31.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/22


P8_TA(2019)0339

Håndhævelseskrav og særlige regler i forbindelse med udstationering af førere i vejtransportsektoren ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren (COM(2017)0278 — C8-0170/2017 — 2017/0121(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 116/11)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0278),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk.1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0170/2017),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse af 18. januar 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

der henviser til udtalelse af 1. februar 2018 (2) fra Regionsudvalget,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0206/2018),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 45.

(2)  EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57.


P8_TC1-COD(2017)0121

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) …/… om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) [Ændring 764]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

-1)

I betragtning af den høje grad af mobilitet, som kendetegner arbejdsstyrken i vejtransportsektoren, er der brug for sektorspecifikke regler for at sikre balance mellem operatørernes frihed til at levere grænseoverskridende tjenesteydelser, den frie bevægelighed for varer og den sociale beskyttelse af førere. Formålet med dette direktiv er derfor at tilvejebringe retssikkerhed og klarhed, bidrage til harmonisering og fremme af håndhævelsen og bekæmpelsen af ulovlig praksis samt mindske den administrative byrde. [Ændring 765]

(1)

For at skabe en sikker, effektiv og socialt ansvarlig vejtransportsektor er det nødvendigt at sikre fri bevægelighed for varer og frihed til at levere tjenesteydelser, egnede arbejdsvilkår og social beskyttelse for førerne på den ene side samt tilvejebringe og passende forretningsvilkår og fair konkurrence et konkurrencepræget erhvervsmiljø for operatørerne, samtidig med at de grundlæggende frihedsrettigheder, den frie bevægelighed for operatørerne på varer og den anden side frie udveksling af tjenesteydelser, der er sikret ved traktaterne, respekteres . [Ændring 766]

(1a)

Enhver national regel for vejtransport skal være forholdsmæssig og berettiget og må ikke gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve de i traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder såsom den frie bevægelighed for tjenesteydelser, med henblik på at opretholde eller øge Unionens konkurrenceevne, samtidig med at arbejdsvilkårene og den sociale beskyttelse af førerne overholdes. [Ændring 767]

(2)

Den iboende høje grad af mobilitet inden for vejtransporttjenester kræver særlig opmærksomhed, når det drejer sig om at sikre, at førerne nyder godt af deres rettigheder, og at operatørerne , som for størstedelens vedkommende (90 %) er SMV'er med færre end ti arbejdstagere, ikke bliver konfronteret med uforholdsmæssigt store administrative hindringer eller uredelige og diskriminerende kontroller , som uretmæssigt begrænser deres frihed til at yde grænseoverskridende tjenester. [Ændring 768]

(2a)

Enhver national regel for vejtransport skal være forholdsmæssig og berettiget og må ikke gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve de i traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder såsom den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser med henblik på at opretholde eller endda øge Unionens konkurrenceevne, herunder omkostningerne ved produkter og tjenesteydelser, idet der sikres respekt for førernes arbejdsvilkår og sociale beskyttelse samt de særlige forhold, der kendetegner sektoren, da førerne er meget mobile arbejdstagere, ikke udstationerede arbejdstagere. [Ændring 769]

(3)

Balancen mellem at forbedre de sociale vilkår og arbejdsvilkårene for førerne og fremme udøvelsen af retten til at levere vejtransporttjenester baseret på fair , forholdsmæssig og ikkediskriminerende konkurrence mellem nationale og udenlandske operatører er afgørende for et velfungerende indre marked. Enhver national retsakt eller politik til gennemførelse på nationalt plan i transportsektoren skal derfor være befordrende for udviklingen og styrkelsen af det fælles europæiske transportområde og ikke på nogen måde medvirke til en fragmentering af det indre marked. [Ændring 770]

(4)

Efter at have evalueret effektiviteten og lønsomheden af Unionens gældende sociale bestemmelser vedrørende vejtransport, er der konstateret visse smuthuller i de gældende bestemmelser og mangler i deres håndhævelse samt ulovlig praksis, eksempelvis anvendelsen af skuffeselskaber. Der bør være mere fokus på bekæmpelse af sort arbejde i transportsektoren. Derudover er der en række uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om fortolkning, anvendelse og gennemførelse af reglerne , som skaber en tung administrativ byrde for førerne og operatørerne. Det skaber retlig usikkerhed og ulige behandling af førere og operatører, hvilket er skadeligt for arbejds- og konkurrencevilkårene og de sociale vilkår i sektoren. [Ændring 771]

(4a)

For at sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF  (4) og 2014/67/EU  (5) anvendes korrekt, bør kontroller og samarbejde på EU-plan for at bekæmpe svindel i forbindelse med udstationering af førere styrkes, og der bør gennemføres strengere kontrol for at sikre, at sociale bidrag til udstationerede førere rent faktisk udbetales. [Ændring 772]

(5)

Egnet, effektiv og konsekvent håndhævelse af arbejdstidsbestemmelserne arbejds- og hviletidsbestemmelserne er afgørende for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte førernes arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som følge af manglende overholdelse. Det er derfor ønskeligt at udvide de gældende håndhævelseskrav i direktiv 2006/22/EF til at omfatte kontrol med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne som fastsat i direktiv 2002/15/EF. Muligheden for at kombinere kontrollen af køre- og arbejdstid med kontrol med bestemmelser om udstationering af chauffører bør også eksistere uden yderligere administrative byrder. Kontrol af overholdelse af arbejdstiden bør begrænses til de kontroller, som udføres hos transportoperatører, indtil den teknologi, som gør det muligt effektivt at gennemføre kontroller af arbejdstiden på vejene, er til rådighed. [Ændring 773]

(5a)

I betragtning af transporttjenesternes særlige karakter og den direkte indvirkning på den frie bevægelighed for varer og med særligt fokus på færdselssikkerhed bør vejkontroller begrænses til et minimum. Førerne bør ikke bære ansvaret for yderligere administrative forpligtelser over for deres respektive virksomheder. Overholdelse af arbejdstidsregler bør udelukkende kontrolleres hos transportvirksomheden. [Ændring 774]

(5b)

Med henblik på at muliggøre mere effektive, hurtigere og hyppigere vejkontroller og samtidig mindske den administrative byrde for førere bør overholdelsen af direktiv 2002/15/EF kontrolleres ved inspektioner hos virksomhederne snarere end ved vejkontroller. [Ændring 775]

(6)

Det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår gennemførelsen af de sociale bestemmelser inden for vejtransportsektoren har vist sig at være utilstrækkeligt, hvilket gør den grænseoverskridende håndhævelse mere vanskelig, ineffektiv og inkonsekvent. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en ramme for effektiv kommunikation og gensidig bistand, herunder udveksling af data om overtrædelser og oplysninger om bedste praksis inden for håndhævelse.

(6a)

Med henblik på at skabe et effektivt administrativt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger bør medlemsstaterne med retsgrundlag i artikel 16, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009  (6) sammenkoble deres nationale elektroniske registre (NER) via det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU). Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale elektroniske registre er sammenkoblede, således at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, herunder inspektører, der foretager kontrol på vejene, har direkte realtidsadgang til dataene og oplysningerne i ERRU. [Ændring 776]

(6b)

For at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af minimumsbetingelserne for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006, forordning (EU) nr. 165/2014 og direktiv 2002/15/EF og for at lette vejtransportoperatørernes overholdelse af administrative krav ved udstationering af førere bør Kommissionen udvikle ét eller flere moduler i IMI til elektronisk fremsendelse af erklæring ved udstationering og en elektronisk ansøgning, som skal give inspektørerne direkte realtidsadgang til ERRU og IMI ved vejkontroller. [Ændring 777]

(7)

For yderligere at forbedre effektiviteten og konsekvensen af håndhævelsen er det ønskeligt at udvikle funktionerne og anvendelsen af de eksisterende nationale risikoklassificeringssystemer. Adgang til data indeholdt i risikoklassificeringssystemerne vil muliggøre mere målrettet kontrol af de operatører, der ikke overholder reglerne, og en ensartet formel for risikoklassificering af transportvirksomhederne vil bidrage til en mere fair behandling af operatørerne i forbindelse med kontrol.

(7a)

For at sikre fair konkurrence og lige vilkår for arbejdstagere og virksomheder er der behov for at gøre fremskridt i retning af en intelligent håndhævelse og yde al mulig støtte til en fuldstændig indførelse og brug af risikoklassificeringssystemerne. Med henblik herpå skal de håndhævende myndigheder gives adgang til de nationale elektroniske registre i realtid, samtidig med at der gøres størst mulig brug af det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU). [Ændring 778]

(8)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2006/22/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(8a)

Regler for udstationering af arbejdstagere, som finder anvendelse på vejtransportaktiviteter, bør være afbalancerede, enkle og medføre en ringe administrativ byrde for medlemsstaterne og transportvirksomhederne. De bør ikke sigte mod at begrænse aktiviteter uden for det land, hvor en virksomhed er etableret. [Ændring 779]

(9)

Der er ligeledes konstateret vanskeligheder i forbindelse med anvendelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF (8) og reglerne om administrative krav som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU (9) på den højmobile vejtransportsektor. De ukoordinerede nationale foranstaltninger vedrørende anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransportsektoren har skabt retlig usikkerhed, konkurrenceforvridning i transportsektoren og store administrative byrder for ikke-EU-operatører. Dette har medført uberettigede begrænsninger af retten til at yde grænseoverskridende vejtransporttjenester og har påvirket beskæftigelsen og transportvirksomhedernes konkurrenceevne i negativ retning. Administrative krav og kontrolforanstaltninger bør harmoniseres for at forhindre, at transportvirksomhederne udsættes for unødige eller vilkårlige forsinkelser. [Ændring 780]

(9a)

Medlemsstaterne bør udveksle data og oplysninger, deltage i administrativt samarbejde og yde gensidig bistand via informationssystemet for det indre marked (IMI), hvis retsgrundlag er forordning (EU) nr. 1024/2012, med henblik på at sikre fuld overholdelse af reglerne. IMI bør ligeledes anvendes til at fremsende og ajourføre erklæringer om udstationering mellem transportvirksomheder og de kompetente myndigheder i de modtagende medlemsstater. Med henblik på sidstnævnte vil det være nødvendigt at udvikle en parallel offentlig grænseflade i IMI-systemet, som transportvirksomhederne vil have adgang til. [Ændring 781]

(9b)

Alle aktører i leveringskæden for varer bør bære deres rimelige andel af ansvaret for overtrædelser af de regler, der er fastsat i dette direktiv. Dette bør være tilfældet, når aktørerne faktisk har kendt til overtrædelserne eller i lyset af alle de relevante omstændigheder burde have haft kendskab til dem. [Ændring 782]

(9c)

For at sikre den korrekte anvendelse af kontrolforanstaltninger i forbindelse med udstationering af førere i vejtransportsektoren som defineret i direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU bør kontroller og samarbejde på EU-plan for at bekæmpe svig i forbindelse med udstationering af førere styrkes. [Ændring 783]

(9d)

Kontrahenter bør tilskyndes til at udvise socialt ansvar ved at benytte transportvirksomheder, som efterlever de regler, der er fastsat i dette direktiv. For at gøre det lettere for kontrahenter at finde sådanne transportvirksomheder bør Kommissionen vurdere de eksisterende instrumenter og bedste praksis, der fremmer socialt ansvarlig adfærd hos alle aktører i leveringskæden for varer med henblik på at etablere en europæisk platform af pålidelige transportvirksomheder, hvis det er hensigtsmæssigt. [Ændring 784]

(9e)

Manglende overholdelse af reglerne for etablering af internationale vejtransportvirksomheder skaber forskelle inden for det indre marked og bidrager til uretfærdige konkurrencebetingelser mellem virksomheder. Betingelserne for etablering af internationale vejtransportvirksomheder bør derfor strammes og gøres lettere at overvåge, især med henblik på at bekæmpe oprettelsen af skuffeselskaber. [Ændring 785]

(10)

Kommissionen anerkendte i sit forslag af 8. marts 2016 (10) om revision af direktiv 96/71/EF, at gennemførelsen af direktivet rejser særlige juridiske spørgsmål og giver vanskeligheder i en sektor kendetegnet ved høj mobilitet, og angav, at disse problemer bedst håndteres gennem sektorspecifik vejtransportlovgivning.

(10a)

I betragtning af manglen på førere i Europa bør arbejdsvilkårene forbedres betydeligt for at øge erhvervets tiltrækningskraft. [Ændring 786]

(11)

For at sikre effektiv og forholdsmæssig gennemførelse af direktiv 96/71/EF i vejtransportsektoren er det nødvendigt at fastsætte sektorspecifikke regler, der afspejler det særegne ved den højmobile arbejdsstyrke inden for vejtransport, og skaber balance mellem den sociale beskyttelse af førerne og operatørernes frihed til at yde grænseoverskridende tjenester. Bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere i direktiv 96/71/EF og om håndhævelsen af disse bestemmelser i direktiv 2014/67/EU bør finde anvendelse på vejtransportsektoren i henhold til vilkårene i dette direktiv. [Ændring 787]

(12)

Sådanne afbalancerede kriterier bør være baseret på det koncept, at en fører skal have en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område. Derfor skal der fastsættes en tærskel, over hvilket det er værtsmedlemsstatens satser for mindsteløn og betalt ferie, der gælder i tilfælde af internationale transporter. Tærsklen skal ikke finde anvendelse på Denne tilstrækkelige tilknytning eksisterer ved cabotagekørsel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (11) og forordning (EF) nr. 1073/2009 (12), eftersom hele transporten finder sted i en værtsmedlemsstat. Som konsekvens bør værtsmedlemsstatens mindsteløn direktiv 96/71/EF og den årlige betalte ferie gælde for direktiv 2014/67/EU finde anvendelse på cabotagekørsel, uanset hvor hyppigt og hvor længe en fører er om transporterne. [Ændring 788]

