11.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 429/37 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs UDTALELSE om Digital minedrift i Europa: Nye løsninger i forbindelse med bæredygtig produktion af råstoffer
(initiativudtalelse)
(2020/C 429/06)
Ordfører: |
Marian KRZAKLEWSKI |
Medordfører: |
Hilde VAN LAERE |
Plenarforsamlingens beslutning |
20.2.2020 |
Retsgrundlag |
Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse |
Kompetence |
CCMI |
Vedtaget i sektionen |
2.9.2020 |
Vedtaget på plenarforsamlingen |
18.9.2020 |
Plenarforsamling nr. |
554 |
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
213/0/4 |
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
Digitaliseringen af EU's råstofsektor er en enestående mulighed for at øge modstandsdygtigheden i Europas industrielle forsyningskæder, forbedre mineralsektorens miljøpræstationer og øge gennemsigtigheden og dialogerne med de borgere og samfund, der berøres af minedrift. |
1.2. |
De mineselskaber, der er gået i gang med den digitale omstilling, har opnået forbedringer af sikkerheden, bæredygtigheden, produktiviteten og margenerne. Kombinationen af forbedret konnektivitet, mobilitet, maskinlæring og autonome operationer giver dog anledning til nogle etiske, sociale og lovgivningsmæssige spørgsmål, som politikerne bør overveje på forhånd. |
1.3. |
EØSU erkender, at den digitale omstilling af minesektoren kræver en ambitiøs indsats for at vedtage retlige og reguleringsmæssige ændringer, og at en sådan indsats bør ske inden for rammerne af overnationale organisationer eller international ret. |
1.4. |
EØSU gør opmærksom på vigtigheden af at have en global omfattende struktur for intelligente mineralnetværk, der understøtter den digitale omstilling og informeret beslutningstagning på EU-plan. EØSU anerkender den indsats, som Det Fælles Forskningscenter (JRC) lægger for dagen med hensyn til at oprette og fastholde et europæisk informationssystem om råstoffer. |
1.5. |
EØSU mener, at den digitale omstilling af EU's råstofsektor bør ledsages af databeskyttelsesforanstaltninger, og anerkender behovet for strengt håndhævede ordninger for at beskytte følsomme data. |
1.6. |
EØSU anbefaler, at der udarbejdes en lovgivningskøreplan for EU, hvor man tager de udfordringer op, som den digitale omstilling af råstofsektoren giver, og beskæftiger sig med emner som cybersikkerhed, kunstig intelligens, automatisering, flerniveaustyring, havminedrift og minedrift i rummet. |
1.7. |
EØSU anbefaler, at der fastlægges og vedtages EU-standarder for indsamlingen af data om mineralressourcer, og anmoder indtrængende medlemsstaterne om regelmæssigt at indsamle og dele omfattende og verificerede data om udvinding, forarbejdning og genanvendelse af råstoffer med JRC. Dette er vigtigt for at kunne bidrage til gennemførelsen af EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi. |
1.8. |
EØSU anbefaler, at der indføres passende sociale støtteforanstaltninger beregnet på at minimere de negative konsekvenser, som den digitale omstilling vil få for minearbejderne, og hjælpe minesamfundene med at omstille deres økonomier for at forhindre en forværring af de eksisterende sociale uligheder mellem mennesker og befolkningsgrupper. |
1.9. |
EØSU anbefaler, at man udvikler og støtter EU-baseret cloudinfrastruktur med henblik på at øge sikkerhedsniveauet for 5G-applikationer, cloud computing og platforme for tingenes industrielle internet. |
1.10. |
