EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.7.2020
COM(2020) 303 final
2020/0138(NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om ændring af Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2408 om at give tilladelse til Republikken Letland til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
BEGRUNDELSE
I henhold til artikel 395, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 ("momsdirektivet") kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i nævnte direktiv, for at forenkle momsopkrævningen eller for at forhindre visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse.
Ved brev registreret i Kommissionen den 17. april 2020 anmodede Letland om tilladelse til indtil den 31. december 2024 fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger momsdirektivets artikel 287, og som giver Letland mulighed for at momsfritage afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 40 000 EUR.
I henhold til momsdirektivets artikel 395, stk. 2, underrettede Kommissionen ved brev af 19. maj 2020 de øvrige medlemsstater om Letlands anmodning. Kommissionen meddelte ved brev af 20. maj 2020 Letland, at den rådede over alle de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Det følger af momsdirektivets afsnit XII, kapitel 1, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende særordninger for små virksomheder, herunder mulighed for at indrømme momsfritagelse for afgiftspligtige personer med en årlig omsætning under et vist beløb. Momsfritagelsen indebærer, at en afgiftspligtig person ikke skal opkræve moms af leveringer og følgelig heller ikke kan fradrage indgående moms.
I henhold til momsdirektivets artikel 287, nr. 10), kan Letland indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer med en årlig omsætning, der højst er lig med modværdien i national valuta af 17 200 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for landets tiltrædelse. Ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/584/EU 2 fik Letland tilladelse til at anvende en højere tærskel og dermed indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 50 000 EUR. Denne foranstaltning blev forlænget indtil den 31. december 2017 ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/796/EU 3 . Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2408 4 fik Letland tilladelse til at forlænge foranstaltningen indtil den 31. december 2020 og samtidig sænke fritagelsestærsklen fra 50 000 EUR til 40 000 EUR.
Ifølge de lettiske myndigheder letter foranstaltningen momsopkrævningen og gør det muligt for Letland at forenkle de administrative procedurer for små virksomheder og dermed mindske den administrative byrde for dem. Foranstaltningen reducerer også skattemyndighedernes arbejdsbyrde.
De lettiske myndigheder forklarer desuden, at de i de seneste år har konstateret, at antallet af registrerede momspligtige er faldet, delvis på grund af den hurtigere fjernelse af momspligtige fra momsregistret som følge af foranstaltninger til bekæmpelse af momssvig, mens momsindtægterne fortsat er steget, og de lettiske skattemyndigheders inddrivelsesomkostninger pr. euro er faldet. Disse resultater sammenholdt med det forhold, at Letlands nabolande har tilsvarende tærskler for anvendelsen af særordningen for små virksomheder (tærsklen i Estland er fastsat til 40 000 EUR, og tærsklen i Litauen er fastsat til 45 000 EUR), taler for at fastholde tærsklen på det nuværende niveau. Ifølge de lettiske myndigheders skøn vil en sænkning af tærsklen ikke have en betydelig positiv finanspolitisk virkning eller øge antallet af momsregistrerede personer, idet de faktiske tal for 2018 viser, at virkningen i finanspolitisk sammenhæng og med hensyn til antallet af virksomheder var lavere end forventet. En forhøjelse af tærsklen, f.eks. til 50 000 EUR, ville derimod have en negativ finanspolitisk virkning.
Foranstaltningen er valgfri. Små virksomheder, hvis omsætning ikke overstiger tærsklen, vil derfor stadig have mulighed for og ret til at anvende den almindelige momsordning.
Fravigelser indrømmes normalt for en begrænset periode, således at det kan vurderes, om de fortsat er hensigtsmæssige og effektive. Desuden har bestemmelserne i momsdirektivets artikel 281-294 vedrørende særordningen for små virksomheder for nylig været genstand for en gennemgang. Det nye direktiv om enklere momsregler for små virksomheder 5 indeholder krav om, at medlemsstaterne senest den 31. december 2024 vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at overholde de nye regler. Medlemsstaterne skal anvende disse nationale bestemmelser fra den 1. januar 2025.
Der bør derfor gives Letland tilladelse til at anvende fravigelsesforanstaltningen indtil den 31. december 2024.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Fravigelsesforanstaltningen er i overensstemmelse med tankegangen bag det nye direktiv om ændring af momsdirektivets artikel 281-294 om særordningen for små virksomheder på baggrund af handlingsplanen for moms 6 og sigter mod at skabe en moderne, forenklet ordning for disse virksomheder. Foranstaltningen skal navnlig mindske omkostningerne til overholdelse af momsreglerne og konkurrenceforvridningen både på nationalt plan og på EU-plan, mindske de negative virkninger af tærskeleffekten og lette virksomhedernes regeloverholdelse samt skatteforvaltningens kontrol.
Desuden er tærsklen på 40 000 EUR i overensstemmelse med det nye direktiv, idet direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte tærsklen for at kunne få momsfritagelse til højst 85 000 EUR i årlig omsætning (eller et tilsvarende beløb i national valuta).
Lignende fravigelser, der indebærer fritagelse af afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ligger under en vis grænse som fastsat i momsdirektivets artikel 285 og 287, er blevet godkendt for andre medlemsstater. Malta 7 har fået godkendt en tærskel på 20 000 EUR, Nederlandene 8 en tærskel på 25 000 EUR, Italien 9 en tærskel på 30 000 EUR, Luxembourg 10 en tærskel på 35 000 EUR, Polen 11 og Estland 12 har fået godkendt en tærskel på 40 000 EUR, Kroatien 13 og Litauen 14 en tærskel på 45 000 EUR, Ungarn 15 en tærskel på 48 000 EUR, Slovenien 16 en tærskel på 50 000 EUR, og Rumænien 17 en tærskel på 88 500 EUR.
Som allerede nævnt bør fravigelser af momsdirektivets bestemmelser altid være tidsbegrænsede, således at virkningerne heraf kan bedømmes. Indføjelsen af en udløbsdato for den særlige foranstaltning til den 31. december 2024 efter Letlands anmodning er i overensstemmelse med kravene i det nye direktiv om enklere momsregler for små og mellemstore virksomheder. I henhold til dette direktiv skal medlemsstaterne anvende de nationale bestemmelser, som de skal vedtage for at efterkomme direktivet, fra den 1. januar 2025.
Den foreslåede foranstaltning er derfor i overensstemmelse med bestemmelserne i momsdirektivet.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Kommissionen har i sine årlige arbejdsprogrammer konsekvent understreget behovet for enklere regler for små virksomheder. I den forbindelse henviser Kommissionens arbejdsprogram for 2020 18 til "en særlig SMV-strategi, der skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at drive virksomhed, opskalere og udvide". Fravigelsesforanstaltningen er i overensstemmelse med disse mål for så vidt angår finanspolitiske regler. Den er navnlig i overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2017 19 , der specifikt omhandlede moms, og hvori det blev påpeget, at den administrative byrde for små virksomheder i forbindelse med overholdelse af momsreglerne er stor, og at tekniske nyskabelser udgør en ny udfordring for en effektiv momsopkrævning, og hvori behovet for at forenkle momsreglerne for mindre virksomheder blev understreget.
Foranstaltningen er ligeledes i overensstemmelse med strategien for det indre marked fra 2015 20 , hvori Kommissionen satte sig for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at vokse, bl.a. ved at mindske den administrative byrde, der forhindrer dem i at drage fuld fordel af det indre marked. Den følger også filosofien bag Kommissionens meddelelse fra 2013 med titlen "2020-handlingsplanen for iværksætterkultur — En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa" 21 , hvori behovet for at forenkle skattelovgivningen for små virksomheder blev understreget.
Endelig er foranstaltningen i overensstemmelse med EU's politik for små og mellemstore virksomheder, jf. opstartsmeddelelsen fra 2016 22 og meddelelsen ""Tænk småt først" — En "Small Business Act" for Europa" 23 fra 2008, hvori medlemsstaterne opfordredes til at tage hensyn til SMV'ernes særlige karakteristika ved udformningen af lovgivningen og til at forenkle de gældende regler.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Momsdirektivets artikel 395.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I betragtning af den bestemmelse i momsdirektivet, som forslaget bygger på, hører forslaget under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
•Proportionalitetsprincippet
Afgørelsen vedrører en tilladelse, der indrømmes en medlemsstat på dennes egen anmodning, og udgør ikke en forpligtelse.
På grund af fravigelsens begrænsede anvendelsesområde står den særlige foranstaltning i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, nemlig at forenkle momsopkrævningen for små afgiftspligtige personer og skatteforvaltningen.
•Valg af retsakt
Den foreslåede retsakt er en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Rådet.
I henhold til momsdirektivets artikel 395 er en fravigelse af de fælles momsregler kun mulig, hvis Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen giver tilladelse hertil. En gennemførelsesafgørelse vedtaget af Rådet er det bedst egnede reguleringsmiddel, da den kan rettes til individuelle medlemsstater.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Der er ikke gennemført nogen høring af interesserede parter. Forslaget er baseret på en anmodning fra Letland og vedrører kun denne medlemsstat.
•Ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
•Konsekvensanalyse
Forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse giver Letland tilladelse til fortsat at indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årsomsætning ikke overstiger 40 000 EUR. Afgiftspligtige personer, hvis momspligtige omsætning ikke overstiger denne tærskel, behøver ikke at lade sig momsregistrere, og deres administrative byrde vil dermed blive reduceret som følge af foranstaltningen, da de ikke skal føre momsregnskab eller indgive momsangivelser. Foranstaltningen vil således have en potentiel positiv indvirkning på skatteforvaltningen, idet den vil lette den administrative byrde.
Ifølge de lettiske myndigheder forventedes sænkningen af tærsklen for momsregistrering fra 50 000 EUR til 40 000 EUR at generere yderligere 5,9 mio. EUR i momsindtægter til statsbudgettet og føre til yderligere 3 426 nye momsregistrerede personer om året. For at fastslå den faktiske finanspolitiske virkning blev momsregistrerede personer, hvis samlede værdi af transaktioner i forbindelse med momsangivelsen for 2018 var på mellem 40 000 EUR og 50 000 EUR, og som ikke var momsregistreret i 2017, taget i betragtning. Den finanspolitiske virkning antages at være det samlede momsbeløb, der er anmeldt af momsregistrerede personer, hvilket i 2018 var 2,8 mio. EUR. Antallet af denne type registrerede momspligtige er 2 636, hvilket kan antages at være den stigning i antallet af momspligtige, som denne foranstaltning har medført. Oplysninger fra momsangivelser for 2019 viser, at momsregistrerede personer med en samlet værdi af transaktioner, der er anmeldt i momsangivelser, på mellem 40 000 EUR og 50 000 EUR genererede 10,7 mio. EUR i indtægter til statsbudgettet, sammenholdt med de 5,8 mio. EUR, der blev genereret i 2018. De lettiske myndigheder konkluderer derfor, at foranstaltningens finanspolitiske indvirkning på statsbudgettet er positiv, men en smule lavere end tidligere forventet.
Ifølge de lettiske myndigheder vil en sænkning af tærsklen ikke have en betydelig positiv finanspolitisk virkning eller øge antallet af momsregistrerede personer, idet de faktiske tal for 2018 viser, at virkningen i finanspolitisk sammenhæng og med hensyn til antallet af virksomheder var lavere end forventet. En forhøjelse af tærsklen, f.eks. til 50 000 EUR, ville derimod have en negativ finanspolitisk virkning.
Fravigelsesforanstaltningen vil være frivillig for afgiftspligtige personer. Afgiftspligtige personer vil kunne vælge den almindelige momsordning i henhold til artikel 290 i direktiv 2006/112/EF.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen negative virkninger for EU-budgettet, eftersom Letland vil foretage en kompensationsberegning, jf. artikel 6 i Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr. 1553/89.
2020/0138 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om ændring af Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2408 om at give tilladelse til Republikken Letland til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 24 , særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold artikel 287, nr. 10), i direktiv 2006/112/EF kan Letland indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med modværdien i national valuta af 17 200 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for landets tiltrædelse.
(2)Ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/584/EU 25 fik Letland tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF ("fravigelsesforanstaltningen"), til indtil den 31. december 2013 at indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 50 000 EUR. Fravigelsesforanstaltningen blev forlænget indtil den 31. december 2017 ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/796/EU 26 .
(3)Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2408 27 fik Letland tilladelse til både at forlænge fravigelsesforanstaltningen indtil den 31. december 2020 og sænke fritagelsestærsklen fra 50 000 EUR til 40 000 EUR.
(4)Ved brev registreret i Kommissionen den 17. april 2020 anmodede Letland om tilladelse til fortsat at anvende fravigelsesforanstaltningen indtil den 31. december 2024, som er den dato, hvor medlemsstaterne skal gennemføre Rådets direktiv (EU) 2020/285 28 , hvori der fastsættes enklere momsregler for små virksomheder. I direktivet fastsættes der også en øvre tærskel, således at medlemsstaterne har mulighed for at fritage afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 85 000 EUR, eller modværdien heraf i national valuta.
(5)Ved brev af 19. maj 2020 underrettede Kommissionen i henhold til artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF de øvrige medlemsstater om Letlands anmodning. Ved brev af 20. maj 2020 underrettede Kommissionen Letland om, at den rådede over alle de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.
(6)Fravigelsesforanstaltningen er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2020/285, som har til formål at mindske små virksomheders omkostninger til overholdelse af momsreglerne og konkurrenceforvridningen både på nationalt plan og på EU-plan samt at mindske de negative virkninger af overgangen fra fritagelse til beskatning (den såkaldte tærskeleffekt). Direktivet har også til formål at lette små virksomheders regeloverholdelse samt skatteforvaltningens kontrol. Tærsklen på 40 000 EUR er i overensstemmelse med artikel 284 i direktiv 2006/112/EF, som ændret ved direktiv (EU) 2020/285.
(7)Fravigelsesforanstaltningen vil fortsat være frivillig for afgiftspligtige personer. Afgiftspligtige personer kan stadig vælge den almindelige momsordning i henhold til artikel 290 i direktiv 2006/112/EF.
(8)Ifølge de af Letland indgivne oplysninger vil fravigelsesforanstaltningen kun have en ubetydelig indvirkning på Letlands samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled.
(9)Fravigelsesforanstaltningen vil ikke påvirke Unionens egne indtægter hidrørende fra moms negativt, idet Letland vil foretage en kompensationsberegning, jf. artikel 6 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 29 .
(10)I betragtning af fravigelsesforanstaltningens mulige positive virkning med hensyn til at mindske den administrative byrde og omkostningerne til overholdelse af reglerne for små virksomheder og skattemyndighederne, og eftersom der ikke vil være nogen indvirkning af betydning på de samlede momsindtægter, bør Letland gives tilladelse til fortsat at anvende fravigelsesforanstaltningen.
(11)Tilladelsen til at anvende fravigelsesforanstaltningen bør være tidsbegrænset. Tidsbegrænsningen bør være tilstrækkelig til, at tærsklens effektivitet og hensigtsmæssighed kan vurderes. Endvidere skal medlemsstaterne i henhold til direktiv (EU) 2020/285 senest den 31. december 2024 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 1, og anvende disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2025. Der bør derfor gives Letland tilladelse til at anvende fravigelsesforanstaltningen indtil den 31. december 2024.
(12)Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2408 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 2, andet afsnit, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2408 affattes således:
"Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2024.".
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Republikken Letland.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand