EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.2.2019
COM(2019) 201 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EMPTY
Skærpet overvågning - Grækenland, februar 2019
{SWD(2019) 201 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.2.2019
COM(2019) 201 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EMPTY
Skærpet overvågning - Grækenland, februar 2019
{SWD(2019) 201 final}
Baggrund
Grækenland er blevet integreret i det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker efter afslutningen af støtteprogrammet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). For at tage højde for Grækenlands specifikke behov og udfordringer har Kommissionen indledt skærpet overvågning af landet i henhold til forordning (EU) nr. 472/2013 1 med virkning fra den 21. august 2018 og forlænget denne overvågning med yderligere seks måneder ved Kommissionens afgørelse af 20. februar 2019 2 .
Skærpet overvågning sikrer en omfattende ramme for overvågning af den økonomiske udvikling og videreførelsen af de politikker, der er nødvendige for at sikre en holdbar økonomisk genopretning. Det sikrer en regelmæssig vurdering af den seneste økonomiske og finansielle udvikling i Grækenland samt overvågning af betingelserne for statslig finansiering og ajourføring af gældsholdbarhedsanalysen. Skærpet overvågning danner også grundlag for at vurdere Grækenlands generelle tilsagn til Eurogruppen den 22. juni 2018 om at fortsætte og færdiggøre de reformer, der blev vedtaget som led i støtteprogrammet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme, og sikre, at målene for de reformer, der blev vedtaget som led i dette program og dets forgængere, forfølges. I den forbindelse udgør den skærpede overvågning grundlaget for at overvåge gennemførelsen af de specifikke reformtilsagn, der er knyttet til Eurogruppens erklæring af 22. juni 2018 på områderne i) budgetpolitik samt finans-/strukturpolitik, ii) socialforsorg, iii) finansiel stabilitet, iv) arbejds- og produktmarkeder, v) privatisering og vi) offentlig forvaltning 3 .
Dette er den anden rapport om skærpet overvågning af Grækenland. Den vedtages sammen med landerapporten for Grækenland i forbindelse med det europæiske semester. I forbindelse med skærpet overvågning foretager Kommissionen sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB) 4 og, hvis det er relevant, Den Internationale Valutafond (IMF) regelmæssige kontrolbesøg for at se nærmere på de fremskridt, der er gjort. ESM deltager både inden for rammerne af systemet for tidlig varsling og i overensstemmelse med aftalememorandummet af 27. april 2018 om arbejdsrelationerne mellem Europa-Kommissionen og ESM. Som forberedelse til denne rapport blev der aflagt et fælles besøg i Athen den 21.-25. januar 2019.
Denne rapport kan tjene som grundlag for Eurogruppens beslutning om at frigive det første sæt politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger til en værdi af 970 mio. EUR. Den 22. juni 2018 nåede Eurogruppen til enighed om, at pakken af gældslettelsestiltag for Grækenland bør omfatte incitamenter til at sikre en stærk og kontinuerlig gennemførelse af de reformforanstaltninger, der er aftalt i programmet. Med henblik herpå vil visse politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger blive stillet til rådighed for Grækenland hvert halve år frem til midten af 2022, forudsat at landet overholder sine tilsagn om at videreføre og færdiggøre sine reformer, og at rapporterne som led i den skærpede overvågning er positive. Disse gældsrelaterede foranstaltninger omfatter: i) tilbagebetaling af indkomstækvivalente beløb, der stammer fra centralbankernes beholdninger af græske statsobligationer inden for rammerne af programmet for værdipapirmarkeder og aftalen om finansielle nettoaktiver og ii) afkald på forøgelsen af rentemarginalen for visse lån, der ydes via den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet.
De økonomiske udsigter
Kommissionen forventer en realvækst i BNP på 2 % i 2018 og en yderligere stigning på ca. 2,2 % og 2,3 % i henholdsvis 2019 og 2020 5 . De indenlandske drivkræfter for vækst (det private forbrug og investeringer) forventes styrket, men bidragene fra udenrigshandlen kan blive mere moderate på grund af EU's forventede økonomiske afmatning og stigende import.
Betingelserne på arbejdsmarkedet blev fortsat bedre i anden halvdel af 2018. Arbejdsløsheden faldt fra 20,8 % ved udgangen af 2017 til 18,5 % i november 2018, efter at den havde været på sit højeste (27,9 %) i midten af 2013. Langtidsledigheden (13,5 % i tredje kvartal af 2018) og ungdomsarbejdsløsheden (39,1 % i november 2018) er dog fortsat høje. Lønudviklingen har hidtil været afdæmpet.
Samlet set peger risiciene i negativ retning. Væksten i forbruget kan blive højere end forventet i 2019, hvis den nylige stigning i mindstelønnen omsættes i et større privatforbrug. Prognosen præges dog af de negative risici. Et muligt lønpres udgør en risiko for både opsvinget i investeringerne og eksportresultaterne som følge af tab af konkurrenceevne. Risiciene i forbindelse med investeringerne forstærkes af den store andel af misligholdte lån, som fortsat tynger bankernes formidlingskapacitet. Derudover kan den globale afmatning og navnlig afmatningen i EU yderligere hæmme Grækenlands genopretning.
Budgetpolitik samt finans-/strukturpolitik
Det er sandsynligt, at Grækenland vil have mere end opfyldt målet for det primære overskud på 3,5 % af BNP i 2018, hvilket vil være det fjerde år i træk, at målene er mere end opfyldt. Der er i den forbindelse taget hensyn til den løngodtgørelse, der blev udbetalt til uniformeret personel og andre offentlig ansatte efter en domstolsafgørelse og en indtægtsbestemt overførsel ("socialt udbytte"), begge dele ved udgangen af 2018. På grundlag af de senest tilgængelige oplysninger kan det primære overskud bliver højere end de 3,7 %, som Kommissionen havde forventet i sin efterårsprognose 2018. Tallene for 2018 vil foreligge i april 2019, og omfanget af meropfyldelsen i forbindelse med det primære overskud vil blandt andet afhænge af underudnyttelsen af det offentlige investeringsbudget, en tendens, der ikke er ønskelig, da det hæmmer vækstpotentialet.
Budgettet for 2019, der blev vedtaget i december 2018, forventes at sikre, at målet for det primære overskud på 3,5 % af BNP nås, hvorved det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 efterkommes. Virkningen af de foranstaltninger, der er truffet siden vedtagelsen af budgettet for 2019, vil skulle medtages i den mellemfristede finanspolitiske strategi, der skal ajourføres i maj 2019, hvilket vil indgå som en del af vurderingen i den tredje rapport om skærpet overvågning. Den lovbestemte stigning i mindstelønnen fra februar 2019 skaber en vis bekymring, hvad angår de generelle virkninger heraf for økonomien, men den forventes at få en positiv finanspolitisk nettovirkning på kort sigt i 2019. Til gengæld forlængede myndighederne momsnedsættelsen på fem ægæiske øer, der huser flygtningecentre, idet man knyttede den fremtidige afskaffelse heraf til mindskelsen af migrationspresset. Tilsagnet om at afskaffe momsnedsættelsen indgik i programmet inden for rammerne af ESM, og de finanspolitiske omkostninger af at forlænge den er begrænset til lidt over 50 mio. EUR. Derudover er der tegn på opadgående pres på den offentlige sektors lønudgifter som følge af alt for mange ansættelser; dette er et problem, det er nødvendigt at løse.
Regeringen har meddelt EU-institutionerne, at den ikke har til hensigt i nær fremtid at ændre afdragsordningerne i forbindelse med skattegæld og gæld vedrørende socialsikring, da den er nødt til at foretage yderligere tekniske analyser og overveje situationen. Det er vigtigt at undgå negative risici for de offentlige indtægter og at bevare betalingskulturen, da disse udgør hovedmålene i forbindelse med de reformer af inddrivelsen af offentlige indtægter, der blev vedtaget inden for rammerne af programmerne for finansiel bistand.
De græske myndigheder har påbegyndt det indledende arbejde med at vurdere de finanspolitiske virkninger og risici som følge af domstolsafgørelser vedrørende de reformer, der blev vedtaget i forbindelse med programmerne for finansiel bistand. På grundlag af myndighedernes oplysninger medfører statsrådets afgørelse af 2015, der går imod vigtige elementer af pensionsreformen fra 2012, ubetydelige finanspolitiske omkostninger i lyset af det meget lille antal sagsøgere, der vil være berettiget til godtgørelse. Sagen er dog ikke endelig afgjort, da visse lavere retter har truffet afgørelser imod den begrænsede berettigelse til godtgørelser, og der er ikke truffet endelig afgørelse om de vigtigste elementer af pensionsreformen fra 2016. En anden vigtig domstolsafgørelse vedrørende genindførelse af sæsonmæssige lønbonusser til offentligt ansatte behandles stadig i statsrådet. Hvis statsrådets afgørelse indebærer genindførelse af disse bonusser, kan dette indebære en finanspolitisk omkostning svarende til 1,3 % af BNP, hvoraf 1,1 % af BNP vedrører foranstaltningens tilbagevirkende kraft og 0,2 % af BNP de tilbagevendende omkostninger. Selv om der er tilfredshed med de græske myndigheders indsats for nylig, kræves det fortsat, at der gøres en indsats, og at man er agtpågivende. De græske myndigheder bør fortsætte med at overvåge de finanspolitiske risici, herunder dem, der følger af domstolsafgørelserne, og opfordres til at træffe de kompenserende foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de mellemfristede finanspolitiske mål i forbindelse med den mellemfristede finanspolitiske strategi og de årlige opdateringer heraf. Hvis domstolsafgørelser omgør vigtige strukturelle elementer i reformerne, der blev opnået enighed om som led i programmet, vil de tilbagevendende finanspolitiske konsekvenser af sådanne afgørelser i høj grad skulle klares ved hjælp af reformer/foranstaltninger på samme politikområde.
Grækenland har fortsat gjort fremskridt med reformen af den ensartede ejendomsskattevurdering (ENFIA) i overensstemmelse med det specifikke tilsagn med frist til midten af 2019. Den retlige ramme for det nye ejendomsvurderingssystem er blevet fastsat, der er blevet oprettet en enhed for ejendomsskattevurdering, og der er blevet iværksat to vigtige IT-projekter med henblik på elekronisk at kortlægge områdebaserede grænser og systematisere indsamlingen af oplysninger om fast ejendom.
Selv om det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 om at nå op på 12 000 fastansatte hos den uafhængige myndighed med ansvar for offentlige indtægter (IAPR) endnu ikke er efterkommet, kan rekrutteringen fortsættes de kommende måneder. Det samlede antal ansatte i IAPR faldt i løbet af 2018 fra 11 682 til 11 492. Årsagerne hertil var blandt andet forsinkelser i den igangværende rekruttering af embedsmænd på skatte- og toldområdet og det forhold, at flere medarbejdere end forventet forlod tjenesten (hovedsagelig ved pensionering), men også et relativt højt antal afslag på tilbud om job hos IAPR blandt de udvalgte ansøgere. Derudover har den nyligt indførte mobilitetsordning endnu ikke medført det forventede antal overførsler til IAPR. Myndighederne har givet forsikringer med hensyn til de særlige foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2019 om at nå op på 12 500 fastansatte efterkommes. Der er bl.a. tale om foranstaltninger for yderligere at lette overførslen af medarbejdere til IAPR fra mobilitetsordningen med henblik på at afslutte reformen vedrørende menneskelige ressourcer, hvilket vil gøre det muligt for IAPR at tiltrække medarbejdere og beholde dem.
For at sikre, at tilsagnet vedrørende personale vil blive efterkommet, og at den bredere reform af inddrivelsen af offentlige indtægter styrkes yderligere, og med henblik på at øge IAPR's overordnede operationelle kapacitet og effektivitet på en række områder, har myndighederne vedtaget et sæt yderligere foranstaltninger:
·IARP har vedtaget sin reformhandlingsplan ("planen") for perioden 2019-2021. I planen fastsættes de specifikke foranstaltninger og investeringer, der kræves for at fortsætte omdannelsen af IAPR til en moderne, fleksibel og effektiv organisation. Myndighederne har forpligtet sig til at dække de supplerende midler, der er behov for til alle de foranstaltninger, der skal træffes (et fast beløb på 75 mio. EUR og 5 mio. EUR som en årlig tilbagevendende omkostning).
·Generalsekretariatet for informationssystemer, der er en del af finansministeriet, og IAPR har indgået en aftale om en årlig finansieringsramme (5 mio. EUR i 2019) til offentlige indkøb af IT-infrastruktur/-værktøjer til IAPR.
Det er dog nødvendigt, at myndighederne færdiggør de resterende supplerende foranstaltninger for at styrke IAPR:
·Det anses for vigtigt at træffe foranstaltninger vedrørende indplacering, aflønning og resultatvurdering specifikt for IARP for at øge IAPR's udsigt til at tiltrække højt kvalificerede medarbejdere og gøre det muligt for dem at udvikle sig og gøre fremskridt. Der pågår på nuværende tidspunkt intensive drøftelser med myndighederne. Hvis disse giver et positivt resultat, forventes det, at det græske parlament vil vedtage en ændring af lovgivningen vedrørende IAPR senest i begyndelsen af marts 2019. En sådan ændring vil derefter gøre det muligt at vedtage afledt ret for at indføre en ny indplaceringsordning, der er direkte knyttet til jobbeskrivelserne. Det endelige skridt for at få indført en særlig aflønningsordning for IAPR vil kræve, at der i den primære lovgivning fastsættes bestemmelser om den supplerende lønramme, og bør vedtages inden udgangen af 2019. Denne reform er nært knyttet til reformen af den offentlige forvaltning, navnlig udnævnelsen af højtstående ledere i den offentlige sektor.
·Der er blevet opnået enighed om ændring af lovgivningen vedrørende ansvarsbeskyttelse og fremme af mobilitet, som vil blive vedtaget senest i begyndelsen af marts 2019.
·En fælles ministeriel afgørelse om offentlige indkøb af stoffer til afgiftsmærkning af brændstof forventes at blive vedtaget i begyndelsen af marts, hvilket vil udgøre et vigtigt redskab til bekæmpelse af smugling.
Grækenland er fortsat med at mindske sine nettorestancer siden afslutningen af støtteprogrammet inden for rammerne af ESM (ikke-akkumulering af restancer udgør et kontinuerligt specifikt tilsagn), men den fart, hvormed Grækenland mindsker nettorestancerne er aftaget betydeligt, og der akkumuleres fortsat nye nettorestancer). Nettorestancerne var ved udgangen af december 2018 på 1,4 mia. EUR og dermed 0,3 mia. EUR lavere end ved udgangen af august 2018, som er benchmarket for vurderingen af ikke-akkumuleringen af nettorestancer. Der er blevet anvendt programfinansiering og egne indtægter til at afvikle restancerne. Det oprindelige mål i ESM-programmet om fuld afvikling af restancerne var dog ikke nået ved afslutningen af programmet, og der er fortsat blevet akkumuleret nye restancer siden august 2018, hvilket mindsker de fremskridt, der gøres med at afvikle mængden af restancer. Selv om der gøres fremskridt med reformerne for at fjerne de strukturelle flaskehalse inden for forvaltning og afvikling af restancer, er det nødvendigt at gøre en indsats for fortsat at styrke systemet for afvikling af restancer, samtidig med at årsagerne til, at der opstår restancer, bekæmpes.
Et moderne og bæredygtigt socialt velfærdssystem: fremskridt med reformtilsagn
Der gøres fremskridt med etableringen af det primære sundhedssystem, selv om det sker lidt langsommere end forventet. Ifølge de seneste rapporter er der åbnet ca. 112 centre inden for primær sundhedspleje (TOMY) på tværs af landet, hvilket er lige under det nominelle mål på 120, som er et specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2018. Dette udgør et betydeligt fremskridt med, hvad der er en afgørende, men meget kompleks reform; at målet ikke helt er nået, er ikke væsentligt og skyldes i det store og hele behovet for at tage hånd om de problemer, som eksterne interessenter har påpeget, og de betænkeligheder, de har givet udtryk for. Myndighederne gør fortsat en indsats for at udbrede TOMY-centre på tværs af landet, bl.a. ved at tage fat på behovet for at ansætte yderligere praktiserende læger.
De centraliserede offentlige indkøbsaktiviteter er blevet genoptaget, da det organ, der først og fremmest er ansvarligt for centrale offentlige indkøb, EKAPY, i overensstemmelse med det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 er operationelt, selv om det endnu ikke er fuldt bemandet. Myndighederne har ifølge de foreliggende oplysninger nået de første resultater, hvad angår besparelser, om end ved at afslutte gamle udbud fra 2014. Der er ved at blive truffet foranstaltninger for at øge antallet af medarbejdere i EKAPY og dets kapacitet med henblik på at nå dets mål for offentlige indkøb i de kommende år.
De fremskridt, der er gjort med hensyn til andre aspekter af sundhedsreformen, er meget uensartede, idet myndighederne har ændret visse foranstaltninger, der blev vedtaget som led i støtteprogrammet inden for rammerne af ESM; virkningerne heraf for systemets effektivitet er usikre. De vedrører hyppigheden af tilpasningen af lægemiddelpriser og den måde, hvorpå det sker, hvilket kan mindske effektiviteten af rammen for opdæmning af priserne, og en ændring af tidligere års clawback-ordning, hvilket risikerer at mindske effektiviteten af inddrivelsen gennem clawback. Da udgifterne stadig i høj grad overstiger de lovbestemte lofter, kan en sen inddrivelse af merudgiften i form af indtægter via clawback forværre likviditeten i det nationale sundhedsforsikringssystem, EOPYY.
Reformen af de sociale sikkerhedsnet er fortsat. Der gøres fremskridt med revisionen af systemet for invaliditetsydelser (et specifikt tilsagn med frist til midten af 2019) om end med nogen forsinkelse i gennemførelsen af pilotprojektet som følge af visse indledende flaskehalse, som nu er blevet fjernet. Den sociale og solidariske indkomstordning er ved at være gennemført: der gøres fremskridt med gennemførelsen af de elementer, der vedrører social inklusion og (re)integration på arbejdsmarkedet, og som skal være afsluttet inden udgangen af 2019 (specifikt tilsagn). Udformningen af boligstøtten er blevet ændret i forhold til de oprindelige planer, således at den kun dækker støtte til husleje. Som led i en ny ramme til beskyttelse af insolvente husstande er der overvejelser i gang vedrørende særskilt støtte til personer med realkreditlån, som er i vanskeligheder. Selv om det endnu ikke er specificeret, hvordan den skal udformes, ser det på grundlag af de indledende drøftelser ud til, at en sådan støtte kun vil være rettet mod personer med realkreditlån, der misligholdes. Dette vil straffe lavindkomsthusstande, for hvem det stadig lykkes at afdrage på realkreditlån, og kan eventuelt skabe manglende incitament til regelmæssigt at afdrage.
Finanssektoren
Trods de fremskridt, der er gjort i forbindelse med programmerne for finansiel bistand og de græske bankers forbedrede likviditet, står Grækenlands finansielle system stadig over for store udfordringer, navnlig den meget store andel af misligholdte lån, I betragtning af bl.a. den store andel af udskudte skatteaktiver på bankernes balance er forbindelsen mellem banker og staten fortsat stærk, og der foretages stadig kontrol med kapitalbevægelser, selv om kontrollen gradvist aftager (gennemførelsen af den aftalte køreplan er et kontinuerligt tilsagn, som er blevet efterkommet). Det er først og fremmest reformerne af finanssektoren, der fokuseres på i forbindelse med den skærpede overvågning i lyset af dens afgørende rolle med hensyn til at skabe de nødvendige betingelser for bæredygtig vækst.
Mindskelsen af antallet af misligholdte lån er fortsat, selv om anvendelsen af værktøjer for at afvikle dem halter bagefter i forhold til forventningerne. Mængden af misligholdte lån er gradvist faldet, men er stadig stor og beløber sig i henhold til de seneste disponible oplysninger til 85 mia. EUR eller omkring 47 % af de samlede eksponeringer i september 2018. Bankerne opfylder målene for mindskelse af misligholdte lån, hvilket de kommende år vil blive stadig sværere. Samtidig er bankernes rentabilitet under pres, og kombineret med den store mængde udskudte skatteaktiver på deres balance bremser det den hast, hvormed andelen af misligholdte lån mindskes. Antallet af netauktioner fortsatte med at stige i fjerde kvartal af 2018 og dækker nu næsten hele Grækenlands område. En høj andel af auktionerne slår dog fortsat fejl, og en stor andel af de vellykkede auktioner fører stadig til, at den bank, der iværksatte auktionerne, køber aktivet. Der er behov for en yderligere indsats for at afhjælpe disse mangler som en del af de foranstaltninger, hvormed det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018, om at støtte afviklingen af misligholdte lån kan efterkommes. Det vil i denne forbindelse være vigtigt at gøre yderligere fremskridt med at fjerne hindringerne, hvilket kan omfatte både lovgivningsmæssige foranstaltninger og operationelle forbedringer af systemet. Den større reform for nylig af insolvenslovgivningen har desuden endnu ikke bidraget til den forventede stigning i antallet af interessenter, der udnytter lovgivningen. Det anbefales, at myndighederne yderligere undersøger behovet for at forbedre den juridiske klarhed og retssikkerheden for så vidt angår anvendelsesområdet for henholdsvis loven om afdrag på misligholdte lån og salg og securitisering og fremmer en bredere anvendelse af disse værktøjer i lyset af deres betydning for bankernes indsats for at fremme mindskelsen af andelen af misligholdte lån.
Anvendelsen af ordningen for udenretslig mægling går fremad efter en langsom start. Infrastrukturen er ved at blive opgraderet for at sikre uhindret og i stadig større grad automatiseret drift. I december 2018 forlængede myndighederne loven om den udenretslige prøvningsmekanisme med et år frem til udgangen af 2019. Denne forlængelse er positiv, men myndighederne har også vedtaget visse ændringer af rammen, som skaber bekymring for så vidt angår virkningerne heraf for den flerstrengede omstrukturering og varigheden af omstruktureringsprocedurerne i den offentlige sektor. Det vil være nødvendigt at revurdere situationen.
Der er et presserende behov for at forbedre den langsommelige behandling af statslige garantier i forbindelse med banklån. Efterslæbet i behandlingen af garantier medfører en væsentlig byrde for bankerne. Myndighederne har erkendt problemet og bør træffe konkrete foranstaltninger for at fremme behandlingen og tilbagebetalingen. Myndighederne har også vedtaget en lovbestemmelse om at fjerne usikkerheden for så vidt angår garantiernes eksigibilitet. Bestemmelsen vurderes på nuværende tidspunkt.
Det forventede udløb af beskyttelsen af den primære bolig i medfør af loven om insolvente husstande og spekulationer om mulige nye ordninger for beskyttelse af debitorer førte til en markant stigning i antallet af indgivne ansøgninger i fjerde kvartal af 2018. Selv om antallet af behandlede sager også steg, betød den massive stigning i antallet af ansøgninger, at efterslæbet af sager ikke blev mindsket væsentligt i fjerde kvartal. Dette kan kun få negative virkninger for den hast, hvormed verserende sager behandles ved domstolene. I den forbindelse vil en handlingsplan for at mindske antallet af verserende sager i forbindelse med loven om insolvente husstande skulle ajourføres og konkretiseres yderligere, hvilket vil skabe større troværdighed i kraft af en klar linje for, hvordan efterslæbet skal fjernes inden ved udgangen af 2021, jf. Grækenlands tilsagn efter programgennemførelsen. Samtidig er der sket visse fremskridt med hensyn til at øge domstolenes kapacitet til at behandle sager ved at ansætte flere medarbejdere og øge dommernes økonomiske og finansielle ekspertise, sidstnævnte udgør et specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2018.
Myndighederne har givet meddelelse om deres lovgivningsmæssige forslag til en ny ordning for beskyttelse af den primære bopæl, men der er fortsat en række uafklarede spørgsmål. Der blev opnået enighed om beskyttelsen af den primære bopæl inden for rammerne af lovgivningen om insolvente husstande som en midlertidig kriseforanstaltning, der skulle ophøre ved udgangen af 2018. Denne beskyttelse blev dog ensidigt forlænget i december 2018 med to måneder, i løbet af hvilke myndighederne fremlagde en ny ordning for denne type beskyttelse, som omfatter begrænset statsstøtte til låntagere. På grundlag af den foreløbige vurdering vækker forslaget alvorlig bekymring for så vidt angår dets virkninger for betalingskulturen og bankernes balance, og den overordnede udformning af forslaget rummer mulighed for strategiske misligholdelser. Der gælder navnlig følgende: i) det foreslåede anvendelsesområde vil være betydelig bredere end under den nuværende beskyttelse af den primære bolig, idet også erhvervslån vil være omfattet ii) forslaget vil skabe endnu en beskyttelsesordning, som finder anvendelse parallelt med den eksisterende lov om insolvente husstande iii) den nye ordning synes at kræve, at bankerne accepterer obligatoriske forud fastsatte gældssaneringsordninger for en stor gruppe af låntagere, der kan komme i betragtning iv) forslaget er ikke i tilstrækkelig grad rettet mod de mest sårbare og indvirker direkte på flere andre procedurer såsom konkurs/særlig administration, udenretslig bilæggelse, gennemførte salg af misligholdte lån og securitiseringer v) forslaget risikerer at skabe yderligere forsinkelser for debitorer, hvis ansøgning endnu ikke er blevet behandlet inden for rammerne af den eksisterende beskyttelsesordning, og som ansøger inden for rammerne af den nye ordning, da alle verserende sager vil blive suspenderet, indtil den nye gældssaneringsprocedure er afsluttet vi) der er ikke fremlagt en konsekvensanalyse vedrørende det nye forslag, f.eks. vedrørende den potentielle virkning for bankernes kapitalgrundlag vii) det brede anvendelsesområde bringer myndighedernes tilsagn om at fjerne efterslæbet af ansøgninger fra insolvente husstand inden udgangen af 2021 i fare viii) nye udsættelser af fuldbyrdelsen af afgørelser i medfør af forslaget forventes at påvirke de fremtidige auktions- og tvangsauktionsprocedurer ix) der kræves yderligere klarhed omkring de finanspolitiske aspekter af ordningen. Drøftelserne med institutionerne er i gang med henblik på at behandle de udestående spørgsmål. Myndighederne har også indledt en formel høring af ECB om deres lovforslag, men en hvilken som helst ny ordning vil kræve, at Kommissionen godkender statsstøtten.
Der er gjort fremskridt med hensyn til arbejdet i den græske finansielle stabilitetsfond (HFSF). HFSF har mere specifikt og i overensstemmelse med det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 udviklet sin exitstrategi for salget af sine aktier i fire systemiske banker. Strategien vil blive gennemført af HFSF som en uafhængig institution, men det overvejes stadig, om myndighederne eventuelt skal involveres i den afsluttende fase af afhændelsen. Myndighederne har præciseret, at efter deres opfattelse kræver tilpasningen af udvælgelsespanelets mandat med HFSF's (specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2018) ikke en lovgivningsmæssig ændring. Dette skal bekræftes af det græske retsråd. I overensstemmelse med loven vedrørende HFSF skal finansministeren afslutte udnævnelsen af den viceadministrerende direktør for HFSF og besættelsen af den ledige stilling i generalrådet på grundlag af udvælgelsespanelets endelige liste over udvalgte kandidater. Fastsættelsen af de fire systemiske bankers operationelle ramme efter deres saneringsplaner og exitstrategien er tæt forbundne, og HFSF har arbejdet på disse to spørgsmål samtidigt.
De græske myndigheder er ved at se nærmere på supplerende initiativer til støtte for indsatsen for at mindske andelen af misligholdte lån og samarbejder herom med en række interessenter, bl.a. HFSF og Grækenlands centralbank. Myndighederne har for nylig sendt et udkast til forslag til Kommissionens tjenestegrene om en ordning til beskyttelse af aktiver, som har til formål at fremme den igangværende indsats med at afvikle misligholdte lån. Forslaget vil blive vurderet ud fra et statsstøtteperspektiv.
Reformer af arbejdsmarkeder og produktmarkeder
Reformerne af arbejdsmarkedsinstitutionerne og rammerne for lønforhandlingerne i de senere år har hjulpet Grækenland til at genvinde sin omkostningskonkurrenceevne og bidrager til at øge beskæftigelsen og mindske arbejdsløsheden. Gennemførelsen af disse reformer på lang sigt er af afgørende betydning, hvis Grækenland skal opnå en holdbar økonomisk vækst. For at få arbejdsmarkedet til at fungere bedre er der ved at blive gennemført en handlingsplan vedrørende sort arbejde, og der gøres løbende en indsats for at styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker.
Regeringen har forhøjet den lovbestemte mindsteløn med 10,9 % med virkning fra 1. februar 2019 og afskaffet lønninger under mindstelønnen for personer under 25 år (hvilket betyder en lønstigning på 27 % for denne gruppe). I forbindelse med denne ændring fulgte myndighederne formelt den procedure (specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2018), der er fastsat i artikel 103 i lov 4172/2013, som består i at indsamle forskellige institutioners analyser, høre arbejdsmarkedets parter og offentliggøre en rapport med henstillinger fra et udvalg af uafhængige sagkyndige, der er udpeget specifikt til dette formål. Kommissionen finder dog, at der bør drages vigtig lære heraf med henblik på den næste ændring af mindstelønnen i juni 2020. Dialogen med arbejdsmarkedets parter kan forbedres, og udvalget af sagkyndige vil skulle tage hensyn til institutionernes betænkeligheder, hvad angår de betydelige analytiske mangler ved skønnet over andelen af arbejdstagere på mindsteløn. Derudover ville gennemsigtigheden og troværdigheden i forbindelse med processen kunne forbedres yderligere, hvis regeringen skulle forklare sig, såfremt den endelige lønstigning, den træffer beslutning om, afviger fra henstillingen fra udvalget af sagkyndige.
Den tocifrede procentvise stigning vækker bekymring med hensyn til virkningerne heraf for væksten og konkurrenceevnen på mellemlang sigt. Det var naturligt at forvente en vis stigning i den lovbestemte mindsteløn, og dette hilses også velkomment, da mindstelønnen har været indefrosset siden 2012. På kort sigt kan lønstigningen have positive virkninger, hvad angår den øgede disponible indkomst og forbruget. Specifikke gruppers udsigt til at komme i arbejde kan dog blive påvirket negativt, og det er af flere årsager berettiget omhyggeligt at overveje virkningerne af stigningen på mellemlang sigt:
·Selv inden den store lovbestemte lønstigning lå mindstelønnen i Grækenland allerede på samme niveau som i mange lande i euroområdet, både i absolutte tal og som en andel af medianlønnen. En stigning på 11 % ligger et godt stykke over den skønnede produktivitetsvækst i Grækenland de kommende år, og det vil således medføre et væsentligt fald i den relative omkostningskonkurrenceevne i forhold til landene i euroområdet og andre sammenlignelige lande.
·Selv om skønnene varierer på tværs af de økonomiske undersøgelser, øger stigningens størrelse sammen med det forhold, at en relativ stor andel af arbejdstagerne i Grækenland tjener mindstelønnen, risikoen for, at dette har negative virkninger for beskæftigelsen, navnlig for lavt uddannede og unge arbejdstagere. Det er værd at minde om, at Grækenland har en lavere erhvervsfrekvens og en meget højere (ungdoms)arbejdsløshed end andre lande i euroområdet, og at andre tidligere programlande har valgt en mere forsigtig og gradvis tilgang til at øge deres mindsteløn kort tid efter afslutningen af programmet. Stigningen i mindstelønnen kan føre til sort arbejde og manglende opgivelse af arbejde, hvilket stadig anses for at være en udbredt tendens i Grækenland.
·Et vigtigt problem er, i hvor høj grad forhøjelsen af mindstelønnen har negative afsmittende virkninger på den bredere lønstruktur, navnlig via kollektive lønforhandlinger og forlængelsen af de kollektive sektoraftaler. Det er vigtigt for regeringen at vurdere de direkte konsekvenser af forhøjelsen af mindstelønnen for arbejdsmarkedet, samtidig med at den holder øje med udviklingen mere generelt i de kollektivt forhandlede lønninger. Dette omfatter både undertegnelsen af nye sektoraftaler, som så kan forlænges, samt resultaterne af voldgiftskendelser.
Der er sket fremskridt med gennemførelsen af reformerne på produktmarkederne. Inden for rammerne af reformerne vedrørende investeringstilladelser er den nødvendige lovgivning vedrørende procedurerne for installations- og driftstilladelser vedrørende miljømæssig infrastruktur er blevet vedtaget ved, at der er truffet en fælles ministeriel afgørelse, hvorved det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 efterkommes. Myndighederne er gået i gang med det forberedende arbejde i forbindelse med de tilsagn, der har deadline i programmets sidste år. Arbejdet skrider godt fremad, hvad angår matrikelregisteret og kortlægningen af skove. Oprettelsen af det nye græske matrikelregister er dog blevet noget forsinket, hvad angår udnævnelsen af ledere og integreringen af hypoteksforvaltninger. Det vil være nødvendigt at lægge en større indsats i disse foranstaltninger (som er specifikke tilsagn med frist i programmets sidste år). Mere generelt er der også plads til større ambitioner med hensyn til de bredere reformer af produktmarkederne med henblik på at forbedre Grækenlands anseelse i forretningsverdenen og tiltrække investeringer.
Reformen af energimarkedet skrider fremad, selv om det sker langsomt, og der stadig er visse uafklarede spørgsmål. Afhændelsen af det græske statslige elektricitetsselskab (specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2018) er blevet forsinket, da der ikke blev udvalgt noget tilbud ved udbudsproceduren. Det er nødvendigt at aftale med Kommissionen, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at afhjælpe situationen, og myndighederne har tilkendegivet, at de har til hensigt at fremlægge et nyt forslag i begyndelsen af marts 2019. Kommissionen opfordrer myndighederne til at sikre, at det nye forslag er tilstrækkeligt detaljeret, således at det er muligt på et informeret grundlag at foretage en vurdering af, hvorvidt der gøres passende fremskridt hen imod at opfylde forpligtelserne i henhold til kartellovgivningen og efterkomme det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018. Regeringen tog et første vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af målmodellen for elektricitet (specifikt tilsagn med frist til midten af 2019) med offentliggørelsen af regelsættet for spotmarkedet (day-ahead- og intradaymarkeder) og balancemarkedet. Projektet er blevet forsinket i forhold til de oprindelige planer, der blev opnået enighed om i juni 2018, men målmodellen ser ud til at være klar til at blive lanceret i oktober 2019 med fuld lancering af intraday-, day-ahead- og balancemarkedet. Det bør undgås, at der opstår yderligere forsinkelser. Elektricitetsauktionerne (NOME) fungerer i overensstemmelse med den vedtagne mekanisme for korrektion af de mængder, der skal auktioneres. I lyset af den tætte forbindelse mellem korrektionen af de auktionerede mængder og afhændelsen af brunkulsanlæg vil den planlagte fælles vurdering blive indledt senere end planlagt, og det potentielle behov for en alternativ politik eller strukturelle foranstaltninger vil blive overvejet i denne sammenhæng.
HCAP og privatisering
Gennemførelsen af HCAP's (Hellenic Corporation of Assets and Participations) strategiske plan sker som planlagt (kontinuerligt specifikt tilsagn). HCAP gik i december 2018 i gang med at udarbejde sin forretningsplan for perioden 2019-2021 med henblik på at gennemføre den strategiske plan og fastsætte vigtige kvantitative og kvalitative resultatindikatorer for dets direkte datterselskaber og andre ikkebørsnoterede datterselskaber. HCAP gjorde også fortsat fremskridt, hvad angår dens aktivporteføljer og omstruktureringen af dens datterselskaber. Omstruktureringen af ejendomsdatterselskabet (ETAD), hvilket var et specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2018, er blevet afsluttet i henhold til planen.
HCAP fortsætter sit arbejde vedrørende forvaltningen af statsejede virksomheder, navnlig hvad angår gennemgangen (og udskiftningen, hvis det er nødvendigt) af bestyrelserne i de statsejede virksomheder, og forbedringen af den interne og eksterne revisionskapacitet. Gennemførelsen af koordinationsmekanismen, der fastsætter procedurerne for og resultaterne af interaktionen mellem staten, HCAP og statsejede virksomheder, er blevet iværksat. Myndighederne er enedes om at tage fat på det lovbestemte loft over lønnen til bestyrelsesmedlemmerne i statsejede virksomheder, som udgør en hindring for at tiltrække ansøgere, ved at vedtage en lovgivningsmæssig ændring inden den tredje rapport om skærpet overvågning. Overførslen af det olympiske center, OAKA (et specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2018) vil imidlertid tage betydeligt længere tid end oprindeligt planlagt. Det skyldes dels projektets kompleksitet, dels forsinkelser, som regeringen har kontrol over. Myndighederne har udarbejdet en køreplan for de konkrete foranstaltninger, der skal træffes i løbet af 2019 for at løse disse uafklarede tekniske problemer, som synes hensigtsmæssig i lyset af projektets kompleksitet.
Myndighederne har fortsat gennemførelsen af planen for udvikling af aktiver, og der er gjort gode fremskridt med de transaktioner, der er planlagt som specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018. Planen for udvikling af aktiver blev ajourført i december 2018 som planlagt. Transaktionen vedrørende transmissionsystemoperatøren af naturgasnettet (DESFA) og koncessionsaftalen vedrørende Athens internationale lufthavn er blevet afsluttet med succes, hvilket har genereret et samlet privatiseringsudbytte på omkring 1,4 mia. EUR. Myndighederne har fortsat deres indsats for at opfylde betingelserne forud for overførslen af Hellinikon-aktier til udvikleren. Projektet er ikke desto mindre blevet noget forsinket på grund af faktorer, som regeringen ikke kontrollerer, såsom forsinkelserne i processen vedrørende kasinotilladelser og godkendelsen af visse byplanlægnings- og miljøundersøgelser. Som et vigtigt mellemliggende skridt er udbudsproceduren vedrørende kasinotilladelser blevet iværksat, og investorens byplanlægnings- og miljøundersøgelser er blevet fremlagt.
Det vil blive hilst velkomment, hvis der sker fremskridt med visse privatiseringstransaktioner, der skal afsluttes inden udgangen af 2019, men det overordnede billede overskygges af tilbagevendende forsinkelser med andre transaktioner. Der er gjort tilfredsstillende fremskridt med udbuddet vedrørende den langfristede koncessionsaftale omfattende lystbådehavnen i Alimos, og der er truffet yderligere foranstaltninger for at forberede det fælles salg (sammen med den anden strategiske aktionær PanEuropean Oil and Industrial Holdings S.A.) af aktiemajoriteten i Hellenic Petroleum. Derudover er hindringerne for privatiseringen af regionale havne, der blev redegjort for i den første rapport om skærpet overvågning, blevet overvundet. Til gengæld er der fortsat tilbagevendende hindringer for at indgå en koncessionsaftale vedrørende Egnatia-motorvejen: I januar 2019 enedes myndighederne om en række foranstaltninger, der hurtigt skulle gennemføres af myndighederne og Egnatia S.A. for at fjerne disse hindringer. Hidtil er det dog kun et begrænset antal af disse foranstaltninger, der er blevet gennemført, idet man fortsat mangler at gennemføre en række væsentlige foranstaltninger for at fjerne hindringer, navnlig med henblik på at skaffe passende finansielle og menneskelige ressourcer til Egnatia S.A.
Offentlig forvaltning og retsvæsenet
Fremskridtene for så vidt angår fremme af reformerne af den offentlige forvaltning har været meget uensartede. Med hensyn til det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 vedrørende rekruttering af højtstående ledere i den offentlige forvaltning, er udnævnelsen af 90 generaldirektører afsluttet. Der er dog ikke blevet foretaget nogen af de forventede 69 udnævnelser af administrationssekretærer. I lyset af at man ligger så langt fra målet, har myndighederne vedtaget en række supplerende foranstaltninger, som har til formål at sikre, at de vigtigste mål for reformen fortsat forfølges. Blandt disse foranstaltninger er vedtagelsen af den yderst nødvendige lov om indførelse af en mere langsigtet rekrutteringsplanlægning og sikring af en tæt forbindelse mellem denne og den finansielle strategi på mellemlang sigt. Myndighederne har konkretiseret retningslinjerne for den uafhængige vurdering af udvælgelsesprocessen, som det er planlagt at afslutte senest i midten af 2019, og som skal ledsages af henstillinger, som skal efterkommes inden september 2019. Den tredje cyklus af mobilitetsordningen blev lanceret i august 2018 med henblik på at blive afsluttet inden midten af 2019 (som et specifikt tilsagn), mens den fjerde mobilitetscyklus er planlagt til at blive lanceret i slutningen af februar 2019. Brugen af mobilitetsordningen har været støt stigende, men overførslerne i forbindelse med de to tidligere cyklusser mangler endnu at blive afsluttet. Myndighederne har fortsat deres solide fremskridt hen imod indførelsen af et integreret system til forvaltning af menneskelige ressourcer, hvilket er et specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2019. Endelig har myndighederne gjort fremskridt med den vigtige reform af de menneskelige ressourcer i forbindelse med forvaltningen af de offentlige indtægter, som indledte gennemførelsen af en ordning for indplacering, der er direkte knyttet til jobbeskrivelserne. Dette vil udgøre første fase i gennemførelsen af et pilotprojekt for en bredere reform af den offentlige forvaltning, der knytter færdigheder og opgaver til et supplerende aflønningssystem.
Meddelelser fra myndighederne for nylig vedrørende ansættelser vækker bekymring for, om myndighederne overskrider deres mål for personale og lønninger. Ansættelsesloftet for fastansatte, der er fastsat efter reglen om naturlig afgang, hvor der kun ansættes én ny medarbejder for hver tre, der går på pension, blev i 2018 overskredet lidt med ca. 1 000 medarbejdere. Den lille afvigelse afspejlede uforudsete forhold (hovedsageligt, at der var færre end forventet, der gik på pension) og kan absorberes over tid, men myndighedernes meddelelse om rekruttering af fast personale i 2019 vil, hvis den gennemføres fuldt ud, medføre en yderligere tilsidesættelse af reglen om naturlig afgang med tæt ved 1 800 medarbejdere. Stigningen i midlertidigt personale har været større, idet loftet for 2018 blev overskredet med 1 500 stillinger, mens andre kategorier ikke talte med som en del af loftet, især privatretlige offentlige enheder har oplevet en betydelig stigning i antallet af medarbejdere siden 2016. Det vil derfor være afgørende, at myndighederne nøje følger udviklingen i antallet af offentligt ansatte og fra 2019 overholder reglen om, at én medarbejder erstattes af én medarbejder i forbindelse med fastansættelser, men også har bedre styr på tendensen med stadig flere midlertidigt ansatte, således at man undgår at vende tilbage til situationen fra før krisen med et alt for stort antal offentligt ansatte og deraf følgende pres på de finanspolitiske mål.
Fremskridtene i forbindelse med indsatsen for at øge retsvæsenets effektivitet har været blandede. Første fase i systemet for integreret forvaltning af retssager ((OSDDY/PP), et specifikt tilsagn med frist til udgangen af 2018 blev afsluttet i tide, og nu følger anden fase. Det er imidlertid nødvendigt hurtigst muligt at modvirke de tilbageskridt, der er sket i forbindelse med driften af det nye system for udenretslig mægling (en vigtig reform, der blev vedtaget som led i støtteprogrammet inden for rammerne af ESM). Det er også vigtigt at sikre, at der gøres en indsats hen imod en hurtig og grundig gennemførelse af alle projektets foranstaltninger og mere bredt den igangværende treårige strategiske plan for retsvæsenet.
Myndighederne har fortsat deres indsats for at bekæmpe korruptionen på en række områder, der er medtaget i den nationale handlingsplan for bekæmpelse af korruption 2018-2021. Myndighederne har færdiggjort en række lovgivningsmæssige forslag, der skal forelægges parlamentet de kommende tre måneder, og som vedrører i) indførelsen af en retlig ramme til beskyttelse af whistleblowere i den offentlige og den private sektor, ii) intern revision på tværs af den offentlige forvaltning, og iii) en ajourføring af mandatet for generalsekretariatet for bekæmpelse af korruption. Indførelsen af en koordineringsmekanisme til brug i forbindelse med korruptionssager vil sikre særlig opmærksomhed herpå de kommende måneder.
Kommissionen er fortsat med at overvåge udviklingen i relation til retssager mod medlemmerne af udvalget af sagkyndige i TAIPED og den tidligere formand for og ledende medarbejdere i den græske statistikmyndighed, ELSTAT, hvilket er i overensstemmelse med Eurogruppens anmodning af 22. juni 2018. For så vidt angår CoEX har højesteretsrådet tilladt appel af en afgørelse om henvisning af en sag til offentlig rettergang og har henvist den tilbage til appelrettens råd. I januar 2019 forelagde sidstnævntes anklager sit forslag om frifindelse af de sagsøgte for rådet. Denne sag verserer i øjeblikket ved appelretten. I sagen mod tidligere ELSTAT-formand A. Georgiou vedrørende offentliggørelsen af finanspolitiske statistikker er der ikke sket yderligere i forhold til det, der blev redegjort for i den tidligere rapport om skærpet overvågning. Sagen vækker fortsat alvorlig bekymring og understreger betydningen af at sikre passende beskyttelse af embedsmænd med ansvar for statistiske rapporter med henblik på at understøtte tilliden til statistiske datas integritet. Kommissionen vil fortsat nøje følge udviklingen i begge sager og rapportere tilbage i forbindelse med den skærpede overvågning.
Generel vurdering af fremskridtene, hvad angår reformtilsagnene
Grækenland har gjort betydelige fremskridt med at afslutte gennemførelsen af de specifikke reformtilsagn, der er vedlagt Eurogruppens erklæring af 22.juni 2018, og som skulle efterkommes inden udgangen af 2018. Det drejer sig mere specifikt om følgende:
·Følgende specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 kan anses for at være efterkommet: i) vedtagelsen af et budget for 2019, som sikrer, at målet for det primære overskud på 3,5 % af BNP nås, ii) ikke-akkumulering af nettorestancer, selv om det er nødvendigt fortsat at gøre en ekstra indsats for at afvikle efterslæbet og undgå, at der opstår nye restancer, iii) åbningen af den kritiske masse af centre for primær sundhedspleje (TOMY), iv) afslutningen af vigtige foranstaltninger for at sikre centraliserede offentlige indkøb på sundhedsområdet, v) lempelsen af kontrollen med kapitalbevægelser i overensstemmelse med den aftalte køreplan, vi) fastsættelsen og vedtagelsen af en afhændelsesstrategi for HFSF; det overvejes endnu eventuelt at involvere myndighederne i den afsluttende fase af afhændelsen, vii) vedtagelsen af lovgivning vedrørende investeringstilladelser, viii) ændringen af mindstelønnen, formelt i overensstemmelse med den lovbestemte procedure, selv om omfanget af forhøjelsen øger risikoen for beskæftigelsen og konkurrenceevnen, ix) afslutningen af fase I i e-retsplejeprojektet, x) gennemførelsen af den strategiske plan for HCAP, xi) omstruktureringen af ETAD og iværksættelsen af gennemførelsen af koordineringsmekanismen for statsejede virksomheder, der falder ind under HCAP, lyset af forsinkelserne i overførslen af det olympiske center (OAKA), xii) ajourføringen af privatiseringsagenturets (TAIPED) plan for udvikling af aktiver, færdiggørelsen af vigtige privatiseringstilbud, herunder gastransmissionsnettet (DESFA) og forlængelsen af koncessionsaftalen for Athens internationale lufthavn samt afslutningen af vigtige foranstaltninger i tilknytning til Hellinikon-projektet og xiii) myndighederne er enedes med Kommissionen om retningslinjerne for gennemførelsen af en uafhængig vurdering af proceduren for udnævnelse af administrationssekretærerne og generaldirektørerne inden midten af 2019 og har vedtaget vigtig lovgivning for at forbedre rekrutteringsplanlægningen i den offentlige sektor og sammenkæde den flerårige ansættelsesplan med den mellemfristede budgetstrategi.
·Der er bred forståelse for, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at efterkomme følgende specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018: Disse reformer vil imidlertid kun blive anset for fuldt afsluttede, når alle de aftalte foranstaltninger er blevet vedtaget: i) vedtagelsen af lovgivning i tilknytning til omstruktureringen af DEPA, ii) afslutningen af alle aftalte foranstaltninger for at holde Egnatia-transaktionen på sporet med henblik på afslutningen heraf i 2019 i overensstemmelse med TAIPED's ajourførte plan for udvikling af aktiver og iii) udnævnelsen af den viceadministrerende direktør og besættelsen af den ledige stilling i generalrådet i HFSF samt det græske retsråds bekræftelse af udvælgelsespanelets mandat.
Der pågår intensive drøftelser mellem de græske myndigheder og EU-institutionerne om følgende specifikke reformtilsagn, der skulle efterkommes inden udgangen af 2018, og det haster med at nå frem til en aftale i den nærmeste fremtid. Det drejer sig mere specifikt om følgende:
·Tilsagnet om at gennemføre reformer, der har til formål at genskabe et sundt banksystem, er endnu ikke efterkommet. Der pågår drøftelser vedrørende Grækenlands forslag til et nyt system for beskyttelse af den primære bolig, som skal erstatte den nuværende beskyttelse i medfør af loven om insolvente husstande (Katseli) (der udløber i slutningen af februar 2019). EU-institutionerne har delt deres bemærkninger og betænkeligheder. Der er en lang række detaljer af udformningsmæssig og teknisk art, der skal falde på plads, så det sikres, at ordningen reelt er midlertidig og skræddersyet til at beskytte de mest sårbare husholdninger, og at den ikke tilskynder til strategiske misligholdelser. Der kræves en yderligere analyse for fuldt ud at forstå de potentielle virkninger for bankernes balance og at kvantificere de finanspolitiske virkninger. Myndighederne sendte den 19. februar 2019 en anmodning om en juridisk udtalelse fra ECB; enhver ny ordning vil kræve, at Kommissionen godkender statsstøtten. EU-institutionerne er fast besluttet på at samarbejde med de græske myndigheder om at nå til enighed om en ordning, der ikke giver anledning til alvorlige betænkeligheder, hvilket kræver en betydelig ændring af adskillige vigtige parametre. For det andet bør der tages fat på en række mangler i de retlige rammer, der er relevante for afviklingen af misligholdte lån. I handlingsplanen for at nedbringe antallet af verserende sager i medfør af loven om insolvente husstande vil det være nødvendigt at præcisere, hvordan det er muligt at nå målet om at fjerne efterslæbet af sager inden 2021, og hvordan den nyligt foreslåede ordning for beskyttelse af den primære bolig vil påvirke fremskridtene på området. Der bør tages fat på hindringerne for at sikre vellykkede netauktioner. Også den nuværende handlingsplan vedrørende statsgaranterede lån har brug for at blive ajourført og gjort tilstrækkelig ambitiøs.
·Der kræves yderligere foranstaltninger for at afslutte de supplerende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe den manglende bemanding af den uafhængige myndighed med ansvar for offentlige indtægter (IAPR). Det er navnlig nødvendigt, at myndighederne vedtager en lovgivningsmæssig ændring af loven om IAPR. Dette vil også bidrage til den bredere dagsorden for reform af den offentlige forvaltning, hvor efterkommelsen af tilsagnet om at udnævne administrationssekretærer er betydeligt forsinket.
·Tilsagnet om afhændelse af brunkulsværkerne er endnu ikke efterkommet efter en mislykket auktion. Drøftelserne mellem de græske myndigheder, PPC og Kommissionen pågår stadig med henblik på at finde en acceptabel løsning på kartelsagen i overensstemmelse med kravene i EU-retten. Dette udgør et stort tilbageslag med hensyn til at gennemføre den afgørende strukturreform, som har til formål at skabe konkurrence, tiltrække investeringer, forbedre konkurrenceevnen og dermed støtte en potentiel vækst.
Ud over den endelige efterkommelse af de specifikke reformtilsagn, der skulle være afsluttet ved udgangen af 2018, og under hensyntagen til det generelle tilsagn om at fortsætte og færdiggøre reformerne, vækker udviklingen på visse områder bekymring om, hvorvidt reformerne vil give resultater og kan fortsættes, bl.a. i lyset af risikoen for udsigterne på mellemlang sigt. Dette vedrører flere af de specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 samt det generelle tilsagn om at sikre vedtagelsen af vigtige reformer som led i programmet. Betænkelighederne vedrører navnlig følgende:
·Ambitionsniveauet med hensyn til at klare de resterende strukturelle finanspolitiske udfordringer og undgå, at der opstår nye finanspolitiske risici, herunder i forbindelse med rekruttering i den offentlige sektor. Selv om der netto ikke er akkumuleret nye restancer, går det langsomt med at nedbringe restancerne til tættere på nul, og det er stadig nødvendigt med et højere ambitionsniveau for at tage hånd om de strukturelle hindringer for at undgå, at der skabes nye restancer. For at undgå finanspolitiske risici skal mulige forslag om afdragsordninger overvejes meget omhyggeligt. Hvis de ikke udformes rigtigt, vil de kunne underminere inddrivelsen af offentlige indtægter og betalingskulturen. Antallet af fastansatte i den offentlige sektor ved udgangen af 2018 lå lidt over, hvad myndighedernes regel om at erstatte tre medarbejdere med en tilsiger, og antallet af visse kategorier af midlertidigt ansatte stiger også. Selv om myndighederne har anført, at de generelt har til hensigt at foretage de nødvendige tilpasninger af rekrutteringen af fastansatte i 2019 for derved at bevare et stabilt antal ansatte i den offentlige sektor, synes dette ikke at stemme overens med andre meddelelser om planlagte rekrutteringer: Ud fra både et finanspolitisk og et strukturelt perspektiv er det vigtigt at overholde de eksisterende tilsagn, hvad angår størrelsen af den offentlige sektor. Derudover har myndighederne sendt blandede signaler, hvad angår deres intention om at fortsætte med større vækstvenlige skattereformer i 2020, som medfører en udvidelse af skattegrundlaget og en nedsættelse af skatten for selskaber og arbejdskraft.
·Den hast, hvormed fremskridtene sker, og prioriteringen af de nødvendige foranstaltninger for at genskabe en robust og sund banksektor. Myndighederne har meddelt, at de erkender betydningen af at tage fat på udfordringerne på områder såsom netauktioner, udenretslige mægling, efterslæbet i sager vedrørende insolvente husholdninger og statsgarantier. Indsatsen med systemiske instrumenter for at sikre en hurtigere mindskelse af andelen af misligholdte lån blev hilst velkommen, selv om det hidtil er gået ret langsomt, og der mangler en klar markedsorientering. Koordineringen på tværs af offentlige myndigheder og over for relevante interessenter såsom den græske centralbank og HFSF bør forbedres, således at det sikres, at udformningen og gennemførelsen af sammenhængende politikker svarer til de udfordringer og risici, den græske banksektor står over for. Det vil mere generelt være vigtigt, at myndighederne modstår pres for at klare problemer med gældsætning ved hjælp af mere generelle løsninger, som ved at beskytte strategiske misligholdere øger faren for moralske risici og yderligere underminerer betalingskulturen.
·Tilsagnet om at bevare de lønkonkurrenceevnen på mellemlang sigt og skabe et miljø, der reelt er gunstigt for erhvervslivet og investeringerne. En mulig positiv virkning på kort sigt for den økonomiske aktivitet af den lovbestemte betydelige stigning i mindstelønnen risikerer potentielt at ske på bekostning af lavere vækst i beskæftigelsen og et vedvarende tab af konkurrenceevne. Det kan begrundes at give højere lønninger, hvis dette understøttes af en bagvedliggende produktivitetsvækst. Selv om myndighederne har gjort positive fremskridt i færdiggørelsen af vise privatiseringsudbud og visse strukturelle reformer (f.eks. matrikelregistret), som er vigtige for erhvervs- og investeringsklimaet, halter Grækenland fortsat bagefter, hvad angår indikatorerne for den internationale konkurrenceevne, og investeringsaktiviteterne er fortsat utilfredsstillende. Vigtige privatiseringer (f.eks. Egnatia) er forsinket, og den væsentlige, strukturelle ændring af energimarkederne i tilknytning til PPC's dominerende stilling tilskynder ikke til gennemførelsen af en tvingende nødvendig reformstrategi, som understøtter investeringerne og en potentiel vækst, hvilket er en central prioritet for at sikre en forbedring af græsk økonomi.
Statslig finansiering og gældsholdbarhedsanalyse
Grækenland tilvejebragte 2,5 mia. EUR gennem udstedelse af femårige statsobligationer i slutningen af januar 2019, hvilket var den første obligationsudstedelse siden februar 2018, dvs. siden afslutningen af ESM-programmet. Transaktionen skabte en efterspørgsel, der var fire gange større end det udstedte beløb. Det gjorde det muligt at nedbringe afkastet til 3,6 %, hvilket er lavere end det oprindeligt planlagte på 3,75-3,85 %. Selv om dette er en positiv udvikling, viser det også, at spredningen i afkastet af græske statsobligationer fortsat er stort og ikke blot påvirkes af eksterne markedsvilkår, men nok så vigtigt også af indenlandske faktorer.
Finansieringsprofilen for Grækenlands statsgæld er fortsat gunstig på mellemlang sigt. Der er ikke sket nogen væsentlige ændringer i roll over-risikoen for Grækenlands offentlige gæld siden rapporten om skærpet overvågning fra november. Grækenland drager stadig fordel af en gældsstruktur med meget lange løbetider og gunstige rentesatser. Afdraget på mellemlang og lang sigt er fortsat moderat. Grækenland nyder også godt af en stor mængde statslige indskud, som ved udgangen af 2018 var på 26,8 mia. EUR, og som gennem nedbringelse og uden nye obligationsudstedelser forventes at blive på 16,1 mia. EUR i slutningen af 2019.
En teknisk opdatering af gældsholdbarhedsanalysen viser, at vurderingen af holdbarheden af den græske gæld stort set ikke har ændret sig siden den sidste ajourføring af analysen, der blev offentliggjort i november 2018. Ifølge basisscenariet vil Grækenlands bruttofinansieringsbehov ligge på omkring 10 % af BNP frem til 2032. Senere vil bruttofinansieringsbehovet langsomt stige, men det forventes fortsat at være holdbart på omkring 18 % af BNP i 2060.