EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.5.2020
COM(2020) 456 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation
{SWD(2020) 98 final}
Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation
1.Indledning
Coronavirusset har rystet Europa og verden grundlæggende og sat vores sundhedssystemer og velfærdssystemer, vores samfund og økonomier og vores levemåde og samarbejdsformer på en prøve. Folk har mistet deres kære og deres job, mens planer og fremtid er blevet kastet ud i usikkerhed. Europa er kommet til at stå over for en folkesundhedsudfordring, som hurtigt er blevet den mest drastiske økonomiske krise i dets historie. Og vi kan allerede se de varige mén, som virusset vil efterlade i vores forhold til hinanden, vores politik og geopolitik. Modgang ledsages dog ofte af muligheder. Nu er tiden inde til, at Den Europæiske Union igen kommer på benene, og at vi går sammen om at rette op på skaderne som følge af krisen og forberede en bedre fremtid for den næste generation.
Det er i vores fælles interesse at støtte dem, der er hårdest ramt, styrke vores indre marked og investere i vores fælles europæiske prioriteter. I vores Union er en euro, der investeres i ét land, en euro, der investeres for alle. En kollektiv og sammenhængende genopretning, som fremskynder både den grønne og den digitale omstilling, vil kun styrke Europas konkurrenceevne, modstandsdygtighed og position som en global aktør. Derfor skal solidaritet, samhørighed og konvergens være drivkraften i Europas genopretning. Ingen mennesker, ingen regioner og ingen medlemsstater bør lades i stikken.
Siden pandemien startede, har EU og dets medlemsstater truffet hidtil usete foranstaltninger for at beskytte liv og levebrød. EU har støttet de nationale tiltag for at håndtere sundhedskrisen og afbøde virkningerne af den økonomiske krise. Det har frigjort hver eneste euro, der var til rådighed på EU-budgettet, til at bekæmpe virusset. Det har udnyttet hele den fleksibilitet, der findes i budget- og statsstøttereglerne, og foreslået oprettelsen af SURE, som er et nyt instrument, der skal hjælpe folk med at forblive i arbejde.
Dette var en del af en første indsatspakke, hvormed der omgående kan tilvejebringes mere end en halv billion euro til at støtte arbejdstagere, små virksomheder og medlemsstaternes økonomier. Sammen med de foranstaltninger, som Den Europæiske Centralbank har truffet, giver den hidtidige EU-indsats medlemsstaterne en hidtil uset kraft til at hjælpe dem, der har mest brug for det. Det var de rette foranstaltninger, der blev truffet på det rigtige tidspunkt, men vi ved, at det slet ikke vil være nok at sætte gang i vores økonomier.
For at få økonomien i gang igen skal tilliden genoprettes. Folk skal have tillid til de steder, hvor de arbejder, køber ind og omgås andre mennesker. De har brug for sikkerhed og ro i sindet, hvad angår deres levebrød og fremtid. Enhver genopretning vil afhænge af evnen til gradvist og holdbart at ophæve inddæmningsforanstaltninger, af vores evne til at leve sammen med virusset og af en klar forståelse af situationen i hele Europa.
Denne krise er helt anderledes end nogen anden krise, vi har oplevet. Den er destabiliserende og i stadig udvikling. Og mange af dens konsekvenser og udløbere vil fortsat udvikle sig på uventede eller uforudsete måder. Det, vi allerede ved, er, at de nødvendige tiltag, der er truffet af EU og dets medlemsstater for at forhindre hundredtusindvis af dødsfald, har en pris. Hele Europa er blevet ramt, og den økonomiske nedlukning betyder, at job, indkomster og sunde virksomheder er bragt i fare på en måde, der ikke er set i tidligere kriser.
Virusset er det samme i alle medlemsstater, men konsekvenserne og genopretningspotentialet ser meget forskellige ud. Lande og regioner med økonomier, der er afhængige af tjenesteydelser med direkte kundekontakt, eksport eller mange små virksomheder, vil blive ramt meget hårdere end andre. Og selv om hver enkelt medlemsstat har understøttet sine arbejdstagere og virksomheder så meget som muligt, er det ikke alle, som kan gøre dette i samme omfang. Dette skaber en risiko for en skæv genopretning, ulige vilkår og større forskelle. Og det viser behovet for og værdien af en europæisk indsats.
De valg, vi træffer i dag, vil definere fremtiden for den næste generation. De massive investeringer, der er nødvendige for at sætte gang i vores økonomier, skal lette den byrde, de skal bære, og ikke gøre den tungere. Derfor skal EU's genopretningsplan bane vej for og opbygge et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og retfærdigt Europa for den næste generation.
Vores generations udfordringer — den grønne og den digitale omstilling — er endnu vigtigere nu, end før krisen startede. Som led i genopretningen vil vi fremskynde både den grønne og den digitale omstilling. Vi vil styrke vores strategiske autonomi og samtidig bevare fordelene ved en åben økonomi. Vi vil støtte vores partnere i hele verden og føre an i en fornyet og revitaliseret form for multilateralisme, som verden har brug for.
For at leve op til den ekstraordinære udfordring og forberede en bedre fremtid foreslår Kommissionen i dag et nyt genopretningsinstrument, kaldet "Next Generation EU", inden for rammerne af et moderniseret langsigtet EU-budget. I alt vil der med denne europæiske genopretningsplan være 1,85 bio. EUR 1 til rådighed til at bidrage til at kickstarte vores økonomi og sikre, at Europa hurtigt kommer videre.
Genopretningen vil formodentlig tage lang tid, men behovene er umiddelbare. En hurtig aftale om disse forslag vil være et stærkt udtryk for europæisk enhed, solidaritet og fælles opfattelse af, hvilken kurs der skal følges. Europas genopretning vil være en holdindsats, fra os alle som enkeltpersoner til arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, erhvervslivet, regionerne, landene og institutionerne. Dette er et vigtigt øjeblik for Europa, og tiden er nu inde til at vi sammen griber lejligheden.
2.Analyse af den økonomiske krise
For at forstå, hvad Europa skal gøre for igen at komme på fode, skal vi først have et klart billede af, hvad vi står over for. Enhver form for forudsigelse eller endelig konklusion på dette stadium af krisen er uvægerligt forbundet med usikkerhed. Det står dog allerede klart, at de økonomiske udsigter er fyldt med risici, og at recessionen i Europa kan blive dyb, ødelæggende og langvarig, hvis vi ikke tager afgørende skridt nu.
De restriktioner, der blev indført for at dæmme op for spredningen af virusset, har bremset det økonomiske liv — og har i visse tilfælde næsten sat det i stå. Forsyningskæderne og produktionslinjerne er blevet forstyrret, og handelen med varer og tjenesteydelser er blevet afbrudt. Husholdningernes forbrugsudgifter og de private investeringer er styrtdykket til historisk lave niveauer. Europas økonomi og de fleste af dets industrielle økosystemer har fungeret videre på en brøkdel af deres kapacitet.
