Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

(COM(2020) 447 — 2018/0206 (COD))

(2020/C 429/31)

Hovedordfører:	Krzysztof BALON
Medhovedordfører:	Carlos Manuel TRINDADE

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 17.6.2020 Rådet, 9.6.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	9.6.2020
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget på plenum	18.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	215/0/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Den Europæiske Unions økonomi, arbejdsmarked, sociale velfærd og sundhedssystemer er blevet ramt af en hidtil uset og alvorlig krise som følge af covid-19-pandemien. Pandemien skaber talrige og enorme sociale udfordringer, såsom forværring af uligheder og en hurtigt stigende fattigdom som følge af tab af arbejdspladser og en forventet stigning i social udstødelse og udelukkelse fra arbejdsmarkedet for sårbare grupper. Et Europa, der ønsker at forblive konkurrencedygtigt i den globale økonomi og beskytte, respektere og implementere principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, skal tilpasse sine økonomiske og sociale politikker på en hensigtsmæssig måde, særligt i krisetider. For at tackle disse udfordringer bør EU træffe passende foranstaltninger, ikke mindst i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR), herunder Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+).

1.2.

I genopretningsfasen er det vigtigt at sikre en konsekvent anvendelse af de forskellige europæiske fonde for at undgå fragmenterede interventioner på nationalt plan. Derfor går EØSU stærkt ind for, at der gives mulighed for, at ESF+ kan medfinansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Endvidere bør brugen af ESF+ til finansiering af operationer til støtte for grøn og digital omstilling fokusere på opkvalificering og omskoling som supplement til de andre europæiske fonde under FFR og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

1.3.

ESF+-forordningen har ikke tilstrækkeligt med midler til at opfylde den sociale samhørighedspolitiks behov. Derfor er EØSU stærkt imod at reducere den samlede finansieringsramme for ESF+ i perioden 2021-2027. Den obligatoriske omfordelingsmekanisme fra ESF+ og/eller EFRU-ressourcer til Fonden for Retfærdig Omstilling bør afskaffes. Medfinansieringssatserne fra den nuværende FFR bør bevares.

1.4.

EØSU gentager sin anmodning fra den foregående udtalelse om tildeling af 30 % af alle midler, der er øremærket til økonomisk, social og territorial samhørighedspolitik, til ESF+ og derudover om tildeling af 30 % af de eksisterende midler under ESF+ til foranstaltninger med henblik på social inklusion. Da det ændrede forslag omfatter tildeling af 5 % af midlerne til bekæmpelse af børnefattigdom, er denne anmodning det absolut nødvendige minimum. Samtidig støtter EØSU en stigning i minimumsfinansieringsrammen for inklusion af NEET'er til 15 %. Der bør tages højde for den højere andel af NEET'er blandt kvinder i nogle EU-regioner gennem en specifik tildeling af midler.

1.5.

Set i lyset af ESF+'s rolle i implementeringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder opfordrer EØSU kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje en mere hensigtsmæssig overvågning af den sociale situation i det europæiske semester ved at inkludere en liste med aftalte indikatorer, der kan give pålidelig og tilstrækkelig information om den sociale udvikling i EU. EØSU vil i den nærmeste fremtid udarbejde sit eget forslag til en sådan liste.

1.6.

I anerkendelse af den vigtige rolle som den sociale økonomi, herunder leverandørerne af sociale tjenester, spiller i EU's sociale dimension og sektorens afgørende rolle i krise- og genopretningstider gentager EØSU sin anmodning fra den foregående udtalelse (1) om, at støtte til foranstaltninger i den sociale økonomi, herunder til nonprofitorganisationer, der støtter og leverer tjenester til befolkningen, bør blive en specifik selvstændig målsætning under ESF+.

1.7.

Hvis ESF+ skal bruges til medfinansiering af sociale tjenester af almen interesse, bør forordningen stille som betingelse, at sådanne tjenester opfylder kriterierne om universel adgang, høj kvalitet og prisoverkommelighed. I forbindelse med fjernelsen af indsatsområdet sundhed fra ESF+ er det nødvendigt med en bedre definition af den målgruppe, som midlerne til støtte for sundhedspleje — men også langsigtet pleje til sårbare personer — er møntet på. Endvidere skal familier og uformelle plejere fastlægges som en eksplicit målgruppe for ESF+ for at sikre, at de støttes fuldt ud med henblik på fremtidige kriser.

1.8.

For at styrke den europæiske solidaritet, der er blevet hårdt ramt af den aktuelle krise, er der brug for en væsentlig forøgelse af midlerne til tværnationale eller grænseoverskridende projekter, netværk og komponenter.

1.9.

Selvom om ESF+ inkluderer en specifik målsætning om integration af tredjelandsstatsborgere anbefaler EØSU, at der indsættes en betragtning, der gør det klart, at EU's forordninger ikke pålægger begrænsninger for flygtninges, asylansøgeres og migranter fra tredjelandes adgang til aktive foranstaltninger eller adgang til social støtte, når de indgår i sådanne foranstaltninger. EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afstå fra at anvende begrænsninger, der forværrer den social udstødelse af migranter. Dette gælder også for andre sårbare grupper såsom etniske minoriteter.

1.10.

Desuden er det vigtigere end nogensinde at implementere princippet om partnerskab og involvere arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer fuldt ud. En afgørende forudsætning for at opnå dette er passende finansiering af kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer, særligt deres netværk og sammenslutninger.

2.   Indledning

2.1.

Den 30. maj 2018 vedtog Kommissionen sit forslag til en forordning om ESF+ (2), der afspejler de yderligere udfordringer, som EU står over for — mangel på kvalificeret arbejdskraft, utilfredsstillende resultater af den aktive arbejdsmarkedspolitik og i uddannelsessystemerne, udfordringer som følge af nye teknologier og nye arbejdsformer, lav arbejdskraftmobilitet og social udstødelse. Den 17. oktober 2018 vedtog EØSU en udtalelse om forslaget, hvis primære indhold fortsat er gyldigt (3). Som en reaktion på de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien vedtog Kommissionen den 28. maj 2020 et ændret forslag om ESF+ (4), der er genstand for denne udtalelse. Udtalelsen er udarbejdet på grundlag af Kommissionens anmodning af 28. maj og Europa-Parlamentets anmodning af 9. juni 2020.

2.2.

EU's økonomi, arbejdsmarked, sociale velfærd og sundhedssystemer er blevet ramt af en hidtil uset og alvorlig krise som følge af covid-19-pandemien. De direkte og indirekte virkninger, som covid-19-pandemien har og fortsat vil have i form af en markant og skadelig indvirkning på alle medlemsstater, medfører ikke blot store fald i BNP på kort sigt, men også — særligt på mellemlang til lang sigt — større social ulighed og stigende fattigdom og arbejdsløshed, også blandt unge. Den største udfordring vil være den hastigt stigende fattigdom, bl.a. som følge af tab af arbejdspladser og den »nye« sociale og arbejdsmæssige eksklusion af sårbare grupper, herunder personer med handicap, romaer og migranter.

2.3.

På den anden side har EU svært ved at håndtere levetidsudfordringen, hvilket antallet af ældre, der dør af covid-19 på plejefaciliteter i flere medlemsstater, på tragisk vis demonstrerer. Der er ikke kun tale om de problemer, som de ældre oplever, der er også en sårbarhed i den europæiske solidaritet mellem generationerne, der kræver en markant indgriben på EU- og nationalt niveau.

2.4.

Den senere tids vedvarende udviklingstendenser har forværret de strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, omstillingen til ren energi, teknologiske ændringer, en aldrende arbejdsstyrke og en stadig mere udtalt mangel på overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel i forbindelse med færdigheder og arbejdskraft i de samme sektorer og regioner, hvilket navnlig SMV'erne konfronteres med. EU bør forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, der kan støtte den grønne og digitale omstilling og gøre væksten mere inklusiv ved hjælp af bedre beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, der samtidig tager hensyn til økonomisk og industriel bæredygtighed. EØSU bifalder støtten fra ESF+ til de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde disse mål, som beskrevet i den nye betragtning 14.

2.5.

For at tackle disse udfordringer bør EU træffe passende foranstaltninger, ikke mindst ved at tilpasse FFR — inklusive Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) — til de nye rammebetingelser.

2.6.

Selv i krisetider bør alle interessenter på europæisk, nationalt og regionalt niveau følge reglerne for god forvaltningsskik og respektere retsstatsprincippet i forbindelse med planlægning, implementering og evaluering af ESF+-operationer. Kommissionen bør sikre, at ansøgninger til ESF+, der indsendes af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, vurderes retfærdigt på baggrund af gennemsigtige kriterier. Desuden er det vigtigere end nogensinde at forsvare og implementere princippet om partnerskab korrekt på grundlag af adfærdskodeksen og inddrage arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer. En afgørende forudsætning for at opnå dette er passende finansiering af kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer, herunder deres netværk og sammenslutninger.

2.7.

EØSU beklager dybt beslutningen om ikke at fortsætte med høringer af eksterne interessenter i denne ændrede udgave af forordningen. Argumentet om tidspres er ikke stærkt nok til at begrunde den manglende overholdelse af det grundlæggende princip om høring af interessenter om ændringer af en så vigtig forordning. EØSU glæder sig dog over oplysningen om, at der finder høringer sted med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, hvilket forhåbentlig vil føre til markante forbedringer af visse af forslagets aspekter.

3.   De vigtigste aspekter af Kommissionens ændrede forslag

3.1.

Øgede krav om tematisk koncentration i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse set i lyset af farerne ved en ekstremt høj ungdomsarbejdsløshed og den stigende andel af unge NEET'er (ikke i beskæftigelse eller under uddannelse): Medlemsstater med en NEET-ungdomsandel (aldersgruppen 15-29 år), der ligger over EU-gennemsnittet, bør øremærke mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning (i modsætning til 10 % i Kommissionens oprindelige forslag) til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for unge.

3.2.

Håndtering af børnefattigdom: Kommissionen foreslår, at der indsættes en betragtning og en artikel, der kræver, at medlemsstaterne tildeler mindst 5 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning til bekæmpelse af børnefattigdom.

3.3.

Fremme af den grønne og digitale omstilling i overensstemmelse med EU's industristrategi (5): Med udgangspunkt i den antagelse, at der vil være en »ny normal« efter covid-19-pandemien, vil der opstå nye modeller i de europæiske industrielle økosystemer, herunder nye lokale værdikæder, der vil kræve nye færdigheder til nye jobtyper.

3.4.

Nøje overholdelse af det horisontale princip om ligestilling mellem kønnene i alle medlemsstater: Covid-19-pandemien har haft en uforholdsmæssig stor socioøkonomisk virkning for kvinder.

3.5.

Fjernelse af indsatsområdet sundhed fra EFS+, samtidig med at de bestemmelser, der opfordrer til at sikre synergier og komplementaritet mellem aktionerne i ESF+ og EU's nye sundhedsprogram, bevares, da der er behov for en tæt koordinering af de to programmer: Dette vedrører Kommissionens forslag om at etablere et meget stærkere og selvstændigt program for sundhed (6).

3.6.

Sikring af, at de retlige rammer for samhørighedspolitikken indeholder mekanismer, der hurtigt kan anvendes, hvis der opstår ekstraordinære omstændigheder i løbet af de næste ti år: Kommissionen foreslår midlertidige foranstaltninger for anvendelsen af ESF+ som reaktion på ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder, der dækker undtagelser fra visser regler for at gøre det lettere at reagere på sådanne omstændigheder. Dette indbefatter f.eks. muligheden for at udvide anvendelsesområdet for ESF+, så det omfatter støtte til ordninger med nedsat arbejdstid, som ikke er kombineret med aktive foranstaltninger og adgang til sundhedspleje, herunder for personer, der samfundsøkonomisk set ikke umiddelbart er sårbare, samt mulighed for at lette krav til tematisk koncentration.

4.   EØSU's forslag til det ændrede forslag til forordning

4.1.

Et Europa, der ønsker at forblive konkurrencedygtigt i den globale økonomi og beskytte, respektere og implementere rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder — især arbejdspladser af høj kvalitet, uddannelse af god kvalitet, bred tilgængelighed af og lige adgang til sundhedsydelser og sociale ydelser, social inklusiv og aktiv deltagelse i samfundet for personer med handicap og andre sårbare grupper — skal tilpasse sine økonomiske og sociale politikker på en hensigtsmæssig måde, særligt i krisetider.

4.2.

I den forbindelse skal der tages ordentligt hånd om finansieringen af EU's sociale dimension gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027, herunder ESF+. Derfor går EØSU stærkt ind for, at der gives mulighed for, at ESF+ kan medfinansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

4.3.

Endvidere bør brugen af ESF+ til finansiering af operationer til støtte for grøn og digital omstilling fokusere på opkvalificering og omskoling som supplement til de andre europæiske fonde under FFR og genopretnings- og resiliensfaciliteten. I genopretningsfasen er det vigtigt at sikre en konsekvent anvendelse af de forskellige europæiske fonde for at undgå fragmenterede interventioner på nationalt plan.

4.4.

EØSU er stærkt imod at reducere den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 fra de tidligere planlagte ca. 101 mia. EUR (i løbende priser) til de aktuelt planlagte omkring 97 mia. EUR. Denne nedskæring berettiges ikke af fjernelsen af indsatsområdet sundhed (hvortil omkring 413 mio. EUR tidligere var blevet øremærket).

4.5.

En betydelig reduktion af ESF+ kan blive resultatet af artikel 21a i forordningen om fælles bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne at omfordele mellem 1,5 og 3 EUR fra ESF+ og/eller EFRU for hver 1 EUR de modtager fra Fonden for Retfærdig Omstilling (op mod 20 % af den pågældende fond). Denne obligatoriske omfordelingsmekanisme bør derfor fjernes.

4.6.

De foreslåede nedsættelser af EU's medfinansieringssatser er uacceptable og vanskelige for de eksisterende finansieringsstrukturer at håndtere. Medlemsstaterne leder en stor del af medfinansieringen videre til projektiværksættere. I stedet for at resultere i yderligere national finansiering vil de lavere EU-medfinansieringssatser skabe økonomiske vanskeligheder for de organisationer, der gennemfører projekterne. Medfinansieringssatserne fra den aktuelle støtteperiode bør derfor fastholdes.

4.7.

Med øje for at ESF+ er det primære økonomiske værktøj til implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder, havde EØSU — i sin foregående udtalelse (7) — opfordret til, at 30 % af alle midler, der var øremærket til økonomisk, social og territorial samhørighedspolitik, blev tildelt til ESF+, og desuden til at 30 % af de eksisterende midler under ESF+ blev tildelt til foranstaltninger til social inklusion.

4.8.

Desuden mener EØSU, at omfanget af de økonomiske og sociale udfordringer under den sociale krise efter covid-19 kræver en garanti for, at ESF+ anvendes på tværs af Europa på en afbalanceret måde. EØSU gentager derfor sin modstand mod fjernelsen af minimumsandelen (aktuelt på 23,1 %) af samhørighedspolitikkens midler. Supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi og tyndt befolkede områder samt støtte til arbejdskraftmobilitet er et af målene i ESF+ og hænger nøje sammen med samhørighedspolitikken.

4.9.

Selvom det ændrede forslag omfatter tildeling af 25 % af midlerne til social inklusion og 5 % til bekæmpelse af børnefattigdom, er anmodningen om at tildele 30 % af midlerne til social inklusion det absolut nødvendige minimum. Desuden bør det, afhængigt af den aktuelle situation i et specifikt område, være muligt at tildele mere end 5 % af midlerne til bekæmpelse af børnefattigdom (som en del af de 30 % af midlerne til social inklusion). I den henseende bør foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom gennemføres i henhold til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 Investering i børn: Hvordan bryder man den onde cirkel for de socialt udsatte (8), samtidig med at der tages højde for Gennemførlighedsundersøgelsen af en børnegaranti (endelig rapport) (9).

4.10.

EØSU støtter en forøgelse af minimumsfinansieringsrammen for inklusion af NEET'er til 15 %. EØSU støtter Kommissionens bestræbelser på at fremme målrettede tiltag, der skal øge unges deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder unge med migrantbaggrund. Disse tiltag bør sigte mod at støtte de unges beskæftigelsesegnethed ved hjælp af de rette færdigheder, samtidig med at de omfattes af social beskyttelse og kollektive overenskomster. I den forbindelse gør udvalget opmærksom på den betydeligt højere andel af NEET'er blandt kvinder i nogle EU-regioner, hvilket der bør tages højde for ved at tildele tilsvarende højere støtte specifikt rettet mod kvinder og støtte innovative tiltag til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv, der forhandles på virksomhedsniveau.

4.11.

EØSU går ind for tematisk koncentration, idet det dermed sikres, at politiske prioriteter på EU-plan håndhæves af medlemsstaterne. Ikke desto mindre opfordrer EØSU til at kombinere tematisk koncentration med en vis grad af fleksibilitet og autonomi for medlemsstaterne i tilpasningen af programmidler for at undgå at skabe en administrativ byrde i tilknytning til programmets forvaltning. Hvis der bliver tale om en lempelse af kravene til tematisk koncentration for social inklusion, efterlyser EØSU ledsageforanstaltninger, f.eks. ved at tillade medfinansieringssatser på op til 100 % for aktioner i forbindelse med disse specifikke målsætninger.

4.12.

Idet ESF+ er gearet til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør ESF+-forordningen tage højde for planer for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan og nationalt plan — som primære vejledningsdokumenter, som partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer bør afstemmes efter — og disse planer bør overvåges som en del af det europæiske semester. EØSU opfordrer derfor kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje en mere hensigtsmæssig overvågning af den sociale situation i det europæiske semester ved at inkludere en liste over aftalte indikatorer, der kan give pålidelig og tilstrækkelig information om den sociale udvikling i EU. EØSU har allerede udtalt sig (10) om dette emne og anmodet om nye sociale indikatorer i den europæiske semesterproces med henblik på at overvåge den europæiske søjle for sociale rettigheder, og udvalget vil i nær fremtid udarbejde sit eget forslag til en sådan liste. Til dette formål bør Kommissionen udarbejde regler og procedurer for verificering af sammenhængen mellem på den ene side udkast til nationale dokumenter, der fastlægger ESF+-udgifter for perioden 2021-2027, og på den anden siden principperne bag den europæiske søjle for sociale rettigheder (den politiske ramme for arbejdsmarked, uddannelse og undervisning, der primært er fastlagt i kapitel I og II, og rammen for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion i kapitel III).

4.13.

ESF+ håndterer ikke på tilfredsstillende vis spørgsmål, der er en del af den omstillingsperiode, vi lever i, såsom behovet for, at der i den sociale dialog og i de kollektive overenskomstforhandlinger udformes strategier for en reduktion af arbejdstiden uden lønreduktion, en bedre balance mellem arbejds- og familieliv, fremme af frivilligt deltidsarbejde, nye former for beskæftigelse, især af det grå guld, cirkulære og sociale økonomier og mere generelt en omfordeling af arbejdet, der gør det muligt for alle at arbejde, samtidig med at de lever meningsfulde og sunde liv. ESF+ bør støtte arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i bestræbelserne på at udvikle sådanne strategier samt i formidlingen af bedste praksis, samtidig med at medlemsstaterne bør tilskyndes til at gennemføre disse. Et andet område, hvor ESF+ kunne være proaktiv og mere innovativ, vedrører støtte til socialt nyttigt arbejde.

4.14.

Hvis ESF+ bruges til medfinansiering af sociale tjenester af almen interesse, bør forordningen stille som betingelse, at sådanne tjenester overholder principperne om solidaritet og gennemsigtighed samt kriterierne om universel adgang, høj kvalitet og prisoverkommelighed i henhold til de standarder der er fastsat i den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser (11).

4.15.

I forbindelse med fjernelsen af indsatsområdet sundhed fra ESF+ er det nødvendigt med en bedre definition af den målgruppe, som midlerne til støtte for sundhedspleje til sårbare personer er møntet på, der understreger, at den specifikt omfatter hjemløse, uformelle immigranter og andre uden sundhedsforsikring samt personer med handicap og ældre, der oplever sårbarhed. Endvidere er det nødvendigt at gøre det klart, at ESF+'s anvendelsesområde også omfatter langtidspleje til sårbare grupper, samtidig med at der tages hensyn til, at flere medlemsstater efter pandemien sandsynligvis vil være nødsaget til at nytænke, omorganisere og/eller udvikle deres langtidsplejetjenester.

4.16.

Plejere i familien (som regel kvinder) står allerede for 80 % af langtidsplejen i Europa og blev som følge af covid-19 fra den ene dag til den anden de eneste støttepersoner for deres familiemedlemmer. Det blev helt umuligt at finde en balance mellem arbejds- og familieliv, og de skulle yde pleje og rehabilitering, som mange af dem ikke var uddannet til, uden et øjebliks pause under nedlukningen. Familier og uformelle plejere skal derfor udpeges som en eksplicit målgruppe for ESF+.

4.17.

I anerkendelse af den vigtige rolle som den sociale økonomi, herunder leverandørerne af sociale tjenester, spiller i EU's sociale dimension og sektorens afgørende rolle i krise- og genopretningstider gentager EØSU sin anmodning om at støtte foranstaltninger i den sociale økonomi som en specifik selvstændig målsætning under ESF+. Den sociale økonomi skaber arbejdspladser af høj kvalitet og fremmer social inklusion, ikke mindst ved at yde social-, sundheds- og uddannelsestjenester af almen interesse, samtidig med at den bidrager til udvikling af deltagelsesdemokrati og civilsamfund. Desuden har den sociale økonomi som sektor samt nonprofitorganisationer, der yder støtte og tjenesteydelser til mennesker, udvist stor modstandsdygtighed og bidraget til at afbøde virkningerne af covid-19-krisen. Det bør føre til en styrkelse af de eksisterende nonprofitaktører på det sociale område og investeringer i nye med henblik på ikke bare at sikre økonomisk vækst, men også almenvellet og trivsel.

4.18.

Den omfattende indsamling af data, navnlig personoplysninger, har skabt store problemer i projektgennemførelsen. Deltagere i ESF-projekter kommer ofte ikke i betragtning til finansiering, hvis de ikke indgiver fyldestgørende data. På trods af bestræbelser på at forenkle ESF har Kommissionen ikke ændret sit forslag til indikatorer i bilag I og II til ESF+-forordningen. EØSU anbefaler derfor, at man afstår fra at indsamle irrelevante data og tilpasser indikatorerne til det specifikke program. Antallet af indikatorer bør reduceres yderligere.

4.19.

Flere lande har indført begrænsninger for flygtninge, asylansøgere og andre migranter fra tredjelande, enten for adgang til aktive foranstaltninger eller for adgang til social støtte. Selvom om ESF+ inkluderer en specifik målsætning om integration af tredjelandsstatsborgere anbefaler EØSU, at Kommissionen indsætter en ny betragtning, der gør det klart, at EU's forordninger ikke pålægger begrænsninger for adgang til aktive foranstaltninger eller adgang til social støtte i forbindelse med sådanne foranstaltninger. Medlemsstaterne kan dog begrænse denne adgang gennem deres nationale lovgivning. EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afstå fra at anvende begrænsninger, der forværrer den social udstødelse af migranter.

4.20.

Set i lyset af behovet for at fremme den europæiske solidaritet, der er alvorligt påvirket af den nuværende krise, opfordrer EØSU til en markant stigning i bevillingerne til tværnationale projekter, netværk og komponenter. Det er nødvendigt med henblik på at opbygge fælles støttenetværk på tværs af grænserne samt for at fremme en følelse af europæisk identitet blandt borgerne i de forskellige medlemsstater og gøre den økonomiske støtte, som EU tilbyder sine borgere, mere synlig. Kravene til medfinansiering af disse tværnationale netværk og projekter skal være mere fleksible set i lyset af den negative indvirkning af covid-19 på tværnationalt samarbejde og økonomisk bæredygtighed.

---

(1)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 165.

(2)  COM(2018) 382.

(3)  Se fodnote 1.

(4)  COM(2020) 447.

(5)  COM(2020) 102.

(6)  COM(2020) 405.

(7)  Se fodnote 1.

(8)  EUT L 59 af 2013, s. 5.

(9)  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1428&langId=en.

(10)  EUT C 14 af 15.1.2020, s. 1.

(11)  SPC/2010/10/8 final https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6140&langId=en.