Rådets konklusioner — Europas digitale fremtid i støbeskeen

(2020/C 202 I/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER MINDER OM

—	Rådets konklusioner om betydningen af 5G for den europæiske økonomi og behovet for at afbøde de sikkerhedsrisici, der er forbundet med 5G

—	Rådets konklusioner om fremtiden for et højdigitaliseret Europa efter 2020: »Styrke den digitale og økonomiske konkurrenceevne i hele Unionen og den digitale samhørighed«

—	Rådets konklusioner om opbygning af cybersikkerhedskapacitet i EU

—	Rådets konklusioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale økonomi

—	Meddelelse fra Kommissionen »Europas digitale fremtid i støbeskeen«

—	Meddelelse fra Kommissionen »En europæisk strategi for data«

—	Hvidbog om kunstig intelligens — en europæisk tilgang til ekspertise og tillid

—	Meddelelse fra Kommissionen »En EU-værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net i EU«

—	Meddelelse fra Kommissionen »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling«

—	Meddelelse fra Kommissionen »En ny industristrategi for Europa«

—	Meddelelse fra Kommissionen »En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa«

—	Meddelelse fra Kommissionen »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa«

—	Meddelelse fra Kommissionen »Den europæiske grønne pagt«

—	Meddelelse fra Kommissionen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund«

—	Meddelelse fra Kommissionen »Fælles europæisk køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne«

—	Kommissionens henstilling om en fælles EU-værktøjskasse med henblik på at udnytte teknik og data til at bekæmpe og overvinde covid-19-krisen, navnlig hvad angår mobilapplikationer og anvendelse af anonymiserede mobilitetsdata

—	Meddelelse fra Kommissionen »Vejledning om apps til støtte for bekæmpelse af covid-19-pandemien i forbindelse med databeskyttelse«,

ANERKENDER de digitale teknologiers betydning i omstillingen af den europæiske økonomi og det europæiske samfund, navnlig som et middel til at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050 — som fremhævet i den europæiske grønne pagt — og at skabe job, fremme uddannelse og nye digitale færdigheder, styrke konkurrenceevne og innovation, fremme almenvellet og støtte en bedre inklusion af borgerne; SER MED TILFREDSHED PÅ Europa-Kommissionens nylige digitale pakke: meddelelser om Europas digitale fremtid i støbeskeen samt den europæiske strategi for data og hvidbogen om kunstig intelligens - en europæisk tilgang til ekspertise og tillid;

ER ENIGT OM, at Europa har de aktiver og styrker, herunder et solidt industrigrundlag og et dynamisk digitaliseret indre marked, der skal til for at kunne udnytte mulighederne og tackle udfordringerne for den digitale sektor, samtidig med at det sikres, at den er inklusiv, navnlig for de mest sårbare grupper, bæredygtig, geografisk afbalanceret, til fordel for alle medlemsstater og respekterer EU's fælles værdier og grundlæggende rettigheder fuldt ud; OPFORDRER Kommissionen, medlemsstaterne, den private sektor, civilsamfundet og det videnskabelige samfund TIL at støtte og engagere sig i disse bestræbelser; ANERKENDER, at effektiviteten af disse tiltag bør tage hensyn til de særlige forhold i de europæiske regioner i den yderste periferi, idet det sikres, at den digitale omstilling udbredes til hele området;

ER ENIGT OM, at en fremskyndelse af den digitale omstilling vil udgøre et væsentligt element i EU's reaktion på den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har udløst, som understreget i den fælles erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd den 26. marts;

UNDERSTREGER, at medlemsstaterne og EU's institutioner fortsat bør intensivere bestræbelserne på at fremme digitaliseringen af det indre marked, hvor den digitale økonomi er kendetegnet ved en høj grad af tillid, sikkerhed, tryghed og valgmuligheder for forbrugerne samt en stærk konkurrenceevne baseret på en ramme, der fremmer gennemsigtighed, konkurrence og innovation, og som er teknologineutral; OPFORDRER Kommissionen TIL ved fastlæggelsen af den nye ramme for Europas digitale fremtid at anlægge en målrettet, fleksibel, faktabaseret og problemløsningsorienteret tilgang, at tackle uberettigede grænseoverskridende hindringer og sikre konsekvens og sammenhæng med eksisterende lovgivning;

UNDERSTREGER vigtigheden af i tiden efter krisen at beskytte og styrke den digitale suverænitet i EU og en førende position i de strategiske internationale digitale værdikæder som centrale elementer for at sikre strategisk uafhængighed, global konkurrenceevne og bæredygtig udvikling og samtidig fremme EU's fælles værdier, gennemsigtighed, menneskerettigheder og grundlæggende friheder på den internationale scene samt sikre forpligtelsen til internationalt samarbejde med den offentlige og private sektor og det videnskabelige samfund; ANERKENDER i denne forbindelse betydningen af bidraget fra FoI til udformningen af Europas digitale fremtid og dens afgørende rolle for udviklingen af den næste generation af digitale teknologier;

UNDERSTREGER den betydelige indvirkning, som den digitale omstilling fortsat vil have på det europæiske arbejdsmarked, navnlig hvad angår ændring af efterspørgslen efter færdigheder samt udfasningen af visse typer af job og skabelsen af nye; OPFORDRER Kommissionen TIL at inddrage EU's arbejdsmarkeds- og socialbeskyttelsespolitikker og -initiativer med henblik på at opnå synergi mellem dem og de digitale politikker og initiativer;