Tilsammen forventes disse faktorer at føre til en kraftig nedgang i EU's økonomi. Tallene er barske, og skadens omfang er uden fortilfælde. Ifølge visse skøn faldt EU's bruttonationalprodukt (BNP) med ca. 15 % i andet kvartal af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Overordnet set forventes der en nedgang i EU's økonomi på mere end 7 % i 2020. Men hvis vi kommer til at stå med det værst tænkelige scenarie med en anden bølge og langvarige nedlukningsforanstaltninger, vil det kunne medføre et fald i BNP på op til 16 % i år.
Selv om det forventes, at der på ny opnås økonomisk vækst i 2021, vil den indledende genopretning kun være delvis, og det vil ramme både mennesker og virksomheder hårdt. Mange mennesker vil sandsynligvis opleve, at deres indkomst falder, og at deres job kommer i fare. Arbejdsløsheden forventes at stige til 9 % i EU og vil ramme de unge og de personer, der er lavtuddannede, har midlertidigt arbejde og lever i fattige husstande, uforholdsmæssigt hårdt. Fattigdommen og ulighederne vil sandsynligvis vokse, hvilket understreger, hvor vigtigt det er at sikre en social og inklusiv genopretning. For virksomhederne og især de mindre virksomheder vil det fortsat være en udfordring at sikre sig likviditet og adgang til finansiering. Risikoen for insolvens vil skulle mindskes for at undgå værre følgevirkninger.
Krisens økonomiske virkninger vil være meget forskellige i de forskellige dele af økonomien. Virksomheder, der leverer tjenester med direkte kundekontakt, eller som er afhængige af arbejdspladser og kundeområder med mange mennesker, er hårdest ramt. Kommissionens første skøn viser, at turismen, den sociale økonomi og de kreative og kulturelle økosystemer vil kunne risikere et fald i omsætningen på mere end 70 % i andet kvartal af 2020. Tekstilindustrien, transportsektoren, de energiintensive industrier og sektoren for vedvarende energi vil også blive hårdt ramt. De økosystemer, hvor forbrugertilliden er større, f.eks. inden for fremstillingsindustrier, detailhandel eller sundhed, vil sandsynligvis komme hurtigere på fode, mens andre måske vil skulle gennemgå en mere langvarig økonomisk krise.
Konsekvenserne og genopretningspotentialet afhænger også af de enkelte landes demografiske eller økonomiske struktur, idet f.eks. lande med mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) vil blive ramt hårdere. De afhænger også af deres evne og kapacitet til at absorbere chokket og reagere på det, navnlig ved hjælp af statsstøtte. Dette har betydelig indvirkning på det indre marked og øger ulighederne og forskellene mellem medlemsstaterne. Det afspejles ved, at recessionen vil ligge tæt på 10 % i visse lande, sammenlignet med et gennemsnit på 6-7,5 % andre steder.
Dette billede, der beskrives nærmere i den ledsagende behovsvurdering 2 , viser, at der er behov for massive investeringer og finansiering. Det er ikke en eksakt videnskab at sætte det endelige tal på investeringsbehovene på dette stadium af krisen. I behovsvurderingen skønnes det dog, at det vil være nødvendigt med mindst 1,5 bio. EUR i form af yderligere offentlige og private investeringer i 2021 og 2022 for at få Europa i gang med en bæredygtig genopretning.
3.Investeringer i den næste generation
Behovsvurderingen viser, at der er behov for omfattende, hurtige og massive investeringer, herunder betydelige offentlige og private investeringer på nationalt plan. Hvis man overlader det til de enkelte lande at handle alene, vil genopretningen sandsynligvis blive ufuldstændig, ujævn og uretfærdig. Dette er en helt konkret risiko i andre dele af verden. Men i vores Union, hvor mennesker, erhvervsliv og økonomier er indbyrdes afhængige, befinder Europa sig i den enestående position, at det kan investere i en bæredygtigt genopretning og fremtid. Denne investering vil være et fælles gode for vores fælles fremtid og vil vise den faktiske og konkrete værdi, der ligger i at være en del af Unionen.
EU har med sit budget, der er udformet for at skabe samhørighed, konvergens og solidaritet, allerede et instrument klart til brug. Det er afprøvet og gennemsigtigt, og alle har tillid til det. Det er udarbejdet for at investere i programmer og prioriteter, der er aftalt i fællesskab, og sikre, at de, der har behov for mere støtte, får de investeringer, de har brug for til at indhente deres forsinkelse.
Derfor foreslår Kommissionen i dag et nyt genopretningsinstrument, Next Generation EU, på 750 mia. EUR, som indgår i et stærkt og moderne langsigtet EU-budget. Dette er et historisk og enkeltstående forslag, der afspejler omfanget og størrelsen af den udfordring, vi står over for. Den fuldstændige oversigt over, hvordan dette skal fungere, fremgår af den ledsagende meddelelse 3 samt de retsakter, der er vedtaget i dag. De vigtigste elementer er følgende:
Fremskaffelse af pengene
Pengene til Next Generation EU fremskaffes ved midlertidigt at hæve loftet for egne indtægter til 2 % af EU's bruttonationalindkomst. Dette vil give Kommissionen mulighed for at udnytte sin solide kreditvurdering til i forbindelse med Next Generation EU at låne 750 mia. EUR på de finansielle markeder.
De tilvejebragte midler skal tilbagebetales via de fremtidige EU-budgetter — ikke før 2028 og ikke efter 2058. For at gøre dette på en retfærdig og fælles måde vil Kommissionen foreslå en række nye egne indtægter. Disse kan omfatte en ny egen indtægt baseret på emissionshandelssystemet, en CO2-grænsetilpasningsmekanisme og en egen indtægt baseret på store virksomheders drift. De kan også omfatte en ny digital afgift, der bygger på arbejdet i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Kommissionen støtter aktivt de drøftelser, der føres af OECD og G20, og er klar til at handle, hvis der ikke opnås en global aftale. Disse vil udgøre et supplement til Kommissionens forslag om egne indtægter baseret på en forenklet merværdiafgift og ikkegenanvendt plast.
Ud over Next Generation EU foreslår Kommissionen et moderniseret EU-budget, der beløber sig til omkring 1 100 mia. EUR for perioden 2021-2027.
Investering af pengene
Alle de penge, der fremskaffes gennem Next Generation EU og det nye EU-budget, vil blive kanaliseret gennem EU-programmer. Det betyder, at hver euro, der investeres, vil blive brugt til at få Europa på fode igen, fremskynde den grønne og den digitale omstilling og opbygge et mere retfærdigt og modstandsdygtigt samfund. Det betyder også, at der er fuld gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed for Europa-Parlamentet og Rådet. Pengene fra Next Generation EU vil blive investeret på tværs af tre søjler, ved hjælp af 500 mia. EUR i tilskud og 250 mia. EUR i lån til medlemsstaterne.
Første søjle udgør støtte til medlemsstaterne til investeringer og reformer med henblik på at håndtere krisen:
üen ny genopretnings- og resiliensfacilitet med et budget på 560 mia. EUR, som bevilges i form af tilskud og lån. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre investeringer og reformer, som er nødvendige for en bæredygtig genopretning. Medlemsstaterne vil udforme deres egne skræddersyede nationale genopretningsplaner baseret på de investerings- og reformprioriteter, der fastlægges som del af det europæiske semester, i overensstemmelse med nationale klima- og energiplaner, planer for retfærdig omstilling og partnerskabsaftaler og operationelle programmer under EU's fonde.
üEt nyt initiativ, REACT-EU, vil supplere samhørighedsstøtten til medlemsstaterne med et budget på 55 mia. EUR. Dette vil være til rådighed fra 2020 og blive fordelt efter en ny fordelingsnøgle, der tager højde for krisens virkninger. Hermed sikres en uafbrudt finansiering af vigtige kriseafhjælpningsforanstaltninger samt støtte til de hårdest ramte. Det vil støtte arbejdstagere og SMV'er, sundhedssystemer og den grønne og den digitale omstilling og være tilgængeligt på tværs af sektorer — fra turisme til kultur.
üFor at støtte den grønne omstilling foreslår Kommissionen at stille yderligere midler til rådighed for Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Programmer omfattet af samhørighedspolitikken vil også blive styrket i EU's næste budgetperiode, bl.a. for at give mulighed for større fleksibilitet.
Anden søjle handler om at kickstarte EU's økonomi ved at anspore de private investeringer.
üEt nyt solvensstøtteinstrument vil mobilisere private midler for at yde omgående støtte til ellers sunde virksomheder. Der vil blive kanaliseret investeringer til virksomheder i de mest berørte sektorer, regioner og lande. Dette vil bidrage til at skabe lige vilkår for de medlemsstater, som har sværere ved at yde støtte gennem statsstøtte. Instrumentet kan være operationelt fra 2020 og vil have et budget på 31 mia. EUR med det formål at frigøre 300 mia. EUR i solvensstøtte. Der vil blive udarbejdet retningslinjer for at bringe investeringerne i overensstemmelse med EU's prioriteter.
üKommissionen foreslår at opgradere InvestEU, EU's flagskibsinvesteringsprogram, hvilket vil mere end fordoble dets kapacitet.
üUd over ovennævnte vil der inden for rammerne af InvestEU blive oprettet en strategisk investeringsfacilitet. Den vil kunne frigøre 150 mia. EUR i investeringer takket være de 15 mia. EUR, der overføres fra Next Generation EU. Som led heri vil der blive investeret i en styrkelse af vores modstandsdygtighed og strategiske autonomi på tværs af centrale teknologier og værdikæder.
Tredje søjle handler om at lære af erfaringerne fra krisen:
üKommissionen foreslår at oprette et nyt selvstændigt EU4Health-program med et budget på 9,4 mia. EUR. Der vil her blive investeret i forebyggelse, kriseberedskab, indkøb af livsvigtige lægemidler og livsvigtigt udstyr og forbedring af de langsigtede sundhedsresultater. En række andre centrale programmer vil blive styrket for at lære af erfaringerne fra krisen, navnlig rescEU og Horisont Europa.
üFor bedre at støtte vores globale partnere vil både instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet for humanitær bistand blive styrket.
Ud over de tre udgiftssøjler via genopretningsinstrumentet foreslår Kommissionen også at styrke en række andre programmer i EU-budgettet i forhold til det, der blev drøftet i Det Europæiske Råd i februar. Disse omfatter den fælles landbrugspolitik, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, programmet for det indre marked og programmer til støtte for samarbejde på skatte- og toldområdet, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, programmet Et Kreativt Europa, programmet for et digitalt Europa, Den Europæiske Forsvarsfond, Fonden for Intern Sikkerhed, Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Integreret Grænseforvaltning og førtiltrædelsesbistand.
4.Genopretning og forberedelser til den næste generation: grundlæggende politiske forudsætninger
Denne destabiliserende og omskiftelige krise er først og fremmest en menneskelig tragedie. Ud over de fortsatte bestræbelser på at håndtere den sundhedsmæssige dimension bør EU prioritere den sociale dimension af krisen, navnlig ved at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. Vi er nødt til at investere i tiltag for at beskytte og skabe arbejdspladser og styrke vores konkurrencedygtige bæredygtighed ved at opbygge et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Vi er nødt til at udbedre krisens umiddelbare skader på en måde, hvor vi også investerer i fremtiden. For at opnå dette er EU nu nødt til at være formålsbevidst og sikker i sin kurs gennem sine politikker.
4.1.Den europæiske grønne pagt: EU's vækststrategi
Den europæiske grønne pagt er Europas vækststrategi. For at sikre, at vi udnytter pagtens fulde potentiale, er det afgørende, at Next Generation EU udgør en drivkraft for vores konkurrencedygtige bæredygtighed. Offentlige investeringer i genopretning bør respektere det grønne løfte om "ikke at gøre skade". Prioriteterne i det europæiske semester, de nationale energi- og klimaplaner og planer for retfærdig omstilling bør være retningsgivende for disse investeringer. Investeringsretningslinjerne for det nye solvensstøtteinstrument vil også afspejle behovet for at prioritere grønne investeringer. Dette vil blive understøttet af de 25 % af EU-budgettet, der går til klimainvesteringer, og yderligere finansiering af Horisont Europa, hvilket afspejler den afgørende rolle, som forskning og innovation spiller som drivkraft for omstillingen til en ren, cirkulær, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.
For at bidrage til at frigøre de nødvendige private investeringer er det afgørende, at der skabes sikkerhed og forudsigelighed på lang sigt. Dette understreger betydningen af klimaloven og de kommende forslag om mere ambitiøse emissionsreduktionsmål for 2030. EU's taksonomi for bæredygtig finansiering vil være retningsgivende for investeringerne i Europas genopretning, så det sikres, at de er i overensstemmelse med vores langsigtede ambitioner. Dette vil blive understøttet af en ny strategi for bæredygtig finansiering senere i år. For at sikre, at miljømæssige og sociale interesser integreres fuldt ud i virksomhedsstrategier, vil Kommissionen i 2021 fremlægge et nyt initiativ om bæredygtig virksomhedsledelse.
Denne investering vil kunne medvirke til, at den europæiske grønne pagt bliver en jobskabende drivkraft. Opfyldelsen af de nuværende klima- og energimål for 2030 kan øge BNP med 1 % og skabe næsten 1 million nye grønne job. Investeringerne i en mere cirkulær økonomi har potentiale til at skabe mindst 700 000 nye job frem til 2030 og bidrage til at gøre EU mindre afhængigt af eksterne leverandører og mere modstandsdygtigt over for globale forsyningsproblemer.
Samtidig med at der skabes sikkerhed på lang sigt, skal den grønne genopretning også bidrage til at kickstarte Europas økonomi hurtigt og på lokalt plan. Den kommende renoveringsbølge vil fokusere på at skabe arbejdspladser inden for byggeri, renovering og andre arbejdskraftsintensive industrier. Gennem lovgivningsmæssig og finansiel støtte såsom et dobbelt så stort politikområde for bæredygtig infrastruktur inden for rammerne af InvestEU vil målet som minimum være at fordoble den årlige renoveringsprocent for den eksisterende bygningsmasse. Medlemsstaterne vil med henblik herpå også kunne anvende midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i overensstemmelse med prioriteterne i det europæiske semester eller de nationale energi- og klimaplaner. Dette vil bidrage til at spare penge på energiområdet, skabe sundere levevilkår og mindske energifattigdom.
I samme ånd vil Kommissionen også fokusere på at frigøre investeringer i rene teknologier og værdikæder, navnlig gennem yderligere finansiering af Horisont Europa. Den nye strategiske investeringsfacilitet vil investere i teknologier, som er centrale for omstillingen til ren energi, såsom vedvarende energiteknologier og energilagringsteknologier, ren brint, batterier, CO2-opsamling og -lagring og infrastruktur til bæredygtig energi. Arbejdet i den europæiske batterialliance vil blive fremskyndet, og den nye alliance og strategi for ren brint vil styre og koordinere den hurtige opskalering af produktionen og anvendelsen af ren brint i Europa. Kommissionen vil også fremsætte forslag om at sætte skub i udbredelsen af vedvarende offshoreenergi og om at integrere energisystemet bedre.
Krisen har også vist den afgørende rolle, som transport spiller, eftersom afbrydelser i transport- og logistikruter uanset transportform har ramt vores værdikæder og økonomier. For at bidrage til at skabe flere arbejdspladser vil der også blive fokuseret på at fremskynde produktionen og udbredelsen af bæredygtige køretøjer og fartøjer samt alternative brændstoffer. Connecting Europe-faciliteten, InvestEU og andre midler vil støtte finansieringen af installationen af én million ladestationer, byers og virksomheders fornyelser med rene flåder og bæredygtig transportinfrastruktur samt muliggøre overgangen til renere mobilitet i byerne. Offentlige investeringer, der skal sætte gang i genopretningen af transportsektoren, bør ledsages af et tilsagn fra industriens side om at investere i renere og mere bæredygtig mobilitet.
Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og naturlige økosystemer spiller en central rolle, når det gælder om at øge vores modstandsdygtighed og forhindre, at fremtidige udbrud opstår og spredes. Dette fordobler betydningen af EU's nyligt vedtagne biodiversitetsstrategi for 2030 og den kommende EU-skovstrategi. Et nyt initiativ for naturkapital og cirkulær økonomi inden for rammerne af InvestEU vil mobilisere mindst 10 mia. EUR over de næste 10 år.
Den fælles landbrugspolitik og fra jord til bord-strategien vil hjælpe vores landbrugere og landbrugssektor med at trives og fortsætte med at forsyne os med de prismæssigt overkommelige, næringsrige, sikre og bæredygtige fødevarer, vi har brug for, samtidig med at vi styrker vores forsyningskæder og tager fat på de problemer, som blev afsløret under krisen. I betragtning af den afgørende rolle, som landbrugere og landdistrikter spiller i den grønne omstilling, foreslår Kommissionen i dag at forhøje budgettet for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med 15 mia. EUR.
Mange af de mennesker, regioner og sektorer, der er hårdest ramt af krisen, vil også skulle gøre en større omstillingsindsats end de fleste. Derfor foreslår Kommissionen i dag at styrke Fonden for Retfærdig Omstilling med yderligere 32,5 mia. EUR. Disse midler vil blive brugt til at afhjælpe omstillingens socioøkonomiske virkninger, støtte omskoling, hjælpe SMV'er med at skabe nye økonomiske muligheder og investere i overgangen til ren energi. Kommissionen fremsætter også forslag om at oprette en lånefacilitet for den offentlige sektor, som udgør den tredje søjle i mekanismen for en retfærdig omstilling. Hertil vil der blive tilført 1,5 mia. EUR fra EU-budgettet og 10 mia. EUR i lån fra Den Europæiske Investeringsbank.
4.2Et dybere og mere digitalt indre marked
Pandemien og dens konsekvenser for vores liv og økonomi har understreget betydningen af digitalisering på alle områder af EU's økonomi og samfund. Nye teknologier har holdt vores virksomheder og offentlige tjenester kørende og sikret, at handelen har kunnet fortsætte. Disse teknologier har bidraget til at sikre, at vi alle har kunnet forblive forbundet, kunnet telearbejde og været i stand til at støtte vores børns læring.
På lang sigt vil dette sandsynligvis udløse permanente og strukturelle ændringer i samfundslivet og det økonomiske liv: mere telearbejde, e-læring, e-handel og e-forvaltning. Dette understreger det potentiale, der ligger i at udvikle et universelt anerkendt elektronisk identitetskort — en offentlig elektronisk identitet — med henblik på at muliggøre enkel, pålidelig og sikker adgang til grænseoverskridende digitale offentlige tjenester.
Fire elementer vil være afgørende for en digital genopretning, som vil bidrage til at sætte gang i konkurrencedygtig innovation og give brugerne et større udvalg.
For det første bliver vi nødt til at investere i mere og bedre konnektivitet. En hurtig udbredelse af 5G vil have afsmittende virkninger på hele det digitale samfund og øge Europas strategiske autonomi. Dette vil støtte den bredere indsats for at opbygge infrastruktur, der kan håndtere nye og fremtidige processer og applikationer. Det vil også tilvejebringe den nødvendige båndbredde til områder som sundhed, uddannelse, transport, logistik og medier, som er afgørende for vores modstandsdygtighed, konkurrenceevne og økonomiske genopretning.
For det andet får vi behov for en stærkere industriel og teknologisk tilstedeværelse i strategiske dele af den digitale forsyningskæde. Ligesom det er blevet klart, hvor vigtig konnektivitet og digitale teknologier er, bliver vi også mindet om teknologiens betydning. Dette bekræfter på ny behovet for, at Europa teknologisk set er fuldstændig uafhængigt på alle centrale områder, og samtidig holder gang i åben handel og innovationsflow.
På dette grundlag vil genopretningsinvesteringerne blive kanaliseret i retning af strategiske digitale kapaciteter, herunder kunstig intelligens, cybersikkerhed, sikker kommunikation, data- og cloudinfrastruktur, 5G- og 6G-netværk, supercomputere, kvanteteknologi og blockchain. Dette vil være en prioritet i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU og den strategiske investeringsfacilitet. Investeringsretningslinjerne for det nye solvensstøtteinstrument vil også afspejle behovet for at prioritere digitale investeringer. Dette vil også bidrage til at bygge bro over Europas digitale kløft, som er blevet endnu tydeligere under krisen.
For det tredje skal vi opbygge en ægte dataøkonomi som drivkraft for innovation og jobskabelse. Data giver virksomhederne mulighed for at udvikle produkter og tjenester. For at få mest muligt ud af dette har vi brug for fælles europæiske dataområder i nøglesektorer og på nøgleområder, bl.a. til støtte for den europæiske industri, gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, sundhed, mobilitet og offentlig forvaltning.
For at realisere dette vil Kommissionen fremlægge lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende dataudveksling og -forvaltning med henblik på at bidrage til at etablere de rette strukturer til at håndtere dataudveksling på tværs af medlemsstater og sektorer, tackle hindringer for digital handel og gøre Europa i stand til at konkurrere i det 21. århundredes globale økonomi. Dette vil lette etableringen af fælles dataområder og styrke forvaltningen på områder som dataportabilitet og -adgang. Dette vil blive efterfulgt af en dataretsakt, som vil skabe betingelserne for bedre adgang til og kontrol med industrielle data. Kommissionen vil også foreslå, at offentlige datasæt af stor værdi gøres tilgængelige for almenvellet via mere åben adgang for forskere, innovatører og SMV'er.
