EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.7.2020
COM(2020) 277 final
2020/0132(NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om en bro til job - styrkelse af ungdomsgarantien
og
erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti
{SWD(2020) 124 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Forslaget til Rådets henstilling om en bro til job - styrkelse af ungdomsgarantien er et svar på et politisk tilsagn fra Kommissionens formand Ursula von der Leyen og blev bebudet i meddelelsen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" af 14. januar 2020 1 . Det er et vigtigt bidrag til den igangværende gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, der styrker princip 4 "aktiv støtte til beskæftigelse". Det er en del af en række foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået med henblik på at fremme ungdomsbeskæftigelsen, og som blev præsenteret i meddelelsen "Støtte til ungdomsbeskæftigelse: En bro til job for den næste generation" 2 .
Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti blev vedtaget i 2013 som reaktion på den seneste økonomiske krise og den deraf følgende ungdomsarbejdsløshed (blandt de 15-24-årige), der steg til et meget højt niveau på 24,4 % i EU i gennemsnit og over 50 % i visse medlemsstater. Ud over, at der var unge arbejdsløse, var 6,5 millioner unge (i alderen 15-24 år) hverken i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse.
Syv år efter lanceringen er ungdomsgarantien blevet en realitet i hele EU, men der er stadig udfordringer. Hvert år modtager mere end 3,5 mio. unge et ungdomsgarantitilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, lærlingeuddannelse eller praktikophold. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet 2014-2020 (i alt næsten 9 mia. EUR i EU-bidrag 3 ) har sammen med yderligere investeringer fra Den Europæiske Socialfond været en vigtig finansiel EU-ressource til støtte for gennemførelsen. Andelen af unge arbejdsløse og unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, er faldet betydeligt. Før covid-19-krisen faldt ungdomsarbejdsløsheden (15-24) til 14,9 % i gennemsnit i forhold til toppunktet på 24,4 % i 2013. Den forbedrede makroøkonomiske kontekst har helt sikkert spillet en rolle, men en nylig undersøgelse tyder på, at ungdomsgarantien kombineret med EU-midler har skabt muligheder for unge og har udløst strukturreformer i de offentlige arbejdsformidlinger og uddannelsessystemerne i medlemsstaterne 4 .
Covid-19-pandemien og dens økonomiske virkninger vil imidlertid bringe denne positive udvikling i fare. Ifølge Kommissionens økonomiske prognose fra foråret 2020 vil EU's økonomi skrumpe med 7,4 % i 2020, den dybeste recession i EU's historie, og de unge, der kommer ind i arbejdsstyrken nu, vil have sværere ved at sikre sig deres første job 5 . Tidligere kriser viser, at det er de unge, der rammes hårdest. De er sædvanligvis de første, der bliver afskediget. De arbejder oftere i den uformelle økonomi eller i ikke-standardiserede beskæftigelsesformer med ingen eller kun ringe social beskyttelse. De er overrepræsenteret i sektorer, som er hærget af pandemien (f.eks. turisme, hotel- og restaurationsvirksomhed, sæsonarbejde i landbruget, engros- og detailhandel, hvor også kvinder er overrepræsenteret), og hvor fjernarbejde ofte ikke er en mulighed. Desuden lider nogle af dem stadig under den tidligere økonomiske recession og risikerer nu igen at blive ramt af en verdensomspændende økonomisk krise.
Det er derfor vigtigt at styrke ungdomsgarantien på netop dette tidspunkt for at bidrage til at afbøde virkningerne af covid-19-krisen og forhindre endnu en ungdomsarbejdsløshedskrise. Forslaget bygger på erfaringerne fra og læren af syv år med gennemførelse af ungdomsgarantien fra 2013 og inddrager de skiftende vilkår på arbejdsmarkedet samt den dobbelte digitale og grønne omstilling.
Læren er bl.a., at ungdomsgarantien skal nå ud til en bredere målgruppe og skal være mere inkluderende. De samlede resultater for EU viser, at ungdomsgarantiordningerne alt i alt endnu ikke når ud til et flertal af de unge, der ikke kommer i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og for mange af dem, der bliver registreret, tager det længere tid end de forudsete fire måneder, før de kan begynde i deres tilbud. For mange kæmper stadig med at få det til at løbe rundt eller støder på barrierer for beskæftigelsesegnetheden. Mange unge, ofte fra en ringe socioøkonomisk baggrund, har ikke adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af god kvalitet eller støder på barrierer i deres overgang fra skole til arbejde. Beskæftigelsesgevinsterne er ikke ligeligt fordelt blandt medlemsstater og regioner 6 , og visse grupper af unge er uforholdsmæssigt dårligt stillet (f.eks. personer med beskedne kvalifikationer, der bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder 7 , unge, der har et handicap, har migrantbaggrund eller tilhører racemæssige eller etniske minoriteter som f.eks. romaer) 8 .
Andelen af unge arbejdsløse faldt i gennemsnit indtil begyndelsen af 2020, mens andelen af ikke-aktive unge forblev stabil eller endda steg i de fleste medlemsstater. I modsætning til arbejdsløse unge er ikke-aktive unge ikke engang arbejdssøgende, f.eks. på grund af deres egen sygdom eller eller på grund af de barrierer, som unge med handicap står over for, deres omsorgsansvar for børn eller plejekrævende voksne eller andre personlige eller familiemæssige forpligtelser.
Forskellen mellem kønnene blandt unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, er imidlertid blevet noget større i disse år. I gennemsnit i EU var forskellen 3,2 procentpoint i 2013 og 3,8 procentpoint i 2019 9 . Ikke-aktivitet er også mere udbredt blandt unge kvinder, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse 10 . Kønsaspektet vil derfor blive styrket. Særlige oplysnings- og kommunikationskampagner kan bekæmpe kønsstereotyper i en ung alder og tilskynde unge kvinder til at overveje et bredere udvalg af uddannelsesforløb og erhverv. Unge kvinder kan støttes, så det gennem rådgivning, vejledning og mentorordninger sikres, at de ikke blot forstår deres potentiale, men også deres rettigheder. Dette indbefatter støtte og italesættelse af kønsstereotyper i uddannelses- og karrierevalg. I denne forbindelse understøttes den forberedende fase også af henvisninger til partnere, der leverer supplerende sociale ydelser som børnepasning, sundhedspleje og psykologisk støtte.
Unge med handicap har en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end dem uden handicap, og beskæftigelsesgabet i forhold til unge uden handicap er stigende 11 . Inklusiv uddannelse, sikring af tilgængelighed og tilpasninger i rimeligt omfang og bekæmpelse af stereotyper om handicap på arbejdspladsen kan fremme deltagelsen af unge med handicap på arbejdsmarkedet.
Europas demografi er under forandring. På grund af aldringen oplever mange landdistrikter i Europa en nedgang i deres befolkningstal. Selv om den dobbelte omstilling kan skabe muligheder, vil dette ikke ske automatisk, og de kan ikke i sig selv være nok til at bygge bro over kløften mellem unge i landdistrikterne og deres jævnaldrende i byerne. Unge, der bor i landdistrikter og/eller fjerntliggende områder, især dem, der allerede er dårligt stillet på andre fronter, har brug for målrettet støtte, og infrastrukturen og adgangen til tjenester i disse områder bør forbedres. Disse foranstaltninger vil skabe muligheder i disse områder og bidrage til at undgå hjerneflugt og yderligere befolkningsnedgang. Samtidig står unge i dårligt stillede byområder fortsat over for særlige hindringer for deres integration på arbejdsmarkedet 12 .
