P9_TA(2020)0336

Retten til abort i Polen

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2020 om de facto-forbuddet mod retten til abort i Polen (2020/2876(RSP))

(2021/C 425/17)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2 og 7, stk. 1,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) af 4. november 1950 og den hermed forbundne retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

—	der henviser til Republikken Polens forfatning,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

—	der henviser til FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR-konventionen) af 16. december 1966 og FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966,

—	der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder af 18. december 1979,

—	der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984,

—	der henviser til FN's menneskerettighedskomités konkluderende observationer af 23. november 2016 om den syvende periodiske rapport om Polen,

—	der henviser til UNESCO's internationale tekniske vejledning om seksualundervisning af 10. januar 2018,

—	der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i 1994, handlingsprogrammet herfra, resultaterne af gennemgangskonferencerne og Nairobitopmødet om ICPD25 i 2019,

—

der henviser til Beijingerklæringen og den tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing + 10 (2005), Beijing + 15 (2010) og Beijing + 20 (2015),

—

der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der trådte i kraft den 1. august 2014, samt til Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold (1),

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i 2015,

—	der henviser til den af Europarådets kommissær for menneskerettigheder forfattede rapport af 4. december 2017 om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i Europa,

—	der henviser til konklusionerne fra det årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder i 2017, »Women's rights in Turbulent Times«, som blev afholdt af Kommissionen,

—	der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) henstillinger om unges seksuelle og reproduktive sundhed og de dertilhørende rettigheder fra 2018,

—

der henviser til rapporten af 10. juli 2017 fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling efter dets delegationsrejse til Polen den 22.-24. maj 2017 og til rapporten af 3. december 2018 fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender efter udsendelsen af en ad hoc-delegation til Polen om retsstatssituationen (den 19.-21. september 2018),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Polen, navnlig beslutningen af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen (2) og beslutningen af 17. september 2020 om forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (3),

—

der henviser til de fire traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har indledt mod Polen i forbindelse med reformen af det polske retssystem, og forslaget til Rådets afgørelse af 20. december 2017, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (COM(2017)0835),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen (4),

—	der henviser til sin beslutning af 14. november 2019 om kriminalisering af seksualundervisning i Polen (5),

—

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet (6) og til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier (7),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU (8),

—	der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder (9),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (10),

—	der henviser til Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020 af 30. september 2020 med titlen »Retsstatssituationen 2020 Retsstatssituationen i Den Europæiske Union« (COM(2020)0580) og landekapitlet om retsstatssituationen i Polen,

—	der henviser til skrivelse fra lederne af Europa-Parlamentets fem største grupper til Polens premierminister af 30. oktober 2020 (11),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

der henviser til, at Unionen hævder at bygge på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten, respekt for menneskerettighederne og ikke-forskelsbehandling som fastsat i artikel 2 i TEU; der henviser til, at alle medlemsstater har indgået forpligtelser under folkeretten og EU-traktaterne til at respektere, garantere og opfylde de grundlæggende rettigheder;

B.	der henviser til, at et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem er afgørende for at sikre retsstaten og beskyttelsen af menneskers grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder i EU;

der henviser til, at retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i chartret, og skal respekteres fuldt ud; der henviser til, at kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder (SRSR) i henhold til chartret, EMRK og ECHR's retspraksis er knyttet til flere menneskerettigheder, såsom retten til liv, frihed fra umenneskelig og nedværdigende behandling, retten til adgang til sundhedspleje, retten til privatliv, information og uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling; der henviser til, at disse menneskerettigheder også afspejles i den polske forfatning;

D.	der henviser til, at Parlamentet har behandlet SRSR i sit nyligt vedtagne EU4Health-program for at sikre rettidig adgang til varer, der er nødvendige for sikker levering af SRSR (f.eks. lægemidler, svangerskabsforebyggende midler og medicinsk udstyr);

