(4)Flere medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Sådanne kriseforanstaltninger bør være nøje afstemt efter behovet, være nødvendige, begrænsede i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul 5 . Klausulen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I denne meddelelse forelagde Kommissionen Rådet sin vurdering af, at den aktuelle situation i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet giver anledning til at aktivere klausulen. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

(6)Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed og afbøde de socioøkonomiske konsekvenser ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger samt for at sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på området. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på alle erfaringerne fra krisen.

(7)Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og garantere den fri bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere skal de særlige foranstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den aktuelle krise har vist, hvor nødvendigt det er at have kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren, som navnlig omfatter forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske lagre af vigtige forsyninger. De er helt centrale for udformningen af mere omfattende kriseberedskabsplaner.

(8)Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer 6 for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Disse ændringer vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Belgien opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder til at støtte de personer og brancher, der står over for de største udfordringer.

(9)Pandemiens socioøkonomiske konsekvenser vil sandsynligvis blive ujævnt fordelt på tværs af regioner på grund af forskelle i specialiseringsmønstre. Det indebærer en betydelig risiko for, at de indbyrdes og interne regionale forskelle i Belgien øges. Da der samtidig er risiko for en midlertidig destabilisering af konvergensprocessen mellem medlemsstaterne, kræver den aktuelle situation målrettede politiske tiltag.

(10)Den 30. april 2020 fremlagde Belgien sit nationale reformprogram for 2020 og sit stabilitetsprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(11)Belgien er på nuværende tidspunkt omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og af gældsreglen.

(12)Den 13. juli 2018 henstillede Rådet, at Belgien sikrer, at den nominelle vækst i de primære offentlige nettoudgifter 7 ikke overstiger 1,8 % i 2019, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,6 % af BNP. Eftersom det blev vurderet, at Belgien i henhold til klausulen om strukturreformer var berettiget til den midlertidige afvigelse på 0,5 % af BNP, som landet havde anmodet om, blev den påkrævede strukturelle tilpasning for 2019 sænket til 0,1 % af BNP, hvilket svarer til en nominel vækst i de primære nettoudgifter på højst 2,8 % i 2019. Kommissionens samlede vurdering bekræfter, at der er en væsentlig afvigelse fra den anbefalede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2019 og for 2018 og 2019 samlet set. Dette er et relevant forhold i Kommissionens rapport, der er udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, og hvori det vurderes, om Belgien overholder gældskriteriet i 2019.

(13)Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et underskud på 1,9 % af BNP i 2019 til et underskud på 7,5 % af BNP i 2020. Efter at være faldet til 98,6 % af BNP i 2019 forventes den offentlige gældskvote ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 at stige til ca. 115 % i 2020. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter er behæftet med stor usikkerhed på grund af covid-19-pandemien.

(14)Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret Unionstilgang har Belgien truffet budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet, inddæmme pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 beløber disse budgetmæssige foranstaltninger sig til 2,3 % af BNP. Foranstaltningerne omfatter en statslig ordning for midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse, en indkomstkompensation for selvstændige, statslige midler til kriserelaterede udgifter, forskellige regionale tilskud til virksomheder samt sektortilskud. Kvantificeringen af de underskudsforøgende foranstaltninger stemmer stort set overens med Kommissionens skøn, når der tages hensyn til den forskellige behandling af omkostningerne ved de automatiske stabilisatorer. Belgien har også bebudet foranstaltninger, der, skønt de ikke vil have direkte budgetvirkning, vil bidrage til at understøtte virksomhedernes likviditet. Disse foranstaltninger vedrører både statslige og regionale lånegarantier til virksomheder og selvstændige, der ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 udgør 11,8 % af BNP. Skatteudsættelser, navnlig af person- og selskabsskatter og sociale bidrag, er også blevet gennemført, men i stabilitetsprogrammet for 2020 er de ikke kvantificeret. Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Belgien har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet. En fuldstændig gennemførelse af disse foranstaltninger vil bidrage til at opretholde finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, forudsat at finanspolitikken efterfølgende atter fokuserer på at sikre en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, så snart den økonomiske situation giver mulighed herfor.

(15)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Belgiens offentlige saldo at udgøre – 8,9 % af BNP i 2020 og – 4,2 % i 2021. Den offentlige gældskvote ventes at stige til 113,8 % af BNP i 2020.

(16)Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Belgiens manglende overholdelse af gældsreglen i 2019 og den forventede overskridelse i 2020 af grænseværdien for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af analysen, at underskudskriteriet og gældskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/1997 ikke er opfyldt.

(17)Som reaktion på udbruddet af covid-19-pandemien har de belgiske myndigheder vedtaget en omfattende pakke af foranstaltninger for at afbøde de sociale og økonomiske konsekvenser af den kraftige økonomiske tilbagegang. Der er oprettet en garantiordning på 50 mia. EUR til nye kortfristede kreditter til levedygtige virksomheder. Regionerne og sprogfællesskaberne har også indført garantier for overgangslån og almindelige erhvervslån, likviditetsstøtte til virksomheder i form af direkte lån samt foranstaltninger til økonomisk støtte til de virksomheder, der er hårdest ramt af krisen. Tilbagebetalingsfristerne for eksisterende realkreditlån og erhvervslån kan forlænges. Der er indført midlertidig udsættelse af konkursbehandling for hårdt ramte virksomheder. For at sikre virksomhedernes forretningskontinuitet er der indført forskellige incitamenter, der skal tilskynde flere arbejdstagere til at forblive på arbejdspladsen eller til at genoptage arbejdet. Indbetaling af bidrag til social sikring og betaling af skatter såsom moms, selskabsskat og personlig indkomstskat kan i nogle tilfælde udskydes, eller der kan opnås fritagelse herfor. Forbundsregeringen har som følge af force majeure givet virksomheder, der er berørt af krisen, mulighed for at gøre brug af ordningen for midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse med øgede ydelser. Selvstændige, hvis aktivitet afbrydes i mindst syv på hinanden følgende dage, kan få en månedlig indkomstkompensation. Den gradvise nedsættelse af arbejdsløshedsydelser er midlertidigt indefrosset. Forbundsregeringen forbereder endvidere en række yderligere foranstaltninger for at forhindre, at virksomheder bliver insolvente, bl.a. fritagelse for selskabsskat og personlig indkomstskat for skatteåret 2020.

(18)Det belgiske sundhedssystem klarer sig godt med hensyn til akut behandling på hospitaler. Ikke desto mindre har covid-19-udbruddet afdækket en række mangler i sundhedssystemets modstandsdygtighed, når det skal håndtere en alvorlig folkesundhedskrise. Udbruddet har gjort det klart, at Belgien står over for en strukturel mangel på sundhedspersonale, som der skal findes en løsning på. I den nærmeste fremtid vil det fortsat være afgørende at sikre en tilstrækkelig forsyning med kritiske lægemidler, herunder værnemidler, særligt til sundhedspersonale og arbejdstagere, der ved udøvelsen af deres erhverv kan blive udsat for virusset. En strategi for det offentlige sundhedsvæsen, der samordnes fuldt ud med politikker for forebyggelse og langtidspleje, vil fortsat være af afgørende betydning på kort og mellemlang sigt for at sikre, at folkesundhedskriser som f.eks. covid-19 kan håndteres på en effektiv måde. En gnidningsløs gennemførelse af den inden for rammerne af den tværministerielle konference om det offentlige sundhedsvæsen indgåede aftale, med hvilken der skal stilles hospitalspersonale og -infrastruktur (henhørende under forbundsstatens kompetence) til rådighed for langtidsplejefaciliteter (henhørende under det enkelte sprogfællesskabs kompetence), spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng.

(19)Efter at beskæftigelsen var nået op på et rekordhøjt niveau i 2019 og i begyndelsen af 2020, har væksten i beskæftigelsen i Belgien med covid-19-krisen fået en brat afslutning. Belgiens eksisterende offentlige indkomststøtteordninger såsom ordningen for midlertidig arbejdsløshed for arbejdstagere og overgangsordningen for selvstændige giver en delvis kompensation for indkomsttab som følge af nedsat arbejdstid. Disse arbejdsfordelingsordninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at mindske produktionsnedgangens virkning på beskæftigelsesniveauet. Ikke desto mindre forventes ledigheden at stige til 7 % i 2020 og falde noget til 6,6 % i 2021. For at undgå, at stigningen i arbejdsløsheden bliver strukturel, er der behov for en yderligere indsats for at styrke effektiviteten af de nuværende aktive arbejdsmarkedspolitikker, som fortsat er lav, da en høj andel af de arbejdsløse deltager i aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, mens overgangen fra arbejdsløshed til beskæftigelse stadig er lav. Der bør lægges særlig vægt på at sikre en samlet tilgang til personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, og som sandsynligvis vil blive hårdest ramt af de negative socioøkonomiske konsekvenser af krisen. De sårbare grupper omfatter især lavtuddannede, personer med indvandrerbaggrund og personer med handicap. Desuden er skattekilen på arbejde i gennemsnit stadig høj for alle lønmodtagere, undtagen for de meget lavt lønnede (50 % af gennemsnitslønnen). Dette er en vigtig årsag til de relativt høje arbejdsomkostninger, der kan have en negativ indvirkning på efterspørgslen efter arbejdskraft, navnlig for så vidt angår job med lav produktivitet.

(20)Arbejdskraftens mobilitet bør fremmes for at imødekomme behovene i sektorer, hvor der er stor mangel på arbejdskraft, herunder sundhedssektoren, informations- og kommunikationsteknologisektoren samt tekniske og andre erhverv. Dette vil blive ledsaget af store behov for omskoling og opkvalificering og kræve, at voksnes deltagelse i uddannelse og erhvervsuddannelse øges, bl.a. ved at anvende perioder med nedsat arbejdstid. Der er bekymring for, at de eksisterende ordninger for uddannelsesincitamenter ikke når ud til dem, der ville få mest gavn af dem, såsom lavtuddannede, ældre arbejdstagere og personer med indvandrerbaggrund. Dårlige sprogkundskaber udgør en væsentlig hindring, navnlig i det tosprogede Bruxelles. Sprogfællesskaberne træffer foranstaltninger for at øge optaget på uddannelser inden for videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik, men der er mulighed for mere omfattende strategier for at imødekomme den fremtidige efterspørgsel på arbejdsmarkedet. De digitale færdigheder ligger generelt på et godt niveau, men forbliver uændrede. Blandt unge, og navnlig blandt unge med et lavt uddannelsesniveau, ligger niveauet for digitale færdigheder under EU-gennemsnittet og er i de seneste år blevet forringet. Ud over de nødvendige læreruddannelser og mentorordninger er adgang til passende udstyr og internetforbindelse for alle studerende af afgørende betydning for at sikre adgangen til fjernundervisning. Dette er også nødvendigt for at sikre, at de eksisterende uligheder i uddannelsessystemet ikke bliver mere udtalte som følge af krisen.

(21)Belgien har indført mange ordninger med henblik på at understøtte virksomhedernes likviditet, herunder en statsgarantiordning for lån og en række regionale ordninger, der er anmeldt under de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud. En effektiv gennemførelse af sådanne ordninger, herunder gennem finansielle mellemmænd, er afgørende for at sikre, at virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og selvstændige, kan gøre brug af disse ordninger for at beskytte sig og muliggøre en hurtigere genopretning. Ved udformningen og gennemførelsen af sådanne foranstaltninger er det vigtigt også at tage hensyn til banksektorens, herunder de finansielle mellemmænds, modstandsdygtighed.

(22)På trods af regeringens indsats udgør den administrative byrde for virksomhederne ca. 7 mia. EUR om året (1,6 % af BNP), hvoraf den største del hidrører fra overholdelse af skatte- og arbejdsmarkedslovgivningen. Skattesystemet er komplekst som følge af forskellige skatteudgifter. Lønadministrationen for virksomheder er kompleks, navnlig for virksomheder, der skal arbejde med de forskellige regionale systemer. Virksomheder oplever i stadig større grad forsinkelser i udbetalinger fra offentlige myndigheder, hvilket bidrager til virksomhedskonkurser og en forværring af erhvervsklimaet. Der er lange ventetider i forbindelse med byggetilladelser samt tilslutning af elektricitet og vand. Hvad angår overdragelse af fast ejendom er Belgien blandt de langsomste og dyreste lande i EU. Der er betydelige regionale forskelle i adgangskrav til håndværksvirksomhed/bygge- og anlægsvirksomhed. Reglerne for butikkers åbningstider, salgsfremmende foranstaltninger, rabatter og distributionskanaler for receptfri medicin udgør en byrde for detailhandlernes erhvervsmiljø. Indførelsen af 5G forsinkes bl.a. af strenge grænser for stråling (navnlig i Bruxelles), der varierer fra region til region, den høje beskatning på antenner i Bruxelles og den lange ventetid for tilladelser til opstilling af antennemaster. På insolvensområdet findes der ikke en særlig, forenklet udenretslig tvistbilæggelsesprocedure for små og mellemstore virksomheder, og kun skyldnere kan indlede konkursbehandling. På trods af gradvise forbedringer udgør den utilstrækkelige digitalisering og manglen på ressourcer fortsat en udfordring for retssystemet. Langvarige procedurer på det forvaltningsretlige område forårsager betydelige forsinkelser i forbindelse med offentlige udbud og udstedelse af byggetilladelser. De vigtigste håndhævende myndigheder inden for markedsovervågning, konkurrence og jernbanetransport er underbemandede.

