21.1.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 23/573


P8_TA(2019)0193

Forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end EDB som omhandlet i EU-toldkodeksen (COM(2018)0085 — C8-0097/2018 — 2018/0040(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 23/77)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0085),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0097/2018),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0342/2018),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige retsakt;

3.

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige retsakt, til efterretning;

4.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2018)0040

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/632.)


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet

Europa-Parlamentet og Rådet glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 26/2018 med titlen »En række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: hvad gik galt?« og over andre nyere relevante rapporter på toldområdet, som har givet medlovgiverne et bedre overblik over årsagerne til forsinkelserne i forbindelse med gennemførelsen af de IT-systemer, der er nødvendige for at forbedre toldoperationer i EU.

Europa-Parlamentet og Rådet mener, at enhver fremtidig revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret med en vurdering af de rapporter, som Kommissionen har udarbejdet på grundlag af artikel 278a i EU-toldkodeksen, kan bidrage positivt til at undgå yderligere forsinkelser.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fuldt hensyn til sådanne revisioner.

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen glæder sig over, at Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om forslaget om at forlænge fristen for den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker, der er fastsat i EU-toldkodeksen.

Kommissionen anerkender den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, hvori det bemærkes, at Den Europæiske Revisionsrets fremtidige revisioner af de rapporter, som Kommissionen udarbejder i medfør af artikel 278a i EU-toldkodeksen, kan bidrage positivt til, at yderligere forsinkelser undgås.

Skulle Den Europæiske Revisionsret beslutte at revidere Kommissionens rapporter, vil Kommissionen, jf. artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samarbejde fuldt ud med Den Europæiske Revisionsret og tage resultaterne af revisionerne til fuld efterretning.