Hertil kommer, at jobmarkedet er under forandring. Igangværende udviklingstendenser som automatisering og digitalisering af produktion og tjenesteydelser fortsætter med at omforme jobmarkederne. Jobskift bliver mere og mere hyppige, og mange unge skifter mellem beskæftigelse og arbejdsløshed eller ikke-aktivitet eller er fanget i usikre ikke standardiserede beskæftigelsesformer. Unge er navnlig overrepræsenterede i atypiske job såsom platformsarbejde eller "gig"-arbejde, som måske ikke giver adgang til tilstrækkelig social beskyttelse. Desuden risikerer unge i højere grad end andre at miste deres job til automatisering, da begynderjob har en tendens til at indeholde en større forholdsmæssig andel af automatiserbare opgaver.
Hertil kommer, at den bredere dobbelte omstilling til en mere digital og grønnere økonomi vil give nye muligheder, da der sandsynligvis vil blive skabt job i disse sektorer. Dette kræver dog, at unge har de rette færdigheder til at tilpasse sig udviklingen i jobkravene. Digitale færdigheder, færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling, ligesom bløde færdigheder som f.eks. færdigheder inden for iværksættervirksomhed og karriereplanlægning forventes at vokse i betydning. Investering nu i unge europæeres menneskelige kapital vil bidrage til at fremtidssikre Europas sociale markedsøkonomier: En aktiv, innovativ og kvalificeret arbejdsstyrke er også en forudsætning for Europas globale konkurrenceevne.
På denne baggrund har det nuværende forslag til formål at ændre den politiske ramme for bedre at støtte unges beskæftigelsesegnethed og undgå endnu en ungdomsarbejdsløshedskrise. For at nå disse mål vil forslaget:
·sikre, at alle unge under 30 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Dette ambitiøse overordnede mål for ungdomsgarantien opretholdes, mensaldersgruppen udvides til at omfatte unge i alderen 25-29 år 13 .
·Dette er en anerkendelse af, at overgangen fra skole til arbejde og en holdbar markedsintegration tager længere tid på grund af, at arbejdets og de efterspurgte kvalifikationer karakter er under forandring. Forslaget er også i overensstemmelse med eksisterende national praksis: Ungdomsrelaterede foranstaltninger og programmer er således generelt tilgængelige for unge op til 29 år, og de fleste medlemsstater anser allerede unge i alderen 25-29 år for at være en del af målgruppen 14 . Det erkender ligeledes, at en stor del af de 25-29-årige kan blive arbejdsløse og behøve støtte under den økonomiske nedtur som følge af covid-19-pandemien.
·indeholde en sondring mellem unge, der midlertidigt ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse), (ofte højtuddannede, sommetider med arbejdserfaring og måske afskediget på grund af covid-19-pandemien, eller som for nylig er kommet ud på arbejdsmarkedet under krisen efter at have afsluttet deres uddannelse), og unge, der i længere tid ikke har været i beskæftigelse eller under uddannelse (ofte fra sårbare grupper, med et lavt uddannelsesniveau og med brug for en ekstra indsats). Dette giver mulighed for en mere individualiseret og målrettet tilgang for begge grupper, da sidstnævnte sandsynligvis vil have behov for mere støtte.
·nå ud til og aktivere et større antal unge, navnlig kvinder, uanset baggrund, så det sikres, at ingen af dem lades i stikken. Dette vil ske ved hjælp af bedre og mere målrettede oplysnings- og kommunikationskampagner, herunder ved at løse problemerne i landdistrikter eller mere fjerntliggende områder og blandt de mest sårbare sociale grupper.
·stræbe efter at støtte unge i at få arbejdserfaring og udvikle de rette kvalifikationer til et arbejdsmarked i forandring, navnlig dem, der er relevante for den grønne og digitale omstilling og svarer til behovene på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt på passende måde at ledsage og rådgive unge om de erhvervsmæssige udsigter og behov på arbejdsmarkedet.
Da mere end 90 % af alle job i dag kræver forud eksisterende digitale færdigheder, foreslår Kommissionen, at der foretages en vurdering af de digitale færdigheder hos alle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som lader sig registrere ved hjælp af den europæiske digitale kompetenceramme (DigComp) og de tilgængelige (selv-)vurderingsværktøjer, så det på baggrund af konstaterede manglende færdigheder kan sikres, at alle unge får tilbudt et særligt forberedende kursus, der skal forbedre deres digitale færdigheder.
Mere generelt foreslås der korte og praktiske forberedende kurser, der retter sig mod et ungt menneskes konkrete kvalifikationsbehov som et af de vigtigste træk i den forberedende fase, inden et tilbud påbegyndes. Et praktisk kursus kan være et springbræt til et fuldt erhvervsuddannelseskursus, en smagsprøve på arbejdsverdenen eller et supplement til eksisterende uddannelse eller arbejdserfaring forud for påbegyndelsen. Den korte uformelle karakter af et sådant forberedende kursus, som ikke bør forlænge varigheden af den forberedende fase på fire måneder, adskiller det fra det faktiske tilbud.
·fortsat støtte unges beskæftigelsesegnethed på kort sigt gennem en række foranstaltninger: midlertidige ordninger med nedsat arbejdstid, målrettede løntilskud og fremme af selvstændig virksomhed. Lærlingeuddannelser bør også støttes, da de uddanner unge til job, der er stærkt efterspurgte, og dermed skaber en stabil integration på arbejdsmarkedet. Deres rolle under den økonomiske afmatning skal styrkes, så flere unge kan få adgang til et sådant tilbud. Eftersom unge, der forlader skolen for tidligt, og unge med få kvalifikationer endvidere i særlig grad risikerer at blive og unge, der i længere tid ikke har været i beskæftigelse eller under uddannelse, bør unge mennesker tilskyndes til at fuldføre deres uddannelse, og de, der har forladt den før tid, bør bringes tilbage til uddannelse eller erhvervsuddannelse. I mindre grad formelle og mere fleksible former for uddannelse kan være nyttige i den forbindelse.
·sikre tilbuddenes kvalitet ved at forbinde dem til den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser og kvalitetsrammen for praktikophold, som er blevet udviklet siden 2013, og som f.eks. sikrer adgang til social beskyttelse, en rimelig varighed af prøvetid, en klar skriftlig kontrakt eller fastlæggelse af arbejds- og hvileperioder. Dette skulle bidrage til at gøre de tilbud, der påbegyndes, mere stabile i det lange løb 15 .
·forbedre forebyggelsen af arbejdsløshed og inaktivitet blandt unge gennem bedre sporing og tidlige varslingssystemer og proaktivt samarbejde med bl.a. uddannelsessektoren og ungdomsorganisationer.
·forbedre overvågning og dataindsamling gennem et stærkere fokus på støtte efter starten og en opfordring til at forbedre opfølgningen i forhold til unge, efter at de har deltaget i et tilbud, for at sikre deres holdbare integration på arbejdsmarkedet.
Det foreliggende forslag er struktureret omkring fire faser (kortlægning, kontakt, forberedelse og tilbud):
·I kortlægningsfasen overføres et mere indgående kendskab til den målgruppe af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, til tjenesteyderens konkrete geografiske forhold. Formålet er at identificere konkrete unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og, helt afgørende, dem, der er i fare for at blive unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Gennem partnerskaber og varslingssystemer kan unge få støtte, før de bliver arbejdsløse eller ikke-aktive, især mens de stadig er under formel uddannelse og erhvervsuddannelse.
·I kontaktfasen tages kontakt — og der opbygges tillid — med konkrete unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Kontaktfasen omfatter en omfattende kommunikationsstrategi for at øge bevidstheden blandt unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, om den støtte, der er til rådighed, og tager behørigt hensyn til kønsstereotyper og konkrete yderligere hindringer for at nå ud til dårligt stillede grupper.
·Den forberedende fase dækker fra tidspunktet for den første registrering hos den ansvarlige tjeneste indtil den faktiske start af et tilbud. Matchningen af behov og svar begynder i denne fase ved, at der skræddersys individuelle holistiske tilgange, som kan dække en bred vifte af ydelser afhængigt af det unge menneskes situation. Vigtigst af alt omfatter handlingsplanerne rådgivning, vejledning og mentorordninger (herunder henvisninger til bredere partnere) samt yderligere opkvalificering, hvor det er relevant, og der tages behørigt hensyn til kønsstereotyper og specifikke stereotyper, der er forbundet med sårbare unge.
·Den fjerde og sidste fase er den faktiske start på et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, lærlingeuddannelse eller praktikophold. Dette udgør en udtræden af ordningen.
·Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget er i overensstemmelse med og bygger videre på de eksisterende politikker på området for beskæftigelse og kvalifikationer.
Som led i genopretningsplanen for Europa 16 vil Next Generation EU gennem Genopretnings- og resiliensfaciliteten (560 mia. EUR foreslået) og REACT-EU (55 mia. EUR foreslået ) tilvejebringe yderligere finansiel støtte til ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger. Disse bestræbelser vil blive suppleret i finansieringsperioden 2021-27 af Den Europæiske Socialfond Plus med et foreslået budget på 86 mia. EUR. ESF+ vil støtte hele viften af beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsuddannelsesforanstaltninger, der er omfattet af dette forslag. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling vil også bidrage med fremtidssikrede investeringer i uddannelse, der er tilpasset den digitale og grønne omstilling. Medlemsstaterne vil også kunne få støtte fra det tekniske støtteinstrument under udarbejdelsen og gennemførelsen af strukturreformer, navnlig inden for uddannelse og arbejdsmarkedspolitikker.
I retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker 17 fra 2019 opfordres medlemsstaterne til fortsat at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og spørgsmålet om unge som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien.
I Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring 18 opfordres medlemsstaterne til at støtte udviklingen af grundlæggende digitale færdigheder og øge niveauet af digitale kompetencer i hele befolkningen. Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for digital uddannelse 19 indeholder 11 tiltag over en treårig periode (2018-2020), der skal hjælpe medlemsstaterne med bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed og udvikle digitale kompetencer og færdigheder, og derved forbedre uddannelsen gennem dataanalyser og prognoser Endvidere henstilles det i Rådets henstilling af 19. december 2016 om Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne 20 anbefaler, at personer med lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer tilbydes mulighed for at tilegne sig et minimumsniveau af færdigheder. Nærværende forslag vil supplere denne tilgang ved at tilbyde målrettede og skræddersyede opkvalificeringsforløb til unge.
I Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet 21 anbefales det, at medlemsstaterne yder særlig støtte til langtidsledige. Forslaget vil supplere denne tilgang ved at forhindre langtidsledighed blandt unge.
Kommissionens meddelelse fra 2016 om handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere 22 mindede om den afgørende betydning af tidlig aktivering af og intervention over for sårbare unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, herunder unge tredjelandsstatsborgere, for at sikre, at de hurtigt integreres i uddannelse, lærepladser, praktikophold eller på arbejdsmarkedet.
Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold 23 giver vejledning om praktikophold af god kvalitet. Desuden fastlægger Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser 24 14 centrale kriterier, som medlemsstaterne og interessenterne bør anvende til at udvikle gode og effektive lærlingeuddannelser. Forslaget bringer praktikophold og lærlingeuddannelse i overensstemmelse med de kvalitetskriterier, der er fastlagt i disse rådshenstillinger.
Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring 25 , ved hvilken medlemsstaterne blev opfordret til at indføre ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring. Forslaget vil supplere denne tilgang ved at fremme validering af ikkeformel og uformel læring.
I Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald 26 , fastlægges en ramme for sammenhængende, omfattende og evidensbaserede politikker vedrørende skolefrafald. Forslagets "kortlægningsfase", herunder effektive partnerskaber og systemer til tidlig varsling, følger nøje denne ramme.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Kommissionens meddelelse Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation 27 understreger, at EU's genopretningsplan skal vejlede og opbygge et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og retfærdigt Europa for den næste generation, og slår til lyd for, at man presser på med den dobbelte grønne og digitale omstilling. Den foreslår en ny genopretnings- og resiliensfacilitet, der skal støtte medlemsstaterne i at gennemføre investeringer og reformer, der er afgørende for en holdbar genopretning. Et nyt initiativ, REACT-EU, vil supplere samhørighedsstøtten til medlemsstaterne. Det vil støtte arbejdstagere og sårbare grupper, uddannelses- og erhvervsuddannelsesforanstaltninger, SMV'er, sundhedssystemer og grøn og digital omstilling og være tilgængelige i alle sektorer. Dette forslag vil danne grundlag for disse investeringer ved at forbedre de unges beskæftigelsesegnethed.
Den europæiske grønne aftale 28 er EU's nye vækststrategi, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Den sætter bæredygtighed og vores borgeres velfærd i centrum for vores indsats. Handlingsplanen for den cirkulære økonomi 29 for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa indeholder foranstaltninger til at opnå en afkobling af vækst fra ressourceanvendelse ved bl.a. at sætte kraftigt fokus på behovet for at erhverve de rette færdigheder, herunder gennem erhvervsuddannelse. Overgangen til en ren og cirkulær økonomi er en mulighed for at udvide den bæredygtige og jobintensive økonomiske aktivitet og dermed støtte genopretningen. Da omlægningen til en grønnere økonomi er i færd med at forme færdighedskravene på mangfoldige måder, er det af afgørende betydning at indføre politikker, der støtter de unge i at udnytte de nye muligheder. Forslaget vil supplere denne tilgang ved at fremme de færdigheder, der er nødvendige for den grønne økonomi.
De muligheder og udfordringer, der er forbundet med den igangværende digitale omstilling og Europas politiske reaktion, er beskrevet i strategien Europas digitale fremtid i støbeskeen 30 , der fremhæver behovet for at investere i uddannelse og digitale færdigheder for alle europæere. Kommissionen har vedtaget en ny industristrategi for Europa 31 , der skal støtte industrien i at fremme Europas konkurrenceevne i en tid med stigende global konkurrence og sikre, at den går foran i den dobbelte grønne og digitale omstilling. Der er et stærkt fokus på at frigøre de investeringer, den innovation og de færdigheder, der er nødvendige for at foretage den dobbelte omstilling. Den dobbelte omstilling vil give jobmuligheder, som også vil komme gennemførelsen af nærværende forslag til gode.
SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa 32 fremhæver ligeledes, hvordan et stigende antal SMV'er står over for udfordringen bestående i at finde det nødvendige kvalificerede personale. Manglen på kvalifikationer er særlig akut for digitalisering og nye teknologier. Strategien understreger, at EU kan bidrage yderligere til at håndtere disse udfordringer, lette adgangen til uddannelse og bidrage til at matche efterspørgslen fra SMV'er efter talenter med udbuddet af arbejdskraft. Iværksætteruddannelse, som forbedrer forretningsmæssig viden og forretningsmæssige færdigheder, spiller en central rolle i bestræbelserne på at tilpasse SMV'erne til det indre marked. Forslaget vil supplere denne tilgang. Unge kan få tilbudt et forberedende kursus for at styrke deres iværksætterfærdigheder ved hjælp af de værktøjer og moduler, der er udviklet under Iværksætterkompetencerammen (Entrecomp).
Den fælles landbrugspolitik støtter unge, der ønsker at engagere sig i landbrugssektoren, og unge, der iværksætter en aktivitet i landdistrikterne. Den omfatter uddannelse af unge, rådgivningstjenester, etablering og investeringer. Forslagets færdighedsdimension, navnlig iværksætterfærdigheder, vil supplere denne tilgang.
Derudover sigter strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 33 mod at lukke kønsskævhederne på arbejdsmarkedet og øge den effektive adgang til rimeligt betalt og bæredygtig beskæftigelse af kvinder.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Forslaget bygger på artikel 292 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken Rådet vedtager henstillinger på forslag af Kommissionen, sammenholdt med artikel 149, hvori der fastsættes tilskyndelsesforanstaltninger, der skal støtte medlemsstaternes indsats på beskæftigelsesområdet.
