18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/24


Bekendtgørelse til visse personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

(2018/C 456/03)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for Aleksandr Viktorovich VITKO (nr. 19), Dmitry Olegovich ROGOZIN (nr. 22), Valery Kirillovich MEDVEDEV (nr. 31), Oleg Yevgenyvich BELAVENTSEV (nr. 35), Oleg Genrikhovich SAVELYEV (nr. 36), Denys Volodymyrovych PUSHYLIN (nr. 46), Igor Nikolaevich BEZLER (nr. 55), Ekaterina Yurievna GUBAREVA (nr. 83), Oksana TCHIGRINA (nr. 89), Sergey Vadimovich ABISOV (nr. 91), Vladimir Petrovich KONONOV (nr. 97), Andrei Nikolaevich RODKIN (nr. 102), Aleksandr Akimovich KARAMAN (nr. 103), Sergey Yurievich KOZYAKOV (nr. 120), Larisa Leonidovna AIRAPETYAN (nr. 122), Yevgeniy Eduardovich MIKHAYLOV (nr. 129), Vladyslav Mykolayovych DEYNEGO (nr. 132), Alexandr Vasilievich SHUBIN (nr. 138), Aleksandr Yurievich TIMOFEEV (nr. 142) og Andrei Valeryevich KARTAPOLOV (nr. 149) samt Donetsk Republic (nr. 24), Peace to Luhansk Region (nr. 25), Free Donbass (nr. 26) og Luhansk Economic Union (nr. 28), der optræder i bilaget til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP (1) og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 (2) om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

Rådet overvejer at fastholde de restriktive foranstaltninger over for ovennævnte personer og enheder på grundlag af nye begrundelser. Det bekendtgøres hermed for disse personer og enheder, at de inden den 28. december 2018 kan indgive en anmodning til Rådet om at få tilsendt de påtænkte begrundelser vedrørende deres opførelse på listen til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1.C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

De berørte personer og enheder kan til enhver tid fremsende en anmodning og den fornødne dokumentation til Rådet på ovennævnte adresse om, at afgørelsen om at optage og bibeholde dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodninger vil blive behandlet, når de er modtaget. I den forbindelse gøres de berørte personer og enheder opmærksom på, at Rådet med regelmæssige mellemrum underkaster listen en fornyet gennemgang. For at anmodninger kan behandles under den kommende gennemgang, bør de fremsendes senest den 14. januar 2019.


(1)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16.

(2)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6.