse af statslig regulering	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	Ikrafttræden af kabinetsforordninger om fastsættelse af gennemførelsesbetingelser for udøvelse af lokale forvaltningsfunktioner og indkøb af køretøjer til elektrisk transport med henblik på levering af offentlige tjenester
108	3.1.1.6.i. Indkøb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tjenester	Målsætning	Finansieringsbeløb i henhold til kontrakter om indkøb af elbusser med henblik på udførelse af kommunale opgaver og offentlige tjenester	ikke relevant	Beløb (i EUR)	0	9 500 000	4. kvartal	2024	Tildeling af kontrakter om indkøb af elektriske busser til udførelse af lokale forvaltningsopgaver og offentlige tjenester til en samlet værdi af mindst 9 500 000 EUR.
109	3.1.1.6.i. Indkøb af nulemissionskøretøjer til udførelse af kommunale funktioner og tjenester	Målsætning	Antal indkøbte elbusser	Ikke relevant	Antal	0	15	Q4	2025	Levering af 15 elbusser til kommuner som støttemodtagere i forbindelse med kommunal transport af elever
110	3.1.2 adgang til sociale tjenester og arbejdsformidlinger til støtte for en minimumsindkomstreform	Milepæl	Vedtagelse af strategirammen for videreudvikling af systemet for minimumsindkomststøtte	Den strategiske ramme for videreudvikling af systemet for minimumsindkomststøtte er blevet godkendt af ministerkabinettet.	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2021	En strategisk ramme for videreudvikling af systemet for minimumsindkomststøtte er blevet udviklet og godkendt af ministerkabinettet, som mindst skal omfatte: — En plan for forbedring af minimumsindkomststøttesystemet for 2022-2024 med henblik på at styrke metoden til beregning af minimumsindkomsten — Retningslinjer for social beskyttelse og arbejdsmarkedet 2021. — 2027 at fremme den sociale inklusion af befolkningen, mindske indkomstforskelle og fattigdom, udvikle tilgængelige og skræddersyede sociale tjenester og fremme et højt beskæftigelsesniveau i et arbejdsmiljø af høj kvalitet — Udviklingsplan for sociale tjenesteydelser 2021. — 2023, der har til formål at forbedre udbuddet af lokalsamfundsbaserede tjenester Planen for fremme af lige muligheder for handicappede 2021-2023, der har til formål at udvikle et integreret støttesystem, der opfylder behovene hos personer med handicap
111	3.1.2 adgang til sociale tjenester og arbejdsformidlinger til støtte for en minimumsindkomstreform	Milepæl	Ikrafttræden af lovændringer med henblik på at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte	Ikrafttræden af lovændringer med henblik på at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	1. kvartal	2023	Ikrafttræden af lovændringer med henblik på at forbedre ordningen for minimumsindkomststøtte, som skal omfatte: — en nedre grænse for minimumsindkomsttærsklen på mindst 20 % af medianindkomsten proceduren for revision af mindsteindkomsttærsklerne, som skal finde sted på årsbasis (fra 2023) på grundlag af ændringer i medianindkomsten og sikring af, at minimumsindkomsttærsklerne ikke ændres i tilfælde af et fald i medianindkomsten.
112	3.1.2.1.i. Foranstaltninger til fremme af handicappedes adgang til offentlige tjenester og beskæftigelse	Milepæl	Udvælgelse af statslige og kommunale bygninger, hvor der skal foretages miljøtilpasninger	Vedtagelse af en liste over 63 udvalgte offentlige og lokale myndigheders bygninger, hvor der skal investeres i tilpasning af miljøet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	1. kvartal	2022	Bygninger udvælges til gennemførelse af miljøtilgængelighedsforanstaltninger på 63 statslige og kommunale bygninger, der leverer sociale tjenesteydelser eller kommunale sociale tjenester (disse bygninger skal allerede være omfattet af ministerkabinettets regler). Investeringen skal omfatte foranstaltninger til gennemførelse af en minimumsstandard for tilgængelighed: sikre adgang til miljøet og information for personer med funktionsnedsættelse (syn, hørelse, mobilitet og psykisk funktionsnedsættelse), herunder forbedring af visuel information, tilpasning og tilvejebringelse af evakueringssystemer for personer med handicap og installation af ramper, pander, elevatorer, letåbnende eller automatiske døre osv.
113	3.1.2.1.i. Foranstaltninger til fremme af handicappedes adgang til offentlige tjenester og beskæftigelse	Milepæl	Tildeling af kontrakter med henblik på at sikre adgang til offentlige faciliteter i offentlige og lokale myndigheders bygninger	Tildeling af bygge- og anlægskontrakter om påbegyndelse af arbejder vedrørende adgang til offentlige faciliteter i de forhåndsudvalgte 63 bygninger tilhørende offentlige og lokale myndigheder.	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	De relevante offentlige og lokale myndigheder tildeler bygge- og anlægskontrakter for at sikre adgang til faciliteterne i 63 offentlige og kommunale bygninger, der leverer tjenesteydelser til grupper, der risikerer social udstødelse, herunder personer med handicap. Der tildeles kontrakter om levering af en minimumsstandard for tilgængelighed: de tilgængelighedselementer, der er nødvendige for hver bygning, herunder foranstaltninger til at sikre adgang til faciliteter og information for personer med funktionsnedsættelse (syn, hørelse, mobilitet og psykisk funktionsnedsættelse), herunder forbedring af visuel information, tilpasning og tilrådighedsstillelse af evakueringssystemer for personer med handicap gennem montering af ramper, pander, elevatorer og lette åbninger eller automatiske døre.
114	3.1.2.1.i. Foranstaltninger til fremme af handicappedes adgang til offentlige tjenester og beskæftigelse	Målsætning	Færdiggørelse af opførelsen for at sikre adgang til offentlige faciliteter i statslige og kommunale bygninger	Ikke relevant	Bygninger	0	63	4. kvartal	2024	Bygge- og anlægsarbejdet er afsluttet med 63 statslige og kommunale bygninger, der leverer tjenesteydelser til grupper, der er i fare for social udstødelse, herunder personer med handicap, og underskrevet overdragelseslov. Foranstaltningerne skal omfatte gennemførelse af en minimumsstandard for tilgængelighed: adgang til offentlige faciliteter og information for personer med funktionsnedsættelse (syn, hørelse, mobilitet og mentale funktionsnedsættelser), forbedring af visuel information, tilpasning og tilrådighedsstillelse af evakueringssystemer for personer med handicap, ramper, pedaler, hejseværker, lysåbninger eller automatiske døre.
115	3.1.2.1.i. Foranstaltninger til fremme af handicappedes adgang til offentlige tjenester og beskæftigelse	Milepæl	Udvælgelse af en specifik målgruppe for forbedring af den fysiske adgang til boliger	Vedtagelse af en liste over udvalgte 259 personer med handicap, som har behov for at tilpasse deres individuelle bolig.	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	3. kvartal	2022	Velfærdsministeriets vedtagelse af en liste over 259 personer med alvorlige handicap og personer med nedsat mobilitet, som skal modtage støtte fra relevante offentlige myndigheder til at tilpasse den individuelle bolig (1 udvalgt person pr. bolig).
116	3.1.2.1.i. Foranstaltninger til fremme af handicappedes adgang til offentlige tjenester og beskæftigelse	Milepæl	Indgåelse af arbejdskontrakter med henblik på tilpasning af boliger til handicappede	Indgåelse af arbejdskontrakter	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	3. kvartal	2023	Tildeling og indgåelse af arbejdskontrakter med henblik på at tilpasse boligen til 259 personer med handicap og sikre, at handicappede og funktionsnedsættelser har adgang til beskæftigelse og tjenesteydelser, hvorved menneskerettigheder og livskvalitet fremmes. Der er indgået bygge- og anlægskontrakter om levering af de miljøtilgængelighedselementer, der er nødvendige for målgruppens personer, og som omfatter miljøtilpasningsforanstaltninger (etablering af ramper og elevatorer, tilpasning af beboelsesområder og fælles områder osv.) i boliger til 259 personer (én person pr. individuel bolig).
117	3.1.2.1.i. Foranstaltninger til fremme af handicappedes adgang til offentlige tjenester og beskæftigelse	Målsætning	Adgang til boligmiljøet for personer med handicap sikres	Ikke relevant	Personer	0	259	4. kvartal	2024	Bygge- og anlægsarbejdet på 259 boliger og overdragelsesloven er underskrevet. Foranstaltningen skal omfatte tilpasning af boliger til personer med handicap og sikre en minimumsstandard for tilgængelighed: adgang til beskæftigelse og tjenester for personer med handicap og funktionsnedsættelse og dermed fremme menneskerettigheder og livskvalitet, herunder: miljøtilpasningsforanstaltninger (etablering af ramper og elevatorer, tilpasning af beboelsesområder og fælles områder osv.) for 259 personer (én person pr. beboelse).
118	3.1.2.2.i. Udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Indgåelse af kontrakt om udvikling af algoritmer til prognosemodellen, udvikling af tekniske specifikationer for informationssystemer og overvågning af systemudvikling	Udarbejdelse af tekniske specifikationer og indgåelse af en kontrakt om konsulentbistand med deltagelse af lettiske og udenlandske økonometriske og matematiske modelleringseksperter	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2022	Tildeling af en kontrakt efter en udvælgelsesprøve til: — udvikle økonometriske modeller og en metode til langsigtede prognoser for social støtte, herunder pensioner — udarbejde tekniske specifikationer for udviklingen af et informationssystem — at overvåge udviklingen af systemet. Den indgåede kontrakt skal indeholde en tidsplan for følgende leverancer: — en evalueringsrapport om den aktuelle situation — en matematisk model for pensionsprognoser Evaluering af det nuværende prognoseværktøj og dets potentiale tekniske specifikationer for udvikling af et informationssystem — overvågning af udviklingen af informationssystemer under hele projektet.
119	3.1.2.2.i. Udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Færdiggørelse af tekniske specifikationer for informationssystemet for det sociale sikkerhedsprognoseværktøj	Tekniske specifikationer, der er godkendt af Velfærdsministeriet og klar til forelæggelse for udvikleren af informationssystemet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2023	Færdiggørelse af tekniske specifikationer for et nyt informationssystem for det sociale sikkerhedsprognoseværktøj. De tekniske specifikationer omfatter: en evalueringsrapport om det nuværende prognoseværktøj og dets muligheder og anbefalinger vedrørende udviklingen af det nye prognoseværktøj tekniske specifikationer for udvikling af systemet (den tekniske specifikation skal også omfatte et krav om anvendelse af Agile-metoden i systemudviklingsfaserne).
120	3.1.2.2.i. Udvikling af et prognoseværktøj	Milepæl	Udvikling af et prognoseværktøj	Prognoseværktøj udviklet til langsigtede fremskrivninger af socialsikringssystemet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2024	Overdragelsen mellem ministeriet for velfærd og softwareudvikleren er underskrevet med henblik på udvikling af et prognoseværktøj til langsigtede prognoser for socialsikringssystemet, som: — giver mulighed for at anvende og afspejle det demografiske aspekt mere effektivt i prognoserne, hvilket fører til et hurtigere og mere præcist prognoseresultat — styrke den administrative kapacitet inden for social sikring — giver mulighed for at indtaste en mere detaljeret vifte af antagelser sammenlignet med den tidligere anvendte model - gør det muligt at udføre modellering på baggrund af eksisterende resultater fra andetsteds (f.eks.: Eurostat) demografi og arbejdsmarkedsindikatorer der er udarbejdet to håndbøger til administratoren af værktøjet og til brugerne.
121	3.1.2.3.i. Resiliens og kontinuitet i langtidsplejen	Milepæl	Udvikling af standardkonstruktioner	Krav til designopgaven og standardkonstruktionsprojektet, der er udviklet med henblik på langtidspleje tæt på familiemiljøet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	3. kvartal	2022	Velfærdsministeriet har vedtaget en standardplan for opførelse af bygninger, der er nødvendige for langtidspleje i nærheden af familiemiljøet. Konstruktionen skal være beregnet til opførelse af meget energieffektive bygninger (næsten energineutrale bygninger). Kommunerne skal være i besiddelse af et standardbyggeprojekt, der allerede er klar, hvilket reducerer projektomkostningerne. En enklere projektgennemførelse for kommunerne vil mindske risikoen for forsinkelser i projektgennemførelsen.
122	3.1.2.3.i. Resiliens og kontinuitet i langtidsplejen	Målsætning	Indgåelse af aftaler med lokale myndigheder om gennemførelse af projekter	Ikke relevant	Antal aftaler	0	18	2. kvartal	2023	Der er indgået aftaler mellem Central Finance and Contracting Agency og 18 kommuner om etablering af nye pladser til langtidspleje i nærheden af familiemiljøet.
123	3.1.2.3.i. Resiliens og kontinuitet i langtidsplejen	Målsætning	Tilvejebringelse af nye pladser til langtidspleje tæt på familiemiljøer til 852 seniorer	ikke relevant	Antal pladser	0	852	4. kvartal	2024	Oprettelse af nye pladser til langtidspleje tæt på familiemiljøet for 852 personer på pensionsalderen. Opførelsen af disse bygninger skal sikre, at: — højst 12 personer pr. bygning (dvs. 12 (antal servicefaciliteter pr. bygning) x71 (antal bygninger i alt) = 852 (samlet antal nyoprettede tjenester) — hver bygning er forsynet med mindst et foruddefineret minimumsudstyr — Overgangen fra institutionel til familievenlig pleje af personer i pensionsalderen er undervejs.
124	3.1.2.4.i. Synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige revalideringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelser	Milepæl	Beskrivelse af den erhvervsmæssige rehabiliteringstjeneste, der er vedtaget	Vedtagelse af en beskrivelse af standarden for erhvervsmæssig revalidering	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	1. kvartal	2023	Det rådgivende råd under statens agentur for social integration har vedtaget en beskrivelse af en erhvervsmæssig rehabiliteringstjeneste, som det vil koordinere, og som fremmer vedligeholdelse, fornyelse og erhvervelse af ny uddannelse eller nye færdigheder med henblik på genansættelse så hurtigt som muligt, hvilket fremmer kundernes sikkerhed.
125	3.1.2.4.i. Synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige revalideringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelser	Milepæl	Tilpasning af bygningsinfrastruktur, herunder fremme af miljøtilgængelighed og energieffektivitet samt forbedring af det tekniske og materielle udstyr	Tilpasning af 2 bygninger, hvor infrastrukturen skal forbedres, herunder miljøtilgængelighed og energieffektivitet samt forbedring af det tekniske og materielle udstyr	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	1. kvartal	2024	Infrastrukturen og det logistiske udstyr er blevet forbedret i bygninger, hvor der skal ydes tjenester for at fremme modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelser, herunder: — foranstaltninger til tilpasning af bygningens omgivelser (Slokas iela 61, Jūrmala), herunder krav til universelt design (dørenes bredde, kontrastfarver, betjeningsanordninger, instruktioner, pander osv.), indendørs og udendørs, forbedrede sikkerhedsforanstaltninger (evakueringsløsninger, opbygning af brandbeskyttelse, lynnedlukning og ventilationssystemer), udskiftning af elevatorer osv. og moderne udstyr til uddannelse af personer med skræddersyet tilgang — Øget energieffektivitet i bygningen (Dubultu Prospectus 71, Jūrmala) ved isolering af baser og kapsler, facader og endevægge, tag og ventilerede gulve.
126	3.1.2.4.i. Synergistisk udvikling af sociale og erhvervsmæssige revalideringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelser	Milepæl	Vedtagelse af en ny standard for sociale og professionelle rehabiliteringstjenester med henblik på at fremme modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelser er blevet indført og godkendt	To nye standarder for rehabiliteringstjenester er godkendt	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2025	Det statslige agentur for social integration har godkendt en ny servicestandard for synergistiske sociale og faglige revalideringstjenester til fremme af modstandsdygtigheden hos personer med funktionsnedsættelser (kompetenceudviklingsprogram og erhvervsmæssig rehabilitering), herunder gennem vedtagelse af tjenester i pilotprojekter og anvendelse af projektets materielle grundlag.
127	3.1.2.5.i. Deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer, der er i fare for at blive arbejdsløse	Milepæl	Der er etableret et omskolings- og opkvalificeringstilbud med fokus på digitale færdigheder til klienter (arbejdsløse, jobsøgende, personer med risiko for arbejdsløshed) fra det statslige arbejdsformidlingskontor med henblik på et opsving i økonomien med høj beskæftigelse ved at gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.	Vedtagelse af et nyt omskolings- og opkvalificeringstilbud (herunder digitale færdigheder) for de statslige arbejdsformidlingers kunder	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2023	Et tilbud om omskolings- og opkvalificeringsprogrammer til kunder i den lettiske arbejdsformidling (arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed) blev vedtaget på mødet i den lettiske uddannelseskommission i overensstemmelse med foranstaltningerne i den aktive arbejdsmarkedspolitik til genopretning af den jobvenlige økonomi.
128	3.1.2.5.i. Deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer, der er i fare for at blive arbejdsløse	Milepæl	Udvikling af digitale værktøjer til vurdering af færdigheder	Digitale værktøjer udviklet og gennemført	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2023	Det statslige arbejdsformidlingskontor har udviklet og implementeret digitale vurderingsværktøjer til et forbedret færdighedsprofileringssystem, som skal sikre vurderingen af agenturernes kunders færdigheder og kompetencer, for at færdiggøre et passende tilbud om omskoling og tilegnelse af færdigheder afhængigt af den enkeltes viden og færdigheder. Den kundeprofileringsmetode, som agenturet i øjeblikket anvender, skal suppleres med værktøjer til vurdering af digitale færdigheder (tests), og resultaterne af testene skal anvendes i kundekarriererådgivningsprocessen og ved udarbejdelsen af det individuelle uddannelsestilbud.
129	3.1.2.5.i. Deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer, der er i fare for at blive arbejdsløse	Målsætning	Arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede kvalifikationer	Ikke relevant	Antal	0	10 000	1. kvartal	2025	10 000 arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede kvalifikationer som certificeret af den statslige arbejdsformidlings kunderegnskabssystem
130	3.1.2.5.i. Deltagelse på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, jobsøgende og personer, der er i fare for at blive arbejdsløse	Målsætning	Arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede kvalifikationer	Ikke relevant	Antal	10 000	20 450	3. kvartal	2026	20 450 arbejdsløse, jobsøgende, personer i risiko for arbejdsløshed med forbedrede kvalifikationer som certificeret af den statslige arbejdsformidlings kunderegnskabssystem

