Bruxelles, den 19.2.2020

COM(2020) 67 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Europas digitale fremtid i støbeskeen


Europas digitale fremtid i støbeskeen

1.Indledning

Digitale teknologier ændrer grundlæggende vores hverdag, arbejdsliv, rejsevaner, forretningspraksis og den måde, vi kommunikerer med og omgås hinanden på. Digital kommunikation, interaktion på sociale medier, e-handel og digitale virksomheder forandrer støt og roligt vores samfund. Ved at indsamle og anvende de stadig stigende mængder data, som genereres i den forbindelse, kan vi opnå helt nye former og niveauer for værdiskabelse. Denne forandring er lige så radikal som den, der fandt sted under den industrielle revolution.

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understregede i sine politiske retningslinjer behovet for, at Europa skal føre an i omstillingen til en sund planet og en ny digital verden. Den dobbelte udfordring, der ligger i den grønne og digitale omstilling, kan ikke skilles ad. Som beskrevet i EU's grønne pagt kræver det en omgående kursændring i retning af mere bæredygtige løsninger, som er ressourceeffektive, cirkulære og klimaneutrale. Det kræver også, at alle borgere, arbejdstagere og forretningsdrivende, uanset hvor de bor, får mulighed for at nyde godt af den øgede digitalisering af vores samfund.

Digitale løsninger såsom kommunikationssystemer, kunstig intelligens eller kvanteteknologi kan på mange måder forbedre vores liv. De digitale teknologier indebærer dog ikke kun fordele, men også risici og omkostninger. Borgerne har en følelse af at have mistet kontrollen over, hvad der sker med deres personoplysninger, og de bombarderes i stigende grad med automatiske henvendelser og anmodninger. Derudover kan ondsindet cyberaktivitet true vores personlige velfærd, kritiske infrastruktur og bredere sikkerhedsinteresser.

En så væsentlig forandring af hele vores samfund kræver, at vi på alle samfundsniveauer grundigt overvejer, hvordan Europa nu og i fremtiden bedst håndterer sådanne risici og udfordringer. Det vil kræve en enorm indsats, men der er ingen tvivl om, at Europa har, hvad der skal til for at skabe en digital fremtid, som kommer alle til gode.

2.Vores vision og mål

Kommissionen ønsker et europæisk samfund baseret på digitale løsninger, som er dybt forankrede i vores fælles værdier og til gavn for os alle: Folk skal uanset alder, køn og erhvervsmæssig baggrund have mulighed for at fremme deres personlige udvikling, træffe frie og sikre valg og engagere sig i samfundet. Erhvervslivet har brug for en ramme, hvor man kan oprette virksomheder, ekspandere, indsamle og anvende data, innovere, konkurrere eller samarbejde på lige vilkår. Og Europa har brug for at kunne træffe sine egne valg og gennemføre den digitale omstilling på sin egen måde.

Hvis vi vil opnå teknologisk suverænitet, skal vi først sikre integriteten og modstandsdygtigheden i vores net, datainfrastruktur og kommunikation. Det forudsætter, at vi skaber de rette vilkår for, at Europa kan udvikle og udbrede sin egen kernekapacitet og derved gøre sig mindre afhængig af andre dele af verden. En sådan kapacitet vil styrke Europas evne til at fastsætte sine egne regler og værdier i den digitale tidsalder. Europas teknologiske suverænitet defineres ikke i forhold til en modpart, men ved at fokusere på, hvad der kræves for at opfylde europæernes behov og sikre den europæiske sociale model. EU er fortsat åben for alle, der er villige til at følge de europæiske spilleregler, uanset hvor i verden de selv hører hjemme.

Borgerne bør blive i stand til at træffe bedre beslutninger baseret på den viden, som kan hentes fra andre data end personoplysninger. Sådanne data bør være tilgængelige for alle, det være sig offentlige myndigheder eller privatpersoner, store eller små aktører, nyetablerede virksomheder eller kæmpekoncerner. Det vil bidrage til, at innovationen og konkurrencen gavner samfundet bedst muligt, og vil sikre, at et digitalt overskud kommer alle til gode. Dette digitale Europa bør afspejle Europas bedste egenskaber: åbenhed, retfærdighed, mangfoldighed, demokrati og tillid.

Kommissionen vil de næste fem år fokusere på tre overordnede mål for at sikre, at Europa ved hjælp af teknologiske løsninger kan finde sin egen vej mod en digital omstilling, der tilgodeser mennesker og respekterer vores grundlæggende værdier. Dette vil samtidig give Europa en toneangivende rolle i den globale debat.

·Teknologi, der tjener alle: Udvikling, udbredelse og anvendelse af teknologi, der gør en reel forskel i borgernes hverdag. En stærk og konkurrencedygtig økonomi, der behersker teknologien og udformer den i overensstemmelse med de europæiske værdier.

·En fair og konkurrencedygtig digital økonomi: Et smidigt indre marked, hvor virksomheder af enhver størrelse og fra enhver sektor kan konkurrere på lige vilkår og kan udvikle, markedsføre og anvende digitale teknologier, digitale produkter og digitale tjenesteydelser i et omfang, der øger produktiviteten og den globale konkurrenceevne, og hvor forbrugerne kan stole på, at deres rettigheder respekteres.

·Et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund: Et tillidsfuldt miljø, hvor borgerne er i stand til at handle og interagere på et velinformeret grundlag, herunder når de afgiver data både online og offline. En europæisk tilgang til den digitale omstilling, der styrker vores demokratiske værdier, respekterer vores grundlæggende rettigheder og fremmer en bæredygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi.

For at få reel indflydelse på, hvordan digitale løsninger udvikles og anvendes på verdensplan, er Europa nødt til selv at være en stærk, uafhængig og målrettet digital aktør. For at nå dertil er det nødvendigt med en klar ramme, der fremmer pålidelige, digitalt baserede interaktioner på tværs af samfundet, både mellem privatpersoner og mellem virksomheder. Den digitale omstillingsproces vil kun lykkes, hvis vi sætter tilliden i højsædet.

Det er et indviklet puslespil at gøre Europa klar til den digitale tidsalder, og mange dele skal gå op i en højere enhed. Som med ethvert andet puslespil ser man ikke det fulde billede, før alle brikkerne er lagt. De følgende afsnit beskriver, hvordan Kommissionen har tænkt sig at gøre puslespillet færdigt og omsætte sin vision til virkelighed.

A.Teknologi, der tjener alle

Europa har en lang og succesrig tradition inden for teknologi og kreativitet. Europa er stærkest, når EU og medlemsstaterne forener deres kræfter i en fælles indsats, hvor de samtidig inddrager regioner og kommuner, den akademiske verden, civilsamfundet, finanssektoren, erhvervslivet og sociale virksomheder. Europa er nødt til at samle sine investeringer inden for forskning og innovation samt udveksle erfaringer og samarbejde på tværs af landene. De seneste samarbejdsaftaler inden for bl.a. supercomputing og mikroelektronik har vist, at samarbejde kan være yderst effektivt. Lignende initiativer vil følge inden for centrale områder af den næste bølge af innovative teknologier. I den forbindelse er det ligeledes afgørende at fremme den digitale omstilling af offentlige forvaltninger i hele Europa.

Vi er i Europa nødt til at investere mere i den strategiske kapacitet, hvorved vi kan udvikle og anvende digitale løsninger i stort omfang og stræbe efter interoperabilitet inden for centrale digitale infrastrukturer som f.eks. omfattende 5G-net (i fremtiden 6G) og avanceret teknologi 1 . Et eksempel herpå er konnektivitet, som er den mest grundlæggende byggesten i den digitale omstilling. Konnektivitet muliggør datastrømme og samarbejde over store afstande og gør det muligt at tilslutte flere genstande til internettet, hvilket ændrer vores produktions-, mobilitets- og logistikkæder. Gigabitkonnektivitet 2 , der er baseret på sikre fibernet- og 5G-infrastrukturer har afgørende betydning for, om vi er i stand til at udnytte Europas digitale vækstpotentiale. Hvis vi skal nå EU's konnektivitetsmål for 2025 3 , er det i den henseende nødvendigt med tilstrækkelige investeringer på EU-plan samt på nationalt og regionalt plan.

Med EU's nye flerårige finansielle ramme kommer vi disse mål et stykke nærmere. Målet er at øge og forbedre den strategiske kapacitet på de nødvendige områder, dels gennem målrettede støtteprogrammer 4 , dels gennem brug af InvestEU-garantien og struktur- og landdistriktsudviklingsfondene 5 . Den offentlige finansiering skal bruges til at tiltrække private investeringer, for kun i fællesskab kan vi dække investeringsunderskuddet. Kapitalmarkedsunionen vil give innovative og højteknologiske virksomheder lettere adgang til markedsbaseret finansiering på tværs af EU. Derfor skal vi kunne garantere et bredt tilgængeligt udvalg af privat og offentlig kapital til finansiering af digital innovation.

Europa er nødt til at investere i konnektivitet, avanceret teknologi og menneskelig kapital samt i intelligente energi- og transportinfrastrukturer. Alene inden for digital infrastruktur og digitale net er EU's investeringsunderskud på 65 mia. EUR om året 6 . Gennemførelsen af reformer samt øgede investeringer i forskning, udvikling og teknologisk implementering vil frem mod 2030 kunne medføre en samlet mervækst i BNP på 14 %. Ved at handle hurtigt (ved for eksempel at øge investeringerne og iværksætte de nødvendige tiltag senest i 2022 frem for i 2025) kan der frem mod 2030 opnås en yderligere vækst i BNP på 3,2 % samt en vækst i beskæftigelsen 7 . Europa har ikke råd til at gå glip af denne socioøkonomiske stimulans.

