Resumé

Konsekvensanalyse af forordningerne om fastsættelse af krav til miljøvenligt design og energimærkning af elektroniske skærme og om ophævelse af forordning (EF) nr. 642/2009 og (EU) nr. 1062/2010

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Elektroniske skærme er nogle af de apparater i hjemmet, der forbruger mest strøm (næstefter køle/fryseapparater), og de er underlagt mindstekrav til energieffektivitet og -mærkning i de fleste dele af verden.

De nuværende EU-krav til miljøvenligt design af fjernsyn og tv-monitorer sikrer ikke længere omkostningseffektive energibesparelser. Det aktuelle energimærke sætter ikke længere forbrugerne i stand til at skelne effektivt mellem apparaterne på markedet, og oplysningerne på mærket afspejler ikke længere de reelle brugsmønstre.

Samtidig er anvendelsesområdet for de gældende forordninger om miljøvenligt design og energimærkning uklart, og der hersker en vis usikkerhed med hensyn til, hvorvidt visse produkter er omfattet. En stigende andel af de apparater, der findes på markedet, er ikke omfattet af kravene. Der er behov for at skabe mere lige vilkår for industrien, og det kan være vanskeligt for markedstilsynsmyndighederne at vurdere forordningernes anvendelsesområde i forbindelse med deres tilsynsopgaver.

Endelig har elektroniske skærme en betydelig indvirkning på miljøet, ikke kun på grund af deres energiforbrug, men navnlig fordi de indeholder materialer, som kræver særlig opmærksomhed, når produkterne er udtjente: Skærme tegner sig for 75 % af det elektriske og elektroniske affald i kategorien forbrugerelektronik.

Denne revision vil give EU mulighed for:

·at opnå yderligere omkostningseffektive energibesparelser

·at videreføre effektive foranstaltninger inden for miljøvenligt design og energimærkning

·at fremme målene for den cirkulære økonomi.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

Sammenlignet med et status quo-scenarie ventes forordningerne frem mod 2030 at:

i) give årlige besparelser i elektricitet på 39 TWh

ii) nedbringe drivhusgasemissionerne med 13 Mton CO2-ækvivalenter/år

iii) nedbringe forbrugernes årlige udgifter med 15 mia. EUR og forvaltningernes og service/erhvervssektorens udgifter med yderligere 2 mia. EUR. Disse besparelser kommer oveni dem, der opnås ved hjælp af markedskræfterne og den eksisterende lovgivning.

Derudover ventes forordningerne at opretholde den samme virksomhedsomsætning og bevare det samme antal arbejdspladser inden for handel, industri og anlæg i 2030 som under et status quo-scenarie.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?

Fastlæggelsen af mindstekrav til energieffektivitet og et EU-dækkende energimærke skaber en klar merværdi. Hvis der ikke fandtes ensartede krav på EU-niveau, ville EU-landene hver især skulle fastsætte produktspecifikke mindstekrav til energieffektivitet som led i deres nationale miljø- og energipolitik. Dette ville hindre produkternes fri bevægelighed og øge forbrugernes købsomkostninger. Før der blev vedtaget fælles foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning i EU, var dette netop tilfældet for mange produkter.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?

Fire politikmuligheder blev taget i overvejelse:

1.Mulighed 1 — Status quo: Basisscenariet, dvs. ingen ændringer af de gældende forordninger.

2.Mulighed 2 — ECO-scenariet: Aktualisering af mindsteværdierne for energieffektivitet, reskalering af energimærket, opdatering af prøvningsstandarden og beregningsmetoden, udvidelse af lovgivningens anvendelsesområde og forbedring af definitionerne, fastsættelse af krav vedrørende den cirkulære økonomi.

3.Mulighed 3 — Ambi-scenariet: Ligesom ECO-scenariet, men mærkningsreglerne omfatter informationsskærme, og anvendelsen af halogenerede flammehæmmere begrænses i visse dele.

4.Mulighed 4 — Leni-scenariet: Ligesom ECO-scenariet, men med mindsteværdier for miljøvenligt design af UHD-/HD-skærme på et niveau med en faktor på 1,5 over HD/HDR-skærme (ECO-scenariet anvender en faktor på 1,2).

Mulighed 3 giver de største besparelser (31 TWh/år i 2030 ift. status quo) og opfylder alle målsætninger.

Hvem støtter hvilken løsning?

De berørte parter havde ingen direkte bemærkninger til de forskellige muligheder, selv om disse er et resultat af omfattende høringer.

Medlemsstaterne og NGO'er støtter i vid udstrækning mulighed 3, selv om NGO'erne havde ønsket mere ambitiøse mindstekrav til energieffektivitet.

Industrien støttede de lempeligere krav i forbindelse med indførelsen af nye teknologier på markedet som omhandlet i mulighed 4.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?

Forventede nettofordele ved mulighed 3 i 2030 ift. status quo:

-ekstra elbesparelser på 39 TWh/året

-ekstra nedskæring i drivhusgasemissionerne på 13 Mt CO2-ækvivalenter

-ekstra besparelser på 15 mia. EUR i forbrugernes eludgifter.

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Den ekstra administrative byrde ift. status quo anslås til 4 mio. EUR (engangsudgift) og 100 000 EUR (årligt) som følge af anvendelsen af den nye rammeforordning om energimærkning, fordelt som følger:

-Leverandører: engangsudgift på 3 900 000 EUR årlig udgift på 90 000 EUR

-Forhandlere: engangsudgift på 600 000 EUR

-EU-budgettet: engangsudgift på 90 000 EUR årlig udgift på 9 000 EUR

Der ventes ingen yderligere omkostninger som følge af reglerne om miljøvenligt design.

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

De selskaber, der producerer elektroniske skærme, er store asiatiske multinationale selskaber. De foreslåede foranstaltninger ventes ikke at få nogen indvirkning på de få europæiske integrator-virksomheder inden for luksusskærme.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?

Foranstaltningen ventes ikke at have yderligere virkninger for de nationale budgetter/forvaltninger. Medlemsstaterne vil drage fordel af et mere omkostningseffektivt markedstilsyn, navnlig gennem lavere prøvningsomkostninger og dokumentation fra produktdatabasen.

Vil der være andre væsentlige virkninger?

I henhold til direktivet om affald af elektrisk og elektronisk affald skal 85 % af affaldet fra elektroniske skærme nyttiggøres og 80 % genanvendes fra og med august 2018. Den foreslåede foranstaltning vil bidrage til opfyldelsen af disse mål samt til målene for den cirkulære økonomi ved at forbedre adskillelsesmulighederne og genbrug, genanvendelse og reparation.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

Forslaget indeholder en bestemmelse om revision fem år efter vedtagelsen.