|
23.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 398/21 |
Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(2020/C 398/18)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.
ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE
Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012
»Münchener Bier«
EU-nr.: PGI-DE-0516-AM04 — 25. juli 2019
BOB ( ) BGB (X)
1. Ansøgende sammenslutning og legitim interesse
Navn: Verein Münchener Brauereien e.V.
Adresse: Oskar-von-Miller-Ring 1, 80333 München, Tyskland
Tlf. +49 244184770
Fax +49 244184780
E-mail: Manfred.newrzella@muenchener-bier.de
Legitim interesse:
Ansøgeren er den samme som i den oprindelige varespecifikation. Der er tale om en sammenslutning af producenter og forarbejdningsvirksomheder for det pågældende produkt.
2. Medlemsstat eller tredjeland
Tyskland
3. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen
|
☐ |
Produktets betegnelse |
|
☒ |
Beskrivelse af produktet |
|
☐ |
Geografisk område |
|
☐ |
Bevis for oprindelse |
|
☒ |
Produktionsmetode |
|
☒ |
Tilknytning til det geografiske område |
|
☐ |
Mærkning |
|
☐ |
Andet (angiv nærmere) |
4. Type ændring
|
☒ |
Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB. |
|
☐ |
Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende). |
5. Ændring(er)
b) Beskrivelse
|
1) |
Punkt 3.2 i varespecifikationen og enhedsdokumentet |
Der anmodes om, at typen og ordet »Diät Pils« samt hele den følgende beskrivelse slettes fra de angivne øltyper.
|
i) |
Oprindelig tekst: »Diät Pils Indbrygningsprocent: 8,5-9,3 Alkoholindhold i vol. %: 4,3-4,9 Farve (EBC-enheder): 5,0-6,5 Bitterstoffer (EBU): 26,0-30,0 Kaloriefattig, let syrlig, tør smag.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: Ingen tekst! |
|
iii) |
Begrundelse: Den 16. ændringsbekendtgørelse (16. ÄndV) af 1. oktober 2010 (BGBl. I, s. 1306) ophævede § 12 i den tyske bekendtgørelse om diætpræparater (Verordnung über diätetische Lebensmittel, DiätV). I henhold til § 28, stk. 4, i denne bekendtgørelse kunne diætetiske fødevarer til diabetikere i overensstemmelse med den udgave af bekendtgørelsen, der var gældende indtil den 8. oktober 2010, markedsføres indtil den 9. oktober 2012. Efter udløbet af overgangsperioden kan de diætetiske fødevarer til diabetikere, som ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, sælges indtil deres »bedst før«-dato. Eftersom overgangsperioderne har været udløbet i et stykke tid, er det ikke længere muligt at markedsføre et produkt med betegnelsen »Diät Pils« (»diætpilsner«), og betegnelsen skal derfor fjernes fra varespecifikationen. |
|
2) |
Punkt 3.2 i varespecifikationen og enhedsdokumentet |
Der anmodes om, at typen og ordet »ICE-Bier« samt hele den følgende beskrivelse slettes fra de angivne øltyper.
|
i) |
Oprindelig tekst: »ICE-Bier Indbrygningsprocent: 11,2 Alkoholindhold i vol. %: 4,9 Farve (EBC-enheder): 6,5 Bitterstoffer (EBU): 20,0 Harmonisk, rund, fyldig smag.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: Ingen tekst! |
|
iii) |
Begrundelse: Øltypen »ICE-Bier« er ikke blevet fremstillet i mange år. For at bevare traditionen slettes denne type fra varespecifikationen. |
|
3) |
Punkt 3.2 i varespecifikationen og enhedsdokumentet |
Der anmodes om, at typen og ordet »Oktoberfestbier« samt hele den følgende beskrivelse slettes fra de angivne øltyper.