Investeringer i innovation er imidlertid kun en del af den samlede indsats. En ægte digital omstilling forudsætter som det første, at de europæiske borgere og virksomheder stoler på, at deres applikationer og produkter er sikre. Jo mere indbyrdes forbundet vi er, jo mere sårbare er vi over for ondsindede cyberaktiviteter. For at kunne imødegå denne voksende trussel er vi nødt til at samarbejde på alle trin: Vi må opstille ensartede regler for virksomhederne og indføre mere robuste ordninger med hensyn til proaktiv informationsudveksling, sikre et operationelt samarbejde indbyrdes mellem medlemsstaterne samt mellem EU og medlemsstaterne, skabe synergieffekter mellem den civile cyberrobusthed og de retshåndhævelses- og forsvarsmæssige aspekter ved cybersikkerhed 8 samt gøre det muligt for de retshåndhævende og retlige myndigheder at arbejde effektivt gennem udvikling af nye værktøjer til bekæmpelse af cyberkriminelle. Sidst, men ikke mindst, skal vi øge EU-borgernes bevidsthed om cybersikkerhed 9 .

At føle sig sikker er dog ikke blot et spørgsmål om cybersikkerhed. Borgerne bør kunne have tillid til både selve teknologien og til anvendelsen af den. Når det drejer sig om kunstig intelligens, er borgernes tillid endnu mere afgørende. I den forbindelse præsenterer Europa-Kommissionen en hvidbog om oprettelsen af et AI-økosystem baseret på ekspertise og tillid og i overensstemmelse med de europæiske værdier.

Et centralt element i Europas digitale omstilling er bedre uddannelse og styrkede færdigheder. Europæiske virksomheder behøver medarbejdere med digital ekspertise, hvis de skal kunne klare sig på et teknologidrevet globalt marked. Omvendt behøver medarbejderne digitale kompetencer for at kunne klare sig på et stadig mere digitaliseret og omskifteligt arbejdsmarked 10 . Flere kvinder kan og skal gøre karriere i den teknologiske verden, og de europæiske teknologivirksomheder skal gøre brug af de kvalifikationer og kompetencer, som kvinder besidder.

Det er dog langt fra kun på arbejdsmarkedet, at der er behov for digitale færdigheder. I takt med at vores professionelle og private liv gennemsyres af digitale teknologier, er grundlæggende digital kunnen og basale digitale færdigheder blevet en forudsætning for at kunne tage effektivt del i dagens samfund.

Efterhånden som flere processer automatiseres, vil digitaliseringen medføre ændringer, der ikke kun berører den teknologiske sektor. Talrige erhverv vil ændre sig radikalt. Den digitale omstilling skal være fair og retfærdig og skal tilskynde kvinderne til at deltage i samme omfang som mændene. I den sammenhæng spiller arbejdsmarkedets parter en afgørende rolle. Samtidig er fremme af innovation og teknologiudbredelse en forudsætning for at kunne sikre en høj livskvalitet, udbyde beskæftigelsesmuligheder og udjævne de forskelle i erhvervsfrekvensen, der eksisterer i navnlig landdistrikterne og afsidesliggende områder med en aldrende befolkning og et faldende befolkningstal.

Med nye moderne arbejdsforhold opstår der også nye udfordringer. Det voksende antal onlineplatforme har givet folk nye muligheder for at skabe en indkomst og komme ind på eller forblive på arbejdsmarkedet. Men det rejser samtidig nye spørgsmål med hensyn til den retlige beskyttelse af personer, der endnu ikke har opnået arbejdstagerstatus, men som på visse punkter har behov for at blive beskyttet på linje med arbejdstagere. Kommissionen vil derfor foreslå en styrket rammelovgivning for arbejdstagere på onlineplatforme.

De vigtigste tiltag

- Hvidbog om kunstig intelligens med oplæg til en lovgivningsramme for pålidelig kunstig intelligens (vedtaget sammen med denne meddelelse) med en opfølgning om sikkerhed, ansvar, grundlæggende rettigheder og data (4. kvartal 2020).

- Opbygning og anvendelse af banebrydende fælles digitale kapaciteter inden for kunstig intelligens, cybersikkerhed, supercomputing, kvantedatabehandling, kvantekommunikation og blockchain. Europæiske strategier for kvanteteknologi og blockchain (2. kvartal 2020) samt en revideret EuroHPC-forordning 11 om supercomputing.

- Fremskyndelse af investeringer i Europas gigabitkonnektivitet gennem en revision af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne 12 , en ajourført handlingsplan vedrørende 5G og 6G samt et nyt radiofrekvenspolitikprogram. Der vil blive etableret 5G-korridorer med henblik på opkoblet og automatiseret mobilitet, herunder jernbanekorridorer (2021-2030) (2021-2023).

- En EU-strategi for cybersikkerhed, herunder oprettelsen af en fælles enhed for cybersikkerhed, en evaluering af direktivet om sikkerhed for net- og informationssystemer (NIS-direktivet) 13 samt et rygstød til det indre marked for cybersikkerhed.

- En handlingsplan for digital uddannelse til fremme af digitale færdigheder og kompetencer på alle uddannelsesniveauer (2. kvartal 2020).

- En styrket dagsorden for færdigheder, der skal styrke de digitale færdigheder i hele samfundet, og en styrket ungdomsgaranti, der skal sætte øget fokus på digitale færdigheder i tidlige karriereskift (2. kvartal 2020).

- Initiativ til forbedring af arbejdsforholdene for arbejdstagere på onlineplatforme (2021).

- En styrket strategi for interoperabilitet mellem de offentlige forvaltninger i EU's medlemsstater for at sikre koordinering og fælles standarder på tværs af grænserne med henblik på sikre datastrømme og -tjenester i den offentlige sektor. (2021).

B.En fair og konkurrencedygtig økonomi

I en stadig mindre verden, hvor teknologien får større og større betydning, er Europa nødt til fortsat at handle selvstændigt, træffe sine egne beslutninger og mindske sin overdrevne afhængighed af digitale løsninger, der skabes andre steder.

Udviklingen af mange produkter og tjenester forudsætter, at data er generelt og let tilgængelige samt lette at anvende og behandle. Data er blevet en central produktionsfaktor, og den værdi, de skaber, skal deles med hele det samfund, der bidrager til leveringen af disse data. Derfor er vi nødt til at opbygge et ægte europæisk indre marked for data — et europæisk dataområde baseret på europæiske regler og værdier.

Mange europæiske virksomheder — og især SMV'er — har været langsomme til at indføre digitale løsninger. De har derfor ikke nydt godt af digitaliseringen og er gået glip af vækstmuligheder. Kommissionen vil søge at løse dette problem med en ny industristrategi for EU, der skal lette omstillingen til en mere digital, ren, cirkulær og globalt konkurrencedygtig industri i EU. Den vil også omfatte en strategi for SMV'er — en afgørende del af den europæiske økonomi, som ofte hæmmes af mangel på kvalificeret arbejdskraft og adgang til finansiering og markeder.

For at kunne etablere sig og vokse i Europa har SMV'erne brug for et velfungerende indre marked, hvor de ikke bremses af forskelle i de lokale eller nationale regler, som øger de administrative byrder for især mindre virksomheder. De har brug for klare regler, der står i et rimeligt forhold til målet og håndhæves effektivt og ensartet i hele EU, så de har et urokkeligt hjemmemarked, hvorfra de kan begive sig ud på verdensmarkedet.

I den digitale tidsalder er det vigtigere end nogensinde at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne, store som små. Dette betyder, at regler, der gælder offline — både konkurrenceregler og regler for det indre marked, forbrugerbeskyttelse, intellektuel ejendomsret, beskatning og arbejdstagernes rettigheder — også bør gælde online. Forbrugerne skal kunne have tillid til digitale produkter og tjenester i lige så høj grad som til andre produkter og tjenester. Det er nødvendigt at være opmærksom på de mest sårbare forbrugere og sikre, at lovgivningen om produktsikkerhed håndhæves, også i forbindelse med varer fra tredjelande. Nogle platforme er kommet op i en størrelsesorden, hvor de reelt kan optræde som private gatekeepere, når det gælder adgang til markeder, kunder og information. Vi skal sikre, at den retfærdige og åbne karakter, der præger vores markeder, ikke trues af enkelte onlineplatformes systemiske rolle og den markedsstyrke, de opnår.

Navnlig hvad angår EU's konkurrenceregler, er grundlaget for disse lige så relevant for den digitale sektor som for de traditionelle erhvervssektorer. EU's konkurrenceregler tjener Europa godt ved at bidrage til at skabe lige vilkår, hvor markederne tjener forbrugernes interesse. Samtidig er det vigtigt, at konkurrencereglerne tilpasses i takt med en verden, der hurtigt forandrer sig, er præget af stigende digitalisering og er tvunget til at blive mere miljøvenlig. Med dette for øje er Kommissionen i færd med dels at undersøge, om de nuværende regler kan anvendes mere effektivt, f.eks. i forbindelse med antitrustforanstaltninger, dels at gennemføre en evaluering og revision af reglerne for at sikre, at de opfylder nutidens udfordringer på det digitale og det miljømæssige område.

Kommissionen har allerede iværksat en revurdering af reglerne for horisontale og vertikale aftaler og af meddelelsen om markedsafgrænsning samt en analyse af formålstjenligheden af forskellige retningslinjer for statsstøtte. Blandt de vigtigste emner for Europas digitale fremtid er adgangen til data, samling og udveksling af data samt balancen mellem online- og offlinehandel. Ved gennemgangen af meddelelsen om markedsafgrænsning vil der også blive set på nye digitale forretningsmodeller — f.eks. "gratis" tjenester, som brugerne afgiver data til, når de tilgår dem — og deres betydning for et eventuelt konkurrencepres. Den igangværende formålstjenlighedsanalyse af Kommissionens meddelelse fra 2014 om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse har til formål at vurdere, om det er nødvendigt at ajourføre meddelelsen for yderligere at præcisere vilkårene for en effektiv gennemførelse af større projekter, der ledes af medlemsstaterne inden for centrale sektorer af strategisk betydning for Europas digitale og grønne fremtid.

Kommissionen har også planer om at iværksætte en sektorundersøgelse med særlig vægt på nye og fremspirende markeder, der er med til at forme vores økonomi og samfund.

Konkurrencepolitikken alene kan dog ikke løse alle de systemiske problemer, der kan opstå i platformsøkonomien. Baseret på det indre markeds logik kan der være behov for yderligere regler for at sikre konkurrence på markedet, retfærdighed, innovation og mulighed for markedsadgang samt tilgodese samfundsinteresser, der rækker ud over konkurrencemæssige og økonomiske hensyn.

Det er en stor udfordring at sikre retfærdighed i den digitale økonomi. I den grænseløse digitale verden får en håndfuld virksomheder med den største markedsandel hovedparten af fortjenesten på den værdi, der skabes i en databaseret økonomi. På grund af forældede selskabsskatteregler beskattes fortjenesten ofte ikke dér, hvor den skabes, hvilket fordrejer konkurrencen. Derfor vil Kommissionen arbejde på at løse de skattemæssige problemer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien.

De vigtigste tiltag

- En europæisk datastrategi, der skal gøre Europa førende på verdensplan inden for den data-agile økonomi (februar 2020), og som omfatter planer om en lovgivningsmæssig ramme for dataforvaltning (4. kvartal 2020) og en mulig retsakt om data (2021).

- Løbende gennemgang og evaluering af, om EU's konkurrenceregler fortsat tjener deres formål i den digitale tidsalder (2020-2023), og iværksættelse af en sektorundersøgelse (2020).

- Yderligere undersøgelse, i forbindelse med pakken om digitale tjenester, af brugen af forhåndsregulering for at sikre, at markeder kendetegnet ved store platforme med betydelige netværkseffekter, der fungerer som gatekeepere, forbliver retfærdige og åbne for innovatorer, virksomheder og nye markedsdeltagere (4. kvartal 2020).

-

- Forslag til en industristrategipakke med en række foranstaltninger, der skal lette omstillingen til en ren, cirkulær, digital og globalt konkurrencedygtig industri i EU, herunder blandt SMV'er, og styrke reglerne for det indre marked.

- Etablering af en ramme for bekvemme, konkurrenceprægede og sikre digitale finansielle transaktioner, herunder lovgivningsforslag om kryptoaktiver og om digital drifts- og cybersikkerhed i finanssektoren, samt en strategi for et integreret EU-betalingsmarked som grundlag for fælleseuropæiske digitale betalingstjenester og -løsninger (3. kvartal 2020).

- Meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) for at håndtere de skattemæssige problemer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien.

- En ny forbrugerdagsorden, der vil sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede valg og spille en aktiv rolle i den digitale omstilling (4. kvartal 2020).

C.Et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund

Alle har krav på teknologi, som de kan stole på. Hvad der er ulovligt offline, skal også være ulovligt online. Vi kan ikke forudse den digitale teknologis fremtid, men de europæiske værdier og etiske regler samt sociale normer og miljøstandarder skal under alle omstændigheder også gælde i det digitale rum.

Med sin normgivende generelle forordning om databeskyttelse og dens regler for samarbejde mellem platforme og virksomheder har EU i de seneste år banet vej for et åbent, retfærdigt, inkluderende og menneskecentreret internet. For at beskytte de europæiske demokratier og de værdier, der ligger til grund for dem, vil Kommissionen fortsætte med at udvikle og gennemføre innovative regler, der står i et rimeligt forhold til målet og bidrager til at skabe et pålideligt digitalt samfund. Et sådant digitalt samfund bør være fuldt inkluderende, retfærdigt og tilgængeligt for alle.

I den forbindelse er det vigtigt, at de regler, der gælder for digitale tjenester i hele EU, styrkes og moderniseres, således at onlineplatformenes roller og ansvar præciseres. Salg af ulovlige, farlige eller forfalskede varer og udbredelse af ulovligt indhold skal bekæmpes lige så effektivt online som offline.

Tillid til onlineverdenen forudsætter også, at forbrugerne i højere grad får kontrol over og ansvar for deres egne data og deres egen identitet. Der er behov for klarere regler om gennemsigtighed, adfærd og ansvarlighed hos dem, der fungerer som gatekeepere til information og datastrømme, ligesom det er nødvendigt, at de eksisterende regler håndhæves i praksis. Brugerne bør også have kontrol over deres onlineidentitet, når de skal autentificere sig for at få adgang til visse onlinetjenester. En universelt anerkendt offentlig elektronisk identitet (eID) er nødvendig, for at forbrugerne kan få adgang til deres data og anvende de ønskede produkter og tjenesteydelser uden at skulle bruge tredjepartsplatforme og unødigt afgive personoplysninger til disse. Europæerne kan også med fordel bruge data til at forbedre både offentlig og privat beslutningstagning.

I en verden, hvor en stor del af den offentlige debat og de politiske reklamer er flyttet over på internettet, må vi også være parate til at forsvare vores demokratier med næb og klør. Borgerne forventer relevante tiltag over for forsøg på manipulation af informationsrummet, ofte i form af målrettede og koordinerede desinformationskampagner. Der er brug for større åbenhed om, hvordan oplysninger formidles og forvaltes på internettet. Pålidelige kvalitetsmedier er vigtige for demokratiet og for den kulturelle mangfoldighed. Med dette for øje vil Kommissionen fremlægge en europæisk handlingsplan for demokratiet og en specifik handlingsplan for medierne og den audiovisuelle sektor.

Den digitale komponent får også afgørende betydning for opfyldelsen af ambitionerne i den europæiske grønne pagt 14 og målene for bæredygtig udvikling 15 . Som stærke katalysatorer for omstillingen til bæredygtighed kan digitale løsninger fremme den cirkulære økonomi, støtte dekarboniseringen af alle sektorer og reducere de miljømæssige og sociale fodaftryk af produkter, der bringes i omsætning i EU. For eksempel kan vigtige sektorer som præcisionslandbrug, transport og energi have stor gavn af digitale løsninger, når de ambitiøse mål for bæredygtig udvikling i den europæiske grønne pagt skal opfyldes.

Digitale løsninger, og digitale data i særdeleshed, vil også muliggøre en fuldt integreret livscyklustilgang, der går lige fra design over tilvejebringelse af energi, råmaterialer og andre input til færdige produkter og endelig bortskaffelsesfasen. Ved f.eks. at følge, hvornår og hvor der er størst behov for elektricitet, kan vi øge energieffektiviteten og anvende færre fossile brændstoffer.

Men det står samtidig klart, at IKT-sektoren også skal gennemgå sin egen grønne omstilling. Sektorens miljøaftryk er betydeligt: Det anslås til 5-9 % af verdens samlede elforbrug og over 2 % af de samlede emissioner 16 . Datacentre og telekommunikationsnet og ‑tjenester skal gøres mere energieffektive, udnytte spildenergi og i højere grad anvende vedvarende energikilder. De kan og bør blive klimaneutrale senest i 2030.

Det har ligeledes stor betydning, hvordan IKT-udstyr udformes, købes, forbruges og genanvendes. Ud over de krav til energieffektivitet, der er opstillet for miljøvenligt design, er det nødvendigt, at IKT-udstyr bliver helt igennem "cirkulært" — dvs. at det konstrueres, så det holder længere, er nemt at vedligeholde korrekt, indeholder genanvendte materialer og nemt kan skilles ad og genanvendes.

Potentialet i data er også af afgørende betydning i sundhedssektoren. Digitaliserede patientjournaler, der samles i et europæisk sundhedsdataområde, kan føre til bedre behandling af alvorlige kroniske lidelser, herunder kræft og sjældne sygdomme, men også til lige adgang for alle til sundhedsydelser af høj kvalitet.

De vigtigste tiltag

 

- Nye og reviderede regler, der skal styrke det indre marked for digitale tjenester ved at skærpe og harmonisere onlineplatformes og informationstjenesteudbyderes ansvar og styrke tilsynet med platformenes indholdspolitikker i EU (4. kvartal 2020 som en del af lovpakken om digitale tjenester).

- Revision af eIDAS-forordningen med henblik på at forbedre dens effektivitet, lade dens fordele omfatte den private sektor og fremme pålidelige digitale identiteter for alle europæere (4. kvartal 2020).

-

- En handlingsplan for mediesektoren og den audiovisuelle sektor, der skal støtte den digitale omstilling og konkurrenceevnen i disse sektorer for at fremme adgangen til indhold af høj kvalitet og mediepluralisme (4. kvartal 2020).

- En europæisk handlingsplan for demokrati, der skal forbedre vores demokratiske systemers modstandsdygtighed, støtte mediepluralisme og imødegå trusler om indblanding udefra i Europa-Parlamentsvalg (4. kvartal 2020).

- "Destination Earth", et initiativ til udvikling af en digital højpræcisionsmodel af Jorden (Jordens "digitale tvilling"), som skal forbedre Europas miljøforudsigelses- og krisestyringskapacitet (planlagt til starten af 2021).

-    Et initiativ vedrørende cirkulært elektronisk udstyr, der mobiliserer eksisterende og nye instrumenter i overensstemmelse med de politiske rammer for bæredygtige produkter i den kommende handlingsplan for den cirkulære økonomi for at sikre, at udstyr udvikles, så det er holdbart, nemt at vedligeholde, skille ad, genbruge og genanvende samt omfatter ret til reparation eller opgradering for at forlænge udstyrets levetid og undgå for tidlig forældelse (2021).

- Initiativer med henblik på at skabe klimaneutrale, yderst energieffektive og bæredygtige datacentre senest i 2030 og at indføre forpligtelser for teleoperatører til gennemsigtighed for så vidt angår deres miljøaftryk.

- Fremme af elektroniske patientjournaler på grundlag af et fælles europæisk udvekslingsformat for at give EU-borgerne sikker adgang til og udveksling af sundhedsdata i hele EU. Et europæisk sundhedsdataområde, der skal øge sikkerheden i forbindelse med adgang til sundhedsdata og derved muliggøre målrettet og hurtigere forskning, diagnosticering og behandling (fra 2022).

3.Den internationale dimension — Europa som global aktør

Den europæiske model har vist sig at være en inspirationskilde for mange af vores partnere rundt om i verden, når de skal tackle politiske udfordringer, og dette vil sandsynligvis også gælde for det digitale område.

På det geopolitiske plan bør EU udnytte sin styrke på det reguleringsmæssige område, sin styrkede industrielle og teknologiske kapacitet, sin diplomatiske indflydelse og sine eksterne finansielle instrumenter til at fremme den europæiske tilgang og påvirke det globale samspil. Dette bør bl.a. komme til udtryk i det arbejde, der udføres i forbindelse med associerings- og handelsaftaler, samt aftaler indgået i internationale organisationer som De Forenede Nationer, OECD, ISO og G20 med støtte fra EU's medlemsstater.

I EU's udvidelses-, naboskabs- og udviklingspolitik bør det digitale område spille en fremtrædende rolle som katalysator for vækst og bæredygtig udvikling, herunder udbredelse af grøn IKT, i vores partnerlande og -regioner i overensstemmelse med Europas forpligtelse i henhold til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Konklusionerne fra EU-AU-Taskforcen for den Digitale Økonomi skal danne grundlag for støtten til den digitale omstilling i Afrika, herunder udviklingen af et afrikansk digitalt indre marked, efterhånden som der stilles midler til rådighed inden for EU's nye flerårige finansielle ramme.

Mange lande rundt om i verden har tilpasset deres lovgivning til EU's stærke databeskyttelsesordning. I lyset af denne succes bør EU aktivt fremme sin model for et sikkert og åbent globalt internet.

På standardiseringsområdet har vores handelspartnere tilsluttet sig den vellykkede proces, der med EU i spidsen er mundet ud i globale standarder for 5G og tingenes internet. Europa må nu føre an i indførelsen og standardiseringen af den nye generation af teknologi: blockchain, supercomputing, kvanteteknologi, algoritmer og værktøjer, der muliggør dataudveksling og databrug 17 .

Hvad angår handel og investeringer vil Kommissionen arbejde videre på at få hævet uberettigede begrænsninger for europæiske virksomheder i tredjelande, såsom dataplaceringskrav, og den vil forfølge ambitiøse mål vedrørende markedsadgang, intellektuel ejendomsret, forskning og udvikling samt standardiseringsprogrammer. De igangværende drøftelser om etablering af en troværdig dataalliance med ligesindede partnere, som deler vores værdier og høje standarder, kan fremme datastrømmene og øge puljen af tilgængelige data af høj kvalitet.

Den Europæiske Union er og vil fortsat være den mest åbne region for handel og investeringer i verden, forudsat at alle, der vil drive handel her, accepterer og respekterer vores regler. Kommissionen vil anvende alle de instrumenter, den har til rådighed, for at sikre, at alle overholder EU-lovgivningen og de internationale regler, og for at opretholde lige konkurrencevilkår i den digitale sektor. Den vil også foreslå nye regler, hvor det er nødvendigt, f.eks. som led i det igangværende arbejde med at udvikle et retligt instrument til at modvirke de konkurrencefordrejende virkninger af udenlandske subsidier på det indre marked.

Kommissionen vil fremlægge en strategi for globalt samarbejde på det digitale område med en europæisk tilgang til den digitale omstilling, baseret på vores lange tradition for succes inden for teknologi, innovation og opfindelser med rod i europæiske værdier, bl.a. åbenhed. Denne tilgang vil vi overføre til den internationale scene og til samarbejdet med vores partnere. Den vil også afspejle EU's arbejde i Afrika og andre steder i verden, hvad angår målene for bæredygtig udvikling, "Digital4Development" og kapacitetsopbygning.

Europa er på forkant i kampen mod manipulerende indblanding i vores informationsrum og har udviklet vigtige tilgange og instrumenter. Vi vil fortsat arbejde tæt sammen med vores internationale partnere, såsom G7, for at finde fælles tilgange og udvikle internationale normer og standarder.

De vigtigste tiltag

- En strategi for globalt samarbejde på det digitale område (2021).

- En hvidbog om et instrument vedrørende udenlandske subsidier (2. kvartal 2020).

- Et knudepunkt for digitalisering i udviklingssammenhæng, der skal opbygge og konsolidere en EU-dækkende tilgang, som fremmer EU's værdier og mobiliserer EU's medlemsstater og EU's industri, civilsamfundsorganisationer, finansielle institutioner, ekspertise og teknologier inden for digitalisering.

- En strategi for standardisering, der gør det muligt at udbrede interoperable teknologier, som er i overensstemmelse med Europas regler, og fremmer Europas tilgang og interesser på den globale scene (3. kvartal 2020).

- Kortlægning af mulige tiltag og en handlingsplan for at fremme den europæiske tilgang i bilaterale forbindelser og multilaterale fora (2. kvartal 2020).

4.Konklusion

Digitale teknologier er først og fremmest bare værktøjer, hvor avancerede de end er. De kan ikke løse alle vores problemer. Alligevel gør de ting mulige, der var utænkelige for en generation siden. Hvorvidt Europas strategi for det digitale område bliver en succes, afhænger af, hvor gode vi er til at udnytte disse værktøjer til at levere offentlige goder til Europas borgere.

Den data-agile økonomi og dens enorme forandringspotentiale vil berøre os alle, og Europa står klar til at udnytte de fordele, den vil medføre, fuldt ud. Men for at den digitale omstilling kan blive en succes, er vi nødt til at skabe rammer, der sikrer, at teknologien er pålidelig, og giver virksomhederne den fornødne tillid og de fornødne kompetencer og midler til digitaliseringen. Til det formål og for at styrke Europas førerposition på det digitale område er det afgørende, at indsatsen koordineres mellem EU, medlemsstaterne, regionerne, civilsamfundet og den private sektor.

Europa kan selv styre den digitale omstilling og sætte de globale standarder, når det gælder den teknologiske udvikling. Men det vigtigste er, at vi i den proces sikrer respekten for det enkelte menneske, og at ingen lades i stikken. Den digitale omstilling kan kun fungere, hvis den er til gavn for alle og ikke kun for de få. Det bliver et ægte europæisk projekt — et digitalt samfund baseret på europæiske værdier og europæiske regler — til inspiration for resten af verden.

(1)

Supercomputing, kvanteteknologi, blockchain og sikker fælleseuropæisk cloudkapacitet.

(2)

Kommissionens meddelelse "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016) 587 final).

(3)

Ifølge disse mål skal alle europæiske husholdninger, både i landdistrikterne og i byerne, have adgang til internetkonnektivitet, der er på mindst "100 Mbps, og som kan opgraderes til gigabithastighed". Dette afspejler Kommissionens forventning om, at alle husholdninger i løbet af indeværende årti vil få et stigende behov for forbindelser på 1 Gbps. Forventningen stemmer overens med, at Kommissionen noterer sig en eksponentielt stigende efterspørgsel efter netkapacitet og et behov for at sikre bæredygtige investeringer i net, der tilbyder symmetrisk (dvs. både upload- og download-)gigabithastighed for at dække behovet i den europæiske dataøkonomi også efter 2025. Alle de vigtigste socioøkonomiske drivkræfter såsom skoler, hospitaler og virksomheder bør allerede senest i 2025 nyde godt af gigabitkonnektivitet med lige hurtig upload- og downloadhastighed.

(4)

Programmet om et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten (CEF 2), Horisont Europa og rumprogrammet.

(5)

EFRU og ELFUL.

(6)

EIB's rapport fra 2016 om genoprettelse af EU's konkurrenceevne ("Restoring EU competitiveness"). EIB's investeringsrapport fra 2019/2020 om fremskyndelse af Europas omstilling ("Accelerating Europe's Transformation").

(7)

Undersøgelse om udformningen af den digitale omstilling ("Shaping the digital transformation"), foretaget for Europa-Kommissionen af McKinsey Global Institute (offentliggøres i 2. kvartal af 2020).

(8)

Den nyligt offentliggjorte EU-værktøjskasse til 5G-sikkerhed udgør en vigtig milepæl, idet den indfører solide og omfattende foranstaltninger med henblik på en EU-koordineret tilgang til sikring af 5G-net.

(9)

En øget cybersikkerhed er et vigtigt skridt hen imod opbygningen af en ægte og effektiv sikkerhedsunion.

(10)

Skønt det i over 90 % af alle job allerede kræves, at man som minimum besidder grundlæggende digitale færdigheder, er 43 % af EU-borgerne og over en tredjedel af EU's arbejdsstyrke stadig ikke i besiddelse af dem.

(11)

Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014.

(13)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016.

(14)

Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final/2, 13.12.2019: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1582498241291&uri=CELEX:52019DC0640R(01) .

(15)

Målene for bæredygtig udvikling er 17 verdensmål, der er udformet som en plan for at opnå en bedre og mere bæredygtig fremtid for alle. De blev fastsat af FN's Generalforsamling i 2015 som en del af FN's resolution 70/1: https://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/ .

(16)

World Energy Forum: https://www.enerdata.net/publications/executive-briefing/expected-world-energy-consumption-increase-from-digitalization.html .

(17)

For eksempel har brugen af EU's e-faktureringsstandard i Australien, New Zealand og Singapore været en succes og fungerer som en handelsfremmende faktor for EU's virksomheder. Det overvejes at anvende standarden på internationalt plan.