Det fjerde element er behovet for et mere retfærdigt og ukompliceret erhvervsmiljø. Den langvarige nedlukning har fremmet internethandel og onlineforretningsmodeller. Denne tendens vil kun accelerere i de kommende måneder og år, idet flere virksomheder vil overgå til at drive forretning via digitale platforme. Onlinemiljøet er imidlertid på nuværende tidspunkt domineret af en række store platforme. Deres position — og deres mere omfattende adgang til vigtige dataressourcer — har indflydelse på mindre europæiske virksomheders mulighed for at starte op, opskalere eller få mest muligt ud af det indre marked.
Disse spørgsmål skal adresseres, hvis Europa skal have mest muligt ud af den digitale genopretning. I denne ånd vil et af formålene med den nye retsakt om digitale tjenester være at forbedre den retlige ramme for digitale tjenester og indføre klare regler for onlineplatforme. Den vil skabe større sikkerhed for forbrugerne online, forebygge platformes misbrug af markedsstyrke og sikre en retfærdig markedsplads med lige muligheder for mindre virksomheder.
Vi skal også fokusere på at mindske administrative byrder og gøre det lettere for virksomheder, navnlig SMV'er, at anvende digitale værktøjer såsom elektronisk signatur. Disse virksomheder har brug for støtte til at få lettere adgang til data og mindske bureaukratiet gennem digitale løsninger, f.eks. i forbindelse med kontrakter. Anvendelsen af kvikskranker og forenkling af administrative procedurer på internettet bør fremmes.
Digitalisering af offentlige udbud, bl.a. gennem udvikling af nationale e-indkøbssystemer og -platforme, vil blive prioriteret. Dette vil blive understøttet af en fuldstændig gennemførelse af den fælles digitale portal og pakken om selskabsret, som har til formål at fremme virksomheders digitalisering og mobilitet.
I de seneste uger har vi også været vidne til en ekstraordinær stigning i antallet af ondsindede angreb fra flere kilder, der forsøger at udnytte den turbulens, som pandemien har forårsaget, til kriminelle eller geopolitiske formål. En forbedring af de retshåndhævende myndigheders digitale kapacitet vil bevare deres evne til at beskytte borgerne effektivt. Digitaliseringen af retssystemerne kan forbedre adgangen til domstolene og erhvervsmiljøets drift.
I forbindelse med en ny strategi for cybersikkerhed vil det blive undersøgt, hvordan samarbejde, viden og kapacitet på EU-plan kan fremmes. Det vil også hjælpe Europa med at styrke sin industrielle kapacitet og sine partnerskaber og fremme etablering af SMV'er på området. Strategien vil ledsage revisionen af direktivet om net- og informationssikkerhed og et forslag om yderligere foranstaltninger vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur. Sammen med det igangværende arbejde vedrørende cybersikkerhed som en del af EU's sikkerhedsunion vil dette øge kapaciteten i medlemsstaterne og styrke EU's overordnede cybersikkerhed.
4.3.En retfærdig og inklusiv genopretning
Denne krise er en menneskelig tragedie. Europa må gøre, hvad der skal til, for at sikre, at det, der startede som en pandemi og blev til en økonomisk krise, ikke udvikler sig til en helstøbt social krise. Millioner af mennesker i EU har enten mistet deres job eller er underlagt arbejdsfordelingsordninger, og yderligere millioner kan på grund af den høje usikkerhed være i fare for at ende samme sted.
Kernen i vores indsats vil bestå af støtte, så folk kan forblive i arbejde, og skabelse af nye job. På kort sigt vil det nye instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) tilvejebringe 100 mia. EUR, som skal bidrage til, at arbejdstagerne kan beholde deres indtægt, og sikre, at virksomhederne kan holde sig oven vande og beholde deres personale. Kommissionen vil bygge videre på dette og på erfaringerne med nyligt oprettede arbejdsfordelingsordninger i mange medlemsstater, når den på et senere tidspunkt fremlægger sit forslag om et permanent instrument.
Det nye solvensstøtteinstrument vil bidrage til at holde virksomhederne i drift og folk i arbejde. Den Europæiske Investeringsbanks nye paneuropæiske garantifond vil kunne støtte SMV'er, der beskæftiger omkring to tredjedele af EU's arbejdsstyrke. De regioner, der er mest berørt af krisen, vil kunne få hurtig og fleksibel støtte via det nye REACT-EU-initiativ. På mellemlang til lang sigt vil bestræbelserne på at genskabe et fuldt fungerende indre marked samt de investeringer, der foretages gennem Next Generation EU, skabe nye job i hele økonomien, navnlig i forbindelse med den grønne og digitale omstilling.
Alt dette afspejler behovet for, at opsvinget bliver retfærdigt og inklusivt. De forskelle og uligheder, der enten opstår eller forværres under krisen, skal adresseres og den territoriale sammenhængskraft fremmes. Udgangspunktet er solidaritet: mellem mennesker, generationer, regioner og lande. Dette er nødt til at foregå i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interessenter. I vores opnåelse heraf vil vi fortsat tage udgangspunkt i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
EU vil sikre, at ligestilling udgør et centralt element i genopretningen. Et velstående og socialt Europa er afhængigt af os alle, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Dette er særlig vigtigt i en krise, som har haft uforholdsmæssigt stor indvirkning på en række samfundsgrupper.
Det er afgørende for genopretningen, at alle arbejdstagere i EU tjener nok til et anstændigt liv. Hvis de fastsættes på et passende niveau, hjælper rimelige mindstelønninger sårbare arbejdstagere med at opbygge en finansiel buffer i gode tider og begrænser indkomstnedgangen i dårlige tider. Da kvinder er både overrepræsenteret og underbetalt i mange stillinger i forreste linje, bliver behovet for at lukke løngabet mellem mænd og kvinder, bl.a. gennem obligatoriske løngennemsigtighedstiltag, så meget desto vigtigere.
Bedre støtte til ungdomsbeskæftigelse vil hjælpe unge med at komme i arbejde eller uddannelse, og en stærk social økonomi kan give enestående muligheder for at hjælpe de mest sårbare med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Virusset har også været særlig smertefuld for de ældre, der rammes hårdest af virussen, og som er de mest isolerede i deres hjem. Kommissionens kommende arbejde vedrørende aldring og personer med handicap vil tage hensyn til erfaringerne fra krisen. I den anden ende af skalaen er vi også nødt til at afbøde krisens indvirkning på børn. For at sikre, at alle børn har adgang til basale sundhedsydelser, vil Kommissionen i 2021 stille forslag om den europæiske børnegaranti.