(23)For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer, bl.a. gennem relevante reformer. Som anført i den nationale energi- og klimaplan for 2021-2030 har Belgien betydelige investeringsbehov på området bæredygtig transport, navnlig for at afhjælpe trafikal overbelastning og fremme elektrisk mobilitet. Før krisen havde de belgiske regioner bebudet store flerårige planer for transportinfrastrukturen. Der foretages store investeringer i jernbanetrafikken i forstæderne omkring Bruxelles, signalgivning, havne og grænseoverskridende jernbaneforbindelser. I den nationale energi- og klimaplan blev der også udpeget betydelige investeringsbehov på området produktion af vedvarende energi og fleksibel energiproduktion, sammenkoblinger, intelligente net, lagring samt energieffektivitet for at opfylde de europæiske energimål, efterkomme Belgiens tilsagn om en fuldstændig udfasning af atomkraft inden 2025 og renovere 80 % af den del af bygningsmassen, der er opført inden indførelsen af energinormer. I modsætning til den relativt høje private forsknings- og udviklingsintensitet ligger den offentlige forsknings- og udviklingsintensitet fortsat lidt lavere end i de fleste medlemsstater med et sammenligneligt økonomisk udviklingsniveau. Belgien risikerer at sakke bagud i forbindelse med indførelsen af 5G, da landet ikke er i gang med at forberede tildelingen af 5G-pionerbåndene inden for de frister, der er fastsat i EU-lovgivningen. I marts 2020 indledte de belgiske myndigheder en offentlig høring om midlertidige nationale licenser for tilrådighedsstillelse af en frekvensmængde på 200 MHz i 3.6-3.8 GHz-båndet som en midlertidig løsning. Programmeringen af Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027 kan hjælpe Belgien med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, navnlig inden for de områder, der er omhandlet i bilag D til landerapporten. Det vil sætte Belgien i stand til at gøre bedst mulig brug af fonden.

(24)Hvor nærværende henstillinger har fokus på at håndtere pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning efter krisen, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019, som Rådet vedtog den 9. juli 2019, også vigtige reformer til at imødegå de strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. Disse henstillinger er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også henstillingerne vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Sidstnævnte henstillinger bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af samhørighedsmidlerne efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med krisen.

(25)Det europæiske semester danner rammen for løbende samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i Unionen, hvilket kan bidrage til en bæredygtig økonomi. Medlemsstaterne har i deres nationale reformprogrammer for 2020 gjort status over fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling ("verdensmålene"). Ved at sikre en fuldstændig efterlevelse af nedenstående henstillinger vil Belgien bidrage til opfyldelsen af verdensmålene og til de fælles bestræbelser på at sikre konkurrencedygtig bæredygtighed i Unionen.

(26)Det er afgørende at sikre en nøje samordning af økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union for at opnå en hurtig genopretning og overvinde de økonomiske konsekvenser af covid-19. Belgien bør som en medlemsstat, der har euroen som valuta — og under hensyntagen til de politiske retningslinjer fra Eurogruppen — sikre, at dets politikker fortsat er i overensstemmelse med henstillingerne vedrørende euroområdet og koordineret med henstillingerne for de øvrige medlemsstater i euroområdet.

(27)Som led i det europæiske semester 2020 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Belgiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2020. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2020 og det nationale reformprogram for 2020 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Belgien i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Belgien, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(28)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Belgiens stabilitetsprogram for 2020, og dets holdning 8 afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Belgien i 2020 og 2021 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå pandemien, understøtte økonomien og støtte det efterfølgende opsving i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul, føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gældssituation, når den økonomiske situation giver mulighed herfor, samtidig med at investeringerne øges, styrke sundhedssystemets generelle modstandsdygtighed og sikre en tilstrækkelig forsyning med kritiske lægemidler

2.afbøde de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af krisen, navnlig ved at fremme effektive, aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og tilskynde til udviklingen af færdigheder

3.sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltningerne med henblik på at støtte små og mellemstore virksomheder og selvstændige med likviditet samt forbedre erhvervsklimaet, fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning, målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstilling, navnlig infrastruktur til bæredygtig transport, ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, digital infrastruktur som f.eks. 5G-net og gigabitnet, samt forskning og innovation.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand