(4)Adskillige medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Sådanne kriseforanstaltninger bør være nøje afstemt med behovet, være nødvendige, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul 5 . Klausulen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I denne meddelelse forelagde Kommissionen Rådet sin vurdering af, at den aktuelle situation i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet giver anledning til at aktivere klausulen. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for midlertidigt at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fravige de budgetmæssige krav, der normalt finder anvendelse, og giver samtidig Kommissionen og Rådet mulighed for at træffe de nødvendige politiske koordineringsforanstaltninger inden for pagtens rammer.

(6)Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed og afbøde de socioøkonomiske konsekvenser ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger samt for at sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på området. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på alle erfaringerne fra krisen.

(7)Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og garantere den fri bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere skal de særlige foranstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den nuværende krise har vist, at der er behov for stærke kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren, hvilket navnlig omfatter forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske reserver af basale forsyninger. De udgør centrale elementer i udviklingen af bredere kriseberedskabsplaner.

(8)Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer 6 for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Disse ændringer vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Østrig opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder til at hjælpe de personer og brancher, der står over for de største udfordringer.

(9)De socioøkonomiske konsekvenser af pandemien vil sandsynligvis være ujævnt fordelt mellem regionerne på grund af forskellige specialiseringsmønstre, navnlig i regioner der i udpræget grad er baseret på turisme. Det indebærer en risiko for at øge de regionale skævheder i Østrig. Da der samtidig er en risiko for en midlertidig destabilisering af konvergensprocessen blandt medlemsstaterne kræver den aktuelle situation målrettede politiske tiltag.

(10)Den 14. april 2020 afleverede Østrig sit nationale reformprogram for 2020 og den 30. april 2020 sit stabilitetsprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(11)Østrig er på nuværende tidspunkt underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af gældsreglen.

(12)I landets tekniske ajourføring af stabilitetsprogrammet for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et overskud på 0,7 % af BNP i 2019 til et underskud på 8,0 % af BNP i 2020. Underskuddet forventes at falde til 1,9 % af BNP i 2021. Den offentlige bruttogæld forventes ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 at stige til 81,4 % i 2020, efter at den var faldet til 70,4 % af BNP i 2019. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter er behæftet med stor usikkerhed på grund af covid-19-pandemien.

(13)Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret EU-tilgang har Østrig truffet budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet, inddæmme pandemien og yde hjælp til de enkeltpersoner og brancher, der er særlig påvirket. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 beløber disse budgetmæssige foranstaltninger sig til 5,0 % af BNP. Foranstaltningerne omfatter styrkelse af sundhedstjenesterne, nødhjælp til kriseramte virksomheder og ordninger for nedsat arbejdstid. Østrig har desuden bebudet foranstaltninger der, selv om de ikke har nogen direkte budgetmæssige virkninger, vil bidrage til at støtte virksomhedernes likviditet, og som ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 anslås at beløbe sig til 5,0 % af BNP. Disse foranstaltninger omfatter udsættelser af den personlige indkomstskat og af selskabsskatten (2,6 % af BNP) samt lånegarantier (2,4 % af BNP). Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Østrig har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet. En fuldstændig gennemførelse af disse foranstaltninger efterfulgt af en omfokuseret finanspolitik med sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, når den økonomiske situation giver mulighed herfor, vil bidrage til at bevare den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.

(14)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Østrigs offentlige saldo at udgøre -6,1 % af BNP i 2020 og -1,9 % i 2021. Den offentlige gældskvote ventes at nå op på 78,8 % af BNP i 2020 og 75,8 % i 2021.

(15)Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Østrigs forventede overskridelse i 2020 af grænseværdien for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af analysen, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/1997 ikke er opfyldt.

(16)Den østrigske regering har truffet hidtil usete foranstaltninger for at få udbredelsen af COVID-19 under kontrol. Den har indført strenge regler om karantæne og fysisk distancering og har stillet betydelige midler til rådighed for sundhedssystemet til indkøb af udstyr og forsyninger, styrkelse af laboratoriekapaciteten og styrkelse af medarbejdernes kapacitet. Den primære sundhedspleje er blevet udsat for et ekstraordinært pres på grund af en hidtil uset stigning i behovet for telekonsultationer, lægebesøg og hjemmebesøg. Den hurtige spredning af COVID-19 har i høj grad påvirket Østrigs økonomi. Nationale og internationale foranstaltninger til inddæmning af virussen har ramt både efterspørgsels- og udbudssiden, hvilket har ført til en bredt baseret nedgang. BNP forventes derfor at falde med 5½% i 2020, hvilket er mere end under den økonomiske og finansielle krise i 2008-2009. På grundlag af det relativt hurtige fald i antallet af nye infektioner var Østrig et af de første europæiske lande, der annoncerede en lempelse af de inddæmningsforanstaltninger, der blev indført i midten af april. For at undgå langvarig økonomisk skade og afbøde krisens beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger har regeringen vedtaget en omfattende pakke af foranstaltninger til støtte for den østrigske økonomi (på nuværende tidspunkt 43 mia. EUR, ca. 10 % af BNP). Pakken omfatter en ordning med nedsat arbejdstid (Kurzarbeit), hvor arbejdstiden kan reduceres med op til 90 % i gennemsnit over en given periode, og arbejdsgiverne får refunderet 80 % til 90 % af den ansattes seneste nettoindtægt, afhængigt af den seneste bruttoindtægt. De omfattende foranstaltninger for virksomhederne har til formål midlertidigt at forhindre likviditetsproblemer og giver navnlig direkte støtte til hårdt ramte virksomheder og industrier med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV). Dette omfatter overførsler, likviditetsstøtte via lån, garantier, kapitalindsprøjtninger og skatteudsættelser. Ved udformningen og gennemførelsen af sådanne foranstaltninger er det vigtigt også at tage hensyn til banksektorens modstandsdygtighed.

(17)Det østrigske sundhedssystem har hidtil haft succes med at håndtere COVID-19-pandemien. En udvidelse af de primære og ambulante plejeydelser med fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse vil bidrage til at forbedre befolkningens sundhed yderligere. Omkostningseffektiviteten kan øges ved hjælp af mere effektive offentlige indkøb og generiske lægemidler, samtidig med at høje kvalitetsstandarder opretholdes. Østrigs langtidsplejesystem står over for strukturelle og finanspolitiske udfordringer, som hidtil ikke er blevet ordentligt adresseret. Systemet leverer tjenesteydelser af forholdsvis høj kvalitet, men står over for personaleudfordringer, der bliver endnu mere mærkbare og tydelige under den nuværende krise. Sektoren for langtidspleje er stærkt afhængig af pleje ydet af arbejdstagere fra andre medlemsstater, hvilket understreger behovet for at sikre fri bevægelighed for grænsearbejdere. Desuden kunne et konkurrencedygtigt lønniveau bidrage til at gøre arbejdet inden for sygepleje mere attraktivt.

(18)Skattepolitikken spiller en vigtig rolle for støtten til husholdninger og virksomheder i inddæmningsfasen og vil bidrage afgørende til at fremme den økonomiske genopretning efter krisen. Østrigs skattemiks er kendetegnet ved en stor skattebyrde på arbejde, mens indtægtspotentialet i formue- og miljørelaterede skatter fortsat i høj grad er uudnyttet og forbrugsafgifterne kan gøres mere effektive. Skattereformer kan bidrage til at flytte skattemikset i retning af kilder, der er mindre skadelige for inklusiv og bæredygtig vækst, og skabe et solidt grundlag for genopretning. Navnlig en utilstrækkelig anvendelse af afgifter på alkohol og tobak, forurening og ressourceforbrug rummer uudnyttede styrevirkninger og indtægtspotentiale. Det ujævne men generelt lave energibeskatningsniveau undergraver beskatningens effektivitet som et politisk redskab til at tilskynde til et miljøvenligt forbrug. Navnlig en konsekvent beskatning af CO2-emissioner vil gøre klimavenlige energikilder mere konkurrencedygtige og give finanspolitisk råderum til at reducere de mere forvridende skatter. Højere CO2-relaterede energiafgifter vil bidrage til at internalisere forureningens sociale omkostninger, få forbrugerne til at satse mere på vedvarende energikilder og tilskynde investorerne til at investere i klimavenlige teknologier. Endelig kan en mere udbredt anvendelse af formuerelaterede skatter gøre skattesystemet mere retfærdigt, navnlig i lyset af Østrigs stadig store formueulighed. Navnlig periodiske skatter på ejendom og arv har vist sig at være relativt vækstfremmende og progressive og bør ikke overses, når det drejer sig om at generere skatteindtægter til at genopbygge de offentlige finanser.

(19)Mens Østrig klarede sig godt på den sociale resultattavle, der understøtter den europæiske søjle for sociale rettigheder, kan mangler i dækningen medføre manglende indkomstsikring for sårbare grupper under COVID-19-krisen, hvilket kan nødvendiggøre yderligere foranstaltninger. Selv om ungdomsarbejdsløsheden stiger, er der især risiko for fattigdom blandt arbejdsløse, langtidsledige, atypiske arbejdstagere og personer født i udlandet. Det er fortsat af afgørende betydning, at der føres en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der giver muligheder for livslang læring og opkvalificering. Dårligt stillede studerende, herunder elever med handicap, påvirkes særligt negativt i situationer, hvor fjernundervisning er nødvendig. Mens ca. 10 % af eleverne under 15 år ikke har adgang til et virtuelt læringsmiljø, har den østrigske regering som reaktion på COVID-19-krisen truffet afhjælpende foranstaltninger ved at udstyre udsatte elever med computere. Allerede eksisterende uligheder med hensyn til uddannelsesresultater, der er forbundet med socioøkonomisk baggrund og migrantbaggrund, risikerer imidlertid at blive forværret. En genopretningsstrategi, der forbedrer adgangen til inklusiv førskoleundervisning og børnepasningsordninger af god kvalitet, hvilket påviseligt har afhjulpet sociale svagheder, vil medføre socioøkonomiske fordele på mellemlang og lang sigt og give kvinder fuld adgang til arbejdsmarkedet. Den samlede beskæftigelsesfrekvens for kvinder var høj før krisen, men næsten halvdelen af kvinderne arbejdede på deltid (på grund af korte åbningstider for skoler og børnepasningsfaciliteter), hvilket medførte en betydelig ikkejusteret lønforskel mellem mænd og kvinder.

(20)COVID-19-støtteforanstaltningernes effektivitet med hensyn til at understøtte hårdt pressede virksomheder, bevare erhvervsmiljøer og undgå insolvens afhænger af, at de gennemføres hurtigt og ubureaukratisk af offentlige myndigheder og mellemmænd. Nystartede virksomheder og vækstvirksomheder kan have behov for specifik støtte, f.eks. i form af at offentlige institutioner køber kapitalandele, og at venturekapitalfonde tilskyndes til at investere mere i disse virksomheder. Formålet hermed er at styrke de virksomheder, der har afgørende betydning for genopretningen, men også at undgå et brandudsalg af strategisk vigtige europæiske virksomheder. Hårdt pressede virksomheder, især mindre virksomheder, har ud over finansieringsstøtte behov for et gunstigt erhvervsklima. Administrative byrder og lovgivningstæthed påfører virksomhederne omkostninger, som virksomhederne nu har mindre råd til end nogensinde før. Det at gøre en indsats for at mindske unødvendige byrder og sikre effektive digitale offentlige tjenester er en effektiv måde at sørge for umiddelbar konkret hjælp til virksomhederne uden at belaste skatteyderne. Insolvensreglerne bør udformes med henblik på forebyggelse men også på hurtig afvikling og muligheden for "en ny chance". Tvistbilæggelsesnetværk, såsom SOLVIT, hjælper virksomheder i en tid med turbulens på det indre marked og har derfor behov for tilstrækkelige ressourcer.

(21)For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og fremme private investeringer, bl.a. gennem relevante reformer. Disse investeringer vil være mest effektive, når de målrettes til innovation, digitalisering og grøn omstilling med henblik på at øge produktiviteten og sikre en bæredygtig konkurrenceevne. Østrigs forsknings- og udviklingsintensitet har været en af de højeste i Unionen, men landet er sakket agterud i forhold til de førende innovationslande med hensyn til innovationsresultater. Da mange virksomheders forskningsbudgetter nu er under pres, er det endnu vigtigere at omsætte Østrigs forsknings- og udviklingsindsats til videnskabelig topkvalitet og banebrydende innovation, fastholde offentlige investeringer i grundforskning og sikre egenkapitalfinansiering til innovative vækstvirksomheder. Digitalisering er fortsat afgørende for åbningen af økonomien og forberedelsen på det "nye normale" efter nedlukningen. Den begrænsede udbredelse af digitale teknologier og forretningsmodeller blandt mindre virksomheder udgør en flaskehals for vækst i produktiviteten. Selv om østrigernes digitale færdigheder generelt ligger over EU-gennemsnittet, er der ikke nok studerende, der uddanner sig inden for databehandling, til at besætte alle de ledige stillinger. Større udbredelse af e-handel, telearbejde og digital forvaltning vil kræve flere investeringer i infrastruktur (herunder 5G og bredbånd i landdistrikterne) samt mere udstyr og flere færdigheder.

(22)Østrigs omstilling til en klimaneutral økonomi vil kræve betydelige private og offentlige investeringer over en længere periode. Østrigs nationale energi- og klimaplaner peger på væsentlige udfordringer med hensyn til at nå 2030-målet for drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem. En forbedring af ressourceproduktiviteten er en vigtig drivkraft for fremtidig vækst, samtidig med at virkningerne på miljøet minimeres. Hvis luftkvalitetsnormer og klimamål skal opfyldes, er det afgørende at begrænse transportrelaterede emissioner. Fremrykning og videreførelse af nye investeringer til støtte for den grønne omstilling vil bidrage til at skabe nye grønne job og kickstarte økonomien, efterhånden som den kommer ud af krisestyringstilstand. Investeringer i økoinnovation vil skabe produktivitetsvækst og samtidig mindske Østrigs økologiske fodaftryk. Programmeringen af Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027 kan hjælpe Østrig med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, navnlig inden for de områder, der er omhandlet i bilag D til landerapporten. Det vil sætte Østrig i stand til at gøre bedst muligt brug af fonden.

(23)Hvor nærværende henstillinger har fokus på at imødegå pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning efter krisen, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019, som Rådet vedtog den 9. juli 2019, også vigtige reformer til at imødegå de strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. Disse henstillinger er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også henstillingerne vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Sidstnævnte henstillinger bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af samhørighedsmidlerne efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med krisen.