Bruxelles, den 31.1.2019

COM(2019) 37 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport om gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Den Europæiske Unions optræden udadtil i 2017

{SWD(2019) 12 final}


GLOBALE FORPLIGTELSER

Den Europæiske Union (EU) fremmer en integreret tilgang, der samler alle disponible instrumenter i EU og dets medlemsstater for at søge at skabe en mere fredelig og velstående verden. I 2017 blev Europa og verden fortsat konfronteret med store udfordringer. EU reagerede herpå med brede tiltag og gjorde brug af hele sit spektrum af politikker og redskaber, herunder diplomatiske, sikkerhedsmæssige, finansielle, handelsmæssige og udviklingsmæssige foranstaltninger samt humanitær støtte. De kriseresponsforanstaltninger, der blevet vedtaget, omfattede støtte til alle større igangværende kriser i verden, herunder aktiviteter i de ti "mindst fredelige" lande 1 .

EU som en stærkere global aktør

I løbet af 2017 blev den fulde gennemførelse af EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken 2 påbegyndt. EU's globale strategi fastsætter EU's grundlæggende interesser og principper for sit engagement og fremlægger en vision for et mere troværdigt, ansvarligt og dynamisk EU i verden.

EU fortsatte sin indsats for at mindske den store sårbarhed, der findes som følge af humanitære kriser, tørke og usikkerhed, og finansierede foranstaltninger for mere end 2,2 mia. EUR i over 90 lande uden for EU. EU og medlemsstaterne er stadig verdens største donor af humanitær bistand.

EU og medlemsstaterne er den største donor af officiel udviklingsbistand (ODA) og yder mere end halvdelen af den officielle udviklingsbistand på verdensplan. I 2017 udbetalte Europa-Kommissionen alene 13,34 mia. EUR i ODA.

Gennemførelsen af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet var hurtig og omfattende og indbefattede arbejde med en samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar (CARD) 3 , etablering af Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet (MPCC) 4 , gennemførelsen af den europæiske forsvarshandlingsplan og den fælles erklæring fra EU og NATO samt aftalen om permanent struktureret samarbejde (PESCO) 5 .

EU's globale strategi anerkender betydningen af et internationalt system baseret på multilateralisme. EU og De Forenede Nationer (FN) er uundværlige partnere med hensyn til at levere fred og sikkerhed. Det banebrydende fælles trepartsarbejde mellem Den Afrikanske Union (AU), EU og FN om Libyen og migration har til formål at bane vejen for øget samarbejde i den bredere dagsorden for fred og sikkerhed. Den støtte, der ydes til G5's fælles styrke i Sahel, viser også betydningen af at investere i globale regionale sikkerhedspartnerskaber.

Den europæiske konsensus om udvikling og gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling

I juni 2017 blev den nye europæiske konsensus om udvikling 6 undertegnet i en fælles erklæring af det maltesiske formandskab på vegne af Rådet og medlemsstaterne, Parlamentet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Den nye konsensus er EU's reaktion på de globale tendenser og udfordringer inden for internationalt samarbejde og udvikling og tilpasser EU's optræden udadtil til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling (SDG).

Denne konsensus er struktureret omkring de "5 P'er" på 2030-dagsordenen (People (mennesker), Planet (kloden), Prosperity (velstand), Peace (fred) og Partnership (partnerskab)) og er en afbalanceret og integreret tilgang til de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling.

Ekstern investeringsplan

I 2017 påbegyndtes gennemførelsen af EU's ambitiøse plan for eksterne investeringer (EIP) 7 efter ikrafttrædelsen af forordningen om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) i september. Med et input på 4,1 mia. EUR (2,6 mia. EUR til blanding og 1,5 mia. EUR til garantier) sigter den mod at mobilisere en samlet investering på 44 mia. EUR i Afrika og EU's nabolande med fem "investeringsvinduer", som omfatter: bæredygtig energi og konnektivitet, finansiering af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), bæredygtigt landbrug, iværksættere i landdistrikterne og agroindustri, bæredygtige byer og digital udvikling.

Vedtagelsen af planen for eksterne investeringer er et skelsættende øjeblik for EU's optræden udadtil som katalysator for den private sektors investeringer med henblik på at skabe resultater inden for rammerne af bredere globale politiske mål.