E.	der henviser til, at forfatningsdomstolen blev oprettet som et af de centrale elementer til at sikre kontrol med og balance i det konstitutionelle demokrati og retsstaten i Polen;

der henviser til, at Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) og FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap i august 2018 ligeledes udsendte en fælles erklæring, hvori det understreges, at adgang til sikker og lovlig abort og dertil knyttede tjenester og oplysning er væsentlige aspekter af kvinders reproduktive sundhed, og hvori landene indtrængende opfordres til at sætte en stopper for begrænsningerne af kvinders og pigers SRSR, da de truer deres sundhed og liv; der henviser til, at adgang til abort udgør en menneskeret, mens forsinkelse og afvisning heraf udgør former for kønsbaseret vold og kan udgøre tortur og/eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling; der henviser til, at SRSR er mål under FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 3, og at kønsbaseret vold og skadelig praksis er mål under verdensmål for bæredygtig udvikling 5;

der henviser til, at adgang til omfattende og alderssvarende oplysninger, seksual- og samlivsundervisning og SRSR, herunder familieplanlægning, svangerskabsforebyggende metoder og sikker og lovlig abort, samt pigers og kvinders selvstændighed og evne til at træffe frie og uafhængige beslutninger om deres kroppe og liv er en forudsætning for deres økonomiske uafhængighed og derfor er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene og udrydde kønsbaseret vold; der henviser til, at det er deres krop og deres valg;

der henviser til, at Polen har ratificeret Istanbulkonventionen, Lanzarotekonventionen, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, ØSKR-konventionen og konventionen om barnets rettigheder og i henhold til international menneskerettighedslovgivning er forpligtet til at give adgang til omfattende seksualundervisning og -oplysning, herunder om risikoen for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og til at udfordre kønsstereotyper i samfundet; der henviser til, at Polen ikke har gennemført ECHR's domme om adgang til lovlig abort; der henviser til, at Europarådets Ministerkomité har kritiseret Polen for dets manglende fremskridt i denne henseende;

der henviser til, at der er mange forskelle i adgangen til abort i medlemsstaterne; der henviser til, at Polen har en af de laveste scorer i Den Europæiske Union i European Contraception Atlas for 2020, idet landet har en af de mest restriktive politikker med hensyn til adgang til svangerskabsforebyggende forsyninger, familieplanlægning, rådgivning og levering af onlineinformation; der henviser til, at Polen er et af de få lande, der kræver en recept på nødprævention, hvilket ofte nægtes af læger på grund af personlige overbevisninger;

der henviser til, at hverken sundhedspersonale eller sundhedsfaciliteter siden forfatningsdomstolens afgørelse fra 2015 vedrørende lov af 5. december 1996 om lægers og tandlægers professioner har været retligt forpligtet til at oplyse navne på alternative faciliteter eller praktiserende læger, hvis de nægter en patient seksuelle og reproduktive sundhedsydelser på grund af personlige overbevisninger; der henviser til, at den endelige udgave af loven som ændret i juli 2020 ikke omfattede henvisningsforpligtelsen, således som det oprindeligt blev foreslået; der henviser til, at en sådan udeladelse viser en fuldstændig tilsidesættelse af anbefalingen fra Europarådets Ministerkomité med hensyn til fuldbyrdelse af ECHR's domme mod Polen på SRSR-området;

der henviser til, at ifølge civilsamfundsorganisationer såsom forbundet for kvinder og familieplanlægning udførte kun 10 % af de hospitaler, som den polske nationale sundhedsfond havde indgået kontrakt med, lovlig abort i 2018, hvilket betyder, at hele polske regioner nægter at yde sikker og lovlig abort, hvilket gør det ekstremt vanskeligt og ofte umuligt for kvinder at få adgang til sådanne tjenester;

der henviser til, at læger i Polen som følge af frygt og pres fra ligestillede og lægelige myndigheder foretrækker ikke at have noget at gøre med abort; der henviser til, at læger ud over den bredt anvendte samvittighedsklausul skaber yderligere ikke-lovgivningsmæssige hindringer, såsom unødvendige lægeundersøgelser, psykologiske konsultationer eller yderligere konsultationer med eksperter eller begrænser kvinders ret til prænatale undersøgelser og information, hvilket bør garanteres for alle under folkesundhedsordningen;

der henviser til, at adgangen til gynækologisk pleje i Polen er stærkt begrænset og i nogle regioner næsten umulig, hvilket resulterer i et stort antal uønskede graviditeter, dårlig reproduktiv sundhed, høj forekomst af livmoderhalskræft og utilstrækkelig adgang til prævention; der henviser til, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og LGBTI+-personers rettigheder er stærkt begrænset; der henviser til, at transpersoner og nonbinære personer, der har behov for gynækologisk pleje, udsættes for forskelsbehandling i lægemiljøet og ofte nægtes adgang til pleje;

der henviser til, at over 80 regioner, amter eller kommuner i Polen siden begyndelsen af 2019 har vedtaget anti-LGBTI+-resolutioner, der erklærer dem frie for den såkaldte »LGBT-ideologi« eller har vedtaget alle eller en del af de »regionale chartre om familierettigheder«, som navnlig diskriminerer mod enlige forældre og LGBTI+-forældre og -personer og de facto begrænser den frie bevægelighed for disse EU-borgere;

der henviser til, at det anslås, at op til 200 000 kvinder afbryder graviditeter hvert år i Polen og tvinges til at gennemgå hemmelige aborter, idet de hovedsagelig er afhængige af abortpiller uden den nødvendige professionelle lægeovervågning og -rådgivning; der henviser til, at op mod 30 000 kvinder skønnes at være tvunget til at rejse til udlandet hvert år fra Polen for at få den sundhedspleje, de har brug for, og søge abort (12); der henviser til, at adgangen til sådanne foranstaltninger er knyttet til betaling for tjenesteydelser, hvilket betyder, at de ikke er lige tilgængelige for alle kvinder, navnlig socioøkonomisk dårligt stillede kvinder og indvandrerkvinder med ulovligt ophold; der henviser til, at dette betyder, at sikker abort kun er tilgængelig for en begrænset gruppe kvinder i Polen;

der henviser til, at den polske forfatningsdomstol den 22. oktober 2020 som følge af forslaget fra 119 medlemmer af det polske parlament med støtte fra abortmodstandsbevægelser fastslog, at den bestemmelse i loven fra 1993 om familieplanlægning, beskyttelse af det menneskelige foster og betingelserne for svangerskabsafbrydelse, som åbner mulighed for abort, når prænatale undersøgelser eller andre lægelige overvejelser viser, at der er stor sandsynlighed for, at fosteret har en alvorlig og uoprettelig fosterskade eller en uhelbredelig sygdom, der truer fosterets liv, er forfatningsstridig;

der henviser til, at en stor sandsynlighed for en alvorlig og uoprettelig abnormitet eller en uhelbredelig sygdom udgjorde det retlige grundlag for 1 074 ud af 1 110 svangerskabsafbrydelser i 2019, mens de resterende tilfælde skyldtes, at graviditeten udgjorde en trussel mod kvindens liv eller helbred, eller skyldtes en overtrædelse (dvs. voldtægt), hvilket er de eneste andre tilfælde, der er tilladt i henhold til loven om familieplanlægning fra 1993;

der henviser til, at afgørelsen vil finde anvendelse, når den offentliggøres, hvilket i henhold til polsk lovgivning er obligatorisk, og at den, når den er offentliggjort, vil resultere i et næsten fuldstændigt forbud mod retten til abort i Polen, kriminalisere abort og føre til en udbredelse af ulovlig, usikker abort og abortturisme, som kun er tilgængelig for nogle, og dermed underminere kvinders sundhed og rettigheder og bringe deres liv i fare; der henviser til, at mange gravide kvinder, som er blevet informeret om, at der er stor sandsynlighed for, at fostret har en alvorlig og uoprettelig abnormitet eller en uhelbredelig sygdom, har fået begrænset deres adgang til lovlig abort, selv om afgørelsen ikke er blevet offentliggjort;

der henviser til, at afgørelsen er et nyt angreb på retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og et yderligere forsøg på at begrænse SRSR i Polen blandt de mange, der har været gjort i de seneste år; der henviser til, at disse forsøg oprindeligt blev standset i 2016, 2018 og 2020 som følge af massiv modstand fra de polske borgere, som kom til udtryk i »sort fredag«-marcherne, der blev kraftigt støttet af medlemmer af Europa-Parlamentet fra forskellige politiske grupper;