ER ENIGT OM, at opfyldelsen af disse mål kræver en væsentlig styrkelse og en bredere koordinering af investeringerne i forbindelse med EU-genopretningsplanen, både på EU-plan og nationalt plan, navnlig med fokus på infrastrukturprojekter med stor indvirkning, som vil gøre det muligt for Europa at blive førende inden for globale digitale værdikæder, innovation og kreativitet; FREMHÆVER den kritiske betydning af programmet for et digitalt Europa for opbygningen og udrulningen på passende globalt plan af digital kapacitet i hele Unionen, navnlig inden for kunstig intelligens, højtydende databehandling, cybersikkerhed og avancerede digitale færdigheder, til fordel for borgere og virksomheder, og af Connecting Europe-faciliteten (digital) for at sikre udrulning af gigabitnet og altomfattende adgang til avancerede digitale infrastrukturer med meget høj kapacitet i alle værdikæder i hele EU; ANERKENDER også det vigtige bidrag fra det kommende Horisont Europa og strukturfondene til den digitale omstilling; UNDERSTREGER nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige midler til disse programmer; OPFORDRER medlemsstaterne TIL med henblik på tiden efter krisen at gennemføre de nødvendige reformer og samle de nødvendige ressourcer for at høste fordelene ved digitalisering og styrke vores industris konkurrenceevne på europæisk, nationalt og regionalt plan; BEMÆRKER, at satellitter og andre rumbaserede aktiver og tjenester spiller en central rolle for mange digitale applikationers gennemførelse og funktion samt for at tilvejebringe forbindelser i fjerntliggende områder og for overvågning af miljø- og klimaændringerne. Det er derfor af afgørende betydning at fortsætte med at fremme europæiske rumprogrammer for at opnå de bedst mulige forudsætninger for den digitale omstilling;

ANERKENDER den væsentlige rolle, som digitale teknologier som f.eks. bredbåndsnet med meget høj kapacitet, blockchain, kunstig intelligens og højtydende databehandling spiller i forbindelse med indførelsen af covid-19-relaterede foranstaltninger, navnlig på områderne fjernarbejde, fjernlæring og forskning; UNDERSTREGER, at det er vigtigt, at EU kan støtte sig til pålidelige digitale værktøjer og træffe selvstændige teknologiske valg for bedre at kunne beskytte de europæiske borgere i denne sammenhæng;

GLÆDER SIG OVER Kommissionens vejledning om apps til støtte for bekæmpelse af covid-19-pandemien i forbindelse med databeskyttelse og henstillingen om en fælles EU-værktøjskasse med henblik på at udnytte teknik og data til at bekæmpe og overvinde covid-19-krisen, navnlig hvad angår mobilapplikationer og anvendelse af anonymiserede og aggregerede mobilitetsdata; OPFORDRER TIL særligt at fokusere på spørgsmålet om adgang til operativsystemer og deres interoperabilitet, der har vist sig at være afgørende i den nuværende covid-19-krise;

10.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen TIL at foretage en grundig analyse af erfaringerne fra covid-19-pandemien med henblik på at drage konklusioner for fremtiden, der skal indgå i gennemførelsen af nuværende og fremtidige EU-politikker på det digitale område; ANERKENDER værdien af grænseoverskridende informationsudveksling i realtid, digital kommunikation og international koordinering af covid-19-indsatsen; UNDERSTREGER værdien af internetbaserede teknologier til at opretholde dialog, kommercielle aktiviteter og tjenester i perioder, hvor det offentlige liv er begrænset; FREMHÆVER muligheden for, at internetbaserede tjenester kan mindske den afdæmpende virkning for erhvervslivet, navnlig for SMV'er;

Data og cloud

11.

ANERKENDER betydningen af dataøkonomien som en vigtig katalysator for, at Europa kan trives i den digitale tidsalder, og UNDERSTREGER de udfordringer, der opstår som følge af den betydelige stigning i mængden af tilgængelige data, navnlig som følge af netforbundne produkter; UNDERSTREGER, at den europæiske dataøkonomi bør udvikles på en menneskecentreret måde og i overensstemmelse med EU's fælles værdier, menneskerettigheder og grundlæggende friheder baseret på de europæiske borgeres og virksomheders interesser, og i overensstemmelse med retten til privatlivets fred og databeskyttelsesrettigheder, konkurrenceretten og intellektuelle ejendomsrettigheder; UNDERSTREGER, at enkeltpersoner, arbejdstagere og virksomheder i Europa bør bevare kontrollen over deres data, på grundlag af sikre datainfrastrukturer og modstandsdygtige og troværdige værdikæder, samtidig med at EU's princip om åbenhed over for tredjelande bevares. Dette bør styrke Europas autonomi og gøre Europa til det bedste sted i verden med hensyn til deling, beskyttelse, lagring og anvendelse af data;

12.

ANERKENDER, at Europa for at opnå kritisk masse og få succes i dataøkonomien er nødt til at prioritere, navnlig ved at sørge for tilstrækkelig infrastruktur, sammenlægning og deling af data blandt offentlige forvaltninger, blandt virksomheder, blandt forskningsinstitutioner samt mellem virksomheder og offentlige institutioner og forskningsinstitutioner på en måde, der bevarer/øger privatlivets fred og samtidig respekterer forretningshemmeligheder og intellektuelle ejendomsrettigheder; UNDERSTREGER, at åbne forskningsprincipper og Forskningsdataalliancens anbefalinger kan give nyttig støtte til de beslutningstagende myndigheder med hensyn til at fremme en fleksibel fælles tilgang til indsamling, behandling og tilgængelighed af data; UDTRYKKER i denne forbindelse TILFREDSHED MED udviklingen af den europæiske åbne videnskabscloud (EOSC);

13.

UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Kommissionen agter at undersøge udviklingen af en ensartet horisontal ramme for dataadgang og -anvendelse for såvel den private som den offentlige sektor i hele EU, navnlig på grundlag af en nedsættelse af transaktionsomkostningerne for frivillig datadeling og samling af data, bl.a. gennem standardisering for at opnå bedre datainteroperabilitet; OPFORDRER Kommissionen TIL at forelægge konkrete forslag om datastyring og TIL at fremme udviklingen af fælles europæiske dataområder for strategiske sektorer inden for industrien og områder af offentlig interesse, herunder sundhed, miljø, offentlig forvaltning, fremstillingsvirksomhed, landbrug, energi, mobilitet, finansielle tjenester og færdigheder; UNDERSTREGER, at de fælles europæiske dataområder bør baseres på en fælles indsats mellem den offentlige og private sektor med henblik på, at alle involverede parter leverer data af høj kvalitet;

14.

UNDERSTREGER, at bredere dataadgang og -anvendelse potentielt kan medføre en række udfordringer såsom utilstrækkelig datakvalitet, dataskævheder og udfordringer vedrørende databeskyttelse og -sikkerhed eller illoyale handelsvilkår, som alle skal håndteres med en samlet tilgang og passende politiske værktøjer; TILSKYNDER derfor Kommissionen og medlemsstaterne TIL at tage konkrete skridt for at tackle disse udfordringer i overensstemmelse med gældende ret i Unionen og medlemsstaterne, f.eks. GDPR, og under hensyntagen til FAIR-principperne om, at data skal være søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige;

15.

UNDERSTREGER værdien af anvendelse og videreanvendelse af offentlige data og virksomhedsdata i økonomien og betydningen af at anvende data til det fælles bedste, herunder til bedre politikudformning og mere intelligente samfund, til levering af forbedrede offentlige tjenester og til forskning i offentlighedens interesse; STØTTER Kommissionens intentioner om at undersøge mulighederne for at fremme datadeling mellem virksomheder og det offentlige, samtidig med at der tages hensyn til virksomhedernes legitime interesser i forbindelse med deres følsomme dataknowhow;

16.

TILSKYNDER Kommissionen TIL at tage konkrete skridt til at fremme fremkomsten af nye datadrevne økosystemer; OPFORDRER i den forbindelse INDTRÆNGENDE Kommissionen TIL at indlede drøftelser om metoder til at sikre fair adgang til og brug af privatejede data, herunder ved at fremme datadelingsordninger baseret på fair, gennemsigtige, rimelige, forholdsmæssige og ikkediskriminerende betingelser;

17.

UNDERSTREGER, at cloudinfrastruktur og -tjenester er vigtige for europæisk digital fleksibilitet, suverænitet, sikkerhed, forskning og konkurrenceevne og dermed vigtige for Europa med henblik på at drage fuld nytte af dataøkonomien. Beskyttelsen af kritiske europæiske data i sådanne infrastrukturer bør derfor garanteres; OPFORDRER TIL sammenslutning af pålidelige og sikre europæiske cloudtjenester og højtydende databehandlingskapacitet, der kan anvendes af medlemsstaterne på frivillig basis; UNDERSTREGER betydningen af en europæisk tilgang til cloudsammenslutning, der er særlig værdifuld for små og meget små virksomheder, og som alle europæiske interessenter har adgang til; UNDERSTREGER også nødvendigheden af, at denne sammenslutning opbygges på en effektiv og virkningsfuld måde ved hjælp af de underliggende infrastrukturer til konnektivitet med meget høj kapacitet, herunder søkabler, der forbinder det europæiske fastland, øerne og regionerne i den yderste periferi; ANERKENDER behovet for diversificering og dermed samarbejde med ikke-EU-udbydere, der respekterer EU's fælles værdier, menneskerettigheder og grundlæggende friheder;

18.

TILSKYNDER Kommissionen TIL om nødvendigt gennem nye forslag at sikre, at cloudtjenester, der leveres i Europa, overholder de vigtigste krav til interoperabilitet, portabilitet og sikkerhed, bl.a. for at sikre undgåelse af leverandørbinding og sikre afbalancerede, retfærdige og gennemsigtige kontraktvilkår for adgang for alle markedsaktører til cloudinfrastruktur og cloudtjenester; OPFORDRER Kommissionen TIL at fremskynde tilvejebringelsen af en sammenhængende ramme omkring de gældende regler og selvregulering for cloudtjenester i form af et samlet »cloudregelsæt« for at skabe større klarhed og lette overholdelsen;

Kunstig intelligens

19.

ANERKENDER, at kunstig intelligens er en teknologi i hastig udvikling, der kan bidrage til en mere innovativ, effektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi samt til en bred vifte af samfundsmæssige fordele såsom forbedring af borgernes sikkerhed, offentlig velfærd, uddannelse, sundhedspleje eller støtte til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer; FREMHÆVER den positive rolle, som applikationer baseret på kunstig intelligens spiller i bekæmpelsen af covid-19-pandemien, og STØTTER den hurtige og innovative brug af AI-applikationer i denne henseende;

20.

UNDERSTREGER samtidig, at visse applikationer baseret på kunstig intelligens kan medføre en række risici såsom partiske og uigennemsigtige beslutninger, der påvirker borgernes trivsel, menneskelige værdighed eller grundlæggende rettigheder såsom retten til ikkeforskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene, privatlivets fred, databeskyttelse og fysisk integritet samt sikkerhed, hvilket reproducerer og styrker stereotyper og uligheder. Andre risici omfatter misbrug til kriminelle eller ondsindede formål, f.eks. desinformation;

21.

ANERKENDER, at brugen af kunstig intelligens, når grundlæggende rettigheder står på spil, bør være underlagt passende sikkerhedsforanstaltninger under hensyntagen til kravene om databeskyttelse og andre grundlæggende rettigheder; UNDERSTREGER, at passende etiske, sociale og juridiske aspekter skal vurderes nøje for at undgå usikkerhed om retstilstanden med hensyn til omfanget og anvendeligheden af nye regler. De bør behandle muligheder og risici, styrke tilliden til kunstig intelligens og fremme innovation;

22.

OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne TIL at fremme en etisk og menneskecentreret tilgang til AI-politik; STØTTER Kommissionens og medlemsstaternes tilgang til ekspertise og tillid, der har til formål både at fremme anvendelsen af kunstig intelligens gennem et netværk af digitale innovationsknudepunkter, som dækker EU's område, og at håndtere de risici, der er forbundet med visse anvendelser af denne nye teknologi på et tidligt tidspunkt, i forbindelse med udvikling og afprøvning, idet der lægges særlig vægt på brugen af ansigtsgenkendelsesteknologier samt brugen af andre biometriske data;

23.

UDTRYKKER TILFREDSHED MED høringen om de politiske forslag i Kommissionens hvidbog og den ledsagende rapport om konsekvenserne for sikkerhed og erstatningsansvar og OPFORDRER Kommissionen TIL, idet den tager gældende lovgivning i betragtning, at fremsætte konkrete forslag, som følger en risikobaseret, forholdsmæssig og om nødvendigt reguleringsmæssig tilgang til kunstig intelligens, herunder en frivillig mærkningsorden, der styrker tilliden og værner om sikkerheden og trygheden, samtidig med at innovation og brug af teknologien stimuleres;

24.

TILSKYNDER medlemsstaterne TIL fortsat at fremme forsknings- og udviklingsindsatsen samt anvendelse af pålidelig kunstig intelligens i Europa som led i den koordinerede plan for kunstig intelligens; OPFORDRER Kommissionen TIL at vurdere den koordinerede plan for kunstig intelligens efter afslutningen af de offentlige høringer om hvidbogen om kunstig intelligens;

Støtteteknologier og digitale værdikæder

25.

ANERKENDER betydningen af supercomputing, kvanteteknologier og cloudcomputing som katalysatorer for teknologisk suverænitet, konkurrenceevne på globalt plan og en vellykket digital omstilling, der understøtter prioriterede områder såsom kunstig intelligens, big data, blockchain og tingenes internet og cybersikkerhed;

26.

STØTTER videreførelsen af fællesforetagendet EuroHPC, der har til formål i Europa at etablere en HPC-service og et datainfrastrukturøkosystem, der er verdensførende, hyperforbundet og samlet og til rådighed for både forskerverdenen og industrien, og har til formål at udvikle hertil knyttede kompetencer med henblik på at udvide adgangen til disse teknologiske ressourcer; OPFORDRER Kommissionen TIL at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fremme investeringer i HPC-infrastruktur og sikre adgang for SMV'er;

27.

ANERKENDER betydningen af mikroelektronik, der er »fremstillet i Europa«, som en understøttende teknologi for en vellykket digital omstilling inden for mange industrisektorer såsom bilindustrien, fremstillingsindustrien, luftfart, rumfart, forsvar og sikkerhed, landbrug og sundhedspleje; UNDERSTREGER potentialet i sikre, bæredygtige og troværdige hard- og softwareværdikæder for at muliggøre og skabe tillid til europæiske digitale teknologier;

Cybersikkerhed

28.

UNDERSTREGER betydningen af cybersikkerhed som et centralt element i et digitaliseret indre marked, da det sikrer tillid til digital teknologi og den digitale omstillingsproces; ANERKENDER, at øget konnektivitet styrker de digitale tjenester, men samtidig kan føre til, at borgere, virksomheder og regeringer udsættes for cybertrusler og -forbrydelser, der stiger i antal og kompleksitet; UNDERSTREGER i denne forbindelse betydningen af at beskytte integriteten, sikkerheden og modstandsdygtigheden af kritiske infrastrukturer, elektroniske kommunikationsnet, tjenester og terminaludstyr; STØTTER behovet for at sikre og gennemføre en koordineret tilgang til at afbøde de største risici såsom det igangværende fælles arbejde på grundlag af EU-værktøjskassen til cybersikkerhed i 5G-nettet og udrulning af sikre 5G-net i EU; STØTTER yderligere strategisk, operationelt og teknisk samarbejde mellem aktørerne på europæisk plan og medlemsstaterne; UNDERSTREGER, at cybersikkerhed er et fælles ansvar for alle aktører, men at indbygget sikkerhed gennem design og standardindstillinger er en forudsætning for brugernes tillid; TILSKYNDER TIL frivilligt offentlig-privat samarbejde og UNDERSTREGER betydningen af at uddanne EU-borgerne gennem passende digitale færdighedssprogrammer med henblik på at mindske cybertrusler;

29.

ANERKENDER værdien af at styrke EU's evne til at forhindre, modvirke, afskrække fra og reagere på ondsindede cyberaktiviteter ved hjælp af rammen for EU's fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter (»cyberdiplomatisk værktøjskasse«);

30.

UDTRYKKER TILFREDSHED MED Kommissionens planer om at sikre konsekvente regler for markedsoperatører og fremme sikker, solid og passende informationsudveksling om trusler såvel som hændelser, herunder gennem en revision af direktivet om net- og informationssystemer (NIS-direktivet), for at forfølge muligheder for at forbedre cyberrobustheden og sikre en mere effektiv reaktion på cyberangreb, navnlig om væsentlige økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer, herunder ansvaret for deres nationale sikkerhed, respekteres;

31.

STØTTER Kommissionen i at styrke det indre marked for cybersikkerhedsprodukter, -tjenester og -processer, eftersom et digitaliseret indre marked kun kan trives, hvis offentligheden generelt har tillid til, at sådanne produkter, tjenester og processer giver et tilstrækkeligt cybersikkerhedsniveau; Minimumskrav til IoT-produkter vil sikre et minimumsniveau af cybersikkerhed for virksomheder og forbrugere; FREMHÆVER i denne forbindelse behovet for at støtte SMV'er som en væsentlig byggesten i det europæiske cybersikkerhedsøkosystem; UNDERSTREGER behovet for yderligere udvikling af standarder for cybersikkerhed og, hvor det er relevant, certificeringsordninger for IKT-produkter, -tjenester og -processer, der er baseret på europæiske eller internationale standarder og i overensstemmelse med forordningen om cybersikkerhed; ER ENIGT OM, at dette vil være et vigtigt bidrag til at garantere sikkerheden for forbundne produkter, der markedsføres, uden at dette hæmmer innovation. På begge områder bør EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) spille en vigtig rolle med hensyn til at opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen; NOTERER SIG Kommissionens hensigt om at etablere en fælles EU-cybersikkerhedsenhed;

32.

STØTTER bestræbelserne på at forbedre Unionens teknologiske og industrielle evne til at beskytte sig selv mod cybertrusler ved at fremme forskning i cybersikkerhed og innovationskapaciteter til selvstændigt at sikre dens økonomi og kritiske infrastrukturer og blive en global leder på markedet for cybersikkerhed; STØTTER den strategiske og bæredygtige koordination og det strategiske og bæredygtige samarbejde mellem industrier, forskningssamfund inden for cybersikkerhed og regeringer, det forstærkede civil-militære samarbejde og koordinationen og den samling af investeringer i innovation, som cybersikkerhedsvirksomheder og nyetablerede virksomheder gennemfører for at opskalere globalt, såsom det igangværende fælles arbejde med at skabe et netværk af nationale koordinationscentre sammen med Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed inden for Industri, Teknologi og Forskning;

5G/6G og konnektivitet

33.

UNDERSTREGER, at opfyldelse af EU's mål om gigabitkonnektivitet i 2025 med sikre infrastrukturer med meget høj kapacitet såsom fibernet og 5G kræver, at der sættes skub i investeringerne i net, der kan tilbyde gigabithastigheder og er tilgængelige for alle husholdninger i landdistrikter og byer, virksomheder og andre socioøkonomiske drivkræfter samt de vigtigste europæiske transportkorridorer, som grundlag for den europæiske digitale økonomi og det europæiske digitale samfund; OPFORDRER Kommissionen TIL at præcisere meddelelsen om gigabit i overensstemmelse hermed og SER MED TILFREDSHED PÅ finansieringen med henblik på dette mål gennem EU's og medlemsstaternes finansieringsprogrammer på områder med markedssvigt; TILSKYNDER Kommissionen og medlemsstaterne TIL yderligere at undersøge bæredygtigheden af alle eksisterende bredbåndsteknologier, der kan bidrage til udrulning af netinfrastrukturer med meget høj kapacitet i hele Europa; OPFORDRER Kommissionen TIL at revidere roamingforordningen, fremsætte henstillinger til medlemsstaterne om at reducere omkostningerne til udrulning af net og fremme udrulning af infrastrukturer med meget høj kapacitet, herunder fibernet og 5G; OPFORDRER endvidere Kommissionen TIL at fremlægge en pakke med yderligere foranstaltninger til støtte for nuværende og kommende behov forbundet med udrulning af net senest ved udgangen af 2021, herunder direktivet om reduktion af omkostninger til bredbånd og et nyt radiofrekvenspolitikprogram, og TIL at revidere de relevante statsstøtteregler om lige vilkår, herunder Kommissionens retningslinjer for bredbånd, så hurtigt som muligt med henblik på at lette den nødvendige offentlige finansiering, herunder til udrulning af konnektivitet med meget høj kapacitet i landdistrikter og fjerntliggende områder;

34.

UNDERSTREGER, at covid-19-pandemien har vist, at der er behov for hurtig og allestedsnærværende konnektivitet, men at dette endnu ikke er på plads i mange europæiske regioner;

OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne TIL at forbedre investeringsvilkårene, herunder gennem

i)	offentlige finansieringsprogrammer om nødvendigt på europæisk plan for at støtte investeringer i digital netinfrastruktur med meget høj kapacitet, navnlig i landdistrikter

ii)	tildeling af 5G-frekvensspektre senest ved udgangen af 2020, under hensyntagen til eventuelle forsinkelser som følge af covid-19-pandemien, under forudsigelige og investeringsfremmende betingelser

iii)	sikring af effektive og gennemsigtige processer, der muliggør en hurtigere udrulning af infrastrukturer med meget høj kapacitet, herunder fibernet og 5G, og

iv)	rettidig gennemførelse af de relevante foranstaltninger i overensstemmelse med værktøjskassen til cybersikkerhed i 5G-net;

35.

OPFORDRER Kommissionen TIL at fremlægge en revideret handlingsplan for 5G og 6G, der understøttes af tilstrækkelige finansieringsforanstaltninger baseret på midler fra både den flerårige finansielle ramme og EU's genopretningsfond. Disse skridt bør skabe den rette ramme for at gøre det muligt for alle interessenter at investere i de mest avancerede 5G-net og -tjenesteløsninger i overensstemmelse med konkurrencerettens principper og for at tilskynde europæiske virksomheder til at begynde at udvikle og opbygge teknologikapacitet i 6G; ANERKENDER betydningen af at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder for at tilskynde til F&U-investeringer med henblik på den fortsatte deltagelse af EU's industri i udviklingen af centrale teknologier i 5G/6G, der er nødvendige for at nå EU's konnektivitetsmål for 2025;

36.

UNDERSTREGER, at udrulningen af nye teknologier såsom 5G/6G bør bevare de retshåndhævende myndigheders, sikkerhedsmyndighedernes og retsvæsenets evne til at udføre deres legitime funktioner effektivt; TAGER hensyn til de internationale retningslinjer vedrørende elektromagnetiske felters sundhedseffekt; TILKENDEGIVER, at det er vigtigt at bekæmpe udbredelsen af misinformation i forbindelse med 5G-net, navnlig med hensyn til falske påstande om, at sådanne net udgør en sundhedstrussel eller er forbundet med covid-19;

37.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen TIL at udveksle oplysninger om bedste praksis og metoder vedrørende gennemførelsen af de relevante centrale foranstaltninger, der anbefales i værktøjskassen til cybersikkerhed i 5G-net, og navnlig TIL, hvor det er relevant, at anvende de relevante restriktioner over for højrisikoleverandører af centrale aktiver, der er udpeget som kritiske og følsomme i EU's koordinerede risikovurderinger. Alle potentielle leverandører skal vurderes på grundlag af fælles objektive kriterier; UDTRYKKER TILFREDSHED MED Kommissionens hensigt om, i samarbejde med medlemsstaterne, at vurdere henstillingen om cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net og OPFORDRER i denne forbindelse Kommissionen TIL at stille en vurdering af anvendelsen af værktøjskassen til rådighed og, hvis det er relevant, TIL at undersøge yderligere metoder og værktøjer til afbødning af mulige 5G-cybersikkerhedsrisici;

Miljømæssig bæredygtighed

38.

ANERKENDER, at digitale infrastrukturer, teknologier og applikationer er vigtige katalysatorer for håndteringen af klima- og miljørelaterede udfordringer i Europa som foreslået i den europæiske grønne pagt; OPFORDRER Europas digitale økosystem TIL aktivt at bidrage til opnåelsen af målet om et klimaneutralt EU så hurtigt som muligt; UNDERSTREGER behovet for at slå bro over kløften mellem den grønne og den digitale omstilling for at frigøre de digitale teknologiers fulde potentiale med hensyn til miljø- og klimabeskyttelse, f.eks. gennem særlige finansieringsprogrammer;

39.

TILSKYNDER Kommissionen og medlemsstaterne TIL at øge fremsynskapaciteten vedrørende klima- og miljørisici ved anvendelse af frontteknologier for at udnytte EU's førerstilling på verdensplan; OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne TIL sammen med De Forenede Nationers Miljøprogram at gå i spidsen med at udarbejde en global miljødatastrategi inden udgangen af 2025;

40.

FREMHÆVER, at intelligente digitale løsninger skal udnyttes i alle sektorer, navnlig for at forbedre energieffektiviteten som en prioritet og for at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi; HILSER DET VELKOMMEN, at Kommissionen agter at arbejde på digitale produktpas for at muliggøre sporbarhed og udveksling af oplysninger i hele værdikæden;

41.

BEMÆRKER imidlertid, at IKT-sektoren i dag bidrager væsentligt til en stigende procentdel af de globale drivhusgasemissioner, og at den kraftige stigning i anvendelser lader ane, at dette CO2-fodaftryk kan blive fordoblet i de kommende år, hvis der ikke træffes passende foranstaltninger; ER derfor ENIGT OM, at IKT-sektoren selv bør fortsætte med at nedbringe sit miljøaftryk og sine drivhusgasemissioner; ANERKENDER forbilledet i offentlige og private digitale frontløbere og TILSKYNDER dem TIL at dele deres erfaringer; HILSER DET VELKOMMEN, at Kommissionen agter at foreslå foranstaltninger ledsaget af en detaljeret konsekvensanalyse med henblik på at forbedre datacentres og -nets energieffektivitet og sikre deres klimaneutralitet senest i 2030, bl.a. ved at fremme innovative teknologier, samtidig med at der også tages hensyn til gamle systemer, og med henblik på at hindre digital forældelse;

42.

STØTTER behovet for at oplyse forbrugerne om apparaters CO2-fodaftryk, samtidig med at de gives en udvidet ret til let og billigt at få apparaterne repareret og til inden for en rimelig frist at få software opdateret automatisk; TILSKYNDER medlemsstaterne TIL at opbygge kapacitet til reparation, demontering og genanvendelse af elektronik og TIL at integrere de nye kriterier for grønne offentlige udbud vedrørende datacentre og cloudtjenester i deres nationale handlingsplaner for offentlige udbud; TILSKYNDER TIL anvendelse af produkter fra genbrug eller indeholdende genanvendte materialer gennem medlemsstaternes og EU-institutionernes udbudspolitikker;

E-sundhed

43.

ERKENDER, at covid-19-krisen viser betydningen af den digitale omstilling af sundhed og pleje og dens værdi med hensyn til at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed og reaktion på pandemien; UNDERSTREGER, at Kommissionens og medlemsstaternes sundhedsmyndigheders udvikling af et europæisk sundhedsdataområde har potentiale til at lette udviklingen af en effektiv forebyggelse, diagnose, behandling og pleje. Det kan også sikre større omkostningseffektivitet og optimering af arbejdsgange inden for sundhedspleje, hvilket fører til bedre sundhedsresultater for patienterne, bedre systemer for epidemiologisk overvågning og bæredygtighed for sundhedssystemerne på længere sigt; ER ENIGT OM, at det europæiske sundhedsdataområde bør være formåls- og kvalitetsdrevet. Dette kræver en fælles forståelse af anvendelse af sundhedsdata i overensstemmelse med international ret, EU-retten og national ret og i fuld overensstemmelse med de specifikke høje krav til beskyttelse af personlige sundhedsdata;

44.

MINDER i forbindelse med tiden efter covid-19-krisen OM, at mobilapplikationer til støtte for kontaktopsporing og advarsler bør omfatte alle garantier for overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig vedrørende beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, og bør være interoperable på tværs af grænserne i overensstemmelse med de retningslinjer, der er udarbejdet med Kommissionens støtte; OPFORDRER med henblik herpå medlemsstaterne TIL at træffe strenge sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en europæisk køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne;

45.

OPFORDRER medlemsstaterne TIL at forene deres kræfter i en EU-dækkende indsats for at øge investeringerne i og anvendelsen af systemer, der giver sikker og pålidelig adgang til sundhedsdata inden for og på tværs af grænserne, navnlig ved at undersøge mulighederne for at udarbejde et europæisk format for udveksling af elektroniske patientjournaler, som vil bidrage til at overvinde fragmenteringen og manglen på interoperabilitet, og ved at støtte tiltagene med henblik på europæiske retningslinjer og tilpasning af e-sundhedsstrategier i det europæiske e-sundhedsnetværk, samtidig med at der sikres fuld opfyldelse af de specifikke høje krav til beskyttelse af personlige sundhedsdata; BEMÆRKER, at der derudover er behov for en betydelig indsats for at muliggøre udveksling af sundhedsdata til forskningsformål med henblik på at fremme personlig og forebyggende medicin;

Retsakt om digitale tjenester

46.

HILSER DET VELKOMMEN, at Kommissionen agter at styrke, modernisere og præcisere reglerne for digitale tjenester ved at vedtage en retsaktspakke om digitale tjenester, og UNDERSTREGER behovet for en hurtig indsats på dette område;

47.

BEMÆRKER, at platformsøkonomien er en vigtig del af det indre marked, da den forbinder europæiske virksomheder og forbrugere på tværs af nationale grænser, muliggør handel, iværksætteri og nye forretningsmodeller samt øger forbrugernes valgmuligheder inden for varer og tjenester; ERKENDER, at omfanget og mangfoldigheden af nye digitale forretningsmodeller og tjenester har ændret sig betydeligt med tiden, og at nogle tjenester har givet anledning til nye udfordringer, som den gældende regelramme ikke altid tager højde for; FREMHÆVER de store fordele, som direktivet om e-handel har medført, hvad angår retssikkerhed, grænseoverskridende handel og vækst i digitale tjenester;

48.

PÅPEGER behovet for klare og harmoniserede evidensbaserede regler om ansvarsområder og ansvarliggørelse for digitale tjenester, som vil garantere internetformidlere et passende retssikkerhedsniveau; UNDERSTREGER behovet for at øge de europæiske kapaciteter og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, idet det indre markeds grundlæggende principper bevares og styrkes, og behovet for at øge borgernes sikkerhed og beskytte deres rettigheder på det digitale område i hele det indre marked;

49.

UNDERSTREGER behovet for en effektiv og forholdsmæssig indsats mod ulovlige aktiviteter og ulovligt indhold online, herunder udbredelsen af ulovlige, forfalskede og farlige varer, samtidig med at beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig ytringsfriheden, på et åbent, frit og sikkert internet sikres; ERKENDER, at det er nødvendigt at håndtere udbredelsen af hadefulde udtalelser og desinformation online;

50.

ERKENDER, at visse meget store onlineplatformsvirksomheder giver mindre virksomheder synlighed og markedsadgang. De tiltrækker dog også omfattende aktiver, herunder enorme mængder af data, hvilket kan gøre dem til adgangskontrollører i den digitale økonomi. Dette kan risikere at begrænse nye innovatorers mulighed for at komme ind på markedet og forbrugernes valgmuligheder; GLÆDER SIG OVER Kommissionens løbende evaluering og gennemgang af, om EU's konkurrenceregler fortsat tjener deres formål i den digitale tidsalder, og iværksættelse af en sektorundersøgelse; STØTTER Kommissionens hensigt om at indsamle dokumentation om spørgsmålet og yderligere undersøge forhåndsregulering for at sikre, at markeder, der er karakteriseret ved store platforme med væsentlige netværkseffekter, der fungerer som adgangskontrollører, forbliver retfærdige og åbne for innovatorer, virksomheder og nye markedsdeltagere;

Mediepolitik

51.

STØTTER planen om at styrke en fremtidssikret mediepolitik ved at fremme frie og pålidelige medier. Kvalitetsjournalistik, et mangfoldigt, bæredygtigt og uafhængigt medielandskab, gennemsigtighed og kraftig fremme af mediekendskab er af særlig betydning i den digitale omstillingsproces og afgørende for det europæiske demokrati, samtidig med at det modvirker spredning af falske nyheder og desinformation online. Denne indsats bør også tage hensyn til det kulturelle og kreative potentiale med henblik på at styrke europæisk indhold. Dette omfatter også videreudvikling af EU's program Et Kreativt Europa, som bør støtte innovative audiovisuelle projekter via Mediaprogrammet;

Elektroniske identifikations- og tillidstjenester, offentlige forvaltninger, standarder og blockchain

52.

ANERKENDER, at ud over at være en væsentlig katalysator for det digitaliserede indre marked vil løsninger til forvaltning af digitale identitets- og tillidstjenester (elektroniske signaturer, segl, tidsstempler og leveringstjenester og webstedsautentifikation) bidrage til at udforme fremtidens samfund; OPFORDRER Kommissionen TIL at gennemgå den gældende lovgivning, blandt andet for at opstille en pålidelig, fælles, interoperabel og teknologineutral ramme for digital identitet, der sikrer europæiske virksomheders konkurrencefordele og beskytter de fælles EU-værdier og grundlæggende rettigheder såsom beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred; OPFORDRER i denne forbindelse Kommissionen TIL at overveje forslag om videreudvikling af den nuværende ramme for grænseoverskridende identifikation og autentifikation baseret på eIDAS-forordningen hen imod en ramme for en europæisk digital identitet, som vil få medlemsstaterne til at gøre vidt anvendelige, sikre og interoperable digitale identiteter tilgængelige for alle europæere for at sikre offentlige og private onlinetransaktioner; FREMHÆVER, at covid-19-krisen har vist, at der er behov for en hurtig udvikling af offentlige onlinetjenester, der giver borgerne mulighed for at have kontakt med de offentlige myndigheder på afstand;

53.

ANERKENDER, at en hurtig og omfattende digital omstilling af offentlige forvaltninger på alle niveauer er et væsentligt element i det digitaliserede indre marked og krisegenopretningsstrategien og en drivkraft for nye og innovative teknologiske løsninger til offentlige tjenester og samfundsmæssige udfordringer; ERKENDER, at datamodenheden og -kvaliteten varierer blandt landene, hvilket indvirker på evnen til at yde tjenester på tværs af grænserne; OPFORDRER Kommissionen TIL at foreslå en styrket EU-politik for digital forvaltning under hensyntagen til e-inddragelse af alle borgere og private aktører for at sikre koordination og støtte til den digitale omstilling af offentlige forvaltninger i alle EU-medlemsstater, herunder interoperabilitet og fælles standarder for sikre og grænseløse datastrømme og tjenester fra den offentlige sektor; ERKENDER, at offentlige forvaltninger har et yderligere ansvar for at sikre, at borgerne behandles ens og er berettigede til samme ret til adgang til digitale forvaltninger;

54.

ERKENDER, at digitaliseringen af medlemsstaternes retssystemer har potentiale til at lette og forbedre adgangen til klage og domstolsprøvelse i hele EU; OPFORDRER Kommissionen TIL at lette de digitale grænseoverskridende udvekslinger mellem medlemsstaterne på både det strafferetlige og det civilretlige område og sikre bæredygtigheden og den igangværende udvikling af de tekniske løsninger, der er udviklet med henblik på grænseoverskridende udveksling;

55.

ANERKENDER betydningen af standardisering som et strategisk redskab til støtte for europæiske industrielle og digitale politikker; HILSER DET VELKOMMEN, at Kommissionen har til hensigt at udarbejde en strategi for standardisering, der muliggør lige konkurrencevilkår og interoperabilitet, med henblik på at styrke det europæiske standardiseringssystem og dets forvaltning og sikre, at EU har redskaberne til at fastsætte og fremme europæiske teknologistandarder på verdensplan, herunder fremme miljøvenligt design af digitale tjenester og digitalt udstyr, samt at tilskynde europæiske aktører til at engagere sig i globale standardiseringsfora med støtte fra europæiske standardiseringsorganisationer og ENISA; ERKENDER, at det er nødvendigt at tage hensyn til veletablerede internationale standarder og mangeårige industripraksisser;

56.

ERKENDER, at EU og medlemsstaterne bør undersøge de muligheder, som blockchainteknologi kan tilbyde til gavn for borgerne, samfundet og økonomien for så vidt angår blandt andet bæredygtighed, bedre fungerende offentlige tjenester og sporbarhed af produkter med henblik på at sørge for sikkerhed gennem pålidelige decentraliserede dataudvekslinger og ‐transaktioner; SER FREM TIL Kommissionens kommende blockchainstrategi, som har til formål at styrke Europas førerstilling på dette område;

Færdigheder og uddannelse

57.

BEMÆRKER, at EU står over for en stigende efterspørgsel i alle sektorer efter arbejdstagere med grundlæggende digitale færdigheder og en mangel på 1 million IKT-fagfolk, hvilket risikerer at hæmme dets digitale udviklingspotentiale; OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen TIL at træffe foranstaltninger for at sikre, at borgerne har grundlæggende digitale færdigheder, og TIL at halvere denne nuværende mangel inden udgangen af 2025 under hensyntagen til medlemsstaternes særlige forhold;

58.

PÅPEGER, at covid-19-pandemien både har vist, at der er behov for digitale færdigheder, og motiveret borgerne til at tilegne sig sådanne færdigheder med henblik på at tilpasse sig til telearbejde og andre former for digital deltagelse, f.eks. anvendelse af digitale uddannelsesmetoder på grund af nedlukning af skoler og universiteter under pandemien;

59.

OPFORDRER medlemsstaterne, i samarbejde med Kommissionen, og den private sektor TIL at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at omskole og opkvalificere arbejdsstyrken til den digitale tidsalder, diversificere arbejdsstyrken og tiltrække højtkvalificerede teknologi- og IKT-specialister, herunder europæere, der er migreret, samtidig med at digitale arbejdspladser også tilpasses til arbejdstagerne, og pålidelige og hurtige internetforbindelser tilvejebringes til skoler for at fremme anvendelse af digitale uddannelsesressourcer;

60.

TILSKYNDER TIL samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og også med den private sektor, i forbindelse med gennemførelsen af den nye dagsorden for færdigheder i Europa, navnlig dens tilsagn om at udstikke en vej, der viser, hvordan EU's og medlemsstaternes tiltag kan øge andelen af EU's befolkning med grundlæggende digitale færdigheder og kompetencer fra de nuværende 57 % til 65 % inden udgangen af 2025, og HILSER DET VELKOMMEN, at Kommissionen agter at ajourføre dagsordenen for færdigheder i 2020;

61.

GLÆDER SIG OVER den revision af den koordinerede handlingsplan for kunstig intelligens, der skal udarbejdes sammen med medlemsstaterne, og som fokuserer på de kompetencer, der er nødvendige for at arbejde med kunstig intelligens; ANERKENDER, at Europa for at nå sine datamål er nødt til at foretage forholdsmæssige investeringer i færdigheder og digital kunnen, herunder gennem uddannelse af tilstrækkeligt mange dataeksperter og -forvaltere til at sikre de nødvendige digitale færdigheder;

62.

HILSER DET VELKOMMEN, at Kommissionen agter at ajourføre handlingsplanen for digital uddannelse i 2020 for at støtte medlemsstaternes tiltag som bebudet i meddelelsen om et stærkt socialt Europa for en retfærdig omstilling; GLÆDER SIG OVER støtten fra det kommende Erasmus+-program og program for et digitalt Europa til udvikling af grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, herunder ved udveksling af bedste praksis, eksperimenter, pilotprojekter og opskalering af vellykkede projekter;

63.

OPFORDRER medlemsstaterne, i samarbejde med Kommissionen, og uddannelsesinteressenterne TIL at lægge større vægt på STEM-fagene inden for uddannelse; GLÆDER SIG OVER Kommissionens engagement i lige deltagelse af kvinder og mænd i forskellige økonomiske sektorer, herunder i den digitale omstilling, som udtrykt i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; STØTTER iværksættelsen af medlemsstaternes nationale strategier for piger og kvinder på det digitale område;

Den internationale dimension

64.

BEMÆRKER, at mens EU er og vil forblive den mest åbne region for fair handel og investeringer i verden, er andre lande i hele verden i gang med protektionistisk praksis; UNDERSTREGER, at udnyttelse af fordelene ved digital omstilling kræver internationalt samarbejde, bedre markedsadgang og handelslettelsesregler om en lang række spørgsmål, herunder, men ikke begrænset til, grænseoverskridende datastrømme med tredjelande, med forbehold af undtagelser for legitime offentlige politikmålsætninger, oplysningskrav vedrørende kildekoder, told på elektroniske overførsler, udvidelse af ITA-aftalen og elektroniske transaktioner samt respekt for beskyttelsen af personoplysninger og for lovgivning om privatlivets fred, forbrugerbeskyttelse og intellektuel ejendomsret; TILSKYNDER derfor Kommissionen TIL at anvende alle de værktøjer, som den har til rådighed, herunder handelsforhandlinger, til at slå til lyd for standarder og reguleringsmæssige tilgange, der er gennemsigtige, ikkediskriminerende og pålidelige, og som fremmer digital handel; STØTTER Kommissionen i dens indsats for at fremme en international tilgang til datastrømme, samtidig med at den aktivt fremmer sin model for et sikkert og åbent globalt internet og forfølger ambitiøse mål med hensyn til markedsadgang;

65.

PÅPEGER, at kandidatlandenes gennemførelse af reglerne på det digitale område er en prioritet; UNDERSTREGER, at en stærk digital tilstedeværelse i EU's naboskabs- og udviklingspolitik kan og bør muliggøre bæredygtig udvikling i vores partnerlande; HILSER i denne forbindelse tilsagnet om aktivt at fremme vores europæiske digitale standarder og værdier på verdensplan VELKOMMEN;

66.

ANERKENDER nødvendigheden af at sørge for international koordinering med EU's nabolande for at sikre en effektiv udrulning af 5G-infrastrukturen;

Digital beskatning

67.

UNDERSTREGER, at det er nødvendigt at tilpasse vores skattesystemer til den digitale tidsalder og samtidig sikre en retfærdig og effektiv beskatning i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018 og 22. marts 2019;

Konklusion

68.

FREMHÆVER behovet for at overvåge fremskridtene hen imod gennemførelsen af de tiltag, der er bebudet i den digitale pakke af 19. februar 2020, herunder gennem et ajourført indeks for den digitale økonomi og det digitale samfund; OPFORDRER medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter TIL at bidrage aktivt til en vellykket gennemførelse af den digitale pakke; ANMODER Kommissionen OM regelmæssigt at orientere Rådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er bebudet i den digitale pakke.