 D. KOMPONENT 4: SUNDHED

Denne komponent i den lettiske genopretnings- og resiliensplan bidrager til at tackle udfordringerne i forbindelse med sundhedssystemets og dets menneskelige ressourcers modstandsdygtighed, tilgængelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet. Rettidig og lige adgang til sundhedspleje er begrænset, navnlig for sårbare grupper. Letland melder om store uopfyldte behov for sundhedspleje og betydelige egenbetalinger. En usund livsstil er en anden vigtig årsag til de dårlige resultater på sundhedsområdet. Manglen på sundhedspersonale hindrer leveringen af offentlig sundhedspleje og truer sundhedsreformernes succes. Disse udfordringer er navnlig blevet forværret af krisen som følge af covid-19-pandemien.

Formålet med komponenten er at forbedre sundhedsplejens modstandsdygtighed og tilgængelighed ved i) at udvikle en ramme og den nødvendige infrastruktur til levering af integrerede sundhedstjenester, sikre sundhedsinstitutionernes evne til at tilpasse sig krisesituationer, ii) udvikle bedre modeller for levering af tjenesteydelser og iii) forbedre udbuddet af menneskelige ressourcer og det faglige udviklingssystem for sundhedspersonale.

Komponenten støtter håndteringen af den landespecifikke henstilling om at styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed og tilgængelighed, herunder ved at stille yderligere menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed (landespecifik henstilling nr. 1 fra 2020) og for at øge sundhedssystemets tilgængelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 4.1.1.r: Bæredygtighed og modstandsdygtighed i et menneskecentreret, omfattende, integreret sundhedssystem.

Formålet med foranstaltningen er at udvikle et menneskecentreret, omfattende, integreret sundhedssystem og sikre dets bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Reformen består i udvikling af nye modeller for levering af effektive integrerede sundhedstjenester på alle niveauer af sundhedsplejen (primær, sekundær og tertiær uddannelse). Reformen har til formål at udarbejde anbefalinger om integreret pleje og en epidemiologisk sikkerhedsramme.

Senest den 31. december 2022 skal der udarbejdes en investeringsstrategi, der definerer behovet for infrastrukturinvesteringer. Reformen skal også indeholde vurderinger af leveringen af hospitalsydelser efter hospitalsniveau og kortlægning af hospitalstjenester. Disse elementer er sammen med anbefalingerne om integreret pleje og den epidemiologiske sikkerhedsramme en forudsætning for de planlagte investeringer i hospitaler og sekundære ambulante miljøer i henhold til investeringen: 4.1.1.2.i. og 4.1.1.3.i..

Inden for onkologi skal foranstaltningen sikre, at der indføres ensartede retningslinjer for behandling ved at oprette og forberede certificering af et lettisk kræftbehandlingscenter, sikre fælles forvaltning, behandling og pleje og etablere et netværk af hospitaler, der er specialiseret i behandling og pleje af onkologiske patienter.

Investeringerne i genomprojektet skal i overensstemmelse med det europæiske initiativ "1 + mio. Genomes" (1 + MG) skabe en repræsentativ indsamling af referencegenomdata om lettiske borgere, der indsamler prøver af genetiske data doneret af lettiske borgere. Den har til formål at styrke Letlands genetiske forskning og digitale kapacitet for at lette sikker matchning og analyse af disse data inden for rammerne af den europæiske 1 + MG-infrastruktur.

Med henblik på at fremme integrerede og patientcentrerede sundhedsydelser og forbedre sundhedstjenesternes tilgængelighed, kvalitet og ressourceeffektivitet udvikles der i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen en strategi for den digitale sundhedssektor. Denne strategi skal tjene som et middel til at udvikle og udbrede digitale løsninger i sundhedssektoren, som er sikre og opfylder industriens og brugernes behov.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 4.1.1.1.i. Støtte til forskning i folkesundhed.

Formålet med foranstaltningen er at forbedre planlægningen og gennemførelsen af folkesundhedspolitikken, herunder at sikre epidemiologisk sikkerhed gennem udvikling af patientcentrerede bæredygtige integrerede sundhedstjenester.

Investeringen består af tre undersøgelser. i) For så vidt angår antimikrobiel resistens, en undersøgelse med henblik på at identificere de mest effektive interventions- og overvågningsmetoder. ii) En undersøgelse med henblik på at identificere årsagerne til, at der ikke vaccineres, for at sikre en bredere vaccinationsdækning og mindske risikoen for spredning af smitsomme sygdomme i Letland. iii) En undersøgelse af risikoen for spredning af smitsomme sygdomme og deres indvirkning på folkesundhedsindikatorer.

De vigtigste resultater af disse undersøgelser forventes at danne grundlag for forbedringer af folkesundhedspolitikken. På grundlag af disse resultater forventes der ændringer i de lovgivningsmæssige rammer, metoder og anbefalinger.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 4.1.1.2.i.: Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen på universitetshospitaler og regionale hospitaler

Formålet med foranstaltningen er at styrke sundhedssektorens modstandsdygtighed og tilgængeligheden af tjenester ved at udvikle den nødvendige infrastruktur for integrerede sundhedstjenester, sikre sundhedsinstitutionernes evne til at tilpasse sig krisesituationer og sikre fortsat bæredygtige statsfinansierede sundhedstjenester af høj kvalitet. Investeringer i hospitalsinfrastruktur skal bidrage til at forbedre tilgængeligheden af både ambulante og indlagte tjenester.

Investeringerne skal foretages i tre kliniske universitetshospitaler og syv regionale hospitaler med henblik på at forbedre deres infrastruktur og udstyr. Investeringerne skal baseres på anbefalinger vedrørende integreret pleje og epidemiologiske sikkerhedskrav og i overensstemmelse med investeringsstrategien for udvikling af sundhedsinfrastruktur for 2021-2029. Der skal investeres i renovering, istandsættelse og opførelse af nye lokaler samt indkøb af medicinske teknologier og medicinsk udstyr.

Investeringerne med henblik på at sikre en integreret tilgang til sundhedspleje og foretage de nødvendige tilpasninger med henblik på epidemiologisk sikkerhed skal foretages på tre kliniske universitetshospitaler: Riga Eastern Clinical University Hospital, Paula Stradiņa Clinical University Hospital og Children's Clinical University Hospital og syv regionale hospitaler: Liepaja regionalhospital Daugavpils Regional Hospital, Rēzekne Hospital, North Kurzeme Regional Hospital, Jēkabpils Regional Hospital, Vidzeme Hospital og Jelgava Hospital.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investering 4.1.1.3.i. Støtte til styrkelse af sundhedsinfrastrukturen hos sekundære ambulante tjenesteydere

Formålet med foranstaltningen er at forbedre infrastrukturen hos sekundære ambulante tjenesteydere for at sikre levering af integrerede tjenester, epidemiologisk sikkerhed og miljøtilgængelighed.

Investeringen består af investeringer i infrastruktur og udstyr for mindst 40 sekundære ambulante sundhedstjenesteydere. Disse investeringer skal foretages i overensstemmelse med henstillingerne om integreret pleje og epidemiologiske sikkerhedskrav samt investeringsstrategien for udvikling af sundhedsinfrastruktur for 2021-2029.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform 4.2.1.r.: Tilvejebringelse af menneskelige ressourcer og opkvalificering.

Formålet med foranstaltningen er at forbedre forvaltningen af menneskelige ressourcer og opkvalificering i sundhedssektoren.

Reformen består i udvikling af en strategi for menneskelige ressourcer, der omfatter en samlet tilgang til sundhedspersonaleplanlægning og livslang læring, koordineringsmekanisme for uddannelse og en simuleringstilgang inden for uddannelse. Strategien for menneskelige ressourcer i sundhedssektoren baseres på en kortlægning af de menneskelige ressourcer.

Strategien omfatter foranstaltninger som udvikling af en ny lønmodel, tilvejebringelse af grundlæggende lægeuddannelse og antallet af opholdssteder i overensstemmelse med efterspørgslen, fastholdelsesforanstaltninger samt udvikling af en database over menneskelige ressourcer. Reformen skal også fastlægge en ramme til styrkelse af det medicinske uddannelsessystem, der giver mulighed for at indføre en bæredygtig model for efter- og videreuddannelse og en koordineringsmekanisme til at sikre og overvåge kvaliteten af uddannelsesindholdet samt en simuleringstilgang på alle uddannelsesniveauer. Der skal udvikles et IT-værktøj til at forudsige sundhedspersonalets fremtidige behov.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2024.

Investeringer: 4.2.1.1.i. Støtte til gennemførelsen af systemet til udvikling af menneskelige ressourcer.

Formålet med foranstaltningen er at udvikle en fælles tilgang til fortsat uddannelse på sundhedsområdet og indføre en simuleringstilgang i sundhedsuddannelsessystemet.

Investeringen består i etablering af en koordineringsmekanisme og omfatter aspekter som f.eks. metodeforvaltning, kvalitetskontrol af uddannelsesindholdet og bæredygtig finansiering. Investeringen skal også sikre, at der udarbejdes en handlingsplan for gennemførelsen af en simuleringstilgang i uddannelsesprocessen for læger. Tilgangen skal gøre det muligt at simulere forskellige situationer i det virkelige liv, således at fremtidige og eksisterende sundhedspersoner kan videreudvikle deres færdigheder.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 4.3.1.r.: Sundhedsplejens bæredygtighed, styrkelse af forvaltningen, effektiv udnyttelse af sundhedsressourcerne, forøgelse af det samlede offentlige budget i sundhedssektoren.

Formålet med foranstaltningen er at forbedre effektiviteten af leveringen af statsfinansierede sundhedstjenester ved at sikre tilgængeligheden af tjenester og etablere en systemisk ændringsmekanisme for statsbetalte tjenester.

Reformen består i at etablere et laboratoriesystem for tjenesteydelser til afprøvning og evaluering af forskellige tjenestemodeller. Foranstaltningen skal omfatte undersøgelse af den aktuelle situation, identificering og vurdering af udfordringerne og udvikling af løsninger såsom de nye tjenestemodeller. De nye tjenestemodeller skal afprøves og sammenlignes med den eksisterende tjeneste. Modellernes fordele og effektivitetsgevinster på kort og lang sigt skal vurderes. På grundlag af resultaterne forventes 10 nye tjenestemodeller at blive afprøvet og evalueret med henblik på mainstreaming og implementeret som led i den statsbetalte tjenestekurv.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 4.3.1.1.i.: Støtte til vurdering og forbedring af kvaliteten af og adgangen til sekundær sundhedspleje, der ikke er hospitalsbehandling.

Formålet med foranstaltningen er at identificere de svage punkter i leveringen af statsbetalte ambulante tjenester.

Investeringen består af en undersøgelse af kvaliteten af og adgangen til statsbetalte ambulante tjenester, kortlægning af omfattende ikke-hospitalsrelaterede plejebehov og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af den administrative territoriale reform samt udarbejdelsen af politiske anbefalinger.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2024.

D.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

 E. KOMPONENT 5: ØKONOMISK OMSTILLING OG PRODUKTIVITETSREFORM

Denne komponent i den lettiske genopretnings- og resiliensplan består af to underdele, der tager fat på de centrale udfordringer inden for henholdsvis innovation og videregående uddannelse. De vigtigste innovationsrelaterede udfordringer er de lave innovationsinvesteringer, navnlig i den private sektor, svage forbindelser mellem videnskab og erhvervsliv, manglen på højtkvalificerede menneskelige ressourcer og fragmenteringen af forvaltningen af innovationssystemet. Den største udfordring i forbindelse med videregående uddannelse er et fragmenteret landskab for videregående uddannelser, der består af et relativt stort antal små institutioner, hvis finansiering er både utilstrækkelig og ineffektiv. Det betyder, at de fleste videregående uddannelsesinstitutioner mangler ressourcer til at levere uddannelse af god kvalitet og til at skabe en kritisk masse for forskning af høj kvalitet. Desuden findes der en suboptimal universitetsstyringsmodel med en ringe repræsentation af eksterne interessenter og mangel på attraktive akademiske karrieremuligheder, hvilket begrænser de menneskelige ressourcer til uddannelse, forskning og innovation.

Formålet med komponenten er at øge produktiviteten gennem højere investeringer i FoU, øge konkurrenceevnen og fremme samarbejdet mellem den offentlige sektor, erhvervslivet, den akademiske verden og forskningsinstitutionerne. Ændringerne i forvaltningen af innovationssystemet og de tilhørende støtteordninger for private FoU-investeringer har til formål at skabe bæredygtige innovationsøkosystemer og dermed fremme større samlede investeringer i innovation. Den vidtrækkende reform af de videregående uddannelser har til formål at øge kvaliteten og effektiviteten af de videregående uddannelser, Letlands forsknings konkurrenceevne og at levere bedre kvalifikationer til Letlands befolkning på lang sigt. 

Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på innovation (landespecifik henstilling nr. 3 fra 2019, landespecifik henstilling nr. 3 fra 2020) og øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelse og erhvervsuddannelse (landespecifik henstilling nr. 2 fra 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

E.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform 5.1.r.: Styring af innovationssystemer og privat FoU-investeringsinitiativ

Formålet med foranstaltningen er at indføre en økosystembaseret tilgang til innovationsstyring. Det har til formål at indføre et støtteinstrument, der skal muliggøre øget FoU-kapacitet i virksomheder, fremme tværsektorielt samarbejde, øge andelen af innovative virksomheder og derved fremme øgede private investeringer i innovation.