der henviser til, at afgørelsen fandt sted på et tidspunkt, hvor der på grund af den anden bølge af covid-19-pandemien var indført folkesundhedsbaserede restriktioner i alle EU-medlemsstater, herunder Polen, hvilket i alvorlig grad vanskeliggjorde enhver egentlig demokratisk debat og retfærdig procedure, hvilket er afgørende, når det drejer sig om spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at der trods de sundhedsmæssige restriktioner og risici har fundet hidtil usete protester sted i Polen og i hele verden; der henviser til, at tusindvis af demonstranter fortsat protesterer mod alvorlige restriktioner, der underminerer deres grundlæggende SRSR; der henviser til, at uropolitiet og det militære gendarmeri blev sat ind for at kontrollere protesterne, og at retshåndhævelsespersonale har anvendt overdreven magt og fysisk vold mod fredelige demonstranter, herunder medlemmer af det polske parlament og polske medlemmer af Europa-Parlamentet; der henviser til, at disse handlinger er i strid med den polske regerings forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder chartret, som garanterer retten til at deltage i fredelige forsamlinger, og retningslinjerne fra den særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, som fastslår, at militæret som hovedregel ikke bør anvendes til at overvåge forsamlinger;

der henviser til, at de offentlige myndigheder anvendte trusler til at forhindre polske borgere og personer, der bor i Polen, i at deltage i demonstrationer, herunder betydelige økonomiske bøder, mens den nationale offentlige anklager og justitsminister, Zbigniew Ziobro, har meddelt, at der vil blive fremsat strafferetlige anklager, som kan føre til en fængselsstraf på op til otte år, mod organisatorerne af protesterne; der henviser til, at mange demonstranter er blevet ulovligt tilbageholdt, herunder mindreårige;

der henviser til, at vicepremierminister Jarosław Kaczyński den 28. oktober 2020 tilskyndede folk til at forsvare traditionelle polske værdier og beskytte kirker »for enhver pris«, hvilket førte til nationalistiske hooliganers angreb på demonstranter; der henviser til, at kulturelle og religiøse værdier i Polen således misbruges som begrundelse for at hindre fuld gennemførelse af kvinders rettigheder, ligestilling for kvinder og deres ret til at træffe beslutninger om deres egne kroppe; der henviser til, at en fundamentalistisk organisation med navnet Ordo Iuris, som er tæt knyttet til den regerende koalition, har været en drivkraft bag kampagner, der har til formål at undergrave menneskerettighederne og ligestillingen mellem kønnene i Polen, herunder forsøg på at forbyde abort, opfordringer til, at Polen trækker sig ud af Istanbulkonventionen, og opfordringer til oprettelse af »LGBTI-frie områder«;

der henviser til, at flertallet af befolkningen i Polen ifølge nylige meningsmålinger støtter retten til adgang til abort efter anmodning frem til den 12. uge; der henviser til, at demonstranterne også anmoder om regeringens tilbagetræden på grund af dens gentagne angreb på retsstatsprincippet; der henviser til, at protesterne for det meste er blevet organiseret og koordineret af kvindeledede organisationer, aktivister og civilsamfundsorganisationer med støtte fra den polske politiske opposition; der henviser til, at den polske præsidents forslag til abortlovgivning efter protesterne er utilfredsstillende;

der henviser til, at det polske parlaments love vedrørende forfatningsdomstolen, der blev vedtaget den 22. december 2015 og den 22. juli 2016, samt pakken med tre love, der blev vedtaget i slutningen af 2016, i alvorlig grad underminerede forfatningsdomstolens uafhængighed og legitimitet; der henviser til, at lovene af 22. december 2015 og 22. juli 2016 blev erklæret for forfatningsstridige af forfatningsdomstolen henholdsvis den 9. marts 2016 og den 11. august 2016; der henviser til, at disse domme ikke blev offentliggjort eller gennemført af de polske myndigheder; der henviser til, at polske loves overensstemmelse med forfatningen ikke længere har kunnet garanteres i praksis i Polen, siden ovennævnte lovgivningsmæssige ændringer trådte i kraft (13);

der henviser til, at ovennævnte afgørelse blev afsagt af dommere, der er valgt af og helt afhængige af politikere fra den PiS-ledede koalition (lov og retfærdighed); der henviser til, at formanden for det polske senat anså afgørelsen for at være ikkeeksisterende og opfordrede regeringen til ikke at offentliggøre den, navnlig fordi den krænker Polens menneskerettighedsforpligtelser og ikke er i overensstemmelse med den tidligere lovgivning om den polske forfatning og på grund af de ulovlige udnævnelser af tre dommere og formanden for forfatningsdomstolen (14);

AA.

der henviser til, at Kommissionen og Parlamentet har udtrykt alvorlig bekymring over retsstatsprincippet, herunder forfatningsdomstolens legitimitet, uafhængighed og effektivitet; der henviser til, at Kommissionen indledte en procedure i henhold til artikel 7, stk. 1, efter reformerne af retssystemet i Polen i 2015;

fordømmer på det kraftigste forfatningsdomstolens afgørelse og tilbagegangen for kvinders SRSR i Polen; bekræfter, at afgørelsen bringer kvinders sundhed og liv i fare; minder om, at det kraftigt har kritiseret alle lovgivningsforslag eller begrænsninger, der har til formål yderligere at forbyde og begrænse adgangen til sikker og lovlig abort i Polen, og som nærmer sig et forbud mod adgang til abort i Polen, eftersom de fleste lovlige aborter udføres på grund af en alvorlig og uoprettelig fosterskade eller en uhelbredelig sygdom, der truer fosterets liv; minder om, at universel adgang til sundhedspleje og SRSR er grundlæggende menneskerettigheder;

bemærker, at begrænsning af eller forbud mod retten til abort på ingen måde fjerner abort, men blot skubber den under jorden, hvilket fører til en stigning i ulovlige, usikre, hemmelige og livstruende aborter; insisterer på, at udførelsen af en abort ikke bør medtages i straffeloven, da dette har en begrænsende virkning på læger, der afstår fra at levere SRSR-tjenester af frygt for strafferetlige sanktioner;

beklager, at afgørelsen blev afsagt på et tidspunkt, hvor de sundhedsmæssige restriktioner i forbindelse med covid-19-pandemien i alvorlig grad underminerede behørige demokratiske processer; kritiserer på det kraftigste det restriktive forbud mod offentlige forsamlinger, som har været i kraft uden indførelse af naturkatastrofetilstand, som fastsat i artikel 232 i den polske forfatning;

minder om, at kvinders rettigheder er grundlæggende rettigheder, og at EU-institutionerne og medlemsstaterne er retligt forpligtet til at opretholde og beskytte dem i overensstemmelse med traktaterne og chartret samt folkeretten;

bemærker, at den uberettigede overdrevne begrænsning af adgangen til abort som følge af forfatningsdomstolens ovennævnte afgørelse ikke beskytter kvinders naturlige og umistelige værdighed, da den er i strid med chartret, EMRK, Menneskerettighedsdomstolens retspraksis, adskillige internationale konventioner, som Polen har undertegnet, samt Republikken Polens forfatning;

opfordrer indtrængende det polske parlament og de polske myndigheder til at afstå fra yderligere forsøg på at begrænse SRSR, da sådanne foranstaltninger er i modstrid med princippet om ikke-forringelse i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning; fastholder på det kraftigste, at nægtelse af SRSR er en form for kønsbaseret vold; opfordrer de polske myndigheder til fuldt ud at gennemføre de domme, der er afsagt af ECHR i sager mod Polen, som har afgjort, at restriktive abortlove krænker kvinders menneskerettigheder; understreger, at uhindret og rettidig adgang til reproduktive sundhedsydelser og respekt for kvinders reproduktive selvbestemmelse og beslutningskompetence er afgørende for at beskytte kvinders menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene;

understreger behovet for at tilbyde omfattende, evidensbaseret, ikkediskriminerende og alderssvarende seksualundervisning og -information til alle, da manglende information og uddannelse om køn og seksualitet resulterer i en højere forekomst af utilsigtede graviditeter;

fordømmer på det kraftigste den polske justitsministers nylige beslutning om officielt at indlede Polens tilbagetrækning fra Istanbulkonventionen, hvilket ville være et alvorligt tilbageslag med hensyn til ligestilling mellem kønnene, kvinders rettigheder og bekæmpelse af kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at sikre en effektiv og praktisk anvendelse af denne konvention, herunder tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal krisecentre af høj kvalitet for kvinder, der er ofre for vold, og deres børn, under hensyntagen til optrapningen af kønsbaseret vold under covid-19-pandemien, samt adgang til væsentlige støtte- og sundhedstjenester, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje;

beklager, at adgangen til sundhedsydelser i visse områder af Polen stadig er begrænset, og at kun 2 % af gravide kvinder, der bor i landdistrikter i Polen, ifølge det øverste revisionsorgan i 2018 blev underkastet alle de standardtest, der er nødvendige under graviditeten, såsom ultralydsskanning af fosteret, kardiotokografi eller blodprøve fra moderen;

10.

beklager den øgede anvendelse af samvittighedsklausulen, som resulterer i manglen på pålidelige mekanismer for henvisning af personer, der søger abort, og langsomme appelprocedurer for dem, der nægtes sådanne tjenester, og beklager også, at gynækologer ofte påberåber sig samvittighedsklausulen, når de anmodes om at ordinere prævention, hvilket effektivt begrænser adgangen til prævention i Polen; bemærker, at samvittighedsklausulen også hindrer adgang til prænatal screening, hvilket ikke blot er en krænkelse af retten til information om fosterets tilstand, men også hindrer en vellykket behandling af et barn under graviditet eller umiddelbart efter; opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at ophæve den lov, der begrænser adgangen til nødpræventionspillen;

11.

er dybt bekymret over, at tusindvis af kvinder er nødt til at rejse for at få adgang til en så afgørende sundhedsydelse som abort; understreger, at grænseoverskridende aborttjenester ikke er en bæredygtig løsning for de mest sårbare og marginaliserede mennesker; er foruroliget over, at rejser til udlandet bringer kvinders sundhed og trivsel i fare, da de ofte er alene; understreger betydningen af pleje efter abort, navnlig for kvinder, der oplever komplikationer som følge af en ufuldstændig eller usikker abort;

12.

udtrykker sin støtte og solidaritet med tusindvis af polske borgere, navnlig polske kvinder og LGBTI+- personer, som på trods af de sundhedsmæssige risici gik på gaden for at protestere mod alvorlige begrænsninger af deres grundlæggende friheder og rettigheder; bemærker, at demonstranternes krav ikke kun omfatter annullering af forfatningsdomstolens afgørelse, men også fordømmelse af det såkaldte »abortkompromis«, liberalisering af retten til abort og respekt for selvbestemmelse over kroppen; minder om, at forsamlings- og foreningsfriheden definerer Den Europæiske Union, selv under en pandemi;

13.

fordømmer på det kraftigste den overdrevne og uforholdsmæssige magtanvendelse og volden mod demonstranter, herunder aktivister og kvinderettighedsorganisationer, begået af retshåndhævende myndigheder og ikkestatslige aktører såsom højreekstremistiske nationalistiske grupper; opfordrer de polske myndigheder til at sikre, at de, der angriber demonstranter, drages til ansvar;

14.

opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at styrke den nationale lovgivning til fremme af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene ved at stille alle de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for institutioner, der beskæftiger sig med forskelsbehandling på grund af køn og kønsidentitet;

15.

opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af forfatningsdomstolens sammensætning, hvis ulovlighed giver anledning til at anfægte dens afgørelser og dermed dens evne til at opretholde den polske forfatning; understreger, at ovennævnte afgørelse endnu er et andet eksempel på den politiske overtagelse af retsvæsenet og det systemiske sammenbrud af retsstaten i Polen;

16.

opfordrer Rådet til at behandle dette spørgsmål og andre påstande om krænkelser af de grundlæggende rettigheder i Polen ved at udvide temaerne for de igangværende høringer om situationen i Polen i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i TEU; opfordrer indtrængende Rådet til at gå videre med den formelle høring om status i Polen, der er berammet til den 10. og 11. december 2020;

17.

glæder sig over den foreløbige aftale af 5. november 2020 om lovgivning, der indfører en mekanisme, der gør det muligt at suspendere budgetbetalinger til en medlemsstat, der overtræder retsstatsprincippet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at handle beslutsomt med hensyn til den nyligt vedtagne konditionalitet for den fremtidige flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

18.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde tilstrækkelig finansiering til nationale og lokale civilsamfundsorganisationer for at fremme græsrodsstøtte til demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne, herunder Polen; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående og direkte at støtte programmer og polske civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at sikre, at kvinders SRSR beskyttes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte bevidstgørelse og uddannelse gennem finansieringsprogrammer;

19.

opfordrer Kommissionen til at prioritere tiltag til at sikre, at alle har samme og solide juridiske beskyttelse i henhold til alle de forhold, der er omhandlet i artikel 19 i TEUF; opfordrer Rådet til omgående at genoptage og afslutte forhandlingerne om det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling og glæder sig over Kommissionens nye tilsagn på dette område;

20.

opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at sikre universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder abort; opfordrer indtrængende Kommissionen til at garantere SRSR ved at medtage abortrettigheder i EU's næste sundhedsstrategi;

21.

fremhæver støttetilkendegivelserne til og interessen for polske kvinder fra mange medlemsstater; opfordrer EU til at finansiere organisationer, der letter grænseoverskridende samarbejde mellem organisationer, der tilbyder sikker og lovlig abort;

22.

opfordrer Kommissionen til at bekræfte anvendelsen af direktiv 2004/113/EF (15) på SRSR-relaterede varer og tjenesteydelser og anerkende, at begrænsninger af og hindringer for adgang til SRSR-relaterede varer og tjenesteydelser udgør forskelsbehandling på grund af køn, da de påvirker et køn (kvinder) eller sårbare grupper (f.eks. transkønnede og nonbinære personer) uforholdsmæssigt; fordømmer den polske regerings misbrug af retsvæsenet og dens lovgivningsmæssige beføjelser til at instrumentalisere og politisere kvinders og LGBTI+-personers liv og sundhed, hvilket fører til forskelsbehandling af dem i denne henseende;

23.

opfordrer Kommissionen til at vedtage retningslinjer for medlemsstaterne for at sikre lige adgang til SRSR-relaterede varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med EU-retten og ECHR's retspraksis;

24.

opfordrer Rådet om snarest muligt at afslutte EU's ratificering af Istanbulkonventionen; fordømmer på det kraftigste forsøgene i visse medlemsstater på at ophæve allerede trufne foranstaltninger til gennemførelse af konventionen og bekæmpelse af kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om at tilføje kønsbaseret vold til EU's liste over forbrydelser i henhold til artikel 83 i TEUF;

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Polens præsident, regering og parlament og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.

(2) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 44.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0225.

(4) EUT C 129 af 5.4.2019, s. 13.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0058.

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0349.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0407.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101.

(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

(11) Manfred Weber, formand for PPE-Gruppen, Iratxe García Pérez, formand for S&D-Gruppen, Dacian Cioloș, formand for Renew-Gruppen, Philippe Lamberts, medformand for Verts/ALE-Gruppen, og Manon Aubry og Martin Schirdewan, medformænd for GUE/NGL-Gruppen.

(12) https://www.theseus.fi/handle/10024/138222

(13) Venedigkommissionens udtalelse af 14. og 15. oktober 2016 om loven om forfatningsdomstolen, punkt 128; FN, Menneskerettighedskomitéen, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 23. november 2016, punkt 7-8; Kommissionens henstilling (EU) 2017/1520 af 26. juli 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen (EUT L 228 2.9.2017, s. 19).

(14) https://www.senat.gov.pl/aktualnoscilista/art,13159,zespol-ekspertow-przy-marszalku-senatu-o-wyroku-trybunalu-konstytucyjnego.html

(15) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).