a)

at det med den sociale dimension af uddannelse jf. det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er fastsat, at alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede skift på arbejdsmarkedet (1)

b)

at FN's mål 4 for bæredygtig udvikling søger at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Som anført i Kommissionens oplæg — »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030«»ændrer alting sig for alle. Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning og innovation er en forudsætning for at opnå en bæredygtig økonomi i EU, som opfylder FN's mål for bæredygtig udvikling«

c)

at Rådet den 22. maj 2018 vedtog konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde (2), hvori det blev fastsat, at et europæisk uddannelsesområde bør understøttes af det livslange læringskontinuum, og understreget, at initiativer som led i et europæisk uddannelsesområde bør omfatte alle uddannelsesniveauer og -typer, herunder voksenuddannelse og erhvervsuddannelse

d)

at en aldrende befolkning i Europa, øget levealder i samfundet og nødvendigheden af at fremme samarbejde mellem generationerne, de hastige forandringer på arbejdsmarkedet, nye former for arbejde og de digitale teknologiers indtog i alle aspekter af dagliglivet medfører en stigende efterspørgsel efter nye færdigheder og et højere niveau af færdigheder, viden og kompetencer, hvilket gør behovet for at opkvalificere eller omskole alle, som ikke har opnået grundlæggende færdigheder, eller som ikke har opnået kvalifikationer, der sikrer dem beskæftigelsesegnethed og et aktivt medborgerskab, endnu mere presserende

e)

at inkluderende kvalitetsuddannelse og -undervisning — som tilbydes i alle livets faser — på baggrund af de store forandringer, der i øjeblikket sker på arbejdsmarkederne, har fået endnu større betydning, og at Unionen står over for et tvingende behov for opkvalificering og omskoling, som kræver strategiske tilgange til livslang læring og udvikling af færdigheder; nogle data viser, at 54 % af alle ansatte allerede i 2022 vil have behov for en betydelig opkvalificering og omskoling (3)

f)

at benchmarket for voksenuddannelse på uddannelsesområdet 2020 (ET 2020) i de sidste 10 år har været stagnerende i Unionen: i 2017 havde 10,9 % af de voksne gennemgået en eller anden form for uddannelsesaktivitet i forhold til 2020-benchmarket på 15 % (4)

g)

at de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester har vist, at opkvalificering, omskoling og livslang læring er en central udfordring, som fremover skal tackles i flere medlemsstater

h)

at 61 millioner voksne mellem 25 og 64 i Unionen i 2017 havde afsluttet deres formelle uddannelse, inden de havde fuldført en ungdomsuddannelse (5) samtidig lå andelen af personer med kort skolegang i 2017 på 10,6 % og er nu tæt på at nå det mål, der er sat for 2020, nemlig under 10 %, idet andelen dog varierer meget mellem landene; 43 % af EU's befolkninger har et utilstrækkeligt digitalt færdighedsniveau, og 17 % har ingen digitale færdigheder overhovedet (6); og omkring 20 % af den voksne befolkning i de lande, der indgår i OECD's undersøgelse af voksnes færdigheder (PIAAC) (7), kæmper med grundlæggende færdigheder som læse-, skrive- og regnefærdighed. Tilbud til disse voksne kræver derfor øjeblikkelig opmærksomhed

i)

at der ikke findes nogen standardtilgang; beskæftigede, arbejdsløse og inaktive samt de mange forskellige undergrupper har hver især særlige behov; vurdering og godkendelse af færdigheder og kompetencer for migranter med lovligt ophold og opkvalificering og omskoling af disse vil fremskynde deres adgang til arbejdsmarkedet og en gnidningsløs integration i deres nye samfund

j)

at investeringer i opkvalificering og omskoling kan have stor økonomisk indvirkning, herunder højere produktivitet og økonomisk vækst, en mere kvalificeret og kompetent befolkning, der kan stimulere innovation og teknologiske fremskridt (8), stigende skatteindtægter og faldende offentlige udgifter som følge af bedre sundhed og socialt engagement og aktivt medborgerskab hos den enkelte og en mindre grad af kriminelle aktiviteter (9)

k)

at opkvalificering og omskoling for den enkelte kan betyde øget beskæftigelsesegnethed, højere indtjening, bedre helbred og velbefindende, et mere aktivt medborgerskab og større social inklusion. Enkeltpersoner og arbejdsgivere kan dog have svært ved at erkende disse virkninger og investerer derfor for lidt i opkvalificering og omskoling, hvilket tilsiger indførelse af de rette incitamenter for at øge bevidstheden om og motivationen til at deltage i yderligere uddannelse,

l)

at Rådet på denne baggrund den 19. december 2016 vedtog henstillingen om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (»henstillingen«) (10), der opfordrer til en strategisk og koordineret tilgang til at tilbyde samlede uddannelsesmuligheder til Unionens 61 millioner (11) kort- og/eller lavtuddannede voksne, som også har til formål at støtte voksne med ringe færdigheder og kvalifikationer i at øge deres grundlæggende færdigheder, dvs. læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer, og/eller tilegne sig bredere færdigheder, bredere viden og kompetencer ved gradvist at opnå højere kvalifikationer

m)

at henstillingen om opkvalificeringsforløb henstiller til medlemsstaterne, at de giver kort- og/eller lavtuddannede voksne adgang til opkvalificeringsmuligheder baseret på et let tilgængeligt forløb bestående af tre trin: en kompetencevurdering for at indkredse eksisterende færdigheder og opkvalificeringsbehov, et skræddersyet uddannelses- og mentortilbud for at give dem mulighed for at opkvalificere deres færdigheder og afhjælpe mangler samt muligheden for at få deres erhvervede færdigheder, viden og kompetencer valideret og anerkendt med henblik på et eksamensbevis eller adgang til beskæftigelse,

a)

at vedtagelsen af henstillingen i nogle medlemsstater udløste en national debat og en kritisk gennemgang af eksisterende programmer

b)

at nogle medlemsstater iværksætter nye politiske dagsordener for at støtte opkvalificering og omskoling af den voksne befolkning i tråd med henstillingens formål,

c)

at nogle medlemsstater også fokuserer på at støtte kortuddannede arbejdstagere i beskæftigelse, som udgør en betydelig andel af målgruppen, selv om de fleste af de indberettede foranstaltninger er målrettet mod arbejdsløse voksne,

d)

at mange medlemsstater udnytter de forskellige former for støtte, som EU-programmerne tilbyder,

a)

at indføre holdbare langsigtede foranstaltninger til opkvalificering og omskoling af voksne som led i en bredere strategisk tilgang til livslang udvikling af færdigheder

b)

at vedtage en sammenhængende strategisk tilgang til uddannelse i grundlæggende færdigheder for kort- og/eller lavtuddannede, som bygger på koordinering og partnerskaber mellem alle relevante involverede aktører som led i holistiske færdighedsstrategier eller -handlingsplaner

c)

at fremme partnerskaber for at anlægge en holistisk tilgang med inddragelse af relevante aktører, herunder arbejdsmarkedsparter fra forskellige politiske områder (social-, beskæftigelses- og uddannelsespolitik) med henblik på at integrere uddannelse i grundlæggende færdigheder med andre ydelser rettet mod kort- og/eller lavtuddannede voksne

d)

at øge arbejdsgiveres — navnlig SMV'ers — bevidsthed om betydningen af opkvalificering og omskoling og kendskab til tilgængelige støttemekanismer til udvikling af voksnes færdigheder og tilskynde dem til at fremme og tilbyde uddannelsesmuligheder for deres medarbejdere

e)

at målrette tilbuddene specifikt mod at hjælpe modtagerne til som minimum at tilegne sig et mindsteniveau af de tre grundlæggende færdigheder, dvs. læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer samt andre nøglekompetencer, der er relevante for aktiv deltagelse i et bæredygtigt samfund og varig beskæftigelse

f)

hvor det er hensigtsmæssigt at sikre, at disse tilbud omfatter tre trin: en kompetencevurdering, et skræddersyet og fleksibelt uddannelsestilbud samt validering og anerkendelse af færdigheder, viden og kompetencer

g)

at tilbyde uddannelsesmuligheder, som er skræddersyet specifikt til modtagernes individuelle uddannelsesbehov som fastslået ved kompetencevurderingen, og som er baseret på oplysninger om mulighederne på arbejdsmarkedet

h)

at tilbyde opsøgende aktiviteter, bevidstgørelses-, vejlednings- og støtteforanstaltninger, herunder incitamenter til at sikre vellykket gennemførelse af initiativet

i)

at overveje at udvikle synergier mellem effektive politikker og tiltag for at mindske skolefrafald og reducere andelen af kort- og/eller lavtuddannede voksne, f.eks. mellem foranstaltninger inden for rammerne af ungdomsgarantien og opkvalificeringsforløbene

j)

at evaluere virkningen af deres tiltag for så vidt angår målgruppens fremskridt med tilegnelsen af de færdigheder og kvalifikationer, der er fastsat i henstillingen,

a)

fortsat at støtte gennemførelsen af henstillingen om opkvalificeringsforløb, bl.a. gennem gensidig læring på tværs af medlemsstaterne og relevante interessenter og gennem målrettede indkaldelser af forslag, som navnlig har fokus på at hjælpe medlemsstaterne med at imødegå de udfordringer, der er konstateret i statusrapporten, og udnytte potentialet i at give de nationale koordinatorer for voksenuddannelse en styrket og innovativ rolle

b)

at fremme samarbejde og samordning på tværs af sektorer på europæisk plan gennem tilknytning til andre initiativer og gennem EU-finansieringsprogrammer og til at udveksle god praksis gennem tilrettelagte fælles uddannelsesaktiviteter og ved hjælp af værktøjer som f.eks. den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE) og/eller Europass

c)

i forbindelse med udarbejdelsen af politikforslag, herunder vedrørende en ramme for samarbejdet efter 2020, også at inddrage den langsigtede udfordring med voksenuddannelse og problemet med voksne med forældede eller ringe færdigheder eller kvalifikationer, som har behov for adgang til opkvalificeringsforløb

d)

at samarbejde med og trække på EU's organers (Cedefop, ETF) og internationale organisationers ekspertise, f.eks. OECD, FN og UNESCO, med hensyn til at tackle udfordringen med opkvalificering og omskoling, bl.a. gennem relevant forskning og analyse af voksenuddannelse og kompetencevurderinger (f.eks. PIAAC).