(12a)

For så vidt angår international transport vil en førers betydeligste tilknytning i forbindelse med bilateral international transport være til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, eftersom føreren regelmæssigt vender tilbage til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret. En fører kan foretage flere bilaterale transporter under en enkelt rejse. På den anden side er der en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område, når en fører udfører andre typer transporter, navnlig ikke-bilaterale internationale transporter, i den pågældende medlemsstat. [Ændring 789]

(12b)

For at sikre effektiv brug af transportressourcerne, tage hensyn til den driftsmæssige virkelighed og begrænse antallet af tomme kørsler, hvilket er et vigtigt element med henblik på at opnå målene i Parisaftalen om nedbringelse af emissioner af CO2, bør et begrænset antal af yderligere transportaktiviteter være mulige, uden at dette udløser anvendelse af udstationeringsreglerne. Sådanne aktiviteter består af transporter, der udføres i en periode under eller efter bilaterale internationale transporter fra den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, og før hjemrejsen til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret. [Ændring 790]

(12c)

I tilfælde, hvor føreren er deltager i en kombineret transport, er arten af den ydede tjeneste på den indledende eller afsluttende vejstrækning tæt knyttet til etableringsmedlemsstaten, forudsat at vejstrækningen i sig selv udgør en bilateral transport. På den anden side er der en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område, når transporten på vejstrækningen udføres inden for værtsmedlemsstaten eller som en ikkebilateral international transport, og derfor bør udstationeringsreglerne finde anvendelse i et sådant tilfælde. [Ændring 791]

(12d)

Da en fører ikke har en tilstrækkelig tilknytning til en transitmedlemsstats område, bør transitkørsel ikke betragtes som udstationering. Det bør også gøres klart, at det forhold, at passagererne stiger ud af bussen under et stop af hygiejniske årsager ikke medfører en ændring i betegnelsen af transporten. [Ændring 792]

(12e)

Vejtransport er en yderst mobil sektor og kræver en fælles tilgang til visse aspekter af aflønningen i sektoren. Transportvirksomheder har behov for retssikkerhed omkring de regler og krav, som de skal overholde. Disse regler og krav bør være klare, letforståelige og lettilgængelige for transportvirksomheder og bør muliggøre en effektiv kontrol. Det er vigtigt, at nye regler ikke medfører unødvendige administrative byrder, og at de på behørig vis tager hensyn til SMV'ers interesser. [Ændring 793]

(12f)

Hvor de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, i overensstemmelse med national ret, traditioner og praksis, herunder respekt for arbejdsmarkedets parters autonomi, er fastsat i kollektive aftaler i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 8, i nævnte direktiv, påser medlemsstaterne på linje med direktiv 2014/67/EU, at disse vilkår stilles til rådighed for transportvirksomheder fra andre medlemsstater og udstationerede førere på en lettilgængelig og gennemsigtig måde, og medlemsstaterne skal i den forbindelse søge at inddrage arbejdsmarkedets parter. De relevante oplysninger bør navnlig omfatte de forskellige aflønninger og deres bestanddele, herunder de elementer af aflønningen, der er fastsat i de lokalt eller regionalt gældende kollektive overenskomster, den metode, der anvendes til at beregne aflønningen, samt, i relevant omfang, kriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 om ændring af direktiv 96/71/EF  (13) bør transportvirksomheder ikke straffes for manglende overholdelse af elementer af aflønningen, metoder til at beregne aflønningen samt, i relevant omfang, kriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier, der ikke er offentliggjort. [Ændring 794]

(13)

Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af sektorspecifikke regler for udstationering af arbejdstagere og for at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for ikke-hjemmehørende operatører, bør der fastsættes specifikke administrative krav og kontrolkrav i vejtransportsektoren, hvor der drages fuld fordel af kontrolredskaber såsom digitale takografer. Med henblik på at minimere kompleksiteten af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv og direktiv 96/71/EF, bør det stå medlemsstaterne frit for kun at pålægge vejtransportoperatørerne de administrative krav, der er specificeret i dette — til vejtransportsektoren skræddersyede — direktiv. [Ændring 795]

(13a)

Med henblik på at minimere den administrative byrde og de dokumentforvaltningsopgaver, der påhviler førere, skal transportoperatørerne på anmodning af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren har hjemsted, levere alle nødvendige dokumenter, som fastlagt i bestemmelserne i kapitel III i direktiv 2014/67/EU om gensidig bistand og samarbejde mellem medlemsstaterne. [Ændring 796]

(13b)

For at lette gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af dette direktiv bør informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012  (14) , anvendes i medlemsstaterne til øget udveksling af oplysninger mellem regionale og lokale myndigheder på tværs af grænserne. Det kunne også være en fordel at udvide IMI til at omfatte indgivelse og fremsendelse af simple erklæringer. [Ændring 797]

(13c)

For at mindske den administrative byrde for transportoperatører, som ofte er små og mellemstore virksomheder, vil det være hensigtsmæssigt at forenkle processen for transportoperatørernes indsendelse af erklæringer om udstationering ved hjælp af standardformularer med nogle foruddefinerede elementer på alle officielle EU-sprog. [Ændring 798]

(13d)

En generel gennemførelse og anvendelse af reglerne for udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport kunne få konsekvenser for vejgodstransportbranchens struktur i Unionen. Medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor nøje overvåge konsekvenserne af denne proces. [Ændring 799]

(13e)

Håndhævelsen bør koncentrere sig om inspektioner hos virksomhederne. Vejkontrol bør ikke være udelukket, men bør foretages på en ikkediskriminerende måde og kun for fragtbreve eller elektroniske udgaver heraf, bekræftelser af forhåndsregistrering og bevis for tilbagevenden til det land, hvor operatøren er etableret, eller hvor føreren har bopæl. Der bør ved vejkontrol i første række foretages kontrol af takografernes data, hvilket er vigtigt for at bestemme en førers og et køretøjs aktivitet over en rullende periode på fire uger og denne aktivitets geografiske dækning. Registrering af landekoden kan være en hjælp. [Ændring 800]

(13f)

Konsekvenserne af anvendelsen og håndhævelsen af reglerne for udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren bør regelmæssigt evalueres af Kommissionen og meddeles Parlamentet og Rådet, og der bør fremsættes forslag til at forenkle dem yderligere og reducere den administrative byrde. [Ændring 801]

(13 g)

Anvendelsen af direktiv 96/71/EF på vejtransportsektoren bør i erkendelse af, at transportsektoren, hvor bevægelse er selve essensen af førernes arbejde, kræver en særlig tilgang, ske samtidig med datoen for ikrafttrædelsen af ændringen af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren. [Ændring 802]

(13h)

For at tilpasse bilagene til dette direktiv til udviklingen inden for bedste praksis bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning  (15) . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 803]

(-14a)

Udvekslingen af oplysninger som led i et effektivt administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne skal overholde reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forordning (EU) 2016/679. [Ændring 804]

(-14b)

Alle parter i forsyningskæden bør overholde regler til sikring af gode sociale vilkår på hele det europæiske marked for vejgodstransport. Med henblik på at skabe et økonomisk og socialt bæredygtigt europæisk indre marked bør der fastlægges og gennemføres en ansvarskæde, der omfatter alle aktører i logistikkæden. Ved at håndhæve gennemsigtighed og ansvar og sikre større social og økonomisk lighed vil det være muligt at gøre chaufførerhvervet til en mere attraktiv profession og at fremme en sund konkurrence. [Ændring 805]

(14)

Direktiv 2006/22/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2006/22/EF foretages følgende ændringer:

1)

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF«.

2)

Artikel 1 affattes således:

»Dette direktiv fastsætter minimumsbetingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 (*1) samt direktiv 2002/15/EF (*2).

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).«."

3)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Denne kontrol skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014, og ved kontrol hos virksomheder mobile arbejdstagere og førere, der er omfattet af direktiv 2002/15/EF. Medlemsstaterne tilrettelægger først kontrol på vejene af gennemførelsen af direktiv 2002/15/EF, når der findes en teknologi, der gør det muligt at foretage en effektiv kontrol. Indtil da foretages kontrollen udelukkende hos transportvirksomhederne. «. [Ændring 806]

b)

Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen på en sådan måde, at minimum 3 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF, kontrolleres. I tilfælde, hvor en fører i forbindelse med en kontrol på vejene ikke er i stand til at forevise et eller flere af de krævede dokumenter, skal føreren frigives med henblik på at fortsætte sin transport, og transportoperatøren i etableringsmedlemsstaten er forpligtet til at indsende de krævede dokumenter via kompetente myndigheder. «. [Ændring 807]

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006, skal bl.a. omfatte antallet af førere, der er kontrolleret på vejene, antallet af kontrolaktioner, der er gennemført hos virksomhederne, antallet af kontrollerede arbejdsdage , der er kontrolleret hos virksomhederne, og antallet og karakteren af konstaterede overtrædelser, med angivelse af, om der er transporteret personer eller gods.«. [Ændring 808]

3a)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Samordnet kontrol

Medlemsstaterne gennemfører mindst seks gange om året samordnede kontrolaktioner med henblik på vejkontrol og kontrol hos virksomheder af førere og køretøjer, der er omfattet af forordning (EØF EF ) nr. 3820/85 og  561 / 2006 eller forordning (EØF EU ) nr. 3821/85  165 / 2014. Disse aktioner gennemføres samtidig af to eller flere medlemsstaters kontrolmyndigheder, der hver arbejder på deres respektive medlemsstats eget område. Resuméet af resultaterne af de samordnede kontrolaktioner offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.«. [Ændring 809]

4)

I artikel 6 affattes stk. 1 således:

»1.   Kontrol hos en virksomhed planlægges i lyset af tidligere erfaringer med forskellige transport- og virksomhedskategorier. Der foretages også kontrol hos en virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret grove overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006, og forordning (EU) nr. 165/2014 eller direktiv 2002/15/EF.«. [Ændring 810]

4a)

I artikel 7, stk. 1, affattes litra b) således:

»b )

hvert andet år at fremsende statistiske oplysninger til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, 17 i forordning (EØF EF ) nr. 3820/85 561 / 2006«. [Ændring 811]

5)

I artikel 7, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»d)

at sikre udveksling af oplysninger med andre medlemsstater med henblik på anvendelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv og direktiv 2002/15/EF.«.

6)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

-a)

I artikel 8, stk. 1, affattes indledningen således:

»1.   Oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder stiller til rådighed for hinanden i henhold til artikel 17  22 , stk. 3  2 , i forordning (EØF EF ) nr. 3820/85 og  561 / 2006 eller artikel 19, stk. 3,  40 i forordning (EØF EU ) nr. 3821/85  165 / 2014 , udveksles mellem de udpegede organer, der er meddelt Kommissionen i medfør af artikel 7, stk. 2:.«. [Ændring 812]

a)

Stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

efter begrundet særlig anmodning fra en medlemsstat i specifikke tilfælde og forudsat, at de nødvendige oplysninger ikke er tilgængelige gennem direkte søgning i nationale elektroniske registre, der er omhandlet i artikel 16, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1071/2009. «. [Ændring 813]

b)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Medlemsstaterne fremlægger de oplysninger, som andre medlemsstater har anmodet om i henhold til stk. 1, litra b), i denne artikel inden for 25 10  arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. I  behørigt begrundede sager, der kræver en tilbundsgående undersøgelse eller indebærer kontrol hos de pågældende virksomheder , er tidsfristen 20 arbejdsdage . Der kan fastsættes en kortere frist efter gensidig aftale mellem medlemsstaterne. I hastesager eller sager, der kræver en simpel søgning i registre såsom risikoklassificeringssystemer, fremsendes de anmodede oplysninger inden for tre arbejdsdage. [Ændring 814]

Hvis den anmodede medlemsstat mener, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, informerer den den anmodende medlemsstat herom inden for 10 fem arbejdsdage. Den anmodende medlemsstat skal følgelig underbygge anmodningen yderligere. Hvis dette ikke er muligt, kan anmodningen afvises af medlemsstaten. [Ændring 815]

Hvis det er vanskeligt eller umuligt at imødekomme anmodningen om oplysninger eller om at udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, informerer den pågældende anmodede medlemsstat inden for 10 fem arbejdsdage den anmodende medlemsstat herom og , idet den på behørig vis angiver grundene hertil til, at det er vanskeligt eller umuligt at udlevere de relevante oplysninger . De berørte medlemsstater fører drøftelser med hinanden for at finde en løsning på det pågældende problem. [Ændring 816]

Hvor Kommissionen bliver bekendt med et vedvarende problem med udveksling af oplysninger eller med vedvarende nægtelse af udlevering af oplysninger, kan den træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen, herunder, hvor det er nødvendigt, indlede en undersøgelse og eventuelt pålægge medlemsstaten sanktioner. «. [Ændring 817]

ba)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Medlemsstaterne tilstræber at indføre systemer til elektronisk udveksling af oplysninger. Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, fastlægger Kommissionen en fælles metode for effektiv udveksling af oplysninger. Uanset artikel 21 i direktiv 2014/67/EU sker udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er foreskrevet i denne artikels stk. 1 og 1a, via informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal have direkte adgang i realtid til data i de nationale elektroniske registre gennem det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU) som omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009.«. [Ændring 818]

bb)

I artikel 8 tilføjes følgende stykke:

»2a.     Kommissionen udarbejder inden 2020 en elektronisk applikation, der er fælles for alle EU-medlemsstater, og som vil give inspektørerne direkte realtidsadgang til ERRU og IMI under vejkontroller og kontroller hos virksomheder. Applikationen udvikles via et pilotprojekt.«. [Ændring 819]

7)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne indfører et system for risikoklassificering af virksomheder baseret på det relative antal og grovheden af de overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 eller forordning (EU) nr. 165/2014 eller af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2002/15/EF, som den enkelte virksomhed har begået.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a, der fastlægger en fælles formel til beregning af risikoklassificering af virksomheder, hvor der tages højde for overtrædelsernes antal, alvor og hyppighed såvel som for resultaterne af kontrollerne, hvis der ikke er påvist en overtrædelse, og for hvorvidt en vejtransportvirksomhed har anvendt en intelligent takograf, jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i alle sine køretøjer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i dette direktivs artikel 12, stk. 2.«. [Ændring 820]

b)

Stk. 2, andet punktum, udgår.

ba)

Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   En foreløbig liste over overtrædelser af forordning (EØF EF ) nr. 3820/85  561 / 2006 og (EØF EU ) nr. 3821/85 165 / 2014 er opstillet i bilag III.«. [Ændring 821]

bb)

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Med henblik på at opstille retningslinjer for vægtning af overtrædelser af forordning (EØF EF ) nr. 3820/85 og  561 / 2006 eller (EØF EU ) nr. 3821/85 kan  165 / 2014 tillægges Kommissionen, hvis det er relevant, efter proceduren beføjelser til at vedtage delegerede retsakter overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, 15a , tilpasse der ændrer bilag III med henblik på at fastlægge en fælles ramme for overtrædelser, som inddeles i kategorier, efter hvor alvorlige overtrædelserne er.«. [Ændring 822]

bc)

Stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Kategorien vedrørende de mest alvorlige overtrædelser bør omfatte overtrædelser, hvor manglende overholdelse af de relevante bestemmelser i forordning (EØF EF ) nr. 3820/85 og  561 / 2006 eller (EØF EU ) nr. 3821/85  165 / 2014 indebærer en stor risiko for alvorlig personskade eller død.«. [Ændring 823]

c)

Følgende stykker tilføjes:

»4.   For at lette målrettet kontrol på vejene har alle kompetente kontrolmyndigheder i den pågældende medlemsstat adgang til dataene i det nationale risikoklassificeringssystem og de nationale registre over transportvirksomheder og -aktiviteter på tidspunktet for kontrollen via mindst en elektronisk applikation, der er fælles for alle medlemsstater, og som giver dem direkte realtidsadgang til ERRU . [Ændring 824]

5.   Medlemsstaterne stiller oplysningerne i det nationale risikoklassificeringssystem til rådighed, enten på anmodning eller gennem interoperable nationale elektroniske registre som omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009 ved at give den anden medlemsstats kompetente myndigheder direkte adgang, jf. de i artikel 8 fastsatte frister. På denne måde vil udveksling af oplysninger og data om transportvirksomheders overtrædelser og risikoklassificering blive samlet og gennemført ved hjælp af den sammenkobling, som ERRU etablerer mellem de forskellige nationale registre i medlemsstaterne. «. [Ændring 825]

8)

I artikel 11 affattes stk. 3 således:

»3.   Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a, der fastlægger en fælles tilgang til registrering og kontrol af perioder med andet arbejde som defineret i artikel 4, litra e), i forordning (EF) nr. 561/2006, herunder registreringsformen og særlige tilfælde, hvor den skal finde sted, og til registrering og kontrol af perioder på mindst én uge, hvor føreren er væk fra sit køretøj. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2. og ikke er i stand til at udføre nogen som helst aktiviteter med køretøjet .«. [Ændring 826]

8a)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18  42 , stk. 1, i forordning (EØF EU) nr. 3821/85  165/2014. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes finder artikel 5 og 7afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8 forordning (EU) nr . 182/2011 anvendelse .«.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. [Ændring 827]

8b)

Artikel 13, litra b), affattes således:

»b)

at tilskynde kontrolmyndighederne til at følge en samordnet fremgangsmåde og en harmoniseret fortolkning af forordning (EØF EF ) nr. 3820/85 561 / 2006« [Ændring 828]

8c)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Forhandlinger med tredjelande

Når dette direktiv er trådt i kraft, indleder Fællesskabet Unionen forhandlinger med de relevante tredjelande om anvendelse af bestemmelser svarende til direktivets bestemmelser.

Indtil disse forhandlinger er afsluttet, fremsender medlemsstaterne kontroldata vedrørende køretøjer fra tredjelande sammen med de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, 17 i forordning (EØF EF ) nr. 3820/85 561 / 2006 .«. [Ændring 829]

8d)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Ajourføring af bilagene

Ændringer i bilagene, der er nødvendige Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændringer af bilag I og II for at tilpasse dem indføre de nødvendige tilpasninger til udviklingen inden for bedste praksis, vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.«. [Ændring 830]

8e)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 3, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.     Den i artikel 9, stk. 3, og artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.     Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.     En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 3, og artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«. [Ændring 831]

9)

Bilag I ændres således:

-a)

Del A, punkt 1, affattes således:

»1)

daglige og ugentlige køretider, pauser samt daglige og ugentlige hviletider; også diagramarkene for de forudgående dage, der skal opbevares i køretøjet i overensstemmelse med artikel 15 36 , stk. 7  1 og 2 , i forordning (EØF EU ) nr. 3821/85  165 / 2014 og/eller de data, der er lagret for samme periode på førerkortet og/eller i kontrolapparatets datalager i overensstemmelse med bilag II og/eller udskrifter«. [Ændring 832]

-aa)

Del A, punkt 2, affattes således:

»2)

for den periode, der er omhandlet i artikel 15  36 , stk. 7  1 og 2 , i forordning (EØF EU ) nr. 3821/85  165 / 2014 , eventuelle tilfælde, hvor den tilladte hastighed for køretøjet er overskredet, defineret som perioder på over ét minut, hvor køretøjets hastighed overstiger 90 km/h for køretøjer i kategori N3 eller 105 km/h for køretøjer i kategori M3 (kategori N3 og M3 som defineret i bilag II, del A, til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil1a 2007 / 46 / EF  (16)). [Ændring 833]

(16)   EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/28/EF (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 27). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer , komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv ) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).« "

-ab)

Del A, punkt 4, affattes således:

»4)

sikring af, at kontrolapparatet fungerer korrekt (fastlæggelse af eventuelt misbrug af kontrolapparatet og/eller førerkortet og/eller diagramarkene) eller, hvor det er relevant, at de i artikel 14  16 , stk. 5  2 , i forordning (EØF EF ) nr. 3820/85  561 / 2006 nævnte dokumenter forefindes«. [Ændring 834]

a)

I del A tilføjes følgende punkt:

»6)

ugentlig arbejdstid som fastsat i artikel 4 og 5 i direktiv 2002/15/EF , forudsat at teknologien gør det muligt at kontrollere dette effektivt .«. [Ændring 835]

b)

I del B tilføjes følgende punkt:

»4)

krav vedrørende ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde som fastsat i artikel 4, 5 og 7 i direktiv 2002/15/EF.«.

ba)

Del B, afsnit 2, affattes således:

»Medlemsstaterne kan i givet fald, hvis der konstateres en overtrædelse, undersøge, om andre led i transportkæden er medansvarlige, f.eks. speditører, transportører eller underkontrahenter, der måtte have tilskyndet til eller medvirket til overtrædelsen; det kontrolleres i den forbindelse, at kontrakter om levering af transportydelser er udformet således, at det er muligt at overholde forordning (EØF EF ) nr. 3820/85  561 / 2006 og forordning (EØF EU ) nr. 3821/85  165 / 2014 .«. [Ændring 836]

Artikel 2

1.   Denne artikel fastsætter specifikke regler vedrørende visse aspekter af direktiv 96/71/EF angående udstationering af førere inden for vejtransportsektoren og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om administrative krav og kontrolforanstaltninger i forbindelse med udstationering af disse førere.

1a.     Disse specifikke regler finder anvendelse på førere, som er ansat af virksomheder etableret i en medlemsstat, der træffer en af de i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 96/71/EF omhandlede tværnationale foranstaltninger.

2.   Medlemsstaterne anvender ikke artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i direktiv 96/71/EF på førere i vejtransportsektoren, som er ansat af de i artikel 1, stk. 3, litra a), i nævnte direktiv omtalte virksomheder, når de udfører international transport som defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009, hvis længden af udstationeringsperioden på deres område er kortere end eller lig med 3 dage i løbet af en kalendermåned.

2.     En fører anses ikke for at være udstationeret med henblik på direktiv 96/71/EF, når vedkommende udfører bilaterale transporter.

Med henblik på dette direktiv er en bilateral transport med hensyn til varer varebevægelser baseret på en transportkontrakt fra etableringsmedlemsstaten som defineret i artikel 2, nr. 8, i forordning (EF) nr. 1071/2009 til en anden medlemsstat eller et tredjeland eller fra en anden medlemsstat eller et tredjeland til etableringsmedlemsstaten.

2a.     Fra den dato, hvor førerne skal registrere grænsepassager manuelt, som krævet i artikel 34, stk. 7, i forordning (EU) nr. 165/2014, skal medlemsstaterne også anvende den undtagelse, der er omhandlet i stk. 2, med hensyn til transport af varer, når

føreren, der udfører en bilateral transport med hensyn til varer, derudover udfører en pålæsnings- og/eller aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande, som føreren krydser, forudsat at føreren ikke pålæsser varer og aflæsser dem i samme medlemsstat.

Hvor en bilateral transport, der påbegyndes fra etableringsmedlemsstaten, hvor der ikke blev udført nogen supplerende aktivitet, følges af en bilateral transport til etableringsmedlemsstaten, finder undtagelsen anvendelse for op til to supplerende pålæsnings- og/eller aflæsningsaktiviteter på ovennævnte betingelser.

Denne undtagelse finder kun anvendelse indtil den dato, hvor en intelligent takograf, som overholder registrering af grænsepassage og supplerende aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnit i forordning (EU) nr. 165/2014, er påmonteret i køretøjer, der er registrerede i en medlemsstat for første gang, som fastlagt i artikel 8, stk. 1, andet afsnit i nævnte forordning. Fra nævnte dato finder undtagelsen, der er omhandlet i første afsnit udelukkende anvendelse på førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer, som det fremgår af artikel 8, 9 og 10 i nævnte forordning.

2b.     En fører, der udfører international lejlighedsvis eller regelmæssig befordring af passagerer, som defineret i forordning (EF) nr. 1073/2009, anses ikke for at være udstationeret med henblik på direktiv 96/71/EF, når:

føreren medtager passagerer i etableringsmedlemsstaten og sætter dem af i en anden medlemsstat eller et tredjeland eller

medtager passagerer i en medlemsstat eller et tredjeland og sætter dem af i etableringsmedlemsstaten eller

vedkommende medtager og afsætter passagerer i etableringsmedlemsstaten med henblik på lokale udflugter som defineret i forordning (EF) nr. 1073/2009.

2c.     En fører, der udfører cabotagekørsel som defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009, betragtes som udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF.

2d.     Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/71/EF anses en fører ikke for at være udstationeret på en medlemsstats område, når føreren passerer igennem uden læsning eller aflæsning af varer og uden optagning eller afsætning af passagerer.

2e.     I tilfælde hvor føreren tilbagelægger den indledende eller afsluttende vejstrækning som en del af en kombineret transport som defineret i direktiv 92/106/EØF, anses føreren ikke for at være udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF, hvis vejstrækningen i sig selv består af bilaterale transporter som defineret i stk. 2.

2f.     Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med direktiv 2014/67/EU, at de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, og som er fastsat i kollektive aftaler i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 8, i dette direktiv, stilles til rådighed på en tilgængelig og gennemsigtig måde for transportvirksomheder fra andre medlemsstater og for udstationerede førere. De relevante oplysninger skal navnlig omfatte de forskellige aflønninger og deres bestanddele, herunder de elementer af aflønningen, der er fastsat i de lokalt eller regionalt gældende kollektive aftaler, den metode, der anvendes til at beregne aflønningen, samt, i relevant omfang, kvalifikationskriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier. I overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/957 om ændring af direktiv 96/71/EF bør transportvirksomheder ikke straffes for manglende overholdelse af elementer i aflønningen, metoden til at beregne den skyldige aflønning og, hvor det er relevant, kriterierne for klassificering i de forskellige lønkategorier, der ikke er offentliggjort.

2 g.     Transportvirksomheder, der er etableret i en ikke-medlemsstat, må ikke behandles mere gunstigt end virksomheder, der er etableret i en medlemsstat.

Medlemsstaterne gennemfører tilsvarende foranstaltninger til direktiv 96/71/EF og nærværende direktiv [XX/XX] (lex specialis) i deres bilaterale aftaler med tredjelande, når de giver adgang til EU-markedet for vejtransportvirksomheder, der er etableret i sådanne tredjelande. Medlemsstaterne skal også bestræbe sig på at gennemføre sådanne tilsvarende foranstaltninger inden for rammerne af multilaterale aftaler med tredjelande. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de relevante bestemmelser i deres bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande.

For at sikre tilstrækkelig kontrol med disse tilsvarende foranstaltninger vedrørende tredjelandsoperatørers udstationering sikrer medlemsstaterne, at de reviderede regler i forordning (EU) XXX/XXX for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer [forordning om ændring af forordning (EU) nr. 165/2014] gennemføres inden for rammerne af den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR). [Ændring 837]

Når udstationeringsperioden er længere end 3 dage, anvender medlemsstaterne bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i direktiv 96/71/EF på hele udstationeringen på deres område i en kalendermåned, jf. første afsnit. [Ændring 838]

3.   For så vidt angår beregningen af de perioder for udstationering, der er omhandlet i stk. 2: [Ændring 839]

a)

betragtes en daglig arbejdsperiode på under seks timer på en værtsmedlemsstats område som en halv dag [Ændring 840]

b)

betragtes en daglig arbejdsperiode på seks timer eller derover på en værtsmedlemsstats område som en hel dag [Ændring 841]

c)

betragtes pauser og hviletider såvel som rådighedsperioder, der tilbringes på en værtsmedlemsstats område, som en arbejdsperiode. [Ændring 842]

4.   Medlemsstaterne Uanset artikel 9 i direktiv 2014/67/EU medlemsstaterne kun indføre følgende administrative krav og kontrolforanstaltninger: [Ændring 843]

a)

en forpligtelse for vejtransportoperatører, der er etableret i en anden medlemsstat, om senest ved udstationeringens begyndelse at sende en udstationeringserklæring at fremlægge en erklæring og enhver opdatering hertil i elektronisk form via informationssystemet for det indre marked (IMI) som oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012 til de nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, på et af værtsmedlemsstatens Den Europæiske Unions officielle sprog eller på engelsk indeholdende alene følgende oplysninger: [Ændring 844]

i)

vejtransportoperatørens identitet ved hjælp af vedkommendes EF-skatteregistreringsnummer eller nummeret på EF-tilladelsen [Ændring 845]

ii)

kontaktoplysninger på transportlederen eller andre kontaktpersoner i etableringsmedlemsstaten, som kan træde i kontakt med de kompetente myndigheder i den værtsmedlemsstat, hvor tjenesterne ydes, og som kan fremsende og modtage dokumenter eller meddelelser

iii)

det forventede antal af og identiteten på de udstationerede førere oplysninger om den udstationerede fører, der skal omfatte følgende: identitet, bopælsland, landet, hvor der betales sociale bidrag, det sociale sikringsnummer og kørekortets nummer [Ændring 846]

iv)

udstationeringens forventede begyndelsesdato, varighed og planlagte begyndelses- og slutdato og den ret, der finder anvendelse på ansættelseskontrakten [Ændring 847]

iva)

vejgodstransportvirksomheder: modtagernes identitet og kontaktoplysninger, forudsat at transportoperatøren ikke anvender e-CMR [Ændring 848]

v)

nummerpladerne på det køretøj, der bruges ved udstationeringen

vi)

typen af transporttjeneste, dvs. befordring af gods, befordring af passagerer, international transport, cabotagekørsel

via)

vejgodstransportvirksomheder: adresse(r) på steder for lastning og losning, forudsat at transportoperatøren ikke anvender e-CMR. [Ændring 849]

b)

en forpligtelse for føreren vejtransportoperatøren til at have eller tilgængeliggøre sikre, at føreren , hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, råder over en kopi af udstationeringserklæringen erklæringen , på papir eller elektronisk, samt bevis på, at transporten finder sted i værtsmedlemsstaten som eksempelvis et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller beviser som omhandlet i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 [Ændring 850]

c)

en forpligtelse for føreren vejtransportoperatøren til at have eller tilgængeliggøre sikre, at føreren , hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, råder over data fra takografen og navnlig landekoderne på de medlemsstater, hvor føreren har opholdt sig i forbindelse med internationale transporter eller cabotagekørsel [Ændring 851]

ca)

ved kontrollen på vejene, der er omhandlet i litra b) og c) i denne artikel, har føreren lov til at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller enhver anden person eller enhed, som kan fremskaffe den krævede dokumentation [Ændring 852]

d)

en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af ansættelseskontrakten, på papir eller elektronisk, eller et tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 91/533/EØF (17) , oversat til et af værtsmedlemsstatens officielle sprog eller engelsk [Ændring 854]

e)

en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af de seneste to måneders lønsedler på papir eller elektronisk; ved kontrollen på vejene har føreren lov til at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller enhver anden person eller enhed, som kan fremskaffe denne kopi [Ændring 855]

f)

en forpligtelse for operatøren til inden for en rimelig tidsfrist efter udstationeringsperioden efter udstationeringsperioden via IMI's offentlige grænseflade at forelægge kopier af de i litra b) og c), og e), nævnte dokumenter på papir eller elektronisk, på anmodning af værtsmedlemsstatens myndigheder myndighederne i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, samt dokumentation for den aflønning af udstationerede førere , der vedrører udstationeringsperioden , og deres ansættelseskontrakt eller et tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 91/533/EØF  (18), arbejdssedler vedrørende førerens arbejde og bevis for betaling.

Vejtransportoperatøren fremlægger den krævede dokumentation ved at anvende IMI's offentlige grænseflade inden for to måneder efter datoen for anmodningen. Hvor vejtransportoperatøren ikke fremlægger al den dokumentation, der er anmodet om, via IMI's offentlige grænseflade inden for den fastsatte frist, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen fandt sted, i henhold til artikel 6 og 7 i direktiv 2014/67/EU anmode om bistand fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret. Når en sådan anmodning fremsættes via IMI, har de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret, adgang til udstationeringserklæringen og andre relevante oplysninger, som operatøren har indsendt via IMI's offentlige grænseflade. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret, sikrer, at de dokumenter, de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen fandt sted, har anmodet om, fremsendes via IMI inden for 25 arbejdsdage efter datoen for anmodningen. [Ændring 853]

5.   Med henblik på stk. 4, litra a), kan vejtransportoperatøren fremsende en udstationeringserklæring erklæring , som dækker en periode på maksimalt seks måneder. [Ændring 856]

5a.     Oplysningerne fra erklæringerne skal gemmes i databasen i IMI med henblik på kontrol i en periode på 18 måneder, og der skal være direkte og realtidsadgang for alle andre medlemsstaters kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i direktiv 2014/67/EU, artikel 18 i forordning (EF) nr. 1071/2009 og artikel 7 i direktiv 2006/22/EF.

Den nationale kompetente myndighed kan tillade, at arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national ret og praksis har adgang til oplysningerne, forudsat at oplysningerne:

vedrører udstationeringer på den pågældende medlemsstats område

anvendes til håndhævelse af reglerne om udstationering og

at behandlingen af oplysningerne foregår i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. [Ændring 857]

5b.     Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at udvikle standardformularer på alle Unionens officielle sprog, der anvendes til indgivelse af erklæringer via IMI's offentlige grænseflade, præciserer funktionerne i erklæringen i IMI, og hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a), nr. i)-via), anføres i erklæringen, og sikrer, at disse oplysninger fra erklæringer automatisk oversættes til værtsmedlemsstatens sprog. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 2a, stk. 2. [Ændring 858]

5c.     Ved gennemførelsen af kontrolforanstaltningerne undgår medlemsstaterne unødvendige forsinkelser, som kan påvirke udstationeringens varighed og datoer. [Ændring 859]

5d.     Medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder tæt sammen og yder gensidig bistand og videregiver alle relevante oplysninger i henhold til betingelserne i direktiv 2014/67/EU og forordning (EF) nr. 1071/2009. [Ændring 860]

Artikel 2a

1.     Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.     Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 861]

Artikel 2b

Medlemsstaterne indfører sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører for manglende overholdelse af artikel 2 i dette direktiv, hvor disse ved eller, i lyset af alle de relevante omstændigheder, burde vide, at de transporttjenesteydelser, som de afgiver ordre på, indebærer overtrædelser af dette direktiv.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have en afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling. [Ændring 862]

Artikel 2c

Kommissionen vurderer de eksisterende instrumenter og bedste praksis til fremme af socialt ansvarlig adfærd fra alle aktører i leveringskæden for varer og fremsætter et lovforslag om at etablere en europæisk platform for troværdighed, hvis det er hensigtsmæssigt, senest … [to år efter dette direktivs ikrafttræden]. [Ændring 863]

Artikel 2d

Intelligent håndhævelse

1.     Uden at det berører direktiv 2014/67/EU og for yderligere at håndhæve forpligtelserne i artikel 2 i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der anvendes en sammenhængende national håndhævelsesstrategi på deres område. Denne strategi skal fokusere på virksomheder i en høj risikoklasse, som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF.

2.     Hver medlemsstat sørger for, at den kontrol, der er foreskrevet i artikel 2 i direktiv 2006/22/EF, vil omfatte, hvor det er relevant, en kontrol af udstationering, og at denne kontrol gennemføres uden forskelsbehandling, navnlig uden forskelsbehandling på grundlag af nummerplader på de køretøjer, der benyttes til udstationering.

3.     Medlemsstaterne målretter kontrollen mod virksomheder, der er klassificeret i en højere risikoklasse for så vidt angår overtrædelse af de bestemmelser i artikel 2 i dette direktiv, der gælder for dem. Med henblik herpå behandler medlemsstaterne inden for det risikoklassificeringssystem, der er indført i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF og udvidet i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009, risikoen for sådanne overtrædelser som en selvstændig risiko.

4.     Med henblik på anvendelsen af stk. 3 skal medlemsstaterne have adgang til relevante oplysninger og data, der registreres, behandles eller lagres af den intelligente takograf, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i udstationeringserklæringer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4, i nærværende direktiv, og ielektroniske transportdokumenter såsom elektroniske fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (eCMR).

5.     Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte egenskaberne for de data, som medlemsstaterne har adgang til, betingelserne for anvendelse af dem og de tekniske specifikationer for overførsel af eller adgang til dem, navnlig med angivelse af:

a)

en detaljeret liste over de oplysninger og data, som de nationale kompetente myndigheder skal have adgang til, og som mindst skal omfatte tid og sted for passage af grænser, på- og aflæsninger, køretøjets nummerplade og oplysninger om føreren

b)

de kompetente myndigheders adgangsrettigheder, eventuelt opdelt efter typen af kompetente myndigheder, adgangstype og formålet, hvortil dataene anvendes

c)

de tekniske specifikationer for overførsel eller adgang til de oplysninger, der er omhandlet i litra a), herunder, hvor det er relevant, den maksimale varighed, hvor data gemmes, eventuelt opdelt efter typen af data.

6.     Alle de personoplysninger, der omhandles i denne artikel, må ikke tilgås eller opbevares længere end det er strengt nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, eller de formål, hvortil de senere behandles. Når sådanne oplysninger ikke længere er nødvendige til disse formål, skal de destrueres.

7.     Medlemsstaterne gennemfører mindst tre gange om året samordnet vejkontrol af udstationering, eventuelt samtidigt med den kontrol, der udføres i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/22/EF. Denne kontrol gennemføres samtidigt i to eller flere medlemsstater af de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af reglerne for udstationering, som hver især udfører kontrollen på deres egen medlemsstats område. Medlemsstaterne udveksler oplysninger om antallet og arten af de konstaterede overtrædelser, efter at den samordnede vejkontrol har fundet sted.

Resuméet af resultaterne af de samordnede kontroller offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. [Ændring 864]

Artikel 2e

Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende punkter:

»12a.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF: Artikel 8

12b.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren: artikel 2, stk. 5.« [Ændring 865]

Artikel 3

Rapportering og gennemgang

1.   Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv, navnlig virkningen af artikel 2, og aflægger senest [3 år efter datoen for dette direktivs gennemførelse] en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.

1.     Medlemsstaterne aflægger årligt rapport til Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv, navnlig om gennemførelsen af intelligent håndhævelse som omhandlet i artikel 2d og om eventuelle vanskeligheder med håndhævelsen.

For at gøre det muligt at vurdere effektiviteten af de håndhævelsesoplysninger, der skal vurderes, skal rapporten indeholde oplysninger om effektiviteten af:

den intelligente takograf, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014

anvendelsen af IMI, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5a og 5b i nærværende direktiv

anvendelsen af elektroniske transportdokumenter såsom elektroniske fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (eCMR)

udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder via ERRU og IMI samt oplysninger om effektiviteten af myndighedernes direkte og realtidsadgang til både ERRU og IMI via EU-applikationen ved vejkontrol som omhandlet i artikel 8 og 9 i direktiv 2006/22/EF samt

gennemførelsen af uddannelsesprogrammet med henblik på at hjælpe førere og alle andre aktører, der er involveret i proceduren, herunder virksomheder, forvaltninger og inspektører, med at tilpasse sig til de nye regler og krav, der berører dem.

2.   Efter udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 1, evaluerer Kommissionen regelmæssigt dette direktiv og forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.     Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og fastsætter retningslinjer for den rapportering, der er omhandlet i stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter kan omfatte regler, der kræver, at medlemsstaterne giver Kommissionen oplysninger om trafikstrømme og data om medlemsstaternes registrering af køretøjer, der er indsamlet af vejafgiftssystemer i medlemsstaterne, når sådanne data findes, med henblik på at vurdere, hvor effektiv håndhævelsen af dette direktiv er.

3.   De rapporter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ledsages i givet fald af relevante forslag.

3.     Senest den 31. december 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv, navnlig med hensyn til effektiviteten af håndhævelsen, herunder en cost-benefit-analyse af anvendelsen af vægtsensorer med henblik på automatisk registrering af pålæsnings- og aflæsningssteder. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsmæssig forslag. Rapporten offentliggøres. [Ændring 866]

Artikel 3a

Uddannelse

For at sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv indfører både Kommissionen og medlemsstaterne et omfattende og integreret program for uddannelse og tilpasning til de nye regler og krav for førere og alle andre aktører, der er involveret i proceduren, virksomheder, forvaltninger og inspektører. [Ændring 867]

Artikel 4

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest […] [Fristen for gennemførelse vil være så kort som mulig og vil generelt ikke overstige to år] den 30. juli 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser. [Ændring 868]

Transportsektoren er som følge af sin i sagens natur stærkt mobile karakter ikke underlagt de foranstaltninger, som følger af retsakten om ændring af direktiv 96/71/EF, indtil nærværende direktiv tages i anvendelse. [Ændring 869]

Transportsektoren er undtaget fra de foranstaltninger, som følger af retsakten om ændring af direktiv 96/71/EF, indtil ikrafttrædelsen af nærværende direktivs håndhævelseskrav, der indeholder særlige regler om transport. [Ændring 870]

De anvender disse love og bestemmelser fra den […].

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …, den .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 45.

(2)  EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019.

(4)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

(5)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).

(6)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).

(10)  COM(2016)0128.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88).

(13)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ( EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16 ).

(14)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).

(15)   EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(17)  Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).

(18)   Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).