EØSU mener, at digitaliseringen af sektoren for mineralske råstoffer er afgørende for at tackle den økonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien og fremme gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og EU's genopretningsplan. Det er i den forbindelse altafgørende at stimulere investeringer i digitaliseringen af udvindingen og forarbejdningen af primære (minedrift) og sekundære (genanvendelse) mineralske råstoffer. |
1.11. |
EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsmarkedets parter i udvindingssektoren inddrages og høres af de europæiske institutioner i forbindelse med den politiske beslutningsproces og alle EU-initiativer, som påvirker sektoren for mineralske råstoffer. |
2. Indledning
2.1. |
EU står over for en række teknologiske, samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer, når det gælder forsyningen med de råstoffer, som den industrielle aktivitet og befolkningens livskvalitet bygger på. EU fremstiller under 5 % af verdens produktion af mineralske råstoffer (1), og EU's industri tegner sig for ca. 20 % af det globale forbrug af mineralske råstoffer (2). EU's afhængighed af import er særlig stor, når det gælder sjældne metaller og grundstoffer, der er nødvendige til højteknologiske applikationer og til omstillingen til grøn energi, som er beskrevet i den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640). Dette er årsagen til det råstofinitiativ, som Kommissionen iværksatte i 2008 (COM(2008) 699), og dens efterfølgende bestræbelser på at vurdere, hvor kritisk forsyningen er, og udarbejde en liste over råstoffer af kritisk betydning (den seneste liste blev offentliggjort i 2017 (3) — den opdaterede liste indgår i Kommissionens meddelelse om råstoffer af kritisk betydning (4)). |
2.2. |
De teknologiske fremskridt, der fremmer en effektiv brug af materialer og ressourcer, og som går i retning af affaldsreduktion og genanvendelse — i overensstemmelse med EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015) 614, der for nylig blev opdateret med COM(2020) 98) — er desværre aldeles utilstrækkelige i betragtning af samfundets behov og den globale befolkningstilvækst. Under disse omstændigheder vil primære råstoffer (5) fortsat spille en vigtig rolle i økonomien. |
2.3. |
Samtidig er offentlighedens modstand mod mineprojekter i mange EU-lande voksende, og industriens bestræbelser på at reducere sit miljøaftryk har ikke ændret dens (dårlige) omdømme. Negative miljøpåvirkninger, manglende gennemsigtighed og dialog samt en ulige fordeling af de økonomiske fordele på lokalt niveau er aspekter, der almindeligvis tilskrives mineindustrien (6). |
2.4. |
Senest har den voksende ressourcenationalisme i de råstofproducerende lande og covid-19-pandemien fået EU-industriens tillid til de globale forsyningskæder til at vakle. EU's regeringer og mange industriproducenter har indset, at importafhængigheden af råstoffer kan skade EU's fremstillingsindustri (råstofsektoren tegner sig for ca. 350 000 arbejdspladser i EU, men der er over 30 mio. arbejdspladser i fremstillingsindustriens senere led, som er afhængige af pålidelig og uhindret adgang til mineralske råstoffer (7)). |
2.5. |
Fremskridtene inden for teknologi og kommunikation har fremmet integrationen af digitale teknologier i alle forretningsområder, hvilket grundlæggende har ændret den måde, som virksomhederne arbejder og leverer værdi til kunderne på. Dette er en enestående mulighed for EU's minesektor. Mineselskaber, der gør brug af digitale værktøjer, kan nemlig opnå nye resultatniveauer i hele værdikæden, med langvarige positive indvirkninger på den socioøkonomiske, miljømæssige og sociale dimension. |
2.6. |
Digitaliseringen af EU's råstofsektor er en enestående mulighed for at øge forsyningskædernes modstandsdygtighed, tackle de radikalt forskellige input til økonomierne og styrke sektorens operationelle, sociale og miljømæssige ekspertise ved at fremme begrebet »digital mine«. |