|
i) |
Oprindelig tekst: »Oktoberfestbier Indbrygningsprocent: 13,6-14,0 Alkoholindhold i vol. %: 5,3-6,6 Farve (EBC-enheder): 6,0-28,0 Bitterstoffer (EBU): 16,0-28,0 Lys, gylden, ravfarvet eller mørk, fra fyldig, meget rund, blød eller maltaromatisk til let humlesmag med en meget mild bitterhed eller en kraftig, lidt sødlig smag.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: Ingen tekst! |
|
iii) |
Begrundelse: »Oktoberfestbier« er ikke en beskyttet betegnelse i sig selv — det er kun »Münchener Bier«, som er en beskyttet geografisk betegnelse. I mellemtiden har ansøgeren indgivet en ansøgning om, at »Oktoberfestbier« tildeles en særskilt beskyttet geografisk betegnelse. I forbindelse med denne ansøgningsprocedure vedrørende en særskilt beskyttet geografisk betegnelse for »Oktoberfestbier« var Kommissionen af den opfattelse, at medtagelsen af »Oktoberfestbier« på listen over øl, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Münchener Bier«, er i strid med kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012. Hvis »Oktoberfestbier« skal registreres som en særskilt beskyttet geografisk betegnelse, kan den ikke længere medtages under »Münchener Bier«. |
|
4) |
Punkt 3.2 i varespecifikationen og enhedsdokumentet |
Der anmodes om, at teksten efter ii) indsættes i slutningen af dette punkt efter sammenfatningen af øltyper, der er angivet i henhold til listen over øltyper (dvs. efter punktet om »Nähr-/Malzbier«):
|
i) |
Oprindelig tekst: Ingen tekst! |
|
ii) |
Erstatningstekst: »De angivne værdier er underlagt de tolerancer, der er fastsat ved lov og anerkendt af de relevante fødevareovervågningsmyndigheder i Bayern. Der skal også tages højde for tolerancerne i forbindelse med analysen af de angivne værdier.« |
|
ii-2) |
Erstatningstekst, som udelukkende tilføjes i varespecifikationen og ikke i enhedsdokumentet »Oversigt: Analytiske og lovbestemte tolerancer
|
|
iii) |
Begrundelse: Undersøgelsesmyndighederne accepterer med urette kun de måletolerancer og udsving, der er fastsat ved lov og anerkendt af de relevante fødevareovervågningsmyndigheder i Bayern, hvis de er angivet i varespecifikationen, eller hvis der henvises til dem heri. Kommissionen var dog af den klare opfattelse, at disse tolerancer under alle omstændigheder er gældende og skal overholdes. Derfor skal de ikke angives i enhedsdokumentet, men medtages i varespecifikationen med henblik på præcisering. Hvis myndighederne mener, at en henvisning til måletolerancerne på nogen måde er nødvendig, skal disse medtages. |
|
5) |
Punkt 3.3 i enhedsdokumentet |
Der anmodes om, at den nuværende tekst erstattes med teksten efter ii).
|
i) |
Oprindelig tekst: »Ingredienserne skal være malt, humle, gær og vand. Vandet skal stamme fra de tertiære lag i området Schotterebene inden for Münchens bygrænser.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: »Fremstillingen sker i henhold til renhedsforskriften »Münchner Reinheitsgebot« fra 1487 i form af § 9 i den foreløbige tyske øllov (»Vorläufiges Biergesetz«). Ingredienserne skal være malt, humle, gær og vand. Desuden skal vandet stamme fra privatejede dybe brønde, som er beliggende inden for Münchens bygrænser og får vand fra et grundvandsmagasin, der består af molassesandsten og konglomerataflejringer fra tertiærtiden. Disse dybe brønde har i øjeblikket en dybde på ca. 140-250 m alt efter beliggenheden. Münchens kommunale vand opfylder ikke disse betingelser.« |
|
iii) |
Begrundelse: |
At begrænse dette til den mest dominerende ingrediens virker ikke hensigtsmæssigt og er i strid med hensigten med forordning (EU) nr. 1151/2012. Desuden har EU's myndigheder og repræsentanter opfordret ansøgerne til at angive alle ingredienser. Kommissionen har også opfordret ansøgerne til at medtage denne tekst under punkt 3.3 i stedet for at lade den indgå i punkt 3.2 som oprindeligt ønsket.
Endvidere bør differentieringen fra andre bryggerier med hensyn til råvaren »vand« gøres tydeligere, navnlig når det gælder Münchens kommunale vand, som anvendes af andre bryggerier, og som stammer fra forskellige regioner uden for München.
e) Produktionsmetode
Specifikation
Der anmodes om, at den tredje sætning i dette punkt erstattes med en anden sætning, og at der tilføjes to nye sætninger herefter.
|
i) |
Oprindelig tekst: »Det vand, som bryggerierne i München anvender, stammer fra området Münchener Schotterebene inden for Münchens byområde og hentes fra dybe brønde, som for de flestes vedkommende går ned i jordlag, som stammer fra tertiærtiden.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: »Desuden skal vandet stamme fra privatejede dybe brønde, som er beliggende inden for Münchens bygrænser og får vand fra et grundvandsmagasin, der består af molassesandsten og konglomerataflejringer fra tertiærtiden. Disse dybe brønde har i øjeblikket en dybde på ca. 140-250 m alt efter beliggenheden. Münchens kommunale vand opfylder ikke disse betingelser.« |
|
iii) |
Begrundelse: Præciseringen med hensyn til råvaren »vand« bør anvendes konsekvent i hele dokumentet. |
f) Tilknytning til det geografiske område
|
1) |
Enhedsdokumentet, underoverskrift 2. »Produktets egenart«, andet afsnit, første og anden sætning |
Der anmodes om, at sidste halvdel af første sætning og anden sætning ændres, og at der tilføjes en ny, tredje sætning herefter.
|
i) |
Oprindelig tekst: »... især den kendsgerning, at bryggerierne i München henter vandet til ølbrygningen i de dybe brønde i området Münchner Schotterebene. Disse dybe brønde går helt ned til 250 meters dybde i lag, som stammer fra tertiærtiden.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: »... især den kendsgerning, at bryggerierne i München henter vandet til ølbrygningen i deres egne dybe brønde, som er beliggende inden for bygrænserne og får vand fra et grundvandsmagasin, der består af molassesandsten og konglomerataflejringer fra tertiærtiden. Disse dybe brønde har i øjeblikket en dybde på ca. 140-250 m alt efter beliggenheden. Münchens kommunale vand opfylder ikke disse betingelser.« |
|
iii) |
Begrundelse: Præciseringen med hensyn til råvaren »vand« bør anvendes konsekvent i hele dokumentet. |
|
2) |
Varespecifikationen og enhedsdokumentet, underoverskrift 3. »Årsagssammenhæng«, 10. afsnit (én sætning) Der anmodes om, at et ord i dette afsnit eller denne sætning erstattes med et andet ord.
Hvis ordet »Oktoberfest« slettes, er det ikke nødvendigt med begrundelser, som vedrører denne øl eller henviser til dens indhold. Teksten bør tilpasses i den forbindelse af klarhedshensyn. |
|
3) |
Varespecifikationen og enhedsdokumentet, underoverskrift 3. »Årsagssammenhæng«, 12. afsnit |
Der anmodes om, at dette afsnit slettes.
|
i) |
Oprindelig tekst: »I 1810 opstod den første »oktoberfest« i forbindelse med et hestevæddeløb. I dag holdes der oktoberfest over 2 000 forskellige steder i verden, om end ikke helt på samme niveau som i München. Oktoberfesten og den oktoberfestøl, der kun må fremstilles af bryggerier i München, er også medvirkende til den verdensberømmelse, som »Münchener Bier« nyder. Hvert år kommer der i gennemsnit over seks millioner besøgende til oktoberfesten i München for at nyde den verdensberømte øl. Oktoberfesten og dens særlige øl er et højdepunkt, hvad angår »Münchener Bier«. Landsretten i München har på et tidspunkt ligefrem afgjort, at oktoberfesten er en festival for »Münchener Bier«.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: |
Ingen tekst!
|
iii) |
Begrundelse: |
Hvis ordet »Oktoberfest« slettes, er det ikke nødvendigt med begrundelser, som vedrører denne øl eller henviser til dens indhold. Teksten bør tilpasses i den forbindelse af klarhedshensyn.
|
4) |
Varespecifikationen og enhedsdokumentet, underoverskrift 3. »Årsagssammenhæng«, 21. afsnit, anden sætning |
Der anmodes om, at 9 ord i anden sætning slettes.
|
i) |
Oprindelig tekst: »De sidste 30 års stigende eksport af især oktoberfestøllet, som kun må brygges i München, taler sit tydelige sprog.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: »De sidste 30 års stigende eksport taler sit tydelige sprog.« |
|
iii) |
Begrundelse: |
Hvis ordet »Oktoberfest« slettes, er det ikke nødvendigt med begrundelser, som vedrører denne øl eller henviser til dens indhold. Teksten bør tilpasses i den forbindelse af klarhedshensyn.
|
5) |
Varespecifikationen og enhedsdokumentet, underoverskrift 3. »Årsagssammenhæng«, 21. afsnit, tredje og fjerde sætning |
Der anmodes om, at disse sætninger slettes.
|
i) |
Oprindelig tekst: »Oktoberfesten er kendt verden over som festival for »Münchener Bier«. Festoptoget, det såkaldte »Trachten- und Schützenzug«, samt oktoberfestens åbning og den daglige dækning fra ølteltene øger kendskabet til »Münchener Bier« markant.« |
|
ii) |
Erstatningstekst: |
Ingen tekst!
|
iii) |
Begrundelse: |
Hvis ordet »Oktoberfest« slettes, er det ikke nødvendigt med begrundelser, som vedrører denne øl eller henviser til dens indhold. Teksten bør tilpasses i den forbindelse af klarhedshensyn.
ENHEDSDOKUMENT
»Münchener Bier«
EU-nr.: PGI-DE-0516-AM04 — 25. juli 2019
BOB ( ) BGB (X)
1. Betegnelse
»Münchener Bier«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Tyskland
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kategori 2.1 — Øl
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
|
Helles |
|
|
Indbrygningsprocent: |
11,4-11,9 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
4,7-5,4 |
|
Farve (EBC-enheder): |
5,0-8,5 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
14,0-25,0 |
Lys gylden, blond, let og behagelig, ren og blød, fra mild over behagelig humlesmag til delikat krydret og aromatisk frisk smag med en behagelig bitterhed alt efter bryggeproces.
|
Export Hell |
|
|
Indbrygningsprocent: |
12,5-12,8 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
5,5-6,0 |
|
Farve (EBC-enheder): |
5,5-7,5 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
15,0-26,0 |
Lys gylden, velgæret, fyldig smag, der går fra fra mild, rund og blød til kraftigt krydret, fin humlesmag og fin bitterhed.
|
Export Dunkel |
|
|
Indbrygningsprocent: |
12,5-13,7 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
5,0-5,9 |
|
Farve (EBC-enheder): |
42,0 ≤ 60,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
15,0-24,0 |
Fyldig, blød, fra maltaromatisk til kraftig Münchener Malz, som undertiden er dominerende.
|
Pilsner |
|
|
Indbrygningsprocent: |
11,5-12,5 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
4,9-5,8 |
|
Farve (EBC-enheder): |
5,5-7,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
30,0-38,0 |
Lidt syrlig, fin ædel humlebitter, fra humlenoter til humlearomatisk, slank, elegant, skarp.
|
Alkoholfri hvedeøl |
|
|
Indbrygningsprocent: |
3,5-8,0 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
≤ 0,5 |
|
Farve (EBC-enheder): |
8,0-21,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
7,0-19,0 |
Typisk hvedeøl, perlende, sød og fyldig, lys, gylden til ravfarvet, fra let uklar over naturligt uklar til uklar, let humleagtig til mild bitter.
|
Let hvedeøl |
|
|
Indbrygningsprocent: |
7,7-8,4 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
2,8-3,2 |
|
Farve (EBC-enheder): |
11,0-13,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
13,0-15,0 |
Forfriskende, pikant og sprudlende, uklar, typisk overgæret hvedeølsmag.
|
Kristall Weizen |
|
|
Indbrygningsprocent: |
11,5-12,4 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
4,9-5,5 |
|
Farve (EBC-enheder): |
7,5-12,5 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
12,0-16,0 |
Pikant, meget sprudlende, blankfiltreret, klar, skarp med overgærede noter, typisk overgæret smag.
|
Hefeweizen Hell |
|
|
Indbrygningsprocent: |
11,4-12,6 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
4,5-5,5 |
|
Farve (EBC-enheder): |
11,0-20,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
12,0-20,0 |
Langtidsgæret, naturligt uklar, typisk overgæret karakter, sprudlende, forfriskende, pikant, skarp, til tider gærsmag, hvedeølaromatisk.
|
Hefeweizen Dunkel |
|
|
Indbrygningsprocent: |
11,6-12,4 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
4,5-5,3 |
|
Farve (EBC-enheder): |
29,0-45,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
13,0-16,0 |
Naturligt uklar, fyldig, maltaromatisk smag/maltkarakter, overgæret note/karakter.
|
Märzen |
|
|
Indbrygningsprocent: |
13,2-14,0 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
5,3-6,2 |
|
Farve (EBC-enheder): |
8,0-32,5 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
21,0-25,0 |
Meget fyldig, let og behagelig, mild, aromatisk »altbayerisch« (gammelbayersk) til maltaromatisk, meget mild bitterhed.
|
Bockbier |
|
|
Indbrygningsprocent: |
16,2-17,3 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
6,2-8,1 |
|
Farve (EBC-enheder): |
7,5-40,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
18,0-32,5 |
Langtidsgæret, fra rund, fyldig, let og behagelig, blød, aromatisk over fin humlesmag, let syrlig til god humlesmag og til tider en frugtagtig karakter.
|
Doppelbock |
|
|
Indbrygningsprocent: |
18,2-18,7 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
7,2-7,7 |
|
Farve (EBC-enheder): |
44,0-75,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
18,0-28,0 |
Stærk, kraftig, krydret, fyldig, maltaromatisk smag.
|
Alkoholfri øl |
|
|
Indbrygningsprocent: |
1,0-8,0 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
≤ 0,5 |
|
Farve (EBC-enheder): |
4,0-13,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
13,0-29,0 |
Typisk øl, tør til sød, frisk og rund, mild til fyldig, klar uden misfarvning, lys til gylden, delikat krydret til krydret smag, let humleagtig til humlearomatisk.
|
Letøl |
|
|
Indbrygningsprocent: |
7,5-7,7 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
2,7-3,2 |
|
Farve (EBC-enheder): |
5,5-7,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
24,0-26,5 |
Let syrlig, ædel smag.
|
Schwarz-Bier |
|
|
Indbrygningsprocent: |
11,3 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
4,8 |
|
Farve (EBC-enheder): |
70,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
17,0 |
Delikat krydret, maltaromatisk smag.
|
Nähr-/Malzbier |
|
|
Indbrygningsprocent: |
12,3-12,7 |
|
Alkoholindhold i vol. %: |
0,0-1,2 |
|
Farve (EBC-enheder): |
65,0-90,0 |
|
Bitterstoffer (EBU): |
8,0-15,0 |
Lavt alkoholindhold, meget let gæret, maltaromatisk, krydret, meget fin humlesmag.
De angivne værdier er underlagt de tolerancer, der er fastsat ved lov og anerkendt af de relevante fødevareovervågningsmyndigheder i Bayern. Der skal også tages højde for tolerancerne i forbindelse med analysen af de angivne værdier.
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
Fremstillingen sker i henhold til renhedsforskriften »Münchner Reinheitsgebot« fra 1487 i form af § 9 i den foreløbige tyske øllov (»Vorläufiges Biergesetz«).
Ingredienserne skal være malt, humle, gær og vand. Desuden skal vandet stamme fra privatejede dybe brønde, som er beliggende inden for Münchens bygrænser og får vand fra et grundvandsmagasin, der består af molassesandsten og konglomerataflejringer fra tertiærtiden. Disse dybe brønde har i øjeblikket en dybde på ca. 140-250 m alt efter beliggenheden. Münchens kommunale vand opfylder ikke disse betingelser.
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Hele fremstillingsprocessen for »Münchener Bier« skal finde sted inden for Münchens bygrænser.
Den starter med formaling og mæskning af malten og slutter med lagring, hvor det unge øl danner naturligt kuldioxid og modnes, indtil det får sin modne smag.
Det samme gælder for hele fremstillingsprocessen for de under- og overgærede typer af alkoholfri »Münchener Bier«. Alt efter fremstillingsmetode bliver der herefter foretaget vakuumdestillering og inddampning, eller gæringsprocessen standses.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til
—
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
Mærkningen er i forbindelse med en af de i punkt 3.2 omhandlede øltyper indstillet til produktbetegnelserne »Münchener Bier« eller »Münchner Bier«.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Münchens bygrænser.
5. Tilknytning til det geografiske område
5.1. Det geografiske områdes egenart
Betegnelsen »Münchener Bier« har været anvendt i århundreder af Münchens bryggerier uden nogen indvendinger fra tredjeparts side. Den lange tradition kan bl.a. påvises ved, at man allerede i 1280 i hertug Ludwig Den Strenges område har registreret penge- og naturalietransaktioner for Münchens bryghuse (jf. »München und sein Bier« af Heckhorn/Wiehr, München 1989, eller doktordisputats af dr. Karin Hackel-Stehr — jf. ovenstående punkt 4 — samt »Die »prewen« Münchens« af Sedlmayr/Grohsmann, Nürnberg 1969, vedlagt i uddrag. Jf. endvidere »125 Jahre Verein Münchener Brauereien e.V.« af dr. Christine Rädlinger, festskrift 1996).
Der er ligeledes en lang tradition for fremstilling af alkoholfri øl i München. Det fortælles på side 1928 i Allgemeine Brauer- und Hopfen-Zeitung fra den 17. august 1898, at der blev fremstillet alkoholfri øl i Bayern. Man kan i samme avis fra den 9. juli 1898 på side 1590 læse, at der blev fremstillet alkoholfri øl i München. Her omtales en ansøgning fra indehaveren af bryggeriskolen i München, Karl Michel, som ønskede at lancere en alkoholfri øl på markedet (jf. Christian Schäders artikel »Münchner Brauindustrie 1871-1945«, s. 105). Selv om ansøgningen dengang blev afvist, gik det alkoholfri øl ikke i glemmebogen i München, især ikke i krisetiderne under og efter de to verdenskrige, hvor man som bekendt bryggede øl med lavt alkoholindhold pga. råvaremangel. Man har under alle omstændigheder igen brygget alkoholfri øl og hvedeøl i München siden 1986.
5.2. Produktets egenart
Forbrugerne forbinder øl fremstillet i München med et særligt omdømme og forventer den bedste kvalitet.
Denne kvalitet skyldes ikke kun, at man overholder renhedsforskriften »Münchner Reinheitsgebot« fra 1487, som er 29 år ældre end den bayerske renhedsforskrift fra 1516, men især den kendsgerning, at bryggerierne i München henter vandet til ølbrygningen i deres egne dybe brønde, som er beliggende inden for bygrænserne og får vand fra et grundvandsmagasin, der består af molassesandsten og konglomerataflejringer fra tertiærtiden. Disse dybe brønde har i øjeblikket en dybde på ca. 140-250 m alt efter beliggenheden. Münchens kommunale vand opfylder ikke disse betingelser.
5.3. Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn
Befolkningens nære tilknytning til »Münchener Bier« og øllets gode omdømme i netop Münchenområdet skyldes dels en lang tradition for ølbrygning og dels historiske forhold. »Münchener Bier« har gennem tiderne oplevet en stigende popularitet og opnået først lokal og regional, senere national og international berømmelse.
Øl har altid været populært i München. Allerede i år 815 bliver det nævnt i manuskriptet »Kozrah« i »Historia Frisingensis«, at Johanneskirken i Oberföhring er blevet overdraget til diakonen Huwetzi, og at domkapitlet skal betale en årlig ølskat hertil.
I Münchens »Salbuch« (byregister) fra 1280 kan man læse, at byens borgere allerede på det tidspunkt fik tildelt såkaldte bryggerirettigheder.
I 1372 reviderede hertug Stephan II Münchens bryggerirettigheder og gjorde det med den første bryggerilov muligt for enhver almindelig borger at brygge den såkaldte »Greußing« (formentlig en slags letøl), når »det lystede ham«. Hvis denne rettighed var tildelt en person, kunne den vel at mærke sælges eller gå i arv.
I det 14. og 15. århundrede forsøgte folk at forlænge holdbarheden på deres øl ved at tilsætte forskellige, delvist giftige, stoffer. Magistraten vedtog derfor i 1453, at øl og Greußing kun måtte brygges af »byg, humle og vand og ingen andre ingredienser«. Herved blev den første renhedsforskrift udstedt.
Teksten blev — om end i en anden udgave — udgivet i München den 30. november 1487 af hertug Albrecht IV af Bayern under titlen »Münchner Reinheitsgebot«. Herefter var der kun tilladt at brygge og udskænke øl, der var fremstillet af byg, humle og vand. I forbindelse med vedtagelsen af loven blev det ligeledes tilføjet, at øllet skulle undergå et såkaldt ølsyn, som kan sidestilles med den moderne kvalitetskontrol. Således fandt den første levnedsmiddelkontrol sted i slutningen af det 15. århundrede. Münchens renhedsforskrift borger for høj kvalitet og er grundlaget for den berømmelse, som »Münchener Bier« nyder.
I 1493 udstedte hertug Georg den Rige en lignende renhedsforskrift for Niederbayern. Efter hertugens død og den bayerske slægtsfejde udstedte Albrecht IV's sønner, de bayerske hertuger Wilhelm IV og Ludwig X, Münchens renhedsforskrift, som praktisk talt var identisk med Bayerns. Renhedsforskriften er gået igen i flere forskellige love frem til den tyske ølafgiftslov fra 1906 og til den øllov, der gælder i dag. Münchens renhedsforskrift er altså stadig gældende.
Op igennem århundrederne er »Münchener Bier« blevet mere og mere berømt. I det 16. århundrede var de kuske og vognmænd, som fik opstaldet deres heste i bryggerierne, eksempelvis med til at sprede kendskabet. I sidste ende fandtes der et bryggeri per 250 indbyggere.
At befolkningen i München er stærkt knyttet til deres øl, viser også den kendsgerning, at de er villige til at slås for det. I 1844 kom det eksempelvis til en ølkrig, da øl pludselig kostede 6,5 kreuzer i stedet for 6 kreuzer. I maj 1995 demonstrerede hen ved 25 000 mennesker mod en domstolskendelse, ifølge hvilken de såkaldte »Biergärten« (krohaver) i München skulle lukke kl. 21.30.
Krohaverne, ølfestivalerne og de almindelige beværtninger har også bidraget til den berømmelse, som »Münchener Bier« nyder.
Med hensyn til krohaverne er det en kendt og yndet skik i München, at man selv tager sin mad med i krohaven eller ølkælderen, som det tidligere hed.
Hvad angår beværtninger, behøver man blot at nævne det verdensberømte »Hofbräuhaus«. Det er indlysende, at både visen »In München steht ein Hofbräuhaus …« og værtshuset selv har gjort »Münchener Bier« berømt i hele verden.
Ud over denne historie har også især tekniske nyskabelser bidraget til at gøre Münchens øl berømt.
I det 19. århundrede begyndte bryggerne i München at bygge rigtige ishuse og -kældre. De tekniske krav i denne forbindelse var så komplekse, at den kongelige skole for bygningshåndværk (»Königliche Baugewerkeschule«) begyndte at udbyde kurser i udforming af ølkældre.
I 1873 opfandt Carl von Linde verdens første kølemaskine til bryggeriet Spatenbrauerei i München. Det vigtigste ved opfindelsen var, at man nu kunne brygge øl af ensartet kvalitet og i de ønskede mængder uden at være afhængig af klimaet og udendørstemperaturen.
Omkring år 1900 byggede Hacker-bryggeriet i München endog kølerum efter Lindes system på to hollandske skibe, så de kunne transportere det berømte »Münchener Bier« til oversøiske destinationer.
Derudover havde alle bryggerier i München fra det 19. århundrede hver op til 90 kølevogne, så deres produkter kunne køres med tog til kunder i fjerne egne. Disse kølevogne, som også fungerede som reklame for bryggerierne, kørte på hele det europæiske jernbanenet, der var i stadig udvikling. Den kvalitet, der blev forbundet med kølevognene, var dog langt vigtigere end reklameeffekten. Med hensyn til øllets holdbarhed var der tale om et stort fremskridt. Når »Münchener Bier« kom frem til kunderne i udlandet, var øllet stadig af god kvalitet, og dets berømmelse steg således yderligere. Datidens stigende eksport viser tydeligt, hvor berømt »Münchener Bier« var.
For at nå en konstant temperatur og dermed fremstille øl af ensartet kvalitet begyndte mange bryggerier i München i det 19. århundrede at anvende dampmaskiner. For at håndtere sikkerhedsspørgsmål og problemer i forbindelse med driften blev den såkaldte »Dampfkessel-Revisionsverein« (foreningen for inspektion af dampkedler) grundlagt af bryggerierne i München. Det verdensberømte »Technischer Überwachungsverein« (teknologisk institut), som vi kender i dag, er udsprunget heraf. Bryggeriernes fokus på sikkerhed var med til at gøre dem og deres øl berømt.
På baggrund af den videnskabelige udvikling begyndte man i det 19. århundrede at grundlægge bryggeritekniske afdelinger på landbrugsskolerne, universiteterne og på de private forsknings- og læreanstalter. Samtidigt begyndte man — med München som knudepunkt — at udgive bryggerifagblade. Man kan fra det tidspunkt tale om München som en bryggeriorienteret universitetsby. Den dag i dag er det tekniske universitet München-Weihenstephans bryggerividenskabelige fakultet og Doemensinstituttet førende inden for uddannelse af bryggere og bryggeriteknikere, som senere får job overalt i verden.
Som vist ovenfor er »Münchener Bier« i løbet af de sidste 550 år blevet mere og mere berømt i både Tyskland og Europa. Eksporten er steget i de sidste 30 år. Takket være sportssponsorater, eksempelvis af det tyske bobslædelandshold eller Münchens stadion Olympiahalle, er navnet »Münchener Bier« blevet vist ved TV-transmissioner overalt i verden. I de seneste årtier har radio, TV og især internet medvirket til, at stadig flere mennesker i verden har lært »Münchener Bier« at kende. Internetforaer og fanklubber diskuterer Münchener Bier, og bryggerierne i München oplever i stigende grad, at folk fra hele verden kontakter dem med spørgsmål via deres hjemmesider.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 668/2014)
Markenblatt (varemærketidende), del 7 af 15. februar 2019, del 7a-bb, side 3197. https://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/41737