Bedre samarbejde med EU-medlemsstaterne

Den europæiske konsensus om udvikling sætter fælles programmering i centrum for EU's indsats for mere samarbejde med medlemsstaterne om at gennemføre 2030-dagsordenen. Ved at samle ressourcer og kapacitet øger den fælles programmering den kollektive virkning og synligheden af EU's udviklingssamarbejde og optræden udadtil.

I maj 2017 konkluderede en uafhængig evaluering af EU's fælles programmeringsprocesser 8 , at øvelsen har øget samordningen mellem EU, medlemsstaterne og andre udviklingspartnere og styrket EU's og medlemsstaternes indflydelse og løftestangseffekt på landeniveau.

Ved udgangen af 2017 var der 23 fælles programmeringsdokumenter, hvoraf syv blev afsluttet i løbet af året. Derudover var der en fælles programmeringsproces i yderligere 36 partnerlande.

Udviklingsvenlig politikkohærens

Ved udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) stilles der krav om, at EU tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i gennemførelsen af alle politikker, som kan forventes at berøre udviklingslandene.

I 2017 fortsatte Kommissionen med at fremme udviklingsvenlig politikkohærens, herunder integrere den i den europæiske konsensus om udvikling, og fremhævede dens vigtige bidrag til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling.

GLOBAL RÆKKEVIDDE

Afrika

2017 var et vigtigt år for det strategiske partnerskab med Afrika. I maj blev der vedtaget en fælles meddelelse om en fornyet fremdrift i partnerskabet mellem Afrika og EU 9 , efterfulgt af det femte topmøde mellem Den Afrikanske Union og EU, der blev afholdt i november i Abidjan. Forberedelserne til en ny forbindelse med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) blev indledt med henblik på et partnerskab efter Cotonou mellem ligeberettigede deltagere, som er tidssvarende, politisk og målrettet.

I 2017 blev 40 nye programmer godkendt i de tre regioner, der dækkes af EU's nødtrustfond for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og til fordrivelse af personer i Afrika (EU's trustfond for Afrika).

Udvidelsesregion

En central politisk begivenhed i 2017 var Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand 10 , som bekræftede og styrkede EU's utvetydige støtte til udvidelsesperspektivet for det vestlige Balkan.

Den europæiske naboskabspolitik

I 2017 fortsatte EU med at gennemføre landets reviderede europæiske naboskabspolitik (ENP) for at nå fælles mål om stabilisering af naboskabslandene og udvikle mere skræddersyede partnerskaber. Der blev indgået reviderede associeringsdagsordener med Georgien og Moldova, og associeringsaftalen med Ukraine, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde, trådte i kraft. Der blev indgået og undertegnet en omfattende og udvidet samarbejdsaftale med Armenien. På det østlige partnerskabs topmøde i november fastlagdes der retningslinjer for fremtidigt regionalt samarbejde baseret på "20 konkrete mål for 2020" 11 .

EU's programmer fortsatte med at støtte den økonomiske, sociale, kulturelle og politiske udvikling i de sydlige nabolande, herunder dem, der huser flygtninge fra Syrien.

Partnerskabsprioriteterne for 2017-2020 blev aftalt med Algeriet og Egypten, og der blev gjort fremskridt med hensyn til at identificere lignende fælles prioriteter med Armenien, Tunesien, Palæstina, Aserbajdsjan og Hviderusland.

I maj 2017 blev der vedtaget en fælles meddelelse om udviklingen i nabolandene og gennemførelsen af revisionen af den europæiske naboskabspolitik 12 .

Asien, Centralasien og Stillehavsområdet

Både det 19. topmøde mellem EU og Kina i juni 2017 og topmødet mellem EU og Indien i oktober viste fælles vilje til at tackle globale og regionale spørgsmål såsom klimaændringer og sikkerhedstrusler. EU indgik en politisk aftale om vidtrækkende områder for samarbejde med Australien og New Zealand i 2017.

EU var meget engageret i at tackle Rohingya-flygtningekrisen i Bangladesh og Myanmar og intensiverede sin humanitære indsats som medværter på FN's donorkonference i oktober og med det største donorbidrag.

Latinamerika og Vestindien

I 2017 skete der fremskridt i forhandlingerne med den sydamerikanske handelsblok MERCOSUR om en biregional associeringsaftale og midlertidig anvendelse af aftalen om politisk dialog og samarbejde med Cuba i november. I begyndelsen af året trådte flerpartshandelsaftalen med Ecuador i kraft.

I 2017 søgte EU at flytte fokus for samarbejdet med Latinamerika og Vestindien til en mere diversificeret model, der giver en fremtrædende rolle til investering, forskning og innovation, uddannelse og den digitale dagsorden.

MENNESKER

Menneskelig udvikling

Udryddelse af fattigdom (SDG 1), bekæmpelse af uligheder og forskelsbehandling (SDG 10) og ikke lade nogen i stikken er kernen i EU's udviklingspolitik.

Bidrag til globale initiativer som f.eks. den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria (GFATM), Alliancen for Vacciner og Vaccination (GAVI), Det Globale Partnerskab for Uddannelse (GPE) og Education Cannot Wait sikrede, at EU spillede en væsentlig rolle i udformningen af den internationale politiske dagsorden på sundheds- (SDG 3) og uddannelsesområdet (SDG 4). Disse initiativer har hjulpet 11 mio. mennesker med livreddende hiv-behandling, behandlet 17,4 mio. tilfælde af tuberkulose og distribueret 795 mio. myggenet mod malaria. Gennem EU-støtte til GPE var der i 2015 72 mio. flere børn, som gik i grundskole i partnerlandene i forhold til 2002.

Gennem Erasmus+-programmet hjalp EU partnerlandene med at forbedre menneskers beskæftigelsesegnethed. I 2017 fik studerende og ansatte tildelt over 40 500 individuelle mobilitetsstipendier, hvoraf over halvdelen gik til naboskabs- og udvidelseslandene. Desuden blev omkring 350 internationale deltagelser i Horisont 2020-samarbejdsprojekter støttet med omkring 40 mio. EUR fra EU.

Der kom fornyet fokus på den kulturelle dimension af udvikling og internationalt samarbejde efter vedtagelsen af Rådets konklusioner fra maj 2017 om EU's strategiske tilgang til internationale kulturelle forbindelser 13 .

Ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse

EU og medlemsstaterne er fortsat verdens førende inden for fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse (SDG 5). Den første rapport om gennemførelsen af EU's ligestillingshandlingsplan for 2016-2020 14 blev offentliggjort i 2017 15 .

Kommissionen overvåger nøje udviklingen vedrørende ligestilling og bekæmpelsen af kønsbaseret vold i udvidelsesområdet. Disse spørgsmål bliver også taget op i tiltrædelsesforhandlingerne og stabiliserings- og associeringsprocessen i udvidelsespakken for 2017 16 .

Fokus på kønsbaseret vold

2017 markerede iværksættelsen af Spotlight-initiativet 17 , et nyt partnerskab mellem EU og FN for at afskaffe alle former for vold mod kvinder og piger. Dette initiativ har 500 mio. EUR fra EU i ryggen og har til formål at opnå en gennemgribende ændring på regionalt plan ved at samle indsatsen i Asien, Stillehavsområdet, Afrika (navnlig i Afrika syd for Sahara), Latinamerika og Vestindien.

Migration, tvangsfordrivelse og asyl

Migration og mobilitet stod fortsat højt på EU's dagsorden, men fokus blev flyttet til den centrale Middelhavsrute som den vigtigste udfordring, og Libyen var fortsat det primære udrejseland mod EU. Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet fortsatte med at imødekomme behovene hos flygtninge og værtssamfund i landet, og Kommissionen afsatte 3 mia. EUR i 2017.

I det vestlige Balkan har EU en ledende rolle med hensyn til at samle reaktioner på flygtninge- og migrationsspørgsmål.

Blandet migrationsforvaltning i Libyen

I 2017 reagerede Kommissionen hurtigt på anbefalingerne i den fælles meddelelse om "Migration via den centrale Middelhavsrute – Forvaltning af migrantstrømmene og redning af menneskeliv" 18 , der blev offentliggjort i januar. Der blev hurtigt udviklet et program til 90 mio. EUR med henblik på at yde beskyttelse og bistand til personer i nød i Libyen og støtte til at stabilisere værtssamfundene.

Fødevare- og ernæringssikkerhed

Global sult og fødevare- og ernæringsusikkerhed var stigende i 2017 med yderligere 38 mio. mennesker, der sulter. Den globale rapport om fødevaresikkerhedskriser 19 , som blev udgivet i marts, rapporterede om over 108 mio. mennesker i fødevarekrise, og flere hotspots er truet af hungersnød.

Som et bidrag til SDG 2 resulterede EU's indsats i en målrettet tematisk og bilateral støtte, navnlig til afhjælpning af struktursvaghed og nødsituationer i en række lande, på 140 mio. EUR i synergi med 750 mio. EUR for at hjælpe med at forhindre hungersnød i fire lande i risikozonen: Somalia, Sydsudan, Yemen og Nigeria.

KLODEN

Klimaforandringer

Klimaforandringer (SDG 13) er fortsat en stor trussel mod global bæredygtig udvikling. I 2017 blev den vestindiske region ramt af en række voldsomme orkaner, som illustrerer konsekvenserne af hyppigere ekstreme vejrbegivenheder. EU støtter den globale ramme for katastrofeforebyggelse, som er et initiativ, hvorunder der blev gennemført vurderinger af behov efter katastrofer, og som bidrog til at levere hurtig støtte til Vestindien, efter orkanerne ramte.

Tilpasning til klimaforandringer er topprioritet for de fleste udviklingslande, navnlig små udviklingsøstater (SIDS) og de mindst udviklede lande (LDC), og flagskibsinitiativet EU's globale klimaalliance (GCCA+) har fortsat fokus på dem som prioriterede støttemodtagere.

EU engagerede sig også med G20-landene til at støtte gennemførelsen af nationalt bestemte bidrag på COP 21-topmødet.

Miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Naturkapital, herunder produktiv jord, vandressourcer, skove, fiskebestande og biodiversitet er rygraden i mange partnerlandes økonomier og bidrager enormt til menneskers eksistensgrundlag. Beskyttelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcer er afgørende for opfyldelsen af 2030-dagsordenen (herunder SDG 6, 12, 14 og 15).

EU var stærkt engageret i det tredje møde i FN's Miljøforsamling i Nairobi i december under temaet "På vej mod en forureningsfri planet". EU deltog også aktivt i at beskytte havene med deltagelse i FN's havkonference for gennemførelsen af SDG 14 i juni 2017 i New York og organiseringen af konferencen "Our Ocean" i Valletta i oktober.

Da eksistensgrundlaget for 1,6 mia. mennesker afhænger af skovene, er EU aktiv inden for bæredygtig skovforvaltning. Der er gjort fremskridt i gennemførelsen af EU-handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) 20 . Der er indgået frivillige partnerskabsaftaler med Honduras og Guyana. I 2017 førte EU også med succes an i initiativet Congo Basin Forest Partnership.

Miljø og naturressourcer i nabolandene

Miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer er en prioritet i de sydlige og østlige nabolande. EU støtter initiativer, herunder forvaltning af vandressourcerne, rensning og grænseoverskridende samarbejde, men indsatsen er nu flyttet til en cirkulær, kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi.

Bæredygtig energi

Et arbejdsdokument om styrkelse af udvikling 21 fra december 2017 viste, hvordan samarbejdet om bæredygtig energi bidrager til gennemførelsen af den europæiske konsensus om udvikling. EU iværksatte foranstaltninger til aktivering af Afrika 22 i 2017.

I de østlige nabolande støttede EU4Energy-projektet reformer i energisektoren. På topmødet i det vestlige Balkan i Trieste i juli 2017 blev der godkendt en konnektivitetspakke med 194 mio. EUR i EU-tilskud til mobilisering af investeringer på 500 mio. EUR til regionale projekter til forbedring af transport- og energiforbindelser.

Vedvarende energi i Afrika

Ved udgangen af 2017 havde Zambia, Benin, Elfenbenskysten og Nigeria afsat i alt 85 mio. EUR til finansieringsinitiativet for elektrificering (ElectriFI) til projekter, som skal give 452 000 nye husstande adgang til elektricitet, skabe yderligere 88 MW ny vedvarende energi og reducere emissionerne med ca. 200 000 ton CO2-ækvivalenter pr. år.

VELSTAND

Samarbejde med den private sektor

EU gennemførte en ny tilgang til den private sektors deltagelse 23 for at opnå bæredygtig og inklusiv udvikling i 2017. Platformskonceptet Sustainable Business for Africa (SB4A) er knyttet til det europæiske innovationspartnerskab og kan skabe et forum, hvor den private sektor kan afdække investeringsbegrænsninger (bidrage til SDG 8).

EU vedtog en ny Aid for Trade-strategi i november 2017 om opnåelse af "Velstand gennem handel og investeringer" 24 , der bygger på ti års EU-interventioner. Den lægger vægt på at støtte partnerlande og deres industrier med henblik på at overgå til produkter og tjenester med større merværdi og udnytte potentialet i intraregional handel og handel med EU.

Vækst i landbruget

To tredjedele af verdens fattige er afhængige af landbruget som eksistensgrundlag, og mange udviklingslande er fortsat yderst afhængige af handel med meget få varer.

EU støtter jordforvaltningsaktioner i ca. 40 lande med et samlet budget på næsten 240 mio. EUR. I Peru og Honduras beskytter EU-finansierede aktioner oprindelige folks jordrettigheder og sikrer grundlæggende aktiver for dem (bidrager til SDG 2).

AgriFI fremmer bønner

I 2017 blev der lanceret en række programmer under finansieringsinitiativet for landbrug (AgriFI) 25 , herunder en analyse af værdikæden i sektoren for grønne bønner i Kenya, som viste, at investeringen støttede eksistensgrundlaget for ca. 52 000 små landbrugere.

Infrastrukturer, byer og digitalisering

Fremskridtene i retning af 2030-dagsordenen kræver opbygning af modstandsdygtig infrastruktur, fremme af inklusiv og bæredygtig industrialisering og fremme af innovation (SDG 9).

EU bidrog til at koordinere den fælles infrastrukturdagsorden mellem Afrika og EU og deltog i bestyrelsen for programmet for transportpolitikken i Afrika til støtte for afrikanske regeringers og regionale økonomiske fællesskabers politikker og strategier.

Den hurtige urbanisering, navnlig i Asien og Afrika, skaber store udviklingsmæssige udfordringer. I løbet af 2017 blev programmet for internationalt samarbejde mellem byer (IUC) 26 , hvor bedste bymæssige praksis deles mellem EU's byer og byer i strategiske partnerlande, såsom Indien og Kina, udviklet, samtidig med at et særligt investeringsvindue for "bæredygtige byer" (SDG 11) blev medtaget under det europæiske investeringspartnerskab.

EU's borgmesterpagt i naboskabslandene i øst

EU's borgmesterpagt understøtter kommuner i Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine med henblik på at gennemføre energi- og klimaforpligtelser. Ved at yde målrettet støtte til projekter bidrager EU til deres mål om at nedbringe CO2-emissionerne med 30 % inden 2030. Mere end 300 kommuner i de østlige partnerskabslande har tilsluttet sig borgmesterpagten.

Operationalisering af digitale indsatsområder i arbejdsdokumentet om "Digital4Development" 27 for 2017 omfattede fiberoptiske infrastrukturprojekter, som forbedrer sikkerheden og modstandsdygtigheden for kritiske informationsinfrastrukturer og -net og fremmer universelt tilgængelig og økonomisk overkommelig bredbåndsadgang i hele Afrika.

FRED

Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse

EU bekræftede sin uforbeholdne støtte til demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse på verdensplan (SDG 16) og bekræftede samtidig sin centrale globale rolle gennem det dedikerede europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR).

I 2017 fortsatte gennemførelsen af handlingsplanerne om demokrati og menneskerettigheder med en første gennemførelsesrapport i juni 2017 28 . Der blev ydet støtte til EU-delegationerne via to instrumenter: Supporting Democracy og Media4Democracy, som fokuserer på at opbygge kapacitet inden for henholdsvis demokratistøtte og ytringsfrihed. I september blev der gennemført en global EU4Democracy-kampagne.

Grundprincipperne først ved udvidelse

"Grundprincipperne først"-tilgangen er fortsat et af principperne i udvidelsespolitikken, som sikrer, at landene prioriterer reformer på områder som retsstaten og grundlæggende rettigheder, demokratiske institutioner og reform af den offentlige forvaltning tidligt i tiltrædelsesprocessen.

I marts blev de reviderede retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder 29 vedtaget, som indeholder EU's overordnede strategi og har til formål at sikre, at EU-politikker og -tiltag støtter styrkelsen af partnerlandenes systemer, herunder beskyttelse af børn.

Støtte til reform af retsvæsenet i Tunesien

I 2017 fornyede EU sin støtte til retsvæsenet i Tunesien med vedtagelsen af den tredje fase af Programme d'Appui à la Réforme de la Justice III (70 mio. EUR) i samarbejde med Europarådet. Programmet vil styrke retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed og samtidig udvide borgernes adgang til retfærdighed.

Resiliens og skrøbelighed

Den fælles meddelelse fra 2017 om en strategisk tilgang til resiliens 30 gjorde det muligt for EU at vedtage udvidede multisektorielle forpligtelser vedrørende resiliens. Under et pilotprojekt i seks lande (Tchad, Irak, Myanmar, Nigeria, Sudan og Uganda) blev det testet, om der er en bredere sammenhæng mellem humanitær bistand, udvikling og fred.

I 2017 havde arbejdet vedrørende resiliens og håndtering af skrøbelighed fokus på fire områder: styrkelse af resiliensrammen, udvikling af en integreret tilgang til eksterne konflikter og kriser, der bygger på den eksisterende overordnede strategi, styrkelse af betydningen af resiliens i konflikter og kriser og støtte til den internationale dialog om fredsopbygning og statsopbygning (IDPS) ledet af de skrøbelige lande selv.

Sikkerhed

2017 har endnu en gang vist, at EU spiller en nøglerolle inden for sikkerhed. Ændringen af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD) 31 , trådte i kraft i december 2017. Denne vigtige politiske udvikling gør det muligt for EU at samarbejde med militære aktører i virkeliggørelsen af udviklingsmål under klart definerede omstændigheder.

IcSP har bidraget til ledsagende fredelige politiske omvæltninger, som f.eks. i Kenya eller Gambia, og fortsat støtte til fredsprocessen i Colombia samt dialogen mellem Kosovo og Serbien, mæglingsinitiativer i området omkring Nigerdeltaet i Nigeria, mellem Tebou- og Touareg-samfundene i Niger og mellem Guatemala og Belize. Nye tiltag i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Kosovo 32 , Libyen, Niger og Somalia supplerede direkte det arbejde, der udføres under missioner i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

Kombineret med igangværende programmer i Den Centralafrikanske Republik, Georgien, Mali og Ukraine supplerede IcSP direkte 12 af de 16 igangværende FSFP-missioner.

FSFP-missioner på verdensplan

De 16 FSFP-missioner og -operationer omfatter tre militære operationer med udøvende beføjelser (Op SOPHIA, Op ATLANTE og Op EUFOR ALTHEA) og tre militære uddannelsesmissioner uden udøvende beføjelser (EU's uddannelsesmissioner i Den Centralafrikanske Republik, Mali og Somalia). Der er også en eksekverende civil mission (EU's retsstatsmission (EULEX) i Kosovo), en civil observatørmission (EU's observatørmission (EUMM) i Georgien), en tillidsskabende foranstaltning (CBM) (Den Europæiske Unions grænsebistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning (EUBAM) i Rafah), fire kapacitetsopbygningsmissioner, EU's politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS), EU's kapacitetsopbygningsmissioner (CAP) i Somalia, Mali og Niger og to rådgivende missioner (EUAM i Ukraine og EUAM i Irak).

Rådets konklusioner om EU's foranstaltninger udadtil vedrørende terrorbekæmpelse, der blev vedtaget i juni 2017 33 , bidrager til en yderligere styrkelse af netværket af terrorbekæmpelseseksperter i EU's delegationer og til at skabe større sammenhæng mellem interne og eksterne foranstaltninger på sikkerhedsområdet ved at styrke den rolle, som agenturer på området retlige og indre anliggender har med hensyn til tredjelande.

Med hensyn til samarbejdet mellem EU og NATO blev gennemførelsen af det første fælles sæt forslag (42 tiltag), som var blevet aftalt i den fælles erklæring fra juli 2016, iværksat. I december 2017 godkendte de to råd et fælles sæt nye forslag, der består af 32 supplerende foranstaltninger og udvider samarbejdet på nøgleområder som f.eks. terrorbekæmpelse, kvinder, fred og sikkerhed og militær mobilitet.

Stabilitet

EU støtter stabiliseringsforanstaltninger i Libyen med fokus på rehabilitering af nøgleinfrastruktur, humanitær minerydning og opbygning af en national konsensus gennem støtte til mægling.

Den fælles meddelelse "Elementer i en EU-strategi for Syrien" 34 blev vedtaget i marts 2017 med det centrale mål for EU's indsats at bringe krigen til ophør og fremme en ægte politisk overgang.

Nuklear sikkerhed

Samarbejdsinstrumentet for nuklear sikkerhed (INSC) bidrager via sin flerdimensionelle tilgang til nuklear sikkerhed, sundhed, miljø og relaterede spørgsmål til mange vigtige områder af den europæiske konsensus om udvikling, herunder prioriterede aktioner i Ukraine, Centralasien og Iran.

Fred og velstand i Iran

INSC har været med til at omsætte den diplomatiske aftale med Iran, den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA), i praksis, hvilket er en milepæl for international ikke-spredning og et stærkt bidrag til fred i regionen. Det første projekt, der støtter den iranske nukleare forskriftsmyndighed, blev indledt i juli 2017.

PARTNERSKABER

Samarbejde med civilsamfundet, donorer og internationale organisationer

Et centralt element for en vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen er at styrke gennemførelsesmetoderne og puste nyt liv i det globale partnerskab for bæredygtig udvikling (SDG 17).

EU og FN er uundværlige partnere med hensyn til at levere fred og sikkerhed. I 2017 var EU fortsat engageret i udviklingsrelaterede FN-processer, herunder Det Politiske Forum på Højt Niveau og forummet for udviklingsfinansiering.

EU har yderligere styrket sit engagement i civilsamfundsorganisationer (CSO'er). 23 partnerskabsrammeaftaler er blevet gennemført med civilsamfundsplatforme. I 2017 blev der offentliggjort en rapport om EU's engagement med civilsamfundet 35 .

Der foregik flere udviklingspolitiske dialoger i 2017 med donorer uden for EU, herunder Australien, Canada, Japan, Republikken Korea og USA.

I 2017 fortsatte partnerskabsinstrumentet (PI) formuleringen og gennemførelsen af den eksterne dimension af interne politikker og sammenkoblede således forskellige politikområder. De iværksatte tiltag dækker globale udfordringer som klimaforandringer og miljøbeskyttelse (f.eks. ren energi), den internationale dimension af Europa 2020-strategien 36 , forbedret adgang til markeder og forøgelse af handels-, investerings- og forretningsmuligheder for EU-virksomheder (med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder) og offentligt diplomati.

I hele 2017 fortsatte Kommissionen med at indgå i et tæt samarbejde med internationale partnere som f.eks. G7, G20, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.

ANSVARLIGHED og RESULTATER

Kommissionen overvåger og rapporterer om resultaterne af EU-finansierede aktioner med partnere i hele verden gennem EU's internationale samarbejds- og udviklingsresultatramme.

EU-finansierede projekter og programmer, der sluttede mellem medio 2016 og medio 2017, har bidraget til følgende resultater:

MENNESKER

1 492 000 kvinder i den fødedygtige alder og børn under fem år nød godt af ernæringsrelaterede programmer.

12 437 000 børn blev indskrevet i grundskolen, 3 377 000 børn blev tilmeldt en sekundær uddannelse.

3 096 000 fødsler blev assisteret af uddannet sundhedspersonale, hvilket nedbragte mødredødeligheden.

der blev uddelt 136 000 000 insektmiddelbehandlede myggenet, hvilket forhindrede spredning af malaria 37 .

KLODEN

16 140 000 ha med beskyttede områder blev forvaltet, hvilket sikrer biologisk mangfoldighed og bevarelse af naturarven.

3 438 000 mennesker fik adgang til bæredygtige energitjenester.

VELSTAND

757 000 mennesker blev sikret jordbesiddelse, hvilket betød, at deres formue blev øget og at de opnåede et bæredygtigt eksistensgrundlag gennem landbrug.

1 844 000 mennesker fik adgang til veje, der kan bruges året rundt.

166 000 mennesker nød godt af erhvervsrettet grund- og efteruddannelse eller kompetenceudviklingsprogrammer til forbedring af beskæftigelsesevnen.

FRED

309 000 mennesker var direkte modtagere af retshjælp, hvilket bidrog til at sikre lighed for loven.

1 420 000 mennesker nød direkte fordel af programmer til støtte for civil postkonfliktfredsopbygning og konfliktforebyggelse.

(1)

 Global Peace Index 2017, Institute for Economics and Peace.

(2)

  https://europa.eu/globalstrategy/en/global-strategy-foreign-and-security-policy-european-union  

(3)

  https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-Homepage/36453/coordinated-annual-review-defence-card_en  

(4)

  https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/27763/military-planning-and-conduct-capability-mpcc_en  

(5)

  https://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-Homepage/34226/permanent-structured-cooperation-pesco-factsheet_en  

(6)

  https://ec.europa.eu/europeaid/policies/european-development-policy/european-consensus-development_en  

(7)

  https://ec.europa.eu/europeaid/eu-external-investment-plan-factsheet_en  

(8)

  https://ec.europa.eu/europeaid/evaluation-eu-joint-programming-process-development-cooperation-2011-2015_en  

(9)

JOIN (2017) 17 final af 4.5.2017.

(10)

  http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-17-3165_da.htm  

(11)

  https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/20_deliverables_for_2020.pdf  

(12)

JOIN (2017) 18 final af 18.5.2017.

(13)

Fælles meddelelse "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" (JOIN (2016) 29 final af 8.6.2016). Rådets konklusioner 9635/17.

(14)

Fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene SWD(2015)182 final af 21.9.2015, "Ligestilling og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU’s eksterne forbindelser 2016-2020”, efterfulgt af Rådets konklusioner 13201/15 af 26.10.2015.

(15)

  https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/10102/2017/EN/SWD-2017-288-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF  

(16)

  http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-3342_da.htm  

(17)

  https://ec.europa.eu/europeaid/sectors/human-rights-and-democratic-governance/gender-equality/spotlight-initiative_en  

(18)

JOIN (2017) 4 final af 25.1.2017.

(19)

  https://ec.europa.eu/europeaid/global-report-food-crises-2017_en  

(20)

  http://www.euflegt.efi.int/flegt-action-plan  

(21)

SWD(2017) 482 final af 15.12.2017.

(22)

  https://ec.europa.eu/europeaid/sites/devco/files/factsheet-5-energise-africa_en.pdf  

(23)

  https://ec.europa.eu/europeaid/sectors/economic-growth/private-sector-development/funding_en  

(24)

COM (2017) 667 final af 13.11.2017.

(25)

  https://www.edfi.eu/facility/agrifi/  

(26)

  http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/cooperate/international/pdf/iuc_leaflet_en.pdf  

(27)

SWD(2017) 157 final af 2.5.2017.

(28)

SWD(2017) 254 final af 27.6.2017.

(29)

  https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/eu_guidelines_rights_of_child_2017.pdf  

(30)

JOIN(2017) 21 final af 7.6.2017.

(31)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2306 af 12.12.2017.

(32)

Denne betegnelse berører ikke spørgsmålet om status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(33)

http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/06/19/conclusions-counterterrorism/

(34)

 JOIN(2017) 11 final af 14.3.2017.

(35)

  https://europa.eu/capacity4dev/policy-forum-development/documents/eu-cso-report-1  

(36)

  https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-economic-governance-monitoring-prevention-correction/european-semester/framework/europe-2020-strategy_en  

(37)

EU's fortsatte støtte til Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria har bidraget til dette resultat.