Reformen består i at skabe en model for innovationsstyring, som indebærer, at de involverede institutioner, der repræsenterer regeringen, industrien og den akademiske verden, tildeles specifikke opgaver. Innovationssystemets hovedopgaver er fastlæggelse af strategier, forvaltning af innovationsfonden, dataindsamling, resultatmåling og -overvågning samt periodisk revurdering af styringsmodellen.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2022.

Investeringer: 5.1.1.1.i. Udvikling og kontinuerlig drift af en fuldt udbygget model for styring af innovationssystemer

Formålet med foranstaltningen er at udvikle en model for styring af innovationssystemet og dets fortsatte drift. Investeringen fokuserer på at forbedre forvaltningen af innovationssystemet, som er baseret på regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3) på fem områder — a) videnintensiv bioøkonomi, b) biomedicin, biofarmaci og medicinske teknologier, c) intelligente materialer, teknologier og systemer, d) informationsteknologi og e) intelligent energi. Formålet med foranstaltningen er at udvikle værdikædeøkosystemer i RIS3-områderne med deltagelse af alle repræsentanter fra regeringen, industrien og den akademiske verden. Den har til formål at fremme udviklingen af nye produkter og teknologier og videnoverførsel inden for økonomien og dermed bidrage til omstillingen af økonomien til en højere værditilvækst.

Investeringen består i etablering af en innovationsstyringsmodel, der sikrer en koordineret tilgang til gennemførelsen af innovationsfonden samt overvågning af innovationsresultater. Investeringen skal føre til ændringer i udformningen og gennemførelsen af innovationspolitikken på RIS3-områderne — den måde, hvorpå den offentlige forvaltning er involveret og fungerer. Foranstaltningen skal sikre overgangen fra RIS3-forvaltningsmodellen til en økosystemtilgang samt forbedre informationsstrømmen og samarbejdet mellem interessenter (herunder offentlige myndigheder med ansvar for innovationspolitik og gennemførelse af støtteinstrumenter). Der skal udvikles, afprøves og evalueret nye forvaltningsmetoder, og der skal fastlægges nye procedurer. Der udarbejdes tre årlige analyserapporter for 2023-2025 inden for hvert RIS3-område, herunder innovationsstøtteprogrammets resultater, samt anbefalinger til mulige programforbedringer.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 5.1.1.2.i.: Instrument til støtte for udvikling af innovationsklynger

Formålet med investeringen er at øge omfanget af private F & U-investeringer gennem målrettede offentlige investeringer, der skal fremme udviklingen af nye produkter og teknologier samt videnoverførsel inden for økonomien.

Investeringen skal skabe et instrument til udvikling af innovationsklynger, der kan udvikle FoU-kapacitet i virksomheder, fremme samarbejdet mellem regeringen, industrien og den akademiske verden i innovationsprocessen og øge andelen af innovative virksomheder i økonomien og derved fremme omfanget af private investeringer i forskning & udvikling og afkastet af offentlige investeringer.

Investeringerne skal dække konsolideringen af 15 klynger og 8 kompetencecentre i fem innovationsklynger, én inden for hvert af RIS3-specialiseringsområderne. Der lægges vægt på at opbygge komplette innovationsøkosystemer, dække eksisterende samarbejdsnetværk, sikre strategisk specialisering og innovationsudvikling i hele den lokale værdikæde, hvilket vil sikre en tættere integration af lettiske virksomheder i globale værdikæder. De nyoprettede innovationsklynger får til opgave i) at gennemføre støtteprogrammet for private forsknings- og udviklingsprojekter, ii) eksportfremmeaktiviteter, iii) netværksarbejde og erfaringsudveksling, iv) gennemførelse af støtteprogrammet for deltagelse i forskningsprogrammer på EU-plan og internationale samarbejdsnetværk, v) gennemførelse af støtteprogrammet for lettiske virksomheders deltagelse i industrialliancer på EU-plan og planlagte projekter vedrørende vigtige projekter og vii) indsamling af data fra støttemodtagerne med henblik på at informere vurderings- og overvågningsaktiviteterne.

Investeringen skal sikre udviklingen af nye innovative produkter og dække udgifter såsom industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser og samfinansiering med henblik på deltagelse i europæiske og internationale FoU-projekter. Finansieringen skal sikres for deltagelse i planlagte vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, herunder inden for næste generation af cloud computing og edge computing. Det lettiske investerings- og udviklingsagentur fastlægger de (t) bedst egnede projekt (er) til deltagelse og medtager passende bestemmelser i den handlingsplan, der er knyttet til gennemførelsen af denne foranstaltning.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform 5.2.1.r.: Reform af videregående uddannelse og videnskabelig topkvalitet og forvaltning

Formålet med reformen er at øge de videregående uddannelsesinstitutioners internationale konkurrenceevne.

Reformen vedrører strukturelle ændringer i tre søjler: i) styreformer gennem etablering af en særskilt akademisk og strategisk beslutningstagning med deltagelse af eksterne medlemmer ii) finansiering, der tildeles i overensstemmelse med de opnåede resultater i henhold til nationale prioriteter og klassifikationsmål for videregående uddannelsesinstitutioner og iii) menneskelige ressourcer ved at udvikle en ny og ensartet karrieremodel for akademisk og videnskabeligt personale i overensstemmelse med bedste globale praksis og fremme tiltrækningen og fastholdelsen af det globale personale, navnlig diasporaen i Letland.

Senest den 31. december 2022 skal foranstaltningen sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for gennemførelse af reformen af forvaltningen af det videregående uddannelsessystem, der omfatter i) typer af videregående uddannelsesinstitutioner og kriterier for at kvalificere sig til en bestemt type, træder i kraft; ii) proceduren for oprettelse og godkendelse af råd for videregående uddannelsesinstitutioner, rådenes kompetence og præcisering af senatets, rektors og forfatningsforsamlingens kompetencer iii) proceduren for udvælgelse og godkendelse af nye universitetsreaktorer iv) definere de videregående uddannelsesinstitutioners strategiske specialisering.

Senest den 30. september 2023 skal mindst fire konsolideringsplaner for højere uddannelsesinstitutioner være godkendt og berettigede til konsolideringstilskud (investering: 5.2.1.1i. Tilskud til forskning, udvikling og konsolidering).

Senest den 31. december 2024 skal foranstaltningen sikre, at lovbestemmelser i) indfører en ny ph.d.-model, ii) indførelse af cyklisk institutionel akkreditering af højere læreanstalter og højere læreanstalter iii) videreudvikling af finansieringsmodellen for videregående uddannelse og iv) sammenkædning af offentlig finansiering med resultaterne af den internationale evaluering af videnskabelige institutioner.

Senest den 31. august 2026 skal alle statsgrundlagte videregående uddannelsesinstitutioner gennemføre den nye forvaltningsmodel, herunder ændringer af de interne ledelsesorganer, fastsætte kriterierne for valg af rektor i overensstemmelse med lovens krav og udpege et ledelsesteam.

Investeringer: 5.2.1.1.i. Tilskud til forskning, udvikling og konsolidering

Formålet med investeringen er at reducere antallet af højere læreanstalter og videnskabelige institutter gennem konsolidering. Planen skal finansiere tilskud, der skal tilskynde til sammenlægning af videregående uddannelser, hvilket skal bidrage til at koncentrere de knappe ressourcer både inden for videregående uddannelse og akademisk forskning.

De videregående uddannelsesinstitutioners godkendte konsolideringsplaner skal indeholde en investeringsplan. Dette kan omfatte tilskud til strukturændringer udtrædelsespenge til ophør af ansættelse med akademisk personale på over 65 år digitalisering, teknologisk udvikling, forbedring af forsknings- og uddannelsesinfrastruktur (undtagen byggeri) og oprettelse af nye ekspertiseprogrammer.

Investeringen kan omfatte tilskudsaftaler indgået af universiteter eller forskningsinstitutter vedrørende ph.d.-stipendier, ph.d.-stipendier eller videnskabelige (professor) stipendier samt interne forskningsstipendier.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

E.2.    Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

.

 F. KOMPONENT 6: RETSSTAT

Denne komponent i den lettiske genopretnings- og resiliensplan består af fire delkomponenter, der tager fat på de centrale udfordringer med hensyn til overholdelse af skattereglerne, retshåndhævelse, der beskæftiger sig med økonomisk kriminalitet, offentlig forvaltning og offentlige indkøb. De vigtigste udfordringer i forbindelse med overholdelse af skattereglerne er sort arbejde, skattesvig og smugling. De vigtigste udfordringer i forbindelse med økonomisk kriminalitet er manglen på efterforskere, anklagere og dommere med særlig viden om økonomisk kriminalitet. De vigtigste udfordringer i forbindelse med den offentlige forvaltning er behovet for at styrke og forbedre dens kapacitet, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Generelt set er Letlands resultater på området offentlige indkøb tilfredsstillende, men der er flere udfordringer, der kræver yderligere opmærksomhed, nemlig behovet for at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og kvaliteten af procedurerne for offentlige indkøb, fremme konkurrencen og styrke den menneskelige og analytiske kapacitet, herunder indkøberes faglige kvalifikationer.

Formålet med komponenten er at reducere den sorte økonomi og fremme et mere retfærdigt erhvervsklima, forbedre kvaliteten og effektiviteten af retssystemet, navnlig med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, modernisere den offentlige forvaltning samt forbedre kvaliteten, effektiviteten og integriteten af offentlige indkøb.

Komponenten støtter gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger for at forbedre overholdelsen af skattereglerne (landespecifik henstilling nr. 1 fra 2019), styrke den offentlige forvaltnings ansvarlighed og effektivitet (landespecifik henstilling nr. 4 fra 2019) og fortsætte fremskridtene med rammen for bekæmpelse af hvidvaskning af penge (landespecifik henstilling nr. 4 fra 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

F.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Reform: 6.1.1.r. Styrkelse af analyserne og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af risikostyring i forbindelse med overholdelse af reglerne og andre aktiviteter i forbindelse med bekæmpelse af undergrundsøkonomi gennem en bred vifte af foranstaltninger, herunder vedtagelse af en omfattende handlingsplan for bekæmpelse af den sorte økonomi, indførelse af et nyt system til segmentering af skatteyderne og tilpasning af revisions- og kontrolpraksis for bedre at kunne målrette risikoen for manglende overholdelse. Foranstaltningen omfatter også investeringer i forskning i skatteydernes adfærd, som skal anvendes til at udforme en mere effektiv politisk reaktion på skatteundgåelse og skatteunddragelse.

Reformen består af: a) vedtagelse af en national arbejdsplan med henblik på at begrænse den sorte økonomi for 2021-2022, b) etablering af et system til vurdering af skatteydere og den dermed forbundne optimering af revisioner og kontroller og tilpasning af tjenester inden for statslig indtægtstjeneste (SRS), c) udarbejdelse af en håndbog om anerkendelse af risici for sort arbejde, d) iværksættelse af forskning og politiske anbefalinger inden for den sorte økonomi.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2024.

Investeringer: 6.1.1.1.i. Modernisering af eksisterende analytiske løsninger

Formålet med denne foranstaltning er at migrere eksisterende risikosystemer til en enkelt analytisk platform og modernisere de enkelte skatteyderes risikosystem og afgiftssystemet for punktafgifter.

Investeringen består i a) indførelse af et risikosystem for individuelle skatteydere, b) indførelse af et system til styring af afgiftsrisikoen og c) overførsel af ESKORT-systemet til SAP HANA-databasen.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2024.

Investeringer: 6.1.1.2.i. Udvikling af nye analysesystemer

Formålet med denne foranstaltning er at indføre et nyt system til segmentering af skatteydere, sikre dets integration i systemet med analyse af skatteydere på 360 grader og sikre, at det integreres i databasen over offentligt tilgængelige oplysninger.

Investeringen består i gennemførelse af et IT-system til segmentering af skatteydere i henhold til deres overholdelsesrisiko, herunder integration med en offentliggjort database og datavisualisering i det elektroniske angivelsessystem, b) integration af det nye system i skatteydernes 360-graders analyse.

Investeringen gennemføres senest den 30. juni 2024.

Investeringer: 6.1.1.3.i. Personaleuddannelse med henblik på at arbejde med en analytisk platform og rådgivning

Formålet med denne foranstaltning er at uddanne SRS specialister i at arbejde med SAP HANA-teknologiplatformen.

Investeringen består i uddannelse af 50 SRS specialister i at arbejde med SAP HANA-platformen. Uddannelsen skal være rettet mod risikoanalytikere og systemadministratorer.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2023.

Reform: 6.1.2.r. Fjernanalyse og centraliseret analyse af billeder, der scannes ved toldkontrolsteder

Formålet med denne foranstaltning er at forbinde røntgenscannere til jernbanegods, der anbringes på toldkontrolstederne i Karsava og Indra, med et enkelt analysesystem i Riga, der giver mulighed for centraliseret fjernbilledanalyse.

Reformen indebærer, at 95 % af lastens image analyseres på afstand gennem Baxe-systemet.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 6.1.2.1.i. Sammenkædning af røntgenudstyr med Baxe og anvendelse af kunstig intelligens til billedanalyse af jernbanegodstrafikken

Formålet med denne foranstaltning er at sikre evnen til at analysere billeder af jernbanegods, der scannes ved toldkontrolstederne Indra og Karsava på afstand.

Investeringen består i a) at forbinde jernbanescannere ved toldkontrolsteder i Indra og Karsava til Baxe-informationssystemet og b) at udvikle en platform til røntgenbilledanalyse ved hjælp af kunstig intelligens.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2024.

Investeringer: 6.1.2.2.i. Kapacitetsopbygning i toldlaboratoriet

Formålet med denne foranstaltning er at gøre det muligt for toldmyndighederne at kontrollere smugling, forfalskede produkter og ulovlige stoffer mere effektivt.

Investeringen består i at udstyre toldlaboratoriet og toldkontrolstedet i Riga lufthavn med et spektrofotometer.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2022.

Investeringer: 6.1.2.3.i. Forbedring af toldkontrollen af modtagne postforsendelser i lufthavnen MKP

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre kontroleffektiviteten af indgående postforsendelser, der modtages i Rigas internationale lufthavn.

Investeringen består i at udstyre Rigas postsorteringsanlæg med en intelligent scanning og sorteringslinje.

Investeringen gennemføres senest den 31. december 2023.

Investeringer: 6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala

Formålet med denne foranstaltning er at øge effektiviteten af toldkontrollen, mindske den administrative byrde for brugerne af kontroltjenesten og eliminere unødvendig trafik med tunge transporter mellem havnen og kontrolfaciliteterne.

Investeringen består i at skabe en integreret kontrolinfrastruktur i Kundzinsala — en havn og et stort knudepunkt for godstransport i Riga. Kontrolstedet skal kræve, at der opføres de kontrolfaciliteter, der er nødvendige for effektiv og gnidningsløs kontrol samt installation af røntgenscanningsudstyr til lastkontrol.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 6.2.1.r. Modernisering af processen med at identificere hvidvaskning af penge, efterforske økonomisk kriminalitet og retssager

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre effektiviteten af systemet til indberetning af mistænkelige transaktioner.

Reformen består af a) ændring af loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og finansiering af spredning med henblik på at eliminere parallel indberetning af mistænkelige transaktioner til både den finansielle efterretningsenhed og den statslige skattetjeneste og indføre bestemmelser om et nyt datamodtagelses- og analysesystem, b) ministerkabinettets vedtagelse af en forordning om proceduren for og indholdet af indberetninger om mistænkelige transaktioner og tærskelangivelser.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2021.

Investeringer: 6.2.1.1.i. Oprettelse af innovationsknudepunkt for bekæmpelse af hvidvask af penge for at forbedre identifikationen af hvidvaskning af penge

Formålet med denne foranstaltning er at lette forskning og informationsudveksling mellem de institutioner, der er involveret i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge.

Investeringen består i a) gennemførelse af en sikker platform for dataudveksling, herunder sikre forbindelser med eksterne interessenter, b) oprettelse af en forskningshal med udstyr og et strategisk kommunikationsområde og c) udvikling af algoritmer til dataanalyse.

Investeringen gennemføres senest den 31. marts 2025.

Investeringer: 6.2.1.2.i. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet

Formålet med denne foranstaltning er at øge tilgængeligheden af og kapaciteten hos de retshåndhævende myndigheder, der beskæftiger sig med økonomisk kriminalitet. Foranstaltningen består af både investerings- og reformelementer.

Investeringen består i a) uddannelse i IT-værktøj til talegenkendelse med henblik på at anvende det i efterforskningen af økonomisk kriminalitet, b) uddannelse af retshåndhævelsespersonale med henblik på at opnå et certifikat for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og c) at udstyre retshåndhævelsespersonale og enheder med elektroniske databehandlings- og registreringsenheder, der er egnede til fjernarbejde.

Investeringen gennemføres senest den 31. marts 2025.

Reformen består i vedtagelse af en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Planen baseres på de henstillinger, der er modtaget i forbindelse med strukturreformprogrammet, og som er nærmere beskrevet af det statslige politi. Planen skal klart definere de aktiviteter, der skal gennemføres, fristerne og de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen. Handlingsplanen skal også sikre overensstemmelse med prioriteterne i planen for forebyggelse af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2022.

Investeringer: 6.2.1.3.i. Oprettelse af et fælles uddannelsescenter til udvikling af dommeres, domstolspersonalets, anklageres, assisterende anklageres og specialiserede efterforskeres kvalifikationer (tværfaglige anliggender)

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre kvalifikationerne af de menneskelige ressourcer i retssystemet ved at oprette et fælles uddannelsescenter for dommere, domstolspersonale, anklagere, assisterende anklagere og specialiserede efterforskere (i tværfaglige sager). Foranstaltningen består af både investerings- og reformelementer.

Reformen består i a) vedtagelse af loven om oprettelse af et uddannelsescenter for retsvæsenet og b) sikring af langsigtet finansiering af retsvæsenets uddannelsescenter i statsfinansloven.

Reformen gennemføres senest den 31. marts 2025.

Investeringen skal bestå i a) renovering af og udstyr til uddannelsescentrets lokaler, b) en kompleks tilgang til udvikling af retslige myndigheders faglige kompetencer og c) udvikling og gennemførelse af uddannelsesprogrammer.

Investeringen gennemføres senest den 31. juli 2026.

Reform: 6.3.1.r. Modernisering af den offentlige forvaltning

Formålet med denne foranstaltning er at tage det første skridt i moderniseringen af den offentlige forvaltning, hvilket betyder, at den skal gøres mere effektiv og innovativ og et mere attraktivt sted at arbejde for at levere bedre politikker og tjenester til borgerne samt tackle de nye udfordringer, der er opstået i forbindelse med covid-19-krisen.

Reformen består i a) vedtagelse af en plan for modernisering af den offentlige forvaltning, b) udvikling af et koncept og gradvis indførelse af et enkelt servicecenter, der indleder centraliseringen af støttefunktioner for den offentlige forvaltning, som indgår i moderniseringsplanen.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 6.3.1.1.i. Åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning

Formålet med denne foranstaltning er at øge embedsmændenes kompetencer inden for etik og integritet.

Investeringen består i a) oprettelse af et kompetencestyringssystem inden for etik og integritet og b) uddannelse af mindst 16 232 offentligt ansatte inden for etik og integritet.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 6.3.1.2.i. Professionalisering af den offentlige forvaltning og administrativ og kapacitetsopbygning

Formålet med denne foranstaltning er at øge embedsmændenes kompetencer inden for moderne politikudformning, forvaltning af ændringer, datakendskab og andre områder, hvor der er mangel på færdigheder blandt offentligt ansatte.

Investeringen består i a) oprettelse af kompetenceudviklings- og uddannelsesprogrammer på områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt offentligt ansatte, og b) uddannelse af mindst 20011 offentligt ansatte inden for områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt offentligt ansatte.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Investeringer: 6.3.1.3.i. Udvikling af innovationsøkosystemet i den offentlige forvaltning

Formålet med denne foranstaltning er at fremme innovationskulturen og øge innovationsresultaterne i den offentlige forvaltning. Foranstaltningen består af både investerings- og reformelementer.

Reformen består i a) vedtagelse af en lovramme til støtte for udviklingen af innovationsøkosystemet i den offentlige sektor og b) oprettelse og drift af et innovationslaboratorium for den offentlige forvaltning.

Reformen gennemføres senest den 30. juni 2025.

Investeringen består i a) ansættelse af eksperter på innovationsrelevante områder, b) etablering og udrustning af faciliteter til medskabelse af aktiviteter og c) afprøvning af nogle af de innovationer, der skabes i innovationslaboratoriet.

Investeringen gennemføres senest den 30. september 2025.

Investeringer: 6.3.1.4.i. Vækst i ikke-statslige organisationer med henblik på at styrke den sociale sikringsrepræsentation og overvåge offentlige interesser

Formålet med denne foranstaltning er at støtte offentlige initiativer og dialog inden for social resiliens og fremme af offentlighedens interesse.

Investeringen består i a) oprettelse af et støtteprogram for ikke-statslige organisationer inden for offentlig fortalervirksomhed og social resiliens og b) styrkelse, udvikling og forbedring af mindst 30 ikke-statslige organisationers erfaring inden for social resiliens og offentlig fortalervirksomhed.

Investeringen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 6.4.1.r. Oprettelse af et register over offentlige indkøbskontrakter

Formålet med denne foranstaltning er at øge gennemsigtigheden og tilgængeligheden af oplysninger om gennemførelsen og den faktiske gennemførelse af indgåede kontrakter og derved forbedre køberes og leverandørers adfærd og mindske risikoen for korruption i gennemførelsesfasen for offentlige indkøb.

Reformen består af a) ændring af loven om offentlige indkøb, der kræver offentliggørelse af de relevante supplerende oplysninger, og b) udvikling af en teknisk løsning for registret over offentlige kontrakter og tilrådighedsstillelse heraf online.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2022.

Reform: 6.4.2.r. Forbedring af konkurrenceforholdene

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre konkurrencen og mindske interessekonflikter og risikoen for korruption i forbindelse med offentlige udbud samt at gøre kriteriet om valuta for pengene mere udbredt i forbindelse med offentlige indkøb.

Reformen består i at ændre reglerne om interessekonflikter i forbindelse med indkøbsprovisioner, give bemyndigelse til en bredere anvendelse af kvalitative kriterier for tildeling af kontrakter, give mandat til en bredere anvendelse af markedsundersøgelser og udvide udelukkelseskriterierne for tilbudsgivere.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2021.

Reform: 6.4.3.r. Udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi

Formålet med denne foranstaltning er at øge kvaliteten og effektiviteten af offentlige indkøb og samtidig optimere de ressourcer, der anvendes ved at udvikle offentlige indkøberes kompetencer, færdigheder og kapacitet.

Reformen består af a) indførelse af standardiserede kvalifikationskrav for leverandører af visse tjenesteydelser, som endnu ikke er præciseret, b) krav om anvendelse af standardiserede godkendelsesdokumenter i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, c) udvikling af et fælles uddannelsesprogram for offentlige indkøbere, d) fastsættelse af krav til udbudskommissionens kompetence i forbindelse med indkøb, der når en vis tærskel for kontraktpriser, og e) centralisering af offentlige indkøb på områder, der anses for at være hensigtsmæssige for den.

Reformen gennemføres senest den 31. august 2026.

Reform: 6.4.4.r. IUB IT og analytisk kapacitetsopbygning

Formålet med denne foranstaltning er at forbedre effektiviteten af forebyggende foranstaltninger for at sikre rettidig identifikation af risikable offentlige indkøb (dvs. identifikation af risici i specifikke sektorer, i bestemte ordregivende myndigheders aktiviteter eller i forbindelse med gennemførelsen af specifikke udbud.

Reformen består i a) fastlæggelse af kriterier for identificering af risikobetonede markedssektorer, kunder og indkøb og b) indførelse af et system til forvaltning af publikationer, der giver mulighed for bedre dataanalyse, optimering af processer og forbedring af gennemsigtigheden af udbudsdata.

Reformen gennemføres senest den 31. december 2024.

Nr.	Relateret foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitive indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for færdiggørelse		Beskrivelse og klar definition af hver milepæl og målsætning
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
166	6.1.1.r. Styrkelse af analyserne og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Vedtagelse af en arbejdsplan for de offentlige myndigheder for at dæmme op for den sorte økonomi 2021-2022	Vedtagelse af de nationale myndigheders arbejdsplan for at begrænse skyggeøkonomien for 2021-2022	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	De nationale institutioners arbejdsplan for styrkelse af skyggeøkonomien for 2021-2022 er vedtaget. Den omfatter følgende aktiviteter: Uregistreret/ulovlig økonomisk aktivitet Sort arbejde uregistrerede transaktioner og ulovlige varebevægelser Uregistrerede/ukontrollerede bevægelser af likvide midler — Skattesvig Den skal fokusere på økonomiske sektorer med den største risiko for undergrundsøkonomi, såsom byggeri, handel, tjenesteydelser, sikkerhed, catering og hotel- og restaurationsvirksomhed, transport.
167	6.1.1.r. Styrkelse af analyserne og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Idriftsættelse af et system til vurdering af skatteydere, optimering af kontrollen	Retsakters ikrafttræden				4. kvartal	2022	Ikrafttrædelse af ændringer af retsakterne, herunder: —     de retlige rammer for skatteydernes ratingsystem er medtaget, således at deres vurdering offentliggøres. —    optimerede typer af skattekontrol og -inspektioner for at effektivisere skattekontrollen og -inspektionerne
168	6.1.1.r. Styrkelse af analyserne og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Idriftsættelse af en kurv af databaserede tjenester for hver segmenteringsgruppe af skattesubjekter	Ændringer i statens skatteforvaltnings interne regler og/eller platform (r) for levering af tjenesteydelser				2. kvartal	2024	Idriftsættelse af en databaseret kurv af tjenesteydelser for hver segmenteringsgruppe af skattesubjekter
169	6.1.1.r. Styrkelse af analyserne og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Offentliggørelse af håndbog om håndtering af compliancisikostyring	Ændringer af skattevæsenets interne regler				3. kvartal	2023	Der er offentliggjort en håndbog om metodemæssig risikostyring i forbindelse med sort arbejde, herunder: retningslinjer for risikovurdering — aspekter af typologier for "kuvertlønmodtagere" aspekter af tilgængelige forebyggelses- og kontrolværktøjer analyse af domstolsafgørelser vedrørende sort arbejde
170	6.1.1.r. Styrkelse af analyserne og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Målsætning	Gennemførelse af det nationale forskningsprogram "Reduktion af den sorte økonomi for at sikre en bæredygtig udvikling i landet"		Antal undersøgelsesrapporter	0	5	4. kvartal	2022	Følgende forskning på området overholdelse af skattereglerne skal gennemføres: — Rapportere om de faktorer, der påvirker den sorte økonomi i Letland, med fokus på de vigtigste sektorer — Rapport om determinanterne for enkeltpersoners skatteunddragelse, herunder en analyse af den sorte økonomis indvirkning på overholdelsen af skattereglerne — Rapportere med politiske anbefalinger til lovgivningsmæssige, organisatoriske, teknologiske og andre forbedringer med henblik på at forbedre overholdelsen af skattereglerne, herunder en vurdering af de finansielle virkninger af de foreslåede henstillinger — Rapport med en vurdering af de mistede budgetindtægter som følge af ulovlige aktiviteter, herunder lovgivningsmæssige henstillinger med henblik på at mindske risikoen for ulovlig cirkulation af penge — Udvikling af metoder til måling af undergrundsøkonomi ved hjælp af en dynamisk model med en "multipel indikator — flere årsager", herunder opdeling efter skattetyper, virksomhedsstørrelse og sektorer.
171	6.1.1.r. Styrkelse af analyserne og udvikling af dataforvaltning inden for skatteforvaltning og told	Milepæl	Gennemførelse af forskningsresultater	Offentliggjort vurderingsrapport om skyggeøkonomien	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2023	Der skal offentliggøres en første vurderingsrapport om skyggeøkonomiens størrelse baseret på den metode, der blev udviklet i 2022.
172	6.1.1.1.i. Modernisering af eksisterende analytiske løsninger	Milepæl	Ibrugtagning af opgraderede analytiske opløsninger	Avancerede risikoanalysesystemer udviklet og gennemført				2. kvartal	2024	Følgende opgraderinger er afsluttet: De eksisterende risikosystemer er blevet overført til en enkelt analytisk platform. Systemet med risici for individuelle skatteydere er blevet udviklet og gennemført. Der er udviklet og gennemført et risikostyringssystem for punktafgifter. ESKORT-systemet er overført til SAP HANA-databasen.
173	6.1.1.2.i. Udvikling af nye analysesystemer	Milepæl	Idriftsættelse af nye analysesystemer	Avanceret risikoanalysesystem idriftsættes				2. kvartal	2024	Der skal udvikles og idriftsættes et IT-system til segmentering af skatteydere (herunder integration med en offentliggjort database og datavisualisering i det elektroniske angivelsessystem (EDS)). Det nye system er integreret i 360-graders analyse af skatteyderne.
174	6.1.1.3i. Personaleuddannelse med analyseplatform og rådgivning	Målsætning	Uddannelse af personale til at arbejde med analyseplatformen		Antal uddannelsesbeviser	0	50	4. kvartal	2023	50 SRS specialister er blevet uddannet til at arbejde med SAP HANA-platformen. Uddannelsen skal fokusere på færdigheder til at arbejde med SAP HANA-rammen og praktiske færdigheder inden for systemadministration.
175	6.1.2 R. Fjernanalyse og centraliseret analyse af scannede billeder ved toldkontrolsteder	Målsætning	Andel af billeder af last, der scannes af lettiske toldkontrolpunkter på afstand og centralt		%	0	95	3. kvartal	2026	95 % af lastebillederne analyseres centralt og fjernt gennem Baxe-systemet.
176	6.1.2.1.i. Sammenkædning af røntgenudstyr med Baxe og anvendelse af kunstig intelligens til billedanalyse af jernbanegodstrafikken	Milepæl	Toldkontrolsteders scannere, der er forbundet med røntgenbilledudvekslingssystemet Baxe	Underskrevet godkendelsesdokument				4. kvartal	2023	Jernbanescannere på toldkontrolsteder i Indra og Karsava tilsluttet Baxe-informationssystemet.
177	6.1.2.1.i. Sammenkædning af røntgenudstyr med Baxe og brug af kunstig intelligens til analyse af billeder til scanning af jernbanegods	Milepæl	Billedanalyseplatform indført til scannede billeder af jernbanegods	Underskrevet godkendelsesdokument				4. kvartal	2024	En automatisk billedanalyseplatform til røntgenbilleder, der anvender kunstig intelligens, anvendes til analyse af billeder til scanning af jernbanegods.
178	6.1.2.2.i. Kapacitetsopbygning i toldlaboratoriet	Milepæl	Købt og installeret spektrofotometer til brug i toldlaboratoriet	Underskrevet godkendelsesdokument				4. kvartal	2022	Der oprettes et spektrofotometer, som anvendes på toldlaboratoriet.
179	6.1.2.2.i. Kapacitetsopbygning i toldlaboratoriet	Milepæl	Købt og installeret spektrofotometer til brug i lufthavnens toldkontrolpunkt	Underskrevet godkendelsesdokument				4. kvartal	2022	Der oprettes et spektrofotometer, som anvendes ved toldkontrolstedet i lufthavnen.
180	6.1.2.3.i. Forbedring af toldkontrollen af modtagne postforsendelser ved toldkontrolstedet i lufthavnen	Milepæl	En linje til intelligent scanning og automatisk sortering/analyse af postforsendelser, der indføres på lufthavnens toldkontrolsted	Underskrevet godkendelsesdokument				4. kvartal	2023	Der er oprettet en intelligent mailscanning og en automatisk sorterings-/sammenligningslinje, som er i brug på lufthavnens toldkontrolsted.
181	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Fælles projektering — byggekontrakt underskrevet	Kontrakt om opførelse og projektering underskrevet				4. kvartal	2022	Der er indgået en kontrakt om projektering og opførelse af infrastruktur til kontroltjenesterne i Kundzinsala efter en udbudsprocedure.
182	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Byggetilladelse modtaget	Meddelelse af godkendelsesbeslutningen				4. kvartal	2023	Byggeprojektet skal godkendes af Byggestyrelsen, og tilladelsen til anlægsarbejdet er modtaget.
183	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	100 % af det planlagte anlægsarbejde er afsluttet, infrastrukturen er sat i drift og accepteret til kontroltjenesternes funktioner	Attest for det modtagne bygge- og anlægsarbejde og en kvittering for modtagelse underskrevet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	3. kvartal	2026	Den nye infrastruktur til udførelse af kontroltjenesternes funktioner er taget i brug.
184	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Indkøb og indgåelse af en kontrakt om levering og installation af lastkontroludstyr til røntgenstråler	Underskrevet kontrakt				Q4	2022	Der er indgået en kontrakt om levering og installation af lastkontroludstyr til røntgenstråler efter en udbudsprocedure.
185	6.1.2.4.i. Etablering af infrastruktur til udførelse af kontroltjenester i Kundziņsala	Milepæl	Installerede røntgenudstyr til kontrol af last	Leveringsbevis				4. kvartal	2024	Røntgenudstyr til lastkontrol installeret og kørende.
186	6.2.1.r. Modernisering af processen med at identificere hvidvaskning af penge, efterforske økonomisk kriminalitet og retssager	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og spredning	Ikrafttrædelse af ændringer af NILLTPFN-loven	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	2. kvartal	2021	Ændringer af loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og spredning er trådt i kraft, herunder: indførelsen af et nyt system til modtagelse og analyse af data fra den finansielle efterretningsenhed (FIU) og afskaffelsen af et parallelt indberetningssystem for både FIU og statens indtægtstjeneste (SRS), der kun indeholder bestemmelser om indberetning til FIU'en. Ministerkabinetsforordningen om proceduren for og indholdet af indberetninger af mistænkelige transaktioner og tærskelangivelser er blevet vedtaget.
187	6.2.1.1.i. Oprettelse af innovationsknudepunkt for bekæmpelse af hvidvask af penge for at forbedre identifikationen af hvidvaskning af penge	Milepæl	En IT-platform for udveksling af viden og dokumenter og for koordinering af samarbejdet mellem interessenterne	Færdiggørelse af IT-platformen for videnudveksling og kommunikation med interessenter				1. kvartal	2025	1) der er etableret sikre platforme for videndeling, -overførsel og -kommunikation, herunder udstyret forskningshal og et strategisk kommunikationsområde, som er i brug. Platformene skal sørge for udvikling af algoritmer til dataanalyse og -styring, definition af problemer, der skal løses, udvælgelse af matematiske modeller og oprettelse af en teknologisk analyseplatform til hypoteseanalyse. 2) systeminterne forbindelser mellem de involverede parter, der sikrer, at der etableres og drives informationsbeskyttelse. Det udstyr, der er nødvendigt for at udføre fulde funktioner, købes, og FIU-systemet tilpasses de nødvendige dataudvekslinger.
188	6.2.1.2i. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Milepæl	Statusrapport om gennemførelsen af handlingsplanen godkendes	Godkendelse af statusrapporten	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2025	Ministerkabinettet godkender en fremskridtsrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for styrkelse af bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Informationsrapporten skal bekræfte gennemførelsen af alle planens mål. Planen blev godkendt i 2022 på grundlag af de henstillinger, der blev modtaget i forbindelse med GD REFORM's strukturreformprogram og nærmere beskrevet af det statslige politi. Planen vil have fastlagt de aktiviteter, der skal gennemføres, fristerne og de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen.
189	6.2.1.2i. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målsætning	Andel af afslørede straffesager om miljøkriminalitet		%	40	60	1. kvartal	2025	Andelen af afslørede miljøforbrydelser, der er blevet løst og retsforfulgt i 2024, skal være mindst 60 %.
190	6.2.1.2i. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målsætning	Antal certificerede efterforskere af økonomisk kriminalitet i programmet "Certified Anti Money Laundering Specialist (CAMS)"		Antal	0	20	1. kvartal	2025	Mindst 20 retshåndhævelsespersonale skal have opnået certifikat for specialister i bekæmpelse af hvidvaskning af penge (Certified Anti Money Laundering Specialist (CAMS)).
191	6.2.1.2i. Styrkelse af kapaciteten til at efterforske økonomisk kriminalitet	Målsætning	Udstyr til retshåndhævelsespersonale	Købsbevis	Antal	0	237	1. kvartal	2025	Målet omfatter indkøb af følgende udstyr: — 200 mobile arbejdsstationer — 30 bærbare printere — 4 storstilede servere — 3 enheder videokonferenceudstyr
192	6.2.1.3.i. Oprettelse af et fælles uddannelsescenter til udvikling af dommeres, domstolspersonalets, anklageres, assisterende anklageres og specialiserede efterforskeres kvalifikationer (tværfaglige anliggender)	Milepæl	Lovens ikrafttræden og andre retsakter vedrørende uddannelsescentret for retsvæsenet	Ikrafttrædelsen af de lovgivningsmæssige rammer for driften af uddannelsescentret og den offentlige finansiering, der er sikret i statsfinansloven for 2025 og 2026.				1. kvartal	2025	Følgende er trådt i kraft: — En lov om oprettelse og drift af den institutionelle model for uddannelsescentret for retsvæsenet trådte i kraft, herunder en definition af retsvæsenets og domstolsrådets deltagelse i uddannelsesindhold og -metoder. — Statsbudgettet til finansiering af den fulde dækning af uddannelsescentrets vedligeholdelsesomkostninger, personaleomkostninger og udgifter til uddannelsesindhold, herunder ajourføring af uddannelsesprogrammer fra 2026 og fremefter, skal sikres.
193	6.2.1.3.i. Oprettelse af et fælles uddannelsescenter til udvikling af dommeres, domstolspersonalets, anklageres, assisterende anklageres og specialiserede efterforskeres kvalifikationer (tværfaglige anliggender)	Målsætning	Udvikling af nye uddannelsesprogrammer		Antal	0	10	Q4	2024	Ti nye uddannelsesprogrammer for dommere, domstolspersonale, anklagere og assisterende anklagere, specifik tværfaglig uddannelse for efterforskere, herunder om spørgsmål som cyberkriminalitet, svig og skatteunddragelse, korruption i forbindelse med offentlige indkøb og hvidvaskning af penge skal afsluttes.
194	6.2.1.3.i. Oprettelse af et fælles uddannelsescenter til udvikling af dommeres, domstolspersonalets, anklageres, assisterende anklageres og specialiserede efterforskeres kvalifikationer (tværfaglige anliggender)	Målsætning	Gennemførelse og vedtagelse af uddannelsesprogrammer		Antal	0	10	2. kvartal	2026	Uddannelsesprogrammer (på stedet, fjernundervisning og e-læring) for dommere, domstolspersonale, anklagere og assisterende anklagere, specifik tværfaglig uddannelse for efterforskere, herunder i spørgsmål som cyberkriminalitet, svig og skatteunddragelse, korruption i forbindelse med offentlige indkøb og hvidvaskning af penge, skal gennemføres og ajourføres.
195	6.2.1.3.i. Oprettelse af et fælles uddannelsescenter til udvikling af dommeres, domstolspersonalets, anklageres, assisterende anklageres og specialiserede efterforskeres kvalifikationer (tværfaglige anliggender)	Milepæl	Etablering af et uddannelsescenter	Tilpasning af lokaler (renovering) og levering af udstyr til det færdiggjorte uddannelsescenter				4. kvartal	2024	Den nødvendige tilpasning af lokalerne (renoveringen) til uddannelsescentrets behov er afsluttet. Indkøb og udvikling af det nødvendige udstyr i uddannelsescentrets lokaler. Uddannelsescentrets lokaler renoveres og udstyres.
196	6.3.1.r. Modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Godkendt plan for modernisering af den offentlige forvaltning	Plan for modernisering af den offentlige forvaltning godkendt				4. kvartal	2022	Ministerkabinettet godkender en plan for modernisering af den offentlige forvaltning. Planen dækker følgende prioriterede områder og omfatter tidsrammer for gennemførelsen: a) En åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning: integritetsprincipperne gennemgås og forbedres ved at definere og gennemføre ansvarlighed over for alle offentlige forvaltninger samt ved at respektere etiske principper og værdier i den offentlige forvaltnings arbejde b) Ensartede, centraliserede og standardiserede støtteprocesser og -systemer — indførelse af et centraliseret ressourceforvaltningssystem i offentlige forvaltninger, herunder regnskabsføring og forvaltning af menneskelige ressourcer c) Strategisk forvaltning og udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvælgelse, karriereplanlægning, evaluering, læring og udvikling d) Tilgængelige, forståelige og relevante tjenester — udvikling af retningslinjer for digital transmission og digitaliseringstjenester, samtidig med at det sikres, at de er tilgængelige, tilgængelige og forståelige for alle borgere, herunder dem, der ikke anvender digitale værktøjer.
197	6.3.1.r. Modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Gennemgang af de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af planen for modernisering af den offentlige forvaltning godkendt	Gennemgang af de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af planen for modernisering af den offentlige forvaltning godkendt				4. kvartal	2025	Ministerkabinettet har godkendt statusrapporten om gennemførelsen af planen for modernisering af den offentlige forvaltning, som om nødvendigt omfatter ændringer af planens foranstaltninger i overensstemmelse med planens mål.
198	6.3.1.r. Modernisering af den offentlige forvaltning	Milepæl	Konceptet med det fælles servicecenter, der er godkendt som en forudsætning for levering af centraliserede tjenester	Ikke relevant				4. kvartal	2022	Konceptet med det fælles servicecenter er blevet udviklet og godkendt af ministerkabinettet. Begrebet skal beskrive, hvordan den gradvise centralisering af støttefunktionerne for den offentlige forvaltning (i det mindste regnskabsføring og registrering af personale) finder sted.
199	6.3.1.r. Modernisering af den offentlige forvaltning	Målsætning	Andel af de direkte menneskelige ressourcer i den offentlige forvaltning, der centralt modtager regnskabs- og personaleforvaltningstjenester.	Ikke relevant	% af det samlede antal ansatte i direkte administration	0	15	3. kvartal	2026	Idriftsættelsen af en enkelt løsning og den gradvise centralisering af støttefunktionerne, såsom regnskabsføring og forvaltning af menneskelige ressourcer i den offentlige forvaltning, indledes. Mindst 15 % af det samlede antal ansatte i direkte administration skal modtage centraliserede regnskabs- og personaleforvaltningstjenester fra den eneste leverandør af løsningstjenester.
200	6.3.1.1.i. Åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning	Milepæl	Kompetenceramme, herunder uddannelsesprogrammer	Kompetencerammen findes i det statslige skoleuddannelsessystem og indgår i kompetencerammen, og statsbudgetloven for 2024 er vedtaget.	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2023	Der er oprettet et kompetencestyringssystem, som er tilgængeligt på områderne etik, korruptionsbekæmpelse, svig, skyggeøkonomi, interessekonflikter og offentlige indkøb: den har til formål at styrke kompetencerne hos projektledere, politiske planlæggere osv. det omfatter udvikling af kompetencesystemer, uddannelses- og testmoduler, faglig certificering, introduktionsprogrammer, interne eksperter og trænere. Statsbudgettet til de vigtigste uddannelsesprogrammer inden for offentlig forvaltning er blevet sikret fra 2024 og fremefter.
201	6.3.1.1.i. Åben, gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig offentlig forvaltning	Målsætning	Antal offentligt ansatte, der er uddannet i mindst et af programmerne	Ikke relevant	Antal	0	16 232	3. kvartal	2026	Antal personer, der er uddannet i mindst ét uddannelsesprogram inden for etik, integritet, bekæmpelse af korruption, anvendelse af regelsættet for offentlige indkøb, svig, skyggeøkonomi og forebyggelse af interessekonflikter.
202	6.3.1.2i. Professionalisering af den offentlige forvaltning og administrativ og kapacitetsopbygning	Milepæl	Kompetenceramme, herunder uddannelsesprogrammer	Kompetencerammen findes i det statslige skoleuddannelsessystem og indgår i kompetencerammen, og statsbudgetloven for 2024 er vedtaget.	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2023	Der findes kompetenceudviklings- og omskolingsprogrammer for den offentlige forvaltning på områder som f.eks.: moderne politikker og tjenesteydelser lederskab og effektiv forandringsstyring — læse- og skrivefærdighed effektiv opfyldelse af de politiske mål for EU's fonde og udenlandske finansielle instrumenter — strategisk planlægning, evidensbaseret politikplanlægning og -gennemførelse sektorspecifikke uddannelsestemaer
203	6.3.1.2.i. Professionalisering af den offentlige forvaltning og administrativ og kapacitetsopbygning	Målsætning	Antal offentligt ansatte, der er uddannet i mindst et af programmerne	Ikke relevant	Antal	0	20 011	3. kvartal	2026	Antal offentligt ansatte, der er uddannet i moderne politikker og tjenester, lederskab og effektiv forandringsstyring, datakendskab, effektiv opfyldelse af politiske mål for EU-midler og udenlandske finansielle instrumenter, strategisk planlægning, evidensbaseret politikplanlægning og -gennemførelse, sektorspecifikke uddannelsestemaer
204	6.3.1.3.i. Udvikling af innovationsøkosystemet i den offentlige forvaltning	Milepæl	Ikrafttrædelse af de lovgivningsmæssige rammer for innovationsøkosystemet	Udvikling og gennemførelse af fælles eksperimentelle rammer for innovation i den offentlige sektor				2. kvartal	2025	Et regelsæt (retningslinjer, forordninger, henstillinger osv.) til støtte for udviklingen af innovationsøkosystemet i den offentlige sektor træder i kraft. Rammen skal bl.a. tage fat på følgende udfordringer: Mindske fragmenteringen af det lettiske innovationsøkosystem og dets forvaltning — Forbedre samarbejdet mellem institutionerne om gennemførelsen af innovationspolitikken — udvikling af en fælles ramme for eksperimenter Innovationslaboratoriet oprettes og drives. Innovationslaboratoriets vigtigste funktioner er: 1) udvikling af casestudier om offentlig innovation; 2) skabelse af innovative løsninger på udfordringerne i den offentlige forvaltning, 3) afprøvning af prototypeopløsninger 6) kommunikation til offentligheden om innovation i den offentlige forvaltning
205	6.3.1.3.i. Udvikling af innovationsøkosystemet i den offentlige forvaltning	Milepæl	Sikring af innovationslaboratoriets finansielle bæredygtighed	Statsfinanslovens ikrafttræden for 2026	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	3. kvartal	2025	Statsbudgettet til driften af innovationslaboratoriet skal sikres fra og med 2026.
206	6.3.1.4.i. Vækst i ikke-statslige organisationer med henblik på at styrke den sociale sikringsrepræsentation og overvåge offentlige interesser	Milepæl	Offentliggørelse af rammerne for støtte til ikke-statslige organisationer på følgende områder: social resiliens — fremme af offentlighedens interesse	Offentliggørelse af reglerne for støtteprogrammet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	En åben indkaldelse af midler til styrkelse af ikke-statslige organisationers arbejde på to områder — a) fremme af social resiliens og b) fremme af offentlighedens interesse. Indkaldelsen skal indeholde betingelser og kriterier for NGO'ers deltagelse i støtteprogrammet, en rapporteringsmekanisme og indikatorer og mål, der skal nås inden for programmet.
207	6.3.1.4.i. Vækst i ikke-statslige organisationer med henblik på at styrke den sociale sikringsrepræsentation og overvåge offentlige interesser	Målsætning	Støttemodtagere under støtteprogrammet	Tilskudskontrakter er afsluttet	Antal støttemodtagere (herunder partnere) under støtteprogrammet	0	30	Q3	2026	Finansieringen af projektgennemførelsen skal som minimum være til gavn for: - 15 organisationer i programmet for social modstandsdygtighed - 15 organisationer, der arbejder for at fremme programmer af almen interesse Målindikatoren anses for at være opfyldt, når der er indgået en kontrakt mellem ikke-statslige organisationer og Society Integration Foundation om gennemførelsen af projektet.
208	6.4.1.r. Oprettelse af et register over offentlige indkøbskontrakter	Milepæl	Et register over offentlige indkøbskontrakter, der stilles til rådighed.	Ændringer af lovgivningen om offentlige indkøb og den tekniske løsning, der er udviklet og tilgængelig for produktion	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2022	Ændringer af lovgivningen om offentlige indkøb er trådt i kraft og indeholder bestemmelser om et register over kontrakter, der indeholder strukturerede oplysninger om indgåede indkøbskontrakter og deres faktiske gennemførelse (herunder faktiske omkostninger og frister eller årsagen til ophævelsen). Der er udviklet en teknisk løsning for registret over offentlige indkøbskontrakter, som er gjort tilgængelig online.
209	6.4.2.r. Forbedring af konkurrenceforholdene	Milepæl	Ikrafttrædelse af lovgivningsmæssige rammer til forbedring af konkurrenceforholdene og mindskelse af risikoen for korruption i forbindelse med offentlige indkøb.	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	4. kvartal	2021	Ikrafttræden af ændringer af loven om offentlige indkøb, herunder bl.a. følgende ændringer: 1) der nedsættes en indkøbsprovision for hvert enkelt udbud eller for en nærmere angivet periode. 2) sekretæren for udbudskommissionen underskriver en erklæring om, at der ikke foreligger interessekonflikter. 3) udvidede tilfælde, hvor en leverandør kan udelukkes fra udbud 4) evalueringskriterierne identificerer specifikke områder, hvor livscyklusomkostninger og kvalitetskriterier skal vurderes ud over købsprisen 5) strengere krav i tilfælde, hvor der kun er tale om et enkelt tilbud 6) krav om en markedshøring for at undgå restriktive tekniske specifikationer
210	6.4.3.r. Udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Vedtagelse af en strategi for professionalisering af indkøbere	Der er vedtaget en strategi.				1. kvartal	2022	Vedtagelse af en professionaliseringsstrategi, der omfatter specifikke retningslinjer for indkøberes kompetence og for gennemførelsen af centraliserede indkøb
211	6.4.3.r. Udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Ændringer af de relevante retsakter, bestemmelser og interne procedurer	Ikrafttrædelse af ændringer af relevante retsakter, forordninger eller interne procedurer				4. kvartal	2022	Vedtagelsen af følgende er afsluttet: 1) Standardiserede kvalifikationskrav efter sektor (informations- og kommunikationsteknologi, bygge- og anlægsvirksomhed, vejtransport, mobil- og fastnetkommunikationstjenester), 2) standardiserede godkendelsesdokumenter i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, 3) offentlig adgang til metodologisk materiale, 4) et fælles uddannelsesprogram for at sikre, at indkøbernes kompetence er blevet udviklet og gennemført, 5) øgede krav til udbudskommissionens kompetence i forbindelse med indkøb, der når en vis tærskel for kontraktpriser, f.eks. certificering til formanden for udbudskommissionen, 6) forudgående kontrol af indkøb sikrer, at udbuddets udbudskommission har den rette kvalitet.
212	6.4.3.r. Udvikling og gennemførelse af en professionaliseringsstrategi	Milepæl	Ikrafttrædelsen af retsakter om centralisering af udbud	Relevante retsakters ikrafttræden				3. kvartal	2026	Ikrafttrædelsen af en afgørelse truffet af ministerkabinettet om gennemførelsen af centraliserede indkøb på visse områder, som skal identificeres i en forudgående gennemførlighedsundersøgelse.
213	6.4.4.r. IUB IT og analytisk kapacitetsopbygning	Milepæl	Vedtagelse af kriterier for identificering af risikobetonede markedssektorer, kunder og indkøb	Ikke relevant				4. kvartal	2021	Der er godkendt kriterier for identifikation af risikobetonede markedssektorer, kunder og indkøbsprocedurer. De fastsatte kriterier er baseret på indikatorer for offentliggørelse af udbud og EU's indikatorer for offentlige indkøb samt på god praksis fra andre lande, såsom indeksværktøjet.
214	6.4.4.r. IUB IT og analytisk kapacitetsopbygning	Milepæl	Opgradering af systemet til forvaltning af publikationer afsluttet	Opgradering af systemet til forvaltning af publikationer afsluttet				4. kvartal	2024	Der findes et system til forvaltning af publikationer, som sikrer: — onlineadgang offentliggørelse af e-formularer oversigt over statistikker over offentlige indkøb adgang til kundeprofiler modul for klageprocedure i forbindelse med udbud modul for gennemførelse af forudgående kontrol modul for sager om administrativ traktatbrudsprocedure — kontrol af dømte personer, inden de indgår i udbudskommissionen.