I afsnit IX i TEUF defineres EU's kompetenceområde vedrørende beskæftigelsespolitikker, navnlig i artikel 145 om at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og i artikel 147 om at bidrage til et højt beskæftigelsesniveau ved at støtte og i nødvendigt omfang supplere medlemsstaternes foranstaltninger. Ringe arbejdsmarkedsresultater på nationalt plan med hensyn til ungdomsarbejdsløshed og ikke-aktivitet kan have en negativ økonomisk virkning og underminere den sociale og økonomiske samhørighed i EU, herunder når ringe resultater hovedsagelig vedrører undergrupper af de unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og som befinder sig i en sårbar situation.
Forslaget vil således bidrage til at nå målene i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), navnlig fremme af fuld beskæftigelse, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem kvinder og mænd, social inklusion og social samhørighed (artikel 3 i TEU).
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I sit arbejde med at udvikle en beskæftigelsesstrategi har EU kompetence til at koordinere, tilskynde til samarbejde og støtte medlemsstaternes tiltag. Samtidig med, at medlemsstaternes kompetence respekteres, giver forslaget konkret indhold til denne ambition, navnlig ved at drage fordel af de syv år, ungdomsgarantien har været gennemført. Forslaget tager sigte på at forbedre gennemførelsen af de allerede eksisterende ungdomsgarantiordninger i medlemsstaterne på grundlag af vellykkede praksisser og indhøstede erfaringer. En fortsat EU-indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og ikke-aktivitet på grundlag af en mere fremtidssikret og inklusiv fælles politikramme bør give medlemsstaterne bedre politisk vejledning og kan bidrage til at øge erhvervsfrekvensen og forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer i EU, samtidig med at de meget store økonomiske og samfundsmæssige omkostninger ved at have unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, undgås.
Forslaget vil også hjælpe medlemsstaterne med at gøre bedst mulig brug af ESF+ med henblik på at håndtere ungdomsarbejdsløshed og ikke-aktivitet.
I overensstemmelse med nærhedsprincippet omfatter forslaget henstillinger til forbedring af gennemførelsen af medlemsstaternes ungdomsgarantiordninger, der fuldt ud respekterer medlemsstaternes kompetence på beskæftigelsesområdet, samt deres interne kompetencefordeling. I forslaget anerkendes det, at forskellige situationer i de enkelte medlemsstater (eller på regionalt eller lokalt plan) kan føre til forskelle i, hvordan henstillingerne gennemføres.
•Proportionalitetsprincippet
De foreslåede foranstaltninger står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål. Forslaget støtter ungdomsgarantiordningerne iværksat af medlemsstaterne og supplerer medlemsstaternes indsats på området ungdomsarbejdsløshed og ikke-aktivitet. Den foreslåede indsats respekterer medlemsstaternes praksis og forskelligartetheden af deres systemer. Den omfatter en differentieret tilgang, der afspejler medlemsstaternes forskellige økonomiske, finansielle og sociale situationer, de forskellige vilkår på arbejdsmarkedet og de forskellige forhold, der fører til ungdomsarbejdsløshed og ikke-aktivitet. Den anerkender, at forskellige nationale, regionale eller lokale forhold kan føre til forskelle i gennemførelsen af den foreslåede henstilling.
Valg af retsakt
Den foreslåede retsakt er et forslag til Rådets henstilling, som overholder nærheds- og proportionalitetsprincippet. Den bygger på den eksisterende EU-lovgivning og er i overensstemmelse med den type instrumenter, der er til rådighed for EU's indsats på beskæftigelsesområdet. Det er et retligt instrument, der er et signal om medlemsstaternes engagement i de foranstaltninger, der er fastlagt i denne henstilling, og danner et stærkt politisk grundlag for samarbejde på EU-plan på dette område, samtidig med at medlemsstaternes kompetence på beskæftigelsesområdet respekteres fuldt ud. Efter vedtagelsen erstattes Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
•Høringer af interesserede parter
Som beskrevet ovenfor bygger forslaget på Rådets henstilling fra 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti 34 . Siden 2014 er gennemførelsen af henstillingen blevet overvåget inden for rammerne af det europæiske semester. Hvert andet år foretages en gennemgang af gennemførelsen for alle medlemsstaterne i Beskæftigelsesudvalget (EMCO). Desuden foretages der en gang om året en kvantitativ overvågning af nationale ordninger baseret på en almindeligt anerkendt indikatorramme 35 . Ungdomsgarantikoordinatorer fra alle medlemsstater mødes regelmæssigt for at drøfte fremskridt i gennemførelsen, igangværende politiske reformer og relevante projekter og for at deltage i gensidige læringsaktiviteter.
Desuden blev der gennemført særlige høringsaktiviteter i begyndelsen af 2020, og de interesserede parter var tæt involveret i udformningen og gennemførelsen af ungdomsgarantien eller drog fordel af den. Alle høringer gik ganske vist forud for covid-19-udbruddet og den efterfølgende økonomiske afmatning, men bidragene fokuserede på strukturelle aspekter og er derfor fortsat relevante 36 .
Forslaget beskriver i vid udstrækning de synspunkter, der blev indsamlet under de målrettede høringer. Alle interessenter – undtagen arbejdsgiverne, der slog til lyd for en nærmere opfølgning af gennemførelsen af den eksisterende rådshenstilling – var velvilligt indstillet over for at styrke ungdomsgarantien ved at foreslå en ny rådshenstilling.
Alle interessenter opfordrede til at forbedre "kvaliteten" af tilbuddene ved at foreslå forskellige tilgange, hvilket forslaget imødekommer ved at tilpasse tilbuddene til de eksisterende kvalitetsstandarder og -principper. Det afspejler også konsensus om behovet for en partnerskabsbaseret og integreret tilgang med flere interessenter.
• Indhentelse og brug af ekspertbistand
Ud over anvendelsen af resultaterne af høringen er forslaget baseret på en bred vifte af rapporter og undersøgelser samt sagkyndige indlæg indsamlet gennem peerlæringsaktiviteter og møder blandt ungdomsgarantikoordinatorer.
Der foretages en gang om året en kvantitativ overvågning af nationale ungdomsgarantiordninger baseret på en almindeligt anerkendt indikatorramme. Makroøkonomiske indikatorer baseret på data fra EU's arbejdsstyrkeundersøgelse anvendes til at overvåge unges generelle situation på arbejdsmarkedet og dermed indirekte virkningerne af ungdomsgarantien og andre foranstaltninger, der forhindrer, at unge bliver unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse. Gennemførelse og opfølgning (langsigtede resultater) bygger på administrative data, som medlemsstaterne indsender hvert år. De er baseret på oplysninger om antallet af unge, der har registreret sig under ungdomsgarantiordningerne (hvor længe de forbliver registreret, hvor de går hen, når de ikke længere står registret, og hvor de befinder sig nogen tid efter). Gennemførelsesindikatorerne måler den direkte virkning af ungdomsgarantien, mens der anvendes opfølgningsindikatorer til at måle holdbarheden af arbejdsmarkedsintegrationen, efter at et ungdomsgarantitilbud har været givet.
Desuden mødes koordinatorer for ungdomsgarantien fra alle medlemsstater regelmæssigt for at drøfte fremskridt og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen, igangværende politiske reformer og relevante projekter. De deltager også i gensidige læringsaktiviteter. Erfaringerne og evalueringerne fra gennemførelsen på nationalt plan bidrog til en række rapporter, der blev offentliggjort i 2018. Det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger rapporterer regelmæssigt om de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet til at gennemføre ungdomsgarantien via de vurderingsrapporter, der udarbejdes hvert andet år. EU's finansieringsside overvåges nøje via ESF's overvågningsudvalg og årlige gennemførelsesrapporter og evalueres regelmæssigt.
•Konsekvensanalyse
Det foreslåede instrument — en henstilling fra Rådet — har den virkning at give vejledning om gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger, men det giver medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til udformning og gennemførelse af foranstaltninger. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse.