3. Generelle bemærkninger
3.1. |
Digitalisering af råstofproduktionen handler om brugen af informationsteknologi, der forbedrer indhentningen, tilrettelæggelsen og formidlingen af data med det formål at styrke produktionsfaciliteternes ydeevne, når det gælder de tekniske, miljømæssige og samfundsmæssige indikatorer. |
3.2. |
Digitale teknologier udnytter al den tilgængelige viden og gør det muligt at foretage kontinuerlige forbedringer og banebrydende innovationer. En nøje forståelse af interaktionerne i alle produktionstrin, både inden for og på tværs af værdikæderne og arbejdsstyrkerne, giver mulighed for en ressourceeffektiv produktion, overvågning og vedligeholdelse af udstyr, overvågning af sundhedsforhold og risikoforebyggelse samt beredskab og indsats i forbindelse med uheld samt en lang række andre aspekter. |
3.3. |
Den digitale omstilling er medtaget i det prioriterede område for teknologi til produktion af primære og sekundære råstoffer under det europæiske innovationspartnerskab (EIP) om råstoffer (COM(2014) 297), hvilket er i tråd med Kommissionens meddelelse om En ny industristrategi for Europa. Den definerer råstoffer som en af de vigtige forudsætninger for et globalt konkurrencedygtigt, grønt og digitalt Europa. |
3.4. |
EØSU værdsætter den rolle, som Det Europæiske Innovationsråd og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi spiller, og som har til formål at fremme EU-institutionernes udvikling af nye tjenester og produkter. Initiativer, der omfatter råstoffer, understøtter en betydelig andel af disse og er forbundet med andre mål såsom energi- og mobilitetsomstilling, avanceret fremstilling, sikkerhed, mad og sundhed. De vedrører navnlig også det digitale fremskridt med teknologiske løsninger. |
3.5. |
EØSU støtter indsatsen i EU's forskningsgruppe med henblik på at udvikle en certificeringsmetode for råstoffer. Dette vil fremme den bæredygtige udvinding af mineraler og metaller, der er nødvendig for at støtte Europas omstilling til ren energi. |
3.6. |
At identificere de muligheder, som den digitale omstilling skaber for EU's minesektor, er en afgørende del af EØSU's anbefalede tilgang til den digitale strategi. De identificerede muligheder skal vurderes ud fra deres potentielle værdi for organisationerne og samfundet og ud fra deres gennemførlighed. |
3.7. Sociale hensyn
3.7.1. |
Den digitale omstilling har allerede indflydelse på arbejdsstyrkens traditionelle stillinger inden for minedrift, idet der er opstået nye funktioner, bl.a. specialister i ny teknologi, dataanalytikere, videnskabsfolk, big data-specialister, specialister inden for kunstig intelligens (AI) og maskinlæring samt systemingeniører. Som følge heraf forventes rutineopgaverne i forbindelse med stillinger som anlægsoperatører, ledelses- og organisationsanalytikere og udvindingsarbejdere at blive færre (8). |
3.7.2. |
Som følge af digitaliseringen og omstillingen af sektoren, skal de ansatte gennemgå passende efteruddannelse for at blive i stand til at imødegå de udfordringer, som industri 4.0 bringer, samt fremtidige teknologiske forandringer. |
3.7.3. |
Forandringer i arbejdsstyrkens karakter og sammensætning samt gennemførelsen af en model med »arbejde hvor som helst og når som helst«, som muliggøres af den digitale omstilling, vil få stor indvirkning på de traditionelle minesamfund i Europa. Det kræver en proaktiv tilgang, som bygger på inklusive sociale dialoger, for at hjælpe lokalsamfundene med at forstå deres underliggende kapacitet og støtte omstillingen af deres økonomier i nye retninger. |
3.7.4. |
EØSU mener, at Kommissionen i lyset af udfordringerne forbundet med digitaliseringen af minesektoren og truslerne fra covid-19-pandemien bør støtte de aktuelle krav fra arbejdsmarkedets parter i minesektoren på europæisk plan gennem den eksisterende sektorspecifikke sociale dialog for udvindingsindustrien. |
3.7.5. |
EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsmarkedets parter i udvindingssektoren inddrages og høres af EU-institutionerne i forbindelse med den politiske beslutningsproces og alle EU-initiativer, som påvirker sektoren. |
3.7.6. |
EØSU mener derfor, at Kommissionen sammen med arbejdsmarkedets parter i sektordialogudvalget hurtigst muligt bør etablere et netværk af sektorråd for kvalifikationer og beskæftigelse i udvindingsindustrien på europæisk og nationalt plan. |
4. Banebrydende koncepter og løsninger til bæredygtig prospektering, minedrift og/eller forarbejdning
— |
Det er nødvendigt med banebrydende koncepter og løsninger til prospektering, udvinding og genanvendelse af mineralske råstoffer for at styrke Europas stilling på den globale scene. Det forventes, at de nye tilgange og teknologier vil lette Europas adgang til bæredygtigt producerede råstoffer og samtidig skabe tillid i samfundet til, at der anvendes rene og sikre udvindings- og forarbejdningsmetoder. |
— |
Kendskabet til geologiske ressourcer, mineralaflejringer og deres udnyttelse er inkonsekvent og varierende, og kompleksiteten af materielle cyklusser, politikker, markedstendenser, teknologiske tendenser, miljøspørgsmål og samfundsmæssige konsekvenser kræver en kombination af mange ekspertiseområder for at udnytte digitaliseringens fordele. |
4.1. Metoder og værktøjer til mineralsk intelligens
4.1.1.
4.1.1.1. |
Tilgængeligheden af, adgangen til og udvindingsmulighederne for mineraler, metaller, energi og andre underjordiske ressourcer er mere end nogensinde før et vigtigt spørgsmål i et moderne samfund. Europa-Parlamentet, Kommissionen og adskillige EU-initiativer inden for de relevante politikområder, f.eks. råstofinitiativet (9), grundvandsdirektivet (10) og direktivet om opsamling og lagring af kuldioxid (11), har brug for adgang til de relevante undergrundsdata. |
4.1.1.2. |
Kommissionens Fælles Forskningscenter er i øjeblikket i gang med at udvikle et informationssystem om råstoffer, der medtager den økonomiske, socioøkonomiske og miljømæssige dimension — RMIS 2.0 (12). Oplysningerne er dog ufuldstændige og dækker ikke alle de 27 EU-medlemsstater på samme detaljeniveau. |
4.1.1.3. |
Som det er nu, er dataene kun delvist tilgængelige, og de er for størstedelens vedkommende ikke harmoniseret og derfor ikke sammenlignelige mellem landene. Der er brug for standardisering af dataformaterne og udvikling af algoritmer, der kan bygge bro mellem de forskellige datasystemer. |
4.1.1.4. |
Efter EØSU's mening er det helt afgørende, at en omfattende netværksstruktur for mineralsk intelligens, hvor der anvendes harmoniserede, pålidelige data, integreres i Det Fælles Forskningscenters RMIS. Det vil give Kommissionen og medlemsstaterne adgang til information og viden, der kan støtte en bæredygtig udnyttelse af EU's undergrund, når Europas udfordringer skal tackles. |
4.1.1.5. |
EØSU anmoder indtrængende alle EU's medlemsstater om regelmæssigt at indsamle og dele informationsdata om råstoffer med Det Fælles Forskningscenters RMIS. For at undgå misvisende oplysninger og fejl mener EØSU, at de data, der leveres til Det Fælles Forskningscenter, bør screenes for nøjagtighed, inden de medtages i RMIS. Det Fælles Forskningscenter bør modtage finansiering til at vedligeholde dette informationssystem og opdatere det regelmæssigt. |
4.1.2.
4.1.2.1. |
Der kan foretages simuleringer af emissioner, indvinding, beskyttelse af vandressourcerne osv. Disse kan omfatte flere sideløbende simuleringer ved hjælp af forskellige antagelser om grænsebetingelser og udgangspunkter for at udarbejde sandsynlighedsestimater for de forskellige resultater, der kunne anvendes til kontrol og til at støtte beslutningstagningen. |
4.1.2.2. |
Udviklingen af beregningsteknikker til processimulering og tilgængeligheden af big data (datasæt med en størrelse, der er så stor, at almindelige softwareværktøjer ikke kan indsamle, kuratere, administrere og behandle dem inden for et acceptabelt tidsrum) har forbedret nøjagtigheden af simuleringer, der repræsenterer en årsagssammenhæng mellem det kontrollerede input og det tilsvarende output. Processimuleringer kan vise sig at være særlig relevante i forbindelse med miljø- og sikkerhedsvurderinger og kan fremme gennemsigtigheden og dialogen i godkendelsesprocedurerne. |
4.1.3.
4.1.3.1. |
Brugen af telemålingsdata, der f.eks. stilles til rådighed gennem Copernicus-programmet, og som omfatter geodataanalyse og integration med software for geografiske informationssystemer (GIS), kan give et værdifuld input til avancerede simuleringer og skabelsen af »digitale tvillinger«, der muliggør en hurtig reaktion på ændringer og en pålidelig beslutningstagning. Kombinationen af telemålingsdata med feltdata, der indsamles af sensorer og droner, bliver mere og mere almindelig i minesektoren. I forbindelse med minedrift foretages der rutinemæssigt undersøgelser på land og under vandet ved hjælp af droner med det formål at estimere lagre og affaldsdepoter. |
4.1.3.2. |
Integrationen af telemålingsdata med feltdata (fra lokale sensorer) i GIS-software kan bruges til at overvåge grundvandsniveauer, landmassebevægelser, kontaminering af overfladevand og mange andre miljødata i realtid. Hvis de offentliggøres og beskyttes mod manipulation (f.eks. ved hjælp af teknologier som blockchain), kan disse data øge tilliden til minesektoren og fremme dialogen med interessenterne. Veletableret praksis for data- og informationsforvaltning i udviklingslande med en stærk minesektor såsom Canada og Sydafrika kan overvejes og tjene som eksempler. |
4.1.4.
4.1.4.1. |
Efterhånden er der mange selskaber, som rutinemæssigt bruger virtual reality i fortolkningen af 3D-modellerne af deres miner. Noget, der måske bliver endnu vigtigere i fremtiden, er augmented reality, hvor geologer eller ingeniører, mens de er i minen, kan bruge en enhed til at se modellen overlejret på deres kort over geologien eller selve minen. Dette er en avanceret og effektiv metode til at validere modellerne og kontrollere mineudviklingens fremskridt. |
4.1.4.2. |
Virtual reality bliver i stadig højere grad brugt af universiteter og uddannelsescentre til at lade studerende og praktikanter indgå i virkelighedstro minesituationer. Muligheden for at køre undervisningssimuleringer, der er udviklet til at lette opnåelsen af praktisk viden på områder såsom ulykkesberedskab, er en af de største fordele ved denne teknologi. |
5. Den »intelligente mine«
— |
Digitalisering er den katalysator, som gør minedriften mere »intelligent« ved at udnytte de digitale værktøjer og processer, der styrer og sammenkobler driften og gør den intelligent. |
— |
I forbindelse med den digitale omstilling vil minerne fra starten blive designet på en anden måde med henblik på automatisering — med metoder, der er skræddersyet og skaleret til aflejringerne, og med mindre variation i gennemførelsen som følge af automatiseringen. |
— |
Den digitale omstilling vil bidrage til at forhindre dødsfald og skader i forbindelse med minedrift. Det kan resultere i gennemgribende ændringer i kapitalintensiteten og driftsomkostningerne, give adgang til ressourcer fra mineralforekomster, der ikke tidligere kunne udvindes, og skabe et lavere miljøaftryk gennem selektiv minedrift. |
5.1. Forudsigelse i forbindelse med intelligent minedrift
5.1.1. |
Forudsigelse er bl.a. ensbetydende med en prognose for de miljøparametre, som minearbejderne arbejder under, hvor der lægges særlig vægt på farerne. De effektive forudsigelsessystemer, der allerede anvendes i mineindustrien, omfatter prediktiv vedligeholdelse, hvor man prioriterer en forebyggende indsats frem for reparationer ved at indsamle data om maskinanvendelse og procesparametre. |
5.1.2. |
Forudsigelse kan spille en væsentlig rolle for minedriftens sikkerhed. Indsamling og integration af overvågningsfeltdata og udstyrsdata kan give et præcist billede af det driftsmiljø, der skal screenes med procesanalyseværktøjerne. Dette vil medføre en betydelig forbedring af arbejdsforholdene, navnlig i underjordiske miner. EØSU mener, at digitaliseringen kan bidrage effektivt til minedriftens sikkerhed, og at en intelligent mine bør omfatte forudsigelsessystemer. |
5.2. Tingenes internet
5.2.1. |
Udviklingen af standarder og byggesten til en platform for tingenes industrielle internet (IIoT) i mineindustrien kunne fremme forbindelsen mellem cybersystemerne og de fysiske systemer i EU's miner med henblik på at forbedre beslutningsprocesserne. |
5.2.2. |
IIoT-platformen bør omfatte sundheds- og sikkerhedsaspekter, miljøpræstationer, ressourceeffektivitet og koordination af driften i realtid. Det bør prioriteres at udvikle og fremme en IIoT-platform for EU inden for minesektoren. |
5.2.3. |
For at undgå cybersikkerhedsrisici foreslår EØSU, at byggestenene til IIoT-platformen designes til tingenes intranet, der er lokale og enten er forbundet ved hjælp af fysisk dataoverførsel eller via en sikker firewall til internettet. |
5.3. Blockchainteknologi. Gennemsigtighed i forsyningskæden
5.3.1. |
Blockchain er en innovativ løsning, der forhindrer datamanipulation. Brugen af blockchain i forsyningskæden for mineralske råstoffer har potentiale til at forbedre forsyningskædens gennemsigtighed og sporbarhed og reducere de administrative omkostninger. EØSU påpeger, at blockchainteknologi letter overholdelsen af EU-forordningen om ansvarlig tilvejebringelse af mineraler (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 (13)). |
5.3.2. |
Andre anvendelsesmuligheder for blockchain er indsamling og formidling af miljødata. Ved at styrke tilliden til dataene kunne blockchain lette oplysningen af offentligheden omkring minesamfundene og øge dennes engagement. |
5.4. 5G-netværk og cloud computing
5.4.1. |
Cloudlagring af rådata bliver hurtigt upraktisk (og er reelt unødvendig), efterhånden som datamængden øges til terabytes og derover. Som det er i dag, begrænser dataoverførselshastigheden dens brugbarhed. Indførelsen af 5G-netværk vil dog ændre dette, da de muliggør en hurtig overførsel og behandling samt en omkostningseffektiv lagring og hentning af big data. |
5.4.2. |
Der er en alvorlig risiko ved at bruge cloudlagring: Hvis et mineselskab bruger en kommerciel cloudlagringstjeneste, afhænger det sikkerhedsniveau, selskabet kan opnå, udelukkende af den tillid, det har til tjenesteudbyderen. Mange udbydere bruger cloudservere, der er beliggende uden for EU, og dette kan bringe systemsikkerheden i fare. EØSU mener, at indførelsen af 5G i EU bør ledsages af incitamenter, der øger udbuddet af EU-baserede cloududbydere. |
5.5. Cybersikkerhed
5.5.1. |
EØSU går ind for strengt håndhævede ordninger, der forhindrer følsomme data i at komme uden for sikkerhedsgrænserne. Cybersikkerheden kan forbedres betydeligt ved ikke at koble minesystemerne til internettet. De intelligente teknologier kan alle bruges i den »intelligente mine«, herunder et tingenes intranet — det skal bare ikke være tilgængeligt udefra. Alt, hvad der skal være forbundet til selskabets hovedkontor eller omverdenen, skal overføres sikkert fra minenetværket til en separat server, der er forbundet med omverdenen. |
5.6. Kunstig intelligens
5.6.1. |
Kunstig intelligens omfatter en række forskellige teknologier, herunder de såkaldte deep learning-systemer. Indtil videre er der tale om nicheanvendelser på områder som billedbehandling (f.eks. i forbindelse med mineralprospektering) og neurale netværkssystemer til identifikation og klassificering af mineraler. Andre praktiske anvendelser i minesektoren omfatter analyser og maskinlæringsalgoritmer, der bruges til processimuleringer og forudsigelsessystemer. |
5.7. Integreret automatisering
5.7.1. |
Teknologien med førerløse køretøjer udvikles hurtigt af aktører, der ikke har forbindelse til mineindustrien (såsom Tesla eller Google). Eftersom miner er kontrollerede miljøer, kan den dog hurtigt anvendes i minerne, når der indføres nye muligheder. Andre former for automatisering kan også hurtigt tages i brug, men omfatter som regel fjernstyrede menneskekontrollerede (og computerstøttede) operationer snarere end fuldstændigt autonome operationer. På grund af betænkeligheder med hensyn til ansvaret (såvel som kommende lovgivning) er det dog tvivlsomt, om en fuldautomatisering af alle mineprocesser vil være økonomisk rentabel på kort og mellemlang sigt. |
6. Etablering af bæredygtige og ansvarlige strategiske partnerskaber med tredjelande
— |
EU's kritikalitetsvurdering viser, at det er nødvendigt med en større diversificering af importen af kritiske råstoffer, der importeres fra tredjelandene. |
— |
Der er behov for et forbedret strategisk økonomisk diplomati på EU-plan for at diversificere adgangen til ressourcer baseret på bæredygtig udvinding af råstoffer. |
6.1. Forskning og innovation
6.1.1. |
EU's rammeprogrammer for forskning og innovation fremmer allerede det internationale samarbejde med tredjelande i udbud, som er forbundet med mineralske råstoffer. En mere præskriptiv tilgang til et yderligere samarbejde med ressourcerige og teknologisk avancerede lande (som Australien, Canada, Japan, Sydafrika og USA) om minedriftens digitale omstilling er dog afgørende for at skabe forbindelser, der kan fremme EU's økonomiske diplomati. EØSU anbefaler, at der indføres en sådan præskriptiv tilgang i de kommende rammer for Horisont-programmet. |
6.1.2. |
Uddannelse bør også anvendes som et instrument, der støtter EU's økonomiske diplomati i spørgsmål om råstoffer. Internationalt anerkendte uddannelsesprogrammer, der tilrettelægges i Europa og har et banebrydende og innovativt uddannelsesindhold, hvor der er fokus på minedigitaliseringsspørgsmål, kunne blive et effektivt instrument i EU's økonomiske diplomati. |
7. Nye grænser
7.1. Udvinding af metaller og mineraler fra havressourcer
7.1.1. |
Der forskes meget i teknologiske løsninger til udvinding og forarbejdning af mineraler og metaller fra havressourcer, herunder saltvand fra havet, og/eller fra havbunden. EØSU mener, at udvinding af mineraler og metaller fra havet bør være genstand for en nøje vurdering af de hermed forbundne miljøpåvirkninger. |
7.2. Udnyttelse af rumressourcer
7.2.1. |
Den Europæiske Rumorganisation har planer om at udvinde ressourcer, der kan bidrage til ophold på og forskning i månen. De potentielle måneressourcer omfatter forarbejdelige materialer såsom flygtige stoffer og mineraler (til konstruktion og beskyttelse mod stråling og mikrometeoroider) samt geologiske strukturer såsom lavarør, der sammen kunne gøre det muligt at bo på månen. |
7.2.2. |
Minedrift i rummet rejser nogle juridiske spørgsmål, som der i øjeblikket ikke er noget klart svar på, da den del af international ret, som gælder for aktiviteter i det ydre rum, er mangelfuld på dette område og bagud i forhold til de teknologiske fremskridt i rumindustrien. EØSU mener, at EU bør udfylde disse mangler og gå i spidsen for at fastlægge en stabil og internationalt accepteret ramme, der garanterer en retfærdig, sikker, ansvarlig og bæredygtig udnyttelse af rummet. |
8. Efter covid-19-krisen
8.1. |
Den globale covid-19-pandemi understreger vigtigheden af digital omstilling. I en tid med stadig større ustabilitet og uforudsigelighed har minedriften over hele verden måttet kæmpe med truslen om totale nedlukninger eller en reduceret arbejdsstyrke, og sandsynligheden for dette bliver større og større, efterhånden som coronavirussen spredes. |
8.2. |
EØSU mener, at Kommissionen i lyset af udfordringerne forbundet med digitaliseringen og truslerne mod den mineralske råstofindustri fra covid-19-pandemien bør fremme omfattende dialoger blandt arbejdsmarkedets parter gennem den eksisterende mekanisme for sektorspecifik social dialog (for udvindingsindustrien). |
8.3. |
Det bliver et vigtigt spørgsmål fremover, hvordan mineselskaberne anvender og håndterer de digitale teknologier, og dette hænger sammen med, hvordan mange selskaber håndterer pandemien. Hele arbejdsstyrker er nødt til at arbejde virtuelt og omfavne nye teknologier, og kravet om social afstand betyder, at fjernovervågning af driften er mere nødvendig end nogensinde før. |
8.4. |
EU og medlemsstaterne er nødt til aktivt at støtte den digitale omstilling af EU's minesektor. Det er et afgørende skridt for at øge modstandsdygtigheden i EU's industri og værdikæden for råstoffer. Miner, der anvender digitale teknologier, herunder integreret automatisering, kognitive netværk og analyser i realtid, er mere effektive, renere og sikrere. Et mindre miljøaftryk og mere sikre miljøer er lettere at opnå i »intelligente miner«, og dette er afgørende for at få samfundets accept af minedrift i Europa. |
Bruxelles, den 18. september 2020.
Luca JAHIER
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Landbrugsmineraler (f.eks. potaske) og energimineraler (f.eks. uran og kul) er ikke medtaget i denne vurdering.
(2) For yderligere information se Eunomia, 2015. Study on the Competitiveness of the EU Primary and Secondary Mineral Raw Materials Sectors (findes på http://www.euromines.org/files/news/ec-report-study-competitiveness-eu-primary-and-secondary-mineral-raw-materials-sectors/study-competitiveness-eu-primary-and-secondary-mrms-april2015.pdf) og EU's resultattavle for råstoffer 2018 offentliggjort af Kommissionen (findes på https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/117c8d9b-e3d3-11e8-b690-01aa75ed71a1).
(3) COM(2017) 490 final.
(4) COM(2020) 474 final.
(5) Primære råstoffer er materialer (mineraler/metaller), der udvindes fra jorden og forarbejdes. Sekundære råstoffer er materialer, der fremstilles ved hjælp af genanvendelsesprocesser.
(6) Mineindustrien støttes dog af minesamfundene og -regionerne i hele Europa.
(7) Yderligere information om råstoffers merværdi og job findes i EU's resultattavle for råstoffer 2018 (tilgængelig på LINK).
(8) McKinsey Global Institute, 2018. Skill Shift, Automation and the Future of the Workforce (nye færdigheder, automatisering og arbejdsstyrkens fremtid). Debatoplæg. McKinsey Global Institute, McKinsey & Company. https://www.mckinsey.com/featured-insights/future-of-work/skill-shift-automation-and-the-future-of-the-workforce (tilgået den 3. juni 2019).
(9) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Råstofinitiativet: opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa (SEC(2008) 2741)/COM(2008) 699 final.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid.
(12) Se https://rmis.jrc.ec.europa.eu/.