Alle vil få gavn af Europas genopretning, og alle skal bidrage til at realisere den. For at sikre, at solidaritet og retfærdighed er en central del af genopretningen, vil Kommissionen intensivere bekæmpelsen af skattesvig og anden urimelig praksis. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at generere de skatteindtægter, der er nødvendige for at tackle den nuværende krises store udfordringer. Et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag ville give virksomhederne et fælles regelsæt til beregning af deres selskabsskattegrundlag i EU. Skattemæssige forenklinger kan forbedre erhvervsklimaet og bidrage til økonomisk vækst.
Krisen er en test af vores sociale beskyttelsessystemer, og de nødvendige investeringer skal udfylde de huller i dækningen, der er blevet synlige under krisen, f.eks. for de selvstændige. Dette var navnlig tilfældet for arbejdstagere på onlineplatforme, som i mange tilfælde falder uden for EU's arbejdslovgivning og derfor har behov for rimelige arbejdsforhold og tilstrækkelig social beskyttelse.
Når Europa påbegynder sin rejse i retning af økonomier og samfund, som er grønnere, digitale og mere modstandsdygtige, bliver behovet for at forbedre og tilpasse færdigheder, viden og knowhow så meget desto vigtigere. Krisen har også vist, hvor vigtige digitale færdigheder er for børn, studerende, lærere og alle os andre, når vi skal kommunikere og arbejde. Kommissionen vil fremlægge en dagsorden for færdigheder i Europa og en ajourført handlingsplan for digital uddannelse.
Nedlukningen af samfundet viste sig, i lyset af tegn på en væsentlig stigning i antallet af sager, også at være en periode præget af frygt og lidelser for ofre for vold og misbrug i hjemmet. EU vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold, støtte og beskytte ofrene for sådanne forbrydelser og drage gerningsmændene til ansvar for deres misbrug. I strategien for ofres rettigheder vil der navnlig blive lagt vægt på de særlige behov hos ofre for kønsbaseret vold.
5.Opbygning af en mere modstandsdygtig Union og et mere modstandsdygtigt indre marked
Pandemien har været med til at bekræfte vores økonomiers indbyrdes afhængighed og vigtigheden af et fuldt fungerende indre marked. Medlemsstaterne har delt fordelene ved det indre marked med hinanden i næsten tredive år, og for nogle udgør handelen inden for EU mere end 70 % af eksporten. Vores industrielle økosystemer er i stigende grad integreret og forbundet. Forskning, ingeniørarbejde, fremstilling, montage og servicering foregår ofte i forskellige dele af Europa og giver virksomhederne mulighed for at være mere konkurrencedygtige og fokusere på det, de er bedst til. Dette er netop, hvad der er behov for til Europas genopretning.
Krisen har også opløst dele af vores produktionsapparat og påvirket centrale forsyningskæder. Denne produktionsforstyrrelse og nedgang i efterspørgslen i én medlemsstat vil få væsentlige konsekvenser i andre. Hvis der ikke tages hånd herom, kan dette føre til lukninger og tab af arbejdspladser og i sidste ende hæmme vores konkurrenceevne og genopretningshastigheden i andre medlemsstater. I betragtning af denne udfordrings omfang og karakter kan svaret kun være europæisk.
Dette begynder med, at vi sikrer, at vores indre marked fungerer korrekt igen. Tre ud af de fire friheder blev hårdt ramt af pandemien: personer, varer og tjenesteydelser. Efter en række indledende problemer hjalp den beslutsomme indsats for at sikre den frie bevægelighed for varer vores købmandsbutikker med at forblive åbne og mange af vores fabrikker med at køre videre. Den frie bevægelighed for personer var afgørende for at give arbejdstagere inden for transport, sæsonarbejde og andre områder mulighed for at holde forsyningskæderne kørende.
Disse foranstaltninger bidrog til at sikre en grundlæggende driftskontinuitet, men genopretningen betyder, at alle fire friheder skal genoprettes fuldt ud. Vi skal fortsætte med at mindske vores lovgivningsmæssige byrde ved at forenkle vores regler for det indre marked og sikre, at de håndhæves og gennemføres fuldt ud. Den nye taskforce for håndhævelse af reglerne for det indre marked vil spille en afgørende rolle med hensyn til indkredsning og håndtering af de hindringer, der opstår som følge af ukorrekt anvendelse eller håndhævelse. Taskforcen vil sikre fuld gennemførelse af handlingsplanen for håndhævelse af reglerne for det indre marked, der blev vedtaget i marts.
For at sikre lige konkurrencevilkår og sørge for, at det indre marked fungerer, foreslår Kommissionen et nyt instrument, et solvensstøtteinstrument, der skal yde støtte til sunde virksomheder, som nu er i fare på grund af den økonomiske nedlukning. Disse virksomheder bør støttes med lettere og hurtigere adgang til finansiering. Dette understreger vigtigheden af at fuldføre kapitalmarkedsunionen og bankunionen, som er centrale elementer i uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union. Disse vil bidrage til at skabe økonomisk og finansiel stabilitet i løbet af hele genopretningsprocessen og styrke vores modstandsdygtighed over for fremtidige chok. Kommissionen vil også drage sine konklusioner om revisionen af den økonomiske forvaltning efter krisen.
Krisen har også testet EU's konkurrenceregler, som hurtigt blev tilpasset, så der kunne ydes helt nødvendig national støtte i form af statsstøtte. Samtidig er det vigtigt, at denne midlertidige fleksibilitet ikke på lang sigt fører til fragmentering af det indre marked. EU's konkurrencepolitik er afgørende for sikring af lige konkurrencevilkår i nutidens økonomi, fremme af innovation og flere valgmuligheder til forbrugerne. Den får det bedste ud af vores virksomheder og sætter dem i stand til at forblive konkurrencedygtige på verdensplan. Når Europa drager ud på sin genopretningsrejse og sætter skub i de to omstillinger, bør vi sikre, at konkurrencereglerne fortsat passer til nutidens verden. Med henblik på at realisere dette er Kommissionen nu i færd med at gennemgå EU's konkurrenceregler.
Krisen har også afsløret en række sårbarheder og en væsentlig stigning i visse former for kriminalitet såsom cyberkriminalitet. Dette viser, at det er nødvendigt at styrke EU's sikkerhedsunion. Som en del heraf vil strategien for EU's sikkerhedsunion adressere disse udfordringer og bygge videre på arbejdet hen imod et indre marked og samfund, som er sikre.
Krisen har også lagt et alvorligt pres på medlemsstaternes asylsystemer og på grænseforvaltningen i Den Europæiske Union. Den nye pagt om migration og asyl vil søge at gøre EU's forvaltning af asyl, migration og grænser mere effektiv, retfærdig og fleksibel nok til at reagere på kriser.
5.1.Åben strategisk uafhængighed og stærke værdikæder
Krisen har også afdækket en række områder, hvor der behov for et mere modstandsdygtigt Europa, der kan forebygge, beskytte mod og modstå fremtidige chok. Vi vil altid gå ind for åben og fair handel, men vi skal også være opmærksom på behovet for mindsket afhængighed og styrket forsyningssikkerhed, navnlig for så vidt angår lægemiddelstoffer og råstoffer.
Det forudsætter, at Europa fokuserer på at øge sin strategiske uafhængighed, sin økonomiske sikkerhed og sit potentiale for jobskabelse. Kommissionen foreslår en ny strategisk investeringsfacilitet, der skal støtte grænseoverskridende investeringer med henblik på at medvirke til at styrke og opbygge europæiske strategiske værdikæder. Den vil tilskynde til europæisk industrielt og erhvervsmæssigt lederskab i en række centrale økosystemer, især dem der er knyttet til den grønne og den digitale omstilling. Det vil styrke det indre marked, understøtte EU's nye industristrategi 4 og bidrage til en mere cirkulær økonomi.
En ny lægemiddelstrategi skal afbøde de risici, som krisen har afdækket, og som hæmmer Europas strategiske uafhængighed, og desuden understøtte opbygningen i Europa af yderligere fremstillings- og produktionskapacitet på lægemiddelområdet.
Med omstillingen til klimaneutralitet risikerer afhængigheden af tilgængelige fossile brændstoffer at blive afløst af afhængighed af andre ikke-energiråstoffer. Den globale konkurrence om disse stoffer bliver stadig mere intens. Affaldsforebyggelse, fremme af genanvendelse og øget brug af sekundære råstoffer vil bidrage til at mindske denne afhængighed. Nye investeringer i genanvendelse vil medvirke til at tilvejebringe strategiske sekundære råstoffer. I en ny handlingsplan for kritiske råvarer vil der også blive set nærmere på, hvordan der kan ske en bæredygtig styrkelse af vigtige markeder for e-mobilitet, batterier, vedvarende energi, lægemidler, luft- og rumfart, forsvar og digitale applikationer. Dette vil blive understøttet af en fuldstændig gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi.
Den globale handel og dens integrerede værdikæder vil fortsat være en vigtig vækstmotor og afgørende for Europas genopretning. Med dette for øje vil Europa følge en model for åben strategisk uafhængighed. Dette vil indebære, at der udformes et nyt system for global økonomisk styring og udvikling af gensidigt fordelagtige bilaterale forbindelser, samtidig med at vi beskytter os mod illoyal og urimelig praksis. Det vil også hjælpe os til at diversificere og konsolidere de globale forsyningskæder og dermed beskytte os mod fremtidige kriser samt vil medvirke til at styrke euroens internationale rolle. I denne ånd vil EU foretage en gennemgang af sin handelspolitik for at sikre kontinuerlige strømme af varer og tjenester i hele verden og reformere Verdenshandelsorganisationen.
Samtidig skal EU også beskytte sine strategiske aktiver, infrastrukturer og teknologier mod direkte udenlandske investeringer, der kan true sikkerheden eller den offentlige orden, gennem en stærkere mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer. Under krisen har statsstøtte fra tredjelande haft potentiale til at gøre konkurrencevilkårene i det indre marked mere ulige. Det vil der blive taget fat på i Kommissionens kommende hvidbog om et instrument vedrørende udenlandske subsidier. Det er også vigtigt hurtigt at nå til enighed om det foreslåede instrument for internationale offentlige udbud for at styrke EU's evne til at forhandle gensidighed og markedsåbning med sine partnere.
Hvis der fortsat er forskelle i, hvor store klimaambitionerne er rundt om i verden, vil Kommissionen i 2021 og i fuld overensstemmelse med WTO's regler foreslå en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at reducere risikoen for kulstoflækage. Den vil udgøre en ny egen indtægt for EU-budgettet og bidrage til den fremtidige tilbagebetaling af midler, der er rejst til Next Generation EU.
5.2.Stærkere folkesundhedskoordinering og bedre krisestyring
Den folkesundhedskrise, som Den Europæiske Union i øjeblikket gennemlever, har vist, hvor stærkt, dygtigt og modigt europæisk sundhedspersonale er. Men vores offentlige sundhedssystemer, som fortsat er nogle af verdens bedste og mest tilgængelige, er kommet under hårdt pres. Og medlemsstaternes koordinering af sundhedsspørgsmål blev også sat på prøve umiddelbart efter krisens start.
Med dette for øje og for at forbedre det fælles beredskab i forbindelse med fremtidige sundhedskriser foreslår Kommissionen at styrke Det Europæiske Lægemiddelagenturs overvågning af produktion og forsyning af livsvigtige lægemidler i EU med henblik på at undgå mangelsituationer. Den vil også tildele Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) en større rolle i koordineringen af overvågningen, beredskabet og indsatsen i forbindelse med sundhedskriser.
EU's lovgivningsmæssige rammer for sundhed bør også styrkes, og anvendelsen af fælles udbudsprocedurer ved indkøb af lægemidler og medicinsk udstyr øges. Dermed tages der ved lære af krisen, og der startes med indkøb af vacciner på kort sigt. Vi vil også foreslå, at der etableres et europæisk sundhedsdataområde for at fremme udvekslingen af sundhedsdata og understøtte forskningen under fuld overholdelse af lovgivningen om databeskyttelse.
Mere modstandsdygtige sundhedssystemer forudsætter tilstrækkelige investeringer og finansiel støtte, der står mål med den afgørende funktion, de varetager. I dag stiller Kommissionen forslag om et selvstændigt EU4Health-program, der skal støtte medlemsstaternes og EU's kapacitetsopbygning og beredskab med henblik på fremtidige sundhedskriser. Den vil bidrage til en langsigtet vision for velfungerende og modstandsdygtige offentlige sundhedssystemer, navnlig ved at investere i sygdomsforebyggelse og -observation og ved at forbedre adgangen til sundhedspleje, diagnosticering og behandling.
Forskning og innovation bliver helt afgørende for at øge vores viden om sygdomme, behandlinger og vacciner og styrke vores uafhængighed og lederskab i værdikæderne. Derfor foreslår Kommissionen som led i næste langsigtede budget at styrke Horisont Europa for at støtte forskning og innovation på sundhedsområdet, udvide kliniske forsøg, forbedre adgangen til forskningsinfrastruktur og bidrage til at forankre den politiske proces videnskabeligt.
Den nuværende krise har også understreget behovet for koordinering og kriseberedskab på EU-niveau. Selv om der efter en langsom start kom gang i koordineringen mellem medlemsstaterne, er der behov for at tage ved lære af krisen. Det indebærer, at der skal etableres stærkere kriseberedskab og krisestyring med henblik på fremtidige scenarier.
Kommissionen foreslår i dag at styrke rescEU for at opbygge permanent kapacitet til at håndtere alle former for krisesituationer. Dermed styrkes rescEU's kapacitet til at investere i beredskabsinfrastruktur, transportkapacitet og nødhjælpshold. Det vil skabe en reserve på EU-plan af vigtige forsyninger og udstyr, der kan sættes ind i større krisesituationer, når der indtræffer større kriser.
En anden lektie er behovet for en hurtig, fleksibel og koordineret EU-krisereaktion. Det er i denne ånd, at Kommissionen foreslår at styrke sine kriseredskaber og gøre dem mere fleksible, så ressourcerne kan anvendes hurtigt og i større omfang, når der er behov for det. De omfatter Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Solidaritets- og nødhjælpsreserven styrkes desuden betydeligt med henblik på at muliggøre hurtig krisereaktion både i og uden for EU.
6.Genopretning på grundlag af EU's værdier og grundlæggende rettigheder
Krisen sætter europæisk levevis på prøve. For at redde liv har vi fået indskrænket nogle af vores frihedsrettigheder. Væsentlige elementer, der får vores samfund til at fungere, er midlertidigt sat ud af kraft. Vores demokratiske modstandsdygtighed er blevet sat på prøve. Europa må imidlertid aldrig gå på kompromis med sine værdier. Genopretningen skal bygge på grundlæggende rettigheder og fuld respekt for retsstatsprincippet.
Da medlemsstaterne blev ramt af krisen, måtte de alle træffe kriseforanstaltninger. Kommissionen har fra starten gjort det klart, at kriseforanstaltningerne skulle være strengt forholdsmæssigt afpassede og afgrænsede med hensyn til varighed og art. Alle sådanne foranstaltninger skal underkastes regelmæssig kontrol, og alle rettigheder skal fuldt ud respekteres.
Krisen har også afdækket en række sårbare punkter i retsstaten. De spænder fra pressede retssystemer til institutionelle kontrolmekanismers meget forskellige evne til fungere effektivt. Medierne og civilsamfundet stod over for nye hindringer for, at de kunne spille deres rolle i den demokratiske debat. Kommissionens årlige retsstatsrapport vil se nærmere på dette i alle medlemsstaterne. Kommissionens forslag til forordning om beskyttelse af EU's budget mod generelle mangler for så vidt angår retsstatsprincippet vil også blive et centralt element.
Krisen har også sat fokus på trusler mod vores demokrati. Den medførte en ny "infodemi" med forsøg på manipulation i det offentlige rum og udbredelse af falske budskaber, propaganda og hadefulde ytringer. Samtidig med at Kommissionen værner om ytringsfriheden og støtter medierne, vil den tage fat på de mest akutte desinformationsudfordringer i forbindelse med pandemien, og den vil også anvende den europæiske handlingsplan for demokrati til at tage ved lære og opbygge fremtidig modstandsdygtighed.
Alt dette afspejler et endnu vigtigere behov for at styrke og pleje vores demokrati. Her er udgangspunktet at give folk større indflydelse på deres fremtid. Gennem konferencen om Europas fremtid bør borgerne spille en fremtrædende og aktiv rolle i fastlæggelsen af vores prioriteter og vores ambitionsniveau for opbygningen af et mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og fair Europa.
7.Et stærkere Europa i verden
Pandemien og den økonomiske krise vil omdefinere den måde, hvorpå globale magter og partnere interagerer. Truslen om mulig nedbrydning og fragmentering af verdensordenen er steget markant. Samtidig skaber et virus, der ikke kender til grænser, en fælles udfordring og udgør et stærkt og påtrængende argument for styrket multilateralisme og en regelbaseret verdensorden. Mere end nogensinde kræver globale udfordringer internationalt samarbejde og fælles løsninger.
Båndene mellem os har brug for stadig vedligeholdelse for at tilpasse sig den nye virkelighed og imødegå ødelæggende udviklingstendenser i det 21. århundrede. Verden skal undgå et globalt magtspil om at hævde sig på bekostning af de andre. Den bør fokusere på, hvad der kan gøres i fællesskab, fra sikkerhed til klima og miljø, fra bekæmpelse af ulighed til styrkelse af international handel og internationale institutioner.
EU står i spidsen for den globale indsats og arbejder tæt sammen med De Forenede Nationer (herunder Verdenssundhedsorganisationen og Den Internationale Arbejdsorganisation), G20, G7, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken. I den forbindelse skal EU og dets medlemsstater udnytte deres fælles styrke på verdensscenen.
I denne ånd var Kommissionen vært for en donorkonference med henblik på at rejse 7,5 mia. EUR til udvikling af vacciner, behandlinger og redskaber som et globalt fælles gode. Alle fremtidige vacciner skal produceres af verden, for hele verden og være økonomisk overkommelige og tilgængelige for alle.
På længere sigt vil EU kun komme rigtigt på fode igen, hvis vores partnere rundt om i verden også gør. Derfor er det i EU's interesse at investere i bæredygtig global genopretning. Det vil kræve en massiv og koordineret indsats på grundlag af international solidaritet, åbenhed og lederskab. EU vil som førende økonomisk magt og verdens største donor af international bistand altid være åben og parat til at støtte sine partnere. Det illustreres af de over 23 mia. EUR, som Team Europe har rejst til støtte for partnerlande og internationale organisationer for at afbøde krisens humanitære, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser.
EU har støttet sine partnere og naboer under hele krisen og er parat til at gøre mere. For at bidrage hertil foreslår Kommissionen nu at styrke instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, så det bliver på ca. 86 mia. EUR. Et stærkere instrument for humanitær bistand vil sikre, at Europa kan udvise håndgribelig solidaritet med dem, der har størst behov. For at støtte vores partnere på Vestbalkan foreslår Kommissionen at øge førtiltrædelsesbistanden til 12,9 mia. EUR.
Nu da krisen yderligere har øget de geostrategiske spændinger, må europæerne tage et større ansvar for deres egen sikkerhed. EU skal i samarbejde med sine partnere yderligere styrke sin rolle som garant for sikkerhed og stabiliserende element i verdensordenen. Med henblik herpå vil EU fortsat værne om multilateralismen og mere effektivt fremme sine økonomiske og strategiske interesser. EU skal også styrke sin teknologiske uafhængighed og sit samarbejde om udvikling af forsvarskapacitet.
8.Konklusion — Et vigtigt øjeblik for Europa
Vi står i vigtigt øjeblik for Europa. Vores vilje til at handle skal stå mål med de udfordringer, vi står over for. En national indsats alene er ikke tilstrækkelig — Europa har unikke forudsætninger for at kunne investere i fælles genopretning og en bedre fremtid for de kommende generationer.
Det er vores generations vigtigste opgave. Vores investeringer gennem Next Generation EU vil ikke blot medvirke til at sætte gang i økonomierne og understøtte arbejdstagere, virksomheder og regioner i den nuværende situation. Der er også tale om en investering i fremtiden, der gør os mere modstandsdygtige, så vi er stærkere og har bevæget os fremad, når vi kommer ud på den anden side. Vi vil fremskynde den grønne og den digitale omstilling og sørge for, at borgerne står i centrum for genopretningen.
Europa-Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Rådet til at behandle forslagene hurtigt for at nå frem til politisk enighed på Det Europæiske Råds møde. Hvis der hurtigt tages en beslutning, kan midlerne stilles til rådighed med det samme og anvendes på de mest presserende områder.
Kommissionen vil derefter arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om at nå til enighed om den fremtidige langsigtede ramme og de tilhørende sektorspecifikke programmer. Hvis dette arbejde tilendebringes i begyndelsen af efteråret, kan det nye langsigtede budget være operationelt og dermed være drivkraften bag Europas genopretning fra den 1. januar 2021.
Europas genopretning og skabelsen af en bedre fremtid for næste generation bliver ikke let og kan ikke foretages på egen hånd. Det kræver politisk vilje og mod og opbakning fra hele samfundet. Dette er et fælles gode til gavn for vores fælles fremtid.