Bruxelles, den 15.6.2021

COM(2021) 310 final

2018/0138(COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

vedrørende

Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T)


2018/0138 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde


vedrørende

Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

1.Baggrund

Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument COM(2018) 277 final – 2018/0138 COD):

 
17. maj 2018.

Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg:

Regionsudvalgets udtalelse om forslaget vedtaget:

 
17. oktober 2018.

7. februar 2019.

Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget:

13. februar 2019.

Enighed i Rådet om en generel indstilling opnået:

Triloger afholdt:

De Faste Repræsentanters Komités bekræftelse af kompromisaftalen:

Europa-Parlamentets TRAN-udvalgs afstemning om godkendelse af kompromisaftalen:

Rådets holdning vedtaget af De Faste Repræsentanters Komité (I/A-punkt):

2. december 2019.

3. februar 2020.

18. maj 2020.

8. juni 2020.

 
17. juni 2020.

 
14. juli 2020.

 
[9.] Juni 2021.

Rådets førstebehandlingsholdning vedtaget:

[14.] Juni 2021.

2.Formålet med Kommissionens forslag

Kommissionens forslag om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet blev fremsat i maj 2018 som led i den 3. mobilitetspakke (Et mobilt Europa). Forslaget er afgørende for færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet inden den aftalte frist i 2030, idet de opståede forsinkelser i gennemførelsen af TEN-T-infrastrukturprojekter vil blive reduceret derved. Desuden sigtes der mod at skabe øget klarhed om de procedurer, som projektiværksætterne skal følge, navnlig med hensyn til udstedelse af tilladelser, offentlige udbud og andre procedurer.

3.Bemærkninger til Rådets holdning

Ændring af retsakten fra en forordning til et direktiv

Rådets førstebehandlingsholdning, der blev vedtaget den 14. juni 2021, og som afspejler resultatet af forhandlingerne med Europa-Parlamentet, afviger med hensyn til mange formelle aspekter fra Kommissionens oprindelige forslag på grund af ændringen af retsakten fra en forordning til et direktiv. På trods af disse betydelige ændringer af Kommissionens forslag efter trilogerne er den tekst, om hvilken der er opnået enighed, imidlertid i overensstemmelse med målene i Kommissionens oprindelige forslag om at opnå hurtigere tilladelsesprocedurer og lette arbejdet for projektiværksætteren.

I forhold til Kommissionens forslag omfatter de vigtigste ændringer:

Anvendelsesområde

Kommissionen havde foreslået et anvendelsesområde, der omfatter alle projekter af fælles interesse på TEN-T-hovednettet.

Anvendelsesområdet omfatter nu: 1) de forhåndsudpegede grænseoverskridende forbindelser og de manglende forbindelser i TEN-T-hovednetkorridorerne, jf. del III, afsnit 1, i forordningen om Connecting Europe-faciliteten 2021-2027 1 , 2) projekter i hovednetkorridorerne til en værdi på over 300 mio. EUR. Projekter, der udelukkende vedrører telematik, ny teknologi og innovation som defineret i TEN-T-forordningen, er ikke omfattet 2 . Medlemsstaterne kan vælge at udvide dette direktivs anvendelsesområde til at omfatte alle projekter i hovednettet eller endog i det samlede net.

Kommissionen kan acceptere dette ændringsforslag, da det sikrer, at en bred og væsentlig vifte af projekter er omfattet, navnlig de større og komplekse infrastrukturprojekter såsom grænseoverskridende strækninger.

Udpeget myndighed

Den "kompetente myndighed, der udsteder tilladelser", som Kommissionen har foreslået, blev ændret til en "udpeget myndighed" i overensstemmelse med direktivformen og under hensyntagen til forskellene mellem medlemsstaterne. En for hvert projekt klar udpeget myndighed, der skal fungere som kontaktpunkt under hele proceduren og tilvejebringe de relevante oplysninger, vil lette projektiværksætternes arbejde. Kommissionen kan acceptere denne ændring.

Frist for tilladelsesproceduren

Kommissionens oprindelige forslag indeholdt en procedure opdelt i flere forskellige etaper med dertilhørende tidsrammer. I overensstemmelse med direktivformen er bestemmelsen blevet ændret, således at der er større fleksibilitet med hensyn til de etaper, som medlemsstaterne kan forudse, men der indføres en samlet frist på 4 år for at afslutte hele tilladelsesproceduren. Der blev tilføjet yderligere garantier, navnlig en begrænsning af muligheden for forlængelse og en bestemmelse om, at enhver forlængelse skal begrundes behørigt, og at projektiværksætteren skal underrettes herom. Kommissionen kan acceptere disse ændringer.

Koordinering af proceduren for udstedelse af tilladelser på tværs af grænserne og de europæiske koordinatorers rolle

For projekter med deltagelse af to medlemsstater, blev forpligtelsen til at tilpasse tidsplanerne for tilladelsesproceduren og til at nå til enighed om en fælles plan ændret en smule. Ikke desto mindre sikrer direktivet, at medlemsstaternes myndigheder skal samarbejde om udstedelse af tilladelser i forbindelse med grænseoverskridende projekter. Ordlyden i bestemmelserne om de europæiske koordinatorers rolle i grænseoverskridende tilladelsesprocedurer blev tilsvarende ændret. Direktivets ordlyd sikrer, at de europæiske koordinatorer modtager oplysninger om tilladelsesproceduren, kan lette kontakten mellem de udpegede myndigheder og kan anmode om oplysninger, når de fastsatte frister ikke overholdes. Kommissionen kan acceptere disse ændringer.

Prioriteret status

I Kommissionens forslag var det fastsat, at projektiværksættere og myndigheder skulle give tilladelsesprocedurerne den hurtigst mulige retlige behandling. Det overordnede koncept, hvor medlemsstaterne anmodes om, at myndighederne under tilladelsesproceduren skal prioritere projekter, der er omfattet af direktivet, forbliver uændret. I direktivet ændredes bestemmelsen om anvendelse af særlige tilladelsesprocedurer for prioriterede projekter, der allerede eksisterer i henhold til national lovgivning, ved at give mulighed for at afprøve særlige tilladelsesprocedurer. Kommissionen kan acceptere disse ændringer.

Rapportering

I direktivet tilføjes der en rapporteringsforpligtelse for medlemsstaterne til hvert andet år at underrette Kommissionen om antallet af tilladelsesprocedurer, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, procedurernes gennemsnitlige varighed, antallet af tilladelsesprocedurer, der overskrider tidsfristen, og oprettelsen af eventuelle fælles myndigheder. Kommissionen kan acceptere denne ændring.

4.    Konklusion

Generelt giver det forslag, der er opnået enighed om, mulighed for at nå målene i Kommissionens oprindelige forslag og opretholde et tilstrækkeligt ambitionsniveau. De nye regler vil gøre de administrative procedurer for infrastrukturprojekter mere effektive og gennemsigtige og gavne transportsektoren i dens genopretning efter covid-19-krisen ved at støtte en hurtigere gennemførelse af transportinfrastrukturprojekter. Kommissionen accepterer Rådets holdning.

(1)    Kommissionens forslag COM(2018) 438 final, som medlovgiverne den 11. marts 2021 opnåede enighed om.
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).