Et omfattende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 37 indeholder en oversigt over de vigtigste erfaringer fra tiden efter den tidligere økonomiske recession og en omfattende oversigt over de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af ungdomsgarantien i perioden 2013-20. Disse erfaringer stammer fra en lang række overvågnings- og evalueringer på EU-plan, men også fra den feedback, der blev modtaget under målrettede høringer i begyndelsen af 2020, hvor Europa-Kommissionen blandt andre kontaktede civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, nationale interessenter og de unge selv. Sammen udmønter disse erfaringer sig i en række af foranstaltninger, der er beskrevet i forslaget.
Kommissionen har evalueret ungdomsbeskæftigelsesforanstaltningerne, der finansieres under Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Evalueringsresultaterne og det forberedende arbejde i 2018 til evalueringen er blevet taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag.
•Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
•Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Henstillingen kræver ikke yderligere EU-midler eller personaleressourcer.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Det foreslås, at Kommissionen fortsætter med at overvåge gennemførelsen af ungdomsgarantien i samarbejde med medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester. Der bør gennemføres en gennemgang for alle medlemsstater i EMCO hvert andet år. Der bør årligt foretages en kvantitativ overvågning af nationale ungdomsgarantiordninger baseret på den almindeligt anerkendte indikatorramme. Endvidere bør ungdomsgarantikoordinatorer fra alle medlemsstater fortsat mødes regelmæssigt for at drøfte fremskridt og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen, igangværende politiske reformer og relevante projekter og deltage i gensidige læringsaktiviteter.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Afsnit 1 ajourfører det overordnede mål og udvider aldersgruppen til unge mellem 25 og 29 år. Dette gør forslaget mere inkluderende, og det erkendes, at en større del af de 25-29-årige vil blive arbejdsløse og behøve støtte under den økonomiske nedtur som følge af covid-19-pandemien.
Afsnit 2 til 4 anbefaler medlemsstaterne at styrke kortlægningssystemerne og muliggøre forebyggelse gennem sporing og tidlig varsling.
Afsnit 5-7 indeholder henstillinger til medlemsstaterne om at skabe opmærksomhed om og målrette kommunikation og intensivere indsatsen for at nå ud til sårbare grupper. Dette kan opnås ved at indføre passende, ungdomsvenlige informationskanaler og ved at bruge en genkendelig visuel stil til kommunikationsformål.
Afsnit 8-11 indeholder henstillinger til medlemsstaterne om profilering, rådgivning, vejledning og mentorordninger. Medlemsstaterne opfordres til at forbedre profileringen og screeningen af værktøjer og individualiserede handlingsplaner, der tager hensyn til et ungt menneskes præferencer og motivation, barrierer og ringe situation samt grundene til, at den pågældende er arbejdsløs eller ikke-aktiv.
Afsnit 12 og 13 omfatter henstillinger til medlemsstaterne om at styrke digitale færdigheder med forberedende kurser og om validering af læringsresultater. Medlemsstaterne opfordres kraftigt til at vurdere de digitale færdigheder hos alle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, som registrerer sig under ungdomsgarantien, og sikre, at alle unge tilbydes et målrettet forberedende kursus, der kan forbedre deres digitale færdigheder.
I afsnit 14 opfordres medlemsstaterne til at sikre, at den forberedende fase fremmer opkvalificering og omskoling, der er gearet til de færdigheder, der er brug for på et arbejdsmarked i forandring, og som er nødvendige for den grønne omstilling samt færdigheder inden for iværksættervirksomhed og karriereplanlægning.
I afsnit 15-19 anbefales det, at medlemsstaterne anvender målrettede og veludformede beskæftigelses- og opstartsincitamenter, tilpasser tilbuddet til standarder for kvalitet og ligestilling og udvider støtten efter opholdet.
Afsnit 20-26 indeholder henstillinger til medlemsstaterne om partnerskaber, dataindsamling og overvågning og anvendelse af midler. Medlemsstaterne kan styrke eksisterende partnerskaber og opfordres til at formalisere protokoller for samarbejde mellem udbydere af ungdomsgarantien (herunder uddannelsesinstitutioner) og andre sociale tjenesteydelser (f.eks. børnepasning, sundhedspleje, socialt boligbyggeri, tilgængelighedstjenester). Det er navnlig vigtigt at sikre aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer. Medlemsstaterne opfordres til at videreudvikle integrerede servicemodeller som f.eks. kvikskranker, fælles sagsadministration eller tværfaglige team. Medlemsstaterne opfordres også til at forbedre data om unges holdbare integration på arbejdsmarkedet og undersøge potentialet i en bredere dataudveksling.
I afsnit 27-31 bifaldes det, at Kommissionen vil styrke støtten til den kvantitative overvågning af ungdomsgarantiordningerne på grundlag af den almindeligt anerkendte indikatorramme, undersøge de nye muligheder for kommende forbedringer af EU's arbejdsstyrkeundersøgelse og den detaljeringsgrad, hvormed gruppen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, kan vurderes, og overvåge gennemførelsen af nationale ordninger gennem Beskæftigelsesudvalgets multilaterale overvågning inden for rammerne af det europæiske semester. Kommissionen opfordres til regelmæssigt at aflægge rapport til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen med hensyn til gennemførelsen og resultaterne af ordningerne og støtte medlemsstaternes oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, samtidig med at formidlingen af resultater og eksempler på god praksis styrkes på EU-plan. God praksis hjælper andre medlemsstater til at træffe foranstaltninger med dokumenterede resultater.
2020/0132 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om en bro til job - styrkelse af ungdomsgarantien
og
erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292 sammenholdt med artikel 149,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den europæiske søjle for sociale rettigheder, der opstiller 20 centrale principper og rettigheder til støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Den fastsætter retten til retfærdig og lige behandling for så vidt angår arbejdsvilkår, adgang til social beskyttelse og uddannelse. Det fremgår også, at prøvetider bør være af rimelig varighed, og den forbyder misbrug af atypiske kontrakter. Princip 4: "aktiv støtte til beskæftigelse" fastslår, at " unge har ret til videreuddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et seriøst jobtilbud, senest 4 måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsen".
(2)I retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som Rådet vedtog i sin afgørelse 2019/1181 af 8. juli 2019 38 , særlig retningslinje 6, opfordres medlemsstaterne til fortsat at tage sig af ungdomsarbejdsløshed og problemet med unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, gennem forebyggelse af, at de forlader skolen tidligt, og strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien.
(3)Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring 39 indeholder elementer og principper for validering af ikke-formel og uformel læring, som giver den enkelte mulighed for at få viden, færdigheder og kompetencer, som er opnået gennem ikkeformel og uformel læring, valideret, og for at opnå fuld anerkendelse eller, hvor det er relevant, delvis anerkendelse.
(4)Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: I nye muligheder for voksne 40 anbefales det, at personer med lavt niveau af færdigheder, viden og kompetencer tilbydes mulighed for i overensstemmelse med deres individuelle behov at tilegne sig et minimumsniveau af læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer og/eller tilegne sig et bredere sæt færdigheder, viden og kompetencer.
(5)I Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring 41 opfordres medlemsstaterne til at støtte udviklingen af grundlæggende digitale færdigheder og øge og forbedre niveauet for digitale kompetencer i alle dele af befolkningen.
(6)Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold 42 giver vejledning om praktikophold af høj kvalitet og omfatter kvalitetselementer, der navnlig vedrører læringsindhold, arbejdsvilkår og gennemsigtighed med hensyn til økonomiske betingelser og ansættelsespraksis.
(7)I Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet 43 beskrives der 14 centrale kriterier, som medlemsstaterne og interessenterne bør anvende til at udvikle effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet med henblik på at sikre både udviklingen af jobrelaterede færdigheder og lærlingenes personlige udvikling.
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 44 fastlægger en fælles ramme for syv tidligere uafhængige dataindsamlinger, herunder EU's arbejdsstyrkeundersøgelse. De integrerede europæiske socialstatistikker (IESS) giver mere detaljerede, sammenlignelige data fra hele af EU, hvilket vil muliggøre en bedre forståelse af unges overgang fra skole til arbejde, en mere nøjagtig konstatering af deres lærings- og arbejdserfaringer, men også af deres individuelle baggrundskarakteristika.
(9)I sine konklusioner af 15. december 2016 opfordrer Det Europæiske Råd til, at ungdomsgarantien videreføres. I sine konklusioner af 15. juni 2017 bekræfter Rådet på ny, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og ikke-aktivitet fortsat er en politisk prioritet, giver udtryk for, at ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har givet et stærkt incitament til strukturreformer og politisk innovation, og understreger, at det kræver en stærk og vedvarende indsats fra de nationale myndigheders side og samarbejde på tværs af sektorer.
(10)I sin beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne opfordrer Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at indføre passende og skræddersyede strategier for at nå ud til alle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og til at gennemføre en integreret tilgang i retning af mere individualiseret hjælp og tilgængelige tjenester til støtte for unge, der står over for mange barrierer. Europa-Parlamentet understreger behovet for at forbedre kvaliteten af tilbuddene ifølge ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien og opfordrer til en debat om, hvilken aldersgruppe, der skal være berettiget til støtte.
(11)Den europæiske grønne aftale 45 er EU's nye vækststrategi, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget.
(12)For at afhjælpe den økonomiske og sociale skade, som covid-19-pandemien har forårsaget, kickstarte den europæiske genopretning og beskytte og skabe job, har Europa-Kommissionen foreslået en omfattende genopretningsplan for Europa og instrumentet "Next Generation EU" baseret på at udnytte EU-budgettets fulde potentiale 46 . Disse ressourcer vil være af afgørende betydning for bl.a. at støtte kortsigtede foranstaltninger til støtte for beskæftigelsen, herunder ungdomsbeskæftigelse, samt investeringer i mere langsigtede politiske reformer vedrørende arbejdsmarkedet og de sociale og uddannelsesmæssige systemer.
(13)I 2013 under den tidligere økonomiske recession var ungdomsarbejdsløsheden (15-24) på 24,4 % i EU og over 50 % i nogle medlemsstater, og der var 6,5 mio. unge, der ikke var i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, i alderen 15-24. Som reaktion herpå blev Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti vedtaget i april 2013 47 – et vigtigt koordineret element i den aktive arbejdsmarkedspolitik på EU-plan.
(14)Covid-19-pandemien har udviklet sig til et hidtil uset økonomisk tilbageslag, som sandsynligvis igen vil give en dramatisk stigning i ungdomsarbejdsløsheden og antallet af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. EU's økonomi forventes at skrumpe med 7,4 % i 2020, den dybeste recession i EU's historie, og de unge, som allerede befandt sig i en udsat situation på arbejdsmarkedet, vil lide mest derunder, mens de personer, der kommer ind i arbejdsstyrken nu, vil have sværere ved at sikre sig deres første job. Det er derfor nødvendigt at styrke ungdomsgarantien i lyset af den nuværende krise.
(15)Unge kan have vanskeligheder på arbejdsmarkedet på grund af den række overgange i livsløbet, de gennemlever, samt deres begrænsede eller manglende erhvervserfaring. Som tidligere tilbageslag viser, rammes unge hårdere end ældre, mere erfarne arbejdstagere. Under den tidligere krise steg ungdomsarbejdsløsheden fra 16,0 % i 2008 til 24,4 % i 2013. Unge kvinder har også større tilbøjelighed til at blive ikke-aktive på grund af omsorgsforpligtelser (de, der passer børn eller plejekrævende voksne, samt de, der har andre personlige eller familiemæssige forpligtelser). Plejeopgaver som grund til ikke-aktivitet er mere end fem gange mere udbredt blandt unge kvinder end blandt unge mænd. Dette kan føre til en forøgelse af forskellen mellem mænd og kvinder med varige konsekvenser for kvindernes liv.
(16)Ungdomsarbejdsløshed og ikke-aktivitet kan føre til varige ar, som f.eks. øget risiko for fremtidig arbejdsløshed, lavere lønniveauer, tab af menneskelig kapital og fattigdom, der går i arv fra generation til generation. Disse giver sig udslag i individuel nød og medfører direkte og indirekte omkostninger for samfundet som helhed. De bidrager også til regionale uligheder, hvor unge f.eks. er ude af stand til at sikre sig en holdbar arbejdsmarkedsintegration i landdistrikter eller fjerntliggende områder og forsøger at finde muligheder andre steder.
(17)Igangværende udviklingstendenser som automatisering og digitalisering af produktion og tjenesteydelser fortsætter med at omforme arbejdslivet. Unge er overrepræsenterede i atypiske job såsom platformsarbejde eller "gig"-arbejde, som måske ikke giver adgang til tilstrækkelig social beskyttelse. Unge risikerer i højere grad end andre at miste deres job til automatisering, da begynderjob har en tendens til at indeholde en større forholdsmæssig andel af automatiserbare opgaver. Samtidig skaber digitale teknologier nye job og øger efterspørgslen efter de færdigheder, der er nødvendige for den digitale omstilling i mange af økonomiens sektorer.
(18)At investere nu i unge europæeres menneskelige kapital vil bidrage til at fremtidssikre Europas sociale markedsøkonomier, så de kan klare de demografiske ændringer og samtidig gribe den digitale tidsalder og væksten i beskæftigelsen i den grønne økonomi. Unionen vil være i stand til at høste det fulde udbytte af en aktiv, innovativ og kvalificeret arbejdsstyrke, samtidig med at man undgår de meget høje omkostninger ved at have unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.
(19)En styrket ungdomsgaranti kan bidrage til at skabe ungdomsbeskæftigelse ved at overvinde den økonomiske virkning af pandemien og bidrage til at udnytte de muligheder, som den digitale og grønne omstilling giver. Den kan bidrage til at reducere de vedvarende negative virkninger af den alvorlige afmatning ved at tilskynde virksomhederne til at ansætte arbejdsløse unge og ved at tilbyde uddannelse, der letter matchningen af arbejdsløse og ikke-aktive unge og ledige job.
(20)En styrket ungdomsgaranti bør sikre, at alle unge modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. For at nå dette mål bør den vise de unge en vej hen imod en stabil integration på arbejdsmarkedet i krisetider og nå ud til et større antal unge, uanset deres baggrund, og sikre, at ingen af dem lades i stikken. Den bør tilstræbe at støtte unge i at få arbejdserfaring og udvikle de rette kvalifikationer til et arbejdsmarked i forandring, navnlig dem, der er relevante for den grønne og digitale omstilling. Lærlingeuddannelser spiller en vigtig rolle i denne henseende. Der er behov for at øge udbuddet af dem samt kvaliteten for at styrke deres rolle i genopretningsfasen. Lærlingeuddannelser forbereder unge til job, der er meget efterspurgte, og tilbyder dem dermed en vej til en stabil integration på arbejdsmarkedet også på lokalt plan.
(21)I Rådets henstilling fra 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti forpligtede medlemsstaterne sig til at sikre, at alle unge under 25 år får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. En udvidelse af aldersgruppen til at omfatte unge mellem 25 og 29 år udgør en anerkendelse af, at overgangen fra skole til arbejde og en bæredygtig markedsintegration tager længere tid på grund af den skiftende karakter af arbejdet og de efterspurgte færdigheder, og det erkendes, at under den økonomiske afmatning som følge af covid-19-pandemien vil en større andel af de 25-29-årige blive arbejdsløse og få behov for støtte. Det er også i overensstemmelse med medlemsstaternes ungdomsrelaterede foranstaltninger og programmer, som generelt er tilgængelige for unge mellem 15 og 29.
(22)De unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, er en heterogen gruppe For nogle unge kan det at være ung, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, være et symptom på mange og fastgroede problemer, og det kan være en indikation af en mere langvarig afkobling fra samfundet. Nogle unge er særligt sårbare, f.eks. på grund af deres utilstrækkelige uddannelse, deres ofte begrænsede dækning mht. social beskyttelse, begrænset adgang til finansielle ressourcer, usikre arbejdsvilkår, eller fordi de lider under diskrimination. For andre vil det at være en ung, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, være en midlertidig status, da møder lave barrierer for adgang til arbejdsmarkedet og ikke har nogen iboende sårbarheder (f.eks. højt kvalificerede unge eller personer, der allerede har en betydelig og stadig relevant arbejdserfaring). En styrket ungdomsgaranti bør anerkende, at nogle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, kan have brug for en lettere tilgang sammenlignet med de mere intensive, langvarige og omfattende interventioner, som andre unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, kan behøve, for at forhindre en uforholdsmæssig negativ indvirkning på sårbare unge.
(23)Mere end én ud af fem unge i EU er ikke i stand til at nå et basisniveau af digitale færdigheder, og lavtuddannede unge er mere end tre gange mere tilbøjelige til at opnå ringe resultater mht. digitale færdigheder i forhold til deres højere uddannede kammerater 48 . Genopretningen efter covid-19-krisen fremskynder den digitale omstilling, så derfor bliver kløften mht. digitale færdigheder en afgørende faktor for unges beskæftigelsesegnethed og deres muligheder til at gribe de muligheder, der følger af denne omstilling. Målrettet opkvalificering hjælper unge til at reagere på den stigende efterspørgsel efter digitale færdigheder.
(24)Forberedende kurser i den første fase, inden et tilbud påbegyndes, og som vedrører konkrete kompetenceområder som digitale eller grønne færdigheder, bør være en del af en styrket ungdomsgaranti. Denne type praktisk kursus kan være et springbræt til et fuldt erhvervsuddannelseskursus, en smagsprøve på arbejdsverdenen eller et supplement til eksisterende uddannelse eller arbejdserfaring forud for starten af ungdomsgarantien. Den korte uformelle karakter af et sådant forberedende kursus, som ikke bør forlænge varigheden af den forberedende fase på fire måneder, adskiller det fra tilbuddet.
(25)Effektiv koordinering og partnerskaber på tværs af politikområder – beskæftigelse, uddannelse, ungdom, sociale anliggender osv. – er afgørende for at fremme beskæftigelse af høj kvalitet samt uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder, lærlingeuddannelser og praktikophold. Integrerede tjenester (f.eks. kvikskranker eller andre modeller) giver lettere adgang til tjenester og ydelser og kan lettere give skræddersyede, fleksible og bedre opfangende løsninger for unge med multidimensionale problemer. Integrerede tjenester kræver en ændring af arbejdskulturen, der sætter de unge i centrum for interventionerne og nedbryder de administrative siloer.
(26)Den styrkede ungdomsgaranti bør gennemføres ved hjælp af en ordning for støtteforanstaltninger og tilpasses de nationale, regionale og lokale forhold. Sådanne ordninger bør tage hensyn til medlemsstaternes mangfoldighed, for så vidt angår ungdomsarbejdsløshed og ikke-aktivitet, institutionel opbygning og de forskellige arbejdsmarkedsaktørers kapacitet. De bør også tage hensyn til forskellige situationer med hensyn til offentlige budgetter og finansielle begrænsninger med hensyn til ressourceallokering og de bør løbende overvåges og forbedres.
(27)Støtteforanstaltninger kan finansieres med EU-midler. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet 2014-2020 (næsten 9 mia. EUR EU-bidrag) har sammen med yderligere investeringer fra Den Europæiske Socialfond været en vigtig finansiel ressource i EU til støtte for gennemførelsen af ungdomsgarantien. Som led i genopretningsplanen for Europa og instrumentet "Next Generation EU" vil EU's genopretnings- og resiliensfacilitet samt REACT-EU stille yderligere EU-finansiering til rådighed for ungdomsbeskæftigelsen. Disse bestræbelser vil blive suppleret i finansieringsperioden 2021-27 af Den Europæiske Socialfond Plus, som vil støtte hele rækken af den styrkedes ungdomsgarantis beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsuddannelsesforanstaltninger.
HENSTLLER TIL MEDLEMSSTATERNE:
1)at det sikres, at alle unge under 30 år får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem i overensstemmelse med princip 4 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Udgangspunktet for at tilbyde et ungdomsgarantitilbud til en ung bør være registreringen hos en ungdomsgarantiudbyder.
Ungdomsgarantiordningerne bør baseres på følgende retningslinjer, der er struktureret omkring fire faser (kortlægning, opsøgende arbejde, forberedelse og tilbud) og tilrettelægges i overensstemmelse med nationale, regionale og lokale forhold, idet man er opmærksom på de unges køn og mangfoldighed
Kortlægning
Identifikation af målgruppen, tilgængelige tjenester og kvalifikationsbehov
2)at kortlægningssystemerne styrkes for at muliggøre en mere indgående forståelse af mangfoldigheden blandt unge, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, herunder de unge, der midlertidigt ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og som er blevet negativt påvirket af det økonomiske tilbageslag, samt de unge, der i længere tid ikke har været i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og som muligvis tilhører sårbare grupper
3)at der sker en kortlægning af de tjenester, der er til rådighed til forskellige behov for støtte, samtidig med at der anvendes prognoser for lokale færdigheder (f.eks. oplyst via big data-arbejdsmarkedstjenester) for at indkredse efterspurgte færdigheder på arbejdsmarkedet, med vægt på særlige regionale arbejdsmarkedsforhold og de hindringer, som unge, der bor i landdistrikter, fjerntliggende områder eller ugunstigt stillede byområder, støder på
At forebyggelse muliggøres gennem sporing og tidlig varsling
4)at der sker en styrkelse af systemer til tidlig varsling og af sporingskapaciteten for at identificere dem, der er i fare for at blive unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, og samtidig bidrage til at forhindre, at de forlader uddannelsessystemet tidligt (f.eks. gennem mere fleksible læringsforløb og mere arbejdsbaseret læring), i samarbejde med uddannelsessektoren, forældre og lokalsamfund og med inddragelse af ungdomspolitiske tjenester, sociale tjenester og arbejdsformidlinger
Opsøgende arbejde
Bevidstgørelse og målretning af kommunikation
5)at der indføres moderne, ungdomsvenlige og lokale informationskanaler med henblik på at øge bevidstheden blandt unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, ved hjælp af muligheder online og offline, samtidig med at det sikres, at unge og lokale ungdomsorganisationer inddrages
6)at der anvendes en genkendelig visuel form for al kommunikation, baseret, hvor det er relevant, på retningslinjer stillet til rådighed af Kommissionen, samtidig med at adgangen til let forståelige oplysninger om alle typer støtte, der er til rådighed, sikres, f.eks. via en fælles webportal på landets sprog
Intensivering af indsatsen for at nå ud til sårbare grupper
7)at der bliver et styrket fokus på unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (f.eks. unge, der tilhører sårbare grupper, herunder unge med handicap), gennem anvendelse af særligt uddannede mediatorer og komplementære strategier som ungdomsarbejde, unge ambassadører og samarbejde med partnere, der er i kontakt med (særlige grupper af) unge. At det med hensyn til dem, det er vanskeligst at nå, undersøges, hvordan der kan ske koordinering med leveringen af ydelser, samt anvendelsen af mobile enheder.
Forberedelse
Anvendelse af profilanalyser for at skræddersy individuelle handlingsplaner
8)at der sker en forbedring af profileringen og screeningen af værktøjer og individualiserede handlingsplaner, der tager hensyn til et ungt menneskes præferencer og motivation, barrierer og ringe situation samt grundene til, at den pågældende er arbejdsløs eller ikke-aktiv
9)at det sikres, at ungdomsgarantileverandørerne har tilstrækkelig personalemæssig kapacitet, med særligt uddannet personale til at betjene og forbedre profileringen og screeningsværktøjerne og at udvikle individuelle handlingsplaner, der tager hensyn til personfokuserede behov og reaktioner
Rådgivning, vejledning og mentorordninger
10)at den forberedende fase intensiveres med personcentreret rådgivning, vejledning og mentorvirksomhed af uddannede rådgivere, der imødekommer den pågældende persons behov, og som tager behørigt hensyn til kønsskævheder og andre former for forskelsbehandling. At unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, forberedes på, at arbejdets karakter er under forandring, enten gennem karriererådgivning eller støtte til iværksættervirksomhed, samtidig med, at der gives én- til-én støtte, motiverende arbejde, fortalervirksomhed og/eller peerstøtte til unge, der i længere tid ikke har været i beskæftigelse eller under uddannelse
11)at der gives mulighed for en mere holistisk tilgang til rådgivning, vejledning og mentorordninger ved at henvise unge til partnere (f.eks. uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, ungdomsorganisationer og støtte til ungdomsarbejde og sociale tjenester), som kan hjælpe dem med at overvinde andre beskæftigelsesbarrierer
Forbedring af digitale færdigheder med forberedende kurser
12)at der foretages en vurdering af de digitale færdigheder hos alle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som lader sig registrere ved hjælp af den europæiske digitale kompetenceramme (DigComp) og de tilgængelige (selv-)vurderingsværktøjer, så det på baggrund af konstaterede manglende færdigheder kan sikres, at alle unge får tilbudt et særligt forberedende kursus, der skal forbedre deres digitale færdigheder
13)at der sikres validering og anerkendelse af (ikkeformelle, uformelle) læringsresultater fra det forberedende kursus ved at anvende de valideringsordninger, der findes i uddannelsessystemerne, eksisterende værktøjer såsom Europass, samt mikroakkreditiver for at muliggøre en mere modulopbygget tilgang til akkumulering af læringsresultater
Vurdering, forbedring og validering af andre vigtige færdigheder
14)at det sikres, at den forberedende fase fremmer opkvalificering og omskoling, der er gearet til grønne færdigheder, iværksætterfærdigheder og færdigheder inden for karriereplanlægning ved hjælp af eksisterende kompetencerammer (selvvurderingsværktøjer) og valideringsværktøjer, der kan hjælpe unge med at udnytte de muligheder, der findes i vækstsektorerne, og forberede dem på behovene på et arbejdsmarked under forandring
Tilbud
Beskæftigelsesincitamenter og incitamenter til opstart af virksomheder under den økonomiske afmatning
15)at der anvendes målrettede og veludformede beskæftigelsesincitamenter – såsom løntilskud, rekrutteringsbonusser, reduktion af socialsikringsbidrag, skattefradrag eller handicapydelser – og incitamenter til start af virksomheder for at skabe muligheder for en holdbar integration af unge på arbejdsmarkedet
Tilpasning af tilbuddet til eksisterende standarder for at sikre kvalitet og retfærdighed
16)at ansættelsestilbud tilpasses til de relevante principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, idet det sikres, at der er ret til en retfærdig og ligelig behandling for så vidt angår arbejdsforhold, adgang til social beskyttelse og uddannelse, en rimelig varighed af perioder med prøvetid og forbud mod misbrug af atypiske kontrakter
17)at unges vej tilbage til uddannelse lettes ved at det fortsatte uddannelsestilbud diversificeres (med f.eks. fleksible læringsforløb, arbejdsbaseret læring, brobygningsprogrammer og programmer for en ny chance), og at validering af ikkeformel og uformel læring sikres
18)at støtten til lærlingeuddannelser intensiveres, og at det sikres, at tilbuddene overholder de minimumsstandarder, der er fastsat i den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
19)at det sikres, at tilbud om praktikophold overholder de minimumsstandarder, der er fastsat i kvalitetsrammen for praktikophold
Ydelse af støtte efter opholdet og gennemførelse af feedback
20)at den fortsatte støtte efter opholdet udvides med henblik på, hvor det er nødvendigt, at tilpasse individuelle handlingsplaner ved brug af muligheden for at give feedback efter opholdet for at sikre, at der tilbydes et kvalitetstilbud
Tværgående katalysatorer
Mobilisering af partnerskaber
21)at partnerskaber styrkes på tværs af alle forvaltningsniveauer mellem ungdomsgarantiudbydere og relevante interessenter som arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, ungdomsarbejde, udbydere af solidaritets- og medborgerskab, ungdomsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer at der sker en formalisering af protokoller for samarbejde mellem udbydere af ungdomsgarantien og andre sociale tjenester (f.eks. børnepasning, sundhedspleje, socialt boligbyggeri, tilgængelighedstjenester)
22)at videreudvikling af integrerede servicemodeller som one-stop-shops, fælles sagsadministration eller tværfaglige teams, der styrker partnerskaber og muliggør et enkelt kontaktpunkt for unge, fremmes.
Forbedring af dataindsamlingen og overvågningen af ordningerne
23)at der sker en intensivering af indsatsen for at forbedre opfølgningsdata ved at styrke systemer, der gør det muligt at spore unge, efter at de er begyndt i et tilbud, og efter at tilbuddet er afsluttet, med henblik på at overvåge den langsigtede holdbare integration på arbejdsmarkedet
24)at der opfordres til under overholdelse af databeskyttelsesreglerne at fremme en bredere deling af sporing, profilering og opfølgning af data mellem ungdomsgarantipartnere med henblik på at forbedre støtten, hvilket er af særlig betydning for vellykkede foranstaltninger rettet mod sårbare unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse
Fuld og optimal anvendelse af midlerne
25)at der afsættes tilstrækkelige nationale midler til gennemførelsen af de politikforanstaltninger, der foreslås med den styrkede ungdomsgaranti, og at det sikres, at de er målrettet den enkelte unges individuelle behov
26)at der sker fuld og optimal anvendelse af de nuværende EU-instrumenter under samhørighedsfonden, navnlig ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, ESF og EFRU (2014-2020), og at der mobilisere en betydelig andel af de supplerende midler, der stilles til rådighed under REACT/EU, samt ESF+ og EFRU (2021-2027) til at støtte ungdomsbeskæftigelse, forebygge arbejdsløshed og ikke-aktivitet blandt unge og gennemføre relevante politikreformer
27)at det fulde potentiale ved at supplere den nationale finansieringsindsats med andre EU-finansieringskilder, der kan bidrage til gennemførelsen af den styrkede ungdomsgaranti, navnlig programmet for genopretning og modstandsdygtighed, ELFUL, InvestEU, AMIF og Erasmus+-programmet og det tekniske støtteinstrument, udnyttes
OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER AT:
Forbedring af dataindsamlingen og overvågningen af ordningerne
28)fortsat støtte den kvantitative overvågning af ungdomsgarantiordningerne på grundlag af den almindeligt anerkendte indikatorramme med forslag om justeringer, hvor det er relevant i lyset af den nuværende rådshenstilling
29)fra og med 2022 forbedre den detaljeringsgrad, hvormed gruppen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, vurderes, og drage fordel af de forbedringer af EU's arbejdsstyrkeundersøgelse, som blev indført ved forordning (EU) 2019/1700
Overvågning af gennemførelsen
30)overvåge gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger i henhold til denne henstilling gennem Beskæftigelsesudvalgets multilaterale overvågning inden for rammerne af det europæiske semester
31)regelmæssigt samarbejde med medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske semester for at sikre overvågning af en løbende national investering i ungdomsbeskæftigelsespolitikker og -programmer rette landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne, hvor det er relevant
32)regelmæssigt rapportere til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen i gennemførelsen og resultaterne af ungdomsgarantiordninger
Bevidstgørelse og målretning af kommunikation
33)styrke støtten til medlemsstaternes indsats for at øge bevidstheden og kommunikationen og styrke formidlingen af resultater og eksempler på god praksis blandt medlemsstaterne.
Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti erstattes.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand