EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.3.2021

COM(2021) 140 final

2021/0071(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på medlemsstaternes område, under covid-19-pandemien (digitalt grønt certifikat)

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I overensstemmelse med konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen kan tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig i en medlemsstat, rejse frit inden for de andre medlemsstaters område, forudsat at de opfylder visse betingelser. Den politik, som Unionen har udformet for at sikre, at der ikke foretages grænsekontrol af personer, der passerer de indre grænser, gavner således ikke kun unionsborgere, men også tredjelandsstatsborgere, der har ret til at rejse inden for EU. Nogle af de restriktioner, som medlemsstaterne har indført for at begrænse spredningen af severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 ("sars-CoV-2"), som forårsager coronavirussygdom 2019 ("covid-19"), har imidlertid haft indvirkning på udøvelsen af denne ret. Foranstaltningerne har ofte bestået af indrejserestriktioner eller andre specifikke krav for personer, der rejser på tværs af grænserne, f.eks. at de skal gå i karantæne eller selvisolation eller skal testes for sars-CoV-2-infektion før og/eller efter ankomsten.

For at sikre en velkoordineret, forudsigelig og gennemsigtig tilgang til vedtagelsen af restriktioner for retten til fri bevægelighed vedtog Rådet den 13. oktober 2020 Rådets henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien, der også omhandler situationen for tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig i Unionen 1 . I overensstemmelse med punkt 17 i Rådets henstilling (EU) 2020/1475 kan medlemsstaterne kræve, at tilrejsende fra risikoområder i en anden EU-medlemsstat skal gå i karantæne/selvisolation og/eller underkastes en test for sars-CoV-2-infektion før og/eller efter ankomsten.

Rejsende er blevet bedt om at fremlægge flere former for dokumentation for at vise, at de overholder de forskellige krav, f.eks. lægeattester, testresultater eller erklæringer. Manglen på standardiserede og sikre formater har ført til, at rejsende oplever problemer med at få deres dokumenter godkendt, samt indberetninger om falske eller forfalskede dokumenter 2 . Disse spørgsmål, som kan føre til unødvendige forsinkelser og hindringer, vil sandsynligvis blive endnu mere fremtrædende, efterhånden som flere og flere europæere testes for og vaccineres mod covid-19 og modtager dokumentation herfor. Det Europæiske Råd har behandlet dette spørgsmål. Medlemmerne af Det Europæiske Råd opfordrede i deres erklæring, der blev vedtaget efter de uformelle videokonferencer den 25. og 26. februar 2021 3 , til at fortsætte arbejdet med en fælles tilgang til vaccinationscertifikater.

Der er enighed blandt medlemsstaterne om anvendelsen af sådanne certifikater til medicinske formål, f.eks. med henblik på at sikre korrekt opfølgning mellem den første og den anden dosis samt om nødvendigt i forbindelse med en efterfølgende booster-dosis. Medlemsstaterne arbejder på at udvikle vaccinationscertifikater, ofte ved hjælp af de oplysninger, der findes i vaccinationsregistrene.

Kommissionen har arbejdet sammen med medlemsstaterne i e-sundhedsnetværket, som er et frivilligt netværk af nationale myndigheder med ansvar for e-sundhed, om at forberede interoperabiliteten mellem vaccinationscertifikater. Den 27. januar 2021 vedtog e-sundhedsnetværket retningslinjer for dokumentation for vaccination til medicinske formål, som det ajourførte den 12. marts 2021 4 . I retningslinjerne defineres de centrale elementer med hensyn til interoperabilitet, dvs. et minimumsdatasæt for vaccinationscertifikater og en unik identifikator. E-sundhedsnetværket og Udvalget for Sundhedssikkerhed, der er oprettet ved artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1082/2013/EU 5 , har også arbejdet på et fælles standardiseret datasæt for covid-19-testresultattester 6 , retningslinjer for restitutionscertifikater og datasæt hertil samt en oversigt over sundhedscertifikaters interoperabilitet 7 .

På grundlag af det tekniske arbejde, der er pågået indtil videre, foreslår Kommissionen i sit forslag til forordning om et digitalt grønt certifikat (COM(2021)/xxx), der fremlægges sideløbende med dette forslag, at der etableres en EU-ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af vaccinationscertifikater i EU som led i et "digitalt grønt certifikat". Samtidig bør rammen også omfatte andre certifikater udstedt under covid-19-pandemien, nemlig dokumenter, der bekræfter et negativt sars-CoV-2-testresultat, samt dokumenter, der bekræfter, at den pågældende person er kommet sig over en tidligere infektion med sars-CoV-2. Det gør det også muligt for personer, der ikke er vaccinerede, eller som endnu ikke har haft mulighed for at blive vaccineret, at drage fordel af en sådan interoperabel ramme, hvilket vil gøre det lettere for dem at rejse. Selv om f.eks. børn ikke kan drage fordel af en covid-19-vaccination på nuværende tidspunkt, bør de kunne få et test- eller restitutionscertifikat, som forældrene også kan tage imod på deres vegne.

Den ramme, der fastlægges i forslaget til forordning om et digitalt grønt certifikat (COM(2021)/xxx), finder anvendelse på unionsborgere eller deres familiemedlemmer, som kan være tredjelandsstatsborgere. Dette forslag har til formål at sikre, at den samme ramme finder anvendelse på andre tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på en EU-medlemsstats område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten.

Rådets henstilling (EU) 2020/1475 fastlagde en koordineret tilgang til følgende centrale punkter: anvendelse af fælles kriterier og tærskler for bestemmelse af, om der skal indføres restriktioner for den frie bevægelighed, kortlægning af risikoen for smitte med covid-19, som offentliggøres af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) 8 , baseret på en fælles farvekode samt en koordineret tilgang med hensyn til (eventuelle) foranstaltninger, der kan indføres over for personer, der færdes mellem områder, og som bygger på smitterisikoen i de pågældende områder.

Rådet vedtog den 30. oktober 2020 Rådets henstilling (EU) 2020/1632 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet, hvori det henstillede til de medlemsstater, der er bundet af Schengenreglerne, at anvende de principper, de fælles tærskelværdier, de fælles kriterier og den fælles ramme for tiltag, der er fastlagt i Rådets henstilling (EU) 2020/1475. For at sikre interoperabilitet mellem de forskellige tekniske løsninger for vaccinationscertifikater, der udvikles af medlemsstaterne, hvoraf nogle allerede er begyndt at godtage vaccinationsbeviser for at fritage rejsende fra visse restriktioner, er der behov for ensartede betingelser for udstedelse, kontrol og godkendelse af certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19.

Inden for den ramme for "digitale grønne certifikater", der skal etableres, bør formatet og indholdet af certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19 fastsættes. Kommissionen foreslår også, at det med rammen for "digitale grønne certifikater" sikres, at certifikaterne kan udstedes i et interoperabelt format og kontrolleres på pålidelig vis, når de fremlægges af indehaveren i andre medlemsstater, hvorved det gøres lettere at rejse inden for Den Europæiske Union.

Certifikaterne bør kun indeholde de personoplysninger, der er nødvendige. Da personoplysningerne omfatter følsomme medicinske oplysninger, bør der sikres et meget højt databeskyttelsesniveau, og princippet om dataminimering bør fastholdes. Navnlig bør der som led i rammen for "digitale grønne certifikater" ikke kræves, at der oprettes og vedligeholdes en database på EU-plan, men der bør gives mulighed for decentral kontrol af digitalt underskrevne interoperable certifikater.

I forslaget til forordning (EU) 2021/XXX tages der hensyn til den igangværende indsats på internationalt plan, f.eks. inden for rammerne af Verdenssundhedsorganisationen ("WHO") og andre FN-særorganisationer, for at fastsætte specifikationer og retningslinjer for anvendelsen af digitale teknologier til dokumentation af vaccinationsstatus. Tredjelande bør opfordres til at anerkende det "digitale grønne certifikat", når de fraviger restriktioner for ikkevæsentlige rejser. Dette kan navnlig omfatte interoperabilitet mellem teknologiske systemer, der anvendes på verdensplan, og systemer, der indføres i henhold til denne forordning for at gøre det lettere at rejse inden for Den Europæiske Union.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget berører ikke Schengenreglerne for så vidt angår indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere. Forslaget til forordning bør ikke på nogen måde fortolkes således, at den tilskynder til eller letter genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser, som fortsat skal være en sidste udvej, der er underlagt betingelserne i forordning (EU) 2016/399 ("Schengengrænsekodeksen") 9 .

Forslaget supplerer og bygger på andre politiske initiativer, der under covid-19-pandemien er blevet vedtaget på området fri bevægelighed og rejser, såsom Rådets henstilling (EU) 2020/1475, Rådets henstilling (EU) 2021/119, Rådets henstilling (EU) 2020/912 og Rådets henstilling (EU) 2021/132 10 . Navnlig i Rådets henstilling (EU) 2020/1475 beskrives de almindelige principper, på grundlag af hvilke medlemsstaterne bør koordinere deres indsats, når de vedtager og anvender foranstaltninger for at beskytte folkesundheden som reaktion på covid-19-pandemien, og i Rådets henstilling (EU) 2020/912 er der opført en liste over de tredjelande, hvorfra ikkevæsentlige rejser bør tillades, samt de funktioner og behov, for hvilke væsentlige rejser uanset oprindelsestredjelandet er tilladt. Med henblik på den nærmeste fremtid vil Kommissionen nøje følge anvendelsen af sidstnævnte henstilling og foreslå ændringer i overensstemmelse med udviklingen på området.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er en del af rækken af EU-foranstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien. Det bygger navnlig på tidligere teknisk arbejde i Udvalget for Sundhedssikkerhed og e-sundhedsnetværket, som er et frivilligt netværk af nationale myndigheder med ansvar for e-sundhed.

Forslaget er i overensstemmelse med Unionens politik om indvandring af tredjelandsstatsborgere.

Den eksisterende EU-lovgivning indeholder ikke nogen bestemmelser om udstedelse, kontrol og godkendelse af certifikater, der dokumenterer indehaverens sundhedstilstand, selv om det kan være nødvendigt at fremlægge sådanne certifikater for at fravige visse restriktioner for retten til at rejse, der er pålagt under en pandemi. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser med henblik på at sikre sådanne certifikaters interoperabilitet og sikkerhed.

I forslaget tages der hensyn til de igangværende indsats på internationalt plan, f.eks. inden for rammerne af FN-særorganisationer, herunder Verdenssundhedsorganisationen ("WHO"), på grundlag af det internationale sundhedsregulativ for at fastsætte præciseringer og retningslinjer for anvendelsen af digitale teknologier til dokumentation af vaccinationsstatus. Tredjelande bør opfordres til at anerkende det "digitale grønne certifikat", når de fraviger restriktioner for ikkevæsentlige rejser.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

I henhold til artikel 77, stk. 2, litra c), i TEUF fastlægger Unionen betingelserne for, at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold eller lovlig bopæl sikres mulighed for frit at rejse inden for Unionen i en kortere periode. Det er den almindelige lovgivningsprocedure, der finder anvendelse.

Forslaget har til formål at gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere at rejse inden for EU under covid-19-pandemien ved, at der etableres en fælles ramme for udstedelse og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19. Dette bør gøre det muligt for de tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig i en medlemsstat, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater, at bevise, at de opfylder de folkesundhedsmæssige krav, som bestemmelsesmedlemsstaten har indført i overensstemmelse med EU-retten. Forslaget har også til formål at sikre, at de restriktioner for retten til at rejse frit, der i øjeblikket er indført for at begrænse spredningen af covid-19, kan ophæves på koordineret vis, efterhånden som der foreligger mere videnskabelig dokumentation.

Forslaget indeholder hverken en forpligtelse eller ret til at blive vaccineret. Vaccinationsstrategier henhører under de enkelte medlemsstaters nationale kompetence.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Formålet med forslaget, dvs. at gøre det lettere at rejse inden for Unionen under covid-19-pandemien ved, at der indføres sikre og interoperable certifikater for indehaverens vaccinations-, test og restitutionsstatus, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men kan på grund af indsatsens omfang og virkning bedre opfyldes på EU-plan.

En manglende indsats på EU-plan vil sandsynligvis medføre, at medlemsstaterne vedtager forskellige systemer, hvilket resulterer i, at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold eller lovlig bopæl, der udøver deres ret til at rejse frit, oplever problemer med at få anerkendt de dokumenter, som de har fået udstedt i andre medlemsstater. Det er navnlig nødvendigt at nå til enighed om de tekniske standarder, der skal anvendes, for at sikre, at de certifikater, der udstedes, er interoperable og sikre og kan kontrolleres.

•Proportionalitetsprincippet

En EU-indsats kan tilføre en betydelig merværdi med hensyn til håndteringen af de ovenfor konstaterede udfordringer og er den eneste måde, hvorpå der kan opnås og opretholdes en konvergent og kompatibel ramme.

Vedtagelsen af ensidige eller ukoordinerede foranstaltninger vedrørende covid-19-sundhedscertifikater kan medføre foranstaltninger, der gør det vanskeligere for tredjelandsstatsborgere, der har ret til at rejse inden for Unionen, at foretage sådanne rejser.

I overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i forordning (EU) 2021/XXXX, og som fuldt ud finder anvendelse på forslaget til forordning, bør den foreslåede forordning ophæves, når covid-19-pandemien er overvundet, idet der fra det tidspunkt ikke er begrundelse for at kræve, at tredjelandsstatsborgere fremlægger sundhedsdokumenter, når de rejser inden for Unionen. Samtidig bør anvendelsen af den genoptages, hvis WHO på baggrund af et udbrud af sars-CoV-2, en variant heraf eller en lignende smitsom sygdom, der er potentielt epidemisk, igen erklærer, at der er tale om en pandemi.

•Valg af retsakt

En forordning sikrer direkte, øjeblikkelig og fælles gennemførelse af EU-lovgivningen i alle medlemsstater.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

I forslaget tages der hensyn til de drøftelser, der jævnligt er blevet afholdt med medlemsstaterne, de tekniske udvekslinger, der finder sted i Udvalget for Sundhedssikkerhed og e-sundhedsnetværket, de oplysninger, der foreligger om udviklingen af den epidemiologiske situation, og den foreliggende, relevante videnskabelige dokumentation.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget bygger på de tekniske udvekslinger, der finder sted i Udvalget for Sundhedssikkerhed og e-sundhedsnetværket, de af ECDC offentliggjorte oplysninger om den epidemiologiske situation i forbindelse med covid-19-pandemien og den foreliggende, relevante videnskabelige dokumentation.

•Konsekvensanalyse

På grund af sagens hastende karakter har Kommissionen ikke foretaget nogen konsekvensanalyse.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget indebærer behandling af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger. Det indvirker potentielt på enkeltpersoners grundlæggende rettigheder, nemlig chartrets artikel 7, respekt for privatliv, og artikel 8, beskyttelse af personoplysninger. Behandling af personoplysninger, herunder indsamling, adgang og anvendelse, indvirker på retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger i henhold til chartret. Indgreb i disse grundlæggende rettigheder skal begrundes.

For så vidt angår retten til beskyttelse af personoplysninger, herunder datasikkerhed, finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 11 anvendelse. Der lægges ikke op til nogen undtagelse fra Unionens databeskyttelsesordning, og medlemsstaterne skal gennemføre klare regler, vilkår og solide beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler. Ved forslaget til forordning oprettes der ikke en europæisk database om vaccination, test eller restitution i forbindelse med covid-19. For så vidt angår forslaget til forordning skal personoplysninger kun medtages i det udstedte certifikat, som bør beskyttes mod forfalskning og manipulation.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I forslagets artikel 1 beskrives genstanden for forslaget til forordning.

Artikel 2 vedrører forordningens fremskyndede ikrafttræden.

2021/0071 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på medlemsstaternes område, under covid-19-pandemien (digitalt grønt certifikat)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til Schengenreglerne kan tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i Unionen, og tredjelandsstatsborgere, der er indrejst lovligt i en medlemsstat, i en periode på 90 dage inden for 180 dage færdes frit på alle andre medlemsstaters område.

(2)Den 30. januar 2020 erklærede generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) det globale udbrud af severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (sars-CoV-2), som forårsager coronavirussygdom 2019 (covid-19), for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 vurderede WHO, at covid-19 kan karakteriseres som en pandemi.

(3)For at begrænse virussets spredning har medlemsstaterne truffet forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har haft indvirkning på rejser til og inden for medlemsstaternes område, bl.a. indrejserestriktioner eller krav om karantæne for personer, der rejser på tværs af grænserne.

(4)Rådet vedtog den 13. oktober 2020 Rådets henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien 12 .

(5)Rådet vedtog den 30. oktober 2020 Rådets henstilling (EU) 2020/1632 13 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet, hvori det henstillede til de medlemsstater, der er bundet af Schengenreglerne, at anvende de principper, de fælles tærskelværdier, de fælles kriterier og den fælles ramme for tiltag, der er fastlagt i Rådets henstilling (EU) 2020/1475.

(6)Mange medlemsstater har iværksat eller agter at iværksætte initiativer med henblik på udstedelse af vaccinationscertifikater. For at sådanne certifikater i praksis kan anvendes i forbindelse med grænseoverskridende rejser inden for Unionen, skal de imidlertid være fuldt interoperable, sikre og kontrollerbare. Det er nødvendigt med en fælles tilgang blandt medlemsstaterne til indholdet og formatet af samt principperne og de tekniske standarder for sådanne certifikater.

(7)I flere medlemsstater fritages vaccinerede personer allerede på nuværende tidspunkt for visse rejserestriktioner. I de tilfælde, hvor medlemsstaterne godkender vaccinationsdokumentation med det sigte at fravige rejserestriktioner, der i overensstemmelse med EU-retten er indført for at inddæmme spredningen af covid-19, såsom krav om at gå i karantæne/selvisolation eller blive testet for sars-CoV-2-infektion, bør de være forpligtet til på de samme betingelser at godkende gyldige vaccinationscertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med forslaget til forordning om et digitalt grønt certifikat (COM(2021)/xxx). Godkendelsen bør foretages på de samme betingelser, dvs. at hvis en medlemsstat f.eks. anser det for tilstrækkeligt at give en enkelt dosis af en vaccine, bør den også anse det for at være tilstrækkeligt for indehavere af et vaccinationscertifikat, hvori der anføres en enkelt dosis af samme vaccine. Af hensyn til folkesundheden bør denne forpligtelse være begrænset til personer, der har fået covid-19-vacciner, for hvilke der er udstedt en markedsføringstilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 14 . Dette bør ikke forhindre medlemsstaterne i at beslutte at godkende vaccinationscertifikater udstedt for andre covid-19-vacciner såsom vacciner, for hvilke der er udstedt en markedsføringstilladelse af den kompetente myndighed i en medlemsstat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF 15 , vacciner, som er blevet midlertidigt godkendt i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF, eller vacciner opført på WHO's liste over vacciner, der er godkendt til anvendelse i nødsituationer. I forordning (EU) 2021/xxxx af xx 2021 fastlægges der en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19 med henblik på at fremme den frie bevægelighed under covid-19-pandemien (digitalt grønt certifikat). Den finder anvendelse på unionsborgere og tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til unionsborgere.

(8)I overensstemmelse med artikel 19, 20 og 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen kan tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af disse bestemmelser, rejse frit inden for de andre medlemsstaters område.

(9)For at gøre rejser inden for medlemsstaternes område lettere for tredjelandsstatsborgere, der har ret til at foretage sådanne rejser, bør rammen for udstedelse, kontrol og godkendelse af de interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19, der indføres ved forordning (EU) 2021/xxxx, også finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af nævnte forordning, forudsat at de lovligt bor eller opholder sig på en medlemsstats område, og at de i overensstemmelse med EU-retten har ret til at rejse til andre medlemsstater.

(10)For at certifikaterne i praksis kan anvendes i forbindelse med grænseoverskridende rejser, skal de være fuldt interoperable.

(11)Denne forordning bør ikke fortolkes således, at den letter eller tilskynder til vedtagelsen af rejserestriktioner, der som reaktion på pandemien begrænser den frie bevægelighed eller andre grundlæggende rettigheder. Desuden kan et eventuelt behov for at kontrollere de certifikater, der indføres ved forordning (EU) 2021/xxx, ikke i sig selv begrunde en midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Kontrol ved de indre grænser bør fortsat være en sidste udvej, der er underlagt særlige regler fastlagt i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) 16 .

(12)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen senest seks måneder efter Rådets vedtagelse heraf.

(13)Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF 17 ; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. Selv om Irland ikke er omfattet af denne forordning, kan Irland for at gøre det lettere at rejse inden for Unionen også udstede certifikater, der opfylder de samme krav, som gælder for de digitale grønne certifikater, til tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på dets område, og medlemsstaterne vil kunne godkende sådanne certifikater. Irland kan også godkende certifikater, som andre medlemsstater har udstedt til tredjelandsstatsborgere med lovlig bopæl eller lovligt ophold på deres område.

(14)For så vidt angår Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien udgør denne forordning en udvikling af Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(15)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 18 .

(16)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 19 .

(17)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 20 .

(18)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Databeskyttelsesråd er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 21 og afgav udtalelse den […] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne anvender de regler, der er fastlagt i forordning (EU) 2021/XXXX [forordning om et digitalt grønt certifikat], på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, men som lovligt bor eller opholder sig på deres område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3.

(2)     https://www.europol.europa.eu/early-warning-notification-illicit-sales-of-false-negative-covid-19-test-certificates .

(3)    SN 2/21.

(4)     https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/ehealth/docs/vaccination-proof_interoperability-guidelines_en.pdf .

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).

(6)    Findes på: https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/preparedness_response/docs/covid-19_rat_common-list_en.pdf .

(7)    Findes på: https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/ehealth/docs/trust-framework_interoperability_certificates_en.pdf .

(8)     https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/situation-updates/weekly-maps-coordinated-restriction-free-movement .

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(10)    Rådets henstilling (EU) 2021/119 af 1. februar 2021 om ændring af henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (EØS-relevant tekst) (EUT L 36I af 2.2.2021, s. 1) og Rådets henstilling (EU) 2021/132 af 2. februar 2021 om ændring af henstilling (EU) 2020/912 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner (EUT L 41 af 4.2.2021, s. 1).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(12)    EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3.

(13)    Rådets henstilling (EU) 2020/1632 af 30. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet (EUT L 366 af 4.11.2020, s. 25).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(17)    Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(18)    Rådets afgørelse af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(19)    Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(20)    Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).